Forslag. Teknik & Miljø -

Transkript

1 Forslag Teknik & Miljø -

2 Kolofon: Bornholms Regionskommune; Marts 2014 Udarbejdet af: Layout & Tryk: Journalnummer: Sagsbehandler: Kortbilag: Teknik & Miljø Teknik & Miljø P Helle Thers Kort & Matrikelstyrelsen 1

3 St. Risegård St. Risegård Risevej Østermarie Ejendomsnummer: CHR nr CVR nr P-nr Mobilnr paeregaard@dlgtele.dk 11-Miljøgodkendelse til St. Risegård So- og smågriseproduktion Godkendelsesdato: 2

4 Indholdsfortegnelse Miljøgodkendelse til St. Risegård Generelle vilkår Vilkår vedrørende drift og indretning Vilkår vedrørende årsproduktion Vilkår vedrørende information og ændringer på ejendommen Vilkår vedrørende produktionsanlægget Staldinventar- og drift Ventilation Rengøring af staldanlæg Lugt Vilkår vedrørende gyllebeholdere Gødningsopbevaring Gyllehåndtering Spildevand og overfladevand Uheld og risici Støjkilder Skadedyr Støv Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier Olie Affald Sprøjtemidler og medicin Vilkår om udspredningsarealer Vilkår vedrørende bedst tilgængelige teknologi/renere teknologi Vilkår vedrørende tilsyn, kontrol og egenkontrol Godkendelsens forudsætninger miljøteknisk beskrivelse Beskrivelse af produktionsanlægget og bedriftens arealer Ansøger og ejerforhold Husdyrbruget Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold

5 6.3.1 Landskabelig placering af St. Risegård St. Risegårds placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mm Ejendommens bygningsanlæg Produktionsanlægget Ejendommens husdyrhold Opbevaringskapacitet Produktion af husdyrgødning Ejendommens opbevaringsanlæg Bedriftens landbrugsjord Harmoniareal Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug Energi Energi (El og olie) Vand Gødning Husdyrgødning Foder og foderopbevaring Såsæd Kemikalier og pesticider Fleksibilitet Forventede reststoffer og emission fra anlægget Husdyrgødning Kvælstofudvaskning Overfladevand Nitratklasse Grundvand nitratfølsomt område Fosfor Ammoniakfordampning Lugtemission Vedvarende lugtkilder Periodiske lugtkilder Støvemission Støjkilder Vedvarende støjkilder Periodiske støjkilder Lys

6 9.9 Transport Intern transport Ekstern transport Fluer og skadedyr Spildevand Affald Olie- og kemikalieaffald Animalsk affald Risici Egenkontrol Husdyrbrugets ophør Vurderinger Vurdering af produktions miljøpåvirkning Kvælstofpåvirkning Overfladevand Grundvand Vandløb og søer Fosforudledning Ammoniakdeposition til naturarealer Pesticidpåvirkning Påvirkning af bilag IV arter Vurdering af ressourceforbrug og affaldshåndtering Vurdering af lugt-, støv-, støj-, flue-, transport- og lysgener Vurdering af anvendelse af bedste tilgængelige teknik Samlede ammoniakemission fra produktionen i forhold til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi for svinebesætninger Vurdering af hensynet til de landskabelige værdier Vurdering af tiltag ved ophør af husdyrbruget Samlet konkluderende vurdering

7 20 Generelle forhold Nabohøring Bilag 1 Kort med angivelse af 3-områder og EU-habitatområder i forhold til St. Risegård og dens udspredningsarealer Bilag 2 Udspredningsarealer beliggende i nitratklasse Bilag 3 Anlægstegning Bilag 4 Beredskabsplan Bilag 5 - Egenkontrolprogram 6

8 Miljøgodkendelse til St. Risegård Bornholms Regionskommune giver hermed godkendelse i henhold til om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer. Svineproduktionen på St. Risegård kan udvides fra 550 årssøer og producerede smågrise (7,3-32 kg) svarende til 206,7 DE til 650 årssøer, producerede smågrise (7,3-32 kg) og salg af smågrise ved 7,3 kg samt produktion af 350 polte fra 50 til 107 kg. Der ansøges således om en produktion på 249,1 DE totalt i søer og smågrise og polte, hvilket medfører at der kræves en 11-miljøgodkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven. I forbindelse med udvidelsen på St. Risegård skal der ikke opføres nye bygninger eller opbevaringsanlæg, idet eksisterende stalde renoveres. 1 Generelle vilkår Denne godkendelse omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen St. Risegård, Risevej 9, 3751 Østermarie. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktion vedrørende CHR nr , og ejendommen er desuden knyttet til CVR nr samt P-nr Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelses af godkendelse. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: - Når besætningen er nået op på 249,1 dyreenheder - Besætningens/produktionens størrelse den XXXX (2 år efter godkendelsens dato) Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb XX måned Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. I denne godkendelse er der indarbejdet fleksibilitet i forhold til besætningssammensætningen og fleksibilitet i forhold til ind- og afgangsvægt på slagtesvinene. Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i Denne godkendelse skal være kendt af den daglige driftsansvarlige og andet personale med tilknytning til husdyrbruget. 7

