Øreproblemer hos førskolebørn
|
|
- Rasmus Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Øreproblemer hos førskolebørn - Fokus på livskvalitet og familiens belastning af sygdommen. Ph.d.-protokol af: Christina Trankjær Ryborg Ph.d.-studerende, cand.scient.san.publ. Vejledere: Janus Laust Thomsen 2, lektor, Ph.d., praktiserende læge Jens Søndergaard 2, Professor, Ph.d., praktiserende læge, klinisk farmakolog Jørgen Lous 1, dr. med, professor, praktiserende læge Jakob Kragstrup 1, Professor, Ph.d., dr.med. 1. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet 2. Forskningsenheden for Almen Medicin i Odense, Syddansk Universitet Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 1
2 Baggrund Problemer med mellemørerne er et udbredt fænomen blandt mindre børn (1-5), men trods omfanget af problemerne, er de prædiktive faktorer for sygdomsforløb med mellemøresygdomme kun sparsomt belyst. 91 % af alle børn har haft sekretorisk otitis media (SOM), indenfor de første 2 år af deres liv (2) og % af alle børn har haft akut otitis media (AOM), når de når 3 år (3;6). Flere studier viser, at incidensen af otitis media (OM) er steget igennem de sidste 30 år (4;5), og der er derfor et stigende behov for viden om, hvilke faktorer, der i dag har betydning for sygdomsforløb. Betegnelsen otitis media dækker over, at der er inflammation i mellemøret. Der skelnes mellem to typer af sygdommen; akut otitis media (AOM) og sekretorisk otitis media (SOM). AOM er en infektion af slimhinden i mellemøret. SOM er karakteriseret ved, at der er en væskeansamling i mellemøret og de tilstødende hulrum, uden der er synlige tegn på infektion (6;7). Forløbet af de to sygdomme kan være forskelligt, ligesom forløbet af den samme sygdom hos to børn kan udvikle sig meget forskelligt. Nogle børn har således kun øreproblemer i få dage eller uger, mens andre børn har øreproblemer af varierende grad i flere år (8). Mange studier har undersøgt mulige faktorer med betydning for udviklingen af OM; barnets alder (2;9), fødselstidspunkt(10), køn(2;10), allergi (11;12) og race(2) ses blandt andet at have en betydning. Antallet af søskende(10), udsættelse for passiv rygning (13;14), amning (2;9;10), pasning i daginstitution(10;15) og socioøkonomiske faktorer (2;10) spiller ligeledes en rolle i udviklingen af OM. De fleste studier ligger mange år tilbage i tiden, og flere forhold har ændret sig de senere år. F.eks. passes de fleste børn i daginstitution i dag (16), der er færre rygere(17) og andelen af børn, som bor i hjem, hvor der dagligt ryges, er faldet fra 57 % i 1994 til 24 % i 2005, (18) desuden er det danske vaccinationsprogram ændret. Ovennævnte studier har desuden mest fokuseret på mulige faktorer og omstændigheder for udviklingen af OM, hvorimod kun få har fokus på faktorer med betydning for, hvordan sygdommen forløber, og hvor meget den belaster familien. Der foreligger kun få studier, som tager udgangspunkt i en patientkohorte fra almen praksis. Ved at følge alle børn med øreproblemer, som henvender sig i almen praksis, fås en kohorte, hvor den eneste selektion har været lægesøgning. Hvis kohorten blev inkluderet igennem ørelæger, var der sandsynlighed for, at de korte og uproblematiske tilfælde ikke ville komme med. AOM og SOM kan være svære at skelne fra hinanden, og en del børn over- og underdiagnosticeres som følge af dette (6;15;19). En af hovedårsagerne til en usikker diagnose er, at lægen kan have svært ved at se trommehinden i tilstrækkelig grad til at give en sikker diagnose (20). Ved at tilbyde praktiserende læger kursus i brugen af tympanometri, som er en effektiv metode til at diagnosticere øresygdomme, vil lægerne formentlig kunne diagnosticere AOM og SOM korrekt og diagnoseproblemer kan mindskes, hvilket er en forudsætning for, at de to sygdomsforløb kan analyseres hensigtsmæssigt. Når alle børn med øreproblemer således følges over tid, er det muligt at klarlægge faktorer med betydning for, i hvor høj grad AOM og SOM belaster familien. Studier har vist, at kombinationen af tympanometri og otoskopi fungerer fint i klinisk praksis. Således kan SOM diagnosticeres med en sensitivitet på 90 % og en specificitet på 75 %, hvis man anvender otoskopi og tympanometri (21). I et dansk studie har man evalueret brugen af tympanometri hos praktiserende læger i daværende Vejle Amt. Her fandt man ligeledes, at tympanometri med fordel kan bruges til at diagnosticere øreproblemer hos praktiserende læger i Danmark. Brugen af tympanometri kunne udføres succesfuldt i 87,7 % af tilfældene og 26,4 % af diagnoserne blev mere nøjagtige ved brugen af tympanometri (22). På Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 2
