Undervisningsmateriale til DET BLÅ, BLÅ HAV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale til DET BLÅ, BLÅ HAV"

Transkript

1 Undervisningsmateriale til DET BLÅ, BLÅ HAV Engang gik jeg til karate, engang hørte jeg musik, engang havde jeg søskende. Men nu drikker jeg Sådan udtaler hovedpersonen, Darko, sig indledningsvis om udviklingen i sit liv, og hermed slås tonen an for det fortabte univers, som handlingen foregår i, når Teater Nordkraft har danmarkspremieren på DET BLÅ, BLÅ HAV. Stykket er skrevet af den unge tyske dramatiker, Nis-Momme Stockmann, hvis prisbelønnede dramatik spilles overalt i Tyskland og er oversat til flere sprog. Forestillingen produceres i samarbejde med Husets Teater i København. Handlingen: DET BLÅ, BLÅ HAV skildrer råt og poetisk tre unge mennesker på samfundets bund, hvor overlevelse er en kamp, og virkeligheden er noget, man flygter fra. Engang havde hovedpersonen, Darko, et liv med familie, skole og fritidsinteresser, men nu centrerer hans verden sig om en trøstesløs betonghetto et sted i udkanten af byen, hvor dagene går med at drikke sig fra sans og samling sammen med vennen, Elle. Hver dag er én lang, tåget fest, som konstant begynder forfra, men når festen er på sit højeste, er smerten størst. Under et ubehjælpsomt selvmordsforsøg med en neglesaks og en tøjsnor møder Darko imidlertid den lokale narkoluder, Motte, og pludselig begynder han at føle noget. Midt i forliste drømme, moralsk forfald og dødelig stilstand, opstår der på én gang et håb og en længsel efter noget helt andet. Noget, der ligger på den anden side af bolighelvedets grå betongrænse: DET BLÅ, BLÅ HAV. Det kunstneriske hold: På scenen står tre talentfulde unge skuespillere: Morten Brovn, Mikkel Løvenholt Reenberg og Christine Gjerulff. Iscenesættelsen og det visuelle univers er lagt i hænderne på to lovende debutanter: instruktør Therese Willstedt og scenograf Nathalie Mellbye, som begge er nyuddannet fra Statens Teaterskole. I opsætningen af DET BLÅ, BLÅ HAV arbejder de med at skabe et særligt drømmespil-univers på baggrund af improvisationer over teksten indenfor et fysisk og visuelt teaterudtryk. I dette univers er lydsiden et vigtigt element, og derfor har vi dels inviteret sanger og musiker Martin Dahl (bedre kendt som Prins Nitram) til at skabe ny musik direkte til forestillingen, og dels vil man som publikum opleve en helt ny måde at integrere lyden i forestillingen på, idet der er placeret en højttaler ved hver eneste publikumsplads i salen. 1

2 Undervisningsmaterialets udformning: Undervisningsmaterialet er inddelt i tre kapitler: Introduktion til dramatikeren og ny europæisk dramatik Instruktørens tanker omkring opsætningen Unge og misbrug Skolematerialet introducerer indledningsvis til dramatikeren, Nis-Momme Stockmann, og til instruktøren, Therese Willstedt, for at se på, hvad der kendetegner deres arbejde, og det univers som de hver især skaber den ene på skrift og den anden på scenen. Skolematerialets største fokus ligger imidlertid på unge og misbrug, som er et centralt tema i DET BLÅ, BLÅ HAV. Materialet undersøger, hvad det vil sige at være misbruger, hvordan man fysisk reagerer på rusmidler, og ser, via undersøgelser primært foretaget af Sundhedsstyrelsen, på, hvor stort et problem unges misbrug er i dagens Danmark. Slutteligt ses der på behandlingsmuligheder og på, hvor let anskaffelsen af stoffer er. Formålet med denne del af undervisningsmaterialet er at skabe en dialog i undervisningen vedrørende unge og misbrug, og tilbyde et udgangspunkt for debatoplæg og diskussion i klasserne. Teaternordkraft Efterår

