F O A F A G O G A R B E J D E. 16 tanker om barndom fra Rousseau til Broström. Jette Rantorp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O A F A G O G A R B E J D E. 16 tanker om barndom fra Rousseau til Broström. Jette Rantorp"

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E 16 tanker om barndom fra Rousseau til Broström Jette Rantorp

2 Illustration: Otto Dickmeiss Tekst og ide: Jette Rantorp Grafisk tilrettelægning: Joe Anderson Tryk: FOAs trykkeri: 2009 ISBN nr.:

3 Indhold Forord Tilbage til Naturen Jean-Jacques Rousseau ( ) Ikke alt det kæleri Immanuel Kant ( ) Børnehave-manden Friedrich Fröbel ( ) Levende ord døde bogstaver Christen Kold ( ) Learning by Doing John Dewey ( ) Ikke uden kærlighed Rudolf Steiner ( ) Børn vil arbejde ikke lege Maria Montessori ( ) Frihed frem for alt Alexander Sutherland Neill ( ) Ingen klynkeri Anton Semjonowitch Makarenko ( ) Børn vil allerhelst arbejde Célestin Freinet ( ) Et barn har hundrede sprog Loris Malaguzzi ( ) Håbets pædagogik Paulo Freire ( ) Frihed og landluft Sofie Rifbjerg ( ) Det kompetente spædbarn Daniel N. Stern (1934) Mange intelligenser Howard Gardner (1943) Struktur i passende mængde Stig Broström (1945) Litteratur

4 4

5 Forord To menneskeopfindelser kan man sikkert anse for de vanskeligste af alle: regeringskunsten og opdragelseskunsten, erklærede den tyske filosof Immanuel Kant for cirka trehundrede år siden. Selv gjorde Kant sig især tanker om opdragelseskunsten ligesom mange store tænkere har gjort det, siden Jean-Jacques Rousseau i 1700-tallet lancerede barndommen som et livsafsnit med egne normer og egen værdi. For hvad skal børn bruge barndommen til? Skal de lege, lære eller arbejde? Skal de have absolut frihed, eller skal de være underkastet struktur og autoritet? Hvad er de optimale betingelser for, at børn udvikler deres potentiale og får et godt og indholdsrigt liv til gavn sig selv og fællesskabet? Denne bog præsenterer 16 pædagogiske tænkere med hver sit bud på den gode barndom. De kommer fra mange forskellige steder i verden, nogle fra totalitære regimer, andre fra demokratiske lande. Men de har én ting til fælles: De har alle i et eller andet omfang påvirket dansk børnehavepædagogik. Juni 2009 Jette Rantorp 5

6 Tilbage til naturen Rousseau skrev sin opdragelsesroman Émile for 250 år siden men hans pædagogiske principper har også bud til moderne opdragere. Af naturen er mennesket godt. Og det bedste, man som opdrager kan give et barn er frihed, troen på sig selv og muligheden for at følge sin nysgerrighed og gøre sine egne erfaringer. I dag virker disse betragtninger ikke så fremmede og overraskende. Men da den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseau fremsatte dem i sin opdragelsesroman Émile i 1762, vakte de voldsom forargelse. Bogen blev brændt på bålet, og Rousseau selv måtte flygte fra Frankrig, hvor han boede, for at undgå at blive arresteret og smidt i fængsel. For det var i oplysningstiden, hvor forstanden og den formelle lærdom var i højsædet, og man havde en stærk tro på fornuften. Altså en tid helt anderledes end vor egen... eller? Egentlig ikke. Det er tankevækkende at betragte nutidens barndom og opdragelse med Rousseaus øjne. For uanset om man i et og alt kan tilslutte sig hans ideer eller ej, må man konstatere, at det han så for 250 år siden, ikke har ændret sig meget. Og at hans pædagogiske principper også har bud til moderne opdragere. Lad dem hoppe, løbe og råbe Rousseau var ikke modstander af fornuften, men han var først og fremmest fortaler for det naturlige. Dét skulle præge barndommen, som han mente havde en værdi i sig selv og ikke bare var en forberedelse til voksenlivet. Derfor havde han kun foragt til overs for vor pedantiske undervisningsmani, som går ud på at lære børn, hvad de meget bedre kunne lære af sig selv. For eksempel at gå! Intet er mere tåbeligt end den umage, man gør sig, for at lære børn at gå, som om man nogensinde havde set et voksent menneske, der på grund af sin ammes forsømmelighed ikke kunne gå! skriver Rousseau. Nej, Émile skal hverken have gangkurv eller ledebånd, forsikrer han. Så snart han kan sætte den ene fod foran den anden, skal han kun støttes på brolagte steder. For naturen har midler, som skal styrke barnets legeme og få det til at vokse. Og at modarbejde dem er en dødssynd: 6

7 Jean-Jacques Rousseau ( ) Født i Schweiz, men levede det meste af sit liv i Frankrig. Moderen døde lige efter hans fødsel, og han voksede op med sin far. Kom i lære som kobberstikker og havde skiftende jobs som huslærer, musiklærer og nodeskriver og levede i det hele taget et omflakkende liv. Har blandt andet skrevet selvbiografien Bekendelser, opdragelsesromanen Émile og bogen Samfundspagten, som blev ideologisk grundlag for den franske revolution. 7

8 Man må ikke tvinge et barn til at sidde stille, når det vil gå, eller til at gå, når det vil sidde stille De skal have lov til at hoppe, løbe og råbe så meget de har lyst. Alle deres bevægelser skyldes krav fra deres konstitution, som stræber efter at blive stærk. Hvordan er det nu lige, det harmonerer med tidligere skolestart og den udbredte tilbøjelighed til at fragte børn i klapvogne, selvom de udmærket selv kan gå? En lektion i smerte Den bevægelsesfrihed, Rousseau vil give sin elev Émile, har selvfølgelig omkostninger. Men det er kun godt, mener hans lærer. Min elev vil tit få skrammer til gengæld vil han altid være glad. Hvis Deres børn får færre stød, er det sagtens fordi de er under stadig tvang, altid under opsyn og derfor altid i dårligt humør, skriver Rousseau og fortsætter: Før man drister sig til at opdrage et menneske, må man have opdraget sig selv til menneske. Jeg er slet ikke ivrig for at undgå, at Émile bliver såret. Det er i den alder, man skal tage de første lektioner i mod og indse, at når man uden frygt bærer de lettere smerter, kan man gradvis øve sig i at tåle de store. Og når man laver en masse indretninger, som skal værne barnet mod smerter, bliver barnet som voksen hjælpeløst og tror sig døden nær ved den mindste rift, mener Rousseau. Så det er vigtigt, at barnet ikke bliver ømskindet og græder bare fordi, det har fået en bule i hovedet eller næseblod eller skåret sig fingeren. Hvis et barn er så forkælet, at det græder for ingenting, skal jeg snart ved at lade det skrige forgæves få den kilde til at tørre ud. Så længe det græder, går jeg ikke hen til det, men jeg styrter til, så snart det tier. Men ikke med rædslen malet i ansigtet. For det vil bare forskrække barnet yderligere. Fornuft er målet ikke midlet Rousseau kan virke rå i sin holdning til barndommens knubs, men han siger også, at naturen har skabt små børn, for at man skal elske og hjælpe dem. Men forældrenes kærlighed kan overdrives for eksempel ved at indpode barnet 8

9 flere fornødenheder, end det i virkeligheden har. Det sikreste middel til at gøre et barn ulykkeligt er at vænne det til at få alt, hvad det peger på, advarer Rousseau. For når det bliver voksent og opdager, at det ikke kan få alt, vil det synke hen i håbløshed og tro, at det slet intet kan opnå. Om små børn, der optræder som konger i familien, har Rousseau denne kommentar: Hvad er mere stødende og naturstridigt end at se et herskesygt barn kommandere sine omgivelser og anlægge herskertonen overfor alle ja, overfor dem af hvem barnet er så afhængigt, at det ville omkomme, hvis de forlod det. Og om den fornuftige snak med barnet, som også på Rousseaus tid havde tilhængere, men som han mente førte til genstridige og disputerelystne børn: Hvis børn forstod fornuft, behøvede de ingen opdragelse. En god opdragelses mesterstykke er et fornuftigt menneske, og så vil man opdrage et barn med fornuft! Det er at begynde med slutningen. Inspirationen til sine teorier fik Rousseau på sine hyppige vandreture i naturen. Sine egne fem børn sendte han nemlig på hittebørnshospitalet, så snart de var født. Noget han senere bitterligt fortrød, og som fik ham til at skrive i Émile: Den, der ikke kan opfylde en faders pligt, har ikke ret til at blive det. 9

10 Ikke alt det kæleri Kant var ikke i tvivl: De rigtige opdragelsesprincipper er evigt gyldige og kan gøre menneskeheden lykkelig. Mennesket bliver kun menneske gennem opdragelse. Men det skal ikke være lejlighedsvise irettesættelser og sporadiske formaninger. Nej, opdragelsen skal være planmæssig, konsekvent og bygge på indsigt og pædagogikken må derfor udvikles til en videnskab. Det mente den tyske filosof Immanuel Kant, som i 1770erne holdt forelæsninger over praktisk børneopdragelse på universitetet i Königsberg. For selvom han var kritisk overfor oplysningstidens grænseløse tro på fornuft og erfaring som kilder til sandheden, var han dog barn af sin tid. Således var han ikke i tvivl om, at det er muligt at fastlægge opdragelsesprincipper, som er evigt gyldige, og at man ved en forbedring af opdragelsen fra generation til generation kunne skabe en lykkeligere menneskeslægt. Som han sagde: Bag opdragelsen øjner man den store hemmelighed angående den menneskelige naturs fuldkommenhed. Vildskaben skal tæmmes Men som så mange andre indså også Kant, at det med opdragelse ikke er så let endda. To menneskeopfindelser kan man sikkert anse for de vanskeligste af alle: regeringskunsten og opdragelseskunsten, sagde han. Alligevel dristede han sig til at opstille fire områder, som opdragelsen måtte tage sig af: Disciplinering, kultivering, civilisering og moralisering. Med disciplinering mente Kant simpelthen, at man skulle forhindre det dyriske og uhæmmede i mennesket i få overtaget. Vildskaben skulle tæmmes. Kultiveringen bestod i belæring og undervisning. At barnet (og hermed mente Kant drengen, for piger var udenfor pædagogisk rækkevidde) blev dygtigt og lærte nyttige færdigheder for eksempel at læse og skrive. Ved civilisering forstod han gode manerer og evnen til at begå sig, blive afholdt og få indflydelse. Da lærer mennesket både at bevæge det borgerlige samfund i retning af sine mål og at begå sig i det borgerlige samfund. Og endelig bestod moraliseringen i at fremkalde en sådan karakter hos barnet, at det kun ville vælge sig gode formål. 10

11 Immanuel Kant ( ) Født i Königsberg i Tyskland, hvor han studerede filosofi og senere blev magister, doktor og professor i logik og metafysik. Arbejdede i sine unge dage som huslærer. Kant regnes for en af oplysningstidens største tænkere, men var kritisk overfor tidens ubegrænsede tro på fornuften. Skrev blandt andet Kritik der reinen Vernunft og Kritik der praktischen Vernunft samt Über Pädagogik en samling af hans forelæsninger om børneopdragelse, som blev udgivet i

12 Moraliseringen var vigtig for Kant. Men vigtigst var dog disciplineringen, for som han sagde: Den, der ikke er disciplineret, er vild, og vildskaben lader sig ikke afskaffe, hvis den først har slået rod. Ikke uden tvang Selvom Kant anbefalede, at man i opdragelsen gik frem med klogskab, velvilje og tålmodighed, erkendte han, at opdragelse ikke kunne ske uden en vis tvang. Og det var pædagogikkens store dilemma, syntes han, for han var ligesom Rousseau tilhænger af frihed: Hvordan kultiverer jeg friheden, hvor der er tvang? Jeg skal vænne min elev til at tåle en tvang mod hans frihed og skal samtidig selv vejlede ham i at bruge sin frihed godt. Hans råd var, at man i den tidligste barndom lod barnet være frit bare det ikke skadede sig selv eller stod i vejen for andres frihed. At man viste det, at man kun kunne nå sine mål ved også at lade andre nå deres mål. Og at man gjorde barnet klart, at tvang var nødvendig for, at det engang kunne blive frit og uafhængigt af andres omsorg. God opdragelse er netop det, alt godt i verden udspringer af. Blandt andet af den grund foretrak han den offentlige opdragelse frem for den private. For i skolen lærer barnet at måle sine kræfter og erfarer, hvordan andres ret begrænser én. Men derudover var han også opmærksom på det, vi i dag kalder den sociale arv at den private opdragelse kunne reproducere typiske familiefejl. Som han sagde: Det største og vanskeligste værk, et menneske kan give sig i kast med, er opdragelsen; thi den rette pædagogiske indsigt beror på den rigtige opdragelse, og den rigtige opdragelse beror på den rette pædagogiske indsigt. Derfor kan opdragelsen kun avancere i små skridt. Den bedste børneleg Som ægte oplysnings-filosof gik Kant ind for det, der er gavnligt og nyttigt. Han understregede, at skolens lærdom ikke bare skulle sigte på den kommende eksamen, men på livet. Og at opdragelsen ikke kun skulle have nutiden men en bedre fremtid som mål. 12

