Undervisningsmateriale til DET BLÅ, BLÅ HAV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale til DET BLÅ, BLÅ HAV"

Transkript

1 Undervisningsmateriale til DET BLÅ, BLÅ HAV Engang gik jeg til karate, engang hørte jeg musik, engang havde jeg søskende. Men nu drikker jeg Sådan udtaler hovedpersonen, Darko, sig indledningsvis om udviklingen i sit liv, og hermed slås tonen an for det fortabte univers, som handlingen foregår i, når Teater Nordkraft har danmarkspremieren på DET BLÅ, BLÅ HAV. Stykket er skrevet af den unge tyske dramatiker, Nis-Momme Stockmann, hvis prisbelønnede dramatik spilles overalt i Tyskland og er oversat til flere sprog. Forestillingen produceres i samarbejde med Husets Teater i København. Handlingen: DET BLÅ, BLÅ HAV skildrer råt og poetisk tre unge mennesker på samfundets bund, hvor overlevelse er en kamp, og virkeligheden er noget, man flygter fra. Engang havde hovedpersonen, Darko, et liv med familie, skole og fritidsinteresser, men nu centrerer hans verden sig om en trøstesløs betonghetto et sted i udkanten af byen, hvor dagene går med at drikke sig fra sans og samling sammen med vennen, Elle. Hver dag er én lang, tåget fest, som konstant begynder forfra, men når festen er på sit højeste, er smerten størst. Under et ubehjælpsomt selvmordsforsøg med en neglesaks og en tøjsnor møder Darko imidlertid den lokale narkoluder, Motte, og pludselig begynder han at føle noget. Midt i forliste drømme, moralsk forfald og dødelig stilstand, opstår der på én gang et håb og en længsel efter noget helt andet. Noget, der ligger på den anden side af bolighelvedets grå betongrænse: DET BLÅ, BLÅ HAV. Det kunstneriske hold: På scenen står tre talentfulde unge skuespillere: Morten Brovn, Mikkel Løvenholt Reenberg og Christine Gjerulff. Iscenesættelsen og det visuelle univers er lagt i hænderne på to lovende debutanter: instruktør Therese Willstedt og scenograf Nathalie Mellbye, som begge er nyuddannet fra Statens Teaterskole. I opsætningen af DET BLÅ, BLÅ HAV arbejder de med at skabe et særligt drømmespil-univers på baggrund af improvisationer over teksten indenfor et fysisk og visuelt teaterudtryk. I dette univers er lydsiden et vigtigt element, og derfor har vi dels inviteret sanger og musiker Martin Dahl (bedre kendt som Prins Nitram) til at skabe ny musik direkte til forestillingen, og dels vil man som publikum opleve en helt ny måde at integrere lyden i forestillingen på, idet der er placeret en højttaler ved hver eneste publikumsplads i salen. 1

2 Undervisningsmaterialets udformning: Undervisningsmaterialet er inddelt i tre kapitler: Introduktion til dramatikeren og ny europæisk dramatik Instruktørens tanker omkring opsætningen Unge og misbrug Skolematerialet introducerer indledningsvis til dramatikeren, Nis-Momme Stockmann, og til instruktøren, Therese Willstedt, for at se på, hvad der kendetegner deres arbejde, og det univers som de hver især skaber den ene på skrift og den anden på scenen. Skolematerialets største fokus ligger imidlertid på unge og misbrug, som er et centralt tema i DET BLÅ, BLÅ HAV. Materialet undersøger, hvad det vil sige at være misbruger, hvordan man fysisk reagerer på rusmidler, og ser, via undersøgelser primært foretaget af Sundhedsstyrelsen, på, hvor stort et problem unges misbrug er i dagens Danmark. Slutteligt ses der på behandlingsmuligheder og på, hvor let anskaffelsen af stoffer er. Formålet med denne del af undervisningsmaterialet er at skabe en dialog i undervisningen vedrørende unge og misbrug, og tilbyde et udgangspunkt for debatoplæg og diskussion i klasserne. Teaternordkraft Efterår

