SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning"

Transkript

1 SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/ Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen VSP, Avl & Genetik 2 1

2 Målet med avlsarbejde Optimere økonomien ved at producere et slagtesvin under danske vilkår En integreret produktion får altså fuld udnyttelse af vores arbejde Men ofte delt op i soholdere og slagtesvineproducenter Hvordan deler i den forbedrede økonomi, fra avlsarbejdet mellem jer??? Udnytter I avlssystemet godt nok, så I får fat i den økonomi, der er i de gode gener? Dagens program Case fra indkøb af smågrise Hvad betyder avlsstrategi og indeksniveau hos leverandøren Hvad vil jeg opnå? Maksimere jeres økonomi I skal kende konsekvenserne ved jeres (leverandørs) valg af avlsstrategi 2

3 Ved du hvorfor? Stor slagtesvineproducent modtager smågrise fra to leverandører Der opleves meget store produktionsforskelle Man undrer sig iværksætter dataopsamling Kan forskel i genetik forklare? Leverandør Daglig tilvækst (g/dag) Fodereffektivitet (FEs/kg) Kødprocent (%) A 882 2,99 60,3 B 994 2,62 60,5 Forskel 112-0,37 0,2 Værdien af forskellen er ca. 60 kr. slagtesvin ca. 25 kr. kan forklares ud fra forskel i genetik Leverandørenes strategier Leverandør Far til slagtesvin Mor til slagtesvin A Indkøb af DD-orner Kernestyring B Sæd fra KS-station Indkøb af YL-polte 3

4 Far til slagtesvin VSP udtager de bedste orner til Hatting og Mors Der sikres via hurtig udskiftning gennemsnitligt indeks på ca. 110 Orner til intern-ks Hentes fra laget under KS-orner i konkurrence med udenlandske KS-stationer Kontrollér aktuelt indeks ikke på købstidspunkt F.eks Falder ca. 12 point om året pga. avlsfremgang Indeks ved køb samt udskiftningshastighed er faktorer, der påvirker aktuelt indeks Få orner = Mindre spredning = mindre sikkerhed for indeks = større risiko Kan det svare sig? Leverandør B køber sæd ind fra KS med indeks 110 Leverandør A har gamle orner til intern KS indeks 75 Forskel på 35 indekspoint (ca. 3 års avlsfremgang) Værdi per indekspoint ca. 90 øre per slagtesvin ½x0,90x35 = 15,75 kr. per slagtesvin Ved producerede grise en årlig forskel i DB på kr. Og det alene fra Far-siden 4

5 Mor til slagtesvin Både indeks og avlsstrategi har betydning 50% af slagtesvinet er mor-race, så indeks på moren betyder rigtig meget for potentialet Strategi påvirker fordelingen af køn og racekombinationer i en leverance smågrise A:Galtgrise Overrepræsentation af galtgrise da en del sogrise anvendes i soholdet (ca. 6% af de producerede grise) 94% tilbage der sælges: 44 sogrise og 50 galtgrise Andelen af galtgrise er (50/94)=53,2% Økonomisk tab ved galte vs. sogrise 30 kr. per gris I en leverance på 1000 grise er der 32 galte for meget Til en værdi af 32x30 kr. = 960 kr. Per gris i hele leverancen svarer det til (960/1000) 0,96 kr/gris 5

6 A:Krydsningskombination Ikke alle leverede dyr er standard D(YL)! Ved 15% hvide løbninger er afkom L- / Y- 15 ud af 100 producerede grise er L-/Y- 6 grise ud af 100 beholdes til polte alle galte + frasorterede sogrise fra L-/Y- kuld 9 grise ud af 94 der sælges videre 9,6 % af de leverede grise mangler Duroc Økonomisk forskel mellem DLY og L- er 35 kr./gris 96 ud leverede grise er ikke Duroc Til en værdi af 96x35 = kr. Fordelt på hele leverancen 3,36 kr/gris A s avlsstrategi Det er ikke et standard D(YL)-produkt fra en kernestyring/hjemmeavl For mange galtgrise Krydsningskombination I alt 0,96 kr. 3,36 kr. 4,32 kr. 6