13 Han var stærkt imod børns romanlæsning, som han mente førte til sværmeri og tankeløshed. Og han afskyede enhver form for drillende, pjattende og kælende opdragelse. En fast og lige kurs ad middelvejen var hans ideal, og han ville formentlig have kastet op, hvis han havde oplevet alle de kærtegn og jeg elsker dig, som nutidens børn får fra deres forældre. At gøre læring til leg var bestemt heller ikke hans kop te. Han anså det for vigtigt, at børn lærte at arbejde, og da der i arbejdet altid ligger en vis tvang, måtte det fænomen også gælde i skolen. En del af Kants opdragelses-teorier er helliget fysisk træning, som han betragtede som både fornøjelig og nyttig. Det hører til god opdragelse at lære at svømme, springe over kløfter, gå sikkert på smalle stier i store højder, at løbe, løfte, bære, kaste, skyde til måls og brydes. Boldspil er en af de bedste børnelege, sagde han hvilket der nok er en del, der vil give ham ret i. Selv var Kant en lille, trangbrystet og blegnæbbet mand, hvis daglige rytme var så forudsigelig, at borgerne i Königsberg kunne stille deres ure efter ham. Han forblev ungkarl hele sit liv og var kejtet og forsigtig i samvær med børn. Alligevel blev han en af den moderne pædagogiks store teoretikere blandt andet inspireret af Rousseaus opdragelsesroman Émile. 13

14 Børnehave-manden Leg er ikke legeværk, men en dybt alvorlig beskæftigelse, som skal plejes og næres, mente Fröbel, børnehavens grundlægger. egen skaber glæde, frihed, tilfredshed, en indre og ydre ro, fred med verden. L Et barn, som leger dygtigt, selvvirksomt, stille og udholdende indtil træthed, bliver sikkert til et dygtigt, stille og udholdende menneske, der lever i harmoni. Nej. Dette er ikke et indlæg i de senere års heftige debat om, hvorvidt legens vigtige rolle i barndommen trues af læreplanernes indtog i dagtilbuddene. Det er såmænd formuleret for 180 år siden af den tyske pædagog og filosof Friedrich Fröbel. For Fröbel var ikke alene manden, der grundlagde verdens første Kindergarten for førskolebørn og dermed skabte forbilledet for de danske børnehaver. Han var også den første, som indså, at leg er barnets måde at udtrykke sig på og tilegne sig verden på og at det er vigtigt at beskytte den legende virksomhed. Som han skrev i sit pædagogiske hovedværk Die Menschenerziehung (Menneskeopdragelsen) der udkom i 1826: Legen er udtryk for barnets højeste udvikling. Den rummer stor alvor og dyb betydning. Plej og nær den, mødre! Værn om den, fædre! Den gode gartner Ligesom de romantiske naturfilosoffer søgte Fröbel et enhedsprincip ud fra hvilket, alle forhold i tilværelsen kunne forstås. Han kaldte dette Gud og skrev i sin Menschenerziehung: I alt, hvad der findes, hersker en evig lov. Den viser sig i det ydre, naturen, og i det indre, ånden samt i det, som forbinder de to, livet. Til grund for denne lov ligger en universelt virkende, for sig selv klar og levende, om sig selv vidende og derfor evigt værende enhed. Denne enhed er Gud. Derfor er enhver tings bestemmelse ifølge Fröbel at udvikle det guddommelige, der findes i dets væsen. Det gælder også mennesket, og opdragerens opgave bliver således snarere at frigøre og forløse end at fylde på og præge. Men sådan går det sjældent. Det unge menneske er for mennesket ofte et stykke voks, en klump ler, som det kan ælte efter behag, mente Fröbel og understregede, at det er en stor fejl. For ligesom vi giver planter og dyr ro og tid til at udvikle sig efter de 14

15 Friedrich Fröbel ( ) Født i Thüringen i Tyskland. Faderen var præst, moderen døde ung, og Fröbel boede en del af sin barndom hos en morbror i Schweiz. Blev landmåler, men valgte lærergerningen, da han mødte den schweiziske pædagog Pestalozzi og dennes elev Gruner. Grundlagde i 1816 skolen i Keilhau i Thüringen, men forlod den igen for at blive leder af en småbørnsskole i Blankenburg i Fröbel regnes for småbørnspædagogikkens og børnehavens grundlægger. Opfandt ordet Kindergarten (børnehave), udviklede legetøj og sanglege og skrev viser til børn. I 1826 udkom hans svært tilgængelige hovedværk Die Menschenerziehung (Menneskeopdragelsen). 15

16 love, der ligger i dem, skal vi også give barnet lov til at virkeliggøre sin guddommelige bestemmelse i et frit og selvforvaltende liv. Og det gør den gode opdrager ved at være ydmyg og indfølende præcis som den gode gartner: Vinstokken skal nok beskæres. Men beskæringen som sådan giver ikke vin. Tilmed kan vinstokken ved beskæring selv hvor den sker i den bedste hensigt ødelægges helt eller forstyrres i sin evne til at bære frugt, hvis ikke gartneren ydmygt følger vækstens natur. Det sugende menneske Med den holdning er det måske ikke så mærkeligt, at Fröbel lagde stor vægt på børnenes egen aktivitet. Arbejde kommer før læring, handling før erkendelse, og uden aktivitet er der ingen udvikling, sagde han. Og da han i 1816 åbnede sin forkætrede skole i Keilhau i Thüringen, byggede undervisningen på disse principper. Men efterhånden blev det i stigende grad menneskelivets allerførste periode, barnealderen fra nul til seks år, der optog Fröbel. For det var som han sagde det helt afgørende livsafsnit. Mennesket optager på dette stade alene den ydre mangfoldighed i sig, mennesket Barnesjælen er et evigt sprudlende springvand i den menneskelige verden. suger. Hele dets væsen er kun ét tilegnende øje! skriver han og fortsætter: Derfor er det yderst vigtigt for menneskets nutidige og fremtidige liv, at det ikke møder noget sygt, nedrigt eller gement, ikke indsuger noget tvetydigt og dårligt. For desværre overvinder mennesket ofte næppe gennem hele livet det, som er blevet indsuget i barndommen og ungdomstiden. Resultatet var, at han i 1830 forlod skolen i Keilhau for at koncentrere sig om småbørnspædagogikken. Og han blev leder af en småbørnsskole i Blankenburg med det klare mål at give børnene den udvikling i deres første år, som normalt blev forsømt i familierne, og som skulle forberede dem til skolen. Det udviklende legetøj Det er her, legen kommer ind i billedet. Og legegaverne (Spielgaben som Fröbel kaldte dem) og legesangene. 16

17 Fröbel udarbejdede en række praktiske midler til den udviklende leg. For eksempel et sæt legetøj, der var bygget over de tre grundformer: bold (kugle), terning og cylinder. Bolden skulle være barnets første legetøj og ikke kun på grund af dens bevægelighed, men også fordi den gav mange legemuligheder og med sin runde form var et sindbillede på verden. Senere lavede han klodser, som børnene kunne bygge med og få en forståelse af rumlige forhold. Han udviklede materialer til foldning, klipning, fletning, vævning og syning og opfandt bevægelseslege og sanglege, der skulle fremme børnenes legemlige udvikling og deres oplevelse af fællesskab og samhørighed. Endelig mente Fröbel, at udflugter i naturen, tegning, kunstnerisk udfoldelse, sang og fortælling skulle have plads i børnehaven ligesom planter, fugle og andre dyr. I 1840 fandt han på navnet Kindergarten (børnehave), som i lange tider blev den internationale betegnelse for førskoleinstitutioner oprettet efter hans mønster. Han afholdt kurser i pædagogik og arbejdede for, at livet i børnehaven skulle ske i tæt samarbejde med forældrene. Efter Fröbels død fik børnehaven stor udbredelse både i Tyskland og i resten af Vesteuropa og Amerika. Og det skyldtes ikke kun de fremsynede pædagogiske tanker, der lå bag, men også den gryende industrialisering, som trak kvinderne ud på arbejdsmarkedet og skabte behov for børnepasning. 17

18 Levende ord døde bogstaver Ud med åndløst terperi, lektier og eksamener og ind med det levende ord og den åndelige udvikling. Det var Grundtvig og Kold enige om. Skolen skal kun i ringe grad beskæftige sig med indenadslæsning og udenadslære. Den har langt vigtigere ting at tage sig af, nemlig at udvikle børnenes åndsevner. Og det sker lettest og sikrest ved den mundtlige undervisning det levende ord. Så kan det med bogstaverne altid komme senere. Så er det sagt og det endda så tidligt som i 1850erne. Manden bag ordene er Christen Kold, en betydelig dansk skolemand, som selv var opdraget med det talte ord. Hans mor fyldte hans barndom med sagn og eventyr, og Kold udviklede tidligt en inderlig foragt for latinskolens åndløse terperi og skrappe religiøse udenadslære. Blandt andet derfor blev han udelukket fra det offentlige skolevæsen selvom han var uddannet lærer. Men Kold holdt fast ved sit: Indholdet bør erhverves før formen, det indvortes før det udvortes, man må have noget at skrive om, før man lærer at skrive, føle trang til kundskab, før man lærer at læse, for at man ikke skal tage skin for virkelighed, middel for hensigt og tegnet for tingen, erklærer han i sit eneste pædagogiske skrift Om Børneskolen. Regning med papirstumper Kold var sikker: Læsning, regning og skrivning (også dengang kernen i skoleundervisningen) er ikke meget værd, når ånden ikke er vakt. Derfor foreslog han, at mindre børn blev undervist med sang og historiefortælling bibelhistorie og fædrelandshistorie. Og først senere lærte de formelle discipliner. Især tog han afstand fra Skønskrivning, som han mente blev dyrket i en grad, der lå langt over det faktiske behov. Der er noget halvt sørgeligt, halvt latterligt ved at se vore skolelærere så ivrigt beskæftige sig med at lære børnene grammatik og skønskrivning uden i mindste måde at tænke på noget indhold for den møjsommeligt erhvervede form, skriver han. Derimod skulle børn lære regning, men det skulle være med størrelser ikke med tal. 18

19 Christen Kold ( ) Vokset op i et beskedent hjem i Thisted som søn af en skomager. Tog lærereksamen på Snedsted Seminarium 1836 og arbejdede derefter som privat huslærer og aftenskolelærer, men var udelukket fra det offentlige skolevæsen, fordi han var modstander af den religiøse udenadslære. I København blev han stærkt inspireret af Grundtvigs ideer og oprettede i 1851 den første højskole i Ryslinge med økonomisk støtte fra Grundtvig. Året efter oprettede han en fri børneskole i Dalby og lagde grunden til de forældreoprettede friskoler. Kold har haft stor indflydelse på det danske skolevæsen, skønt han kun efterlod sig ét lille pædagogisk skrift, Om Børneskolen, skrevet i 1850, men først udgivet i

20 De rene begreber er vanskelige for børn at fatte, hvorfor man må sanseliggøre dem, siger han og foreslår: Brug papirstumper udskåret i tre forskellige størrelser til enere, tiere og hundreder og begynd så at veksle med børnene På den måde bliver det en leg og opfattes klart fra grunden. Kast op og lad os se Den vanskelige læsekunst skal man heller ikke tage fat på for tidligt, mente den kontroversielle lærer som havde hørt børn, der læste flydende, men ved deres tonefald afslørede, at de ikke forstod, hvad de læste. Og det er både trist og skadeligt, for at læse uden at forstå er så kedeligt og åndsfortærende, at det tager alt liv af børnene og giver dem sådan en afsky for oplysning, at de fleste aldrig tager fat igen. Vent i stedet til barnet som 13-14årig har udviklet sine åndsevner, så vil det let lære at læse, råder Kold. Kun hvad der kommer fra hjerte går til hjerte. I det hele tager skal børn kun lære, hvad de umiddelbart kan have nytte eller fornøjelse af. Og så skal overhøring og eksamen afskaffes, for at lade barnet stå til regnskab på den måde er med Kolds ord: Som ville en mor, at barnet skulle kaste de modtagne legemlige næringsmidler op, for at vise hende, hvor meget eller hvad det havde spist mens man skulle synes, det var det rigtigste at lade barnet beholde fødemidlerne, indtil legemet havde modtaget den nødvendige næring deraf. Mennesket er ingen abekat Christen Kold blev både inspireret og bekræftet i sine skoletanker af præsten N.F.S. Grundtvig, som han mødte i København. Også Grundtvig hadede den sorte skole. Og det levende ord og den åndelige udvikling var også for ham grundlaget, hvis skolen skulle være for livet og ikke for døden, som han mente, latinskolen var. Skolen for døden kender hos os hele folket, thi det er enhver, der begynder med bogstaver og ender med bogkundskab. Døde er nemlig alle bogstaver, og død er al 20

21 bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende liv hos læseren, erklærede han. Og det siges, at han på sit klatpapir skrev: Mennesket er ingen abekat hvormed han mente, at mennesket ikke lærer ved at abe efter, men ved at tilegne sig med vilje. I modsætning til Kold var Grundtvig dog først og fremmest optaget af folkehøjskolen en skole for ungdommen, hvor modersmålet, digtningen, fædrelandskærligheden og historien samt det borgerlige og folkelige liv skulle dyrkes. Alligevel blev det Kold, der grundlagde den første højskole i Ryslinge på Fyn ganske vist med økonomisk støtte fra Grundtvig. Og den gamle digter ville sikkert også kunne skrive under på sin yngre meningsfælles erklærede mål med undervisning, nemlig: At det danske folk må erhverve sig klarhed til at indse, liv, lyst og kærlighed til at ville, dygtighed og selvstændighed til at udføre, enhver efter bedste evne, hvad der kan gavne og glæde dem både i himlen og på jorden. 21

