Baggrund for og formål med notatet Dette notat er udarbejdet som opfølgning på, at Byrådet den 13. september 2018 drøftede følgende forslag:

Transkript

1 Center for Plan & Miljø Dato 20. marts 2019 j./sagsnr P Notat om verdensmål Baggrund for og formål med notatet Dette notat er udarbejdet som opfølgning på, at Byrådet den 13. september 2018 drøftede følgende forslag: FN s 17 verdensmål gøres til den overordnede ramme for de strategier, planer der gennemføres i Faxe kommune. Det foreslås, at byrådet beder TMU udarbejde forslag for eget område, men anmodes også om, at komme med forslag, som kan sendes til andre udvalg med henblik på inspiration og gennemførelse. Der kan måske med fordel tages udgangspunkt i at TMU fra 2014 har en klima og energipolitik der udløber i Planen skal opdateres i løbet af Den færdige plan vil efter udarbejdelse i TMU under alle omstændigheder komme til byrådet, men det er vigtigt at byrådet allerede nu anmoder om, at planen tager udgangspunkt i FN mål og at den ikke har et snævert fokusområde på TMU men på alle dele af kommunen. Byrådet besluttede at sende forslaget til Teknik & Miljøudvalgets behandling. Som opfølgning herpå besluttede Teknik & Miljøudvalget den 26. september 2018, at der forsøges udpeget relevante mål blandt de 17, der kan indarbejdes i kommende klimaplan, der forelægges udvalget. Formålet med notatet er at beskrive baggrunden for verdensmålene, og på baggrund af Byrådets og Teknik & Miljøudvalgets beslutninger komme med forslag til opfølgning, som Teknik & Miljøudvalget kan drøfte. Verdensmål Verdens lande vedtog i 2015 i FN 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende 17 verdensmål. Verdensmålene er universelle, gensidigt afhængige og balancerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling økonomisk, social og miljømæssig (prosperity, people, planet) dagsordenen og verdensmålene repræsenterer, sammen med især den globale klimaaftale og handlingsplanen for finansiering af udvikling, det internationale samfunds konsensus om den overordnede retning for en global bæredygtig udvikling frem mod 2030 en verden i balance uden fattigdom og i bæredygtig udvikling, hvor kommende generationer skal have mindst lige så gode muligheder for et godt liv, som vi har i dag. Side 1 af 10

2 Der er udarbejdet 17 verdensmål og 169 delmål samt formuleret 244 indikatorer til måling af landenes fremdrift, jf. verdensmålsportal Begrebet bæredygtig udvikling har været anvendt i mange år, men der kom især fokus på det i 1987 med Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid, hvor bæredygtig udvikling blev defineret som en udvikling, som imødekommer nutidens behov uden at ødelægge mulighederne for, at kommende generationer kan få dækket deres behov. I 1992 kom der fokus på begrebet Lokal Agenda 21 en dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I 2000 blev planloven ændret, så alle amter og kommuner blev forpligtet til at udarbejde strategier for det lokale Agenda 21-arbejde og redegøre herfor én gang hvert fjerde år. Staten og verdensmålene I 2017 har regeringen udarbejdet Handlingsplan for FN s verdensmål Danmarks opfølgning på FN s verdensmål for bæredygtig udvikling. Regeringen vil yde et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene ved at følge op nationalt og internationalt. Visionen er at fastholde et frit, rigt og trygt samfund i Danmark og at gøre en forskel i verden omkring os. Forudsætningen er vækst og velstand. Alle aktører på tværs af samfundet opfordres til at engagere sig og bidrage til opnåelsen af verdensmålene i Danmark og internationalt. Regeringen vil, hvor det er relevant, inddrage den private sektor, forsknings- og vidensinstitutioner, civilsamfundet samt kommuner og regioner i gennemførelsen af verdensmålene. Opfølgning på verdensmålene kan ikke løftes af regeringen alene. Det kræver partnerskaber. Regeringen vil følge op på alle 17 verdensmål frem mod 2030 og vil årligt lave en fremdriftsrapport på Danmarks efterlevelse af verdensmålene. Regeringen opfordrer ikke-statslige aktører til også at redegøre for deres bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene. Regeringen har udvalgt følgende prioriteter for opfølgning på verdensmålene: Vækst og Velstand, Mennesker, Miljø og Klima samt Fredelige og Trygge Samfund. Kommunernes Landsforening og verdensmålene I 2018 har Kommunernes Landsforening udarbejdet handlingsplan for kommunernes fælles indsats for verdensmålene. Kommunernes Landsforening bakker op om, at regeringen har forpligtet Danmark på verdensmålene. Kommunerne har ingen forpligtelser ud over det, der fastlægges i dansk lovgivning, men Kommunernes Landsforening har med økonomiaftalen for 2018 og igen for 2019 forpligtet kommunerne til at bidrage: Kommunerne gør en stor indsats for at skabe partnerskaber om lokal udvikling og implementere verdensmålene, som har til formål at fastholde et frit, rigt og trygt samfund i Danmark ved løbende at indtænke bæredygtig udvikling i politiske tiltag. Regeringen og KL er enige om at fortsætte og understøtte den positive udvikling. Kommunerne er centrale leverandører af offentlige serviceydelser, hvorfor det i mange henseender er lokalt, at verdensmålene kan oversættes til konkrete løsninger og indsatser. Fem principper vil være styrende for Kommunernes Landsforenings indsats: 1. Kommunerne bidrager inden for rammerne af hvad de kan og skal. 2. Fortsat foran. 3. Balanceret bæredygtighed bæredygtigt, bedst og billigst. 4. Alle nye politiske udspil fra Kommunernes Landsforening skal forholde sig til verdensmålene. Side 2 af 10

3 5. FN s indikatorsystem er retningsgivende og vejledende. Kommunernes Landsforening anfører generelt, at Kommunernes Landsforening på den ene side spiller en afgørende rolle i at bringe kommunerne på banen på verdensmålsdagsordenen og skabe en fælles kommunal referenceramme, der kan støtte udviklingen af løsninger, der fremmer verdensmålene og sikrer ensartet måling af fremdrift. På den anden side er det Kommunernes Landsforenings rolle at sikre, at kommunerne ikke forpligtes over evne i deres bidrag til, at Danmark lever op til verdensmålene. Kommunerne og verdensmålene En desk research, marts 2018 fra Kommunernes Landsforening viser, at i alt 21 kommuner i større eller mindre omfang skriver sig ind i verdensmålene. Det er især kommunerne i region hovedstaden, der er gået i gang, bl.a. Gladsaxe og København kan fremhæves. Tre kommuner, Aarhus, Odense og Guldborgsund, har nedsat 17, stk. 4-udvalg. Der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er, og hvad de fokuserer på. Gennemgående er det dog typisk mål, der vedrører skole- og miljøområdet, der er i spil. I Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, januar 2019 fra Erhvervsministeriet er anført, at over 80 % af kommunerne i forbindelse med indsendelse af Lokal Agenda 21-materiale har givet udtryk for, at de arbejder med eller forventer at arbejde med verdensmålene fremadrettet, mens resten ikke har taget stilling eller ikke forventer at komme til at arbejde med verdensmålene. Ca. halvdelen af kommunerne har redegjort for, hvordan kommunen arbejder eller forventer at arbejde med FN s verdensmål. Faxe Kommune og bæredygtighed Faxe Kommune har ikke tidligere arbejdet med verdensmålene men har gennem flere år arbejdet med elementer af bæredygtig udvikling direkte eller indirekte, bevidst eller ubevidst, og med varierende fokus og prioritering gennem årene. I relation til politikker, strategier, planer m.m. kan bl.a. henvises til: Kommuneplan, 2013 Handleplan for klimatilpasning, 2013 Frivillighed i Faxe Kommune en strategisk ramme, 2013 Ejerstrategi for AffaldPlus, 2013 Klima- og energipolitik, Ejendomsstrategi, 2015 Kultur- og Fritidspolitik, Handicappolitik, Bosætningsstrategi, Ejerstrategi for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, 2016 Planstrategi, 2016 Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, 2016 Sundhedspolitisk strategi, Politik for mad, måltider og bevægelse, 2017 Cykelstrategi, 2017 Temaplanstrategi, 2017 Beredskabsplan, 2017 Beskæftigelsesplan, Udsattepolitik, Side 3 af 10

4 Værdighedspolitik, Ejerstrategi for Faxe Forsyning, 2018 Erhvervsstrategi, Indkøbspolitik Teknik & Miljøudvalget og bæredygtighed På Teknik & Miljøudvalgets område har bæredygtighed i flere år været anført i forskellige loves formålsparagraffer, bl.a. miljøbeskyttelsesloven: Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Endvidere har arbejdet med bæredygtighed i flere år været en lovbunden opgave i henhold til planloven: Kapitel 6 a Lokal Agenda a. Regionsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 2. Strategien skal for regionsrådets vedkommende indeholde regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Stk. 3. Strategien skal for kommunalbestyrelsens vedkommende indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3) fremme af biologisk mangfoldighed, 4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til erhvervsministeren. 33 b. Erhvervsministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer. I relation til strategier, politikker, planer m.m. på udvalgets område kan bl.a. henvises til: Vandforsyningsplan Varmeforsyningsplan Handleplan for klimatilpasning, 2013 Klima- og energipolitik, Affaldsplan, Spildevandsplan, Trafikhandlingsplan, Cykelstrategi, 2017 Strategi for øget adgang til naturoplevelser, 2019 Side 4 af 10

5 Forslag vedrørende Teknik & Miljøudvalget og verdensmålene Arbejdet med revision af Klima- og energipolitik foreslås opstartet i 2019 som opfølgning på beslutning i henholdsvis Byrådet den 13. september 2018 og Teknik & Miljøudvalget den 26. september 2018 med fokus på verdensmålene og hele kommunen. Verdensmålene er gensidigt afhængige og en klima- og energipolitik vil understøtte flere af målene, især klimaindsats (mål 13), bæredygtig energi (mål 7), livet på land (mål 15) og partnerskaber for handling (mål 17). Center for Plan & Miljø foreslår, at der ligeledes i 2019 opstartes et arbejde med at udarbejde en særskilt strategi med målsætninger for indsatsområderne mindskelse af miljøbelastningen og fremme af biologisk mangfoldighed, f.eks. i form af en natur- og miljøpolitik eller tilsvarende som opfølgning på planlovens bestemmelser om Lokal Agenda 21 og verdensmålene. I kommuneplanen er anført, at når staten har gennemgået og opdateret alle 3-registrerede naturområder i kommunen, vil kommunen iværksætte en naturplan med mål og prioriteringer for kommunens ofte små, men værdifulde naturområder. En sådan naturplan kan indgå i en kommende natur- og miljøpolitik. Generelt for udvalgets område foreslår Center for Plan & Miljø, at verdensmålene fastlægges som den overordnede ramme for udvalgets arbejde, og at ambitionsniveau og indsatsområder fastlægges på baggrund af en temadrøftelse i udvalget. Forslag vedrørende andre politiske udvalg og verdensmålene Center for Plan & Miljø foreslår, at Teknik & Miljøudvalget opfordrer Byrådet til at godkende, at FN s verdensmål gøres til den overordnede ramme for kommunens arbejde, herunder for strategier, planer m.m., der gennemføres i Faxe Kommune, og at bæredygtighed bliver et centralt element i kommunens vision, værdigrundlag og udviklingsmål Center for Plan & Miljø forslår, at arbejdet opstartes med en temadrøftelse i Byrådet, og at der efterfølgende sker temadrøftelser i de politiske udvalg. Alternativt til opstart i Byrådet kan der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle politiske udvalg og partier. Arbejdsgruppen udarbejder forslag til drøftelse i Byrådet. Et andet alternativ er, at alle politiske udvalg foretager temadrøftelser. På baggrund heraf sender hvert udvalg forslag til drøftelse i Byrådet. Når Byrådet efterfølgende har besluttet, om verdensmålene skal være den overordnede ramme eller ej for kommunens arbejde, kan der i bekræftende fald udarbejdes forslag til ambitionsniveau og indsatsområder på baggrund af Byrådets temadrøftelse, evt. i form af en politik, strategi eller handlingsplan, f.eks. kombineret med planstrategi og Lokal Agenda 21-strategi, der skal udarbejde i Byrådet fastlægger den overordnede retning for arbejdet, og de politiske udvalg fastlægger, hvordan det enkelte udvalgs arbejde kan understøtte verdensmålene. Hvis Byrådet beslutter, at verdensmålene skal være den overordnede ramme for arbejdet i Faxe Kommune, er det væsentligt, at det er det enkelte politiske udvalg som drøfter, hvilke temaer, indsatser, verdensmål og delmål, lokale Faxe-mål m.m., som udvalget ønsker at fokusere på inden for udvalgets område, så ønsker til temaer, indsatser m.m. fødes og forankres i udvalget, hvorved arbejdet med verdensmålene bedst bliver en integreret del at udvalgets fokusområder og kerneopgaver. Som eventuel, generel inspiration til tiltag i 2019 kan foreslås: Der foretages drøftelse i de politiske udvalg, hvor temaer og verdensmål prioriteres. Følgende spørgsmål kan evt. anvendes: Hvordan bidrager udvalgets nuværende arbejde til opnåelse af verdensmålene? Side 5 af 10

6 Hvor bevæger vi os i den rigtige retning? Hvor bevæger vi os i den forkerte retning? Hvor, hvordan m.m. vil vi prøve at gøre det bedre/anderledes m.m.? En del af de nævnte politikker, strategier og planer oplistet ovenfor skal revideres i 2019, hvorved det enkelte udvalg kan udarbejde forslag, som understøtter verdensmålene. Drøftelse af, hvordan udvalget i øget grad kan evaluere på resultatet af udvalgets arbejde, herunder om det går i den rigtige retning eller forkerte retning i forhold til verdensmålene, samt i hvilken udstrækning evalueringen skal ske ved hjælp af indikatorer. Drøftelse af, hvornår der er grundlag for at holde fælles møder politiske udvalg imellem for at koordinere, inspirere, øge sammenhængskraft m.m., f.eks. i forbindelse med udarbejdelse og opfølgning på tværgående politikker, strategier m.m. Drøftelse af, hvordan udvalget i øget grad kan inddrage borgere, foreninger og erhvervsdrivende i udvalgets arbejdsområde. Fra verdensmål til Faxe Kommune-mål Hvordan kommer vi fra overordnede verdensmål til lokale Faxe Kommune-mål, som understøtter de overordnede verdensmål? Politisk organisering Center for Plan & Miljø foreslår, at arbejdet med verdensmålene foregår inden for den eksisterende politiske organisering. Center for Plan & Miljø foreslår ikke, at der nedsættes et verdensmålsudvalg, et 17, stk. 4-udvalg, begrundet bl.a. i at Faxe Kommune er en mindre kommune i kombination med, at det er væsentligt, at arbejdet forankres i de eksisterende politiske udvalg. Økonomiudvalget har generelt ansvaret for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver, hvorfor Økonomiudvalget derved bliver kommunens overordnede verdensmålsudvalg. Administrativ organisering Center for Plan & Miljø foreslår, at arbejdet med verdensmålene foregår inden for den eksisterende administrative organisering. Der nedsættes tværgående arbejdsgrupper efter behov. I Center for Plan & Miljø er oprettet en klima- og bæredygtighedskonsulentfunktion for hele organisationen. Konsulentfunktionen kan andre centre inddrage efter behov og har til opgave tværgående at vejlede, rådgive, tage initiativ, følge fremdrift m.m. Personalemæssige og økonomiske konsekvenser Personalemæssige og økonomiske konsekvenser generelt kan ikke forudsiges for nuværende, da det vil afhænge af ambitionsniveau, indsatsområder, temaer, prioriteringer m.m. Ressourcer til måling/beskrivelse af fremdrift, herunder brug af indikatorer, kan heller ikke forudsiges for nuværende, da det afhænger af, hvilke lokale mål der fastlægges i strategier, politikker m.m., herunder i hvilken udstrækning der fastsættes overordnede hensigtserklæringer og målsætninger eller konkrete mål, herunder Side 6 af 10