3 Kapitel 1: Nis-Momme Stockmann repræsentant for ny tysk dramatik Den tyske dramatiker, Nis-Momme Stockmann, har trods sin unge alder allerede flere prisvindende stykker bag sig, og han er en populær repræsentant for ny europæisk dramatik både i og udenfor Tyskland. Stockmanns dramatik diskuterer aktuelle samfundsrelaterede problemstillinger, akkurat som i DET BLÅ, BLÅ HAV, hvor unges misbrug står centralt. Dette kapitel fortæller kort om Stockmanns karriere og fokuserer herefter på vilkårene for ny europæisk dramatik. For hvor svært er det for nye dramatikere at få deres stykker opført? Hvad kendetegner den nye europæiske dramatik? Og hvad gør man for at udvikle ny dramatik? Om Nis-Momme Stockmann: Nis-Momme Stockmann er født i 1981 i Sydslesvig og debuterede i 2009 med stykket Der Mann der die Welt ass/manden der åd verden. Stockmann skriver både skuespil, radiodramatik, lyrik, prosa og essays. Efter at have studeret tibetansk sprog og kultur i Hamburg, medievidenskab i Odense og arbejdet en periode som kok, begyndte han i 2008 at studere Szenisches Schrieben på Universität der Künste Berlin. I 2010 skrev han stykket Kein Schiff wird kommen til Staatstheater Stuttgart, hvis opsætning samme år blev præsenteret på Mülheim Theatertage og Berliner Theatertreffen samt produceret som hørespil af Radio Bremen. Siden sæson har Stockmann desuden været husdramatiker på Schauspiel Frankfurt, hvortil han har skrevet stykkerne Das blaue blaue Meer/Det blå, blå hav og Die Ängstlichen und die Brutalen (2010) samt Der Freund krank (2012). Af andre værker kan nævnes Inga und Lutz - Oder: Die potentielle Holistik eines Schnellkochtopfs im Kosmos des modernen Seins (Staatstheater Braunschweug, 2010), Expedition und Psychiatrie (Theater der Stadt Heidelberg, 2011) samt Tod und Wiederauferstehung der Welt meiner Eltern in mir, der får urpremiere på Staatstheater Hannover i efteråret Flere af Stockmanns stykker er oversat til fransk, engelsk, svensk, spansk og polsk, og han er flere gange blevet præmieret for sit bidrag til tysk teater bl.a. blev han i 2010 hædret med Friedrich-Schiller- Gedächtnispreises og titlen som årets bedste unge dramatiker af Theater Heute, og i 2011 modtog han Friedrich-Hebbel-Preis som den første dramatiker nogensinde. Tidligere har han endvidere gjort sig bemærket med kortfilmen Ignorans, der vandt førsteprisen på Odense Internationale Film Festival i Ny europæisk dramatik: Nis-Momme Stockmanns stykker repræsenterer en gren af ny europæisk dramatik, som forsøger at finde et nyt og mere samfundsorienteret udtryk end man kender fra det klassiske teaters tekster som eksempelvis Schillers og Goethes dramatik. Tysk teater har i mange år netop centreret sig om nyfortolkninger af klassikere, hvor fokus har ligget på instruktørernes moderne iscenesættelser af de i forvejen kendte tekster. Interessen for ny dramatik er imidlertid vokset, og der er langsomt opstået en udvikling væk fra klassikerne, hvilket de mange teaterfestivaler for ny dramatik over hele Europa vidner om. Som eksempel kan nævnes Theatertreffen i Berlin og Heidelberger Stückemarkt samt Husets Teaters Festival For Ny Europæisk Dramatik, hvor formålet er at promovere nye dramatikeres værker. På festivalerne har den nye dramatik en enestående chance for at blive set og hørt forhåbentlig med det resultat, at de besøgende teaterchefer og -producenter vælger at opsætte dem på deres egne teatre. Desuden er publikumsinteressen for dramatikerfestivalerne rundt omkring i Europa faktisk så stor, at de 3

4 som regel er udsolgte. Festivalerne er dermed også vigtige for at fastholde og imødekomme publikums interesse for den nye europæiske dramatik, når teatrene opfører forestillingerne på egne scener nationalt såvel som internationalt. Når stykker udveksles landene imellem, kan både form og indhold blive konfronteret med en anden social og kulturel kontekst, end stykket oprindeligt er skrevet i. Denne udveksling skaber ofte nye perspektiver på dramatikken og udfordrer til nye arbejdsmetoder på de enkelte teatre. Mange europæiske teatre fokuserer derfor på at opprioritere og styrke deres internationale netværk, hvilket bl.a. også er årsagen til, at dramatikerfestivalerne forsøger at præsentere flest mulige nationaliteter for på den måde at fremhæve mangfoldigheden indenfor ny dramatik. Festivalerne udgør dermed en platform, hvor instruktører, dramatikere, dramaturger, teaterchefer og forlæggere kan mødes, opleve og diskutere teater på tværs af landegrænser. Både festivaldeltagerne og ikke mindst publikum får et indblik i, hvordan teaterkulturen er i andre lande - til inspiration for alle! Arbejdsspørgsmål til kapitel 1: - Hvad kendetegner ny europæisk dramatik? - Hvordan forholder I jer til klassikere kontra ny dramatik? Hvilke forestillinger kunne I godt tænke jer at se i teatret? - Hvordan tror I, at vilkårene for ny dramatik ser ud i fremtiden? - Hvad er dramatikerfestivalernes force? 4

