Husorden for den selvejende institution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Husorden for den selvejende institution"

Transkript

1 Husorden for den selvejende institution Tranemosegård Afdeling 6 - Moserne Vi er fælles om mange ting En husorden kan let blive opfattet som en nej-reglement`. Det er ikke tanken bag vores fælles husorden. I vores boligafdeling bor vi rigtig mange forskellige mennesker sammen fordelt ud på 560 lejemål og vi har alle sammen forskellige forventninger og krav til hvordan det skal være at bo, derfor er det nødvendigt med nogle fælles regler og retningslinjer som skal være med til at skabe et godt klima samt tryghed og ikke mindst tilfredshed for os alle sammen i hverdagen. Vi skal i fællesskab være med til at holde vores ejendomme og områder i en pæn stand så det altid vil være et dejligt sted at bo og ikke mindst er med til at holde omkostningerne til vedligeholdelse nede og dermed vores husleje. Vores husorden er til for at sikre alles ret men også pligt til sammen at skabe et fællesskab i god ro og orden og et godt sted at bo for os alle. Affald Af hygiejniske grunde skal alt affald være pakket ind i lukkede affaldsposer. Disse udleveres gratis til alle beboere hver 3 måned i deres postkasser, og der kan ved behov afhentes yderligere affaldsposer på ejendomskontoret. Alle større ting som for eksempel møbler, papkasser og lignende stor emballage skal anbringes i afdelingens containergård i de dertil indrettede affaldsrum. Papir og aviser skal lægges i papircontaineren. Glas skal lægges i glascontaineren. Affald som ikke vedrører lejemålet må ikke bortafskaffes i afdelingen. Bolig, altan og fællesarealer må ikke benyttes til opmagasinering af affald. Altaner Ved opsætning af markiser skal afdelingens anvisning følges. Denne fås hos ejendomskontoret. Altankasser må kun ophænges i de godkendte og dertil hørende beslag (2 sæt pr lejemål). Ekstra beslag kan købes på ejendomskontoret. Det er ikke tilladt at grille på altanerne. Brug af åbne ildsteder er ikke tilladt. Der må ikke bores i altanerne. Altanerne må ikke males. Der må ikke opsættes antenner på altanerne. Vasketøj må ikke være synligt over gelænderhøjde. Inddækning af altaner skal godkendes af ejendomskontoret og skal udføres ifølge de hertil altid gældende regler, altaner betegnes som flugtveje og derfor skal inddækningen kunne fjernes uden brug af værktøj. Der må kun benyttes firkantet aluminiums profiler 25x25x1,5 mm samt galvaniseret trådvæv 0,9 mm og for begge emner gør sig gældende at de kun må kun fastgøres med velcro tape, brug af andre fastgørelses midler er forbudt samt alle andre former for inddækning.

2 Antenne, telefoni og Internet Afdelingen er medlem af Antenneforeningen Brøndby, hvorfra vi modtager Tv og Radio signaler via kabel. Der tilbydes også internetforbindelse via bredbånd samt fastnet og mobil telefoni. Der må ikke opsættes antenner/paraboler uden for lejligheden uden tilladelse. Bad, toilet, vandhaner og cisterner. Af hensyn til natteroen bør der ikke bades mellem kl og kl morgen. For at undgå tilstopning af afløbsrør bør man være varsom med, hvad man skyller ud gennem vask og toilet. Bleer, vat, avispapir og lignende må aldrig kastes i toiletkummen. Rensning af afløbsrør og kloakker er både besværlig og bekostelig. Utætte vandhaner eller cisterner medfører ofte et stort merforbrug af vand, der både er dyrt og belaster miljøet. Derudover kan vandhaner, der er i stykker, være en lydmæssig gene for andre beboere. Hvis vandhaner og toilet ikke fungerer optimalt, skal du straks kontakte ejendomskontoret, de tager herefter stilling til om det, der er defekt, skal repareres eller skiftes ud. Barnevogne, cykler, knallerter, legeredskaber mv. Ovennævnte ting skal henstilles/parkeres på de pladser/stativer og rum som afdelingen har indrettet til formålet. Af sikkerhedsmæssige grunde skal du altid sikre dig, at cykel- og barnevognsrum er aflåst. Fællesarealer Det er dit ansvar at sørge for, at der bliver ryddet op på legepladser og andre fællesarealer når du er færdig med at bruge dem. Undgå at efterlade affald som f.eks. papir og flasker, undlader du at rydde op efter dig, vil oprydningen ske af ejendomsfunktionæren, og du får en regning for arbejdet, som du selv skal betale. På fælles arealer som f.eks. kælderrum, gangarealer og grønne områder m.v. må der ikke opbevares eller bruges ting, som ved lugt, støj, brandfare m.v. er til gene eller fare for bygninger, dyr og de andre beboere i ejendommen. Det er ikke tilladt at tegne og male på vægge og mure. Det er ikke tilladt at ryge på indendørs fællesarealer, hverken i kælderrum, fællesvaskerier eller trappearealer m.v. Fodring af dyr Det er rigtigt dejligt at vi har meget rigt dyreliv i moserne og det kan være fristende at smide mad ud til dyrene, men dette tiltrækker skadedyr som rotte mm. som vi i forvejen kæmper for at holde nede med store omkostninger til følge. Så derfor er det strengt forbudt at fodre dyr og fugle. Garager Garagerne er beregnet til motorkøretøjsparkering. Garagerne er ikke beregnet til bilværksted eller anden form for værksted, ligesom de heller ikke er beregnet som lagerlokale for møbler og/eller andet opbevaringsmateriale. Garagerne er heller ikke beregnet som mødested for socialt samvær til gene for andre.

3 Den enkelte garage kan max. Tildeles 2 registreringsnumre. Glasforsikring Afdelingen dækker kollektivt, således at den enkelte beboer ikke behøver en glasforsikring. Afdelingen har kumme- og badekarsforsikring. Afvigelser herfra kan finde sted ved hærværk og misbrug. Grønne anlæg Skån de grønne anlæg - alle vil gerne bo i et pænt kvarter. Afdelingen har gjort sit for at skabe en god bebyggelse, og hvis beboerne til daglig vil gøre deres til at værne om beplantninger og de kollektive anlæg, kan man fortsat have en pæn bebyggelse. Grill Brug af grill må kun finde sted på de dertil indrettet områder fastsat af afdelingens bestyrelse, og den lokale brandvedtægt skal altid være overholdt. Husdyrhold I Moserne er det tilladt at have husdyr mod skriftlig tilladelse som opnås ved henvendelse til Bovest. Visse dyr er det dog altid tilladt at holde, f.eks. akvariefisk og stuefugle, hvis det sker i begrænset omfang, og ikke er til gene for de øvrige beboere. Det er beboerne i afdelingen, der på medlemsmødet kan beslutte, at det er tilladt at holde visse husdyr, herunder hund og kat. Hvis husdyrhold er godkendt på medlemsmødet må du højest have én Hund eller kat pr lejemål. Gratis poser til hundeefterladenskaber kan afhentes på ejendomskontoret. Det er altid tilladt at holde servicehund også selvom der indføres forbud imod hundehold. Hårde hvidevarer For at få det fulde udbytte af de hårde hvidevarer, der måtte følge med boligen, bør du sætte dig grundigt ind i brugsanvisningen. Spørg på ejendomskontoret hvis du er i tvivl. Skader som skyldes forkert betjening, misbrug eller hærværk af udstyret, skal du selv betale for bliver repareret af en autoriseret håndværker. Alle uregelmæssigheder ved de hårde hvidevarer, der følger med boligen, skal du straks melde til ejendomskontoret. Kælderrum Der må opbevare indbo eller effekter i det kælderrum, der er stillet til rådighed for boligen, men der må ikke efterlades genstande og affald uden for disse. Det er muligt at blive skrevet op hos Bo-vest, til at leje et ekstra kælderrum i ejendommen, disse kælderrum er ofte indrettet i de sikringsrum, som er påkrævet i lovgivningen. Det betyder, at afdelingen med kort varsel kan kræve rummene ryddet. Rummene skal altid, også selvom de er tomme, være aflåste, og eventuelle vinduer skal være hele og lukket. Kælderrum må aldrig benyttes som opholds- og soverum.

4 Leg og boldspil Leg og boldspil skal altid foregå på de fællesarealer der er indrettet til formålet og er ikke tilladt andre steder i bebyggelsen. Musik Brug af fjernsyn, radio, musikanlæg og musikinstrumenter skal ske med fornøden hensyntagen til naboerne. Der må ikke spilles højt for åbne vinduer og døre. I de sene aftentimer bør der udvises særligt hensyn til naboerne ved at dæmpe ned, så de øvrige beboeres ønske om nattero ikke forstyrres. I særlige tilfælde bør man sikre sig, at de øvrige beboere er indforstået med støj efter kl Postkasser Postloven fastslår, at postkasser skal være opsat i opgang eller uden for ejendommen. Du har pligt til at tømme postkassen og fjerne papiraffald. Parkering og motorkørsel Kørsel på ejendommens område er underlagt færdselslovens gældende bestemmelser. Parkering af personbiler, varebiler, og motorcykler må kun ske på optegnede parkeringspladser, og ingen andre steder. Lastvogne (biler over 3,5 t) og u-indregistrerede køretøjer må ikke efterlades eller stå på afdelingens område. Campingvogne, anhængere og lignende må kun holde på afdelingens område, hvis afdelingsbestyrelsen har anvist specielle pladser. Støjende maskiner Benyttelse af maskiner skal altid ske under størst mulig hensyntagen til de øvrige beboere. Maskiner, der kan medføre støjgener for naboerne, skal anbringes på et underlag, der dæmper støjen mest muligt. Boremaskiner og lignende støjende værktøj må kun benyttes på hverdage mellem kl og kl samt lørdag og søndage mellem kl og Skadedyr Hvis du ser eller hører skadedyr på afdelingens område, f.eks. mus, rotter, kakerlakker og lignende skal du straks meddele det til ejendomskontoret For at mindske risikoen for rotter må du ikke kaste affald, herunder køkkenaffald, uden for skraldebeholdere og rum. Tekniske installationer (El-tavle og strømføring) Det er beboren selv der står for den normale drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer i boligen dvs. udskiftning af defekte sikringer i El-tavlen samt alt strømføring videre ud fra de faste

5 strømudtag som findes i boligen. Det samme gælder skader på indbo forsaget af forkert betjening eller misbrug samt skader på indbo forsaget af lynnedslag. Alle uregelmæssigheder ved de tekniske installationer skal hurtigst muligt meddeles varmemesteren. Trapper Beboerne må som det eneste på opgangen have en måtte liggende uden for deres hoveddør og selv sørge for rengøring af denne. I flugtveje må der ifølge Bygningsreglementet BR10, afsnit 5.2 ikke opstilles eller anbringes genstande af nogen art. Dette gælder f.eks. også barnevogne, møbler, sko, blomster, krukker mv. Udluftning I mange byggerier er der risiko for fugtdannelse og svampeangreb, når der ikke bliver luftet ud. Det er skadeligt for dit helbred og ødelægger bygning, træværk, tapet og maling. Derfor skal du lufte effektivt ud flere gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen. Vandskade Vandskade på indbo som følge af rør- eller radiatorsprængning dækkes ikke af afdelingens forsikringer. Derfor opfordres den enkelte lejer til selv at tegne en indboforsikring. Vaskemaskiner og opvaskemaskiner i lejligheden Du må gerne installere vaske- og opvaskemaskine, hvis arbejdet bliver udført fagligt forsvarligt af en autoriseret håndværker. Opstilling af vaske- og opvaskemaskiner kan kun ske efter godkendelse af Bo-vest. Henvendelse skal ske til varmemesteren. I tilfælde af fejlinstallation eller misbrug vil du blive gjort erstatningsansvarlig og skal betale for at få udbedret skaderne. Benyttelse af vaske- og opvaskemaskiner i lejlighederne er ikke tilladt mellem kl og Vaskeriet Der er specielle regler for vaskeriernes benyttelse. Se opslag i vaskerierne. Vinduer og døre Beboerne skal selv sørge for, at vinduerne i lejligheden og dertil hørende kælderrum er forsynet med hele ruder. Døre der er forsynet med smæklås eller dørpumpe, skal være lukkede og må ikke holdes åbne ved anbringelse af sten, træstykker eller lignende. Der må ikke bores i plastdøre og vinduer. I fyringssæsonen skal lofts- og kældervinduer og døre være lukkede.

6 Ændringer af lejligheden Alle ændringer af lejligheden som f.eks. køkken og bad renovering, nye el-installationer, nedrivning af vægge mm. må ikke finde sted uden skriftlig tilladelse fra Bo-vest. Ødelæggelse, hærværk og lignende Hærværk og ødelæggelser af ejendom og anlæg, som du eller dine gæster er ansvarlig for, skal du erstatte. Overholdelse af husorden Alle skal aktivt bidrage til at hjælpe andre med at overholde husordenen. Det er i alles interesse, at vi bor i trygge rammer og efterlever husordenen. Den er udarbejdet for beboerne, og har til hensigt at skabe ro, tryghed og tilfredshed for alle beboere. I det afdelingsbestyrelsen har ansvar for at husordenen bliver overholdt har de pligt til, og ejendomsfunktionærerne ret til, at påtale gældende bestemmelser. Dette sker normalt mundtligt og gentages skriftligt, hvis forholdene ikke bliver rettet. Når du modtager vejledning og henstillinger fra afdelingsbestyrelsen eller Bo-vest under henvisning til boligoverenskomst (lejekontrakt), vedtægter eller husorden har du pligt til at efterkomme dem uden ophold og inden for den frist, som afdelingen sætter for at bringe forholdet i orden. Klage Inden du vælger at klage over en anden beboer er det en god idé at tale med vedkommende om, hvad du oplever, og hvordan du føler dig generet. Det er Bo-vest, der behandler klager over andre beboere, der ikke overholder husordenen. Fortsætter du med at være generet af en anden beboer, kan du derfor klage til afdelingsbestyrelsen eller Bo-vest som skal påse, at husordenen bliver overholdt. Bo-vest kan påtale forholdet overfor den beboer, der ikke overholder husordenen og pålægge denne at indrette sig efter den gældende husorden. Retter beboeren, der overtræder husordenen, sig ikke efter påbuddet fra Bo-vest kan denne sende sagen videre til behandling i boligforeningens administration, der vurderer om sagen skal indbringes for beboerklagenævnet. Ændringer i husordenen Ændringer i Boligforeningens standardhusorden skal godkendes på beboermødet. Beboerne i en afdeling kan ved stemmeflerhed på et beboermøde vedtage ændringer til boligforeningens standardhusorden. Denne husorden træder i kraft den 10. september 2014 og afløser tidligere udgaver

7 Afdelingsbestyrelsen Træffes den anden tirsdag i hver måned Falkemosen 16, kælderen Fra og Ejendomskontoret moserne@bo-vest.dk Høgemosen 22, st. Tlf.: Åbningstider: Telefonisk henvendelse: Hverdage Personlig henvendelse: Hverdage samt onsdag VIS HENSYN TIL DINE NABOER!