22 Learning by Doing Uddannelse, læring og opdragelse er livslange sociale fænomener og en forudsætning for demokratiet, mente filosoffen John Dewey. Vi lærer ved at gøre. For vores verden er en foranderlig, praktisk verden, som vi kun kan erkende gennem handling. Eller sagt med andre ord, som i dag er så berømte, at enhver dansker med et perifert kendskab til pædagogik, kender dem: Learning by Doing. Manden bag er ordene er den amerikanske filosof, pædagog og samfundskritiker John Dewey, som allerede i 1887 skrev sin første pædagogiske artikel My Pedagogic Creed, og hvis pædagogiske tanker siden er blevet kendt over hele verden. Ikke mindst i USA har hans idé om, at praktisk problemløsning og teoretisk indlæring bør gå hånd i hånd i undervisningen haft kolossal indflydelse. Men også herhjemme har hans tankegang inspireret skolen i en sådan grad, at man undertiden har kaldt Danmark for Deweys andet fædreland. Og i Kina og Sovjet har man brugt ham som pædagogisk rådgiver. Men Deweys pædagogiske filosofi handler ikke kun om at lære ved at gøre. For ham er læring, dannelse og opdragelse også tæt forbundet med fællesskabet, det sociale liv og i øvrigt en livslang proces, som vores demokrati bygger på. Som han siger: At leve er at lære. For at være levende og at lære hænger uløseligt sammen. Læreren er mesteren Dewey var pragmatiker og bestemt ikke enig med romantikeren Rousseau i, at barnets uplettede natur skulle beskyttes mod kulturens depraverende indflydelse. Dermed kom han ikke alene til at stå i modsætning til det traditionelle læringsbegreb, men også til den progressive anti-autoritære pædagogik. Den traditionelle skole, som praktiserede læring gennem passiv modtagelse, betegnede han som middelalderlig. Dels fordi den formidlede ren intellektuel, løsrevet viden, der hørte fortiden til dels fordi den var indrettet på den fejlagtige antagelse, at børn er lyttende væsner. Men det er de ikke, understregede Dewey. Det, børn interesserer sig for, er først og fremmest at bevæge sig, kommunikere, undersøge verden, konstruere og udtrykke sig kunstnerisk. 22

23 John Dewey ( ) Voksede op i amerikansk nybyggermiljø som søn af en købmand. Tog universitetseksamen i biologi, fysiologi og psykologi og en doktorgrad i filosofi. Professor ved flere universiteter. Grundlagde en eksperimentalskole ved Chicago University i 1896 sammen med sin kone Alice og fik seks børn og tre adoptivbørn. Var glødende demokrat og socialist, men kritiserede kommunismen. Regnes for USA's vigtigste pædagogiske filosof og samfundsdebattør. Hans samlede værker udgør 37 bind og rummer blandt andet de pædagogiske hovedværker Democracy and Education fra 1916 og Experience and Education fra 1938 (på dansk Erfaring og opdragelse, 1974). 23

24 Desuden kritiserede han skolen for at modarbejde børnenes evne til at samarbejde, fordi det blev regnet for snyd og at kigge efter, hvis børnene hjalp hinanden. På den anden side var han heller ikke tilhænger af den anti-autoritære pædagogik, som efter hans mening havde tendens til at se enhver form for pædagogisk ledelse og vejledning som et indgreb i den enkeltes frihed. Han erklærede tværtimod, at autoriteter er en pædagogisk forudsætning for individers udvikling. Hermed mente han naturligvis ikke den traditionelle skoles ydre autoritet, men den autoritet, der ligger i modne menneskers viden og dygtighed. Mennesker lærer gennem relationer til andre mere vidende personer, der fungerer som forbilleder, og ikke ved at blive ladt alene. Derfor er der snarere brug for mere, end for mindre vejledning fra andre, end den man har i den traditionelle skole, sagde han. Og han forklarede sit syn på læring som en slags mesterlære, hvor læreren var mesteren. Langt den vigtigste holdning, der kan skabes, er ønsket om at fortsætte med at lære. God dømmekraft I 1896 grundlagde Dewey en eksperimentalskole ved universitetet i Chicago. Den skulle formes efter, hvad de bedste og viseste forældre kunne ønske for deres børn, for det måtte efter Deweys mening også være, hvad fællesskabet ville ønske for alle sine børn. På skolen gik Deweys egne børn, og i 1902 da elevtallet toppede havde den 140 elever og 23 lærere, som alle beskæftigede sig med det, der var kernen i skolens undervisning: Gøremål. Gøremål er i Deweys betydning en aktivitet hos barnet, som reproducerer eller løber parallelt med en form for arbejde, der udføres i det sociale liv. Helt konkret betød det aktiviteter som træarbejde, madlavning, syning og andre ting, som er nødvendige for livets opretholdelse, og som forbinder barnets erfaring fra sin nære verden med vigtige samfundsmæssige praksisser. De stereotype kønsroller er droppet: Piger deltager i sløjd på lige fod med drenge, 24

25 som har ligeså mange madlavningstimer som piger. Til gengæld er børnene opdelt i aldersgrupper, så de yngste laver ting, de kender fra deres hjem. De seksårige bygger bondegård af klodser og planter afgrøder, som de forarbejder. De syvårige studerer forhistorisk liv. De otteårige er optaget af opdagelsesrejser, de niårige af geografi, og de ældre af videnskabelige eksperimenter indenfor anatomi, fysik, politisk økonomi og fotografi. Dewey mener, at denne form for praksislæring kombinerer flere læringsressourcer end nogen anden metode. Dels fordi man gør noget dels fordi man gør det sammen og dermed erhverver en social interesse og en moralsk viden. Målet er at skabe et ønske hos børnene om fortsat læring, for kun derved kan demokratiet fungere som livsform, mener Dewey. Og det ultimative mål er at skabe mennesker med god dømmekraft, som er i stand til at deltage i fællesskabet med henblik på afdækning af det fælles gode. Skadelige tanker Og det kan der vel ikke være nogen, der har noget imod, skulle man mene. Men Deweys pædagogiske og politiske standpunkter er stadig kontroversielle. Da en konservativ tænketank med deltagelse af forskere fra blandt andre Princeton University i 2005 skulle udpege de skadeligste bøger fra det 19. og 20. århundrede, kom Deweys Democracy and Education ind på en femteplads, kun overgået af Det kommunistiske Manifest, Mein Kampf, Maos lille røde og Kinseys Sexual Behavior in the Human Male. 25

26 Ikke uden kærlighed Videnskab og intellekt virker lammende på undervisning og opdragelse, mente Rudolf Steiner. tår man overfor den opgave at skulle opdrage og undervise børn, så må S menneskeerkendelsen strømme over i ens handlinger på en selvfølgelig måde. Og i denne selvfølgelighed skal kærligheden leve. Sådan lød budskabet fra den østrigske filosof Rudolf Steiner, da han i 1923 holdt et foredrag på et kunstnerisk-pædagogisk stævne på Waldorfskolen i Tyskland, som han selv havde oprettet få år forinden. Udsagnet var et opgør med det, Steiner kaldte vor tids intellektualisme, som han tog skarp afstand fra. For ganske vist havde intellektet bragt menneskeheden meget godt, men det var på bekostning af det åndelige, det sjælelige og det følelsesmæssige. Intellektet er den sjælekraft, hvor mennesket deltager allermindst med sit væsens indre. Det er ikke uden grund, man taler om det kolde intellekt, sagde han. Derfor kan opdrageren hvad enten det drejer sig om pædagogen eller forældrene heller ikke basere sin gerning på intellekt og videnskab, mente han. Videnskab kan skabe udmærket naturerkendelse. Men den kan ikke grundlægge en sand pædagogik. En sådan må nemlig bero på sand menneskeerkendelse en erkendelse af, at mennesket både er legeme, sjæl og ånd. Livsperioder på syv år Det var netop menneskets åndelige og sjælelige udvikling og dets sammenhæng med naturen, der optog Rudolf Steiner. Han var stærkt påvirket af de store tyske digtere Goethe og Schiller, og i mange år var han aktiv i den filosofiske bevægelse, teosofien. Men i 1913 oprettede han sit eget antroposofiske selskab, som havde okkulte og religiøse elementer, og som især kom til at gøre sig gældende indenfor pædagogikken. Han så menneskelivet som opdelt i livsperioder på syv år hver med deres forskellige opgaver og med de helt store forandringer omkring tandskiftet og kønsmodningen. Og den opfattelse kom til at præge Steiner-skolernes pædagogik og fysiske udformning, for Steiner var også optaget af arkitektur, som han kaldte non-verbalt sprog. For eksempel er det sjældent at se rette linier og firkantede rum i en institution eller 26

27 Rudolf Steiner ( ) Født i Ungarn, men voksede op i Østrig. Studerede biologi, kemi og fysik, men var også stærkt optaget af Goethes farvelære, arkitektur, ernæring og biodynamisk landbrug. Steiner var i mange år aktiv i den religiøse og filosofiske bevægelse teosofien, men udformede i 1913 den antroposofiske bevægelse, der har elementer af okkultisme, gnosticisme, indisk filosofi, naturromantik, åndelig træning og morallære. Steiner lagde stor vægt på pædagogik og oprettede i 1919 Waldorfskolen i Stuttgart i Tyskland. I dag findes cirka Steiner-skoler og institutioner i verden 16 af dem i Danmark. 27

28 skole, bygget efter Steiners principper. Hans formsprog er organisk og levende med bløde former og kuplede lofter. Og farverne er tilpasset de børn, der skal opholde sig i rummene. Således er lokaler til børn i førskolealderen svagt rosa og ferskenfarvede, for det er ifølge Steiner den farve, der passer til de mindste børns egen indre stemning. Lokalerne til første klasse har en stærk rød farve, som står for udadvendt aktivitet. Og derefter går farverne over i orange, gul, lysegrøn, mørkegrøn og blå for at ende i violet i 12. og ældste klasse. En farveskala, der efter Steiners mening passer til barnets udvikling, som går fra at være styret af følelser, vilje og aktivitet til at blive mere tankemæssigt orienteret. Pædagoger bør elske kunst I 1919 oprettede Steiner Waldorfskolen i Stuttgart, som blev det første sted, hvor hans særlige pædagogik blev praktiseret. Skolen havde ikke alene de bløde former og særlige farver, men var også præget af naturens egne materialer. Maden var økologisk og biodynamisk dyrket, og livet i skolen var tilrettelagt efter en fast rytme, som fulgte årstidernes skiften. Enhver opdragelse er selvopdragelse. Vi er som opdragere egentlig kun omgivelser for barnet, der opdrager sig selv. Kunstnerisk udfoldelse var et vigtigt emne både den bildende kunst og den digterisk-musikalske. For Steiner mente, at børn først og fremmest er æstetikere, indtil de bliver kønsmodne, og den barnlige natur kræver kunst. Han sagde: Kunsten er frugten af den frie menneskenatur. Man bør som pædagog elske kunsten sådan, at man ikke vil lade det voksende menneske savne oplevelsen af den. Først gennem kunsten bliver forstanden vakt til egentligt liv. Og videre: Kunstnerisk sans hos dem, der skal opdrage og undervise, bærer noget sjæleligt ind i skolen. En sådan sans lader mennesker være glade midt i alvoren og karakterfulde midt i glæden Det barn, der modellerer eller maler om end nok så klodset vækker gennem sin aktivitet sjælemennesket i sig. 28

29 Men det kunstneriske skal ikke dyrkes i særlige fag. Det skal være et element i al undervisning, mente Steiner, for som han sagde: Al undervisning og al opdragelse bør være et organisk hele. Bogen er børnene For Steiner var pædagogik i øvrigt også kunst. Og Steiner-seminariet i Skanderborg hedder da også Audonicon Højskolen for Opdragelseskunst. Om den pædagogiske kunst sagde Steiner, at den hviler på ægte menneskeerkendelse, der ikke blot bygger på betragtning, men også på følende oplevelse. For passiv viden om mennesket kan kun føre til en lam opdragelsespraksis. Hvor findes mon den bog, hvori pædagogen kan læse, hvad pædagogik er? spurgte han retorisk under et af sine mange foredrag. Og gav selv svaret: Man kan ikke lære pædagogik efter andre bøger en den, der ligger opslået foran en, nemlig børnene selv men dertil behøves en yderst omfattende interesse for hvert enkelt barn. Et udsagn, der nok vil afføde protester fra mange af nutidens pædagoger, som gerne ser faget yderligere akademiseret. Allerede mens han levede, var Steiners pædagogiske tanker forkætrede og det er de stadig. Ikke desto mindre findes der i dag omkring tusind Steiner-skoler over hele verden. Her i landet har vi 16 skoler og daginstitutioner, der bygger på Steiners principper. 29

