Hørsholm Kommune Kvalitetsstandarder og indsatskatalog. Personlig pleje, praktisk bistand, træning samt daghjem og center

Transkript

1 Hørsholm Kommune 2014 Kvalitetsstandarder og indsatskatalog Personlig pleje, praktisk bistand, træning samt daghjem og center

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Værdigrundlag og målsætning Værdighed og respekt Åbenhed og ærlighed God og tryg atmosfære Kvalitet og udvikling Generel information Læsevejledning Kontaktoplysninger Servicemål for tidsfrister Kvalitetsmål og opfølgning Udfører af hjælpen Tavshedspligt Generel information om personlig pleje og praktisk bistand Overordnet mål for personlig pleje og praktisk bistand Udviklende indsats Foreløbigt uvisiteret besøg Dit hjem som arbejdsplads Vurdering af behov for hjælp Midlertidig hjemmehjælp Udførelse af den bevilgede hjælp Fleksibel hjemmehjælp Valgfrihed i forbindelse med hjemmehjælp Tilkøb af indsatser Brugerbetaling Funktionsniveauer Fælles Sprog II Kvalitetsstandard for personlig pleje Personlig pleje Medicingivning Forflytning og vending/lejring At sikre sammenhæng i hverdagen (omsorgsbesøg) Ernæring Kvalitetsstandard for praktisk bistand Rengøring Tøjvask...16

3 6.3 Indkøb Vareudbringning At lave mad Kvalitetsstandard for nødkald Kvalitetsstandard for daghjem, aktivitetscenter og kørsel Daghjemmet Kammerhuset Aktivitetscentret Sophielund Kørsel til daghjem eller aktivitetscenter Kvalitetsstandard for træning Træning Genoptræning efter Serviceloven 86 stk Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven 86, stk Genoptræning efter Sundhedsloven, forebyggende træning (selvtræning), Lovgrundlag Serviceloven Lov om almene boliger m.v Sundhedsloven Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven)...33 BILAG 1 Indsatskatalog for udviklende og kompenserende indsatser Læsevejledning BILAG 2 Indsatskatalog for personlig pleje Læsevejledning At bade At vaske sig At klæde sig af og på Toiletbesøg At spise Medicingivning At flytte sig At sikre sammenhæng i hverdagen BILAG 3 Indsatskatalog for praktisk bistand Læsevejledning At gøre rent At vaske tøj/linned At købe dagligvarer...56 Side 3

4 12.5 At lave mad Daghjemmet Kammerhuset Aktivitetscentret Sophielund Kørsel til aktivitetscenter og Daghjem BILAG 4: Indsatser for træning Læsevejledning Genoptræning efter Sundhedslovens Genoptræningshold, 86 stk Døgngenoptræning, 86 stk. 1 eller Hjemmetræning, 86 stk Individuel træning på center, 86. stk Vedligeholdelsestræning, 86 stk Udarbejdelse af træningsplan til selvtræning, Kvalitetsstandard for forebyggende træning (selvtræning), Serviceloven Side 4

5 1 Forord Velkommen til kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg i Hørsholm Kommune. Ifølge lovgivningen skal kommunen mindst én gang om året vedtage kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk bistand, kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Ud over de lovgivningsbestemte kvalitetsstandarder, er der også udarbejdet kvalitetsstandarder for hjælpemiddel-, forbrugsgode og boligindretningsområdet. Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som er vedtaget i kommunalbestyrelsen. Det er vigtigt, at du som borger ved, hvilken hjælp du kan forvente, hvis der bliver behov for hjælp til personlig pleje, praktisk bistand, træning, hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger og hvor hurtigt du kan regne med at få hjælpen. Kvalitetsstandarderne skal gøre det let at få overblik over disse tilbud. Ved at beskrive kommunens serviceniveau, sikres gennemsigtighed og fleksibilitet for alle parter og det danner et godt grundlag for at tilbyde service af ensartet og høj kvalitet, hvor der sættes fokus på borgernes behov og retssikkerhed. Skulle du som borger alligevel være utilfreds med kommunens hjælp, står der i det følgende beskrevet, hvordan du kan klage. Der står ligeledes en række nyttige adresser og telefonnumre, du kan få brug for, hvis du vil have flere oplysninger. Du er altid velkommen til at kontakte kommunen, hvis der er noget, du er i tvivl om eller søger yderligere oplysninger om kommunens serviceniveau. Vi håber, at du som borger i Hørsholm Kommune vil finde den information du søger i kvalitetsstandarderne. Med venlig hilsen Lars Iversen Formand for Sundhedsudvalget Og Thorkild Gruelund Formand for Social og Seniorudvalget oktober 2013 Side 1

6 2 Værdigrundlag og målsætning Medarbejderne i Hørsholm Kommunes Sundhed og Omsorg arbejder ud fra de værdier, som er formuleret af Kommunalbestyrelsen. Værdierne danner grundlaget for at kommunens borgere sikres en ensartet service af høj kvalitet, samt et fokus på borgernes behov og retssikkerhed. I Hørsholm Kommune er den overordnede vision, at alle borgere, som har et behov, og opfylder kriterierne for de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, skal have pleje og omsorg, hvor medansvar, medindflydelse og selvbestemmelse sættes i højsædet. Det er visionen, at genoptræning og hjælp til selvhjælp skal give borgerne det bedste grundlag for en så uafhængig og selvhjulpen hverdag som mulig, som det også beskrives i servicelovens formålsparagraf ( 1). Hørsholm Kommunes rehabiliterende arbejde hedder Aktiv Hverdag. I de følgende afsnit beskrives hjemmeplejens værdigrundlag, som gør sig gældende for alt samarbejde mellem borgere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. 2.1 Værdighed og respekt Værdighed og respekt er værdier, der skal sikre at vi tager hensyn til hinanden og herigennem udviser forståelse for hinandens forskelligheder og måder at leve på. Når vi udviser venlighed og er imødekommende overfor hinanden, så sikrer vi også det bedste udgangspunkt for at arbejde sammen. 2.2 Åbenhed og ærlighed Åbenhed og ærlighed er vigtige i ethvert samarbejde og sikrer at dialogen i mellem de involverede parter bliver så konstruktiv som mulig. Det kræver, at alle lytter til hinanden og taler åbent med hinanden, så tingene bliver sagt som de er i en anerkendende og respektfuld tone. Åbenhed og ærlighed handler også om, at den hjælp og service som ydes tager udgangspunkt i, og dermed hensyn til, den enkeltes ressourcer. 2.3 God og tryg atmosfære En god og tryg atmosfære omkring pleje og omsorg skabes, når der opleves en helhed i opgaveløsningen hvor både borger og pårørende inddrages og når der ydes den hjælp, der er nødvendig. Borgeren inddrages igennem hjælp til selvhjælp, og der stilles således ikke kun krav til personalet, men også til borgerens egen indsats. 2.4 Kvalitet og udvikling I kommunen lægges der vægt på tværfagligt samarbejde, hvor alle implicerede parter føler sig velinformerede omkring de indsatser, der ydes. Ligeledes vægtes et højt fagligt niveau, hvor opgaverne altid løses effektivt, men hvor der også er plads til at tænke anderledes og blive bedre. Dette kommer blandt andet til udtryk igennem kompetenceudvikling hos den enkelte medarbejder og en kultur, hvor man konstant er i bevægelse. Side 2