3 Kapitel 1: Nis-Momme Stockmann repræsentant for ny tysk dramatik Den tyske dramatiker, Nis-Momme Stockmann, har trods sin unge alder allerede flere prisvindende stykker bag sig, og han er en populær repræsentant for ny europæisk dramatik både i og udenfor Tyskland. Stockmanns dramatik diskuterer aktuelle samfundsrelaterede problemstillinger, akkurat som i DET BLÅ, BLÅ HAV, hvor unges misbrug står centralt. Dette kapitel fortæller kort om Stockmanns karriere og fokuserer herefter på vilkårene for ny europæisk dramatik. For hvor svært er det for nye dramatikere at få deres stykker opført? Hvad kendetegner den nye europæiske dramatik? Og hvad gør man for at udvikle ny dramatik? Om Nis-Momme Stockmann: Nis-Momme Stockmann er født i 1981 i Sydslesvig og debuterede i 2009 med stykket Der Mann der die Welt ass/manden der åd verden. Stockmann skriver både skuespil, radiodramatik, lyrik, prosa og essays. Efter at have studeret tibetansk sprog og kultur i Hamburg, medievidenskab i Odense og arbejdet en periode som kok, begyndte han i 2008 at studere Szenisches Schrieben på Universität der Künste Berlin. I 2010 skrev han stykket Kein Schiff wird kommen til Staatstheater Stuttgart, hvis opsætning samme år blev præsenteret på Mülheim Theatertage og Berliner Theatertreffen samt produceret som hørespil af Radio Bremen. Siden sæson har Stockmann desuden været husdramatiker på Schauspiel Frankfurt, hvortil han har skrevet stykkerne Das blaue blaue Meer/Det blå, blå hav og Die Ängstlichen und die Brutalen (2010) samt Der Freund krank (2012). Af andre værker kan nævnes Inga und Lutz - Oder: Die potentielle Holistik eines Schnellkochtopfs im Kosmos des modernen Seins (Staatstheater Braunschweug, 2010), Expedition und Psychiatrie (Theater der Stadt Heidelberg, 2011) samt Tod und Wiederauferstehung der Welt meiner Eltern in mir, der får urpremiere på Staatstheater Hannover i efteråret Flere af Stockmanns stykker er oversat til fransk, engelsk, svensk, spansk og polsk, og han er flere gange blevet præmieret for sit bidrag til tysk teater bl.a. blev han i 2010 hædret med Friedrich-Schiller- Gedächtnispreises og titlen som årets bedste unge dramatiker af Theater Heute, og i 2011 modtog han Friedrich-Hebbel-Preis som den første dramatiker nogensinde. Tidligere har han endvidere gjort sig bemærket med kortfilmen Ignorans, der vandt førsteprisen på Odense Internationale Film Festival i Ny europæisk dramatik: Nis-Momme Stockmanns stykker repræsenterer en gren af ny europæisk dramatik, som forsøger at finde et nyt og mere samfundsorienteret udtryk end man kender fra det klassiske teaters tekster som eksempelvis Schillers og Goethes dramatik. Tysk teater har i mange år netop centreret sig om nyfortolkninger af klassikere, hvor fokus har ligget på instruktørernes moderne iscenesættelser af de i forvejen kendte tekster. Interessen for ny dramatik er imidlertid vokset, og der er langsomt opstået en udvikling væk fra klassikerne, hvilket de mange teaterfestivaler for ny dramatik over hele Europa vidner om. Som eksempel kan nævnes Theatertreffen i Berlin og Heidelberger Stückemarkt samt Husets Teaters Festival For Ny Europæisk Dramatik, hvor formålet er at promovere nye dramatikeres værker. På festivalerne har den nye dramatik en enestående chance for at blive set og hørt forhåbentlig med det resultat, at de besøgende teaterchefer og -producenter vælger at opsætte dem på deres egne teatre. Desuden er publikumsinteressen for dramatikerfestivalerne rundt omkring i Europa faktisk så stor, at de 3

4 som regel er udsolgte. Festivalerne er dermed også vigtige for at fastholde og imødekomme publikums interesse for den nye europæiske dramatik, når teatrene opfører forestillingerne på egne scener nationalt såvel som internationalt. Når stykker udveksles landene imellem, kan både form og indhold blive konfronteret med en anden social og kulturel kontekst, end stykket oprindeligt er skrevet i. Denne udveksling skaber ofte nye perspektiver på dramatikken og udfordrer til nye arbejdsmetoder på de enkelte teatre. Mange europæiske teatre fokuserer derfor på at opprioritere og styrke deres internationale netværk, hvilket bl.a. også er årsagen til, at dramatikerfestivalerne forsøger at præsentere flest mulige nationaliteter for på den måde at fremhæve mangfoldigheden indenfor ny dramatik. Festivalerne udgør dermed en platform, hvor instruktører, dramatikere, dramaturger, teaterchefer og forlæggere kan mødes, opleve og diskutere teater på tværs af landegrænser. Både festivaldeltagerne og ikke mindst publikum får et indblik i, hvordan teaterkulturen er i andre lande - til inspiration for alle! Arbejdsspørgsmål til kapitel 1: - Hvad kendetegner ny europæisk dramatik? - Hvordan forholder I jer til klassikere kontra ny dramatik? Hvilke forestillinger kunne I godt tænke jer at se i teatret? - Hvordan tror I, at vilkårene for ny dramatik ser ud i fremtiden? - Hvad er dramatikerfestivalernes force? 4

5 Kapitel 2: Uddannelsens indflydelse på instruktør, Therese Willstedts, teaterarbejde Det er den nyuddannede instruktør fra Statens Teaterskole, Therese Willstedt, som står bag iscenesættelsen af DET BLÅ, BLÅ HAV. Hun er samtidig uddannet danser og koreograf i 2004, og dette kapitel fokuserer på, hvordan uddannelserne påvirker hendes arbejde som instruktør. Ville hun f.eks. gribe arbejdet anderledes an, hvis ikke at hun havde haft en uddannelse? Eller har uddannelsen været altafgørende i forhold til hendes professionelle tilgang til teaterarbejdet? Kapitlet undersøger samtidig, hvilken betydning det har at have en uddannelse. Er det overhovedet nødvendigt? Og hvad kan en uddannelse i så fald bidrage med? Hvordan føles det at arbejde som nyuddannet hvilke fordele og ulemper er der? Kapitlet er udformet på baggrund af et interview med Therese Willstedt. Hendes svar sammenfatter konklusionerne på de spørgsmål, der stilles: Du er uddannet danser/koreograf tilbage i 2004 hvorfor valgte du efterfølgende at tage en uddannelse som instruktør? Jeg tror, at jeg altid har været sceneinstruktør inderst inde. Menneskelige relationer har altid optaget mig, og jeg kunne mærke, at jeg manglede at udforske disse relationer på andre måder end gennem dansen. Samtidig ville jeg også gerne udforske mit eget syn på verden og formidle denne viden videre til andre. Derfor begyndte jeg at arbejde med teater og tage en uddannelse som instruktør. Hvad er fordelene ved at have to uddannelser? Der er lige så mange fordele, som der er ulemper. Nogle af fordelene er, at jeg har været igennem to læringsprocesser, som både har udfordret mine tanker og udviklet mig som person. Jeg har fået en masse viden, som jeg ikke kunne have opnået et andet sted, og en masse værktøjer som jeg har lært at bruge. Man kan så efterfølgende selv vælge hvilke af dem, som man ønsker at benytte i arbejdet, og da jeg har taget to uddannelser, har jeg derfor fået flere værktøjer at vælge imellem. Hvordan supplerer de to uddannelser hinanden? Når man arbejder med teater, så fortæller man ofte historier om mennesker. Og et menneske er ikke kun ord og tanker eller krop og handling. Et menneske er derimod enormt komplekst og rummer det hele, og her hjælper begge uddannelser mig i arbejdet: Gennem uddannelsen som danser og koreograf har jeg fået en dybere indsigt i kroppen og dens sprog, mens uddannelsen som sceneinstruktør har givet mig en mere analytisk tilgang til menneskets psyke. Om Therese Willstedt: Therese Willstedt er født i 1984 i Sverige og uddannet danser/ koreograf fra Balletakademien i Göteborg 2004 og sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i København Med fysisk visuelt teater, danseteater og forumteater som speciale, har hun gennem de seneste ti år bl.a. arbejdet som koreograf på Växjö Stadsteater, og instruktørassistent på Stockholms Stadsteater og Drottningsholms Opera. Desuden har hun instrueret på Ystad Teater og Stockholms Stadsteater, inden hun i 2008 begyndte på Statens Teaterskole, hvor hun under sin uddannelse bl.a. har præsenteret iscenesættelser af Invasion! på Transformator på Aalborg Teater og en version af Jeanne d Arc, som i 2011 medvirkede i festivalen Körber Studio Junge Regie på Thalia Theater i Hamburg. I 2009 skabte hun desuden forumteatret My Life in the Old City i Jerusalem i samarbejde med Olof Palme International Center, samt performancen/installationen It maybe Mayday i samarbejde med scenograf Nathalie Mellbye under Cop15 i København. 5

6 Kunne du finde på at uddanne dig yderligere? Helt sikkert! Jeg elsker at udfordre mig selv og at lære nye måder at tænke på. Jeg kommer helt sikkert til at tage nogle kurser, som kan udfordre mit syn på livet, men ellers tror jeg, at jeg vil holde mig til den viden, som jeg er i besiddelse af nu og afprøve de værktøjer, som begge uddannelser har givet mig. Derfor skifter jeg ikke faglig retning foreløbig. På hvilken måde har uddannelserne inspireret dig i dit arbejde? De har ofte tvunget mig ud i situationer, som jeg slet ikke har haft lyst til, men det har været godt, fordi jeg dermed er blevet udfordret og tvunget ud af mine vante rammer. Især min sidste uddannelse har hjulpet mig til at blive mere modig, så jeg tør at tage flere chancer i mit arbejde. Tror du, at du ville have arbejdet på en anden måde/haft en anden stil, hvis ikke du havde taget de to uddannelser? Både ja og nej. Hver erfaring jeg har fået gennem uddannelserne har påvirket mig, så selvfølelig har de præget min måde at arbejde på. Men jeg er stadig mig, uanset hvad jeg har lært, og jeg tror, at det er dette mig, som danner grundlaget for min arbejdsstil. Angående min måde at arbejde på vil jeg sige, at jeg i dag bruger mange af de værktøjer, jeg har fået fra begge uddannelser, så selvfølelig ville jeg have arbejdet på en anden måde, hvis jeg ikke havde taget dem. Planlægger du arbejdet anderledes nu, hvor du ikke er underlagt skolernes forskellige krav? Ja, nu arbejder jeg efter min egen agenda! Jeg forsøger at finde ud af, hvordan jeg arbejder bedst. Jeg synes, at man skal have det godt og nyde sit arbejde, så det er det mål, jeg efterstræber. Desuden skal jeg også finde min egen arbejdsmetode en metode, der ikke ligner skolens. Så jeg skal finde ud af, hvordan jeg kombinerer mine uddannelser bedst muligt i arbejdet. Har du lært noget som instruktør, som du ikke kunne have lært uden uddannelsen på Statens Teaterskole? Jeg har lært, hvordan man samarbejder, og hvordan man som leder får det bedste frem hos sine medarbejdere. Hvilke fordele har det at være nyuddannet instruktør? Det føles som om, man har lov til at tage flere chancer, fordi man er ny, og man må godt mislykkes, så længe man er i gang med at undersøge og udforske teatret. Desuden er man ikke fastlåst i en comfort zone endnu, og det er positivt, fordi det muliggør en videre udvikling i teaterarbejdet. Hvilke ulemper er der ved at være nyuddannet? Du arbejder nok mere end, hvad der egentlig er nødvendigt, fordi du endnu ikke har fundet ud af, hvor meget energi du skal lægge i arbejdets forskellige aspekter. Man mangler ro og føler et dagligt forventningspres, som man skal lære at håndtere, men hvis jeg skal være ærlig, så kommer det forventningspres først og fremmest fra dig selv. 6

7 Arbejdsspørgsmål til kapitel 2: - Diskuter hvordan Therese Willstedt mener, at uddannelserne har hjulpet hende i teaterarbejdet? - Synes I, at uddannelse er nødvendig? Og er det nødvendigt indenfor kreative fag som teater? - Er det på arbejdsmarkedet en fordel at have flere uddannelser bag sig? - Diskuter fordele og ulemper ved at være nyuddannet på arbejdsmarkedet. - Hvilket teaterudtryk søger Therese Willstedt? - Hvad motiverer hende i hendes arbejde? - Hvordan tror I, man kan se hendes person, arbejdsmetode og stil i den færdige forestilling DET BLÅ, BLÅ HAV? 7

8 Kapitel 3: Unge og misbrug Dette kapitel tager udgangspunkt i det misbrugsmiljø, som personerne i DET BLÅ, BLÅ HAV befinder sig i for at belyse problemerne omkring unges misbrug af rusmidler (med fokus på alkohol og stoffer). For hvad vil det sige at have et misbrug? Hvordan påvirker det ens fysiske og psykiske tilstand? Hvor udbredt er misbrug blandt unge mennesker i dag? Hvordan forholder unge sig til rusmidler? Og hvilke behandlingsmuligheder findes der for misbrugere, som gerne vil have hjælp til at slippe sit misbrug? I DET BLÅ, BLÅ HAV kæmper hovedpersonen, Darko, med et alkoholmisbrug der, sideløbende med et indholdsløst liv i en betonghetto, er med til at forme en trist hverdag for ham og hans venner, hvor alkoholen ofte er den eneste måde, de kommer igennem dagene på. Darko har mistet lysten til livet, og troen på forandring forsvinder gradvist for ham igennem stykket. Egentlig vil han bare helst væk fra sit nuværende miljø: Væk herfra hvor folk tror at stjerner kun er noget der findes i eventyr. Jeg vil bare væk herfra. Og glemme alting Kun i mødet med pigen Motte, oplever Darko et midlertidig frirum, hvor følelser og troen på livet på den anden side af betonghettoen pludselig er til stede: Jeg har fornemmelsen af at kunne overleve alt, alt. Det ender godt. Vi er gode. Vi kan helbrede verden. Der er en udvej. En smule håb. Det er ikke meget, det er ret lidt. Men det er ikke forbudt at håbe. Der kan ikke ske noget ved at håbe. Jeg føler, jeg har lov at håbe igen Men troen på et andet liv forsvinder hurtigt, og det lykkes ikke for Darko at komme væk. Han er håbløst fanget i sit misbrug og forsumper i druk: Løber fordi bebyggelsens facade og bagom ned til vaskekælderen. Med 5-6 flasker. Dybt, dybt ind i bebyggelsen. Blok g står helt tom. Dér går jeg ind. Langt ind. Byggestøv, skimmelsvamp. Gamle, rustne afløbsrør. Fyrrum der ikke er i brug. Snavs, lede, fugt Darko forsøger enkelte gange at forstå, hvordan det hele er gået så galt for ham, og hvad meningen med livet er. Desværre finder Darko ingen svar, og håbløsheden overmander ham. Hvad er et misbrug: Begrebet misbrug dækker over et vedvarende skadeligt brug af psykoaktive stoffer som tobak, alkohol og stoffer. Psykoaktive stoffer ændrer ens sindstilstand, og misbruget udvikles over et stykke tid, hvor behovet for stofferne øges. Dette er årsagen til, at mange misbrugere udvikler afhængighed. Afhængigheden viser sig ved, at man får behov for større og større mængder af det pågældende psykoaktive stof. Misbrugere 8

9 bliver dårlige, hvis de ikke får stoffet, og det udvikler sig oftest til en daglig kamp for at skaffe stoffer nok, også selvom mange allerede har indset, at det er skadeligt for dem. Hjernens reaktion på psykoaktive stoffer: Men hvorfor er psykoaktive stoffer så farlige? Hvordan påvirker de hjernen? Og hvorfor reagerer kroppen så voldsomt ved indtagelse af dem? Grunden til at de psykoaktive stoffer har så stor indflydelse på kroppen skyldes især deres påvirkning af hjernen. Hjernen styrer vores sanser, tanker, hukommelse, humør, følelser, bevægelser og handlinger. For at bevare kontrollen over alt dette, gør hjernen brug af kemiske signalstoffer, og det er her, problemet opstår, da rusmidler som alkohol og stoffer er bygget op på en måde, der ligner hjernens egne signalstoffer. Dette er årsagen til, at hjernen påvirkes gennem indtagelse af psykoaktive stoffer. Stofferne aktiverer nemlig det, der kaldes belønningssystemet, som er de områder i hjernen, der giver os oplevelsen af lyst og tilfredshed. Belønningssystemet er samtidig centralt for vores sociale adfærd, og oftest har folk, der har indtaget for mange psykoaktive stoffer derfor svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. Ved vedvarende brug af stoffer ændres belønningssystemet, og man begynder at ændre adfærd f.eks. ved at udvise aggressivitet. Det er i stoffernes påvirkning af belønningssystemet, at man finder forklaringen på, hvorfor man udvikler afhængighed. Den pågældende person får nemlig lyst til Om narkotika: Narkotika bruges som betegnelse for de psykoaktive stoffer, der er forbudte. Stofferne kan inddeles i tre kategorier: - De der virker sløvende (hash, heroin) - De der virker stimulerende (amfetamin, kokain, ecstasy, khat) - De der giver hallucinationer (LSD, meskalin) at gentage de handlinger, der føles tilfredsstillende, og misbruget vokser dag for dag, fordi kroppen hele tiden kræver flere og flere rusmidler for at opnå en tilfredsstillende virkning, som efterhånden udebliver, jo flere rusmidler der indtages. I DET BLÅ, BLÅ HAV er Darkos misbrug så langt ude, at han ikke længere kan skelne dagene fra hinanden: Jeg er ikke ret god til at tænke. Jeg drikker. Jeg drikker mig lam. Jeg drikker så meget at min hjerne vender vrangen ud. Jeg drikker til jeg bliver forpustet og hakker i det. Jeg drikker så meget at dagene flyder sammen. Et kæmpestort, mørkegråt ocean af tid og rum. Og dér ligger jeg og svømmer rundt. Druk, druk, druk Misbruget styrer Darkos liv, og han kan ikke komme fri af det. Desuden er unge mennesker også mere udsatte for påvirkningen af rusmidler, idet hjernen først er fuldt udviklet i 20-årsalderen. Unges hjerner er derfor mere skrøbelige, hvilket medfører, at de bliver lettere påvirket og har sværere ved at styre rusen. Aktuelle tal vedrørende alkohol- og stofmisbrug 1 : Men hvor galt står det egentlig til med unges alkohol- og stofmisbrug? Hvor meget er ubegrundede fordomme, og hvor meget er sandt? Dette afsnit fokuserer på misbrug af alkohol og stoffer på baggrund af en række statistikker og undersøgelser, som kan give en god fornemmelse af den aktuelle situation blandt 1 De fleste undersøgelser er baseret på Sundhedsstyrelsens forskningsresultater blandt unge (primært i alderen år) inden for de seneste ti år. Derfor skal betegnelsen aktuel ikke opfattes som værende tal fra 2012, ligesom undervisningsmaterialet benytter sig af flere forskellige undersøgelser dog primært foretaget af Sundhedsstyrelsen. Se venligst kildelisten bagerst i undervisningsmaterialet hvoraf det fremgår, hvilke kilder kapitlet er skrevet ud fra. 9

10 unge og deres forhold til disse rusmidler. Først oplyses der nogle generelle tal for hvert af de to misbrug efterfulgt af diverse undersøgelsesresultater. Generelle tal vedrørende alkoholmisbrug: I dag har ca danskere et skadeligt alkoholforbrug, som er behandlingskrævende. Det anbefales, at børn under 16 år ikke drikker alkohol, mens de unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke højst fem genstande ved samme lejlighed. De seneste tal viser, at hver dansker over 14 år i snit drikker 11,1 liter ren alkohol om året. 24,3 % af danskere over 15 år drikker over lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse (7/14 genstande ugentligt for kvinder/mænd), mens 10,6 % af danskere over 15 år drikker over højrisikogrænsen (14/21 genstande ugentligt for kvinder/mænd) børn vokser i dag op i en familie med alkoholproblemer. Undersøgelser om unge og alkohol: Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser af de åriges livsstil er der påvist en stigning i antallet af skolebørn, der drikker. Der er tale om en stigning for begge køn i alle fem aldersgrupper, men det er især blandt de årige piger, at stigningen er markant. Denne negative udvikling påvirker de unges trivsel, hæmmer hjernens udvikling og øger risikoen for at udvikle et alkoholproblem senere i livet. Undersøgelsen påviser samtidig, at forældrene har en afgørende betydning for deres børns alkoholvaner, da det oftest er dem, som er med til at forsyne børnene med alkohol. Situationen kompliceres yderligere, hvis forældrene selv kæmper med et alkoholmisbrug, som det er tilfældet med Darkos mor i DET BLÅ, BLÅ HAV. Darko fortæller: Somme tider kan jeg se hende stå og svaje oppe på altanen min mor. Og så taler jeg med hende. Det går helt fint. Hun er så stenet og stiv af druk at en virkelig samtale nok ville lyde omtrent sådan her... Darko forklarer herefter, hvor umuligt det er at føre en samtale med sin mor, fordi misbruget har bevirket, at hun ikke længere kan forholde sig til den virkelige verden. Problemet med alkoholmisbruget blandt unge bliver ikke mindre af, at danskere i sammenligning med unge i andre europæiske lande drikker langt mere og hyppigere. Stigningen blandt de unges alkoholforbrug er især beklagelig, da man i perioden oplevede en nedadgående tendens. Positivt er det imidlertid, at debutalderen for indtagelse af alkohol er højere, end den har været i tidligere år. Generelle tal vedrørende stofmisbrug: Ca danskere har i dag et stofmisbrug. Stofmisbrug er hvert år skyld i knap 300 danskeres død. Reelt er tallet større, da mange stofmisbrugere dør af sygdomme opstået som følge af deres misbrug. Stofmisbrugere har 15 gange større risiko for at dø end ikke-misbrugere i samme aldersgruppe. 10

11 Gennemsnitsalderen for en misbruger er 36 år. På danske hospitaler og skadestuer behandles misbrugere årligt på grund af forgiftninger, mens der på de psykiatriske hospitaler bliver behandlet ca personer for en psykisk sygdom, der er relateret til stofmisbrug. Hvert år sigtes ca personer for narkotikarelateret kriminalitet. Undersøgelser om unge og stoffer: Det anslås, at 40 % af de årige har prøvet at ryge hash (som er det mest udbredte stof), mens det kun er lidt over 10 % i den samme aldersgruppe, som har prøvet at tage et andet illegalt stof. Det er overvejende drenge, der tager stoffer hele 38 % af de adspurgte drenge havde prøvet modsat kun 18 % af pigerne. Siden slutningen af 1990 erne har stoffer været en naturlig del af de unges livsstil, men inden for de sidste ti år, har der heldigvis været en stagnation i yderligere udbredelse af stoffer blandt unge. Mange unge tror, at deres venner ryger og drikker langt mere, end det er tilfældet. Dette resulterer i, at de fleste ofte eksperimenterer med stoffer og alkohol i forsøget på at ligne deres kammerater. Samtidig er der en tendens til, at unge overdriver deres forbrug af rusmidler, når de taler med deres venner. Dette er med til at skabe en forestilling om, at store mængder af rusmidler er en acceptabel del af ungdomskulturen. Anskaffelse af stoffer: De fleste unge ved, hvor man kan købe stoffer. En nylig undersøgelse blandt elever i 9. klasse påviste, at 80 % af de adspurgte mente, at de sagtens ville kunne skaffe hash (50 % med lethed, 30 % med noget besvær) på steder som diskoteker, caféer, lokale pushere eller via bekendte. Til gengæld er andre stoffer mindre tilgængelige. Her mente kun 25 % af de adspurgte, at de let ville kunne skaffe f.eks. amfetamin og ecstasy, mens 50 % vurderede, at det næsten var umuligt. De fleste der ryger hash for første gang har ikke selv købt det, men fået det gennem venner eller familie. Behandlingsmuligheder/oplysningsarbejde: Mange unge har aldrig prøvet at tage stoffer, men stort set alle har fået det tilbudt. Derfor er det vigtigt, at de unge er velinformerede om brugen af stoffer og dets konsekvenser. Oplysningsarbejdet udmønter sig bl.a. i forskellige websites, der informerer om stofmisbrug og rådgiver de unge, som enten selv kæmper med et misbrug eller er pårørende. En del skoler har med succes afholdt klasse- og forældremøder, hvor rusmidler diskuteres, da underviserne, via deres daglige kontakt med eleverne, ofte er nogle af de første til at bemærke, hvis enkelte elever begynder at ændre Narkoloven: Ifølge den danske narkolovgivning er det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde stoffer. Der er tale om internationale narkotikalove, som er bestemt i FN, og som stort set alle verdens lande har accepteret. Det betyder, at større ændringer i lovgivningen skal træffes i samarbejde med andre lande. Overtrædelse af narkoloven straffes i Danmark med bøde eller fængsel og strafudmålingen afhænger af stoftype, mængde og den konkrete sag. 11