3 baggrund af ovenstående studier vurderes det, at brugen af tympanometri vil være en fordel for den diagnostiske sikkerhed i dette studie. De mest anvendte behandlinger til børn med øreproblemer er antibiotika og drænindlæggelse (6). Brugen af antibiotika til behandling af OM har været et omdiskuteret emne i flere år, da virkningen af antibiotika er beskeden, og de fleste børn helbredes spontant uden medicinsk hjælp. Den stigende resistens mod antibiotika taler desuden for et restriktivt forbrug (23;24;24-27). Antallet af børn, som får indlagt dræn, er steget gennem de senere år, og i dag får mellem og børn årligt indlagt dræn i Danmark. Danmark er et af de lande i verden, hvor den største procentdel får denne behandling (16;28). På trods af, at indlæggelse af dræn er et forholdsvist lille kirurgisk indgreb, kan der opstå komplikationer i forbindelse med operationen og også efterfølgende. Indgrebet bør derfor kun ske, når der er indikationer for, at det vil være til stor gavn for barnet (28). OM kan medføre en række gener for børnene, og mange ørebørn lider blandt andet af ørepine (20;29;30), hørenedsættelse (20;30), indlæringsvanskeligheder (1) og søvnproblemer (16), og som en følge af disse problemer ses nedsat livskvalitet hos barnet (1;31). Kun få studier har undersøgt, hvordan et barns øresygdom påvirker den familiære belastning og livskvalitet. Da mange familier med øresyge børn lider under manglende nattesøvn (16;32), har højt fravær fra arbejdet (29;32) og generelt udsættes for en række stressfaktorer i forbindelse med barnets sygdom (32;33), er det relevant at undersøge, i hvilket omfang den familiære belastning og livskvalitet påvirkes. Der er igennem de senere år udviklet flere redskaber og metoder til at måle, hvordan det belaster og påvirker en familie, når et medlem rammes af sygdom(34). Ved at følge en kohorte af børn med øreproblemer kan prædiktive faktorer af betydning for forskellige forløb og sygdommens familiære belastning identificeres. Indsigt i disse prædiktive faktorers betydning for forløbet vil kunne hjælpe med at bedre vidensgrundlaget for evidensbaserede kliniske vejledninger for behandling af AOM og SOM- til gavn for patienter, deres pårørende og samfundet. Formål Formålet med studiet er at identificere determinanter for forløbet og belastningen af akut otitis media og sekretorisk otitis media. Som determinanter inkluderes familiens socioøkonomiske status og barnets personkarakteristika, som tidligere øresygdom og brug af sundhedsvæsenet. Hypotese Barnets patientrelaterede forhold og familiens socioøkonomiske forhold er associeret med, hvordan OM forløber de første 4 uger efter første kontakt hos lægen. Barnets patientrelaterede forhold og familiens socioøkonomiske forhold har betydning for, hvordan et sygdomsforløb med SOM og AOM udvikler sig igennem et år. Metode SOM og AOM s påvirkning på den familiære belastning og livskvalitet er associeret af de socioøkonomiske forhold og barnets patientrelaterede forhold. Studiet baseres på et kohortestudie, hvor analyserne vil omfatte: Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 3
4 Barnets patientrelaterede forhold og socioøkonomiske forholds betydning for sygdomsforløbet de første 4 uger og det efterfølgende år. Barnets patientrelaterede forhold og familiens socioøkonomiske forhold associeret med sygdomsbelastningen. Standardiseret diagnostisk metode Børnene til projektet rekrutteres fra praksis i Region Syddanmark og Region Sjælland fra januar 2010 april Inden de praktiserende læger begynder inklusionen af børn, skal de deltage i et kursus, således at deres viden omkring OM opdateres. Lægerne vil på kurset få undervisning i den nyeste viden om AOM, raom og SOM, herunder naturhistorien, risikofaktorer, effekt af medicinsk behandling, mulig forebyggelse og guidelines. Lægerne