9 1.1 Vilkår vedrørende drift og indretning Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene. Klimatiske forhold fx meget høje temperaturer kan medføre at grise gøder i et større areal af stien Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at unødigt spil undgås i videst muligt omfang Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 1.2 Vilkår vedrørende årsproduktion Svinebruget tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 249,1 DE, der fordeler sig med til 650 årssøer med salg af grise ved 7,3 kg og produktion af smågrise (7,3-32 kg) samt 350 polte kg. Det tillades, at fordelingen mellem søer, smågrise og polte varierer indenfor de maksimale 249,1 DE. Inden for dette produktionsniveau tillades afvigelser i afgangsvægt på smågrisene samt indgangsvægten af poltene, så længe det maksimale antal DE ikke overskrides. Fodringsvilkår Der skal foreligge dokumentation for, at der ved fodring af søerne maksimalt anvendes 1600 FE totalt pr årsso med et gennemsnitligt proteinindhold på 128 g råprotein/fe (gælder ved 35 grise pr årsso). Ammoniakemissionen kan dog også overholdes ved alternativet: Anvendelse af 1639 FE pr årsso med et gennemsnitlig proteinindhold på 128 g råprotein/fe (gælder ved 39 grise pr. årsso). Det lave proteinindhold i foderet kan opnås idet der anvendes en foderblanding til de diegivende søer og en anden til de drægtige søer. Dokumentationen skal dække mindst en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar det efterfølgende år. Dokumentationen skal være i form af fx effektivitetskontrol. 1.3 Vilkår vedrørende information og ændringer på ejendommen Ændring i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommune inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændringer/udvidelse kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. 8

10 1.3.2 De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. Godkendelsens forudsætninger (miljøteknisk beskrivelse) og miljøvurderingen tager udgangspunkt i de udbringningsarealer, der fremgår af kortbilag 1. Det samlede udspredningsareal udgør 401,13 ha, se tabel 1 nedenfor. Der må udbringes husdyrgødning på de arealer på den pågældende bedrift som fremgår af bilag 1. Tabel 1: Udspredningsarealer til produktionen på St. Risegård Ejerforhold Adresse Matrikel Ejet Ejet Ejet Ejet Ejet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Pæregård Gudhjemvej Gudhjem Risegård Risevej Østermarie Præstegaden Østermarie Melstedvej 20B 3760 Gudhjem Bølshavnvej 8B 3740 Svaneke Stangevej Gudhjem Stangevej Gudhjem Kobbevej Gudhjem Bobbevej Gudhjem Stavehøl Gudhjem Sigtevej Gudhjem Bølshavn a, 57 c Østerlarsker 30,9862 ha 16a, 16d, 16l, 16q Østermarie 81,5352 ha 84i Østermarie 13,9313 ha 8i, 54b, 62c Østerlarsker 82,3450 ha 214l, 93o Østermarie 16,0258 ha 53a, 53b, 119dh Østerlarsker 24,2186 ha 1a, 1ao, 1e Østerlarsker 178,6243 ha 5d, 5i, 54c, 82, 87b, 87c, 90 Østerlarsker 12,0517 ha 71a, 71c, 71e, 71f, 71g, 71h, 71i, 124d Østerlarsker 28,1613 ha 13a, 3ad, 3n, 12bm, 13f, 65e Øterlarsker 63,5830 ha 1ah, 1f Østerlarsker 20,8899 ha 125a, 93g Østermarie 4,0100 ha Mark nr og samlet areal 20 + delvis 21 27,52 ha 10, 11, 12, 13, 14 70,09 ha 22 13,98 ha 30, 30-1, 30-2, 30-3, 31, 32, 33, delvis 21, delvis ,66 ha 15 13,65 ha Delvis 23, ,59 ha 24, 24-1, 24-2, 25, 25-1(delvis 3), 26, 26-1, 29, 29,1, 29-2, 36, ,06 ha Delvis 23, delvis 21-1, 28, ,83 ha 34, 34-1, 34-2, 35 21,85 ha 37, 37-1, 38, 38-3, 38-4, 39, 40, 40-1, ,42 ha 41, 41-1(delvis 3), ,44 ha 15-2, ,01 ha 9

11 Svaneke Ændringer af udspredningsarealet, skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, der vurderer, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare end de nuværende. Anmeldelse af nye arealer er 1. august forud for det planår, hvor arealerne ønskes anvendt. 2 Vilkår vedrørende produktionsanlægget 2.1 Staldinventar- og drift Der skal etableres overbrusningsanlæg ELLER højtryksanlæg, hvor staldluften tilføres forstøvet vand i samtlige stalde. I stalde til smågrise, avls- og slagtesvin taget i brug efter 1. juli 2000 er det et lovkrav, at der til grise over 20 kg opsættes overbrusning eller andre foranstaltninger, der giver grisene mulighed for køling. ( 4 i lov nr. 256 af 8. marts 2013 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin). 2.2 Ventilation Ventilatorer skal renholdes og rengøres inden hver indsætning af nyt hold dyr. Nævnte skal fremgå af egenkontrol journal Rengøring af staldanlæg Der skal opretholdes en god staldhygiejne. Bygninger, anlæg og omgivelser skal renholdes, således at lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende. 2.4Lugt Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentlig større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Vilkår vedrørende gyllebeholdere Umiddelbart efter udkørsel af gylle fra gyllebeholderen skal gyllebeholderen tilføres snittet halm, således gylleoverfladen er dækket af et betydeligt lag halm indtil flydelaget dannes efter 1-2 uger. 2.5 Gødningsopbevaring Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder på husdyrbruget 2.6 Gyllehåndtering Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, der ikke lever op til 18 i bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, 10

