HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2008 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2009 Foreningsåret 2008 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2009"

Transkript

1 HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2008 REPRÆSENTANTSKABSMØDE Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal 2. Uddannelsesfond 3. De fysiske rammer 4. Næstved Arena 5. Fritidsklubben 6. Ny centerleder 7. De gode historier 1. Medlemstal HG s samlede medlemstal i de 10 underafdelinger er nu 3.903, fordelt med aktive og 247 passive medlemmer. Sidste år var det samlede tal aktive og 186 passive eller i alt medlemmer. Det er en fantastisk medlemsudvikling, vi har set i Efter at vi i 2007 for første gang i mange år oplevede en nedgang i antallet af aktive medlemmer nærmere betegnet på 3% - ser vi i 2008 en fremgang på 245 aktive, og det er en stigning på 7%. Hertil kommer faktisk 100 små fodboldspillere mere det kommer jeg ind på senere, så den reelle fremgang af aktive er på 10% på et enkelt år. Børn og medarbejdere i Fritidsklubben er ikke medregnet i medlemstallene. Hvis disse medregnes, er vi næsten oppe på det magiske tal medlemmer og brugere af vores anlæg. Især atletik og motion, badminton og fodbold har haft markante fremgange i antallet af aktive medlemmer.

2 2. Uddannelsesfond Ved HG s 75 års jubilæum i 2007 fik vi en række dejlige gaver. En af gaverne kom fra revisionsfirmaet KPMG, der har sponseret 3 gange kr kr. i hvert af årene, 2008, 2009 og Sponsoratet skal gå til en uddannelsesfond for primært ledere i HG. Ud over de årlige kr. fra KPMG blev også de øvrige pengegaver lagt i uddannelsesfonden, som derfor har et pænt beløb til rådighed. Hvis en idrætsklub skal have succes, er det afgørende vigtigt at have både engagerede og dygtige ledere. Hvert af disse elementer er godt og i kombination er de fantastiske. Modtageren i 2008 blev Tinna Jensen fra gymnastikafdelingen. Sin unge alder 16 år til trods går Tinna målrettet efter en træneruddannelse, og hun er allerede godt i gang. Også i praksis er Tinna godt i gang, nemlig som hjælpetræner på gymnastikafdelingens dygtige konkurrencehold. Ansøgningsfristen for afdelingerne er den 1. april. Uddannelsesfondens formål er beskrevet i et stykke papir, som afdelingerne har modtaget. Vi har allerede modtaget en kvalificeret ansøgning, men det skal ikke afholde flere fra at søge om midler fra uddannelsesfonden. I det hele taget tog gymnastikafdelingen godt for sig af retterne i Ud over at levere modtageren af uddannelsesfondens legat stillede gymnastikafdelingen også med modtagerne af jubilæumsprisen, nemlig Ulla Pozsonyi og modtagerne af HGV-prisen, nemlig Dorte og Kim Jensen. Dejligt at se den aktivitet og idérigdom, der kendetegner gymnastikafdelingen. Vi er naturligvis klar over, at disse positive kendetegn også gælder for vores andre afdelinger og måske kan de fravriste gymnastikafdelingen monopolet på priser og legater. 3. De fysiske rammer Også i 2008 har vi haft et godt samarbejde med HGV, der ejer og driver hallen, svømmehallen og kursuscentret og driver de udendørs idrætsfaciliteter på vores dejlige anlæg i Herlufsholm Idrætscenter. HGV s formand Hans Nikolajsen og jeg fortsætter arbejdet med at forsøge at realisere de ønsker fra afdelingerne, der fremkom ved vores besøg i afdelingerne i 2006 og Vi deltager fortsat gerne i afdelingernes bestyrelsesmøder, når der måtte være et ønske om det i den enkelte afdeling. Den løbende udvikling af Herlufsholm Idrætscenter sker som oftest ved, at ideer fødes og behandles i perspektivudvalget, der er nedsat af HG og HGV.