7 3 Generel information 3.1 Læsevejledning I de følgende afsnit beskrives henholdsvis kvalitetsstandarderne og indsatskataloget for områderne personlig pleje, praktisk bistand og træning. Kvalitetsstandarderne indeholder en generel beskrivelse af området og her vil du helt overordnet kunne finde informationer om lovgrundlaget bag indsatserne, hvem der kan modtage indsatserne, formålet med indsatserne, hvilke aktiviteter indsatserne indeholder og ligeledes hvilket serviceniveau indsatserne tilbydes ud fra. I forlængelse af kvalitetsstandarderne finder du som bilag et indsatskatalog for henholdsvis personlig pleje, praktisk bistand og træning. Indsatskatalogerne indeholder specifikke beskrivelser af alle indsatserne for de tre områder, herunder hvad formålet er, hvem der kan modtage indsatsen, en beskrivelse, samt indsatsens tidsmæssige omfang. Brug i øvrigt indholdsfortegnelsen til at finde de afsnit, der er relevante for dig. 3.2 Kontaktoplysninger Hvis du kommer i en situation, hvor du har brug for hjælp fra kommunen vedrørende: Personlig pleje og praktisk bistand Hjemmesygepleje Ældrebolig/plejehjemsbolig Madservice eller vareudbringning Skal du henvende dig til visitationsteamet. Visitationsteamet Alle hverdage på telefon som-post@horsholm.dk Hvis du kommer i en situation, hvor du får brug for træning, skal du henvende dig til de trænende terapeuter. Trænende terapeuter Alle hverdage på telefon louiselund@horsholm.dk Side 3

8 3.3 Servicemål for tidsfrister Visitationen Ved henvendelse til visitationen aftales med det samme et tidspunkt for visitationsbesøget. Personlig pleje Iværksættes hurtigst muligt og som hovedregel fra dag til dag. Kan ydes hele døgnet alle ugens dage. Udføreren kan som hovedregel ikke aflyse. Praktisk bistand: Rengøring og tøjvask Aftale foreligger hurtigst muligt og igangsættes senest 12 hverdage efter visitationen. Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage. I tilfælde af aflysning ydes erstatningshjælp senest indenfor 5 hverdage. Indkøb og vareudbringning Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitationen. Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage. Madservice Iværksættes hurtigst muligt og som hovedregel fra dag til dag. Træning Iværksættes hurtigst muligt og senest 10 hverdage ved indsatser med hjemmel i Sundhedsloven og maksimalt efter 8 uger efter visitation ved indsatser med hjemmel i Serviceloven. Udføres i dagtimerne på hverdage. Hjemmesygepleje Iværksættes hurtigst muligt og som hovedregel fra dag til dag. Udføres hele døgnet alle ugens dage. Udføreren kan som hovedregel ikke aflyse indsatsen. Forsinkelse og aflysninger Udføreren bestræber sig på at overholde aftalte tidsrum, hvilket kan afvige ved akutte besøg. Ved væsentlige afvigelser fra det aftalte tidsrum kontaktes borgeren telefonisk. Side 4

9 3.4 Kvalitetsmål og opfølgning Hørsholm Kommunes overordnede kvalitetsmål er følgende: At der er sammenhæng mellem kvalitetsstandarder og udførsel af indsatser At indsatserne bliver iværksat inden for de givne tidsfrister Dette følges der løbende op på ved hjælp af: Dialogbaseret egenkontrol (bestiller, udfører, borger) Tilfredshedsundersøgelser blandt både medarbejdere og borgere Revisitation 3.5 Udfører af hjælpen Hjælpen kan både udføres af den kommunale hjemmepleje eller en godkendt privatleverandør. Som udgangspunkt har medarbejdere en relevant faglig uddannelse, der sikrer, at hjælpen ydes på kompetent vis. Medarbejderen medbringer ID-kort med billede, som kan fremvises på borgerens initiativ. Medarbejderen må ikke modtage gaver fra borgeren eller låne penge eller genstande af borgeren. Køb og salg mellem borger og medarbejder må ikke finde sted. Hvis en medarbejder kommer til at ødelægge ting i borgerens hjem, yder leverandøren erstatning. Der gives ikke erstatning hvis skaden kan henføres til almindelig slidtage. Det forventes at der mellem medarbejderen og borgeren er gensidig respekt i samarbejdet. Dette gælder også i forhold til køn, kultur og religion. Medarbejderne i hjemmeplejen skal følge kommunens kodeks for god adfærd i hjemmeplejen. Herunder blandt andet beklædningspolitik og procedure for håndhygiejne. I beklædningspolitikken står blandt andet, at medarbejderne i hjemmeplejen skal have en præsentabel og anstændig fremtoning. I procedure for god håndhygiene er beskrevet, at en god håndhygiejne er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på. 3.6 Tavshedspligt Ansatte i Hørsholm Kommune har tavshedspligt med hensyn til alle de oplysninger, som de bliver bekendt med via ansættelsen. Tavshedspligten fremgår af straffeloven, forvaltningsloven eller en speciallovgivning. Der kan i lovgivningen være dispensation for tavshedspligten. Hvis det er tilfældet, er der ingen tavshedspligt. Ansatte må aldrig udtale sig om borgernes økonomiske eller private forhold. Brud på tavshedspligten er lovstridig og kan medføre afskedigelse. Når man er fratrådt, har man stadig tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som man har fået, mens man var ansat. Side 5

10 Side 6

11 4 Generel information om personlig pleje og praktisk bistand 4.1 Overordnet mål for personlig pleje og praktisk bistand I Hørsholm Kommune arbejdes med Aktiv Hverdag og hverdagsrehabilitering. Dette betyder, at der arbejdes på at udvikle, genvinde, bibeholde alternativt udskyde forringelse af funktioner og evner. Inden for området personlig pleje og praktisk bistand arbejdes ligeledes sundhedsfremmende og forebyggende. Når du som borger søger om indsatser til ovenstående, vurderes samlet hvilke behov du har, hvad du selv kan klare og hvad der eventuelt er muligt at blive selvhjulpen med ved vejledning, træning og hjælpemidler. 4.2 Udviklende indsats Hvor visitator og terapeut vurderer, at der er et udviklings- og/ eller træningspotentiale, og du dermed har mulighed for at blive helt eller delvist selvhjulpen, vil du som udgangspunkt blive visiteret til en udviklende indsats. Den udviklende indsats er nærmere beskrevet i indsatskataloget for udviklende og kompenserende indsatser (bilag 1 s. x). 4.3 Foreløbigt uvisiteret besøg Bliver du som borger udskrevet fra sygehuset og har brug for hjælp, har du mulighed for at få et foreløbigt uvisiteret besøg. Indsatsen er beskrevet i indsatskataloget for udviklende og kompenserende indsatser (bilag 1). 4.4 Dit hjem som arbejdsplads Ved bevilling af hjælp skal du være opmærksom på, at dit hjem bliver en arbejdsplads for andre. Medarbejderen er omfattet af arbejdsmiljøloven jf. 15a i Lov om arbejdsmiljø (Jf. afsnit 9). Det betyder blandt andet, at der ikke må ryges, mens medarbejderen er i hjemmet, og der skal luftes ud 5 10 minutter, før medarbejderen kommer, hvis der er røget i hjemmet. Endvidere er der i Arbejdsmiljøloven krav til indretning af hjemmet og arbejdsredskaber i form at støvsuger, rengøringsmidler m.m. Disse krav beskrives under de relevante kvalitetsstandarder. Hjælpemidler, for eksempel el-seng og personlift, som er nødvendige af hensyn til hjælpens udførelse, stilles til rådighed af kommunen, uanset om hjælpen udføres af kommunal eller frit valgs leverandører. Ønsker du at læse mere om hjælpemidler, forbrugsgoder eller boligindretning, beskrives disse nærmere i et særskilt dokument Kvalitetsstandarder og indsatskatalog Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. 4.5 Vurdering af behov for hjælp Den konkrete individuelle faglige vurdering sker i samarbejde mellem visitationen og dig på baggrund af gældende lovgivning og ud fra serviceniveauet i kvalitetsstandarderne, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Ved tildeling af hjælp lægges vægt på rehabilitering (Aktiv Hverdag): Side 7

12 Egne ressourcer og potentiale Hvad du selv kan, og hvad du aktuelt har behov for hjælp til. Samlede ressourcer i hjemmet (f. eks ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn). For at vurdere dit funktionsniveau, vil du eventuelt få besøg af en distriktsterapeut, der foretager en såkaldt ADL vurdering. Dette er en afklaring af, hvordan du klarer den opgave, du efterspørger hjælp til. På baggrund af vurderingen udarbejdes en afgørelse, hvor du kan se, hvad der er bevilget hjælp til. Den hjælp, du kan få, er et supplement til de opgaver, du eller andre i husstanden selv kan klare. Målet er, at du selv bliver i stand til at klare mest muligt. I forhold til denne målsætning vurderer visitationen, hvorvidt du skal tilbydes en tværfaglig vurdering med henblik på vejledning og træning. Igennem inddragelse i arbejdet vil du, helt eller delvist, selv kunne varetage opgaverne og herigennem genvinde tabte færdigheder og bevare evnen til at klare dig selv længst muligt. Den visiterede hjælp revurderes regelmæssigt. Hjemmeplejens og visitationens retningslinjer er, at der max. Kan gives 8 besøg i døgnet. 4.6 Midlertidig hjemmehjælp Har du en ikke-varig lidelse, kan du bevilliges midlertidig hjemmehjælp. Der opkræves i den forbindelse indtægtsbestemt brugerbetaling. 4.7 Udførelse af den bevilgede hjælp Hjælpen udføres kun, når du er til stede i hjemmet. Det er derfor vigtigt, at du melder afbud til hjemmeplejen eller privat leverandør, hvis du ikke er hjemme, bortrejst eller indlagt på tidspunktet for et aftalt besøg. Afbud skal meldes senest kl dagen før. Hvis der ikke er meldt afbud og døren ikke åbnes, vil personalet, af hensyn til din sikkerhed, kontakte sygehuset og derefter dine pårørende. Hvis dette ikke er muligt, vil medarbejderen kontakte politiet, som sender bud efter en låsesmed. Udgiften til låsesmeden betales af dig. Hvis leverandøren er nødt til at aflyse hjælpen, vil der blive tilbudt erstatningshjælp. 4.8 Fleksibel hjemmehjælp Der er mulighed for at vælge en anden hjælp end den, der er truffet aftale om. Valgfriheden består i, at du helt eller delvist kan fravælge en indsats til fordel for en anden. Side 8

13 Det er stadig leverandøren, der har det overordnende ansvar for, at den hjælp, der er aftalt, også bliver udført. Det er vigtigt, at medarbejderen sammen med borgeren vurderer, hvornår og i hvilken sammenhæng den bevilgede hjælp tilsidesættes for en anden hjælp. Medarbejderen registrerer, at hjælpen er byttet. Hvis den visiterede hjælp fravælges eller byttes med en anden indsats, kan der ikke klages over, at den fravalgte hjælp ikke er udført. Hvis den visiterede hjælp gentagne gange fravælges eller byttes med en anden hjælp, kan det være at behovet har ændret sig, og der vil blive foretaget en ny vurdering af behovet. 4.9 Valgfrihed i forbindelse med hjemmehjælp Der er mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmehjælp. Der kan vælges mellem de frit valgs leverandører, som er godkendt af Hørsholm Kommune. I forbindelse med afgørelse om hjemmehjælp oplyser visitator om godkendte frit valgs leverandører og udleverer informationsmateriale. Informationen kan også fås ved henvendelse til Visitationsteamet, Sundhed og Omsorg. Se kontaktoplysninger side 3. Du har som borger også mulighed for selv at udpege en person til at udføre de visiterede opgaver. Denne skal godkendes af kommunen som herefter indgår skriftlig aftale med den pågældende om omfang og indhold i opgaverne, leverancesikkerhed, løn med videre. Du har mulighed for at skifte leverandør, dette sker ved henvendelse til visitator. Leverandørskift kan ske med 4 ugers varsel Tilkøb af indsatser Den kommunale leverandør må ikke sælge tilkøbsindsatser til borgerne. Kun frit valgs leverandører må levere tilkøbsindsatser. Såfremt du indgår aftale med frit valgs leverandøren om tilkøb af indsatser, skal du selv betale for den tilkøbte indsats. En sådan aftale vil være kommunen uvedkommende og uden økonomisk forpligtigelse for kommunen Brugerbetaling For visse indsatser opkræves betaling: Ved midlertidig hjemmehjælp opkræves en indtægtsbestemt brugerbetaling. Madservice, forplejning under kommunens dag- og døgnophold. Rengøringsartikler og tøjvask med videre er brugerbetalt. Visse kørselsordninger er omfattet af brugerbetaling. Side 9