12 ensilage m.v., skal dette foretages under konstant opsyn, således at evt. brud straks opdages og pumpningen i så fald afbrydes Såfremt der ved en eller flere af gyllebeholderne er etableret fast pumpeudstyr, skal elinstallationen indrettes, så at pumpen ikke kan startes utilsigtet Hvis der er monteret fjernbetjent pumpeudstyr på en eller flere af gyllebeholderne, skal der være monteret en anordning, der sikre at pumpen slår fra automatisk, når der er pumpet, hvad der svarer til indholdet af en gyllevogn. Der kan alternativt etableres en anordning, som sikrer, at pumpen kun kan startes, når der står en gyllevogn under udløbet og at der kun kan pumpes en mængde svarende til en gyllevognfuld. 2.7 Spildevand og overfladevand Tagvand kan ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere et veldimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller sø (kræver særskilt tilladelse) Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og anvendes i henhold til reglerne for husdyrgødning i bekendtgørelse for husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 915 af 27. juni 2013 ) Vask af maskiner og redskaber uden gødningsrester skal ske på fast vaskeplads. Vaskevandet kan, mod særskilt tilladelse, udledes til dræn, dog skal vandet forinden udløbet gennemgå rensning i et veldimensioneret sandfang og en godkendt olieudskiller Al vask af maskiner, redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester og sprøjte skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske jf. bekendtgørelse for husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 915 af 27. juni 2013 ). 2.8 Uheld og risici Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: 112 eller Bornholms Politi, tlf.: Der er udarbejdet en beredskabsplan for St. Risegård som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Denne beredskabsplan skal vedligeholdes så oplysningerne i den altid er opdateret Såfremt planen ikke foreligger på tidspunktet, hvor godkendelsen meddeles, skal den indsendes til tilsynsmyndigheden senest én måned efter meddelelse af godkendelsen. 2.9 Støjkilder Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: 11

13 Mandag-fredag Kl (8 timer) Lørdag Kl (7 timer) Alle dage Kl (1 timer) Lørdag Kl (4 timer) Alle dage Kl (½ timer) Alle dage Kl Maksimal værdi Søn- og helligdag Kl (8 timer) 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkår nr ikke kan overholdes. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. I våde høst år kan behovet for tørring af korn og andre afgrøder være så stort, at det er nødvendigt at lade blæserne kører i døgndrift. Særligt ved køling af korn kan det være nødvendigt at gøre det om natten, da temperaturen om dagen er for høj til, at der kan køles Skadedyr Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Bekæmpelsen skal desuden foretages på tilsynsmyndighedens forlangende Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) Støv Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier Olie Olietanke skal stå på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og som minimum være overdækket med et halvtag. 12

14 Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spil kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Olie skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening. Affald Arealerne omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald Affald skal opbevares og bortskaffes efter BOFA I/S s regulativer Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af BOFA I/S s affaldsregulativ (haveaffald) Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter BOFA I/S s regulativer Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container (større dyr under kadaverkappe og løftet over jorden, således at der er luftcirkulation under dyrene) eller lignende og placeres på afhentningsplads umiddelbart foran den østligste del af haven for enden af privatvejen, således at der i tidsrummet indtil afhentning ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr Affald bør sorteres i containere opstillet på ejendommen Olie- og kemikalieaffald skal opbevares i egnet emballage og skal stå på støbt areal. Oplagspladsen skal være under tag. Sprøjtemidler og medicin Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som særligt affald og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer Lægemiddelrester og brugte kanyler skal bortskaffes via autoriserede kanaler som fx kommunale modtageordninger. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af indlægssedlen i pakningen Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb. 13

15 Medicinrester og rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olie- og kemikalieaffald. 3 Vilkår om udspredningsarealer På bedriftens arealer (se bilag 1 og 2) må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 288,58 DE pr. planår (1/8 til 31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,39 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år fx i form af de indsendte gødningsregnskaber. (Dette vilkår træder dog først i kraft fra godkendelsesdatoen og således skal der ikke de første år kunne fremvises gødningsregnskaber, som dokumentere dette 5 år tilbage i tiden). Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som fx affald. 4 Vilkår vedrørende bedst tilgængelige teknologi/renere teknologi 4.1 Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stalde og gødningsopbevaring. 4.2 Ved erstatning af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at erstatningen sker til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 4.3 Anlæg der er særligt energiforbrugende, fx ventilations- og mælkekølingsanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt. Vedligeholdelse af staldanlæg 4.4 Ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (staldinventar, ventilationsanlæg eller lignende) skal den valgte løsning leve op til bedste tilgængelige teknik (BAT). Arbejdet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, der vurderer, om kravet om BAT er opfyldt. Arbejdet må ikke påbegyndes, inden kommunen har givet skriftlig tilladelse til dette. 5 Vilkår vedrørende tilsyn, kontrol og egenkontrol 5.1 På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 5.2 Der skal føres journal over dato og aktivitet vedr. udspredning af gylle og sprøjtning i marken. Journalen skal kunne forevises på forlangende af tilsynsmyndigheden. 5.3 Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affaldet bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 5.4 Ved driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning, som indebærer fare for forurening, skal forskrifterne i beredskabsplanen følges. Den driftsansvarlige har pligt til at afværge følgerne af uheld bedst muligt. 5.5 Dokumentation i form af forpagtnings- og overførelsesaftaler om husdyrgødning (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 14

16 Godkendelsens forudsætninger miljøteknisk beskrivelse 6. Beskrivelse af produktionsanlægget og bedriftens arealer 6.1 Ansøger og ejerforhold St. Risegård, Risevej 9, 3751 Østermarie ejes og drives af Jacob Svendsen. Ejendommen drives som en konventionel svineproduktion med so- og smågrisehold.. Udover St. Risegård ejer og driver Jacob Svendsen Pæregård, Gudhjemvej 44, 3760 Gudhjem, hvorpå der er slagtesvin. 6.2 Husdyrbruget I 2008 er der opnået en godkendelse på at udvide produktionen fra 550 årssøer og smågrise (7,2-30 kg) til 550 årssøer, smågrise (7,2-30 kg) og slagtesvin ( kg), svarende til en udvidelse fra 206,47 til 361,84 DE (gammel dyreenhedsberegning). Der er ikke udvidet med produktion af slagtesvin og godkendelsen er således ikke udnyttet. Der er i 2012 anmeldt og opnået tilladelse til 550 årssøer og producerede smågrise (7,3-32 kg), svarende til i alt 206,7 DE iht. ordningen for udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde. Derfor er der som tilladt nudrift taget udgangspunkt i en produktion på 550 årssøer og smågrise (7,3-32 kg). Efter udvidelsen vil so- og smågriseproduktionen komme til at omfatte 650 årssøer, producerede smågrise (7,3-32 kg) og salg af smågrise ved 7,3 kg samt produktion af 350 polte fra 50 til 107 kg, hvilket svare til 249,1 DE. 6.3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold I henhold til Regionkommuneplan 2009 er St. Risegård placeret i landzone, og nærmeste byzone er lokaliseret omkring Østermarie, som ligger ca. 2,0 km sydvest for St. Risegård. Det nærmeste sommerhusområde er beliggende ved Bølshavn ca. 3,3 km sydøst for ejendommen og nærmeste samlet bebyggelse er beliggende ved Glappevej/Risevej. Nærmeste enkeltbeboelse uden for samlet bebyggelse uden landbrugspligt er beliggende ca. 340 m fra St. Risegård.. I nærområdet til St. Risegård er der ingen områder i landzone, som i lokalplaner er udlagt til boligformål, blandet bolig eller erhverv. Idet der ikke opføres nye bygninger eller opbevaringsanlæg til husdyrgødning på St. Risegård i forbindelse med udvidelsen, vil afstandene til de forskellige elementer ikke ændre sig. Nogle steder er afstandene mindre end de lovbefaledes i henhold til nuværende lovgivning, men dette skyldes, at disse afstandskrav først er indført efter hovedparten af St. Risegård er opført Landskabelig placering af St. Risegård Landskabeligt er St. Risegård placeret ud til Risevej, som er en offentligvej. Nærmest Risevej ligger ejendommens have og de ældste staldbygninger. Gårdens stuehus er placeret mod syd og omgivet af en sydvendt have. Vest for den ældre del af ejendommen ligger maskinhallen og nord for de ældre staldbygninger ligger so- og klimastald. Nord og vest for ejendommen er der åbne marker, som dels grænser op til en mindre skov og dels gennemskæres af Saltunavej. Mod syd er der ligeledes åbne marker og mod øst afgrænses ejendommen af Risevej. Området omkring St. Risegård er et landbrugslandskab, hvor kombinationen af åbne marker, med spredte mindre skove og levende hegn giver et varieret landskabsbillede. Nordøst og øst for St. Risegård ligger to øvrige gårde, som St. Risegård knytter sig til og sammen fremtræder disse tre gårde som en lille samlet bebyggelse i landskabet, så ingen af dem virker som dominerende elementer i landskabet. 15

17 6.3.2 St. Risegårds placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mm. Naturbeskyttelsesloven indeholder en generel beskyttelse af en række markante landskabselementer. Loven indeholder desuden forbud mod at ændre tilstanden inden for de beskyttede naturtyper ( 3 områder), herunder bebyggelse af arealerne. Museumsloven indeholder et forbud mod ændring af sten- og jorddiger samt selve fortidsmindet. Lokalisering i forhold til byggelinjer: Kirkebyggelinie: Nærmeste kirkebyggelinie er udlagt omkring Østermarie Kirke, som ligger mere end 1 km fra St. Risegård. Skovbyggelinie: Nærmeste skovbyggelinie på St. Risegård er placeret ca. 250 m mod nordøst, og ejendommen er placeret i et område, hvor der ikke er restriktioner i forhold til skovrejsning. Fortidsmindebeskyttelseslinie: De nærmeste fortidsminder er i forhold til St. Risegård placeret henholdsvis ca. 420 m mod syd og 500 m mod østsydøst. Strandbeskyttelseslinie: Ejendommen er ikke beliggende indenfor strandbeskyttelseslinje. Der er mere end 900 m til nærmeste strandbeskyttelseslinje. Søbyggelinie: Ejendommen er ikke beliggende indenfor søbyggelinje Interesseområde: Nord og øst for St. Risegård forefindes et interesseområde for naturbeskyttelse. Selve ejendommen er dog ikke beliggende inden for dette område. Beskyttede jord- eller stendiger: Nærmeste dige findes i skovbryn ca. 460 m vest for ejendommen. Ingen diger berøres i forbindelse med det ansøgte projekt. Fredede områder: Nærmeste fredede område er lokaliseret 700 m nord for St. Risegård. Der er tale om en fredning, som drejer sig om bygningsregulering. Lokalisering i forhold til kulturhistoriske værdier Kulturmiljøområde: St. Risegård og tilhørende udspredningsarealer er ikke beliggende inden for kulturmiljøområder Lokalisering i forhold til naturområder: Beskyttet naturområder ( 3 områder): I området omkring St. Risegård er der registeret søer, overdrev, enge og strandenge. Der er ingen overdrevsarealer inden for meter af ejendommen, nærmeste overdrev er beliggende ca. 1,2 km fra ejendommen. Der findes et engareal beliggende 1,2 km sydøst for St. Risegård. Der er ikke registeret moser eller heder inden for m af St. Risegård. Nærmeste vandhul er beliggende i gårdens have. Risebæk løber ca. 300 meter vest for St. Risegård. Denne å strækning er omgivet af en skovbræmme. Nord for ejendommen er et mindre skovområde hvor der vokser blegblå anemone. Habitatområder: St. Risegård er beliggende ca. 800 m fra Habitatområde 213 (Randkløve Skår). Nærmeste udspredningsareal til habitatområde er mark 15, som er beliggende umiddelbart op til habitatområde H161 Gyldenså. Afstand til andre habitatområder fra udspredningsarealerne er større end 700 m. Anlægget er ikke beliggende indenfor lavbundsarealer. Afstand til arealer indenfor kategori 2 natur: Der forefindes ikke kategori 2 natur indenfor en afstand af 2 km fra St. Risegård. Lokalisering i forhold til drikkevandsinteresser: Områder med drikkevandsinteresse: Ingen udspredningsarealer er beliggende inden for områder med drikkevandsinteresser. 16