5 Kapitel 2: Uddannelsens indflydelse på instruktør, Therese Willstedts, teaterarbejde Det er den nyuddannede instruktør fra Statens Teaterskole, Therese Willstedt, som står bag iscenesættelsen af DET BLÅ, BLÅ HAV. Hun er samtidig uddannet danser og koreograf i 2004, og dette kapitel fokuserer på, hvordan uddannelserne påvirker hendes arbejde som instruktør. Ville hun f.eks. gribe arbejdet anderledes an, hvis ikke at hun havde haft en uddannelse? Eller har uddannelsen været altafgørende i forhold til hendes professionelle tilgang til teaterarbejdet? Kapitlet undersøger samtidig, hvilken betydning det har at have en uddannelse. Er det overhovedet nødvendigt? Og hvad kan en uddannelse i så fald bidrage med? Hvordan føles det at arbejde som nyuddannet hvilke fordele og ulemper er der? Kapitlet er udformet på baggrund af et interview med Therese Willstedt. Hendes svar sammenfatter konklusionerne på de spørgsmål, der stilles: Du er uddannet danser/koreograf tilbage i 2004 hvorfor valgte du efterfølgende at tage en uddannelse som instruktør? Jeg tror, at jeg altid har været sceneinstruktør inderst inde. Menneskelige relationer har altid optaget mig, og jeg kunne mærke, at jeg manglede at udforske disse relationer på andre måder end gennem dansen. Samtidig ville jeg også gerne udforske mit eget syn på verden og formidle denne viden videre til andre. Derfor begyndte jeg at arbejde med teater og tage en uddannelse som instruktør. Hvad er fordelene ved at have to uddannelser? Der er lige så mange fordele, som der er ulemper. Nogle af fordelene er, at jeg har været igennem to læringsprocesser, som både har udfordret mine tanker og udviklet mig som person. Jeg har fået en masse viden, som jeg ikke kunne have opnået et andet sted, og en masse værktøjer som jeg har lært at bruge. Man kan så efterfølgende selv vælge hvilke af dem, som man ønsker at benytte i arbejdet, og da jeg har taget to uddannelser, har jeg derfor fået flere værktøjer at vælge imellem. Hvordan supplerer de to uddannelser hinanden? Når man arbejder med teater, så fortæller man ofte historier om mennesker. Og et menneske er ikke kun ord og tanker eller krop og handling. Et menneske er derimod enormt komplekst og rummer det hele, og her hjælper begge uddannelser mig i arbejdet: Gennem uddannelsen som danser og koreograf har jeg fået en dybere indsigt i kroppen og dens sprog, mens uddannelsen som sceneinstruktør har givet mig en mere analytisk tilgang til menneskets psyke. Om Therese Willstedt: Therese Willstedt er født i 1984 i Sverige og uddannet danser/ koreograf fra Balletakademien i Göteborg 2004 og sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i København Med fysisk visuelt teater, danseteater og forumteater som speciale, har hun gennem de seneste ti år bl.a. arbejdet som koreograf på Växjö Stadsteater, og instruktørassistent på Stockholms Stadsteater og Drottningsholms Opera. Desuden har hun instrueret på Ystad Teater og Stockholms Stadsteater, inden hun i 2008 begyndte på Statens Teaterskole, hvor hun under sin uddannelse bl.a. har præsenteret iscenesættelser af Invasion! på Transformator på Aalborg Teater og en version af Jeanne d Arc, som i 2011 medvirkede i festivalen Körber Studio Junge Regie på Thalia Theater i Hamburg. I 2009 skabte hun desuden forumteatret My Life in the Old City i Jerusalem i samarbejde med Olof Palme International Center, samt performancen/installationen It maybe Mayday i samarbejde med scenograf Nathalie Mellbye under Cop15 i København. 5