30 Børn vil arbejde ikke lege Der er tidspunkter, hvor børn er lidenskabeligt optaget af bestemte aktiviteter det er en del af deres selvudvikling, mente Maria Montessori. En lille dreng på halvandet år har fundet en stabel nystrøgne servietter i stuen. Interessant, synes han. Han tager varsomt den øverste, idet han lægger sin ene hånd under den, for at den ikke skal folde sig ud, og bærer den tværs igennem stuen, hvor han lægger den på gulvet. Én, siger han. Så går han tilbage, tager den næste serviet, bærer den ligeså forsigtigt samme vej og lægger den ovenpå den første. Én, siger han igen. Og sådan fortsætter han, til alle servietter har skiftet plads, før han begynder at bære dem tilbage. Resultatet er en stabel servietter, der nok er knap så fin og ordentlig som den oprindelige, men på ingen måde ligner en ruin. Episoden er beskrevet i bogen Barndommens gåde af den italienske pædagogiske fornyer Maria Montessori, som betegner den lille drengs adfærd som de begynderpræstationer, som ikke tjener noget logisk formål, men som børn foretager hvis de ellers får lov. Det er barnets arbejdsprojekt eller det arbejdende menneskes første famlende forsøg, siger hun også. For hun mener, at børn er lidenskabeligt opsat på at arbejde, det er en del af deres selvudvikling. Og det er en grov pædagogisk forsyndelse at forhindre dem i det. Børnemøbler Maria Montessori var læge og fik sine første pædagogiske erfaringer, da hun arbejdede med åndssvage børn på en psykiatrisk klinik. Hendes resultater var så utrolige, at hun blev overbevist om, at åndssvaghed snarere var et pædagogisk end et medicinsk problem og at hendes metode også ville kunne anvendes med held på normale børn. I 1907 åbnede hun børnehuset Casa dei Bambini i et slumkvarter i Rom, hvor ungerne ellers var gået for lud og koldt vand, mens forældrene var på arbejde. Institutionen, som hun kaldte skole, blev indrettet med møbler i børnestørrelse hvilket var 30

31 Maria Montessori ( ) Født i en velhavende italiensk familie som eneste barn. Studerede medicin og blev Italiens første kvindelige læge. Senere blev hun også professor i antropologi og psykologi. Startede sit pædagogiske arbejde med åndssvage børn og opnåede fine resultater. Overførte derefter sine teorier på ikke-handicappede børn og åbnede i 1907 en slags børnehave, Casa dei Bambini, i et slumkvarter i Rom. Måtte flygte fra fascismen i Italien og arbejdede i perioder i Spanien, Indien og Holland, hvor hun døde. Har blandt andet skrevet Barndommens gåde, som udkom på dansk i

32 helt nyt for et af hendes pædagogiske principper var, at omgivelserne skulle tilrettelægges, så børnene kunne være selvhjulpne. Det pædagogiske grundforhold er et tresidet forhold mellem lærer, elev og omgivelser, sagde hun. Derfor var det også børnenes opgave at holde orden på omgivelserne feje gulv, støve af, vaske tøj, vande blomster, dække bord, og så videre. På den måde lærte de ikke alene noget om orden og renlighed det bidrog også til deres motoriske og sociale udvikling. Belønning og straf Det karakteristiske ved Montessoris pædagogik er for det første, at den bygger på den videnskabelige metode, som man var begyndt at bruge inden for psykologien. For det andet, at den lægger hovedvægten på barnets frihed og selvstændighed. Og for det tredje, at den inddrager udvikling af sanserne. Med frihed mener Montessori dels, at barnet skal have mulighed for at udtrykke sin spontane aktivitet under hensyn til andre. Dels at der skal lægges vægt på udviklingen af det enkelte individs hele personlighed. Den dødssynd, som behersker os og forhindrer os i at forstå barnet, er vreden. Ved opdragelse må forstås den aktive hjælp, man giver barnet for at fremme dets naturlige udfoldelse. Barnet er et legeme, som vokser, og en sjæl, som udvikler sig, og disse to former har det samme evige ophav livet selv, siger hun. Og kravet om frihed står ikke i modsætning til disciplin, mener hun. Tværtimod skal disciplinen opnås gennem frihed, for vores mål er at disciplinere til aktivitet, til arbejde, til det gode ikke til ubevægelighed, passivitet og lydighed. Derfor var der ikke brug for hverken belønning eller straf i Montessoris institution. Børnene er efter hendes mening i stand til at udvise spontan selvdisciplin ligesom de har en særlig evne til at koncentrere sig om opgaver og en forkærlighed for gentagelser. Sansetræning På den baggrund udformede hun loven om barnets sensitive perioder perioder, hvor barnet er lidenskabeligt optaget af en bestemt aktivitet. 32

33 For eksempel mente hun, at børn fra etårsalderen, og til de er tre-fire år, har en særlig sans for orden, som senere forsvinder. Og at de omkring toårs alderen har en særlig følsomhed overfor sproglig udvikling, som varer forholdsvis længe, men også har sin øvre grænse. I arbejdet med åndssvage børn havde Montessori haft gode resultater med sansetræning, og de erfaringer overførte hun til sit børnehus. Hun skabte en lang række materialer, som kunne lære børn at skelne mellem forskellige farver, former og flader og som desuden havde den praktiske egenskab, at de var selvkorrigerende og gav barnet mulighed for at undervise sig selv. Mest berømt er nok hendes cylinderblokke i forskellige tykkelser, der skal anbringes i udborede huller i en træblok. Materialet viser umiddelbart, om opgaven er løst korrekt. Leg er en flugt Maria Montessori er ofte blevet sammenlignet med den tyske pædagog Friedrich Fröbel, der døde i 1852, og der er da også mange lighedspunkter mellem deres holdning til børn og opdragelse. Men hvor Montessori er videnskabeligt og positivistisk indstillet, har Fröbel sin rod i romantikken. Og hvor Fröbel betragter leg, fantasi og skabende virksomhed som fundamentet for al opdragelse, er Montessori mere optaget af arbejdet og intellektet. Montessoris tanker vakte begejstring i vide kredse men mødte også kritik. Men det bekymrede hende ikke. Som hun sagde: Befinder man sig på en stige på vej opad og bliver overfaldet af en hund, så kan man vende sig om og sparke efter den, eller man kan klatre højere op. Jeg har altid foretrukket det sidste. 33

34 Frihed frem for alt Påtvungen disciplin og straf skaber frygt og hæmmer et barns udvikling, mente den skotske pædagog A.S. Neill. vor meget skal man blande sig, og hvor meget skal man blande sig udenom i H forhold til børn? Det spørgsmål står centralt hos den skotske psykolog A. S. Neill, grundlæggeren af den berømte Summerhill School. Og hans svar er, at man skal blande sig så lidt som muligt. For han mente ligesom Rousseau, at mennesket er født godt, og at det er opdragerens opgave at beskytte dette oprindeligt gode, så det kan udvikle sig uden hindringer. Derfor er frihed et nøglebegreb i Neills pædagogik. Ethvert individ skal have mulighed for at leve og handle i overensstemmelse med sin natur sine evner, interesser og behov. Påtvungen disciplin og straf skaber kun frygt, fjendtlighed og hykleri og forhindrer en sund menneskelig udvikling. Eller sagt på Neills egen slagfærdige og humoristiske facon: Ingen er klog nok eller god nok til at forme et barns karakter. Det, der er galt med vores syge, neurotiske verden, er, at vi er blevet formet. Og en voksengeneration, der har set to verdenskrige og ser ud til at være i færd med at starte en tredje, bør ikke engang overlades ansvaret for et forme en rotte. Interesse for livet På disse tanker oprettede Neill i 1921 sin første Summerhill School, en kostskole i nærheden af Dresden i Tyskland. To år senere blev skolen flyttet til England, og i dag består den både af en kost- og en almindelig dagskole i Leiston, Suffolk og drives af hans datter Zoe Neill. Ligesom i Neills tid bygger den på ti hovedprincipper: 1. At børn er født gode og har alle muligheder for at elske og interessere sig for livet. 2. At opdragelsens mål er at arbejde med glæde og lykke det vil sige interesse for livet. 3. At opdragelsen ikke bare skal fremme den intellektuelle, men også og især den følelsesmæssige udvikling. 4. At opdragelsen skal tilpasses barnets evner og psykiske behov. Barnet er ikke altruist. Det er forkert at forvente, at et barn skal elske i samme forstand som en voksen. Altruisme udvikles først efter barndommen. 34

35 Alexander Sutherland Neill ( ) Opvokset i strengt religiøst hjem i Skotland. Blev som 15 årig hjælpelærer hos sin far, der var skoleleder. Tog universitetsgrad i engelsk og studerede senere psykologi og blev lærer i den almindelige folkeskole, men blev fyret på grund af sin modvilje mod autoritær og religiøs opdragelse. Oprettede i 1921 den internationale kostskole, Summerhill School, som byggede på elevernes selvbestemmelse og lyst, og hvis pædagogik fik indflydelse over hele verden især i de danske Lilleskoler. Har skrevet bøger til børn og bøger om pædagogik blandt andre Summerhillskolen, Vanskelige Børn, Hjerter, ikke hjerner i skolen og Problem-læreren. 35

36 5. At pålagt disciplin og straf skaber frygt og fjendtlighed og virker lammende på al følelsesmæssig stræben og ægthed. Det er skadeligt og hindrer en sund psykisk udvikling. 6. At frihed ikke er det samme som tøjlesløshed. Respekten for den enkelte må være gensidig. Fra lærer til elev og fra elev til lærer. 7. At en lærer skal være oprigtig. Neill sagde selv, at han aldrig havde løjet for et barn. 8. At det er vigtigt, at barnet lærer at stå ansigt til ansigt med verden og søger sikkerhed gennem sin evne til at tilegne sig verden intellektuelt, følelsesmæssigt og kunstnerisk frem for at finde sikkerhed ved at underkaste sig eller gøre sig til herre over andre. 9. At skyldfølelse er en hindring for uafhængighed. Al skyldfølelse skaber frygt, og frygt avler fjendtlighed og hykleri. 10. At Summerhillskolen ikke giver religiøs opdragelse. Den afviser ideen om, at mennesker er født i synd og tror på, at man priser Gud ved at gøre mennesket lykkeligt. Ja, regler er både nødvendige og ønskelige, men de må laves af dem, der skal rette sig efter dem. Masseproduktion I denne skole, som aldrig har mere end højst 100 elever, opdrager Neill og hans lærerstab børnene i en atmosfære af frihed, tillid og gensidig respekt. Al undervisning gennemføres uden brug af tvang. I stedet forsøger man at appellere til børnenes nysgerrighed og møde deres behov. Og det står til enhver tid et barn frit for at forlade undervisningen, hvis han eller hun hellere vil lave noget andet. For Neill er der nemlig ingen tvivl om, at det er barnet, der ved bedst. Lærere er kun børnene overlegne i alder, ikke i begavelse og originalitet, siger han. Og han harper på den traditionelle lærer, som tror, han er den vinge, der får møllen til at gå rundt, og som forsøger at lære børnene noget, han ikke selv forstår, og som de ikke ønsker at forstå. 36

37 Vi må huske på, at børns hovedinteresse er leg, siger Neill. Opdragelsen skal hele tiden være skabende. Og det er den ikke i statens skoler, som Neill sammenligner med masseproduktionsfabrikker på linje med Ford og Morris. Så længe, det foretrækkes at lære poesi frem for at skrive vers, så længe læsningen af Shakespeare er vigtigere end selv at skrive et skuespil, så længe almindelige brøker på den sorte tavle er af større betydning end brøker, der bruges skabende i træ- eller metalsløjd, så længe opdrages der ikke i vore skoler. Problembørn Neill går også kraftigt i rette med begrebet problembørn. Der findes ingen problembørn kun problemforældre, problemlærere og en problemmenneskehed, siger han. Neills pædagogik er blevet kritiseret for ikke at give børnene tilstrækkelige intellektuelle kompetencer og for at være for seksualfikseret han var meget inspireret af Freud. Men den har sat sig spor i hele verden ikke mindst i Danmark, hvor især Bernadotteskolen og lilleskolerne er inspireret af den skotske skolemand. 37

38 Ingen klynkeri Undervisning, arbejde, disciplin og udstrakt selvforvaltning var kernen i russeren Makarenkos pædagogiske filosofi. et er ikke nok bare at forbedre menneskene, vi må genopdrage dem. Vi skal Dikke gøre dem til uskadelige medlemmer af samfundet, men opdrage dem til aktive mennesker, til aktive deltagere i opbygningen af den nye tid. Ordene kommer fra den store russiske pædagog Anton Makarenko, efter han havde påtaget sig at etablere et børnehjem for forældreløse og kriminelle børn. For han var selv barn af sin tid virksom som lærer før, under og efter den russiske revolution, tilhænger af marxismen og Lenins lederskab og stærkt inspireret af forfatteren Gorkijs tro på mennesket. Hans mål var, som han selv formulerer det: At skabe det nye menneske, sovjet-borgeren, som skulle opbygge den nye, sovjetiske stat og at gøre det uden brug af stok. Hvordan det skulle ske, brugte han en stor del af sit korte liv på at finde ud af. Og selv om han i hele sit pædagogiske virke var i modsætning til den toneangivende reformpædagogiks frie opdragelse og de offentlige myndigheder, lykkedes det ham at genopdrage børn og skrive sit hovedværk Et pædagogisk Poem (på dansk Vejen til livet), som siden er oversat til mere end 60 sprog og har påvirket den pædagogiske tænkning langt ud over Sovjets grænser. Den tredje front Der var hårdt brug for lærere efter den russiske revolution. Kun en femtedel af den voksne sovjetiske befolkning kunne læse og skrive, og 80 procent af børnene fik ingen skoleundervisning. Så der var bud efter en pædagogisk ildsjæl som Makarenko. Allerede som 17årig blev han ansat som lærer efter et års kursus i pædagogik. Først hos en adelsfamilie hvilket gav ham forståelse for samfundets sociale urimeligheder senere på skiftende skoler. Tidligt begyndte han på sine pædagogiske eksperimenter. Han anlagde skolehaver, oprettede skolebibliotek, skolemuseum og børneklubber, dannede et hornorkester af børn og startede aftenskole for børnenes forældre. Men det var først, da han i 1920 blev opfordret til at oprette en døgninstitution for nogle af Sovjetunionens to millioner hjemløse og kriminelle børn, de såkaldte Bespriornikis, at hans pædagogiske teorier for alvor kom på prøve. 38

39 Anton Semjonowitch Makarenko ( ) Født og opvokset i Rusland, hvor faderen var maler ved jernbanen. Blev lærer efter et års kursus i pædagogik, men fortsatte sine pædagogiske studier i tre år på lærerinstituttet i Poltava og havde skiftende inspektør- og viceinspektørstillinger. Skrev sig ind i pædagogikkens historie, da han med succes oprettede Gorkij-kolonien for kriminelle og forældreløse børn i 1920 og senere blev leder af børnehjemmet Dzierzinsky-kommunen i Her udviklede han sin pædagogik, som blandt andet bygger på arbejde, disciplin, fællesskab og selvforvaltning og lægger afstand til reformpædagogikkens frie opdragelse. Havde livslange forfatterdrømme og har blandt andet beskrevet sin pædagogik i romanerne Vejen til livet og Første Maj Kolonien. 39

40 Institutionen fik navnet Gorkij-Kolonien. Den var lige så forsømt som de børn, den skulle rumme, fattigdommen var stor, og børnene var modvillige, uforskammede og tyvagtige og nægtede at arbejde. Under de forhold og af det råmateriale forventede myndighederne, at Makarenko og hans lærerstab skabte det menneske, der passede til den socialistiske stat. Og at de som kæmpere på revolutionens Tredje Front var med til at udrydde analfabetisme, uvidenhed og overtro. Det var en svær opgave. Makarenko skriver senere, at han aldrig i sit liv læser så meget pædagogisk litteratur som i det første år i Gorkij-Kolonien, men at det i sidste ende er studiet af Lenins skoletanker og bekendtskabet med Gorkijs forfatterskab, der hjælper ham til at bevare troen på mennesket og projektet. Ganske almindelige børn Fællesskab, arbejde og selvforvaltning er centrale punkter i Makarenkos pædagogik. Og så hans motto: Ingen klynkeri! Han var overbevist om, at det enkelte barns personlighed skal udvikles i samspillet med andre. Og når hans børn var asociale, var det ikke på grund af en moralsk defekt personlighed, men en afspejling af et defekt kontaktforhold mellem børnene og det samfund, de havde levet i. For samfund og opdragelse kan ikke adskilles. I virkeligheden var de ganske almindelige børn, hvis skæbne havde bragt dem i en fuldstændig tåbelig situation, skrev han. Hans alternativ var kollektivet, hvor man ikke alene boede, men også arbejdede sammen, og hvor man støttede den enkelte elevs individuelle og alsidige udvikling. Teori uden praksis er umulig. Børnenes dagligdag bestod af fire timers skole og fire timers arbejde og derefter meningsfulde og kulturelle fritidsfornøjelser. Og Makarenko krævede, at eleverne fik ti års skolegang, selvom der udenfor kolonien kun var syv års skolepligt. I den første tid var det lærerne, der planlagde børnenes aktiviteter. Men snart indførte Makarenko et udstrakt selvstyre blandt eleverne. De blev inddelt i afdelinger med skiftende elever som ledere, og afdelingslederne sad i Kommandørernes Råd, som var medbestemmende i alle beslutninger. Målet var ikke alene at fremme samarbejde, hjælpsomhed og tolerance og en forståelse af, at sammen kan man mere end hver for sig. Det var også at opdrage til demokrati og lære alle at lede, organisere og administrere og at være underordnet. 40

41 Borgerlige dyder Det var især Makarenkos elev-demokrati, der forargede det omgivende samfund. Men også hans krav om fire timers daglig undervisning og ti års skolegang faldt i unåde sammen med hans dyrkelse af begreber som ære og pligt, der blev betragtet som borgerlige dyder. Alligevel var Makarenko ikke til at komme udenom. For det lykkedes ham at genopdrage flere tusinde børn og unge til aktive, sociale og gavnlige samfundsborgere. Først i Gorkij-Kolonien senere i børnehjemmet Dzierzinsky-Kommunen. Men for sin verdensberømmelse kan han ikke mindst takke Gorkij en lærer i livet, som Makarenko kaldte ham. Det var Gorkij, der først satte Makarenkos Et pædagogisk poem på tryk. Et værk, som også kom til at betyde meget for dansk pædagogik i 1970erne. 41

42 Børn vil allerhelst arbejde Hverken lediggang eller leg er naturligt for mennesket, mente Freinet, hvis pædagogik bygger på arbejde, fællesskab, demokrati og kommunikation. vor paradoksalt det end må lyde, leger et barn, der ikke er blevet ødelagt af Hleg, kun, når det ikke kan arbejde. Célestin Freinet var selv klar over, at det var stærkt kontroversielt, da han i bogen Arbejdet som pædagogisk princip i 1960 underkendte legens betydning. Og oven i købet hævdede, at hvis man på alle alderstrin i skole og familie fik genoprettet funktionen arbejde, ville man have fundet de bedste betingelser for individuel og social ligevægt. Men det var hans faste overbevisning, at skolens undervisning i teori uden tilhørende praktisk var en blindgyde. Og at forældrene blot opfordrede børnene til at lege for at få fred. Men at forældrene får fred kan sjældent forenes med børneopdragelse. Hvis man ikke vil have den slags bryderier, skal man ikke sætte børn i verden, sagde han. For det er ikke opdragelse at lade børnene gå som små uduelige konger, man kun tilbyder legetøj. Tværtimod gælder det om så tidligt som muligt at betro barnet et ansvar, der passer til dets alder. Og barnet kan fra en tidlig alder feje, rede sin seng, tørre bordet af, give katten mad og masser af andre små gøremål. Men gør ikke som i skolen, hvor der tildeles opgaver, og man bagefter er tilfreds med at rette og straffe, advarer Freinet og fortsætter: Hvis det hele ikke er perfekt, så kan De i stedet for at angribe barnets kejtethed, ganske roligt og uden at han lægger mærke til det, lægge sidste hånd på værket for til slut at udbryde: Næh, hvor er det fint! Klasseavis og demokrati Freinet besluttede tidligt at blive lærer. Og efter at være blevet hårdt såret i første verdenskrig, blev han med en halv læreruddannelse ansat på en traditionel landsbyskole i Bar-sur-Loup. Her begyndte han så småt at udvikle sine pædagogiske tanker. På grund af den lungeskade, han havde fået under krigen, havde han svært ved at klare klasseværelsets dårlige luft, så han gjorde det til en del af sin pædagogik hver dag at tage børnene med ud i naturen eller til landsbyens håndværkere. 42

43 Célestin Freinet ( ) Født i Frankrig, hvor han boede hele sit liv. Måtte afbryde sin læreruddannelse, da han blev soldat i første verdenskrig hvor han blev hårdt såret og i mange år led under eftervirkningerne. Begyndte efter krigen at undervise i en landsbyskole, hvor han lagde vægt på udflugter i naturen, praktisk arbejde, demokrati og kommunikation. Oprettede i 1927 foreningen Fédération Internationale des Mouvements d École Moderne, der skulle udbrede hans skoletanker. Men en kamp med de franske skolemyndigheder endte i 1935 med, at han og hans kone Elise opbyggede deres egen skole sammen med lærere og elever i Saint Paul de Vence. Sad i koncentrationslejr i 21 måneder under anden verdenskrig, men vendte tilbage til skolen efter krigen. Har blandt andet skrevet Folkets skole og Arbejdet som pædagogisk princip. 43

44 Bagefter skulle børnene skrive om deres oplevelser, og børnenes egne tekster blev et grundlæggende træk i Freinets pædagogik. Da han også lagde vægt på, at børnene deltog i den demokratiske proces, blev klasseavisen hvor børnene beskrev den forløbne uge og planlagde den kommende uge et vigtigt element. Snart fik børnenes deres eget lille trykkeri. Og de havde brevveksling med jævnaldrende elever i andre byer, ligesom Freinet selv kommunikerede flittigt med andre pædagoger. Ud med kateder og karakterbog De franske skolemyndigheder var imidlertid ikke begejstrede for den utraditionelle lærer. Så i 1935 købte Freinet og hans kone Elise, der var kunstner, et lille hus med to værelser i Saint Paul sur Vence. Det blev Freinets første skole, men blev i de følgende år erstattet af en rigtig skole, bygget af elever og lærere. Nu kunne Freinet for alvor realisere sin pædagogik, som udover kommunikation og demokrati lagde vægt på det arbejdende fællesskab. Ligesom russeren Makarenko ville Freinet forene tanken og hånden. Og han kritiserede den traditionelle skole for at udføre skolemesterarbejde, der ikke var tilrettelagt efter børnenes behov for at skabe, frembringe og iværksætte. Karakterer og sortering af børnene er altid af det onde. Antallet af dem, der ikke kan tilpasse sig skolen, bliver ved med at vokse. Men den alvorlige kendsgerning er, at disse ikke-integrerede elever kun undtagelsesvis er intellektuelt eller mentalt retarderede, sagde han. Derfor indrettede han sin skole med store, lyse værksteder, hvor børnegrupper kunne eksperimentere og arbejde med alt lige fra produktion af stole til fremstilling af bøger. Katederet, som gav læreren hans ophøjede position, blev erstattet af et almindeligt bord. Og karakterbogen blev afskaffet for det var vigtigt, at barnet har heldet med sig, når det skaber et stort værk, som det selv er stolt af. Det skal ikke betragtes i forhold til de voksnes forskrifter. Og omkring skolen var der haver med husdyr, som børnene også kunne arbejde med. 44

45 Naturlig orden og disciplin Sin pædagogiske tanker udtrykte Freinet blandt andet i bogen Folkets skole, hvor han opstiller 30 konstanter pædagogiske ledetråde, som efter hans mening er gyldige overalt i verden. Her hedder det for eksempel: Ingen hverken børn eller voksne kan lide, at en autoritet kommanderer med dem. Ethvert individ ønsker, at tingene skal lykkes for ham. Fiasko er hæmmende og ødelæggende for gåpåmod og entusiasme. I almindelighed skaffer man sig ikke kundskaber ved passivt at lytte. Den naturlige og universelle fremgangsmåde er det famlende eksperiment. Det er altid pædagogisk forkert at have for mange børn i klassen. Et autoritært regime i skolen kan ikke udvikle demokratiske borgere. Og så den måske lidt overraskende: Orden og disciplin er nødvendigt i skolen. Man tror ofte, at mine metoder er ensbetydende med anarki, tøjlesløshed og slaphed, men det forholder sig stik modsat, forklarer Freinet. En skole, hvor man prøver at undgå brutal autoritet, har brug for megen orden og disciplin. Men med det levende arbejde, vil børnene selv skabe disciplinen. Freinets tanker har påvirket skoler langt udenfor Frankrigs grænser. I Danmark findes der i dag to egentlige Freinet-skoler. 45

46 Et barn har hundrede sprog Loris Malaguzzi lagde vægt på barnets rige potentiale, miljøet som pædagogisk værktøj og institutionen som et offentligt rum. t barn har hundrede sprog, men berøves de 99. E Ordene, som klinger velkendt i danske ører, stammer fra den italienske reformpædagog Loris Malaguzzi, som også er manden bag begreber som Det kompetente barn og Miljøet som en ekstra pædagog. Malaguzzi var nemlig overbevist om, at alle børn har et medfødt potentiale af enestående rigdom, kraft og kreativitet, som ikke må underkendes eller svigtes, for skulle det ske, er der risiko for varig lidelse og forarmelse. Og den holdning præger hans pædagogik, som understreger behovet for at respektere og værdsætte barnets kunnen og potentiale eller som han også udtrykker det: At vi giver børnene det tilbage, som vi skylder dem ikke bare noget vi skylder deres intelligens, men meget mere end det. Der er tale om, at alle brikkerne igen skal placeres på det rette sted. Vi taler om det hele menneske. Producent ikke konsument Malaguzzis pædagogiske virke begynder i byen Reggio Emilia, som senere er blevet verdenskendt i pædagogiske kredse på grund af sine kommunale børnehaver. Indtil slutningen af anden verdenskrig havde den katolske kirke i Italien haft monopol på opdragelsen af de små børn. Først i 1960erne kom en lov, der gjorde det muligt for andre organisationer at drive børnehaver. Men allerede i 1945 begyndte indbyggerne i udkanten af Reggio at bygge deres egen børnehave, og i de følgende år blev der etableret syv forældredrevne børnehaver i byen. Malaguzzi støttede fra starten disse børnehaver og fik senere til opgave at lede og udvikle den kommunale børnehavedrift i Reggio, hvilket han gjorde, indtil han blev pensioneret i Derefter fungerede han som konsulent. Hans pædagogiske mål var at opdrage barnet til at være i stand til at vælge, at tænke og tage en beslutning. At værdsætte sig selv. At føle det ansvar, det har i forbindelser 46

47 Loris Malaguzzi ( ) Født i Corregio i Italien nær byen Reggio Emilia, hvor han skabte sin berømte pædagogik. Han var børnehavepædagog og næsten uddannet psykolog men også en stor sportsmand, teaterdirektør og journalist med ansvar for Il Progresso d Italias redaktion i Reggio fra Hans pædagogik bygger på anerkendelsen af barnets enestående potentiale. Han arbejdede hele sit liv med at bekæmpe fastgroede sandheder og rutiner i pædagogikken blandt andet i de forældredrevne og kommunale børnehaver, der skød op i Reggio efter anden verdenskrig. Inspirationen fik han fra videnskaber som biologi, kvantefysik og hjerneforskning samt kunst, design, teknik og politik. I 2006 åbnede det internationale Loris Malaguzzi Center i Reggio Emilia, som er sæde for pædagogisk udvikling og internationalt samarbejde. 47