18 Områder med særlige drikkevandsinteresser: Ingen udspredningsarealer er beliggende ingen for områder med særlige drikkevandsinteresser. Nitratfølsomme grundvandsområder: Ingen arealer er beliggende i nitratfølsomme områder. Nitratklasse i forhold til overfladevand: En del af udspredningsarealerne på Bølshavnvej 8B og ved Savmøllevej er beliggende i områder, hvor overfladevand afvander til nitratfølsomme områder Ejendommens bygningsanlæg Ejendommen består af en oprindelig 4-længet ejendom med et stuehus dels hvid kalket dels opført i bindingsværk. De ældste staldbygninger er hvid kalkede, mens so- og klimastald fra 2004 er opført i betonelementer med norsk marmor og hvor øverste del af gavlfacaderne er mørkere grå og tagene er lysegrå eternitplader. Maskinhallen er opført i rød og hvide stålplader og med gråt eternit tag. Alle bygninger er opført i umiddelbar nærhed af den oprindelige ejendom, og udover stalde og maskinhal findes der på ejendommen silo, garage og gylletanke, se anlægstegning bilag Produktionsanlægget Kort beskrivelse af de enkelte bygninger. Bygninger navngivet som på anlægstegning: Løbe drægtigheds- og farestald: Bygningen er opført i Bygningen måler ca 60 x 41 m og har ifølge BBR et areal på 2457 m 2. Bygningen er opført i betonelementer og med gråt eternittag Smågrisestald: Bygningen er opført i Bygningen måler ca 28 x 34 m og har ifølge BBR et areal på 919 m 2. Bygningen er opført i betonelementer og med gråt eternittag. Maskinhal: Bygningen er opført i Bygningen måler ca. 20 x 42 m og har ifølge BBR et areal på 825 m 2. Bygningen er opført i stålplader med eternittag. Poltestald, Ny foderlade, smågrisestald: Bygningen er oprindelig opført til fedesvin. Bygningen er fra 1978 men er ombygget sidenhen og ændres delvist igen i forbindelse med denne ansøgte udvidelse. Bygningen måler ca 14,5 x 95 m og har ifølge BBR et areal på 1364 m 2. Bygningen er opført i sten og med eternittag. Foderrum: Bygningen er opført i Bygningen måler ca. 16 x 50 m og har ifølge BBR et areal på 862 m 2. Bygningen er opført i mursten og med eternittag. 6.5 Ejendommens husdyrhold Ejendommens husdyrhold består af svin. St. Risegård er på nuværende tidspunkt godkendt til en besætning på 206,7 dyreenheder fordelt på 550 årssøer og producerede smågrise (7,3-32 kg). I forhold til beregninger og vurderinger af udvidelsen på St. Risegård er der således taget udgangspunkt i denne produktion. Fordelingen af antal af dyr og dyreenheder på dyrekategori før og efter udvidelsen på St. Risegård fremgår af tabel 2. 17

19 Tabel 2: Fordelingen af dyr og dyreenheder (DE) på kategori før og efter udvidelsen på St. Risegård Dyrekategori Før udvidelse Efter udvidelse Antal DE Antal DE Årssøer , ,16 Smågrise (7,3,32 kg) , Polte (50-75 kg) , Opbevaringskapacitet Opbevaringskapaciteten af husdyrgødning skal være tilstrækkelig i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen Produktion af husdyrgødning Al husdyrgødningen fra besætningen opsamles i form af gylle. Mængden er beregnet i henhold til gældende lovgivning og normer for de dyrekategorier besætningen er sammensat af. Tabel 3 angiver den producerede mængde husdyrgødning før og efter udvidelsen på St. Risegård. Tabel 3: Produktion af husdyrgødning før og efter udvidelse Før udvidelsen Efter udvidelsen Ejendom gylle m 3 gylle m 3 St. Risegård Ejendommens opbevaringsanlæg I tabel 4 er angivet, hvor meget opbevaringskapacitet, der er på St. Risegård. Tabel 4: Opbevaringsanlæg til husdyrgødning Beholder Kapacitet i m3 Byggeår Seneste Overdækningstype beholderkontrol Gyllebeholder flydelag Gyllebeholder flydelag Gyllebeholder flydelag Forbeholder Fast låg forbeholder Fast låg Der er opbevaringskapacitet til 9,2 måneder. Opbevaringskapaciteten ligger lige i underkanten idet der må regnes med en lidt større gyllemængde end normen, idet der anvendes vaskevandsmængder i den øvre ende af normniveauet. I beregning af opbevaringskapaciteten er der ikke inkluderet kapacitet i gyllekanalerne, og hvis der opstår behov vil der være mulighed for at opbevare en del af gyllen i gyllelagunen beliggende på ansøgers anden ejendom Pæregård, Gudhjemvej 44, 3760 Gudhjem. 6.7 Bedriftens landbrugsjord Bedriftens landbrugsjord består af ejede og forpagtede arealer samt aftalearealer. Arealerne fremgår af nedenstående tabel 5. 18