14 Oplysning om aktuelle priser og takster fås ved henvendelse til Visitationsteamet, Sundhed og Omsorg. Se kontaktoplysninger side 3. Side 10

15 4.12 Funktionsniveauer Fælles Sprog II Kvalitetsstandardens indsatser er beskrevet ved hjælp af Fælles sprog II, som er et særligt fagsprog. Fælles Sprog II er et visitationsredskab, som benyttes af kommunen til at beskrive borgernes funktionsevne og dermed behov for hjælp. Du finder en nærmere beskrivelse af funktionsniveauerne herunder. Udgangspunktet er en individuel faglig vurdering af den enkelte borgers funktionsevne. Det vil sige en helhedsvurdering af borgerens boligsituation, sociale netværk, fysiske, psykiske og sociale formåen, samt ressourcer. Vurderingen danner baggrund for tildeling af hjælp eller afslag på hjælp. Følgende funktionsniveauer tager udgangspunkt i Fælles Sprog II. Funktionsniveau 0 Borgeren er selvstændig og har ingen eller kun ubetydelige begrænsninger. Borgeren har ikke behov for hjælp eller personassistance til at udføre aktiviteter. Funktionsniveau 1 Borgeren kan overkomme og overskue og tage initiativ til alle funktioner inden for vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel. Borgeren har ikke behov for hjælp på dette område. Borgere med funktionsniveau 1 kan dog også tilbydes indsatser fra hjemmesygeplejen og åbne aktivitetstilbud. Funktionsniveau 2 Borgeren klarer stort set at overkomme/overskue/tage initiativ til en eller flere funktioner inden for vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel. Borgeren er den aktive part og kan med støtte eller hjælp varetage egne behov. Borgeren kan have et mindre behov for støtte eller hjælp til at bevare og genvinde evnen. Funktionsniveau 3 Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue og tage initiativ til de fleste funktioner inden for vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel. Borgeren kan med støtte og hjælp deltage aktivt i varetagelsen af egne behov med henblik på at bevare eller genvinde evnen. Funktionsniveau 4 Borgeren er ude af stand til at overkomme/overskue/tage initiativ til funktioner inden for vurderingsområdet på trods af hjælpemidler. Borgeren kan under forudsætning af fuldstændig hjælp og/eller guidning medvirke i varetagelsen af egne behov. Side 11

16 5 Kvalitetsstandard for personlig pleje Herunder beskrives kvalitetsstandarderne for henholdsvis personlig pleje, medicingivning, forflytning/vending/lejring og omsorgsbesøg. En nærmere beskrivelse af selve indsatserne finder du i indsatskataloget for personlig pleje, vedlagt som bilag Personlig pleje Lovgrundlag Serviceloven 83, 87 og 88. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Borgere, som midlertidigt eller varigt har brug for hjælp til personlig pleje på grund af nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsevne. Indsatsen ydes såfremt vejledning, træning eller et hjælpemiddel ikke kan afhjælpe problemet. Hvad er formålet med indsatsen? At hjælpe borgere til at udvikle, genvinde, bibeholde evnen til igen at varetage egen pleje eller dele af den. Bidrage til at sikre borgerens velvære, livskvalitet og værdighed. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Hjælp, støtte og vejledning til den nødvendige personlige pleje og hygiejne hos borgeren. Hjælp, støtte og vejledning til kropsbårne hjælpemidler. Serviceniveau For at modtage hjælp til personlig pleje, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang om ugen op til flere gange i døgnet, efter en individuel faglig vurdering af visitator. 5.2 Medicingivning Lovgrundlag Serviceloven 83. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Borgere, som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at indtage lægeordineret medicin. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren tilbydes hjælp til at indtage den lægeordinerede medicin. Side 12

17 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Udlevering af doseret medicin til hele døgnet eller efter aftale med sygeplejerske. Hjælp til at indtage medicin fra doseringsæske eller dosispakning. Serviceniveau For at modtage hjælp til medicingivning, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang dagligt, op til flere gange i døgnet, efter en individuel faglig vurdering af visitator. 5.3 Forflytning og vending/lejring Lovgrundlag Serviceloven 83. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Borgere, som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage opgaver i forbindelse med forflytninger. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren tilbydes hjælp til forflytninger i forbindelse med aktiviteter. At borgeren tilbydes hjælp til vending og lejring, således at tryksår undgås og gener mindskes. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Hjælp til forflytninger til og fra seng/stol til bækkenstol/kørestol/hvilestol. Personstøtte til gang. Vende og lejre i seng. Observation for tryk/rødme af huden. Forebyggelse og aflastning af tryksår. Vending og lejring kan foregå ved hjælp af lift eller andre hjælpemidler. Serviceniveau For at modtage hjælp til forflytning og vending/lejring, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang dagligt, op til flere gange i døgnet, efter en individuel faglig vurdering af visitator. 5.4 At sikre sammenhæng i hverdagen (omsorgsbesøg) Lovgrundlag Serviceloven 83. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Side 13

18 Borgere, som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at strukturere hverdagen. Hvad er formålet med indsatsen? At skabe tryghed og struktur i hverdagen Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Støtte. Samtale. At guide. Serviceniveau For at modtage hjælp til at sikre sammenhæng i hverdagen, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang dagligt efter en individuel faglig vurdering af visitator. 5.5 Ernæring Lovgrundlag Serviceloven 83, 87 og 88. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Borgere, som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage opgaver i forbindelse med indtagelse af mad og drikke. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren tilbydes hjælp til at indtage en ernæringsrigtig kost. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Anretning og udskæring af mad. Hjælp til indtagelse af mad og drikke. Afrydning og opvask efter et måltid. Kostvejledning. Serviceniveau For at modtage hjælp til ernæring, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang dagligt, op til flere gange i døgnet efter en individuel faglig vurdering af visitator. Side 14

19 6 Kvalitetsstandard for praktisk bistand Herunder beskrives kvalitetsstandarderne for henholdsvis rengøring, tøjvask, indkøb, vareudbringning og madlavning. En nærmere beskrivelse af selve indsatserne finder du i indsatskataloget for praktisk bistand, som er vedlagt som bilag Rengøring Lovgrundlag Serviceloven 83 og 88. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Borgere, som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med rengøring på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp til rengøring gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaverne. Det kan f.eks. være ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn. Eller hvor en tværfaglig vurdering med henblik på vejledning og træning, ikke vil kunne bidrage til, at borgeren selv kan varetage eller inddrages i arbejdet og genvinde tabte færdigheder. Hvad er formålet med indsatsen? At holde boligen ren sammen med borgeren. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Hjælp til rengøring er inden for hjemmets vægge, og kan omfatte følgende opgaver: Tørre støv af. Støvsugning. Gulvvask i de rum, hvor det er påkrævet. Aftørring af badeværelse og køkken. Skift af sengelinned. De enkelte opgaver er nærmere defineret som følgende: Tørre støv af På vandrette flader, vindueskarme, borde og hylder, hvor dette er muligt, og der ikke står meget nips. Støvsugning Af gulve og gulvtæpper med støvsuger med teleskoprør. Gulvvask Med fladmoppesystem bestående af moppe med teleskopskaft min cm. langt og spand med vridesystem, vand og miljøgodkendte rengøringsmidler. Aftørring Med vand og miljøgodkendte rengøringsmidler. Side 15

20 Øvrige opgaver Består bl.a. af at vande blomster, lufte ud og vaske hjælpemidler. Der skal som udgangspunkt være ryddet op og kun i helt specielle tilfælde er det en indsats, der visiteres til. Serviceniveau For at modtage hjælp til rengøring skal man visiteres til dette. Hjælpen ydes 24 gange årligt fordelt med rengøring hver anden uge med undtagelse af 2 uger til påske og 2 uger til jul. Indsatsen gives til et areal svarende til en 2-værelses lejlighed (ca. 67 m 2 ) og altid på baggrund af en individuel faglig vurdering. I helt særlige tilfælde kan der visiteres til ekstra rengøring ved specielle hygiejniske behov. Hjælpen ydes i dagtimerne på hverdage. 6.2 Tøjvask Lovgrundlag Serviceloven 83 og 88. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Borgere, som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med tøjvask på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp til tøjvask kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn, der kan udføre opgaverne, og hvor en tværfaglig vurdering med henblik på vejledning og træning vurderes ikke at kunne bidrage til, at borgeren selv kan varetage eller inddrages i arbejdet og genvinde tabte færdigheder. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren har rent tøj til rådighed. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Vask af tøj i hjemmet, hvis egen maskine - ellers på fælles vaskeri. Hjælp til at sortere, pakke og transportere tøjet til vaskeri. Ophængning og nedtagning af tøj. Tørretumbling. Lægge tøj sammen. Lægge tøj på plads. Serviceniveau Tøjvask ydes hver 14. dag oftest i forbindelse med andre opgaver i hjemmet. Hjælpen ydes på hverdage i dagtimerne. Side 16

21 Forefindes vaskemaskine i hjemmet, er det ikke muligt at få hjælp til hverken tøjvask eller tørring på vaskeri. Er der ikke en vaskemaskine til rådighed i hjemmet, udføres indsatsen tøjvask på vaskeri. 6.3 Indkøb Lovgrundlag Serviceloven 83 og 88. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Borgere, der på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke er i stand til at handle, strukturere et indkøb, bestille varer eller sætte varer på plads. Hjælp til indkøb kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven, f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn. Hvad er formålet med indsatsen? At sørge for, at borgeren har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Hjælp og støtte til udarbejdelse af indkøbsliste. Selve indkøbet. Sætte varer på plads. Serviceniveau Der ydes hjælp til indkøb af dagligvarer en gang om ugen hos den nærmeste købmand eller indkøbssted. Hjælpen ydes på hverdage i dagtimerne. Alkohol indkøbes kun i meget begrænsede mængder og altid efter en individuel vurdering. Indkøbet må max. omfatte 10 kg. varer, der kan transporteres på en cykel. 6.4 Vareudbringning Lovgrundlag Serviceloven 83 og 88. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Borgere, der på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke er i stand til at handle og strukturere et indkøb, men som er i stand til at sætte varer på plads. Indsatsen gives alene til de borgere, der samtidig har brug for støtte og hjælp til at strukturere varebestillingen, det vil sige borgere, der har brug for hjælp til bestilling af varerne, enten via telefon eller fax, men som selv kan sætte varerne på plads. Side 17

22 Hvad er formålet med indsatsen? At sørge for, at borgeren har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Støtte til varebestilling Varerne leveres af privat leverandør. Serviceniveau Selve vareleveringen foretages af den private leverandør en gang om ugen på hverdage efter en individuel faglig vurdering af visitator. 6.5 At lave mad Lovgrundlag Serviceloven 83, 87 og 88. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen Borgere, som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage opgaver i forbindelse med at smøre, opvarme eller anrette mad og drikke. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren tilbydes hjælp til at smøre, opvarme eller anrette en ernæringsrigtig kost. Hvilke aktiviteter kan indgår i indsatsen? Opvarmning af mad. Smøring af mad. Anretning af mad. Serviceniveau For at modtage hjælp til ernæring skal man visiteres til dette ud fra en individuel faglig vurdering af visitator. Hjælpen tilbydes fra en gang dagligt og op til flere gange i døgnet. Side 18