48 med kammeraterne. At være i stand til at finde frem til de veje og de muligheder, som den personlige tankeudvikling åbner for det. I en samtale med danske pædagoger i 1989 siger han også, at barnet skal have den glæde at mærke, at det virkelig betyder noget. At man tror på, at det hele tiden er i stand til at producere nye teorier. At det opdager, at det er i stand til at frembringe nyt erfaringsmateriale, som er en konstant kilde til overraskelse for de voksne, som følger med i dets aktiviteter. Pædagogikken skal hjælpe barnet til snarere at være producent end konsument, er Malaguzzis konklusion. Ikke plads til kedsomhed Midlerne er blandt andre at gøre miljøet i børnehaven til et pædagogisk værktøj. Om det siger Malaguzzi: Der foretages omhyggelige studier for at finde ud af, hvordan miljøet skal være i virksomheder, men en tilsvarende interesse gælder ikke børnene. Og det på trods af, at rummenes indretning og antallet af voksne per barn betyder meget for barnet, som bygger sig selv op i løbet af de første tre-fire år. Barnet skal ikke opfattes som en personlighed, man skal lade uberørt. Det betyder jo, at måden, man indretter barnets miljø på, har direkte indflydelse på hjernens udvikling, siger Malaguzzi og fortsætter: Man skal huske på, at det første krav, et barn stiller til os, er, at det ikke vil kede sig. Men de fleste institutioner er kedsommelige. Helt konkret indrettes børnehaverne i Reggio Emilia med små hjørner til forskellige aktiviteter og materialer, ethvert barn kan få fat på uden hjælp. Der ansættes kunstpædagoger, som står til rådighed for børnehaven fire dage om ugen, og børnenes værker får en fremtrædende plads i institutionen. Vi prøver ikke at gøre børn til kunstnere, men vi prøver at udvikle deres sans for det kunstneriske og det smukke. Malaguzzi erkender, at han er inspireret af Bauhaus, fordi som han siger man her bestræber sig på at skabe en forbindelse mellem kunsten og hverdagslivet. 48

49 Vores atelier er også et sted, hvorfra der er forbindelse til omverden. Børnene lærer at tænke, mens de tegner. De lærer også en mængde om tekniske problemer og vigtigheden af rutiner i hverdagen. Og det hele kommer af børnenes egen sensibilitet og fantasi. I dialog med forældrene Det hører til Malaguzzis pædagogiske filosofi, at børnehaven skal være et offentligt rum, hvor man er i stadig dialog med det omgivende samfund ikke mindst forældrene. Derfor har børnehaverne institutionsråd, hvor forældrene har 50 procents indflydelse i planlægning og ledelse de øvrige 50 procent udgøres af pædagoger og beboere fra området. Der findes ingen anden type institution, som i den grad vil arbejde mod sin natur, som børneinstitutionen, hvis den undlader at knytte sig til familierne, til skikke, til kulturen og til lokale problemer, siger Malaguzzi. Tværtimod ser han børneinstitutioner som drivende kræfter bag større sociale ændringer, fordi de er i stand til at gøre forældre og andre borgere opmærksomme på, at de kan spille en aktiv rolle i forandringen. Men det betyder ikke, at børnene er en slags gidsler i en politisk kamp, understreger Malaguzzi. De børn, vi har med at gøre, skal ikke gøres til bærere af bestemte ideologier ligesom ingen forældre har ret til at forlange, at børnene skal repetere forældrenes liv. Man har bebrejdet Malaguzzi, at han skrev så lidt. Selv siger han, at pædagogikken i forvejen er alt for rig på ord. I stedet har han arrangeret udstillinger af virksomheden i Reggio Emilias børnehaver den dokumentation af det pædagogiske virke, som han mente var vigtig både for pædagoger, børn, forældre og politikere. 49

50 Håbets pædagogik Paulo Freires pædagogik var møntet på Brasiliens undertrykte voksne analfabeter, men kom også til at inspirere børnepædagogikken. Læreren er foredragsholder, og eleverne er beholdere, som skal fyldes af læreren. Jo mere han fylder i beholderne, jo bedre lærer er han. Og jo mere spagfærdigt beholderne lader sig fylde, jo bedre elever er de. Sådan beskrev den brasilianske pædagog Paulo Freire den klassiske undervisningssituation med foredrag, lektier og overhøring, som han hele sit liv arbejdede for at gøre op med. For Sparekassepædagogikken, som Freire kaldte den undervisning, hvor elevens bevidsthed betragtes som en sparekasse, som læreren sætter viden ind i, er undertrykkende, mente han. Den reducerer både elev og erkendelse til genstande, som læreren kan manipulere med efter forgodtbefindende. I stedet satte han Den frigørende pædagogik, hvor læreren ikke lærer fra sig, men selv lærer i dialog med eleverne, der omvendt lærer, mens de lærer fra sig. Og hvor elevens handlemulighed ikke er begrænset til at modtage, sortere og opmagasinere lærerens sparekasse-indskud, men hvor der er reel mulighed for at erkende virkeligheden og handle på sin erkendelse. Dialogen som bærende princip Paulo Freire var barn af den velstående brasilianske middelklasse, men kom tidligt til at mærke fattigdommen på sin egen krop, da familien mistede alle sine penge under den økonomiske krise i Det lagde grunden til hans livslange kamp mod fattigdom og undertrykkelse. Han ville oprindelig studere jura, men da han erkendte, at retssystemet kun tjente den herskende klasse, uddannede han sig i stedet til pædagog og tog allerede i 1947 initiativ til et alfabetiseringsarbejde blandt fattige og undertrykte bønder. På det tidspunkt var omkring halvdelen af Brasiliens 30 millioner indbyggere analfabeter, og det var under de forhold, Freire udviklede sine pædagogiske principper. Hans metode tog udgangspunkt i landarbejdernes konkrete virkelighed, således at læseundervisningen startede med udvalgte ord, der var stærkt følelsesbetonede og udtrykte elevernes livssituation. 50

51 Paulo Freire ( ) Født i Recife i Brasilien i en velstående middelklassefamilie, som mistede alle sine penge under den økonomiske krise i Startede på jurastudiet, men erkendte, at retssystemet kun tjente den herskende klasse, og blev i stedet professor i pædagogik, historie og filosofi. Blev tidligt optaget af at bekæmpe analfabetismen blandt de undertrykte brasilianere. Da militæret tog magten i 1964, flygtede han til Chile, hvor Salvador Allendes socialistiske regering brugte hans ideer i uddannelsesplanlægningen. Måtte flygte igen under militærkuppet i Arbejdede et år på Harvard University i USA og blev derefter konsulent for Kirkernes Verdensråd i Geneve. Har desuden arbejdet i Guinea-Bissau, Angola og Nicaragua. Og har skrevet mere end 25 bøger blandt andre hovedværkerne De undertryktes Pædagogik og Håbets Pædagogik. 51

52 Og dialogen var det bærende princip eller som Freire selv udtrykker det: Undervisningen må starte med løsning af lærer-elev modsigelsen ved at forlige modsigelsens poler, således at begge er både lærere og elever samtidig. Og så elevernes skabende evne ikke forklejnes eller tilintetgøres, og deres lettroenhed fremmes. Og videre: Viden opstår kun gennem opdagelse og gen-opdagelse, gennem den rastløse, utålmodige, fortsatte, optimistiske udforskning, mennesker foretager i verden, med verden og med hinanden. Forfulgt, fængslet og tortureret Målet med undervisningen er nemlig at understøtte elevernes kritiske sans, så de ikke er så lette at beherske, men bliver i stand til at handle. Og det er ikke i undertrykkernes interesse, siger Freire. Tværtimod. De forsøger blot at ændre de undertryktes bevidsthed ikke den situation, som undertrykker dem. De undertrykte bliver behandlet som individuelle tilfælde, som marginalpersoner, der afviger fra det gode, organiserede og retfærdige samfunds almindelige fysionomi. De bliver betragtet som patologien i det sunde samfund, som derfor må tilpasse disse uduelige og dovne mennesker i sit eget mønster ved at ændre deres mentalitet, skriver Freire i bogen De undertryktes pædagogik og fortsætter: Uden dialektisk viden om viden og uvidenhed kan de, der véd noget, umuligt undervise dem, der ikke ved noget. Men løsningen er ikke at integrere de undertrykte i undertrykkelsens struktur, men at ændre strukturen således, at de kan være til gavn for sig selv. Et sådant pædagogisk program kunne naturligvis ikke accepteres, da militæret i 1964 tog magten i Brasilien. Freire blev forfulgt, fængslet og tortureret, indtil det lykkedes ham at flygte til Chile. Her blev han leder af et alfabetiseringsprogram under FN, og Salvador Allendes socialistiske regering brugte hans ideer i deres uddannelsesplanlægning. Men i 1973 blev også Chile udsat for et militærkup, og Freire, hans kone og deres fem børn måtte atter på flugt. I et år arbejdede han på Harvard University, han blev 52

53 konsulent i Kirkernes Verdensråd med hovedsæde i Geneve, og han udviklede konkrete undervisningsprojekter i Guinea-Bissau, Nicaragua og Angola. Efter 15 års udlændighed vendte han i 1979 tilbage til Brasilien, hvor han indtil sin død underviste på Det Katolske Universitet i Sao Paolo. Freires undervisningsprincipper har især inspireret progressive bevægelser i den tredje verden. Men han har også inspireret danske lærere og pædagoger til at lægge vægt på dialogen og tage udgangspunkt i børnenes liv og erfaringer. 53

54 Frihed og landluft Sofie Rifbjerg var reformpædagog og en sprælsk og kritisk pioner indenfor dansk pædagogik. or pædagoger er det som at komme i himlen, når man giver sig selv lov til at Fglæde sig over det, der gror det morsomme, det gode, det menneskelige, det snilde og kloge. I stedet for altid at gå rundt med krav. Sådan skriver en af dansk pædagogiks store pionerer Sofie Rifbjerg i For hun var reformpædagog tilhænger af at opdrage børn ud fra iagttagelse af deres særlige evner og personlighed og modstander af den endeløse række af formelle krav, som datidens børn blev mødt med fra forældre og pædagoger. Sommetider drejer det sig om krav og ønsker om børnenes fremtidige livsstilling, ofte drejer det sig om deres begavelse, men allertiest angår kravene børnenes opførsel, karakter og moral, skriver hun senere og tilføjer: Hver gang jeg ser et lille barns handlingsimpuls blive forstyrret eller oplever alle de krav, der stilles til børnene, navnlig i den frodige vækstalder fire-seks år, har jeg lyst til at råbe: Lad dog de børn arbejde i fred lege, handle, stil ikke alle de krav til dem om, at det, de gør, absolut skal gøres anderledes, end de netop gør det. Og hun illustrerer sin holdning med historien om, hvordan hun forsøgte at skærme en plante mod den skrappe vind ved Vesterhavet ved at tvinge dens nye skud ned på den indvendige side af hegnet. Men en måned senere kunne jeg konstatere, at de skud, der uhindret havde kunnet vove sig ud i blæsten og havluften mod nord og vest, nu var fulde af blomster og havde en kraft, som de slet ikke havde haft under min pleje. God og artig hvad er det? At børn skal have frihed betyder naturligvis ikke, at de skal have lov til at tyrannisere deres omgivelser, understreger Sofie Ribjerg, der også gik under kælenavnet Rif. Men før opdragerne lærer at forstå, at børns virksomhedstrang, deres impulser til at handle og virke er deres kosteligste eje, en skat, som man ikke nok kan vogte på, før undgår de ikke at gøre børnene ubodelig skade, mener hun. Om de moralske krav, der stilles til børn at de skal være gode og artige, skriver hun ironisk, at man aldrig har kunnet blive enige om, hvad det egentlig indebærer. Selv på verdenskongresser har man ikke været i stand til at finde blot nogle få etiske 54

55 Sofie Rifbjerg ( ) Født og vokset op på landet nær Sorø. Uddannet lærer i 1911 og magister i psykologi i Stærkt inspireret af Montessori og arbejdede hele sit liv med udviklingshæmmede børn. Startede en Montessoribørnehave i sit eget hjem på Amager og var en af initiativtagerne til Montessorikursus for børnehavepædagoger, som senere blev til Seminariet for småbørnspædagoger, der blev banebrydende for reformpædagogikken. Var i 1930 med til at udarbejde de første intelligensprøver på dansk. Arbejdede for, at bybørn kunne komme på feriekoloni og formulerede i 30erne ideen om udflytter børnehaver som i 1976 blev til udflytterbørnehaven Asmundsminde for behandlingskrævende børn. Aktiv i foreningsarbejde og med til at præge udgivelseslinien for Gyldendals pædagogiske bibliotek. Har blandt andet skrevet Psykologisk iagttagelse af børn, Børnenes kår i storbyen og Træk af den moderne opdragelses historie. 55

56 begreber, som alle var enige om kunne opstilles som universelt attråværdige. Om et af de mest almindelige krav til børn at de skal være høflige siger hun: Hvis høflighedsformerne ikke har rod i et venlig sindelag overfor andre mennesker, er de værdiløse. Derfor gælder det om at give børnene det, som er livsnødvendigt for alt levende: Mad og kærlighed. Så vil deres naturlige venlighed sejre. Og med mad mener den skarpe og kritiske Rif ikke bare grød og vælling og bøf med løg, men et rigt udvalg af ler, jord, træ, papir og farver, som barnet kan udfolde sig med. For barnets hunger efter intellektuel virksomhed er om muligt større end nogen anden hunger hos det. De nye skabende fag Sofie Rifbjerg var uddannet lærer og psykolog. Men der var især hendes opvækst på landet i en stor børneflok og inspirationen fra den italienske pædagog Maria Montessori, der kom til at præge hendes pædagogik. Som Montessori arbejdede hun hele sit liv med svagt begavede og utilpassede børn blandt andet som lærer ved Københavns Værneskole fra Og ligesom sin italienske kollega lagde hun vægt på iagttagelse som pædagogens vigtigste værktøj og udarbejdede et skema til iagttagelse af børn. Absolut frihed findes kun i absolut ensomhed. En lærer, der vil antage den iagttagende indstilling, må ligesom enhver anden videnskabsmand lære to ting: At opsamle kendsgerninger efter den objektive metode og at tyde disse, så de danner et sammenhængende billede af det sete, skriver hun. I 1927 starter hun en Montessori-børnehave i sin lejlighed på Amager. Og året efter grundlægger hun sammen med en kreds af kulturradikale Montessori-kursus for børnehavelærerinder som senere bliver til Seminariet for småbørnspædagoger. Kurset er en protest mod den autoritære opdragelse i skolen og i Frøbelbørnehaverne, hvis pædagogik er stivnet i formalisme, mener grundlæggerne. Der lægges vægt på at uddanne pædagoger til at arbejde med småbørn efter de frie opdragelsesprincipper, og der undervises i Montessori-kundskab, børnepsykologi, pædagogik, samfundsforståelse, manuelt arbejde, sang og rytmik. Især de skabende fag er noget nyt i børnehaveuddannelsen. 56

57 Den frækkeste kvinde Fra sin egen opvækst på landet har Rif desuden den overbevisning, at landlivet er det bedste, man kan tilbyde børn. Hun sørger for at få blege bybørn på feriekoloni i landlige omgivelser og formulerer allerede i 30erne ideen om udflytterbørnehaver hvilket i 1976 bliver til udflytterbørnehaven Asmundsminde, hvor en del af børnene er behandlingsbørn. Hendes progressive pædagogik og sprælske og kritiske facon bringer hende i modvind i etablerede kredse. Københavns daværende skoledirektør Thorkild Jensen karakteriserer hende for eksempel som den frækkeste kvinde, der har siddet på mit kontor hvilket den antiautoritære Rif sikkert har taget med ophøjet ro. 57

58 Det kompetente spædbarn Børn fødes kompetente og sociale og er i stand til at bidrage til samspil med voksne fra det øjeblik, de kommer til verden, mener den amerikanske børneforsker Daniel Stern. En mor er ved at give sin godt tre måneder gamle søn flaske. Pludselig slipper drengen flaskenippelen og lyser op i den sarteste antydning af et smil. Moderen, som har været optaget af at tale med en anden voksen, holder brat inde, og mens hun betragter hans ansigt, åbner hendes øjne sig lidt mere, og hendes øjenbryn løftes en smule. Hans øjne holder hende fast, og sammen sidder de ubevægelige et øjeblik. Hej, siger moderen så, mens hun spærrer øjnene endnu mere op og løfter øjenbrynene yderligere. Næsten samtidig spiler barnet øjnene op, og hans smil bliver bredere. Jamen, hej!... Hej med dig!... Ja, hej med dig! fortsætter moderen, således at tonehøjden stiger, og stavelserne bliver længere og får mere eftertryk for hver gentagelse, hvilket får drengen til at give udtryk for mere og mere glæde Og sådan bliver det ved i fire minutter. Med stigende eller faldende intensitet og rytme og ind imellem med en lille pause. Moderen skifter ansigtsudtryk og stemmeføring, ændrer samspillet til en kilde-leg og en Nu kommer jeg og ta r dig -leg og barnet betragter hende fascineret, smiler og vrider sig og har hele tiden øjenkontakt med hende. Kun da hun kilder ham lidt for brat eller lidt for hurtigt, på et tidspunkt, da han ikke er helt parat, vender han ansigtet lidt væk men dog uden at give helt slip på øjenkontakten. Tusind års forberedelse Situationen er beskrevet i den amerikanske spædbarns- og udviklingsforsker Daniel N. Sterns første bog De første seks måneder, som kom i Ikke som en opskrift på, hvordan mødre bør omgås deres spæde børn, men som en detaljeret iagttagelse af, hvordan mødre rent faktisk og helt naturligt kommunikerer med spædbørn uden videre bagtanke. 58

59 Daniel N. Stern (født 1934) Født i USA og uddannet i psykologi, psykiatri og psykoanalyse. Adjungeret professor i psykiatri ved Cornell University i New York, professor i psykologi ved universitetet i Genéve i Schweiz og æresdoktor ved Aalborg Universitet. Verdenskendt for sin forskning i det spæde barns kompetencer og selvfornemmelse og det naturlige og ligeværdige samspil mellem spædbarnet og moderen. Og for sin kritik af blandt andre Freuds sygeliggørelse og undervurdering af spædbarnet. Forfatter til en lang række værker, blandt andre De første seks måneder, Et spædbarns dagbog, Moderskabskonstellationen og hovedværket Barnets interpersonelle univers. 59

60 I årevis har Stern og hans medarbejdere undersøgt de sociale samspil mellem mødre og spædbørn i deres hjem, på legepladser, i parker og tog for at forstå, hvordan det lille barn udvikler sig til et socialt væsen i løbet af de første seks levemåneder. Den periode, som Stern kalder første fase i indlæringen af det særligt menneskelige, og som han mener tjener som prototype for alle barnets senere mellemmenneskelige relationer. Undersøgelserne overbeviser ham om, at både mor og barn er blevet godt forberedt til det nuancerede og komplekse samspil gennem en tusindårig udvikling. De ved simpelthen intuitivt, hvordan udvekslingen fungerer og føles. Og derfra er der ikke langt til at konkludere som Stern gør at barnet fødes kompetent og socialt. At det allerede fra starten af livet har et selv og er i stand til at indlede, fastholde og afbryde et samspil med de nære voksne. Fra den ene verden til den anden Derefter foregår der en rivende udvikling i barnets første leveår. En udvikling, der er baseret på spring, som fører barnet ind i en mere kompleks oplevelsesverden. I Et spædbarns dagbog skriver Stern, at spædbarnet Jacob i seksugersalderen befinder sig i Følelsernes Verden. Han beskæftiger sig ikke med, hvordan eller hvorfor noget sker, kun med den faktiske rå oplevelse og med sine egne følelser i den forbindelse. Fire måneder gammel træder han ind i den Umiddelbare Sociale Verden. Her er det her og nu, mellem os, der er vigtigt, og han er i stand til at regulere den righoldige koreografi, der ligger til grund for samspillet mellem ham og hans mor. Videoen har revolutioneret vores evne til at foretage minutiøse iagttagelser af spædbørn og forældre sammen. Som etårig bliver han opmærksom på indre mentale foreteelser som ønsker og hensigter. Han er i De Mentale Landskabers Verden, hvor han konstaterer, at én persons mentale landskab kan falde sammen med en andens man kan tænke på det samme. Da han er tyve måneder, er han i Ordenes Verden. Han opdager, at lydsymboler åbner nye perspektiver for fantasi og kommunikation. Og endelig i fireårsalderen er han i stand til at tale selv, tænke over og finde mening i sine oplevelser og konstruere en selvbiografisk historie, han kan fortælle en anden. Han er trådt ind i Historiernes Verden. 60

61 I det centrale og mere teoretiske værk Barnets interpersonelle univers beskriver Stern de samme spring i udviklingen, men omtaler dem her som Fornemmelse af et emergent selv, Fornemmelse af et kerneselv, Oplevelse af intersubjektivitet, Oplevelsen af et verbalt selv og Historiernes Verden. En psykologisk lagkage Stern kalder disse perioder for relateringsdomæner, der skal ses som lag i en psykologisk lagkage: Det er ikke sådan, at det ene domæne eller den ene kompetence afløser den anden. De forskellige lag fungerer gennem hele livet, men ændrer karakter og får barnet til at fremstå som en helt ny person med en ny fornemmelse af sig selv og sin omverden. Eller for at bruge Sterns eget billede: De er som toner i musik, der ikke forsvinder, fordi de kombineres med andre toner, men bare ændrer karakter. Skønt Stern selv er psykoterapeutisk uddannet, er hans teorier en kritik af Freud og den klassiske psykoanalyse, som ser voksne menneskers problemer som udsprunget af traumer i barndommen. Forskellen mellem det spæde barn, man kan iagttage, og de traumatiserede voksne, man har i terapi, er for stor, erklærer han. Og han tager også afstand fra Freuds og Piagets faseteorier, som forbinder psykopatologi med særlige aldre, fikseringer, symbioser og så videre. Sådan er virkeligheden ikke, siger Stern. Barnet er født autonomt og selvstændigt. Og dets vigtigste opgave er ikke en differentiering mellem selvet og den anden, men tværtimod konstant at udvikle bredere og tættere samhørighedsbånd med andre mennesker. 61

62 Mange intelligenser Der findes ikke bare én intelligens, der kan måles på en universel målestok. Der er mindst syv af slagsen, mener den amerikanske psykolog Howard Gardner. er findes ikke én, men mange intelligenser, og det må man tage højde for, når Dman underviser børn. Få har som den amerikanske erkendelses- og udviklingspsykolog Howard Gardner revolutioneret den pædagogiske tænkning i store dele af verden. Og det hele begyndte med bogen Frames of Mind, som udkom i I den erklærer Gardner, at vores hjerne har mange forskellige sprog, mange forskellige intelligenser. Og at det er forkert at fokusere på intelligens som et enkelt fænomen, der hovedsagelig er genetisk betinget, og som udelukkende viser sig ved, at man er god til sprog og matematik de kundskaber, der normalt værdsættes i skolen. Dermed tager Gardner afstand fra den vestlige verdens traditionelle syn på intelligens. Og han forholder sig kritisk til de kendte intelligensprøver for eksempel den franske psykolog Alfred Binets intelligenstest, der afprøver en persons niveau indenfor regning, sprog og viden og bruger det til en vurdering af personens intelligenskvotient. Binets test skulle give et fingerpeg om, hvordan børn ville klare sig skolen. Men der var tale om den kendte skole, hvor vægten var lagt på sprog og matematik. Binet kunne ikke forudse, at hans test ville blive brugt til at stemple børn som dumme og på den måde blive til et selvopfyldende profeti, siger Gardner. Syv, otte, ti intelligenser Intelligens er ifølge Howard Gardner evnen til at løse problemer eller skabe produkter, der værdsættes i mindst én kultur. Og efter den definition opregner Gardner syv intelligenser: Der er den sproglige intelligens, som præger mennesker, der fascineres af ord og deres oprindelse, elsker at læse, lytte og skrive, har et stort ordforråd, har evner som undervisere, er poetiske og løser krydsordsopgaver. Den matematiske intelligens hos folk, der tænker logisk, er gode til tal og abstrakte koncepter, giver konkrete svar, har videnskabelige indfaldsvinkler og leder efter mønstre og forbindelser. Den musikalske intelligens, som ses hos personer, der holder af mange former for 62

63 Howard Gardner (født 1943) Søn af jødiske forældre, der flygtede til USA fra Tyskland på Krystalnatten den 9. november Voksede op i Pennsylvania. Studerede historie, sociologi og psykologi på Harvard University i Boston, senere filosofi og sociologi på London School of Economics og derefter udviklingspsykologi og biologi på Harvard. Mest kendt for sin teori om de mange intelligenser. Har senest arbejdet med studier i Det Gode Arbejde, og hvordan principperne for Det Gode Arbejde kan anvendes i skolesystemet. Project Zero. Gift med udviklingspsykolog Ellen Winner og far til fire børn. Forfatter til mere end 20 bøger, som er oversat til 27 sprog. Æresbevisning fra 22 universiteter, modtager af utallige priser og i 2005 udpeget til en af de hundrede mest indflydelsesrige intellektuelle i verden. 63

64 musik, har rytmesans, synger og nynner, fascineres af fuglesang og er gode dansere. Den rumligt visuelle intelligens hos mennesker, som nyder mange kunstarter, har stor visuel forestillingsevne, tegner, har retningssans, lægger puslespil, er gode bilister og har boldøje. Den kropslige intelligens hos folk, der dyrker masser af sport, er praktisk anlagte, skal røre ved tingene, har en god balance, går meget, danser, finder løsningen ved at prøve sig frem og har et livligt kropssprog. Den personlige intelligens, som giver evnen til at forstå sig selv, og som præger personer, der er selvbevidste, motiverede, beslutsomme, eftertænksomme, foretrækker at arbejde alene, fører dagbog og dagdrømmer. Børn skal lære at vide, hvad de er gode til. Og den sociale intelligens, der findes hos menneskekendere, der holder mest af gruppearbejde, har mange venner, er medlem af klubber, bemærker andres humør og er selskabsmennesker. Senere har Gardner tilføjet den naturalistiske intelligens og den intelligens, der har med opmærksomhed og koncentration at gøre. Og senest har han funderet over, om man også kunne tale om en intelligens, der går på bevidstheden om eksistens og inddrager evnen til at filosofere. Det sande, det skønne, det gode Ifølge Gardner er vi født med alle intelligenser, og vi har brug for dem alle i et samspil, når vi skal løse opgaver. Men vi har dem ikke i samme omfang. Ikke en gang enæggede tvillinger har ens intelligenser. Og denne variation af intellektuelle styrker og svagheder hos børnene, må man tage hensyn til i skolens undervisning. Så når man underviser i Anden Verdenskrig, må man appellere til de forskellige intelligenser ved både at bruge landkort, sange fra perioden, rollespil, billeder, museumsbesøg og oplæsning af en roman fra krigstiden. Gardner understreger, at han ikke er skolemand. Men det afholder ham ikke fra at udtale sig kritisk og visionært om skolen. 64