20 Tabel 5: Udspredningsarealer til produktionen på St. Risegård Ejerforhold Adresse Matrikel Ejet Ejet Ejet Ejet Ejet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Pæregård Gudhjemvej Gudhjem Risegård Risevej Østermarie Præstegaden Østermarie Melstedvej 20B 3760 Gudhjem Bølshavnvej 8B 3740 Svaneke Stangevej Gudhjem Stangevej Gudhjem Kobbevej Gudhjem Bobbevej Gudhjem Stavehøl Gudhjem Sigtevej Gudhjem Bølshavn Svaneke 57a, 57 c Østerlarsker 30,9862 ha 16a, 16d, 16l, 16q Østermarie 81,5352 ha 84i Østermarie 13,9313 ha 8i, 54b, 62c Østerlarsker 82,3450 ha 214l, 93o Østermarie 16,0258 ha 53a, 53b, 119dh Østerlarsker 24,2186 ha 1a, 1ao, 1e Østerlarsker 178,6243 ha 5d, 5i, 54c, 82, 87b, 87c, 90 Østerlarsker 12,0517 ha 71a, 71c, 71e, 71f, 71g, 71h, 71i, 124d Østerlarsker 28,1613 ha 13a, 3ad, 3n, 12bm, 13f, 65e Øterlarsker 63,5830 ha 1ah, 1f Østerlarsker 20,8899 ha 125a, 93g Østermarie 4,0100 ha Mark nr og samlet areal 20 + delvis 21 27,52 ha 10, 11, 12, 13, 14 70,09 ha 22 13,98 ha 30, 30-1, 30-2, 30-3, 31, 32, 33, delvis 21, delvis ,66 ha 15 13,65 ha Delvis 23, ,59 ha 24, 24-1, 24-2, 25, 25-1(delvis 3), 26, 26-1, 29, 29,1, 29-2, 36, ,06 ha Delvis 23, delvis 21-1, 28, ,83 ha 34, 34-1, 34-2, 35 21,85 ha 37, 37-1, 38, 38-3, 38-4, 39, 40, 40-1, ,42 ha 41, 41-1(delvis 3), ,44 ha 15-2, ,01 ha Harmoniareal Harmoniarealet er defineret som det nødvendige areal til udspredning af husdyrgødning. For en svineproduktion må der maksimalt udspredes 1,4 DE/ha. 19

21 Harmoniarealet kan sikres gennem ejede og forpagtede arealer samt arealer med husdyrgødningsaftaler. Til harmoniarealet kan medregnes arealer, hvor der er en afgrøde, som har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium. Der kan kun medregnes arealer, der kan og må udspredes husdyrgødning på. Jacob Svendsen ejer og forpagter 401,13 ha udspredningsareal. En del af de ejede og forpagtede arealer (23,95 ha) er beliggende i områder udpeget som nitratklasse 1. På de ejede/forpagtede arealer må der derfor som gennemsnit maksimalt tilføres husdyrgødning svarende til 1,39 DE pr. ha. Der planlægges maksimalt anvendt 1,38 DE/ha. 7 Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug 7.1 Energi Der anvendes energi til opvarmning af stalde, gyllepumpning, belysning og ventilering af staldene samt til opvarmning af stuehuset Energi (El og olie) Det nuværende elforbrug udgør ca kwh årligt. Indeholdt i elforbruget er endvidere privatforbrug til stuehus. Dette anslås til at udgøre ca kwh. I forbindelse med udvidelsen af produktionen på St. Risegård forventes det årlige elforbrug øget med ca kwh det vil sige til kwh. Stigningen skyldes primært ventilation i ny stald til smågrise, øget brug af varmelamper samt øget forbrug til foderfremstilling og udfodring. El anvendes på ejendommen primært til ventilering, belysning og varmelamper. Der anvendes endvidere el til fodring og gyllepumpning. Energiforbruget til korntørring er begrænset, idet der kun tørres frø på ejendommen, og samtidigt kan tørringsbehovet variere meget fra år til år alt efter vejret. Varmebehovet på ejendommen er hovedsageligt i klimastalden. Der har tidligere været et forbrug på ca liter fyringsolie. Efter ibrugtagning af et nyt flisfyr er anvendelsen af fyringsolie udfaset. Det forventes at behovet for varme kun øges i begrænset omfanget. Det årlige forbrug af flis anslås i ansøgt drift at komme til at udgøre ca. 280 m 3. Der anvendes ligeledes flis til opvarmning af ejendommens stuehus. Til udtørring af smågrise- og faresektionerne benyttes en varmekanon. Der er et forbrug i nudrift på ca l diesel pr. år. Der forventes at forbruget kun øges i begrænset omfang efter udvidelsen. Energiteknologi på anlæg På St. Risegård er der energibesparende tiltag i form af optimering af ventilationsanlæg, så disse kører optimalt og ikke bruger mere energi end nødvendigt. Ventilationsindtag og afkast rengøres efter hvert hold grise. Det sikres desuden, at anlægget er indstillet korrekt iht. dyrenes behov. Der er ikke planer om at udskifte ventilationsanlægget i de forskellige staldafsnit før det er nedslidt. I fare- og smågrisestalden anvendes de såkaldte hundehuller i forbindelse med overdækningerne. Det sikrer en højere temperatur i grisenes lejeareal og dermed muligheden for at reducere temperaturen i staldrummet. Herved opnås en besparelse i el til varmelamper i farestalden og flis til opvarmning i smågrisestalden. 20