7 objektive eller subjektive mål. Der er ikke fra centralt hold fastlagt, hvilke indikatorer, der kan dokumentere kommunernes bidrag, så der kan ske en ensartet måling af fremdrift i forhold til verdensmålene. Der forventes udarbejdet statistiske indikatorer via Danmarks Statistik og/eller Kommunernes Landsforening. Omfanget m.m. af en eventuel årlig, samlet fremdriftsrapport for Faxe Kommune kan derfor ikke forudsiges for nuværende. Personalemæssige og økonomiske konsekvenser må belyses og afklares i det videre dynamiske arbejde med verdensmålene, bl.a. i relation til de årlige budgetforhandlinger. Hvorfor arbejde med verdensmålene i Faxe Kommune? Der kan være mange forskellige grunde til, at det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med verdensmålene: Borgere, brugere og erhvervsdrivende forventer, at kommunen tænker globalt og handler lokalt. Kan forstærke og forny dialog med, inddragelse af og samarbejde med borgere, brugere og erhvervsdrivende. Kan medføre øget afsæt i borgerne og deres resurser. Byrådet får en fælles vision, som samler Byrådet og udgør grundlaget for handling og påvirkning samt gør en forskel. Byrådet tager med bæredygtige handlinger lokalt et medansvar globalt. Kan fremme samarbejdet og samspillet på tværs af politikområder, politiske udvalg og centre. Supplerer Faxe Kommunes styringsmodel: Vi styrer på aftalte mål og rammer samt på resultater. Vi dokumenterer, evaluerer og synliggør vore initiativer og resultater. Faxe i Fællesskab udgør et godt grundlag for, at der kan arbejdes på tværs med samskabelse og helhedstænkning. Hvordan arbejde med verdensmålene i Faxe Kommune? Arbejde med verdensmål, herunder delmål og indikatorer, kan virke flyvsk, overordnet og svært håndterbart, hvorfor det i arbejdet med verdensmålene er væsentligt at fastlægge temaer, fokusere på relevante mål, delmål og indikatorer samt få arbejdet systematiseret, prioriteret og proportionaliseret, så arbejdet omsættes til konkrete, relevante handlinger på lokalt niveau måske ud fra devisen Tænk stort men start småt. Verdensmålene er en fælles global ramme for bæredygtig udvikling frem mod 2030 men giver ingen klare svar på, hvordan vi opfylder verdensmålene, hvordan vi handler, og hvordan vi afvejer de enkelte mål og delmål samt økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. Det er væsentligt, at arbejdet tilpasses kommunens forhold, udfordringer og muligheder. Verdensmålene udgør en helhedsmæssig ramme, da verdensmålene hver især er gensidigt afhængige. Opnåelse eller understøttelse af et mål kan have positive eller negative konsekvenser i forbindelse med andre mål. Tilsvarende er de tre bæredygtighedselementer økonomiske, sociale, miljømæssige hinandens forudsætninger men kan også være hinandens modsætninger. Verdensmålene lægger op til, at vi gør noget anderledes eller Side 7 af 10

8 bedre end hidtil for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Verdensmålene bliver ikke opfyldt i morgen, men forandringsdagsordenen bør fastsættes i dag. Verdensmålene supplerer gensidigt hinanden, men nogle af verdensmålene er mere relevante at arbejde med i Faxe Kommune end andre. Relevansen vil variere fra udvalg til udvalg. Umiddelbart er der to muligheder. Der kan udvælges nogle af verdensmålene, som byråd og politiske udvalg især har fokus på, eller der kan arbejdes med alle verdensmål. Verdensmålene er gensidigt afhængige, og det er vigtigt at se målene i en sammenhæng. Center for Plan & Miljø foreslår derfor, at der ikke fravælges mål. Der fokuseres på alle verdensmål, men der vil naturligt ske en prioritering af verdensmål og delmål på baggrund af de temaer, indsatser m.m., der er i fokus i byråd og politiske udvalg og fra år til år. Meget af kommunens arbejde understøtter allerede verdensmålene. Fra planstrategi og temaplanstrategi kan nævnes temaerne: Sundhed, uddannelse, erhverv og bosætning samt natur, friluftsliv og turisme suppleret med sammenhængskraft. Det vil være naturligt at tage udgangspunkt i disse temaer og eventuelt nye eller andre temaer og arbejde med verdensmålene på baggrund heraf. Målet på sigt er, at det bliver naturligt at vurdere, hvordan vores arbejde generelt forholder sig til verdensmålene, og at verdensmålene bliver rammsættende for arbejdet i Faxe Kommune, herunder at vi fastsætter indikatorer og måler og/eller vurderer fremdrift. Verdensmålene skal gøres til en naturlig del af både det daglige arbejde og de vidtrækkende strategiske overvejelser og aktiviteter. Verdensmålene skal både integreres i det daglige arbejde og ved udvikling af kommunens politikker, strategier, planer m.m. både operationelt i det daglige arbejde og taktisk samt strategisk. Sammen kan vi mere både inden for Faxe Kommunes grænser og globalt i Verden i Fællesskab. Side 8 af 10

9 Bilag: Eksempel på eventuel fordeling af verdensmål på byråd og politiske udvalg Byrådet Sundhed og trivsel (mål 3) Anstændige jobs og økonomisk vækst (mål 8) Industri, innovation og infrastruktur (mål 9) Mindre ulighed (mål 10) Klimaindsats (mål 13) Fred, retfærdighed og stærke institutioner (mål 16) Partnerskaber for handling (mål 17) Økonomiudvalget Stop sult (mål 2) Ligestilling mellem kønnene (mål 5) Ansvarligt forbrug og produktion (mål 12) Partnerskaber for handling (mål 17) Beskæftigelses & Integrationsudvalget Afskaf fattigdom (mål 1) Ligestilling mellem kønnene (mål 5) Anstændige jobs og økonomisk vækst (mål 8) Mindre ulighed (mål 10) Ansvarligt forbrug og produktion (mål 12) Partnerskaber for handling (mål 17) Børn & Læringsudvalget Kvalitetsuddannelse (mål 4) Ligestilling mellem kønnene (mål 5) Ansvarligt forbrug og produktion (mål 12) Partnerskaber for handling (mål 17) Plan & Kulturudvalget Sundhed og trivsel (mål 3) Bæredygtig energi (mål 7) Industri, innovation og infrastruktur (mål 9) Bæredygtige byer og lokalsamfund (mål 11) Ansvarligt forbrug og produktion (mål 12) Klimaindsats (mål 13) Partnerskaber for handling (mål 17) Teknik & Miljøudvalget Sundhed og trivsel (mål 3) Rent vand og sanitet (mål 6) Bæredygtig energi (mål 7) Side 9 af 10

10 Industri, innovation og infrastruktur (mål 9) Bæredygtige byer og lokalsamfund (mål 11) Ansvarligt forbrug og produktion (mål 12) Klimaindsats (mål 13) Livet i havet (mål 14) Livet på land (mål 15) Partnerskaber for handling (mål 17) Senior & Sundhedsudvalget Stop sult (mål 2) Sundhed og trivsel (mål 3) Ligestilling mellem kønnene (mål 5) Ansvarligt forbrug og produktion (mål 12) Partnerskaber for handling (mål 17) Socialudvalget Afskaf fattigdom (mål 1) Sundhed og trivsel (mål 3) Ligestilling mellem kønnene (mål 5) Mindre ulighed (mål 10) Ansvarligt forbrug og produktion (mål 12) Partnerskaber for handling (mål 17) Side 10 af 10