3 Efter behandling i perspektivudvalget sendes forslagene til høring i HG s forretningsudvalg og hovedbestyrelse og i HGV s bestyrelse. Vi kan også i år glæde os over, at nye faciliteter kan tages i brug. Den ekstra fodboldbane på Sønderdræsset er med nogen forsinkelse nu klar til ibrugtagning, når fodboldsæsonen igen starter. Det er sikkert ikke tilfældigt, at fodboldafdelingens støtteforening havde Sønderdræsset som motiv på årets fodboldjulemærke. Vi arbejder fortsat videre på at kunne etablere endnu en fodboldbane senest i 2010, hvor vi ellers skal fjerne grusbjerget, der stammer fra den første bane. Desværre koster denne bane 3 gange så meget at anlægge som, den vi nu tager i brug. Også en kunststofbane på Sønderdræsset står højt på ønskesedlen. Udvidelse af banekapaciteten er helt nødvendig, hvis vi skal kunne tage imod de mange børn i områdets nye kvarterer. Sidste år manglede fodbold plads til 100 af de helt små, ivrige fodboldtalenter. De måtte nøjes med en enkelt gang om ugen på de små baner og talte ikke med i fodboldafdelingens medlemstal, da fodbold ikke mente, det var fair at opkræve kontingent for så lidt træningstid. Det andet store ønske, der udsprang af besøgene i afdelingerne er etablering af et motionscenter med samtidig udvikling og modernisering af vores kursuscenter. Motionscenteret skal anvendes til styrketræning og genoptræning. Der er i vores afdelinger enighed om, at fremtidens idrætscentre også rummer motionscentre til både de aktive og til fx forældre, der kan dyrke motion, mens deres børn dyrker deres idræt. Både den ekstra fodboldbane og et projekt kursus- og motionscenter kræver en eller anden form for accept og økonomi fra Næstved kommune. Som det er almindelig kendt, er kommunens økonomi i en ringe forfatning. Det er derfor blevet langt vanskeligere at gennemføre ting, der kræver kommunale tilskud eller accept af låntagning. Vi har tidligere præsenteret afdelingerne for et meget flot projekt udarbejdet af arkitekt Knud Holst. Det er muligt, at dette projekt bliver for dyrt, så vi må arbejde med alternativer. Det vil vi være åbne overfor. Perspektivudvalget har efter anbefaling fra DGI været på besøg i Vallekilde- Hørve Motion. Vi var imponerede over den interesse og opbakning, der er i dette center. Og økonomien er ikke afskrækkende. Den inspiration, vi har hentet der, vil vi anvende i de videre bestræbelser på at få etableret et motionscenter, der vil kunne anvendes at alle vores afdelinger. Vallekilde-

4 Hørve har arbejdet tæt sammen med DGI om etableringen præcis sådan som det også er vores tanker. Endnu et ønske er etablering af ekstra parkeringspladser ved Herlufsholm kirkegård i givet fald i et samarbejde med Herlufsholm Gods og Herlufsholm Menighedsråd. Den økonomiske situation har bevirket, at vi har måttet nedprioritere denne opgave. HG Gymnastik har fortsat et stort ønske om indretning af en springgrav i en af de kommunale skolehaller. Vi bakker fortsat op også omkring dette projekt, som gymnastik regner med at kunne finansiere uden kommunale tilskud. Kommunen har nu sagt OK til at lægge hal til, hvis gymnastik selv kan finde finansieringen på de ca kr., det vil koste. For ganske nylig kunne vi med meget stor glæde konstatere, at Nordea Fonden sammen med Skov- og Naturstyrelsen samt Næstved og Slagelse kommuner har planer om at etablere en sti på den nedlagte Slagelse-bane. Og ikke kun fra Næstved til Slagelse, men også til Skælskør. I alt 51 km natursti med rige muligheder for motion og opførelse af oplevelsescentre undervejs. Det er nu 6 år siden, vi startede debatten om Slagelse-banens endegyldige nedlæggelse og foreslog en motionssti på banestrækningen. Vi havde ikke i vores vildeste fantasier forestillet os en strækning på 51 km. For HG er det vigtigt, at vores idrætsanlæg indgår som et af motions- og oplevelsescentrene, og at stien anlægges, så den muliggøre udvidelse af vores parkeringsarealer og opførelse af en ny hal. Jeg vil opfordre alle afdelingerne til at sætte de kreative tanker i gang i relation til bedst mulig udnyttelse af de muligheder, der opstår. 4. Næstved Arena Som det vil være de fleste bekendt, tog HG og NIF i fællesskab et initiativ, som skulle føre til opførelse af Næstved Arena. Det helt overvejende flertal i byrådet tog godt imod forslaget, og mange har arbejdet målrettet for projektets realisering. For at skaffe den nødvendige finansiering kombinerede Næstved kommune arenaprojektet med et større byudviklingsprojekt på et areal på Stenlængegårdens, Roevangsgårdens og Toftegårdens jord. Det var en helt igennem perfekt løsning, som vi kunne bakke 100% op omkring. Vi tog initiativ til, at et arkitektfirma udarbejdede et skitseprojekt. Det blev sendt til Næstved kommune med anbefaling fra HG, NIF og de øvrige

5 idrætsorganisationer i kommunen. Det var glædeligt at opleve den fulde opbakning fra idrætsverdenen. Desværre fik vi i oktober et brev fra borgmesteren, hvori det blev oplyst, at Næstved kommune havde trykket på pauseknappen vedr. arenaprojektet. En af årsagerne er, at finanskrisen satte en brat stopper for det jordsalg, der indgik i finansieringen af projektet. En anden årsag er sikkert kommunens føromtalte dårlige økonomi. Kommunens beslutning er ærgerlig, men kommunen havde intet andet valg. Beslutningen om ikke at igangsætte arenaprojektet er derfor både forståelig og rigtig. Det må derfor være på sin plads at takke de mange visionære byrådsmedlemmer for deres opbakning. Projektet ville have givet Næstved som by et fyrtårn til kultur og underholdning, og idrætslivet havde fået endnu et godt aktiv for at tiltrække og fastholde ikke mindst børn og unge i en sund interesse og endvidere udvikle eliteidrætten. Borgmesteren taler om en pauseknap. Den knap kan vi ikke få øje på. Der er intet, der tyder på, at store byggeprojekter som Stenlængegårdsprojektet kommer lige om hjørnet, og det er også vanskeligt at se, hvorfor og hvordan kommunens økonomi kan forbedres så hurtigt. Problemet med pauseknappen er, at mange nødvendige udbygninger og forbedringer så nok også mærker den kommunale pauseknap. Vores opfordring til kommune skal derfor være at betragte arenaprojektet som en parentes og så komme videre med udvikling af de bestående anlæg. Befolkningsudviklingen ikke mindst i vores naturlige område - og behovet for sunde fritidsinteresser øger løbende presset for udvikling af idrætsfaciliteter. For vores vedkommende gælder det fx de omtalte udviklinger af kursus- og motionscenter og de ekstra fodboldbaner. Hertil kommer, at vi er i gang med at grave vores halprojekt frem af arkiverne. Den 45-årige Herlufsholmhal trænger til en forsinket tvilling! Behovet er der allerede nu, og det bliver bestemt ikke mindre i de kommende år. 5. Fritidsklubben 2008 blev et turbulent år i fritidsklubben. Ud af den bare blå luft dukkede lige pludseligt en kommunal spareplan op. Vi kunne frygte, at den nu eller inden for en kortere årrække kunne føre til en lukning af vores med god grund meget populære klub.

6 HG s Fritidsklub er ikke til for HG s eller for fritidsklubbens personales skyld. Det var derfor vores holdning, at hvis der skulle kæmpes for klubben, så måtte det være brugerne, der skulle i kamp. Det kom de så, efter at vi havde orienteret forældrene om kommunens overvejelser gemt godt af vejen på en kommunal hjemmeside uden forudgående orientering af vores og andre fritidsklubber. Ganske vist kæmpede forældrene først og fremmest for deres børn, men den opbakning, der blev udvist, var også en fantastisk opbakning til HG s Fritidsklub og dens engagerede personale. I beretningen plejer vi at takke Næstved kommune for et godt samarbejde. Det kan vi også gøre i år for så vidt angår langt de fleste samarbejdsområder. Men lige netop i fritidsklubsagen må vi fastslå, at kommunen har forbedringspotentiale omkring kommunikation og samarbejde. 6. Herlufsholm Idrætscenter I juli tog vi afsked med centeret mangeårige leder Teddy Bonde. Teddy fik en flot og velfortjent afsked ved en stor reception. Teddys afløser er Philip Green, der i Teddys sidste 8 måneder kørte parløn med Teddy og gradvist overtog Teddys opgaver som centerleder. Vi fra HG s afdelinger har budt Philip velkommen og glæder os over stor effektivitet i hans arbejde, stor imødekommenhed og serviceminded attitude. Tak til Philip og personalet i øvrigt for jeres indsats i Herlufsholm Idrætscenter. 7. De gode historier På hovedafdelingens generalforsamling plejer vi ikke at omtale de 10 underafdelinger særlig meget. Det vil jeg gøre i år, for der sker så mange ting, der fortjener anerkendelse. Fodbold og gymnastik: Da 22 af de små fodbolddrenge afsluttede sæsonen efter efterårsferien op til den lange vinterpause, ønskede disse drenge og deres forældre at fortsætte de idrætslige aktiviteter. De blev så meldt ind i gymnastik, go deres vinterophold der, har været en stor succes både for drengene og for gymnastikafdelingen. Et godt eksempel på nytten af at have mange idrætsgrene under samme hat.

7 Svømning: HG s største afdeling har haft en kæmpesucces med afdelingens såkaldte afdansningsbal et stævne, hvor svømmerne kan vise sig frem for familien og vise deres færdigheder, som de har lært i løbet af sæsonen. Det er ikke konkurrencesvømmere, men alle kan lide at vise, hvad de har lært og de stolte forældre og bedsteforældre kan lide at se det. Stævnet har vokset sig så stort, at svømmehallen må lægge vand til en hel lørdag og en hel søndag. Eliteafdelingen spænder vidt. Svømmerne sætter selv overliggerens højde, men der er også god plads til det sociale, som bl.a. dyrkes på træningslejre. Orientering: Alle 10 aktive klubber i Østkredsen indgår nu i ét formaliseret vintertræningssamarbejde. I år arrangerer HG afslutningsløbet i forbindelse med vintertræningsløbene mere end 100 forventes at deltage den 28. febraur. I det hele taget er det imponerende, hvad de relativ få medlemmer formår at organisere. Også afdelingens klubblad er virkelig imponerende. Fodbold: Også på fodboldfronten er det imponerende at se aktiviteten både på banerne og i kulisserne. Pinsestævnet er imponerende, og det er så afgjort også de årlige koncerter på Sønderdræsset. Det er ganske vist ikke idræt, men det er aktiviteter, som støttekredsene omkring fodbold gennemfører for at skaffe økonomi og så profilerer det HG positivt. Atletik, motion og triatlon Atletik har i allerhøjeste grad også medvirket til at profilere HG. Lad mig nævne TV2 Øst løbet, der havde fantastisk mange løbere og en fantastisk pressedækning og flot vejr Næstved i Bevægelse betegnelsen har virkelig levet op til sit navn. Mange nye løbere har fået mod på sund og sjov motion Den kommende sommers triatlon stævne bringer også Næstved på landkortet. Lad os håbe på kommunens velvilje for denne gratis markedsføring af Næstved begyndelsen på samarbejdet tjente ikke kommunen til ære, men mon ikke fleksibiliteten ved pressen hjælp er blevet bedre?

8 HG s jubilæumspris Ud over æren består HG s jubilæumspris af en glas-ting, som jeg i dag har fornøjelsen at overrække. Jubilæumsprisen er en af de 2 hædersbevisninger, vi hvert år direkte eller indirekte uddeler. Den anden er HGV-prisen, som vi indstiller til. Den uddeles i juni, men vi finder de 2 kandidater i begyndelsen af februar. Priserne gives enten til aktive, der har udmærket sig særligt eller til de mange, der lægger gratis arbejdskraft til. En af HG s styrker ja nok den største er de mange ledere, der år efter år tager en tørn i idrættens tjeneste. Uden de frivilliges store velvilje og engagement kan det ikke lade sig gøre at drive afdelingerne. Sidste år gik jubilæumsprisen til Ulla Pozsonyi og året før til Martin Jensen fra floorball. Aftenens hæder går til en leder fra en 3. afdeling ikke fordi hædersbevisningerne skal gå på skift, men fordi, det er det rigtige. Med sidste års pristildeling til Ulla fra gymnastik gik prisen til HG s ældste afdeling. I år går prisen til en repræsentant fra HG s yngste afdeling. Motivationen er: For overhovedet at kunne tilbyde idræt til unge og ældre, er det en betingelse, at der er ledere og trænere, der er indstillet på at yde en indsats som regel uden betaling, da afdelingernes økonomi ikke tillader dette. Et godt eksempel på en utrættelig ildsjæl har vi fundet i amerikansk fodbold. Han træner de unge på U19, men er ikke just selv nogen yngling. Med fødselsdag den 1. april 1933 er han næsten lige så gammel som HG, der blev født i ½ år før prismodtageren, nemlig den 29. september Årets prismodtager er John Northroup. Som navnet antyder, er der tale om en indvandrer. Og hvor kommer så en amerikansk fodboldspiller fra. Ja gæt - fra USA naturligvis.

9 John startede med amerikansk fodbold som barn og var aktiv indtil for nogle få år siden. Han har i Danmark bl.a. ført Vordingborg Vikings til et dansk mesterskab. Vordingborg klubben blev i 1996 slået sammen med Næstved klubben. Ud over trænerjobbet bidrager John også til det, der er så vigtigt, nemlig det sociale. Han starter ofte sin gamle Volvo og tager turen fra hjemmet i Vordingborg til Herlufsholm medbringende sin sækkevogn med 10 liters gryde med pasta til de udmattede spillere. Det er en fornøjelse at kunne hædre en så respekteret og afholdt leder og rollemodel for klubbens medlemmer.