23 7 Kvalitetsstandard for nødkald Lovgrundlag Serviceloven 112. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Borgere, som har brug for at tilkalde akut hjælp på grund af en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Revurderes løbende minimum hver 6. måned. Borgere, der ikke er i stand til at betjene en telefon/mobiltelefon eller tilkalde hjælp på anden vis. For at kunne få opsat et nødkald er det en nødvendighed, at borgeren har en fastnettelefon installeret. Borgere, der opfylder kriterierne for nødkald, men som selv er i stand til at betjene en mobiltelefon, skal om nødvendigt anskaffe sig en mobiltelefon, der kan benyttes som alternativ til nødkald. Borgeren vil få akutnummer til vagtcentratlen indkodet på mobiltelefonen. Borgeren vil ligeldedes få installeret en el-lås, således at hjemmeplejen har adgang til hjemmet. Vurdering af varig funktionsnedsættelse kan for eksempel være: Høj faldrisiko trods forebyggende indsats. Varig sygdom med behov for at kunne tilkalde akut hjælp. Kun i særlige tilfælde kan der bevilges nødkald til borgere, der har en rask ægtefælle eller samboende. Hvis nødkaldet bevilliges på grund af faldrisiko, kræves det, at hjemmet indrettes hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse af fald. Det kan eksempelvis være, at løse tæpper fjernes. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren kan tilkalde hjælp ved akut opstående situationer, hvor hjælpen ikke kan tilkaldes på anden måde. Side 19

24 8 Kvalitetsstandard for daghjem, aktivitetscenter og kørsel 8.1 Daghjemmet Kammerhuset Lovgrundlag Serviceloven 84 stk 1 & 86 stk. 2. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag. indsatsen? Daghjemmet rummer hjemmeboende borgere: Der lider af demenssygdomme. Der er fysisk eller psykisk svage. Der lider af ensomhed. Med pårørende, der behøver aflastning. Hvad er formålet med indsatsen? Støtte borgeren i at bevare og udvikle egenomsorg. Forebygge behov for hjælp gennem hverdagsrehabilitering. Herunder: At stimulere borgerens sociale, emotionelle, kognitive og fysiske færdigheder At vedligeholde daglige færdigheder ved at borgeren deltager i praktiske opgaver. Samtidig styrkes og trænes hukommelsen At øge borgerens livskvalitet samt forebygge ensomhedsfølelse At aflaste familien Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Der findes to typer af visiterede tilbud, som er tilknyttet Kammerhuset: 1. Samværsgruppen. 2. Daghjemmet. Kammerhusets aktiviteter kan ses på hjemmesiden: Følgende aktiviteter indgår ikke i indsatsen: Fysisk træning og genoptræning. Ledsagelse til lægebesøg, optiker o. lign. Indkøb og bankærinder. Frisør, fodpleje o. lign. Udenfor centret. For information omkring kørsel til og fra Kammerhuset se kvalitetsstandard 8.8. Brugerbetaling Side 20

25 Da brugen af Kammerhuset kan være af forskellig art og omfang, er brugerbetalingen varierende. Brugerbetalingen kan dække: Materialer. Transport. Forplejning. Arrangementer. Serviceniveau For at komme på Kammerhuset, skal man visiteres til dette. Brug af Kammerhuset Kan tildeles fra 1-5 dage om ugen på alle hverdage mellem kl Der visiteres til et eller flere relevante tilbud ud fra en individuel faglig vurdering, hvor borgerens funktionsniveau og tilbuddenes form indgår i vurderingen. 8.2 Aktivitetscentret Sophielund Lovgrundlag Serviceloven 79: Kommunen kan iværksætte eller give tilbud til generelle tilbud med aktiverende forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke persongrupper, der kan benytte disse tilbud. indsatsen? Borgere bosat i Hørsholm Kommune, som er pensionister eller efterlønsmodtagere. Hvad er formålet med indsatsen? At forebygge tab af fysiske, psykiske eller sociale ressourcer og fremme den generelle sundhedstilstand. Forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som giver mulighed for at: At øge trivsel og livskvalitet. At øge netværk/mindske ensomhed. At fastholde ressourcer. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? De fleste aktiviteter på centret ledes af frivillige holdledere og oprettes i samarbejde mellem frivillige og personalet på centret. Der er mulighed for: Viden og udvikling Socialt samvær Være kreativ og opfindsom Udfolde egne interesser Holde sig i gang Motion, Holdtræning og selvtræning Mulighed for frisør (mod egenbetaling) Mulighed for fodpleje (mod egenbetaling) Side 21

26 Mulighed for spisning, varm mad, frokost, kaffe og kage eller købe mad med hjem Følgende indsatser aktiviteter indgår ikke i indsatsen: Ledsagelse til lægebesøg, optiker o. lign. Bankærinder Personlig pleje For information omkring kørsel til og fra Aktivitetscentert se kvalitetsstandard 8.8. Brugerbetaling Der er generelt ingen brugerbetaling på tilbuddet. Hørsholm Kommune betaler driften af Aktivitetscentret. Der kan være brugerbetaling forbundet med de enkelte aktiviteter, herunder materialeudgifter m.m. Serviceniveau Centret har åbent: Mandag til torsdag kl Fredag kl Derudover særlige aftensarrangementer (Særlige åbningstider i juni-aug. Se hjemmeside) Aktivitetscentret kan benyttes parallelt med andre visiterede indsatser, (Jf. 79 Lov om Social Service). 8.3 Kørsel til daghjem eller aktivitetscenter Lovgrundlag Lov om Social Service 117 indsatsen Borgere, der ikke selv er i stand til at tage offentlige transportmidler, og ikke har anden mulighed for transport. Hvad er formålet med indsatsen Transport fra eget hjem til visiteret daghjem eller Aktivitetscenter og retur. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Borgeren afhentes i hjemmet, hjælpes i overtøj og støttes i at få nødvendige personlige ejendele med. Borgeren hjælpes, efter behov, til bussen og køres til aktivitetscentret. Chaufføren sørger for, at alle sikkerhedskrav omkring kørsel er opfyldt. Side 22

27 Ved ankomst til daghjem eller aktivitetscenter hjælper chaufføren, i det omfang det er nødvendigt, borgerne ud af bussen og ind på centret i samarbejde med det tilstedeværende personale. Borgeren hjælpes i overtøjet ved afhentning til hjemkørsel og får støtte omkring at få alle personlige ejendele med hjem Borgeren hjælpes ud af daghjemmet eller aktivitetscentret og op i bussen. Borgerne køres hjem og hjælpes helt i i boligen. Ved behov hjælper chaufføren med at finde umiddelbare fornødenheder som f.eks. vand, aviser og posten. Chaufføren meddeler observerede ændringer i borgerens tilstand til personale på daghjem eller aktivitetscenter. Chaufføren sørger for, at alle sikkerhedskrav omkring kørslen er opfyldt. Brugerbetaling Der er brugerbetaling på kørsel udregnet pr. tur. Aktuelle satser kan oplyses af Center for Sundhed og Omsorg eller det enkelte center. Ved visitation til kørsel udfylder borgeren en fuldmagt/ et fuldmagtskema. Brugerbetaling trækkes over pensionen. Serviceniveau Kørsel til Daghjemmet Kammerhuset og Aktivitetscentret Sophielund kan tildeles fra en gang ugentligt op til fem gange ugentligt ud fra en individuel faglig vurdering. Side 23

28 9 Kvalitetsstandard for træning 9.1 Træning Lovgrundlag Serviceloven 86 stk. 1 og stk. 2 Sundhedsloven 140 Serviceloven 79 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 9.2 Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 indsatsen? Genoptræning efter Serviceloven retter sig mod borgere med fysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser forårsaget af sygdom eller almen svækkelse, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse. Den primære målgruppe er ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse, er midlertidigt svækkede. Udover denne målgruppe vil også andre voksne i begrænset omfang kunne omfattes af kommunal genoptræning efter 86, hvilket vurderes ud fra en individuel faglig vurdering.. Hvad er formålet med indsatsen? Genoptræning defineres som et målrettet og tidsafgrænset forløb. Formålet med genoptræningen er, at borgeren gennem sin aktive deltagelse i et målrettet genoptræningsforløb, generhverver/øger sit funktionsniveau og færdighedsniveau samt fastholder størst mulig livskvalitet. Formålet er at udvikle, genvinde, bibeholde alternativt udskyde forringelse af funktioner og evner. Træningen kan gives på baggrund af en tværfaglig vurdering. Formålet er, at borgeren bevarer eller forbedrer sin selvhjulpenhed ved at lære at bruge egne ressourcer. Herunder skal borgeren tage medansvar for fortsat at være fysisk aktiv for at bevare det opnåede funktions- og færdighedsniveau. Hvad er indsatsens omfang? Ud fra en konkret individuel faglig vurdering af de trænende terapeuter tilrettelægges længden og intensiteten af forløbet. Varighed er maksimalt 3 måneder. Side 24

29 Træningsforløbet evalueres løbende af de trænende terapeuter med henblik på at vurdere indsats og effekt. Slutdatoen fastsættes på baggrund af borgerens resterende træningspotentiale og realistiske funktionsmål. Udebliver indsats og effekt, kan træningsforløbet afsluttes umiddelbart. Opnås målsætningen tidligere end forventet afsluttes træningsforløbet tilsvarende tidligere. Der ydes ikke behandling i form af massage, ultralyd, laserbehandling samt passive øvelser. Dette kan dog indgå i enkeltstående tilfælde, hvis det af terapeuten vurderes nødvendigt som en del af træningsforløbet. Genoptræning ydes ikke, hvis tilsvarende tilbud gives som vederlagsfri fysioterapi. Serviceniveau For at modtage genoptræning efter Serviceloven skal man visiteres til dette. Efter henvisning til genoptræning, vurderer borgeren og terapeuten i samarbejde det aktuelle behov for genoptræning ved et visitationsbesøg i hjemmet. Man kan visiteres til genoptræning efter Serviceloven, som beskriver, at tilbud efter 86 gives efter en konkret individuel faglig vurdering af træningsbehovet. Heri indgår også en vurdering af borgerens motivation for at træne samt af træningspotentialet. Denne vurdering udføres blandt andet på baggrund af følgende kriterier: Borgeren er bosiddende i Hørsholm Kommune. Borgeren vurderes til at have effekt af genoptræning og har et genoptræningspotentiale. Borgeren er motiveret for genoptræning. Borgeren har en væsentlig nedsat funktionsevne på baggrund af en kompleks problemstilling. Tilbuddet skal gives i de tilfælde, hvor anden form for træning ikke kan bringe borgerens funktionsniveau op. Anden form for træning kan for eksempel være i form af egen træningsindsats uden for kommunalt regi. Gives til borgere, der efter funktionstab, vurderes til at kunne forbedre fysiske færdigheder ved en træningsindsats. Der kan forekomme ventetid på genoptræning efter serviceloven, dog maksimalt 8 uger. Borgeren må ikke for samme funktionsnedsættelse modtage en dublering, enten i hospitalsregi, under ordningen om vederlagsfri fysioterapi eller i andet regi med tilskud fra det offentlige. Træningen foregår primært på Kommunens Sundheds- og Rehabiliteringscenter Louiselund. Træningen kan foregå på hold eller individuelt. Træningen foregår enten på center eller i eget hjem eller under et midlertidigt døgngenoptræningsophold. Side 25

30 Hvis borgeren ikke selv kan transportere sig til genoptræning, og det af terapeuten vurderes, at borgeren har et kørselsbehov, visiteres borgeren til kørsel. Kørsel til genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 er vederlagsfrit. Der kan være udgifter til materialer eller forplejning i forbindelse med genoptræningen på disse er der brugerbetaling. 9.3 Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven 86, stk. 2 indsatsen? Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven retter sig mod borgere, der som følge af naturlig aldringsproces eller kronisk sygdom, har behov for målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Hvad er formålet med indsatsen? Vedligeholdende træning er en målrettet indsats med det formål, at borgeren i videst muligt omfang bevarer eksisterende funktions- og færdighedsniveau. Træningen gives også for at udsætte tab af funktionsevne. Særligt gældende for vedligeholdelsestræning efter 86 stk. 2 Tilbuddet skal gives i de tilfælde, hvor anden form for træning f. eks i form af egen træningsindsats udenfor kommunalt regi eller tilbud efter Servicelovens 83 (personlig pleje og praktisk bistand), ikke kan vedligeholde borgerens funktionsniveau. Træningsindsatsen kan ikke bevilges, såfremt borgeren har mulighed for samme træningstilbud i andet regi med tilskud fra det offentlige. Hvad er indsatsens omfang? For borgere visiteret efter servicelovens 86. stk. 2 tilbydes vedligeholdende træning, som hovedregel en gang ugentligt i maksimalt 6 måneder. Kan bevilges 1 gang årligt. Serviceniveau For at modtage vedligeholdelsestræning skal man visiteres til dette. Efter henvisning til vedligeholdelsestræning, vurderer borgeren og terapeuten i samarbejde det aktuelle behov for vedligeholdelsestræning ved et visitationsbesøg i hjemmet. Man kan visiteres til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven, som beskriver at tilbud efter 86 gives efter en konkret individuel faglig vurdering af træningsbehovet. Heri indgår også en vurdering af borgerens motivation for at træne samt af træningspotentialet. Denne vurdering udføres af en visitator blandt andet på baggrund af følgende kriterier: Borgeren er bosiddende i Hørsholm Kommune. Borgeren vurderes til at have effekt af vedligeholdelsestræning. Side 26

31 Borgeren er motiveret for vedligeholdelsestræning. Gives til borgere der ikke på anden måde kan vedligeholde et opnået funktionsniveau. Der kan forekomme ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Borgeren må ikke for samme funktionsnedsættelse modtage en dublering, enten i hospitalsregi, under ordningen om vederlagsfri fysioterapi eller i andet regi med tilskud fra det offentlige. Træningen foregår på Kommunens træningscenter fortrinsvis på hold. Træningen kan i særlige tilfælde foregå individuelt enten på center, i eget hjem eller under et midlertidigt døgngenoptræningsophold. Hvis borgeren ikke selv kan transportere sig til vedligeholdelsesoptræning, og det af terapeuten vurderes, at borgeren har et kørselsbehov, visiteres borgeren til kørsel. På kørsel til vedligeholdelsestræning efter Serviscelovens 86 stk.2 er der brugerbetaling. Hvem står for genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 og 2? Autoriserede ergoterapeuter og fysioterapeuter. Der lægges meget vægt på at indgå i en god dialog om genoptræningen med borgerne. Derudover planlægges, iværksættes og evalueres genoptræning sammen med borgeren. Borgere visiteret til genoptræning, testes ved hjælp af relevante tests ved start og slut, for at vurdere træningens effekt på borgerens funktionsniveau. Levering Der kan forekomme aflysninger af hold- og individuel træning. Ved planlagte aflysninger informeres borgeren skriftligt, men ved akutte aflysninger vil det foregå pr. telefon. En alternativ tid aftales, hvis det er nødvendigt, for at opnå det fastsatte mål. Krav til dokumentation og registrering Den visiterede indsats registreres og beskrives i borgerens elektroniske journal. Genoptræningspersonalet: Fysio- og ergoterapeuter dokumenterer i borgerens elektroniske journal og evaluerer forløbet, jf. Vejledning om fysioterapeuters ordnede optegnelser og Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser. Borgeren opfordres til at give skriftligt samtykke til at indhente og videregive oplysninger af betydning for genoptræningsforløbet. Krav til borgeren At borgeren samarbejder med terapeuten, er motiveret og deltager aktivt i træningen. Borgeren må ikke være under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler under træningen. Side 27

32 Evt. afbud til træningen, grundet sygdom eller andet, som gør, at man er forhindret i at komme til træning, meddeles hurtigst muligt til terapeuterne. Se kontaktoplysninger s. 3. Ved udeblivelse mere end to gange i træk eller hyppige afbud uden væsentlige årsager kan forløbet afsluttes umiddelbart. Terapeuten kontakter borgeren inden endelig afslutning. Klage og ankemuligheder Hvis borgeren ønsker at klage over visitators afgørelse i forbindelse med den bevilgede træning, skal borgeren rette henvendelse til de trænende terapeuter. Denne vil revurdere begrundelsen for afgørelsen og borgeren høres/informeres, hvis der er fremkommet nye oplysninger. Hvis klagen ikke kan imødekommes, videresender Kommunen sagen til Det Sociale Nævn. Klagefrist er 4 uger efter afgørelsen er modtaget. Hvis borgeren ønsker at klage over genoptræningscentrets medarbejdere eller indsatser i genoptræningscentret, skal borgeren rette henvendelse til genoptræningsteamet, jf. kontaktinformationer s Genoptræning efter Sundhedsloven, 140 Kommunen tilbyder genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Det vil sige, at borgeren har fået en genoptræningsplan ved udskrivelsen. Genoptræningen tager udgangspunkt i en genoptræningsplan fra hospitalet. Behov for genoptræning vurderes individuelt og tilbydes ud fra borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau og ressourcer. Hvem står for genoptræning efter Sundhedsloven 140? Borgeren genoptrænes på baggrund af diagnosegruppe og beskrivelsen i genoptræningsplanen. Træningsstedet er ansvarligt for at genoptræningen udføres efter anerkendt faglig standard. Træningsforløbet tilpasses den enkelte borgers behov og andre særlige forhold. Træningen kan foregå enten individuelt eller på hold, afhængig af borgerens behov og målsætning. Træningen varetages af autoriserede fysio- og ergoterapeuter. Træningsforløbet planlægges, iværksættes og evalueres i samarbejde med borgeren. Ved genoptræning efter Sundhedsloven, kan der frit vælges mellem offentlige tilbud i andre kommuner, hvis de har kapacitet til dette. Kørsel Side 28

33 Kommunen er forpligtet til at yde befordring i forbindelse med genoptræning efter sygehusindlæggelse, hvis det fremgår af genoptræningsplanen, at borgeren har behov for kørsel. Befordringen er vederlagsfri. Hvis genoptræningsstedet er valgt efter reglerne om borgerens frie valg på genoptræningsområdet, ydes befordringsgodtgørelse svarende til det, vedkommende ville have været berettiget til, hvis vedkommende var trænet på det træningssted, som kommunen ville have henvist til. Klagemuligheder Hvis borgeren ønsker at klage over serviceniveauet, herunder ventetider, organiseringen og omfanget af træningen skal borgeren rette henvendelse til leverandøren af træningen, Hørsholm Kommune jf. Kontaktinformationer s. 3. Hvis borgeren ønsker at klage over den rent faglige udførsel af genoptræningen, kan det gøres gennem: Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Frederiksborggade 15, 2.sal 1360 København K forebyggende træning (selvtræning), 79 Hørsholm Kommune tilbyder, forebyggende træning til borgere, som er motiveret for at træne, og ved hjælp af træning kan forventes at forebygge fald i funktionsevne, sygdom og indlæggelse på hospital. Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau og den leverede træningsydelse. Serviceniveau Behov for forebyggende træning gives ud fra borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau og ressourcer. Borgeren skal være motiveret for og indstillet på at selvtræne regelmæssigt i løbet af ugen for at kunne drage nytte af den forebyggende træning. Ved aftale om deltagelse i forebyggende træning udarbejder terapeuten en træningsplan til borgeren med beskrivelse af træningsindhold, hvor og hvor tit træningen foregår. Side 29