7 Forskel i indeks Leverandør A har Kernestyring, men med meget lidt fokus i nedre halvdel Gennemsnitligt kuldindeks på 90 Leverandør B køber polte fra en opformering i den bedre halvdel Gennemsnitligt kuldindeks på 108 Forskel i soholdet på 18 indekspoint (ca. 1½ års avlsfremgang) Hvor meget af værdien af et indekspoint kommer slagtesvineproducenten til gode? Avlsfremgangens fordeling (YL) 7

8 Værdi af indekspoint 33% udnyttes af soholderen LG5, Holdbarhed og tilvækst til 30 kg 66% udnyttes af slagtesvineproducent Værdi: ca. 0,90 kr. per slagtesvin / indekspoint for slagtesvineproducenten 0,60 kr./slagtesvin Hvad betyder det? Halvdelen af generne i slagtesvinet fra moren ½x0,60x18 = 5,4 kr/gris Opsamling Der er observeret forskel i produktionsresultater på slagtesvin fra to leverandører Værdien er ca. 60 kr./slagtesvin Far-side (indeks) 15,75 kr./gris Mor-side Avlsstrategi 4,32 kr./gris Indeks 5,40 kr./gris I alt 25 kr./gris 8

9 Til slut Lav selv din beregning på vsp.lf.dk Services > Beregninger > Smågriseindeks Spørgsmål? Alt-ind alt-ud produktion samt indretning af slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, L&F 9

10 Antal sites med slagtesvin En afvejning mellem forventet gevinst og omkostninger Fordele: Transport Logistik Etableringsomkostninger Fordele: Sundhed (luftvejssygdomme) Udnytte eksisterende bygninger Eller Produktionsomkostninger og antal stipladser pr. lokalitet Produktionsomkostninger pr. solgt slagtesvin 10

11 Antal sektioner Sundhed Forbedret sundhed Forbedret udnyttelse af grisenes vækstpotentiale 11

12 Grisenes vækstpotentiale udnyttes ikke Grisene smittes med luftvejslidelser allerede som smågrise Der sker smitte med luftvejslidelser mellem hold i slagtesvinestalden. Smågrisestald Slagtesvinestald Alt ind / alt ud - sundhed Alm. lungesyge, pct. smittede hold Ond. lungesyge, pct. smittede hold Alm. lungesyge, pct. smittede hold Ond. lungesyge, pct. smittede hold Alt ind/alt ud, sektion Alt ind/alt ud, ejendom Kilde Meddelelse (2013) Alt ind/alt ud, sektion Alt ind/alt ud, ejendom Kilde Meddelelse (2003) 12

13 Alt ind / alt ud - produktionsresultater Alt ind/alt ud, sektion Alt ind/alt ud, ejendom Ændring Kilde Antal hold Meddelelse Daglig tilvækst, g * 979 (2013) FEsv pr. dag 2,54 2,59 + 0,05 FEsv pr. kg 2,81 2,75 0,06 Døde, pct. 2,9 2,8 0,1 Produktionsværdi (kr/stiplads) ** Alt ind/alt ud, 3 eller flere aldersgruppper Alt ind/alt ud, 1-2 aldersgrupper Ændring Kilde Antal hold Meddelelse Daglig tilvækst, g * 472 (2000) Døde, pct. 2,0 1,8 0,2 *p<0,01, **p<0,06 Opnå fuld effekt af holddrift Fidusen ved holddrift er ofte væk allerede før grisene er indsat i slagtesvinestalden Dvs. driften i smågrisestalden er vigtig Mindst mulig flytning af grise mellem hold Undgå at grise fra buffersektioner og lign. ødelægger det for de andre Forståelse for at nogle hold er smittede, mens andre ikke er. 13

14 Konsekvenser af sammenblanding Konsekvenser i slagtesvineproduktionen, hvis smågriseholdene er smittede og der blandes grise fra flere hold - teoretiske betragtninger. % smittede slagtesvinehold Opnå fuld effekt af holddrift Fidusen ved holddrift er ofte væk allerede før grisene er indsat i slagtesvinestalden Dvs. driften i smågrisestalden er vigtig: Mindst mulig flytning af grise mellem hold Undgå at grise fra buffersektioner og lign. ødelægger det for de andre Forhold i soholdet sandsynligvis også vigtige: Immunisering af søer mod lungesyge og PRRS (smittemæssig stabilitet) Sektioneret drift af farestalde 14

15 Opnå fuld effekt af holddrift Fidusen ved holddrift er ofte væk allerede før grisene er indsat i slagtesvinestalden Dvs. driften i smågrisestalden er vigtig: Mindst mulig flytning af grise mellem hold Undgå at grise fra buffersektioner og lign. ødelægger det for de andre Forhold i soholdet sandsynligvis også vigtige: Immunisering af søer mod lungesyge og PRRS (smittemæssig stabilitet) Sektioneret drift af farestalde En udfordring når grisene har flere ejere undervejs Sammenhæng mellem tilvækst i smågrisestald og slagtesvinestald Afprøvning 1158 Daglig tilvækst slagtesvin stald gram/ dag y = 0,3026x + 853, R² = 0, Daglig tilvækst smågrisestald, gram/dag 15

16 Hensigtsmæssig alt ind / alt ud-produktion Håndtering af smitte og sygdomme Soholdet Sikring af ensartet immunitet gennem ensartet og konstant smittepåvirkning eller vaccination Avlsdyr indsluses gennem karantænestald Vækstdyr Sikring af lavt smittetryk/ingen smitte Adskilte dyregrupper/aldersgrupper Alt ind/alt ud (også i farestalde) Tomperiode mellem hold (udtørring + klargøring) Sygestier og sygestalde Opsamlingsstalde (ingen tilbageførsel af dyr) 16

17 Placering af de forskellige dele af produktionen Mindst m til nærmeste svinebesætning Smågrise og sohold kan befinde sig i samme bygningskompleks Alt ind/alt ud i smågrisesektionerne Korrekt introduktion af unge dyr Slagtesvin og sohold bør ikke befinde sig på samme lokalitet Sohold og smågrise Slagtesvin Det sikre valg 12 sektioner + 2 x ½ syge/buffersektioner Udleveringsrum Flokstørrelse på grise 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv 2 x ét stykke træ i holder Uafklarede spørgsmål: Fodringssystem 17

18 Vådfoder giver øget risiko for dårlig foderudnyttelse! 2,5 gange større risiko for dårlig foderudnyttelse ved vådfoder end ved tørfoder Medd. 813 (2008) Forskel (Våd > < Tør) Besætning Køn Slutfoderstyrke, vådfoder FEsv/gris/dag Blandet (so + galt) So Galt So Han 2,8 2,8 2,8 2,9 2,9 FEsv/kg tilvækst* 0,16 0,14 0,17 0,04 0,02 Daglig tilvækst, g Kødprocent 0,7 0,7 1,9 1,1 1,1 *) Forskel i foderforbrug korrigeret til samme afgangsvægt. Rød: Fordel ved vådfoder Blå: Fordel ved tørfoder 18

19 Forskel (Våd > < Tør) Besætning Køn Blandet (so + galt) So Galt So Han FEsv/kg tilvækst 0,16 0,14 0,17 0,04 0,02 Daglig tilvækst, g Kødprocent 0,7 0,7 1,9 1,1 1,1 Forskel i prod.-værdi, kr. pr. produceret gris:* *)1,7 kr./fesv og forskel i tilvækst indregnet som husleje. Rød: Fordel ved vådfoder Blå: Fordel ved tørfoder Forskel (Våd > < Tør) Besætning Køn Forskel i prod.-værdi, kr. pr. produceret gris: Merudgifter vådfoder, kr. pr. gris Reel forskel imellem våd- og tørfodring, kr. pr. gris Blandet (so + galt) So Galt So Han Rød: Fordel ved vådfoder Blå: Fordel ved tørfoder 19

20 Fordele vådfoder Bedre økonomi ved galtgrise Hjemmeblanding Lokale våde biprodukter Godt tilsyn med grisene Reduceret støvgene Reduceret salmonellarisiko Ulemper vådfoder Større krav til rengøring af foderanlægget Større krav til management Store maver ved slagtning Fordele tørfoder Bedre økonomi ved hangrise dog evt. større frasortering Simpel styring Mindre investering Ulemper tørfoder Afblandingsrisiko ved hjemmeblanding Større slutvægt vil medføre længere tid med høj foderoptagelse Innovationstald sti Halm hæk 230 Drænet gulv Spaltegulv Drænet gulv Spaltegulv Nyt design i innovationsstalden 2017 opdelt gyllekumme på langs af stirække Ny gyllebund med mulighed for hurtig udslusning 20

21 Innovationstald anlæg Slagtesvin Syge/aflastning Buffer 2 x 6 sektioner ca. 600 x 12 = stipladser Stimål: 230 x 350 = 7,2 m2 5-6 grise pr. sti: ca. 120 stipladser = 1,6 pct. Stimål: 230 x 350 = 7,2 m2 11 grise pr. sti = 0,65 m2 pr. gris 9 grise pr sti = 0,79 m2 pr. gris 10 grise pr. sti: 2 x 200 stipladser = 5 pct Syge/aflastning Buffer Buffer Grise ind Grise ind 4140 Indgang Grise ud MÅNEGRISEN Partnerskab om bæredygtig og effektiv svineproduktion Innovationstald sektion Model 1 2 x 18 stier pr. sektion 17 grise pr. sti 612 slagtesvin pr. sektion Areal: 441,40 x 12,10 = 501 m2 MÅNEGRISEN Partnerskab om bæredygtig og effektiv svineproduktion 21

22 Sidste nyt vejehold Jakob Nielsen Hvad er vejehold? 22

23 23

24 Udvikling områdegennemsnit 4. kvartal kvartal 2013 Udvikling Foderforbrug 1,94 2,03 +0,09 Reference tilvækst Døde % 2,2 2,7 +0,5 Indgangsvægt 7,0 7,1 +0,1 Hvorfor veje mine grise? Vejer grisene det vi tror Ved fravænning Ved foderskift Ved overførelse Når de leveres til slagteriet Hvad påvirker væksten Følge tilvækst og foderforbrug uge for uge hvor skal der sættes ind? 24

25 Tommelfingerregel Gompertz vækstrate 500 gram daglige tilvækst 5 kg 6 kg 7 kg 8 kg 9 kg Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge kg 54 dage 50 dage 47 dage 44 dage 41 dage 1 kg = 3 dage Foreløbige resultater Tilvækst Faktiske vejehold 5 kg 6 kg 7 kg 8 kg 9 kg Kg. tilvækst Tilvækst Dage 60 dage 59 dage 53 dage 47 dage 40 dage Uger tilvækst 8,5 uge 8,5 uge 7,5 uge 6,7 uge 5,7 uge Manglende kg. 3 kg 3 kg

26 Foreløbige resultater Knæk i tilvækst ved foderskift Knæk i tilvækst ved mindste grise når gulvarmen slukkes Skift blanding til de faser de er optimeret til Kom i gang med at veje Brovægt fra montering Software til at håndtere data Gefion MS Pigscale montering Gennemstrømsvægt til tørfoder kr. Følg både forderforbrug og tilvækst 26

27 Opsamling Vi skal forholde os til flere og flere grise i smågrise stalden Skifter vi blandinger på det rette tidspunkt Optimere stier til mindste grise Hårdt skift fra blanding kg gris skal vokse over 500 gram efter 21 dag. 27

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

HVORDAN SKAL DER BYGGES? HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ? PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ? Joachim Glerup Andersen, projektleder INDHOLD 1. Hvad er indholdet i konceptet? Aktiviteter Tidsplan 2. Hvilke krav stilles til deltagerne? 3. Sidste

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Turbo på slagtesvin

Turbo på slagtesvin Turbo på 125.000 slagtesvin Af Svineproducent Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning 22. oktober 2013, Kongres for Svineproducenter, Herning Disposition

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges. SVINENYT April 2017 Indhold Nye mail-adresser mv. SvineRådgivningen på Facebook Nyheder på SMS Anmeldeordning Kernestyring Hitlister Foderrecept NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! v/ Bjarne Knudsen DB pr. gris ud fra prognose Notering: 10,69 kr/kg (+ 0,70 kr/kg) Foderpris: 1,65 kr/fe diverse omk.: 10 kr/gris Foderforbrug: 2,75 FE/kg tilvækst

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere