om dette er Arsagen til, at danske soldater er blevet miltbrand~~ccineret?~

Transkript

1 39 $1 03 FRE 13~42 FAS FOLKETINGET Ben 31. januar 280% I+,/,-<*w, d&=' # udenrigsministeren [31/i 2003) af:/ Villy SmmdaP (%F) 2 udenrigsministeren redeg~re for, '6k-t den danske regering - uanset et manglende FN-mandat - vil sende danske soldater til Irak, og om dette er Arsagen til, at danske soldater er blevet miltbrand~~ccineret?~ (Spm. nr. C 1751). ~p~rgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens (5 20. Cpmgeren udbeder sig svar. ~pargsmalet vil blive optaget p& dagsordenen for Folketingets apbr- getid onsdag den 5. februar 2003.

2 Spm. nr. S besvaret 05/ ) Til udenngsministeren af:»vil udenngsministeren redeg~re for, om den danske regering - uanset et manglende FN-mandat - vil sende danske soldater til Trak, og om dette er arsagen til, at danske soldater er blevet miltbrandvaccineret?«det er så mit tredje og sidste sp~rgsmal og drejer sig om dansk deltagelse i en krig mod Irak. Det er jo sådan, at ifglge FN-pagten kan man udfire krigshandluiger i to tilf~lde. Det ene tilf~lder, hvis man selv bliver angrebet, og det andet tilf~lder, hvis FN's Sikkerhedsrid udtrykkelig giver mandat til det. Der sagde udenrigsministeren i sit sidste svar, at han mente, at Iraks manglende opfyldelse af vabeninspektionen allerede var nok. Jeg vil godt spmge. om ministeren mente, at det allerede var nok til at starte en krig. Mener udefigsministeren, at 1441 kan begrunde en krig, uden at der foreligger et fornyet FNmandat i Sikkerhedsrådet? Det er jo et helt afggrende spgrgsmål, det er det sp~rgsmiil, der diskuteres i ~jeblikket, og det er det spgrgsmål, franskm~ndene bl.a. vil sige nej til. Udenrigsministeren (Per Stig Moller): Det var jo igen ikke det spgrgsmål, jeg fik stillet. Det er lidt forvirrende, nir man far nogle andre sppirgsmal. Det kan jeg jo slet ikke finde ud af. Sp~rgsmklet, som er stillet til mig, er: Vil udenngsministeren redegme for, om den danske regering vil sende danske soldater til Irak, og om dette er &sagen til, at danske soldater er blevet miltbrandvaccineret - uanset et manglende FN-mandat? Det er det spargsmål, hr. Villv Smndal har fremsendt. Derfor synes jeg, da offentligheden jo er bekendt med det sp~rgsmål, at offentligheden oysa skal have svaret. Som jeg tidligere har redegjort for, er det regeringens uzndrede holdning, at dansk deltagelse i en eventuel militzraktion mod Irak foruds~tter, at aktionen er forankret i FN. Med hensyn til vaccinationsprogrammet kan j eg henvise til de oplysninger, forsvarsn~inisteren tidligere har givet. Kernen er, at det tager op til 6 uger, for vaccinerne far virkning, og det er derfor nadvendigt at gennemf~re dem i god tid. Vaccinationerne indeb~rer naturligvis ikke nogen beslutning om udsendelse af soldater. Der er her blot tale om at holde muligheden aben, for ventede man, indtil Sikkerhedsrådet kalder p& os, måtte man sige: Ja, det er godt nok med jeres Sikkerhedsrad, men det varer 6 uger, fir vi kan sta der. Og vi kan i ~vrigt ikke sta der uden en folketingsvedtagelse. Et bredt flertal har i mrigt tilsluttet sig, at D ark deltager i den milikre beredskabsplanlggning for at medvirke til, at der opretholdes en trov~rdig rnilitzr trussel mod Irak sideldbende med den diplomatiske indsats. Vaccinationsprogrammet er et naturligt led i dette beredskab. Altsa: Kalder Sikkerhedsradet p& os - og det er jo ogsa derfor, vi har truffet de beslutninger, vi har, om at viere klar - kan det j» ikke nytte noget, at vi siger til Sikkerhedsradet: Kirre venner, det er sedt afjer, men der g& altsfi 6-7 uger. fur I ser noget til os. Det er derfor, vaccinationsprogrammet selvfalgelig skal vere gennemf'cirt, saledes at man, hvis Sikkerhedsradet kalder, er klar til hurtig udrykning. Nu er min tid udluibet. men jeg fss et sporgsmal til - med garanti. (SI:):?'ak for djvwet~ Jeg er cn stor beundrer af udenrigsministerens evne til. uanset hvilket sporgsmgl man stiller - og

3 det er derfor, jeg prmer at variere dem lidt - at svare przcis det samme. Jeg tror, jeg er kommet til at beskylde statsministeren for noget forkert, nemlig for at vzre den eneste, der kunne oversztte Bushs retorik fuldstzndig uden fejl. Jeg er ked af, at jeg glemte at tage udedgsministeren med, for det burde han også vzre omfattet af. Det helt faste udtryk, uanset om man stiller et przcist spmgsmål, er, at udenrigsministeren gentager som en robot, at det skal vzre forankret i FN. Det, der er det afg~rende sp~rgsmal, som diskuteres i virkelighedens verden, er - og der vil jeg godt have udenrigsministerens svar: Forudsztter det et fornyet FN-mandat, eller kan man alene i henhold til 144 l -resolutionen sztte af i forhold til en krig? Nu er jeg sikker på, at jeg får et svar fra udenrigsministeren, der hedder, at det skal vere et i FN, men det er ikke det, jeg sparger om. Jeg spgrger om: Skal der en fornyet FNresolution til - ja eller nej - for at Danmark vil st~tten sådan krig med danske soldater? Udenrigsministeren (Per Stig Mgller): Jeg er meget. meget taknemmelig for, at hr. Villy S~vndal prgver at variere sp~rgsmalene. Det har jeg ikke opdaget, men det kan vzre, det kommer. Vi har sagt, at vi stmer Sikkerhedsridet. Sikkerhedsrådet afggr selv, om det har behov for en ny resolution. Hvis jeg siger til Sikkerhedsrådet: Vi vil kun stme jer, hvis I formulerer en ny resolution, så har jeg jo i virkeligheden ikke stmet Sieerhedsradet, for sii. har jeg stattet Sikkerhedsrådet på betingelse af, at de er som mig. En ordentlig stme til SiMterhedsrådet er jo at sige: Det er jer, der skal trzffe beslutningen, det er det. I er valgt til, og vi er indstillet på af hensyn til den intemationale orden at fdge op, s& vidt vi km- Qsisk og akonomisk, p5 de opgaver, Sikkerhedsradet beder os om at udfme. Vi er jo ogsti meget med i FN's opgavevaretagelse både milit~rt og hummitzrt. Så jeg synes ærlig talt, at det er meget klart, at det er Sikkerhedsrådet, der afg~r, om 1441 er nok. Det er det, der menes med»forankret i FN((. Nu tillader jeg mig at tienke hajt og svare pii. en tredje måde, inden jeg far det sporgsmii.1: Lad os nu sige, at vi havde skrevet, at der skal vzre enstemmighed i Sikkerhedsrådet - det er ikke noget, Sikkerhedsradet forlanger, de forlanger 8 stemmer -jamen så havde vi jo sagt, at Tyskland afg~r dansk udenrigspolitik, og det er altsa mange h- siden, Udenrigsministenet er blevet kaldt Det Tyske Kancelli. Derfor er teksten faktisk meget fornuftig. Hvis vi havde sagt enstemmighed, havde vi jo i virkeligheden ladet ét land afggre dansk udenrigspolitik, det, som mitte stemme imod, 14-1, Tyskland eller et andet land, det kan jeg ikke vide. Det kan vi da heller ikke have. Sa det vil alts5 