6 Kunne du finde på at uddanne dig yderligere? Helt sikkert! Jeg elsker at udfordre mig selv og at lære nye måder at tænke på. Jeg kommer helt sikkert til at tage nogle kurser, som kan udfordre mit syn på livet, men ellers tror jeg, at jeg vil holde mig til den viden, som jeg er i besiddelse af nu og afprøve de værktøjer, som begge uddannelser har givet mig. Derfor skifter jeg ikke faglig retning foreløbig. På hvilken måde har uddannelserne inspireret dig i dit arbejde? De har ofte tvunget mig ud i situationer, som jeg slet ikke har haft lyst til, men det har været godt, fordi jeg dermed er blevet udfordret og tvunget ud af mine vante rammer. Især min sidste uddannelse har hjulpet mig til at blive mere modig, så jeg tør at tage flere chancer i mit arbejde. Tror du, at du ville have arbejdet på en anden måde/haft en anden stil, hvis ikke du havde taget de to uddannelser? Både ja og nej. Hver erfaring jeg har fået gennem uddannelserne har påvirket mig, så selvfølelig har de præget min måde at arbejde på. Men jeg er stadig mig, uanset hvad jeg har lært, og jeg tror, at det er dette mig, som danner grundlaget for min arbejdsstil. Angående min måde at arbejde på vil jeg sige, at jeg i dag bruger mange af de værktøjer, jeg har fået fra begge uddannelser, så selvfølelig ville jeg have arbejdet på en anden måde, hvis jeg ikke havde taget dem. Planlægger du arbejdet anderledes nu, hvor du ikke er underlagt skolernes forskellige krav? Ja, nu arbejder jeg efter min egen agenda! Jeg forsøger at finde ud af, hvordan jeg arbejder bedst. Jeg synes, at man skal have det godt og nyde sit arbejde, så det er det mål, jeg efterstræber. Desuden skal jeg også finde min egen arbejdsmetode en metode, der ikke ligner skolens. Så jeg skal finde ud af, hvordan jeg kombinerer mine uddannelser bedst muligt i arbejdet. Har du lært noget som instruktør, som du ikke kunne have lært uden uddannelsen på Statens Teaterskole? Jeg har lært, hvordan man samarbejder, og hvordan man som leder får det bedste frem hos sine medarbejdere. Hvilke fordele har det at være nyuddannet instruktør? Det føles som om, man har lov til at tage flere chancer, fordi man er ny, og man må godt mislykkes, så længe man er i gang med at undersøge og udforske teatret. Desuden er man ikke fastlåst i en comfort zone endnu, og det er positivt, fordi det muliggør en videre udvikling i teaterarbejdet. Hvilke ulemper er der ved at være nyuddannet? Du arbejder nok mere end, hvad der egentlig er nødvendigt, fordi du endnu ikke har fundet ud af, hvor meget energi du skal lægge i arbejdets forskellige aspekter. Man mangler ro og føler et dagligt forventningspres, som man skal lære at håndtere, men hvis jeg skal være ærlig, så kommer det forventningspres først og fremmest fra dig selv. 6

7 Arbejdsspørgsmål til kapitel 2: - Diskuter hvordan Therese Willstedt mener, at uddannelserne har hjulpet hende i teaterarbejdet? - Synes I, at uddannelse er nødvendig? Og er det nødvendigt indenfor kreative fag som teater? - Er det på arbejdsmarkedet en fordel at have flere uddannelser bag sig? - Diskuter fordele og ulemper ved at være nyuddannet på arbejdsmarkedet. - Hvilket teaterudtryk søger Therese Willstedt? - Hvad motiverer hende i hendes arbejde? - Hvordan tror I, man kan se hendes person, arbejdsmetode og stil i den færdige forestilling DET BLÅ, BLÅ HAV? 7

8 Kapitel 3: Unge og misbrug Dette kapitel tager udgangspunkt i det misbrugsmiljø, som personerne i DET BLÅ, BLÅ HAV befinder sig i for at belyse problemerne omkring unges misbrug af rusmidler (med fokus på alkohol og stoffer). For hvad vil det sige at have et misbrug? Hvordan påvirker det ens fysiske og psykiske tilstand? Hvor udbredt er misbrug blandt unge mennesker i dag? Hvordan forholder unge sig til rusmidler? Og hvilke behandlingsmuligheder findes der for misbrugere, som gerne vil have hjælp til at slippe sit misbrug? I DET BLÅ, BLÅ HAV kæmper hovedpersonen, Darko, med et alkoholmisbrug der, sideløbende med et indholdsløst liv i en betonghetto, er med til at forme en trist hverdag for ham og hans venner, hvor alkoholen ofte er den eneste måde, de kommer igennem dagene på. Darko har mistet lysten til livet, og troen på forandring forsvinder gradvist for ham igennem stykket. Egentlig vil han bare helst væk fra sit nuværende miljø: Væk herfra hvor folk tror at stjerner kun er noget der findes i eventyr. Jeg vil bare væk herfra. Og glemme alting Kun i mødet med pigen Motte, oplever Darko et midlertidig frirum, hvor følelser og troen på livet på den anden side af betonghettoen pludselig er til stede: Jeg har fornemmelsen af at kunne overleve alt, alt. Det ender godt. Vi er gode. Vi kan helbrede verden. Der er en udvej. En smule håb. Det er ikke meget, det er ret lidt. Men det er ikke forbudt at håbe. Der kan ikke ske noget ved at håbe. Jeg føler, jeg har lov at håbe igen Men troen på et andet liv forsvinder hurtigt, og det lykkes ikke for Darko at komme væk. Han er håbløst fanget i sit misbrug og forsumper i druk: Løber fordi bebyggelsens facade og bagom ned til vaskekælderen. Med 5-6 flasker. Dybt, dybt ind i bebyggelsen. Blok g står helt tom. Dér går jeg ind. Langt ind. Byggestøv, skimmelsvamp. Gamle, rustne afløbsrør. Fyrrum der ikke er i brug. Snavs, lede, fugt Darko forsøger enkelte gange at forstå, hvordan det hele er gået så galt for ham, og hvad meningen med livet er. Desværre finder Darko ingen svar, og håbløsheden overmander ham. Hvad er et misbrug: Begrebet misbrug dækker over et vedvarende skadeligt brug af psykoaktive stoffer som tobak, alkohol og stoffer. Psykoaktive stoffer ændrer ens sindstilstand, og misbruget udvikles over et stykke tid, hvor behovet for stofferne øges. Dette er årsagen til, at mange misbrugere udvikler afhængighed. Afhængigheden viser sig ved, at man får behov for større og større mængder af det pågældende psykoaktive stof. Misbrugere 8

9 bliver dårlige, hvis de ikke får stoffet, og det udvikler sig oftest til en daglig kamp for at skaffe stoffer nok, også selvom mange allerede har indset, at det er skadeligt for dem. Hjernens reaktion på psykoaktive stoffer: Men hvorfor er psykoaktive stoffer så farlige? Hvordan påvirker de hjernen? Og hvorfor reagerer kroppen så voldsomt ved indtagelse af dem? Grunden til at de psykoaktive stoffer har så stor indflydelse på kroppen skyldes især deres påvirkning af hjernen. Hjernen styrer vores sanser, tanker, hukommelse, humør, følelser, bevægelser og handlinger. For at bevare kontrollen over alt dette, gør hjernen brug af kemiske signalstoffer, og det er her, problemet opstår, da rusmidler som alkohol og stoffer er bygget op på en måde, der ligner hjernens egne signalstoffer. Dette er årsagen til, at hjernen påvirkes gennem indtagelse af psykoaktive stoffer. Stofferne aktiverer nemlig det, der kaldes belønningssystemet, som er de områder i hjernen, der giver os oplevelsen af lyst og tilfredshed. Belønningssystemet er samtidig centralt for vores sociale adfærd, og oftest har folk, der har indtaget for mange psykoaktive stoffer derfor svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. Ved vedvarende brug af stoffer ændres belønningssystemet, og man begynder at ændre adfærd f.eks. ved at udvise aggressivitet. Det er i stoffernes påvirkning af belønningssystemet, at man finder forklaringen på, hvorfor man udvikler afhængighed. Den pågældende person får nemlig lyst til Om narkotika: Narkotika bruges som betegnelse for de psykoaktive stoffer, der er forbudte. Stofferne kan inddeles i tre kategorier: - De der virker sløvende (hash, heroin) - De der virker stimulerende (amfetamin, kokain, ecstasy, khat) - De der giver hallucinationer (LSD, meskalin) at gentage de handlinger, der føles tilfredsstillende, og misbruget vokser dag for dag, fordi kroppen hele tiden kræver flere og flere rusmidler for at opnå en tilfredsstillende virkning, som efterhånden udebliver, jo flere rusmidler der indtages. I DET BLÅ, BLÅ HAV er Darkos misbrug så langt ude, at han ikke længere kan skelne dagene fra hinanden: Jeg er ikke ret god til at tænke. Jeg drikker. Jeg drikker mig lam. Jeg drikker så meget at min hjerne vender vrangen ud. Jeg drikker til jeg bliver forpustet og hakker i det. Jeg drikker så meget at dagene flyder sammen. Et kæmpestort, mørkegråt ocean af tid og rum. Og dér ligger jeg og svømmer rundt. Druk, druk, druk Misbruget styrer Darkos liv, og han kan ikke komme fri af det. Desuden er unge mennesker også mere udsatte for påvirkningen af rusmidler, idet hjernen først er fuldt udviklet i 20-årsalderen. Unges hjerner er derfor mere skrøbelige, hvilket medfører, at de bliver lettere påvirket og har sværere ved at styre rusen. Aktuelle tal vedrørende alkohol- og stofmisbrug 1 : Men hvor galt står det egentlig til med unges alkohol- og stofmisbrug? Hvor meget er ubegrundede fordomme, og hvor meget er sandt? Dette afsnit fokuserer på misbrug af alkohol og stoffer på baggrund af en række statistikker og undersøgelser, som kan give en god fornemmelse af den aktuelle situation blandt 1 De fleste undersøgelser er baseret på Sundhedsstyrelsens forskningsresultater blandt unge (primært i alderen år) inden for de seneste ti år. Derfor skal betegnelsen aktuel ikke opfattes som værende tal fra 2012, ligesom undervisningsmaterialet benytter sig af flere forskellige undersøgelser dog primært foretaget af Sundhedsstyrelsen. Se venligst kildelisten bagerst i undervisningsmaterialet hvoraf det fremgår, hvilke kilder kapitlet er skrevet ud fra. 9

10 unge og deres forhold til disse rusmidler. Først oplyses der nogle generelle tal for hvert af de to misbrug efterfulgt af diverse undersøgelsesresultater. Generelle tal vedrørende alkoholmisbrug: I dag har ca danskere et skadeligt alkoholforbrug, som er behandlingskrævende. Det anbefales, at børn under 16 år ikke drikker alkohol, mens de unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke højst fem genstande ved samme lejlighed. De seneste tal viser, at hver dansker over 14 år i snit drikker 11,1 liter ren alkohol om året. 24,3 % af danskere over 15 år drikker over lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse (7/14 genstande ugentligt for kvinder/mænd), mens 10,6 % af danskere over 15 år drikker over højrisikogrænsen (14/21 genstande ugentligt for kvinder/mænd) børn vokser i dag op i en familie med alkoholproblemer. Undersøgelser om unge og alkohol: Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser af de åriges livsstil er der påvist en stigning i antallet af skolebørn, der drikker. Der er tale om en stigning for begge køn i alle fem aldersgrupper, men det er især blandt de årige piger, at stigningen er markant. Denne negative udvikling påvirker de unges trivsel, hæmmer hjernens udvikling og øger risikoen for at udvikle et alkoholproblem senere i livet. Undersøgelsen påviser samtidig, at forældrene har en afgørende betydning for deres børns alkoholvaner, da det oftest er dem, som er med til at forsyne børnene med alkohol. Situationen kompliceres yderligere, hvis forældrene selv kæmper med et alkoholmisbrug, som det er tilfældet med Darkos mor i DET BLÅ, BLÅ HAV. Darko fortæller: Somme tider kan jeg se hende stå og svaje oppe på altanen min mor. Og så taler jeg med hende. Det går helt fint. Hun er så stenet og stiv af druk at en virkelig samtale nok ville lyde omtrent sådan her... Darko forklarer herefter, hvor umuligt det er at føre en samtale med sin mor, fordi misbruget har bevirket, at hun ikke længere kan forholde sig til den virkelige verden. Problemet med alkoholmisbruget blandt unge bliver ikke mindre af, at danskere i sammenligning med unge i andre europæiske lande drikker langt mere og hyppigere. Stigningen blandt de unges alkoholforbrug er især beklagelig, da man i perioden oplevede en nedadgående tendens. Positivt er det imidlertid, at debutalderen for indtagelse af alkohol er højere, end den har været i tidligere år. Generelle tal vedrørende stofmisbrug: Ca danskere har i dag et stofmisbrug. Stofmisbrug er hvert år skyld i knap 300 danskeres død. Reelt er tallet større, da mange stofmisbrugere dør af sygdomme opstået som følge af deres misbrug. Stofmisbrugere har 15 gange større risiko for at dø end ikke-misbrugere i samme aldersgruppe. 10