65 Vi spænder for vidt i den traditionelle skole, siger han. Vi springer fra Cato til Nato i løbet af et øjeblik. Men hjernen er ikke en tabula rasa en ren tavle der skal fyldes med facts, siger Gardner. I stedet må skolen fokusere på nogle få virkelig vigtige emner, der giver børnene en forståelse af verden, og bruge tid på dem. Gardner peger på tre klassiske aspekter ved livet, som børnene bør undervises i at forstå: Det sande, det skønne og det gode eller helt konkret: Evolutionsteorien (naturvidenskab), Mozarts musik (kunst) og Holocaust (historie). Og han understreger, at det er vigtigt med jævnlige prøver, der viser, at børnene kan bruge det, de har lært. Howard Gardners teorier er blevet modtaget med begejstring mange steder i verden fra Danmark til Kina. Men han er også blev kritiseret for at fremme en typeinddeling af børnene og for at skabe ord-kloge, tal-kloge og krops-kloge børn. Men det er en misforståelse, mener Gardners tilhængere. Gardner lægger op til en helhedstænkning, hvor man ikke arbejder isoleret med hver enkelt intelligens, men udvikler børns alsidige evner ved at anerkende, at de forskellige intelligenser skal følges ad. 65

66 Struktur i passende mængde Det var Stig Broström, der formulerede den strukturerede pædagogik i Danmark. Men formen stivnende, og nu frygter han, at læreplanerne vil gøre det samme. Året er På bagerste række i et lokale i Dronningens Tværgade sidder en ung pædagog og lytter til foredrag om marxistisk pædagogik. Lokalet tilhører den kommunistiske avis Land & Folk. Foredragsholderne er psykologerne Arne Sjölund, Agnete Diderichsen og Harald Rasmussen. Emnet er struktur og indhold i det kommunistiske DDRs børnehavepædagogik. Og den unge mand er Stig Broström, som bliver så opslugt af emnet, at det giver genlyd i de danske daginstitutioner, der ellers er domineret af A.S. Neills reformpædagogiske tanker. Jeg var selv leder i en børnehave og syntes ikke, at den frie og antiautoritære reformpædagogik var tilfredsstillende. Så jeg spidsede ører, da jeg hørte ordet struktur og tog det til mig, fortæller Stig Broström senere. Resultatet bliver bogen Struktureret pædagogik i børnehaven, som udkommer i Og som kommer til at præge mange daginstitutioner i 70erne og 80erne. Nærmeste udviklingszone Idéen om struktur i pædagogikken dukker nemlig op i en periode, da store dele af Europa er politisk vakt: Atommarcher, studenteroprør, EF-modstand, kvindebevægelse, miljøbevægelse. Tiden er præget af en tro på, at det er muligt at forandre verden i socialistisk retning. Inspirationen til den strukturerede pædagogik kommer da også fra en russisk psykolog, Lev Semyonovich Vygotsky, som ganske vist først bliver sortlistet af sovjetstaten, men senere får oprejsning. Ifølge Vigotsky er læring forløber for udvikling. Han formulerer begrebet nærmeste udviklingszone, som er karakteriseret ved, at barnet med støtte fra en voksen eller en mere kompetent kammerat kan udføre praktiske eller mentale handlinger, som det ikke er i stand til at udføre alene. Derved bidrager barnet til sin egen læring. Men nærmeste udviklingszone har ikke kun relation til en voksen. Vigotsky mener 66

67 Stig Broström (født 1945) Uddannet pædagog på Gladsaxeseminariet for fritidspædagoger i Arbejdede derefter som pædagog i tre år noget af tiden som børnehaveleder. Seminarielærer ved Pædagogseminariet i Hillerød Cand. pæd Ph.d Lektor i småbørnspædagogik på Danmarks Lærerhøjskole Siden 2000 lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han nu er tilknyttet Institut for Didaktik. Især kendt som grundlægger af den strukturerede pædagogik, som var sovjetisk inspireret og meget benyttet i danske daginstitutioner i 70erne og 80erne. Har siden skrevet en lang række bøger blandt andet om småbørnspædagogik, skolestart, legeteori og didaktik. 67

68 også, at børn i leg konstruerer nærmeste udviklingszone, da de i legen kan fantasere sig til at udføre handlinger, som ligger udover deres aktuelle udviklingstrin. Det bliver stift Leg, beskæftigelse og arbejde bliver grundbegreber i den strukturerede pædagogik hvor beskæftigelse skal forstås som en målrettet læringsvirksomhed, og arbejdet som det, der ifølge marxistisk tankegang gør mennesket til menneske: Aben kravler ned fra træet, rejser sig op på to ben og får frigjort hænderne, der så kan bruges som værktøj. På det tidspunkt var den strukturerede pædagogik det eneste alternativ til reformpædagogikken. Et alternativ, der kunne gavne børn med særlige behov, som reformpædagogikken ofte kom til at svigte, siger Stig Broström. Vi må indføre dannelses-begrebet i børnehaven, så børnene lærer at reflektere og være kritiske. Og han er åbenbart ikke alene om det synspunkt. Struktur-begrebet vinder indpas i daginstitutioner både i Danmark og Norge men ofte på en måde, som Broström senere ærgrer sig over. Det bliver stift. Det kommer til at handle alt for meget om skemalagt tid, hvor det i stedet skulle være de grundlæggende pædagogiske principper og den pædagogiske virksomhed, der bestemte strukturen. Struktur-tankerne møder da også modstand i den pædagogiske verden. Og i 1980 kommer bogen Pædagogik og barndom et socialistisk alternativ til struktureret pædagogik, skrevet af blandt andre psykologen Søren Smidt og inspireret af den italienske lærer Mario Lodi. Ro på bagsmækken Sidst i 80erne er der afmatning både i det politiske engagement og i den overordnede pædagogiske tænkning. Daginstitutionerne rammes af besparelser, og kræfterne samles om at kæmpe for bedre betingelser for det pædagogiske arbejde. Men i 1998 får forestillingen om, at børnehaven ikke blot skal være et være-sted, men også et lære-sted, på ny medvind. Lov om social service indfører læringsbegrebet i 68

69 børnehaven, og i 2004 vedtages læreplanerne med Socialministeriets seks fokuspunkter: Barnets alsidige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og kultur. Jeg synes, det er en tynd kop te, siger Stig Broström. Det er de samme temaer, vi formulerede i den strukturerede pædagogik for tyve år siden. Desuden er han bange for, at man med læreplanerne vil gentage fortidens fejltagelser og reducere pædagogikken til udelukkende at handle om tid og sted. Kommunerne er interesseret i at få ro på bagsmækken, så man kan sige til politikerne, at pædagogerne gør, hvad de skal. Og så risikerer vi, at læreplanerne bliver til en slags opskriftsbog. Århundredets pædagog I de senere år har Stig Broström især beskæftiget sig med didaktik og leg. Leg skal ikke bare foregå bag skuret med kammeraterne. Det er vigtigt, at børn og voksne også leger sammen. For jo mere man oplever og ved, jo bedre bliver man til at lege, siger han. Og lige nu er han i gang med at udvikle en børnehavedidaktik, som skal kunne mere end at gøre børnene parate til skolen og få dem til at tro, at tingenes tilstand er naturgiven. Det er nødvendigt også at have fokus på dannelse, hvilket vil sige, at man lærer børnene at forholde sig kritisk, stille spørgsmål og reflektere, siger han. Men da fagbladet Børn&Unges læsere i 2000 udnævnte Stig Broström til Århundredets pædagog, var det nu nok hans formulering af den strukturerede pædagogik i 70erne, de havde i tankerne. 69

70 Litteratur Brinkmann, Svend: John Dewey en introduktion Broström, Stig m.fl.: Pædagogik didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole Fischer, Ulla m.fl.: Ni pionerer i dansk pædagogisk historie Freinet, Célestin: Folkets skole Freire, Paulo: De undertryktes pædagogik Gardner, Howard: De mange intelligensers pædagogik Grue-Sørensen, K.: Opdragelsens historie 2 Grue-Sørensen, K.: Opdragelsens historie 3 Hansen, Mogens m.fl.: Perspektiver på de mange intelligenser Høffding, Harald: Rousseau og hans filosofi Jerlang, Espen: Psykologiske tænkere Kant, Immanuel: Om pædagogik Liberg, Ulla: Pædagogiske tænkere Madsen, Pia m.fl.: De mange intelligenser i børnehaven Malaguzzi, Loris: Samtaler med Loris Malaguzzi Neill, A. S.: Summerhillskolen Rasmussen, Harald: Makarenko pædagog og forfatter Reich, Ebbe Kløvedal: Frederik Rifbjerg, Sofie: Børnenes Kaar i Storbyen Sigsgaard, Jens: Frøbel og Montessori Steiner, Rudolf: Pædagogik og erkendelse af mennesket Stern, Daniel N.: De første måneder Stern, Daniel N.: Et spædbarns dagbog Wallin, Karin: Et barn har hundrede sprog 70

71

72 Skal børn lege, lære eller arbejde? Skal de have absolut frihed, eller skal de være underkastet struktur og autoritet? Hvad er de optimale betingelser for, at børn udvikler deres potentiale og får et godt og indholdsrigt liv til gavn for sig selv og fællesskabet? Denne bog giver et kort, let læst og underholdende indblik i 16 pædagogiske tænkeres bud på den gode barndom. Fra den franske naturromantiker Jean-Jacques Rousseau til danskeren Stig Broström, manden bag den strukturerede pædagogik. Staunings Plads København V Tlf.:

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 2 Forord Denne 6. udgave af Nyt Dansk Udsyn er dedikeret til Hans Henningsen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL INDHOLD Individ og fællesskab At blive den, man er

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

stærke historier om efterværn

stærke historier om efterværn 10 stærke historier om efterværn Kære læser D u sidder her med et lille udsnit af 10 fantastiske unge menneskers liv i hånden. De har alle, på trods af svære odds i livet, arbejdet og kæmpet sig frem til

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

Af Helle Hinge og Henrik Juul

Af Helle Hinge og Henrik Juul ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Ryvang 2. Børnehaveplan 2009-2010. KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2

Ryvang 2. Børnehaveplan 2009-2010. KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2 Ryvang 2 Børnehaveplan 2009-2010 KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2 1 Forord Flow, Gyldne øjeblikke og pædagogisk idræt Denne børnehaveplan er en fortsættelse af vores tidligere børnehaveplaner og har

Læs mere

De første par skridt ind i Scharmers U -univers

De første par skridt ind i Scharmers U -univers De første par skridt ind i Scharmers U -univers Af Lars Dencker Chefkonsulent, CMC Ankerhus A/S Lars Dencker var ansvarlig for den danske bearbejdning af oversættelsen af Teori U, herunder den faglige

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

Danmarks største uafhængige brugerblad om psykiatri Nr. 56 juni - juli 2006. Når man sætter strøm til hjernen - tre historier om elektrochok

Danmarks største uafhængige brugerblad om psykiatri Nr. 56 juni - juli 2006. Når man sætter strøm til hjernen - tre historier om elektrochok Danmarks største uafhængige brugerblad om psykiatri Nr. 56 juni - juli 2006 OUT sideren ser psykiatrien indefra Når man sætter strøm til hjernen - tre historier om elektrochok Essay om tvangens historie

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen & kvinder i to kulturer Mødre Døtre Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Vejen til viden Biblioteket blev

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Nyliberalismen afliver den menneskelige faktor. Mobbeofre vil hellere lide i fællesskabet end stå udenfor. Internettet udstiller dig

Nyliberalismen afliver den menneskelige faktor. Mobbeofre vil hellere lide i fællesskabet end stå udenfor. Internettet udstiller dig ASTERISK NR. 46 MAJ JUNI 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE Nye øjne på mobning Hvis skolerne skal mindske mobningens omfang, kræver det et opgør med tidens herskende mobbeparadigme og en gentænkning

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

MODERNE FORÆLDRE HAR HÆNDERNE FULDE

MODERNE FORÆLDRE HAR HÆNDERNE FULDE 1 ASTERISK NR. 56 DECEMBER 2010 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET MODERNE FORÆLDRE HAR HÆNDERNE FULDE Forældreansvaret tynger, når daginstitution, skole og egne idealer gør forældre

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

synes du selv det går? Jan Middelbo Outzen Den lille bog om det store, personlige ansvar

synes du selv det går? Jan Middelbo Outzen Den lille bog om det store, personlige ansvar Hvordan synes du selv det går? Jan Middelbo Outzen Den lille bog om det store, personlige ansvar 2 Hvordan synes du selv, det går? af Jan Middelbo Outzen 3 Hvordan synes du selv, det går? af Jan Middelbo

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

DEN NYE NORDISKE SKOLE

DEN NYE NORDISKE SKOLE NY NORDISK SKOLE UNDERVISNINGSMINISTERIET NORDEN SET UDEFRA // NORDISKE LÆRINGSMILJØER // RUM OG ARKITEKTUR DEBATTEN OM NY NORDISK SKOLE // AT SKABE FORANDRING DEN NYE NORDISKE SKOLE ET NORDISK PERSPEKTIV

Læs mere