12 adfærd. Følgende er en liste over nyttige websteder med mulighed for hjælp og information i forbindelse med unges misbrug: - Siden er oprettet af Sundhedsstyrelsen og informerer om stoffer. Sitet er primært beregnet til unge, men også undervisere der ønsker at tage emnet op kan drage stor nytte af hjemmesiden. Bl.a. kan der downloades undervisnings-relaterede pjecer, som lærerne frit kan benytte og lade sig inspirere af. Der findes også en test, hvor eleverne kan teste sin viden om stoffer. - Hjemmesiden er Danmarks største offentlige rusmiddelsite for unge. Netstof.dk tilbyder information om stoffer, en brevkasse, samt en ung til ung side, hvor de unge kan kommunikere om deres problemer. Målet er at hjælpe unge, der er på vej ind i et misbrug af rusmidler. - Hjemmesiden tilbyder sms-rådgivning om hash, alkohol og stoffer. Smash.dk ligger i krydsfeltet mellem behandling og forebyggelse. Smash.dk ønsker at give de unge et frirum, hvor der er tid til dialog og refleksion, og hvor unge kan hjælpes til at komme i kontakt med lokale behandlingstilbud. - Indeholder en oversigt over adresser på steder, hvor unge og pårørende kan få rådgivning og støtte til at komme ud af eventuelle misbrug. Hjemmesiden indeholder også en oversigt over de forskellige rusmidler og deres virkning. Uturn.dk fokuserer samtidig på, hvordan man som forælder bedst kan hjælpe sit barn. - Landsforeningen Lænken har arbejdet med alkoholafhængighed siden 1960 og driver i dag et stort antal ambulatorier over hele landet. Folk kan komme ind fra gaden og få en uformel snak med medarbejderne. Mange af Lænkens frivillige er selv tidligere misbrugere, hvilket muliggør en større forståelse for misbrugernes situation. Lænkens mål er at oprette et alkoholfrit netværk, hvor afhængighedsproblemerne kan diskuteres åbent og uden fordømmelse. Arbejdsspørgsmål til kapitel 3 - om unge og misbrug: - Hvad karakteriserer et misbrug? - Hvorfor er det er så svært at komme ud af et misbrug? - Hvad er et psykoaktivt stof? - Hvordan påvirker de psykoaktive stoffer hjernen? - Hvorfor tror I, at antallet af børn og unge, der drikker, er stigende? - Hvilken betydning har forældre og venner i forhold til unges misbrug? - Hvordan ville I reagere, hvis en af jeres venner fik et misbrug? - Hvorfor overdriver unge deres forbrug af rusmidler, når de taler med deres venner? - Hvor kan man hente hjælp som pårørende til en misbruger? - Ville I have let ved at skaffe stoffer? - Hvad tror I, man kan gøre for at begrænse alkohol- og stofmisbruget blandt unge? Arbejdsspørgsmål til forestillingen, DET BLÅ, BLÅ HAV, i relation til dens behandling af emnet misbrug: - Hvem synes I har det største misbrug Darko, Elle eller Motte? - Hvad symboliserer titlen DET BLÅ, BLÅ HAV? - Er Darko et offer, eller er hans misbrug selvforskyldt? - Hvor stor en indflydelse tror I, at Darkos mor har haft på sin søns misbrug? - Hvad tror I er grunden til, at Darko vælger at ødelægge sit liv med alkohol? 12

13 - Hvilket liv er det, som Motte drømmer om? Og vil hun opnå det? Kildeliste: Undervisningsmaterialet er udarbejdet af cand.mag. i Teater og Performance Studier, Michelle Steen Nielsen for Husets Teater/Teater Nordkraft, og kan benyttes i forbindelse med flere fag for elever i gymnasiet samt 10. klasse og daghøjskoler. Følgende kilder er brugt i udformningen af materialet: Kapitel 1: Goethe-Institut Dänemark: Husets Teater: Berliner Festspiele: Kapitel 2: Kapitlet er baseret på eget interview med instruktør Therese Willstedt, august Kapitel 3: Lænken: Sundhedsstyrelsen: + Netstof: Smash: U-turn: Idéer til videre læsning om unge og misbrug: Breumlund, Anne og Hansen, Inger Bruun: Alkoholmisbrug og social indsats, Hans Reitzels Forlag, 2010 Green, Jørgen: Stofmisbrugets ABC, Forlaget Grifo, 2006 Lumbye, Jørgen: Brug og misbrug, Forlaget Hovedgaden, 1998 Schøler, Erik: Jeg har brug for dig!, Forlaget Drama, 2009 (skuespil om unge) Stoffer og natteliv, red. af Margaretha Järvinen, Jakob Demant og Jeanette Østergaard, Hans Reitzels Forlag,

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET

UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET 14. november 2011 UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET Signe Ravn Sociolog, Ph.D. stipendiat Center for Rusmiddelforskning præsen TATION PROGRAM Præsentationsrunde Stoffer i nattelivet natklubundersøgelsen Andre

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk MANIFEST 2083 Af Christian Lollike sort-hvid.dk Manifest 2083 En forestilling om, hvordan Anders Behring Breivik ser sig selv Den stærkt debatterede forestilling MANIFEST 2083 er en monolog af Sort/Hvids

Læs mere

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

REAL TALK HER ER MIT LIV! NORDAGERSKOLEN. Motivation, engagement og begejstring

REAL TALK HER ER MIT LIV! NORDAGERSKOLEN. Motivation, engagement og begejstring REAL TALK HER ER MIT LIV! NORDAGERSKOLEN Motivation, engagement og begejstring 03 04 05 06 Hvad er Real Talk Praktiske oplysninger Real Talk Real People 07 Real Life Hvad er Real Talk? Nordagerskolen åbner

Læs mere