vzre meget afggrende. at FN trieffer en beslutning. Det krarver enighed i Sikkerhedsrådet, og det kr~ver 8 stemmer i det hele taget i Sikkerhedsradet, de ikkepermanente skal alt$& ogsh vzre med. Men ined hensyn til deres kriterier og betingelser er det, jeg siger: Det er jeres opgave, venner. at komme frem til beslutningen. Vi vil respektere den. nar og hvis den kommer. (S F): Jeg prmer lige en sidste gang, for jeg anerkender, at udenrigsministeren «gsa varierer sine svar. og ogsii nogle gange kommer nred udtryk. som ikke nk~dvendigvis er sat~ktioneret i Washinptoii. og det giver mig mod til at prr?ve igen. IJdcnrigsministeren sagde. at det skal vzre godkendt af' Si kkerhedsradet. 1 lvad betyder det? I Ivic Chiracs position fra rnndet med Ulair i g&r irer. at Frankrig mener, at der skal mere tid til vabeninspektion. og hvis der s& sker det p& modet deil 14. fehnrar. at Rush og Rlair siger: hu er vores talmodighed opbrugt. riu starter kngeil. og Frankrig

4 siger nej, hvad vil den danske regerings holdning så vzre til det scenaxio, som ikke er et hvilket som helst scenario, men som kan vzre et meget sandsynligt scenario? Er der så en godkendelse, der tilkedsstiller udefigsministeren, fra FN i den situation? Udenrigsministeren (Per Stig M~ller): Jeg vil tillade mig at betragte det som meget hypotetisk. Sådan vil det hverken ende i aften eller den 14. februar. Jeg er da ikke i tvivl om, at hvis Rusland, Kina, USA og Storbritannien mener, at vi på baggrund af det her er wdt til at gå ind og afvzbne, så kan jeg ikke forestille mig, at Frankrig nedlzgger veto mod Rusland, Kina, USA og United Kingdom. Det er derfor, sp~rgsmålet er hypotetisk. Hvorfor skulle jeg forholde mig til en situation, som jeg opfatter som utznkelig? Det er der ingen grund til. Frankrig har altid pgtaget sig internationale opgaver. hvor det har vmet mdvendigt; de has v~ret med alle vegne, det er ogsa et NATO-land. Så jeg kan ikke rigtig forestille mig den der situation, og derfor er der ingen grund til at begynde at gi ud pi. den boldgade, for Rusland har udtrykt sig meget USA-positivt og for, at Sikkerhedsradet skal tr~ffe den wdvendige beslutning, afhamgig af hvad Blix kommer og siger. og hvad der kommer frem af beviser. Jeg kan ikke forestille mig, at Chirac ikke vil finde en lgsning sammen med de fire andre. Frankrig har kart det her meget seriost: Fr g har kgrt det meget fornuftigt; jeg har kun fuld respekt for det franske diplomati, som var meget b~rende for. at man fik en god resolution, Så hvorfor skulle jeg vzre i tvivl om den franske dygtighed i FN's Sikkerhedsrad? som har udfoldet sig ganske fornuftigt? Jeg tror også, der kommer en enighed i Sikkerhedsrådet. Mit håb er bare, at vi niir frem til enighed og kan konstatere, at Chirac nu lader sig afizbne og Er sprengt sine ting i stumper og stykker. så han ikke kan anvende dem mod sageslose mennesker i regionen, og det er det, vi fastholder presset for. At forholde mig til en tienkt fransk situation, det synes jeg ikke vi skal gare. Jeg synes maske, udenrigsministeren faldt lidt tilbage i et gammelt spor ved ikke at forholde sig til hypotetiske situationer og sadan noget. Så tror jeg også, udennysministeren kom til at forveksle Chirac med Saddanl. Der er jo det rigtige i det, at der er lande, der has meget stqrre mzngder ~del~ggelsesv&ben end Irak, men jeg er sikker p3, at udenrigsministeren kom til at fortale sig og mente Saddam i stedet for Chirac, selv om Frankrig jo har masse~delaeggelsesvaben i form af atomvaben osv. N& jeg synes, det er vigtigt, at vi forholder os til hypotetiske sp63rgsma1, er det jo, fordi vi stik over for en krig med ufattelige konsekvenser, m& jeg sige til udenrigsministeren. Det tror jeg ogsii udenrigsministeren godt ved. Den danske debat har vzret kendetegnet ved et Forsag p& at lave en meget, synes jeg. primitiv debat, der hedder: De, der er betzokelige ved krigen, er nok bare grundlzggende antiamerikanske i deres sindelag, og dem kan vi k ~re ind p6 det spor. selv i en situation hvor den folkelige modstand es s& vold%uin. Jeg insisterer p&, at hvis den danske regering»gsa skal bidrage med soldater i en krig. der vil betyde i tusindvis, i titusindvis af uskyldige dr~bte, s& er Iorudsretniiigei~, iit vi gpir os nogle solide. gnindige overvej elser om det og derfor spgrgsm &l et. Ildenrigsminiateren (Per Stig Mkiller): Jeg beklager fortalelsen. Iler var cn eller anden!arm oppe bagved. s& det var ihenbart den. der

5 distraherede mig. Det er naturligvis Saddams ~delzggelsesvåben, vi taler om, og vi ha brug for Chiracs våben, hvis vi skal have dem fjernet. Så er det klaret: Vi har brug for Chiracs våben, hvis Saddam skal fjernes. Jeg er helt enig i, at krig er noget, der skal undgås. Det er noget af det vzrste, man har. Men det, der er endnu vsene, er undertrykkende, d~dsensfarlige regimer som Saddarn Husseins, som altså har v~ret i krig med Lran, med Kuwait, har sendt giftgas ud over sin egen kurdiske befolkning, og som man i Kuwait stadig vtek frygter kan finde på at komme igen. Derfor er der jo tale om, at det er en mand, som ikke må have lov til at Pa udviklet disse våben. Der mangler altså viden om det, fordi han ikke l~gger kortene på bordet. fordi hans videnskabsmznd ikke far lov til at tale med våbeninspektareme, uden at der er kontrollsrer til stede. på trods af at det var et af kravene i 1441, at de skulle kunne udtale sig frit og mulipis også i udlandet, hvis det var mdvendigt. Der har ikke v~ret givet tilladelse til helikopterovervågning, fmst her for nylig er der kommet 8 helikoptere. Det vil sige, at når våbeninspektsreme kom ind fra den ene side, kunne lastbiler k ~re ud til den anden side med tingene, uden at man vidste det. Det er ferst helikoptere i området, der kan forhindre det. Så jeg tror, at vi skal vere enige om, at dette er meget alvorligt. Jeg tror, at vi er enige om, at kig er meget alvorlig og helst skal undgås, men at det, Saddam er misknkt for at have, er dgdsensfmligt og derfor skal vsek. Det vil sige, at det, vi så skal finde ud af, er, hvordan strategien til at E det væk skal være. Der kan vi så vzre uenige om strategien, og det er vi. Jeg mener, at strategien m5 vzre den, som NATO, EU har formuleret, nemlig en stme til Sikerhedsrgdet, og hvis Sikkerhedsradet mener, at nu skal dets resolutioner. senest 1441, og måske en til, eller hvad den så kommer til at hedde, altså gememfures, for ellers ryger hele tilliden til det internationale retssystem, legitimiteten, så er vi nedt til at stille op. Det, det drejer sig om, er: Kan vi undgå den situation ved at gare det helt tydeligt. at vi kommer, si skal vi gme det ~deliy, at vi kommer, for at undgå at fa behov for at komme. Herned sluttede spargsmålet.