22 Varmerørene til fremføring af varmen fra fyret er isolerede. Transport af foderemner sker mekanisk hvilket er meget mere energibesparende end lufttransport. I drægtighedsstalden kommer der dagslys ind i stalden via ovenlyset og dette er med til at reducere brugen af kunstig belysning i staldafsnittet. Der er luxstyring. 7.2 Vand Der anvendes offentligt vand til både husholdning og ejendommens husdyrhold. Drikkevandet til ejendommens dyrehold udgør det største vandforbrug. Før udvidelsen anvendes m 3 vand, som fordeler sig således: 170 m 3 til husholdningen m 3 til drikkevand til svinene 800 m 3 til vask af stalde 480 m 3 til overbrusning Efter udvidelsen er det forventet, at der vil skulle anvendes m 3. Fordelt på: 170 m 3 til husholdningen m 3 til drikkevand til svinene 850 m 3 til vask af stalde 515 m 3 til overbrusning Vandteknologi på anlæg For at spare på vandet til rengøring iblødsættes stalden forud for vask. Derved skal der anvendes mindre vand til den endelige rengøring. Der benyttes en vaskerobot til vask i fare- og smågrisesektionerne. Denne er monteret med en almindelig højtryksrenser og vasker efter et forprogrammeret program. Vaskerobotten kan rengøre %, hvorfor en efterskylning er nødvendig. Vandforbruget til vask ligger i den høje ende i normintervallet. Overbrusningsanlægget i staldene styret af samme anlæg, som det der styrer ventilationen, så overbrusningshyppighed og -varighed afpasses løbede til temperaturen. Anlæg til vandforsyning i staldene tjekkes løbende, således at der ikke opstår unødig vandspild. Vandforbruget aflæses hver måned. 7.3 Gødning Afgrødernes behov for næringsstoffer dækkes med husdyrgødning og handelsgødning. Der anvendes gødning i henhold til Plantedirektoratets normer for afgrødernes kvælstofbehov og udnyttelseskravet til kvælstof i husdyrgødningen. Ved planlægning af afgrødernes gødningsbehov tages der desuden hensyn til husdyrgødningens forventede udnyttelse i praksis samt jordens reserver af kvælstof, fosfor og kalium Husdyrgødning Niveauet for tildeling af husdyrgødning til arealerne efter den planlagte udvidelse vil være 1,38 DE/ha i gennemsnit på det totale udspredningsareal. Det tilstræbes, at husdyrgødningen udbringes på tidspunkter, 21

23 hvor afgrøden er i vækst og hvor den giver læ og skygge, således at ammoniakfordampningen i forbindelse med udspredningen af gyllen minimeres mest muligt og udnyttelsen øges. 7.4 Foder og foderopbevaring Foderet er tilsat fytase, hvilket mindsker behovet for fosfor i foderet og dermed udskillelsen af fosfor fra dyrene. Der indgår syntetiske aminosyrer i foderet, hvilket muliggør at indholdet af protein i foderblandingen kan optimeres til at svare så godt som muligt til dyrenes behov. Dog optimeres tilsætning af syntetiske aminosyrer også ud fra økonomiske hensyn, idet anvendelse af mange syntetiske aminosyrer specielt af visse typer, vil gøre foderet uforholdsmæssigt dyrt. Alle dyrene fodres med tørfoder og der udfodres efter foderplan. Der benyttes to foderblandinger til søerne hhv. en drægtigheds- og en diegivningsblanding, derved kan proteinindholdet i foderet optimeres. Det betyder, at foderblandingerne er tilpasset dyrenes behov for næringsstoffer, hvilket sikrer en reduktion i udskillelse af kvælstof fra dyrene. Smågrisene fodres restriktivt den første periode efter fravænning for at mindske risikoen for diarré efter fravænning. Dette øger dog samtidig risikoen for, at grisene mister tilvækst, hvorfor foderstrategien nøje tilpasses sygdomsniveauet i besætningen. I smågriseperioden skiftes der foderblanding én eller flere gange. Tidspunktet for foderskift tilpasses så foderets indhold af næringsstoffer passer til det vægtinterval, grisene får blandingen i. Fodret optimeres løbende i henhold til produktionskontrollens resultater. Foder opbevares i siloer ved blanderiet. Foderblanderi og møllerianlæg er placeret i forbindelse med oprindelige staldanlæg. Møllerianlægget er indrettet med filter til støvopsamling. Foder opbevares i siloer samt i foderlade. Der opbevares ikke ensilage og lignende foder på ejendommen. Halm opbevares på anden ejendom og overføres løbende til St. Risegård 7.5 Såsæd Forbruget af såsæd er uafhængigt af udvidelsen af svineproduktionen på St. Risegård, idet mængden alene afhænger af det drevne areals størrelse. 7.6 Kemikalier og pesticider Der opbevares ikke pesticider på ejendommen. 8 Fleksibilitet Der meddelelses fleksibilitet i forhold til afgangsvægten af smågrisene samt indgangsvægten af poltene så længe antallet af DE ikke overskrides. Desuden meddelelses fleksibilitet i forhold til vilkår for fodereffektivitet således at kombinationen af anvendte antal FE pr årsso og proteinindholdet ikke overstiger det i ansøgningen anvendte sammenholdt med antal fravænnede grise/årsso. Der meddelelses endvidere fleksibilitet i forhold til at kunne modtage op til det maksimale antal DE/ha, som er beregnet til 1,38 DE/ha ud fra at 23,95 ha er beliggende i nitratklasse 1 ud af det samlede areal på 401,13 ha udspredningsareal 22

24 9 Forventede reststoffer og emission fra anlægget 9.1 Husdyrgødning I forbindelse med en husdyrproduktion vil der være et afkast af husdyrgødning indeholdende primært kvælstof, fosfor og kalium. Det er specielt kvælstof og fosfor, der kan påvirke det omgivende miljø. I tabel 7 er angivet mængden af husdyrgødning samt dennes indhold af kvælstof og fosfor før og efter udvidelsen. Tabel 7: Afkast af husdyrgødning N & P før og efter udvidelsen Produktion totalt til Kg N Kg P udspredning eller Biokraft Før Efter Før Efter Gylle til udspredning , , , , Kvælstofudvaskning Overfladevand Nitratklasse En del af bedriftens udspredningsarealer er beliggende i område klassificeret som Nitratklasse 1, hvilket betyder, at kvælstof reduktionspotentialet i området er maksimalt 50 %. Reduktionspotentialet er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der kommer fra rodzonen og den mængde nitrat, der ender i vandområdet. I Nitratklasse 1 må der som udgangspunkt ikke tildeles mere end 85 % af den husdyrgødningsmængde, der er gældende i forhold til de generelle harmoniregler. For St. Risegård betyder dette, at den maksimale belastning på arealerne beregnes til 1,39 DE/ha. Der vil efter udvidelsen tildeles maksimalt 1,38 DE/ha i gennemsnit på det totale udspredningsareal Grundvand nitratfølsomt område Ingen udspredningsarealer tilknyttet produktionen på St. Risegård er beliggende i nitratfølsomme områder i forhold til grundvand. 9.3 Fosfor Ingen af udspredningsarealerne tilknyttet produktionen på St. Risegård er beliggende i områder, der afvander til Natura 2000 områder, som er overbelastet med fosfor. Udbringningsarealerne pålægges derfor ingen restriktioner i forhold til fosforbelastning jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 9.4 Ammoniakfordampning Ved en husdyrproduktion kan der være fordampning af ammoniak fra stalde, husdyrgødningslagre samt ved udspredning af husdyrgødningen. Størrelsen af ammoniakfordampningen er afhængig af produktionens størrelse samt af staldtypen, lagertypen samt tidspunkt og teknik til udbringningen af husdyrgødningen. Ejendommen er ikke beliggende inden for bufferzone I eller II, dvs. at der ikke inden for 1000 meter af St. Risegård findes naturarealer omfattet af kravet om bufferzoner. En række naturarealer omkring ejendommen og udspredningsarealerne er besigtiget. Beregninger af ammoniakemission er beregnet i det elektroniske ansøgningsskema jf. kravet i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Den samlede ammoniakemission fra anlægget er beregnet til 2.706,31 kg N/år og meremissionen fra anlægget er beregnet til 377,05 kg N/år. Meremissionen af ammoniak beregnes altid, og ved meremissionen forstås den samledes ansøgte emission fra stald og lager fratrukket nudrift emissionen. Kravet om 30 % reduktion på ammoniakudledningen er opfyldt, se afsnit Lugtemission Lugtemission stammer fra staldene samt fra husdyrgødningssystemerne inklusiv opbevaringsanlæggene (vedvarende lugtkilder). Desuden forekommer lugtemission ved udbringning af husdyrgødningen (periodiske lugtkilder). 23

25 9.5.1 Vedvarende lugtkilder For de vedvarende lugtkilder beregnes en lugtgeneafstand. Uden for denne lugtgeneafstand må lugtgenerne fra husdyrholdet anses som værende ubetydelige. Lugtgeneafstandene er beregnet ved hjælp af FMKvejledningen og i henhold til den nye lugtvejledning. Lugtemissionen fra et produktionsanlæg stammer fra staldanlægget samt fra gyllebeholdere. I husdyrgodkendelse.dk beregnes lugtemissionen fra staldanlægget ud fra antal kg grise på stald til et givent tidspunkt. Ved producerede smågrise og 6,67 hold pr. stiplads vil der maksimalt være smågrise på stald ad gangen, svarende til det maksimale antal stipladser i eksisterende stald (2300) og i den del af gammel farestald som ombygges til klimastald (400 stipladser). For at nå op på den ansøgte produktion på smågrise skal effektiviteten være høj idet der i så fald vil skulle produceres næsten 6,7 grise/stiplads. Da grisene indsættes kontinuerligt vil gennemsnitsvægten for grise, der indsættes ved 7,3 kg og sælges ved 32 kg være 19,65 kg. Lugtemissionen er for smågrise grise på henholdsvis 210 LE (gamle lugtenheder) og 380 OUe (nye lugtenheder). For søer er lugtemissionen på 60 LE (gamle lugtenheder) og henholdsvis 16 OUe for søer i løbe- og drægtighedsstald og 72 OUe (nye lugtenheder) for søer i farestald med delvist fastgulv. For poltene er lugtemissionen på delvis fast gulv 150 LE (gamle lugtenheder) og 300 OUe (nye lugtenheder) I systemet beregnes lugtemissionen ud fra det indtastede antal stipladser som i dette tilfælde er: 650 sostipladser, smågrisestipladser og 75 poltestipladser ( kg). Fordelingen af stipladser til søerne er sket efter 70%/30% modellen. I dette tilfælde betyder det en overestimering af lugtgenerne idet det fakiske antal farestier på St Risegård kun er 168 hvilket kun er ca. 25%. Tabel 10: Geneafstand for lugt angivet i hele antal meter Beregningsmodel Geneafstand Geneafstand til boligområde i byzone/sommerhusområde NY 457,44 Geneafstand til byzone i øvrigt og samlet bebyggelse NY 262,04 Geneafstand til boliger uden for samlet bebyggelse NY 144,66 Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (enkeltbeboelse på landet) er beliggende ca. 335 m fra anlægget mod vest, hvilket er ca. 2,3 gange afstand i forhold til den beregnede geneafstand. Nærmeste samlede bebyggelse er beliggende ca. 535 m fra nærmeste staldbygning mod syd (Risevej 7). Der er ca. 2 km til nærmeste byzone som er Østermarie Periodiske lugtkilder Udbringning af husdyrgødning foregår primært om foråret. Der køres husdyrgødning fordelt over ca. 6 uger om året. En del af husdyrgødningen nedfældes eller nedbringes i jorden kort efter udspredning, hvilket minimerer lugtgenerne. 9.6 Støvemission I forhold til støv og støjgener er ejendommen beliggende 105 m fra nærmeste nabobeboelse (Risevej 11), hvorfor der ikke vil forekomme gener i form af støv og støj for omkringboende. Transport til og fra ejendommen sker ikke forbi naboer og der vil kun være begrænset øget transport til og fra ejendommen. Den øgede transport vil hovedsageligt være i form af transport af husdyrgødning til ansøgers arealer beliggende væk fra St. Risegård. 9.7 Støjkilder Der skelnes mellem vedvarende og periodiske støjkilder, da vedvarende støjkilder bidrager væsentligt mere til den samlede støjbelastning fra anlægget end de periodiske støjkilder. 24