NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (12 i alt) fra højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? Der var relativ stor enighed om at undervisningen på højskolerne er anderledes end på f.eks. gymnasiet eller universitetet. På højskolen må undervisningen tage udgangspunkt i elevernes indre motivation, da den hverken kan begrundes i pensum eller eksamen (ydre motivation). Det stiller krav til undervisningen om inddragelse og relevans for den enkelte elev/hold. Elevernes indre motivation blev beskrevet som en pædagogisk motor. En underviser talte om højskolepædagogikken som en dramaturgi det handler om at orkestrere hverdagen, så den spiller ind i elevernes lyst. Der blev lagt vægt på at højskolen tilbyder et særligt læringsrum, der ligger ud over undervisningen i fagene. Der ligger dels noget alment dannende og livsoplysende i mødet med andre, med en anden baggrund og alder. Og samtidig har underviseren mulighed for at påvirke fra jeg kommer til jeg går. Det blev fremhævet at den særlige pædagogik hænger sammen med den enkelte skoles værdigrundlag, og at de enkelte fag i sig selv ikke er vigtige. Den særlige pædagogik består i at få eleverne til at fordybe sig og følge en interesse, og i praksisfællesskabet og de sociale relationer der opstår gennem et højskoleophold. Det praktiske personale er dermed også pædagogisk (arbejder også for at opfylde skolens værdigrundlag, understøtter fællesskabet, opdrager). De andre elever blev fremhævet som de vigtigste undervisere, og i den sammenhæng benævnedes underviserne som pædagogiske ledere. Der opstod en diskussion for og imod højskolen som pædagogisk og som institution. Argumenterne mod højskolen som pædagogisk institution satte spørgsmålstegn ved hele pædagogikfaget som selvstændigt fag løsrevet fra undervisningens indhold. Der blev argumenteret for at det særlige ved højskolen (kun) ligger i at eleverne bor og sover sammen og at det specielle dermed ikke er særligt specielt. Argumenterne for højskolen som en pædagogisk institution kan findes i ovenstående og blev det bærende præmis for diskussionen. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Ja! Nej! den er hverken pædagogisk eller en institution. Højskolerne har aldrig været ment som en pædagogisk institution. For mig dækker ordene over nogle andre ting (jeg er jo taget med som sådan et fortidslevn). Tvivler på pædagogik som fag kan vi lære nogen at lære andre mennesker noget? Er pædagogik et fag? Det er afhængigt af det faglige f.eks. skipædagogik, filosofipædagogik mm. Man lærer kun at undervise ved at undervise i noget. Højskolerne er historisk set en forlængelse af hjemmet. Det betinger en række ting som er anderledes i forhold til at lære fra sig. Men jeg er ikke typisk! Højskolerne adskiller sig kun fra de andre uddannelsesinstitutioner i det at vi bor og sover sammen. Det der er specielt for højskolepædagogikken er at det ikke er specielt. Der hvor vi er specielle er i det der ikke er vigtigt. På højskolerne er filosofiundervisningen anderledes end på universitetet. Jeg gør noget andet i min højskolepraksis. Jeg forelæser ikke, jeg inddrager meget mere. Side 1 af 14

2 Universitetet er drevet af ydre motivation. På højskolen er eleverne drevet af en indre motivation. Det stiller meget højere krav til undervisningen. Om inddragelse. Det skal være meget mere relevant. Læreren skal kunne argumentere for sin undervisning i en meget højere grad. Der er ikke en eksamen i den anden ende. Man har deres opmærksomhed hvis det er relevant, dermed er pensum meget mere fleksibelt. Jeg kan vælge det der er relevant. Der er enormt stor niveauforskel på eleverne det er helt særligt for højskolerne. Der er så mange forskellige baggrunde. Jeg bruger mangfoldigheden rigtigt meget. Der er noget alment dannende i det at møde andre. Det foregår ikke på gymnasiet, på friskolen, på universitetet. Der er eleverne mere ens, har samme alder og har prøvet ca. det samme. Det er et interessant pædagogisk undervisningsrum at vi har så mange forskellige modtagere/deltagere. Det er en formidlingsudfordring (ikke pædagogik?). Det interessante er at det er lystbetonet. Jeg har ikke deres opmærksomhed fordi de skal igennem mit fag. Jeg skal kunne argumentere for vigtigheden på en helt anden måde. Den måde jeg underviser på adskiller sig fra de andre steder jeg har undervist. Det er ikke kun i timerne der er en rød tråd i det jeg gerne vil med eleverne. Der er mange muligheder for at påvirke fra jeg kommer til jeg går. Hvornår bliver påvirkningen specifik pædagogisk? Det ligger i at jeg ikke har et bestemt fagligt niveau jeg skal opfylde. Jeg skal have fat i den enkelte og hvad de har behov for. Jeg har fået kasketten som underviser derfor bliver det et pædagogisk rum. Det jeg er særligt glad for i højskolerne er at det ikke ligger på eksamen. Det er altid godt at spørge og det burde de også gøre på universiteterne. Jeg repræsenterer samfundet og højskolen og det bliver jeg nød til at forholde mig til når jeg møder eleverne. Jeg tager udgangspunkt i vores værdigrundlag så jeg skal have dialog og refleksion med i min undervisning. Det er for mig min særlige pædagogik. En pædagogisk ambition om at uddanne reflekterede samfundsborgere. Der hvor man rammer dem personligt, det er der de flytter sig mest. For mig er faget ikke så relevant. Det vigtige er om det er noget der er nogen der har lyst til at forfølge. De skal arbejde og fordybe sig i en interesse. Det særlige er praksisfællesskabet og de sociale relationer der opstår og så mødes de om noget, men det er ikke faget der er relevant, men det at man skal forholde sig til hinanden og åbne sig for at der er noget der lever på en anden måde. Det giver meget at man skal forholde sig til hinanden. Vi bruger faget til noget helt andet end faget selv. Midlerne til undervisning kan godt være forskellige. Det handler om hvad vi underviser hen i mod og det er skolens værdigrundlag. Hvordan vi gør det det sker på forskellig vis. En stor del af drivkraften går via elevernes motivation. Elevens motivation bliver brugt som en pædagogisk motor. Jeg flytter mig mere og mere fra at være faglæreren til at være højskolelæreren. Jeg bliver mere og mere bevidst om det brede. Om den pædagogiske sammenhæng hele tiden også udenfor undervisningen. Det er højskolernes overordnede tre kerneværdier det handler om. Fag: praktiske teams -> det er også pædagogisk. Det er pedellerne og andet praktisk personale der står for den undervisning. Det er også pædagogik. Det eleverne oplever hos pedellerne og i køkkenet bakker op om det der sker på højskolerne. Det er måske tydeligst i den faglige undervisning, men der sker også noget ud over det. Og det er eleverne også bevidste om. De vigtigste undervisere er de andre elever! Underviserne som pædagogiske ledere eleverne lærer af hinanden. Side 2 af 14

3 Hvad er højskolepædagogik? Diskussionen i forbindelse med øvelsen om statements gik i flere retninger, og nogle grupper fortsatte den teoretiske diskussionen om pædagogik/ikke-pædagogik. I en gruppe blev der lagt vægt på at højskolepædagogik er noget særligt, i det den har tre ligeværdige ben at balancere på: faglighed, personlig integritet og fællesskabet. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er ikke-eksisterende! Højskolepædagogik er at turde stille de svære spørgsmål at turde give de svære svar. At gøre det svære med et smil Højskolepædagogik er et bevægeligt pædagogisk rum (mangfoldigt) hvori dialogbaseret læring opstår, som kan føre til refleksion og handling. Som højskolelærere er vi ansvarlige for dette rum. Vores særlige pædagogiske rolle er at vi skal kunne gå ind og ud af disse roller. Det kræver viden, erfaring og empati. Højskolepædagogik: er inddragende, dialogisk og bevægelig er en vekselvirkning mellem indre og ydre motivation er ubegrænset af lukketid er livs-dannende for et aktivt, voksent politisk liv Højskolepædagogik er speciel ved at eleverne er på skolen 24 timer i døgnet. Både af den grund og måske på grund af højskolebevægelsens tradition er der en særlig forpligtigelse til at forholde sig til dannelse, livsoplysning og interpersonlige kompetencer til forskel fra snæver faglighed (Højskole-)pædagogik er at fremme rammer og praksisfællesskaber der faciliterer kritisk refleksion omkring egen ageren og erfaring med ansvarsfuld bidragen til verden Den anden plenumdiskussion om højskolepædagogik tog lidt tid at tage hul på. Den tog udgangspunkt i de tidligere producerede statements, som Rasmus indledningsvist læste op og fremhævede fællestrækkene fra. Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Der mangler nogle roller (i forhold til øvelsen om lærerroller) det at være medmenneske. Vi mødes på tværs og jeg er der bare, jeg er ikke bare underviser. Den menneskelige relation hvor vi har det autentiske møde. Jeg møder dem på det personlige niveau. Vi mødes som medmennesker. Det personlige kommer i spil og følger med ind i undervisningen efterfølgende. Man har et helt andet forhold til de mennesker man underviser end andre steder. Det man skal kunne som højskolelærer er at vide hvornår jeg går ud og ind af de forskellige roller. At være fleksibel omkring rollerne Nogle gange er jeg meget lidt underviser og meget medmenneske. Nogle elever har svært ved at flytte sig med ud af autoritetsforholdet og ser mig primært som underviser og ikke som Casper. Som højskolelærer skal man kunne flekse mellem de forskellige roller i forhold til de elever jeg skal møde på meget forskellig vis. For nogen vil jeg kun være underviser, vejleder og ekspert de kan ikke se anden end det autoritære forhold. Jeg er Torben på højskolen når jeg er på højskolen. Jeg har det svært med rollerne. Det er nogle kategorier jeg ikke kan se mig selv i. Jeg er mig selv uanset hvem jeg er. Jeg har svært ved ordet rolle. Side 3 af 14

4 Det der er vigtigt er at vi er autentiske. Jeg er altid mig selv. Eleverne har brug for at jeg er tydelig, men der er forskellige sider af mig. Mit arbejde som højskolelærer adskiller sig fra min mands arbejde hvor han altid er it-ekspert. Jeg skal undervise i mine fag, jeg skal være vejleder, jeg skal være mentor, jeg skal håndhæve reglerne, jeg skal være medmenneske, jeg skal tage en samtale om kærestesorger, jeg skal være ekspert når jeg underviser i mine fag. Jeg skal kunne veksle mellem forskellige aspekter. Jeg er meget bevidst om hvornår jeg skal være den saglige og hvornår jeg skal være den dialogiske partner. Jeg skal forholde mig til hvilke forventninger der er til mig og mine roller i forskellige situationer. Der er nogle sider af mig selv der er mere passende jeg viser eleverne end andre. Jeg skal overveje hvilken rolle jeg har tænkt mig at indtage. Jeg overvejer hvilke sider af mig selv jeg viser når jeg er på højskolen. Noget af charmen på højskolen er at jeg med tiden kan give mere af mig selv. Noget af det fedeste er at vi deltager som mennesker vi griner måske højest, når der er foredrag. Vi deltager. Den medmenneskelige rolle fungerer fordi vi spiller rollen som højskolelærere. Vi skal være opmærksomme på hvor grænsen går i forhold til det personlige. Vi skal hele tiden huske på at vi er ansatte som højskolelærere vi er ikke ansat til at være ven. Vi er ikke venner på samme niveau. Uanset situationen skal være professionelle og må ikke glemme at vi er ansatte. Vi er ikke personlige venner det kan man blive senere, men så ændrer relationen sig. Det handler om grænsen mellem at være personlig og privat. Jeg er personlig, jeg er ikke privat når jeg er på arbejde. Jeg kan mærke i maven hvor grænsen går. Eksempel eleverne med i en pædagogisk debat om højskolen, og de gav udtryk for at vi bare var nogle helt fantastiske mennesker. Det er vigtigt at huske eleverne på at det er et arbejde. Det er svært for eleverne at forstå men faktum er at det er vores arbejde. I gamle dage var der mere sammenhæng mellem at være landmand og være højskolelærer end at være lærer og højskolelærer. Det var et liv at være højskolelærer. I dag er det blevet et arbejde, som man også kan holde fri fra. Det er et arbejde der ikke ligner andre jobs. Det er stadig en livsstil, men jeg har også brug for at have fri og tanke op. Vi skal i dag lade som om de møder hele mennesker. Vi skal lave en dramaturgi hvordan skal vi tilrettelægge højskolen, så eleverne oplever det som et hjem, hvor eleverne oplever at der altid er nogen hjemme. For det er det de har brug for. Først og fremmest skal der være nogen hjemme og det er svært i dag når vi ikke længere bor på skolen. Vi skal tilrettelægge det, så eleverne oplever det. Hvor vigtigt er det demokratiske, det dannende, det politiske, det livsoplysende? For mig er det altafgørende for at jeg vil være her. Jeg vil gerne være et sted hvor det handler om at styrke elevernes handlen i verden. Det kan alle fag gøre. Der er nogle fag der egner sig bedre til at gøre det vi gør end andre. Det handler om hvordan jeg går til mit fag, og hvordan jeg gør det. Det er ikke altid noget jeg kan planlægge, men det er det jeg gør. Det kan ikke skilles fra de mere eksistentielle spørgsmål. De kan ikke stå alene. Jeg vil også gerne være med til at danne og lave politiske borgere, men det er knapt så tydeligt i mine outdoortimer. Det er ikke så tydeligt, men jeg vælger at tro på at det bliver et resultat af min undervisning. Nogen gange er der en gnist og så kan jeg se at det er der. Andre gange er det der sku ikke! Vi forholder os hele tiden til hinanden det er vi dømt til, uanset hvad vi gør med hinanden. Eleverne bliver sat i spil til hinanden. Det handler om at give dem nogle sociale og relationelle sammenhænge. Det ser jeg også når jeg underviser i ultimate og inline-hockey. Faget er midlet. Side 4 af 14

5 Når Hal Kock ikke har tænkt sådan om sport, så er det fordi han ikke har lavet sport. Det at spille på et hold er en dyb samfundsmæssig øvelse. Fundamentet for demokratiet er respekten for hinanden det er her højskolerne spiller en rolle. Højskolen lever af forskelligheden. Pædagogikken handler om at overvinde forskelligheden. Jeg laver højskole når der sker en erkendelse hos den enkelte elev. Det handler om psykologi. Når de oplever at de kan meget mere end de selv kan, så laver jeg højskole. Højskolen giver mulighed for samspil, men har fokus på det enkelte individ og dennes stræben. Man lærer en masse om sig selv, man lærer en masse om sig selv i forhold til andre og man lærer en masse om de andre/om fællesskabet. Vi har valgt at bygge vores højskole op på en særlig måde det er det der danner rammen for højskolen og det vi gerne vil med den. Det er svært at være almen højskole det er svært. Vi bliver nød til at ligge os i slipsporet hvor indgangen bliver fagligheden. Det bliver nød til for at få dem til at vælge os. Når de skal her fra lægger de vægt på fællesskabet, det alment dannende, samværets betydning mm. Når de kommer inden er de ikke modtagelige for det almene. Vi forsøger at sige det til dem, men de er ikke modtagelige for det. De skal være her for at forstå hvad det er højskolen kan. Det kan man ikke forklare det skal erfares. Det er den høje faglighed på fagene der driver fagene, det andet er bare vognene som de også vokser på. De almentdannende højskoler går en svær tid i møde. Eleverne er vant til at få det de gerne vil ha derfor bliver højskolernes indgang også nød til at være det de gerne vil have. De finder selv ud af senere at det handler om noget andet. De kommer ud med den sammen grundlæggende erfaring. Fagene handler om hvordan vi får dem ind og laver forretning. Der er mange der ikke ved hvad det handler om de ved ikke hvad højskole er. Vi skal fremme kendskabet i resten af samfundet. Kan vi ikke kæmpe lidt mere for at udbrede kendskabet til alt det andet? Hvordan får man en fælles forståelse med dem vi ikke forstår? VI skal stille spørgsmål til kommende kunder, politikere mm. Vi skal ikke give svarene, men stille de rette spørgsmål. Vi skal gøre et fælles sprog. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? For en gruppe gav det ikke mening at dele højskolepædagogikkens praksis ind i det udleverede matrixskema. De var dog enige med de andre grupper i at underviserne og skolen har et pædagogisk præg på eleverne og det sociale også når underviserne ikke er til stede sammen med eleverne. Der blev i flere grupper argumenteret for at det var svært at tale om strukturerede aktiviteter, da det særlige ved højskolernes praksis er at den er fleksibel og må tage udgangspunkt i det der sker. Underviseren forbereder en ide og en ramme, men skal være klar på at der kan ske hvad som helst når udgangspunktet er elevernes interesse. Enkelte argumenterede for at det særlige ved højskolerne efterhånden også kan findes andre steder. F.eks. ligger det i demokratiet at vi kan stille spørgsmål til værdierne det er blevet et alment krav, tidligere var det noget særligt for højskolerne. I interviewøvelsen blev der taget udgangspunkt i 4 forskellige fag og undervisningsaktiviteter; et coachingforløb, et forløb med vinterfriluftsliv og fjeldtur, Min verden til debat og Løbets psykologi. Alle 4 eksempler på undervisning har et helt konkret indhold, og underviserne beskriver formålet som noget større end selve indholdet/faget, og har i alle 4 eksempler til formål at udfordre elevernes argumenter og livssyn, og få dem til at forholde sig refleksivt til sig selv, til egen læring, motivation, handlemønstre mm. Side 5 af 14

6 Underviserne fra den ene højskole argumenterede for specialisering og et højt fagligt niveau i de fag eleverne vælger dem på, da de mener at det er det eleverne er i stand til at vælge efter. Når først de er højskoleelever får de øjnene op for livsoplysning, fællesskabet og alt det som højskolen også kan. Underviserne fra den anden højskole gav udtryk for at de havde svært ved at formidle det særlige som en mere bred og almentdannende højskole kan. Begge højskoler oplever det som en svær opgave at formidle hvad det er et højskoleophold kan, ud over fagene. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 4 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Coaching Outdoor Min verden til debat Løbets psykologi Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Oplægget til øvelsen om højskoleansattes roller gav anledning til en diskussion af om det overhovedet er rimeligt at tale om forskellige roller. Der blev i diskussionen lagt vægt på at højskolelæreren er et helt menneske, der bringer hele sin person i spil i mødet med eleverne. Der var enighed om at lærerens personlighed bliver bragt i spil og er vigtig for det møde der foregår med eleverne. Af de mulige roller i matrixen var kun mor/far-rollen til diskussion. Nogle havde meget svært ved at se denne rolle som en del af højskolearbejdet overhovedet, mens andre gav udtryk for at det passede fint på nogle af deres møder med eleverne. De øvrige roller i matrixen (underviser, kostskolelærer, vejleder og pædagog) blev stort set udfyldt af alle og i alle sammenhænge (undervisning, samvær og elevernes egen tid). Under andet og i den anden diskussion af højskolepædagogikken blev der lagt vægt på højskolelæreren som medmenneske og ligeværdig voksen. Der blev lagt vægt på at højskolelæreren er autentisk og møder eleverne åbent og som hele mennesker. Det blev understreget at det er dette forhold der gør at højskolerne har en særlig pædagogik højskolelæreren møder ikke kun eleverne i et autoritativt forhold i undervisningssituationerne. Det opleves som en kvalitet i forhold til undervisningen at den kan række ud over selve undervisningstiden og fortsætte i eller udspringe af andre former for samvær på højskolerne. Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? Kun den ene højskole nåede frem til at formulere spørgsmål til øvelsen om en elevundersøgelse. Her vil man først spørge ind til fraværet af eksamen, pensum og lektier og herefter til den enkelte elevs vurdering af personlig udvikling, eget bidrag/deltagelse i fællesskabet og evt. nyopståede interesser i skolens fag. Side 6 af 14

7 Begge højskoler diskuterede hvordan de kunne spørge ind til elevernes bidrag til fagene og fællesskabet ud fra et overordnet formål om at få eleverne til at reflektere over dem selv og deres udbytte af højskoleopholdet. Der blev videre diskuteret hvor vidt man skulle stille åbne spørgsmål eller spørge direkte ind til det højskolen og dens ansatte mener, er det særlige. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 7 af 14

8 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Linier Fitnesstimer Temaaften Valgfag Husmøde Temaweekends Fælles teori Husmøder Solotræning Det faglige Elevråd Aktivitetsudvalg Fagundervisning Aftenaktiviteter Forberede elevrådsmøde Valgfagsundervisning Weekendaktiviteter Rengøring med høj lærerstyring Ja Bogruppemøde under planlægning. Lærerstyret Skolemøde Opfordring til at tage temaer fra Gruppedialog/diskussion om undervisningen med i fritiden. målsætning af skitur. Elevinitiativer Reflekteret 2 og 2 i grupper. Elveaktiviteter Krav om at eleverne tager noter. Skolemøder hver mandag med mødepligt, som eleverne selv kører. Diskussionsgrupper om hvordan eleverne kan bidrage til gode fællestimer. Morgensamling Studiekredse Intro + outrofest Elevdrevet filmklub Aften i sparring med faglærere. Elev der opsøger underviser mht. på coaching om personlig udvikling. Fordeling af ansvar for at få en aktivitet organiseret. Fredagsmøde Intro og outrofester Studiekredse Elevinitiativer Studiekredse Fester (fredag) Løbetræning Aktivitetsudvalg Elevrådsmøde Selvtræning Rengøring med lidt lærerstyring under planlægning. Konsulent under elevers planlægning af weekendaktiviteter. Elevinitiativer Selvtræning - Søndag i friweekender hvor eleverne selv organiserer det at holde fri sammen. Side 8 af 14

9 Elever tager ansvar for at igangsætte/planlægge aktiviteter. Elever diskuterer. Elevfester i friweekender Side 9 af 14

10 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Coachingforløb hvor eleverne lærer at coache hinanden. Personlig udvikling. 2-3 gange á 1 1/2 til 2timer. Hver elev oplever 6 samtaler i alt (fordelt på forskellige roller) 2) Outdoor: Vinterforløb hvor der arbejdes hen imod en uges studietur til Norge på Fjeldski. 3) Min verden til debat Danske begreber 4) Løbets psykologi (fag). Med underemnet motivationsstrategi Hvordan (praksis og metode)? 1) Samtaleorienteret. Samtale om hinandens problemstillinger. Modeller (5F) øve sig i rollen, at hjælpe nogen uden at give dem svarene. Hjælpe ved at stille spørgsmål. Interviewform + 2 iagttagere som fortæller hvad. Fordrer personlig involvering. 2) Erfaringsbaseret metode. Undevisningen består af 3 komponenter: team, krativ og læring (fortolkning af skolens værdigrundlag.) 3)Emne: lokale, universelle Uddybning 1) hvordan genkender du når det lykkes? - lyset i øjnene på dem som gør noget for andre - eftertænksomhed - handleplaner og beslutninger, tydelige intentioner 2) Indhold: - forskellige former for fysisk træning (styrketræning, MTB, trekking) - turplanlægning (destination, indhold, pakkeliste) - fokus på individuelle mål/motivation 4) Forløb: - præsenterede dem for målsætningen - oplæg på 10 min: hvorfor lykkes noget for nogen og ikke for andre? Gir eksempler. - eleverne laver individuel motivationsstrategi (sætte mål og forpligte sig) - alle præsenterer i plenum. Læreren hjælper med perspektivering. 1) I alle sammenhænge er der fokus på at eleverne hjælper hinanden. Ofte inddrages refleksioner over egen tilgang til verden (i forhold til andres tilgang). I alle sammenhænge er det at de lærer sammen centralt. Udtrykket er så forskelligt. Jeg opstiller rammerne og eleverne agerer. Vil tilstræbe at undervise på samme måde uanset fag. Det er dog svære i nogle fag end i andre. 3) oplæg Grupper sammensætning (maks 4) Eleverne blev hængende. Side 10 af 14

11 4) Metode: motivationspsykologi baseret på positiv psykologi. Der skal være noget på spil/være betydningsfuld. Både som fag på Oure + i forbindelse med foredrag. Hvorfor (formål)? 1) At lave undervisning der får det studerende til at forholde sig refleksivt i forhold til deres liv. Og desuden få indblik i hvordan de hver i sær ser verden. At fremme at eleverne hjælper hinanden med refleksioner og med personlige udfordringer. 4) dialogen er central 2) At forberede sig fælles mod et mål (med inddragelse af de 3 komponenter) At skabe motivation blandt eleverne i vintermånederne. 3) Udvide horisont. Forståelse og indblik i andres og min verden. Udfordre eleven. Argumenter. 4) Eleverne mangler psykologiske redskaber til motivation + målsætning konkret i undervisningen + i øvrige sammenhænge. 4) F.eks. elev giver hurtigt op på surfbræt. Side 11 af 14

12 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Konkret i forhold til refleksion og handling. F.eks. filmkundskab hjælper med at kvalificere filmklub. Læringsfacilitator som opstiller scenarier som fordrer læring/udvikling. I de udbudte fag. Underviser, kostskolelærer og vejleder indgår på skift/samtidig i min undervisning. Som rollemodel i forhold til refleksion og handling. Filmklub mandag aften frivilligt aftentilbud som de selv efterfølgende kører. Inddraget som faglig ekspert i samværsaktiviteter. Jeg tror det er vigtigt at man viser andre sider af sig selv end blot underviser. At turde være det hele menneske er højskolepædagogik. At fortsætte med undervisningsprojekter i egen tid. EX: eleverne sender sms om biografoplevelse, hvor de lægger mærke til fx filmiske virkemidler. Som faglig ekspert når diskussionen/debatten fortsætter. Refleksion og udvikling hos eleven. Er man som underviser tilpas dygtig/heldig kan man initiere en bevægelse der fortsætter udover undervisningen måske accelerere. Kostskolelærer Vejleder Relationen. Bruger ofte den viden jeg har som kostskolelærer i forbindelse med undervisningen. Ordstyrer, mægler i forhold til problematikker på husmøde mm. Underviser, kostskolelærer og vejleder indgår på skift/samtidig i min undervisning. Råd og spørgsmål I vejledningsfag (2.45 timer hver tirsdag) Gruppevejledning baseret på kollektiv narrativ praksis. Som rollemodel i forhold til relationer Eleverne har behov for snak det kan handle om alt fra angst og lavt selvværd til konflikt med anden elev. Coacher i forhold til livsvalg (på vagter). Vagter. Sociale events (afslutning, elevstævne ). Samler op på det der blev sat i gang i undervisningen til fx måltid eller vagt. Konsulent i forhold til planlægning af elevarrangementer, studievalg F.eks. i forhold at tage ansvar for fælles forpligtelser Når jeg fx mægler i konflikt mellem to elever og de fortsat skal arbejde på deres møder. Opfordrer til initiativer. Opmærksom på facebook. Vagter. Sociale events. Den voksne tilstedeværende samtalepartner. Ja, muligvis effekt Jeg beder altid mine elever i undervisningen om at gå ud og reflektere over øvelser i de øvrige rum og tage refleksionerne med Side 12 af 14

13 Pædagog Jeg forestiller mig at jeg/vi arbejder med en slags højskolepædagogik. Jeg udfører en pædagogisk praksis, men tænker mig ikke som pædagog. Mor/far Jeg er bekendt med at man som højskolelærer betragtes som mor/far men ikke mig. Jeg bryder mig ikke om det. Andet Engageret, ligeværdig. Voksen med mere livserfaring. Er mere neutral end forælder, tættere på end prof. behandler som fx psykolog. Medmenneske. Det hele menneske. Mentor. Jeg tænker ikke mig selv som de ovenstående kategorier, men som højskolelærer der bl.a. er: godt eksempel, ekspert, entertainer, drillepind, trøster, klog/vis, morsom, retleder (for ikke at bruge vejleder), leder, provokatør, bedrevidende. I faget vejledning. Underviser, kostskolelærer og vejleder indgår på skift/samtidig i min undervisning. Ja, I betydningen har en dagsorden med samværet Ja, i betydningen engageret i trivsel Nej. Engageret, ligeværdig mm. Ja, I betydningen har en dagsorden med samværet Ja, i betydningen engageret i trivsel Engageret, ligeværdig. Viser interesse. Deler oplevelser, deler ud af sig selv i et personligt møde fortæller om egne oplevelser/livsdilemmaer, indgår i menneskelig relation. Et menneske man kan snakke med tilbage igen i undervisningen. Som studievejleder ved henvendelse fra elev. Den voksne tilstedeværende samtalepartner. Mulig effekt resten af tiden også? Muligvis. Påmindelse om regler. Irettesætter (desværre). Mentor: individuel dialog/samtale med enkeltelever. At man som højskolelærer tør deltage i de projekter/initiativer eleverne igangsætter og ikke altid det omvendte. Side 13 af 14

14 Bilag 4: Elevundersøgelse Overvej hvilke spørgsmål I ville stille jeres elever, hvis I skulle undersøge, hvordan jeres elever oplever den pædagogik de udsættes for, mens de er på en højskole og hvad de får ud af at være en del af højskolens pædagogiske praksis Højskole nr. 1 Hvad vil I spørge jeres elever om? (Har du savnet at have lektier?) (Har du savnet karakterer?) (Har du savnet en eksamen?) Hvordan har du udviklet dig? - I forhold til at indgå i et fællesskab? - Hvad har gjort at du har udviklet dig? - På linjen? - På fællesskolen? Hvordan har du haft indflydelse på indholdet af dit ophold? - På linjen og de øvrige fag? - I husene? - Aften/weekendaktiviteter? Mødte du nye fag som du fandt interesse i? - Hivlke? Hvorfor vil I spørge om det? Side 14 af 14