får desuden oplæring i brugen af otoskopi og tympanometri og tolkning af tympanometrikurverne, og de læger, som ikke selv har et tympanometer til rådighed, får mulighed for at låne et tympanometer. Derudover vil lægerne modtage instruktion i at udfylde et auditskema. Inkludering af læger vil forløbe efter APO- metoden, som siden 1989 har gennemført et stort antal kvalitetsudviklingsprojekter i primærsektoren. Audit efter APO metoden tager udgangspunkt i en simpel, prospektiv selvregistrering af hyppigt forekommende problemstillinger i den kliniske hverdag. APO har god erfaring med at få praktiserende læger til at deltage, og i et af de seneste projekter, Gynækologi i Almen Praksis, valgte 88 % af de læger, som tilkendegav at have interesse, at deltage i projektet. Frafaldet blandt de deltagende praktiserende læger til APO-projekter er generelt beskedent, og da der er tale om en forholdsvis lille arbejdsbyrde og et kort tidsperspektiv, anser vi det som sandsynligt, at det ikke bliver et problem at rekruttere og fastholde praktiserende læger til dette projekt. I studiet inkluderes alle børn, som henvender sig hos lægen med et øreproblem. For at få et nuanceret billede af, hvordan OM forløber, vælges det både at inkludere børn med recidiverende OM og nye tilfælde af sygdommen. Der planlægges separate analyser omfattende børn, som har OM for første gang henholdsvis børn med recidiverende OM. Det skal være mere end 4 uger siden, børnene sidst har haft en periode med øresymptomer. Børnene skal have udført tympanometri, og en foreløbig diagnose skal registreres i auditskemaet. Alle børn skal komme til kontrol 4 uger efter første konsultation, hvor de samme målinger og undersøgelser skal udføres og registreres. Hvis et barn skifter læge undervejs i forløbet, ekskluderes det i første omgang fra analyserne, men lægeskift medtages senere. 150 læger forventes at deltage i projektet. Lægerne skal derefter rekruttere så mange børn som muligt, og det forventes, at den enkelte læge rekrutterer mindst børn. Delstudier Hypoteserne testes ved hjælp af 3 delstudier. Delstudie 1: Forløbsstudie af alle børn mellem 0 og 6 år, som kommer til lægen med et øresymptom. Forskningsspørgsmål: Hvordan udvikler sygdomsforløbet sig hos børn fra deres første henvendelse med øresymptomer og 4 uger frem, målt ved symptomudvikling, behandling og henvisning til ørelæge eller hospital. Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 4
5 Delstudie 2. Barnets patientrelaterede forhold og familiens socioøkonomiske forhold associeret med forløbet af øresygdommen. Forskningsspørgsmål: Kan familiens socioøkonomiske forhold og barnets patientrelaterede forhold prædikere, hvordan barnets øresygdom vil forløbe? Delstudie 3. Barnets patientrelaterede forhold og familiens socioøkonomiske forholds betydning for belastningen af øresygdommen. Forskningsspørgsmål: Kan familiens socioøkonomiske forhold og barnets patientrelaterede forhold associeres med, hvordan barnets øresygdom påvirker den familiære belastning og livskvalitet. Variabler Følgende variabler vil indgå i studiet: Primære afhængige variabler/effektmål Sygdommens belastning på forældrenes fravær fra arbejde. Målt i antal dage forældrene har fravær fra deres arbejde på grund af barnets øresygdom. Sygdommens belastning på familiens hverdag. Målt i antal dage barnet er sygt og utilpas på grund af øresygdom. Livskvaliteten. Ændringer i livskvaliteten undervejs i sygdomsforløbet måles ved hjælp af spørgeskemaet OM-6, som er et anerkendt og velvalideret spørgeskema designet til at vurdere livskvaliteten hos børn med OM. Den familiære livskvalitet måles ved hjælp af det forholdsvis nye, men velvaliderede, spørgeskema: Caregiver Impact Questionnaire. Sekundære afhængige variabler/effektmål Flad kurve. I delstudie 1 er en afhængig variabel desuden, hvorvidt barnet har væske på ørerne efter 4 uger eller ej. Forældrenes tilfredshed med forløbet. Målt på en skala. Henvisning til ørelæge og/eller til tubulering. Prædiktorer/uafhængige variabler Vigtigste uafhængige variabler: Socioøkonomisk status. Herunder forældrenes højest fuldførte uddannelse, forældrenes alder, samlet årlig indtægt, bopælstype, bystørrelse og forældrenes civile status. Barnets tidligere øresygdom. Antal tidligere tilfælde med øresymptomer og omfanget af disse. Desuden tidligere indlæggelser, antibiotikaforbrug og tubuleringer. Brug af sundhedsvæsenet. Besøg hos egen læge, ørelæge, tubuleringer, brug af antibiotika og næsedråber i det år, studiet forløber. Desuden registrering af tidligere henvendelser med øresymptomer og søskendes tidligere øresygdom. Andre uafhængige variabler: Institutionsbrug. Barnets alder ved start i institution, antal børn i gruppen og antal timer/ugen. Ammeforløb. Varighed; 100 % og delvis. Udsættelse for passiv rygning. Rygning i hjemmet, om begge forældre ryger. Husdyr/Allergi Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 5
6 Fødselsforløb. Kompliceret graviditet, født til terminen, kejsersnit/alm. fødsel. Indtagelse af mælkeprodukter. Mængde og om der sker evt. stop af mælkeindtag pga. øresygdom Søskende Køn Alder Spørgeskemadata Forældrene informeres både mundtligt og skriftligt omkring projektet, når de kommer hos lægen. Forældrene informeres om, at de til hver en tid kan trække deres barn ud fra studiet. Barnets CPR.nr. registreres. Forældrene får ved 1. konsultation et spørgeskema med hjem, som indeholder baggrundsoplysninger og spørgsmål om barnets og familiens livskvalitet, bagerst i skemaet er der en samtykkeerklæring, som de sender ind sammen med spørgeskemaet. Forældrene vil herefter hver 3. mdr. få tilsendt spørgeskemaer omhandlende barnets symptomer, sygdomsforløb og fravær fra arbejde og institution. Desuden skal forældrene besvare spørgsmål angående barnets og den familiære livskvalitet. I forbindelse med forældrenes udfyldelse af spørgeskemaerne, vil de have mulighed for at få opklaret eventuelle tvivlsspørgsmål via telefonisk kontakt til projektgruppen. De vil desuden modtage remindere med et nyt spørgeskema, hvis vi ikke har fået deres spørgeskemaer retur efter 14 dage. Spørgeskemaerne konstrueres, så de kan udfyldes på i alt 10 minutter, hvorfor der ikke forventes et stort frafald undervejs. I analyserne vil der blive taget hensyn til et socialt frafald. Et pilotstudie planlægges, før det egentlige studie begynder. Det primære formål med pilotstudiet vil være at få spørgeskemaerne til både forældre og læger valideret. Forskningsenheden har den nødvendige erfaring i at producere, udsende og databehandle spørgeskemaer og har desuden adgang til tekniske faciliteter til indlæsning af spørgeskemaerne. Eksklusionskrav: Hvis forældrene ikke forstår dansk i tilstrækkelig grad til, at de kan udfylde spørgeskemaerne eller øredagbogen. Manglende samtykke fra forældrene. Hvis børnene har haft en episode med øreproblemer indenfor de seneste 4 uger. Børn med indsat dræn på rekrutteringstidspunktet. Registerdata Faktuelle data vil blive indhentet via kobling til sundhedsregistre foretaget via Danmarks Statistik, hvor data vil foreligge anonymiseret, og analyserne foregår på Danmarks Statistiks computere, som Forskningsenheden har mulighed for at anvende via sikret adgang. Desuden indhentes data fra Sundhedsstyrelsen. Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 6
7 Danmarks Statistiks Lægemiddeldatabase omfatter komplette data på individniveau om alle ekspeditioner af receptpligtig medicin på apoteker i Danmark. Til dette studie udtages data for hver receptekspedition og herunder findes oplysninger om patientens identitet (personnummer), dato, lægemiddel, udleveret mængde og ordinerende lægepraksis. Demografiske Database omfatter oplysninger om socioøkonomiske forhold, og til dette studie bruges oplysninger om uddannelse, indtægt, erhverv, ægteskabelig status, etnicitet. Landspatientregisteret omfatter oplysninger om alle kontakter til de danske sygehuse. Til dette studie bruges oplysninger om indlæggelser og skadestuebesøg. Bygge- og boligregistret omfatter oplysninger om boligforhold. Til brug for dette studie hentes oplysninger om kommune, boligtype og boligareal. Sygesikringsregistret omfatter oplysninger om regionens afregning af sygesikringsydelser bl.a. ydelseskoder for individuelle patienter hos egen læge og ørelæge. Fødselsregistret omfatter oplysninger om fødselsforløb, komplikationer mv. Styrkeberegning Da studiet er observationelt med en på forhånd fastlagt størrelse er der gennemført et simulationsstudie for at vurdere den forventede præcision af den estimerede relative rate af årlige sygedage for personer med lav versus høj socialstatus. Som forudsætninger er følgende anvendt: En tredjedel af kohorten antages at have lav social status, og den gruppe har i gennemsnit 12 årlige sygedage(35), hvoraf de 6 antages at skyldes AOM/SOM. Den resterende gruppe med høj social status har en rate, som er reduceret med en faktor RR, som vi har varieret fra 0.7 til 0.9. Den gennemsnitlige rate for personer tilknyttet samme praksis antages at variere fra praksis til praksis (random effect på praksisniveau). Denne random effect antages at være gamma-fordelt med middelværdi 1 og en varians varierende fra 0.01 til 0.1. Tilsvarende antages variationen mellem individers rate ved samme praksis at kunne beskrives ved en gamma-fordeling (random effect på individniveau) med middelværdi 1 og varians fra 0.1 til 1. Den enkelte persons rate antages med andre ord at være givet ved: Rate p = 6 x ν p x ν i hvor ν p er en gamma-fordelt random effect på praksisniveau, og ν i er en gamma-fordelt random effect på individniveau. Antallet af patienter per praksis blev varieret fra 15 til 30, og antallet af deltagende praktiserende læger fra 60 til 100. For hver situation blev der simuleret 200 datasæt, og i hver situation blev den mediane estimerede standard error anvendt som skøn for præcisionen. På tværs af de forskellige scenarier, fandt vi, at den største variation i præcisionen kunne henføres til antal patienter per praksis og variation mellem individers rater (individniveau random effects), mens antal praktiserende læger inkluderet betød mindre, ligesom størrelsen af variansen for praksisniveau (praksisniveau random effects) kun havde minimal indflydelse. Uanset RR's størrelse ses samme præcision i estimatet. Den dårligste præcision svarede til, at et 95 % konfidensinterval havde en bredde på (RR / 1.18; RR x 1.18), mens den typiske bredde var (RR / 1.08; RR * 1.08) Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 7
8 Analyse Øreproblemer hos førskolebørn I alle delstudier anvendes multivariate analyser. P <0,05 klassificeres som værende statistisk signifikant. Statistikprogrammet Stata version 10 benyttes til dataoparbejdning og analyse. Projektgruppe Hovedvejleder: Lektor, Ph.d, praktiserende læge Janus Laust Thomsen 1 Tlf jlaust@health.sdu.dk Medvejledere: Professor, Ph.d, praktiserende læge, klinisk farmakolog Jens Søndergaard 1 Tlf jsoendergaard@health.sdu.dk Professor, praktiserende læge Jørgen Lous 2 Tlf jlous@health.sdu.dk Professor, dr.med Jakob Kragstrup 2 Tlf jkragstrup@health.sdu.dk Øvrige projektgruppe: Seniorforsker, APO-enheden, praktiserende læge Anders Munck Tlf amunck@health.sdu.dk Henrik Støvring, Statistiker, Ph.d., Seniorforsker Tlf hstovring@health.sdu.dk Lotte Jung Johansen, praktiserende ørelæge, Ph.d. godballe@dsa-net.dk Christian Godballe, Overlæge, klinisk lektor, Ph.d. godballe@dsa-net.dk 1.Forskningsenheden for Almen Medicin. Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, J.B. Winsløws Vej 9A, 5000 Odense C. 2. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet. J.B. Winsløws Vej 9A, 5000 Odense C. Tidsplan Studiet tilrettelægges som et 3-årigt ph.d.-forløb. 2009: Udformning af spørgeskemaer og generelle og praktiske forberedelser af studiet. 2010: Løbende udsendelse af spørgeskemaer, dataanalyse af de første 4 uger og udfærdigelse af 1. artikel. 2011: Udsendelse af de sidste spørgeskemaer. Dataanalyse og udfærdigelse af 2. Artikel. 2012: Udfærdigelse af 3. Artikel. Sammenskrivning af ph.d.-afhandling. Publicering af resultater Der planlægges publiceret mindst tre artikler i internationale peer-reviewede, lægevidenskabelige tidsskrifter med Christina Trankjær Ryborg som førsteforfatter. Der planlægges sammenfatning i form af en Ph.d.-afhandling. Resultaterne planlægges tillige formidlet gennem foredrag, posters og deltagelse i symposier og kongresser. Perspektivering Projektet forventes at kunne give en dybere indsigt i, hvilke faktorer og omstændigheder, der har betydning for sygdomsforløbet hos børn med SOM og AOM og for den familiære belastning af sygdommen. Større Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 8
9 viden om den familiære livskvalitets påvirkning af et barns øresygdom kan medvirke til bedre rådgivning og vejledning af forældre til børn med øresygdom, således at de kan få den nødvendige hjælp og støtte. Etiske aspekter Projektet udføres i henhold til Good Clinical Practice og er godkendt af Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen. Forældrene informeres skriftligt og mundtligt og bekræfter deres barns deltagelse med underskrift på samtykkeerklæringen. Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 9
10 Reference List (1) Rovers MM. The burden of otitis media. Vaccine 2008 Dec 23;26 Suppl 7:G2-G4. (2) Paradise JL, Rockette HE, Colborn DK, Bernard BS, Smith CG, Kurs-Lasky M, et al. Otitis media in 2253 Pittsburgh-area infants: prevalence and risk factors during the first two years of life. Pediatrics 1997 Mar;99(3): (3) Teele DW, Klein JO, Rosner B. Epidemiology of otitis media during the first seven years of life in children in greater Boston: a prospective, cohort study. J Infect Dis 1989 Jul;160(1): (4) Joki-Erkkila VP, Laippala P, Pukander J. Increase in paediatric acute otitis media diagnosed by primary care in two Finnish municipalities versus Epidemiol Infect 1998 Dec;121(3): (5) Lanphear BP, Byrd RS, Auinger P, Hall CB. Increasing prevalence of recurrent otitis media among children in the United States. Pediatrics 1997 Mar;99(3):E1. (6) Rosenfeld RM, Bluestone CD. Evidence based otitis media. 2. ed ed. Hamilton, Ont.: B C Decker; (7) Jepsen O, Thomsen KA. Øre-, næse-, halssygdomme, hoved- og halskirurgi. 8. udgave ed. Kbh.: Munksgaard; (8) Tos M. Epidemiology and natural history of secretory otitis. Am J Otol 1984 Oct;5(6): (9) Duncan B, Ey J, Holberg CJ, Wright AL, Martinez FD, Taussig LM. Exclusive breast-feeding for at least 4 months protects against otitis media. Pediatrics 1993 May;91(5): (10) Kero P, Piekkala P. Factors affecting the occurrence of acute otitis media during the first year of life. Acta Paediatr Scand 1987 Jul;76(4): (11) Marseglia GL, Pagella F, Caimmi D, Caimmi S, Castellazzi AM, Poddighe D, et al. Increased risk of otitis media with effusion in allergic children presenting with adenoiditis. Otolaryngol Head Neck Surg 2008 May;138(5): (12) Chantzi FM, Kafetzis DA, Bairamis T, Avramidou C, Paleologou N, Grimani I, et al. IgE sensitization, respiratory allergy symptoms, and heritability independently increase the risk of otitis media with effusion. Allergy 2006 Mar;61(3): (13) Maw AR, Bawden R. Factors affecting resolution of otitis media with effusion in children. Clin Otolaryngol Allied Sci 1994 Apr;19(2): (14) Jacoby PA, Coates HL, Arumugaswamy A, Elsbury D, Stokes A, Monck R, et al. The effect of passive smoking on the risk of otitis media in Aboriginal and non-aboriginal children in the Kalgoorlie- Boulder region of Western Australia. Med J Aust 2008 May 19;188(10): (15) Froom J, Culpepper L. Otitis media in day-care children. A report from the International Primary Care Network. J Fam Pract 1991 Mar;32(3): Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 10
11 (16) Eva Charlotte Jung Johansen, Berit Svenstrup, Ulf Schønsted-Madsen, Anders Munck. Kvalitetsundersøgelse af ørelægers drænbehandling i Region Syddanmark. 9. Ref Type: Generic (17) Damkjær H, Heinrichas H, Skovgaard Danielsen U. Tobak i sundhedsplanlægningen: anbefalinger fra \Tobakskonferencen\ 18. juni Kbh.: Hjerteforeningen; (18) Ola Ekholm MKMDUHLEAICMG. Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden Ref Type: Generic (19) Blomgren K, Pitkaranta A. Is it possible to diagnose acute otitis media accurately in primary health care? Fam Pract 2003 Oct;20(5): (20) Jensen PM, Lous J. Criteria, performance and diagnostic problems in diagnosing acute otitis media. Fam Pract 1999 Jun;16(3): (21) Brooks DN. Acoustic impedance studies on otitis media with effusion. Int J Pediatr Otorhinolaryngol 1982 Jun;4(2): (22) Johansen EC, Lildholdt T, Damsbo N, Eriksen EW. Tympanometry for diagnosis and treatment of otitis media in general practice. Fam Pract 2000 Aug;17(4): (23) Spiro DM, Tay KY, Arnold DH, Dziura JD, Baker MD, Shapiro ED. Wait-and-see prescription for the treatment of acute otitis media: a randomized controlled trial. JAMA 2006 Sep 13;296(10): (24) Glasziou PP, Del Mar CB, Hayem M, Sanders SL. Antibiotics for acute otitis media in children. Cochrane Database Syst Rev 2000;(4):CD (25) Le SN, Gaboury I, Baird M, Klassen TP, MacCormick J, Blanchard C, et al. A randomized, doubleblind, placebo-controlled noninferiority trial of amoxicillin for clinically diagnosed acute otitis media in children 6 months to 5 years of age. CMAJ 2005 Feb 1;172(3): (26) McCormick DP, Chonmaitree T, Pittman C, Saeed K, Friedman NR, Uchida T, et al. Nonsevere acute otitis media: a clinical trial comparing outcomes of watchful waiting versus immediate antibiotic treatment. Pediatrics 2005 Jun;115(6): (27) Bezakova N, Damoiseaux RA, Hoes AW, Schilder AG, Rovers MM. Recurrence up to 3.5 years after antibiotic treatment of acute otitis media in very young Dutch children: survey of trial participants. BMJ 2009;338:b2525. (28) Sten Hellström, Susanna Axelsson, Kristina Bengtsson Boström, Ingemar Eckerlund, Anita Groth, Kickan Håkonson, et al. Rörbehandling vid inflammation i mellanörat Ref Type: Generic (29) Greenberg D, Bilenko N, Liss Z, Shagan T, Zamir O, Dagan R. The burden of acute otitis media on the patient and the family. Eur J Pediatr 2003 Sep;162(9): (30) Rosenfeld RM, Goldsmith AJ, Tetlus L, Balzano A. Quality of life for children with otitis media. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 1997 Oct;123(10): Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 11
12 (31) Brouwer CN, Rovers MM, Maille AR, Veenhoven RH, Grobbee DE, Sanders EA, et al. The impact of recurrent acute otitis media on the quality of life of children and their caregivers. Clin Otolaryngol 2005 Jun;30(3): (32) Boruk M, Lee P, Faynzilbert Y, Rosenfeld RM. Caregiver well-being and child quality of life. Otolaryngol Head Neck Surg 2007 Feb;136(2): (33) Paradise JL, Feldman HM, Colborn DK, Campbell TF, Dollaghan CA, Rockette HE, et al. Parental stress and parent-rated child behavior in relation to otitis media in the first three years of life. Pediatrics 1999 Dec;104(6): (34) Roncone R, Mazza M, Ussorio D, Pollice R, Falloon IR, Morosini P, et al. The questionnaire of family functioning: a preliminary validation of a standardized instrument to evaluate psychoeducational family treatments. Community Ment Health J 2007 Dec;43(6): (35) Anne Nielsen. Børns sygelighed. Kap. 6. Susy Ref Type: Generic Ph.d.-protokol Christina Trankjær Ryborg Side 12
SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:
SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER
Læs mereBehandling med trommehindedræn. Mikkel Holmelund Øre-næse-halslæge i Helsingør
Behandling med trommehindedræn Mikkel Holmelund Øre-næse-halslæge i Helsingør Mellemørebetændelse Øvre luftvejsinfektion Akut otitis media Sekretorisk otitis media Væske i mellemøret (sekretorisk otitis
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn Baggrund og formål Mellemørebetændelse kaldes også otitis media. Akut otitis
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereKvalitetsundersøgelse af ørelægers drænbehandling i Region Syddanmark. Svarrapport 24 ørelæger
Kvalitetsundersøgelse af ørelægers drænbehandling i Region Syddanmark Svarrapport 24 ørelæger 1 Kvalitetsundersøgelse af ørelægers drænbehandling i Region Syddanmark Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO)
Læs mereTympanometri, hvordan? En opdatering Hvad er tympanometri?
Øre-næse-hals Tympanometri, hvordan? En opdatering Hvad er tympanometri? Af Jørgen Lous I denne artikel giver forfatteren os en opdatering på, hvorfor det er en god ide at anvende tympanometri i den kliniske
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereDiagnostik af mellemørebetændelse. med trommehindedræn
Børn med mellemørebetændelse er hyppige i konsultationen. Hvornår kan man overveje trommehindedræn? Skal man overveje antibiotika ved vedvarende øreflåd? Læs konklusionerne fra ny national klinisk retningslinje
Læs mereProtecct-M Nyhedsbrev juli 2014
Kære alle Protecct-M deltagere Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, men før vi når dertil, vil vi lade jer vide, hvordan det går for projektet. Vi er nået godt en fjerdedel af vejen mod de 2000
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereKan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?
Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion
Læs mereHer er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study.
Kære læge/sygeplejerske/sundhedsplejerske/sundhedspersonale Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Der findes to
Læs mereAPO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck
APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mere18/03/15. Dagens program. Tinnitus og hyperacusis hos børn og unge. Ph.d. Projekt Baggrund. Selvportræt af en 8 årig dreng.
18/03/15 Dagens program Tinnitus og hyperacusis hos børn og unge Definitioner og terminologi på tinnitus og hyperacusis Børn med tinnitus: beskrivelse, prævalens, konsekvenser Guidelines for tinnitus udredning
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereHver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling
Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereTærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet
Tærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet v/prakt. læge, ph.d.-stud. Jesper Lykkegaard Professor Jens Søndergaard Professor Jakob Kragstrup Professor
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereDeltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Partnership projektet: Styrket samarbejde mellem kræftpatient, praktiserende læge og onkolog En undersøgelse, der
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereTidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC
Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC Projekt protokol: Vejledere: 1 Indhold Problemformulering:... 2 Indledning:... 3 Formål:...
Læs mereLivskvalitet og drænbehandling præliminære resultater. Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH
Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH Baggrund OM hyppigste årsag til lægebesøg hos småbørn i før-skolealderen Ca. 80% oplevet SOM
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereDeltagerinformation. Kære mulig deltager
Deltagerinformation Kliniske og økonomiske effekter af kommunalt forankret digital livsstilscoaching målrettet overvægtige med eller i risiko for diabetes og hjertekarsygdom. Protokol for et 2-årigt lodtræknings
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs mereBørn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereSundhedsstyrelsen: Nye tal er på vej - forhåbentlig foreligger inden et år
30. Maj 2018 Indland - DR Trods indsats for milliarder: Ingen kender antallet af alkoholikere og deres børn Organisationer kritiserer forældede målinger af omfanget af alkoholmisbrug. Sundhedsstyrelsen:
Læs mereHjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt
Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereDet Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup
Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereTympanometri. 4. marts 2014 Frederik VI s Hotel
Tympanometri 4. marts 2014 Frederik VI s Hotel Typanometri 67 år, speciallæge i oto-, rhino-laryngologi siden 1981, enkeltmandspraksis i Odense siden 1989. Delepraksis fra 2012. Klinisk uddannet i Sønderborg,
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereHvis helbredserklæringen ikke er fuldstændig udfyldt vil den blive sendt retur så du kan tilføje de oplysninger der mangler.
Tak fordi I har valgt en Børneforsikring/Børneforsikring Super hos If! På de næste sider finder du helbredserklæringen som skal udfyldes i forbindelse med børneforsikringen du har købt hos os. Ved udfyldning
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN DIAGNOSTIK AF MELLEMØREBETÆNDELSE OG INDIKATIONER FOR TROMMEHINDEDRÆN MV. BLANDT BØRN I ALDERSGRUPPEN 0-5 ÅR 2015 National klinisk retningslinje
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereDu vil inden for en uge blive ringet op, hvor denne deltagerinformation vil blive uddybet, og hvor du kan stille de spørgsmål, du har herom.
Deltagerinformation Kliniske og økonomiske effekter af kommunalt forankret digital livsstilscoaching målrettet overvægtige med eller i risiko for diabetes og hjertekarsygdom. Protokol for et 2-årigt randomiseret
Læs mereEksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering
Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereHvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereOmstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport
Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereAudit vedrørende Den ældre patient 2014
Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereÅrsrapport Kontinensklinikken
Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Kvinde i midt 50 erne beskriver urinlækager ved host, nys og fysisk
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereNational klinisk retningslinje. trommehindedræn. - Diagnostik af mellemørebetændelse. for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen
National klinisk retningslinje for mellemørebetændelse og trommehindedræn - Diagnostik af mellemørebetændelse og indikationer for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen 0-5 år National klinisk
Læs mereDANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV
DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereIndividuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese
Projekt resume Helle Mätzke Rasmussen, Anders Holsgaard-Larsen, Niels Wisbech Pedersen, Søren Overgaard Engelsk titel Individually defined multidisciplinary interventions for children with cerebral palsy
Læs mere