11 Gennemsnitsalderen for en misbruger er 36 år. På danske hospitaler og skadestuer behandles misbrugere årligt på grund af forgiftninger, mens der på de psykiatriske hospitaler bliver behandlet ca personer for en psykisk sygdom, der er relateret til stofmisbrug. Hvert år sigtes ca personer for narkotikarelateret kriminalitet. Undersøgelser om unge og stoffer: Det anslås, at 40 % af de årige har prøvet at ryge hash (som er det mest udbredte stof), mens det kun er lidt over 10 % i den samme aldersgruppe, som har prøvet at tage et andet illegalt stof. Det er overvejende drenge, der tager stoffer hele 38 % af de adspurgte drenge havde prøvet modsat kun 18 % af pigerne. Siden slutningen af 1990 erne har stoffer været en naturlig del af de unges livsstil, men inden for de sidste ti år, har der heldigvis været en stagnation i yderligere udbredelse af stoffer blandt unge. Mange unge tror, at deres venner ryger og drikker langt mere, end det er tilfældet. Dette resulterer i, at de fleste ofte eksperimenterer med stoffer og alkohol i forsøget på at ligne deres kammerater. Samtidig er der en tendens til, at unge overdriver deres forbrug af rusmidler, når de taler med deres venner. Dette er med til at skabe en forestilling om, at store mængder af rusmidler er en acceptabel del af ungdomskulturen. Anskaffelse af stoffer: De fleste unge ved, hvor man kan købe stoffer. En nylig undersøgelse blandt elever i 9. klasse påviste, at 80 % af de adspurgte mente, at de sagtens ville kunne skaffe hash (50 % med lethed, 30 % med noget besvær) på steder som diskoteker, caféer, lokale pushere eller via bekendte. Til gengæld er andre stoffer mindre tilgængelige. Her mente kun 25 % af de adspurgte, at de let ville kunne skaffe f.eks. amfetamin og ecstasy, mens 50 % vurderede, at det næsten var umuligt. De fleste der ryger hash for første gang har ikke selv købt det, men fået det gennem venner eller familie. Behandlingsmuligheder/oplysningsarbejde: Mange unge har aldrig prøvet at tage stoffer, men stort set alle har fået det tilbudt. Derfor er det vigtigt, at de unge er velinformerede om brugen af stoffer og dets konsekvenser. Oplysningsarbejdet udmønter sig bl.a. i forskellige websites, der informerer om stofmisbrug og rådgiver de unge, som enten selv kæmper med et misbrug eller er pårørende. En del skoler har med succes afholdt klasse- og forældremøder, hvor rusmidler diskuteres, da underviserne, via deres daglige kontakt med eleverne, ofte er nogle af de første til at bemærke, hvis enkelte elever begynder at ændre Narkoloven: Ifølge den danske narkolovgivning er det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde stoffer. Der er tale om internationale narkotikalove, som er bestemt i FN, og som stort set alle verdens lande har accepteret. Det betyder, at større ændringer i lovgivningen skal træffes i samarbejde med andre lande. Overtrædelse af narkoloven straffes i Danmark med bøde eller fængsel og strafudmålingen afhænger af stoftype, mængde og den konkrete sag. 11

12 adfærd. Følgende er en liste over nyttige websteder med mulighed for hjælp og information i forbindelse med unges misbrug: - Siden er oprettet af Sundhedsstyrelsen og informerer om stoffer. Sitet er primært beregnet til unge, men også undervisere der ønsker at tage emnet op kan drage stor nytte af hjemmesiden. Bl.a. kan der downloades undervisnings-relaterede pjecer, som lærerne frit kan benytte og lade sig inspirere af. Der findes også en test, hvor eleverne kan teste sin viden om stoffer. - Hjemmesiden er Danmarks største offentlige rusmiddelsite for unge. Netstof.dk tilbyder information om stoffer, en brevkasse, samt en ung til ung side, hvor de unge kan kommunikere om deres problemer. Målet er at hjælpe unge, der er på vej ind i et misbrug af rusmidler. - Hjemmesiden tilbyder sms-rådgivning om hash, alkohol og stoffer. Smash.dk ligger i krydsfeltet mellem behandling og forebyggelse. Smash.dk ønsker at give de unge et frirum, hvor der er tid til dialog og refleksion, og hvor unge kan hjælpes til at komme i kontakt med lokale behandlingstilbud. - Indeholder en oversigt over adresser på steder, hvor unge og pårørende kan få rådgivning og støtte til at komme ud af eventuelle misbrug. Hjemmesiden indeholder også en oversigt over de forskellige rusmidler og deres virkning. Uturn.dk fokuserer samtidig på, hvordan man som forælder bedst kan hjælpe sit barn. - Landsforeningen Lænken har arbejdet med alkoholafhængighed siden 1960 og driver i dag et stort antal ambulatorier over hele landet. Folk kan komme ind fra gaden og få en uformel snak med medarbejderne. Mange af Lænkens frivillige er selv tidligere misbrugere, hvilket muliggør en større forståelse for misbrugernes situation. Lænkens mål er at oprette et alkoholfrit netværk, hvor afhængighedsproblemerne kan diskuteres åbent og uden fordømmelse. Arbejdsspørgsmål til kapitel 3 - om unge og misbrug: - Hvad karakteriserer et misbrug? - Hvorfor er det er så svært at komme ud af et misbrug? - Hvad er et psykoaktivt stof? - Hvordan påvirker de psykoaktive stoffer hjernen? - Hvorfor tror I, at antallet af børn og unge, der drikker, er stigende? - Hvilken betydning har forældre og venner i forhold til unges misbrug? - Hvordan ville I reagere, hvis en af jeres venner fik et misbrug? - Hvorfor overdriver unge deres forbrug af rusmidler, når de taler med deres venner? - Hvor kan man hente hjælp som pårørende til en misbruger? - Ville I have let ved at skaffe stoffer? - Hvad tror I, man kan gøre for at begrænse alkohol- og stofmisbruget blandt unge? Arbejdsspørgsmål til forestillingen, DET BLÅ, BLÅ HAV, i relation til dens behandling af emnet misbrug: - Hvem synes I har det største misbrug Darko, Elle eller Motte? - Hvad symboliserer titlen DET BLÅ, BLÅ HAV? - Er Darko et offer, eller er hans misbrug selvforskyldt? - Hvor stor en indflydelse tror I, at Darkos mor har haft på sin søns misbrug? - Hvad tror I er grunden til, at Darko vælger at ødelægge sit liv med alkohol? 12

13 - Hvilket liv er det, som Motte drømmer om? Og vil hun opnå det? Kildeliste: Undervisningsmaterialet er udarbejdet af cand.mag. i Teater og Performance Studier, Michelle Steen Nielsen for Husets Teater/Teater Nordkraft, og kan benyttes i forbindelse med flere fag for elever i gymnasiet samt 10. klasse og daghøjskoler. Følgende kilder er brugt i udformningen af materialet: Kapitel 1: Goethe-Institut Dänemark: Husets Teater: Berliner Festspiele: Kapitel 2: Kapitlet er baseret på eget interview med instruktør Therese Willstedt, august Kapitel 3: Lænken: Sundhedsstyrelsen: + Netstof: Smash: U-turn: Idéer til videre læsning om unge og misbrug: Breumlund, Anne og Hansen, Inger Bruun: Alkoholmisbrug og social indsats, Hans Reitzels Forlag, 2010 Green, Jørgen: Stofmisbrugets ABC, Forlaget Grifo, 2006 Lumbye, Jørgen: Brug og misbrug, Forlaget Hovedgaden, 1998 Schøler, Erik: Jeg har brug for dig!, Forlaget Drama, 2009 (skuespil om unge) Stoffer og natteliv, red. af Margaretha Järvinen, Jakob Demant og Jeanette Østergaard, Hans Reitzels Forlag,

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk MANIFEST 2083 Af Christian Lollike sort-hvid.dk Manifest 2083 En forestilling om, hvordan Anders Behring Breivik ser sig selv Den stærkt debatterede forestilling MANIFEST 2083 er en monolog af Sort/Hvids

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK 1. ALKOHOL OG NERVER Niveau De gymnasielle uddannelser dele af materialet kan også bruges på erhvervsuddannelser og produktionsskoler. Fag Biologi (Niveau B) eller som del af tværfagligt forløb. Kilde

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik 2009-2012. Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012. Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG

Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik 2009-2012. Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012. Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG Rusmiddelpolitik For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012 Ishøj Kommune Rusmidler er et emne, som de fleste af os kan tale med om. Det kan være egne erfaringer fra festerne i ungdomsårene eller velbehaget

Læs mere

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Med speciale i nyudvikling af 3D hologram scenografi sætter Lars Egegaard Sørensen et helt særligt præg på enhver forestilling, han er tilknyttet

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere