FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Transkript

1 FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

2 eller stress.

3 Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere med dårlig mental sundhed 13,4 % af alle voksne har dårligt mentalt helbred. Der er en stigning fra 2013, 10,7% 23,9% af kvinder og 18,5 % af mænd i aldersgruppen år har dårligt mentalt helbred 15,3% af de unge kvinder i alderen år føler sig ofte ufrivilligt alene. 31% af pigerne i 5. klasse og 25% af pigerne i 8. klasse føler sig ensomme. Kilde: tal fra Sundhedsprofilen og børnesundhedsprofilen i Region Nordjylland.

4 DÅRLIG MENTAL SUNDHED HOS BØRN OG UNGE Blandt børn og unge har cirka hver 5. dagligt flere tegn på dårlig mental sundhed; de er kede af det, nervøse, føler sig uden for eller er pressede af skolearbejdet Børn, der ikke trives: oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skole og ungdomsuddannelse større risiko for at udvikle alvorlige psykiske symptomer og sygdomme, der kan vare ved som ung og senere som voksen Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2013, Psykiatrifonden "Tal til psyken" og Sundhedsstyrelsen "Forebyggelsespakke Mental Sundhed". 4

5 HØJT STRESSNIVEAU BLANDT BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSLØSE OG FØRTIDSPENSIONER (PROCENT) Kilde: Region Nordjyllands Sundhedsprofil

6 Mental sundhedsfremme

7 Mental sundhed en tilstand af trivsel, hvor individet kan udvikle sig og udfolde sine evner, kan håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet Kilde: Sundhedsstyrelsen og WHO

8 God viden om mental sundhedsfremme Beskyttende faktorer Individuelt niveau Robusthed - evne til at håndtere udfordringer og stress Tro på egne evner Oplevelsen af at lykkes Socialt niveau Tilknytning og tryg opvækst Deltagelse i fællesskaber Arbejdsmiljø: balance, indflydelse og retfærdighed Strukturelt niveau Uddannelse Beskæftigelse Hjælp og støtte Godt nærmiljø - social kapital

9 Ressourcer for mental sundhed

10 FORSKNINGSBASERERET FORSTÅELSES- OG ARBEJDSRAMME FOR MENTAL SUNDHEDSFREMME Vision: at fremme danskernes trivsel GØR NOGET AKTIVT GØR NOGET SAMMEN GØR NOGET MENINGSFULDT

11 A - Gør noget aktivt Vær fysisk, mentalt, spirituelt og socialt aktiv løb, dans, løs en Sudoku, læs en bog, spil kort, tal med en forbipasserende...det at gøre noget aktivt, at holde sig selv i gang, ikke som at være ude at løbe nødvendigvis, men mere bare at gøre nogen ting, kæmpe med nogen ting, arbejde med nogen ting er vigtigt Simon, 18 år

12 B - Gør noget sammen Bliv medlem af en bogklub, tag et madlavningskursus, deltag i aktiviteter i dit lokalsamfund, engager dig yderligere i grupper, du allerede er medlem af at have det godt med sine venner, det er jo med til at man har det mentalt godt Lis, 66 år

13 C - Gør noget meningsfuldt Lær noget nyt, giv dig selv en udfordring, kæmp for en sag, hjælp en nabo, bliv frivillig.for mig er det vigtigt at opleve, at det jeg gør, gør en forskel både privat og professionelt, at jeg bidrager med noget Sten, 40 år

14 FREMME AF MENTAL SUNDHED IGENNEM FÆLLESSKABER Kommunerne kan fremme den mentale sundhed ved at skabe alsidige og inkluderende fællesskaber: i samarbejdet med forenings- og frivilligområdet ved også at have fokus på borgere der ikke kommer af sig selv i kommunerne egne tilbud fx i dagtilbud, skole, jobcenter og på social- og ældreområdet Samtidig kan idræts- og kulturlivet, boligområder, byrummet og naturen indrettes, så der skabes gode muligheder for, at borgerne kan være aktive i fællesskaber 14

15 FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED KL ANBEFALER TIL KOMMUNERNE: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme mental sundhed og forebygge udvikling af psykisk mistrivsel, så flere kan leve et liv med bedre mental sundhed at kommunen fremmer alsidige og inkluderende fællesskaber i egne institutioner og indsatser samt igennem samarbejde med civilsamfundet at kommunens medarbejdere styrker opmærksomheden på børn og unges tidlige tegn på psykisk mistrivsel og risikofaktorerne herfor og har kompetencer og viden til at handle på bekymringer at kommunen i eksisterende sundhedsindsatser sikrer, at borgerne får støtte til at tackle også mentale udfordringer at kommunen drøfter muligheden for at etablere forebyggelsestilbud til borgere med tegn på psykisk mistrivsel, og at man i givet fald baserer tilbuddet på bedste viden og sikrer opfølgning på tilbuddets effekt 15

16 EKSEMPLER FRA KOMMUNERNE 16

17 ALLE BØRN SKAL HAVE EN SUND START PÅ LIVET DER FREMMER DERES TRIVSEL, UDVIKLING OG LÆRING Data om børns sundhed og trivsel som strategisk styringsværktøj Fritidspas giver udsatte børn og unge adgang til foreningslivet Fremme af sund livsstil igennem skolen Samarbejde med socialt netværk om rådgivning af børn og unge 17

18 ALLE UNGE SKAL HAVE PLADS I FÆLLESSKABET OG KOMME GODT PÅ VEJ I UDDANNELSE OG JOB Samarbejde med ungdomsuddannelser om trivsel og rusmidler Helhedsorienteret indsats for at få unge godt på vej i uddannelse og job Hus med nye sociale rum og måder at organisere velfærdsløsninger. 18

19 FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Samarbejde mellem sundhed og beskæftigelse for mere lighed i sundhed og mental sundhed Tilbud om håndtering af stress målrettet arbejdsløse Fremme af mental sundhed igennem aktive fællesskaber 19

20 KOMMUNER KAN BIDRAGE VED at kommunens medarbejdere bidrager til at synliggøre og skabe alsidige og inkluderende fællesskaber at kommunens medarbejdere støtter borgere til at tackle mentale udfordringer at kommunen baserer indsatsen på bedste viden og sikrer opfølgning på indsatsens effekt at kommunen brobygger til arbejde og uddannelse og til frivilligheds- og foreningslivet, så det bliver nemt at deltage

21 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL