Biotiske vinterskader
|
|
- Birgitte Pedersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handbook turf grass winter survival VINTERYGDOMME PÅ GRÆ Biotiske vinterskader Foto: Agnar Kvalbein ammendrag Det er flere svampesygdomme som trives og skader græs ved lave temperaturer. De mest almindelige og økonomisk vigtigste vintersygdomme er mikrodochium, hvid- og rød trådkølle. I henhold til principperne for IPM skal kemiske svampemidler ikke sprøjtes forebyggende, men baseres på overvågning af skadevoldere og kun anvendes når andre metoder ikke er tilstrækkelige. Information om forskellige græsarters og sorters modtagelighed, sygdomstryk, gødskning med nitrogen og andre næringsstoffer, luftning, drænering, filtkontrol, brug af duge og andre dyrkningsmæssige tiltag vil være afgørende for om en green skal sprøjtes eller ej. ystemiske midler skal bruges mens der er god vækst i græsset, mens kontaktmidler skal bruges når væksten er ophørt og klipning er afsluttet for sæsonen. Med dagens aktivstoffer findes det også blandingsprodukter.
2 Generelt om vintersygdomme på græs og miljøet under sneen Biotiske skader på græs om vinteren er almindelige i de nordiske lande. I modsætning til fysiske skader som is, frost, udtørring osv. forårsages biotiske skader af mikroorganismer, hovedsagelig svampe. Et fælles navn for svampesygdomme, som skader græs om vinteren er sneskimmel. Ikke alle overvintringsvampe er afhængige af snedække for at angribe græsset, men de er alle tilpasset til et miljø under sneen. neen isolerer for frost, og temperaturen ved overfladen er ofte 0 C. I modsætning til under isdækket findes der oxygen under sneen, og dette er nødvendig både for overvintringssvampe og planter (Figur 1). Da temperaturen begrænser aktiviteten af andre mikroorganismer har overvintringssvampene få naturlige fjender, og de møden en lille konkurrence om mad i form af græs og andre planter. Det er flere svampearter som trives og skader græsset ved lave temperaturer. De mest almindelige og økonomisk vigtigste vintersygdomme er mikrodochium pletter, hvid- og rød trådkølle. Der er flere faktorer som påvirker hvor store svampeskadene bliver (Figur 2). Nogen svampeskader kan repareres hurtigt, som regel hurtigere end isskader. Bekæmpelse af sneskimmel kan også falde sammen med bekæmpelse af andre sygdomme og skadegørere i vækstsæsonen. Den største udfordring med sneskimmel er at hvis svampeudviklingen sker under sne, så er det ikke mulig med overvågning og bestemmelse af skadetærskler ved brug af svampemidler (fungicider). Hvis vinteren byder på langvarigt snedække bør det derfor vurderes at sprøjte forebyggende med tilladte svampemidler. Figur 1. I modsætning til under isdækket findes der oxygen under sneen som både planter og svamp kan bruge; Derfor er det let at se hvor isen lå på denne rødsvingel-alm. hvene-poa green (græsset er dødt) og hvor ikke (levende græs eller græs under angreb af mikrodochium pletter), april 2018, Norge. Billeder: T. Espevig Figur 2. vampeskader på Nordiske golfbaner: til venstre en poa green foråret 2010 (billeder: A. Kvalbein) og til højre en krybhvene/poa green (Billede: A. Nyholt) 2
3 Mikrodochium pletter kadeorganismen og spredning af sygdommen Microdochium (tidligere også kaldt rosa sneskimmel og fusarium pletter) forårsages af svampen Microdochium nivale (Fries) amuels and Hallet. I yd-norge ser man som regel de første symptomer af microdochium omkring 1.september, men M. nivale kan også være aktiv i kølige og fugtige perioder om sommeren (Figur 3). Figur 3. Risiko for microdochium pletter hos poa og krybende hvene på Landvik (yd- Norge). Illustration: T. Espevig vampen spredes med sporer eller smittede planterester og trives bedst ved lave temperaturer (0-13 ), i regnvejr og under sne. Risikoen for skader øges mod foråret når græsplanterne bliver svækket gennem vinteren. I følge TERFs nordiske spørgeundersøgelse om vinterskader, dominerer svampeskader syd for 60 nordlig bredde i Norden, mens fysiske vinterskader dominerer nord for 60. Dette kan være overraskende for dem som forbinder sneskimmel med stabilt snedække, men microdochium, som er den mest almindelige vintersygdom, kan også skade græsset uden snedække. Nord for 60 hvor snedække er naturlig om vinteren, er det mere almindelig at bruge effektive og tilladte svampemidler som reducerer sygdomsangrebet. ymptomer og modtagelige arter De første pletter med sygt græs, som viser sig om efteråret (eller i nogen tilfælde om sommeren), er runde, små og brune. Faconen på pletterne kan variere hos de forskellige græsarter (Figur 4) og er desuden afhængig af klippehøjden; f.eks. bliver pletterne mere diffuse på rødsvingel eller på højt klippet græs end på poa, hundehvene og alm. hvene på greens. Gråhvidt mycelium kan findes i pletterne i fugtigt vejr eller lige efter at sneen er forsvundet om foråret. Eftersom pletterne smelter sammen, bliver midten af større og ældre pletter (der hvor græsset er dødt) blegt eller lysegrå i kanten (der hvor svampen er aktiv) ofte er brun, rosa eller orange. Den rødlige farve kommer fra klumper af modne sporer (sporodochia) af M. nivale som ligger på bladenes overflade (Figur 5). porer til M.nivale har form som en banan og består av 1-5 celler (Figur 5). Alle græsarter som bruges på golfbaner er modtagelige overfor microdochium, men i forskellig grad, se mere information under. Figur 4. Microdochium pletter (a) på poagreen i juli 2011; (b) på poa i marts 2017 efter en mild vinter (seks perioder med sne-dække men ingen af perioderne varede mere end 2 dage); (c) på en rødsvingel green i oktober 2013; og (d) på hundehvene green i oktober Alle billeder er taget på NIBIO Landvik. Billeder: T. Espevig. Figur 5. Klumper med sporer av Microdochium nivale på blade af poa (til venstre og i midten) og sporer af M. nivale (til højre, forstørrelse 400x). Bilder: T. Espevig 3
4 Rød og hvid trådkølle Rød trådkølle forårsages af svampen Typhula incarnata, mens hvid trådkølle forårsages af T. ishikariensis. Begge svampeartene hører til stilksporesvampe (Basidiomycota) og har flere stadier (faser) i sin livscyklus end M. nivale som hører til sæksporesvamp (Ascomycota). Både rød- og hvid trådkølle kræver sne for at udvikle sig. Hvid trådkølle trænger 3-6 måneder med snedække for at forårsage betydelig skade, mens behovet hos rød trådkølle er kortere (1-2 måneder, men skaderne bliver mere alvorlige når varighed af snedækket øges). Ved kortvarigt snedække er svampene ikke i stand til at dræbe græsset, og skaderne bliver derfor kun overfladiske. Under sneen danner begge Typhula arter hvilende knolde (=sklerotia). I foråret efter snesmelting er pletterne ofte dækket med gråagtig mycelie og det ser ud som græsbladene er limet sammen. I disse pletter ligger hvilende-knolde som er fæstet til græsbladene. Hvilende knolde hos Typhula incarnata er rødbrune og 0,5-3 mm i diameter, mens de hos T. ishikariensis (var. ishikariensis) er mørkebrune eller næsten sorte og ikke større end 1 mm. På den norske sydkyst (for eks. på Landvik) har vi kun set T. incarnata, men i indlandet (for eks. på Apelsvoll) og nordover er begge Typhula artene almindelige og man kan finde hvilende knolle ved siden af hinanden i samme plet (Figur 6). Typhula-pletterne kan blive helt hvide når de tørre ud om foråret (Figur 7). De hvilende knolde falder ned i filten og overlever sommeren. Om efteråret når temperaturen falder og det bliver mere fugtig, spirer de hvildende knolde og danner trådkøller (fruktlegemer) som er rosa hos rød trådkølle (Figur 8) og hvide hos hvid trådkølle. Frugtlegemene indeholder mange små sporer som spredes og smitter græsset. Hvis du ser disse frugtlegemer, fortæller det at svampen er til stede. Men det er varigheden af snedækket, andre forhold om vinteren og hærding på græsset, som bestemmer om det kommer til at blive et synligt angreb om foråret. Figur 6. Rødbrune hvileknoller til Typhula incarnata (rød grastrådkølle, til venstre på bildet) og mørkebrune hvileknoller av T. ishikariensis (hvit grastrådkølle, til høyre på bildet) på en plen med engrapp på Apelsvoll i april Bilde: T. Espevig. Figur 7. Rød trådkølle på en hundehvenegreen i april Bilde: T. Espevig Figur 8. Typhula incarnata: hvilende knolde (til venstre), et frugtlegeme som vokser fra en hvilende knold (i midten), og frugtlegemer på en kryphvenegreen sent om efteråret. Bilder: T. Espevig (til venstre og i midten) og T. Haugen (til høyre). 4
5 Andre vintersygdomme Nogle andre svampearter kan også angribe græs under snedække (Figur 9). clerotinia borealis (stor græsknoldsvamp) kan dræbe græs hvis snedækket varer i mindst et halvt år. Phythium iwayamai, som egentlig ikke er en ægte svamp men hører til Oomycota, vokser hurtigt i iskoldt vand under sne. Vær opmærksom på at sjældne og nye sygdomme kan forekomme. Hvis du er i tvivl, så kan prøver sendes til et sygdomslaboratorium til identifikation. Identifikation af sygdomme er vigtig for at finde den rigtige pleje og bekæmpelsesstrategi mod overvintringssvamp. Figur 9. Til venstre pletter med aktiv svamp på Landvik i april 2013; Dette var muligvis trådkølle, men pga mangel på hvilende knolde (for kort snedække?) blev svampepletterne ikke identificeret. Til højre er pletter med en aktiv Rhizoctonia art på en rødsvingel green i marst 2011 (billede P. Bengtsson). IPM og vintersygdomme Resistente arter og sorter neskimmel (på samme måde som andre græssygdomme) udvikles som et resultat af et samspil mellem (1) modtagelig plante, (2) tilstedeværelse af en patogen med en vis mængde smitte og (3) miljø som er gunstig for sygdomsudvikling. Dette samspil illustreres med sygdomstrekanten (Figur 10), og for at en sygdom skal udvikle sig må alle de tre komponenter være til stede. Det er derfor vigtigt at resistente arter og sorter bruges på golfbaner, som er udsat for sneskimmel, ikke bare på greens, men også på fairway og tee fordi modtagelige arter og sorter bliver for syge og derfor vil øge smittepresset. I denne sammenhæng er det vigtig at bekæmpe poa på baner i så stor grad som det er muligt for at sænke smittetrykket. Figur 11. Det er stor forskel i resistens mod vintersygdomme hos græsarter og sorter. ortsafprøving på Apelsvoll, april 2018 (til højre) og sortsafprøving på Landvik, april Billeder: T. Espevig Gunstig miljø YKDOM Mottakelig vert (gress) ykdomsvekker (Patogen) Figur 10. ygdomstrekant. Der er stor resistensvariation både mellem arter og sorter inden for en art. Når det gælder microdochium på greens så er poa den mest modtagelige art, derefter kommer alm.- og hundehvene. Krybende hvene er normalt ganske stærk mod microdochium i vækstsæsonen, men under snedække angribes den af både microdochium og trådkølle. Rødsvingel regnes generelt som stærk mod overvintringssvampe, men I lighed med krybhvene er det betydelige sortsforskelle (Figur 11). På golfbaner, som er mere udsat for svampeskader end isskader eller andre fysiske skader, er det vigtigt at vælge ikke bare resistente arter men også resistente sorter. Websiden er baseret på sortsprøvingsprogrammerne CANGREEN (afprøvning på green) og CAN-TURF (afprøvning ved klippehøjde som på fairway), og her kan man indenfor den enkelte art finde informatjon om hvilke sorter, som er egnet på golfbaner i forskellige dele af Norden. For mange arter indeholder tabellerne på websiden ikke bare information om sorternes generelle vinterstyrke, men også om deres resistens mod trådkølle under snedække og mod microdochium enten i vækstsæsonen eller under snedække. 5
6 Hærdning og skygge Hærdning om efteråret er meget vigtig og øger ikke bare græssets modstandsevne mod fysiske vinterskader, men også dets resistens mod sneskimmel. Hundehvene, for eksempel, er modtagelig for microdochium i vækstsæsonen, men kan blive mere resistent end krybhvene efter en hærdning i efteråret (Figur 12). Dette er en af grundene til, at det er vigtigt at skabe gode lysforhold og undgå skygge fra træer på greens i efteråret. Gødskning i efteråret Ifølge anbefalinger fra 1970 erne burde gødskning med nitrogen (N) afsluttes i september fordi senere gødskning ville stimulere vækst, reducere hærdning og føre til dårligere overvintring, blandt andet mere sneskimmel (læs mere om forsvarsmekanismer mod sneskimmel i TERF s håndbog Turf Grass Winter tress Management ). enere studier viste at dette er rigtig ved brug af store N-mængder. Hvis græsset derimod bliver gødsket lidt og ofte med små N-mængder som tilsvarer græssets behov sent om efteråret, vil hærdningen i mindre grad reduceres. Forsigtig og balanceret gødskning vil derimod give bedre vinterfarve, tidligere vækst og bedre helhedsindtryk om foråret (Figur 13). Mere om gødskning kan læses i TERF s håndbøger Precision Fertilisation og Turf Grass Winter tress Management. En anden gammel sandhed, som fortsat hersker, er at store mængder kalium om efteråret vil føre til mindre vintersygdomme og generelt bedre vinterstyrke. Af denne grund sælges der fortsat specielle efterårsgødningstyper som typisk indeholder 3-5 gange så meget kalium som nitrogen. Brugen af forskellige gødningstyper har ingen betydning i forsøg, tværtimod har der de sidste år blevet publiceret resultater som viser mere microdochium efter gødskning med meget kalium (Moody 2011; oldat & Koch 2016). Dette tilsvare TERFs gødningshåndbog (Ericsson et al. 2013) hvor det anbefales at gødske med N og K i mængdeforholdet 100:65 hele året. Figur 12. I et forsøg i kontrolleret klima viste det sig at hundehvenesorter (A = Avalon, V = Villa, G = Greenwich og L = Legendary) som ikke bliver hærdet var modtagelig mod microdochium og mindre resistente end krybhvene Penn A-4. Efter hærdning bliver hundehvene resistent mod denne sygdom. Billede: K. Gundsø Jensen Figur 13. Lav N-gødskning fra september til november 2014 med totalt 2.8 g N per m2 førte ikke til mere mikrodochium pletter i marst 2015 på hverken poagreen eller krybhvenegreen. amtidig bliver både farve og helhedsindtryk forbedret sammenlignet med Ingen-N. Bilder: A. Kvalbein Kemisk bekæmpelse af vintersygdomme Antal sprøjtninger og tilladte midler Den sidste store spørgeundersøgelse om brug af kemiske svampemidler på golfbaner i de fem nordiske land blev udført i (Økland et al., 2018). varene fra næsten 1000 greenkeepere/golfbaner viste at 38% af banerne ikke havde sprøjtet greens mod overvintringssvampe, 16% havde sprøjtet én gang, 21% havde sprøjtet to gange og 25% havde sprøjtet 6 tre eller flere gange. Ikke uventet viste undersøgelsen klart flest vintersygdomme på usprøjtede greens, men i den totale mængde kunne det ikke påvises nogen reduktion i angrebet ved at sprøjte mere end én gang. Her skal vi være forsigtige med at trække konklusioner, for det er sandsynligt at greens i områder hvor smittetrykket er stort og der erfaringsmæssig udvikler sig meget sneskimmel bliver sprøjtet flere gange end greens i områder med et mindre sygdoms-pres. Ud fra mange års forsøg med forskellige svampemidler på greens i Norden kan vi regne med at en vellykket sprøjtning i september-oktober kontrollerer omkring 70% af sygdomsangrebet og at graden af kontrol øges til omkring de 90%, hvis der sprøjtes igen 1-4 uger før sneen kommer i november-december. Effekten af at sprøjte mere end to gange bliver dermed ganske marginal, og mere end tre sprøjtninger mod vintersygdomme per sæson kan næppe siges at være i tråd med intentionerne for IPM.
7 Programmeret sprøjtning? I henhold til principperne for IPM skal kemiske svampemidler ikke sprøjtes programmeret, men 1) baseres på overvågning af skadevolder og 2) når andre metoder ikke er tilstrækkelige. Varslingsmodeller kan også benyttes. De er som regel baseret på vejrdata fra sidste periode, eventuelt også vejrvarsel for de kommende dage. Enkelte modeller er blevet udviklet for microdochium i sensommeren og i efteråret, og de giver varsler som kan ses på en PC eller smartphone og kan være en nyttig påmindelse for greenkeepere. I vores forsøg har sprøjtning efter varsel ikke ført til mindre sygdom eller mindre brug af kemiske svampemidler end sprøjtning ved første tegn til sygdom. Men de første tegn på sygdom kan ofte være ganske små og dække bare 0,1 0,5 % av greenoverfladen, så her gælder det om at følge med daglig i perioder hvor angreb kan forventes. Dette gælder særlig hvis der er modtagelige græsarter på greens som for eksempel poa, alm. hvene eller hundehvene. På krybhvene-greens kan det ofte være få eller ingen symptomer på microdochium i efteråret, men alligevel betydelige angreb af rosa sneskimmel eller trådkølle efter snesmeltning om foråret. Hvis angreb skal forebygges, må vi tage afgørelsen om vi skal sprøjte før sneen kommer. Greens som har været hårdt ramt af sygdom en vinter indeholder ofte mere smitte (inokulum) og er derfor sædvanligvis også mest udsat året efter. Information om forskellige græsarters og sorters modtagelighed, gødskning med nitrogen, jern og andre næringsstoffer, luftning, brug af dug og andre dyrkningsmæssige tiltag, drænering og filtkontrol vil være nyttig for at afgøre om en green skal sprøjtes eller ej. ystemiske svampemidler eller kontaktmidler? Kemiske svampemidler har traditionelt blevet opdelt i systemiske midler som optages og transporteres i planten, og kontaktmidler som danner en beskyttende hinde på bladoverfladen. Med dagens aktive stoffer er dette skel ikke lige så skarpt som før, og det findes også blandingsprodukter i handelen (Tabel 1 - side 8). Når man skal give råd om optimalt sprøjtetidspunkt, er det alligevel vigtigt at skelne mellem de to kategorier, og her er princippet at systemiske midler skal bruges mens der er god vækst i græsset, mens kontaktmidler skal bruges når væksten er ophørt og klipning er afsluttet for sæsonen. Den første sprøjtning med systemisk middel vil sædvanligvis beskytte græsset i 4-6 uger, så når der er gået 3-4 uger er det vigtigt at følge med og sprøjte ved tegn på sygdom. Under norske forhold vil det som regel passe godt at sprøjte første gang med et systemisk middel i midten til slutningen af september og en anden gang med kontaktmiddel sidst i oktober eller først i november, i begge tilfælde er det tidligere jo længere mod nord og jo højere over havet golfbanen ligger. Tidligere blev det ofte sagt at kontaktmidler burde sprøjtes så kort tid som mulig før sneen lægger sig, men dette stemmer dårlig med forsøgsresultaterne som viser, at dagens kontaktmidler virker ligeså godt hvis de bliver sprøjtet ud en eller tre uger før sneen kommer. Kemiske svampemidler skal uanset hvad ikke sprøjtes hvis der er frost i jorden, og sprøjtning i perioder med veksling mellem frost og mildt vejr eller megen nedbør i form af regn eller slud kan medføre stor fare for overfladeafstrømning af svampemidler fra greens. I den nævnte rundspørge i var det meget få greenkeepere som i tillæg til sprøjtning i efteråret frem til snedække, også sprøjtede greens efter snesmeltning om foråret. Dette passer fint med forsøgsresultaterne som i en lille grad har vist bedre green-up efter tidlig forårssprøjtning. Resistens Gentagen brug af samme svampemiddel eller gruppe af svampemidler medfører fare for at svampen skal udvikle resistens. Denne fare er større for systemiske midler end for kontaktmidler, og for at reducere risikoen er det sædvanligt at handelspræparater sætter to aktive stoffer sammen med forskellige virkningsmekanismer. Alternativet er at sprøjte forskellige præparater på forskellige tidspunkter. På greens som ikke sprøjtes mere end to gange i året, én gang med systemiske middel og én gang med kontaktmiddel, er det generelt en lille fare for resistensudvikling. Les etiketten grundigt Etiketten for et kemisk plantebeskyttelsesmiddel indeholder oplysninger om lovlig brug af præparatet, herunder skadegører, dosering, sprøjtetid, maksimalt antal sprøjtninger pr. år og mindste afstand til åbent vand ved sprøjtning. Al anden brug af præparatet, end det som står på etiketten, er ulovlig og kan medføre inddragelse af retten til at bruge plantebeskyttelsesmidler. Reglerne for brug af plantebeskyttelsesmidler varierer ellers mellem forskellige lande, og det er i denne sammenhæng vigtigt at følge med på informationen fra det nationale golfforbund. om nævnt, forårsages de forskellige typer af sneskimmel af forskellige svampearter, men også af ikke ægte svampe (som for eks. Pythium). Det betyder at et middel kan være effektiv mod Microdochium men ikke mod Typhula eller modsat. Derfor det er vigtig at man ved hvilken svamp man har og sprøjter ifølge etiketten. 7
8 Tabell 1. Tilladte svampemidler i de Nordiske lande per 15.oktober 2018 TILLADTE VAMPEMIDLER YTEMIK / KONTAKT VERIGE NORGE FINLAND DANMARK Amistar (t.o.m. 2019) -Azoxystrobin, 250 g/l Banner Maxx -Propiconazole, 156 g/l Banner Maxx II -Propiconazole, g/l Bolt XL -Propiconazole, 250 g/l Basso -Prochloraz, 400 g/kg -Propiconazole, 90 g/l Comet Pro -Pyraclostrobin, 200 g/l Delaro 325 EC -Trifloxystrobin, 157 g/l -Prothioconazole, g/l Exteris tressgard -Trifloxystrobin, 12.5 g/l -Fluopyram, 12.5 g/l Headway (t.o.m. 2019) -Azoxystrobin, 62.5 g/l -Propiconazole, 104 g/l Heritage -Azoxystrobin, 500 g/kg Instrata Elite -Difenoconazole, 80 g/l -Fludioxonil, 80 g/l Juventus 90 -Metconazole, 90 g/l Librax -Metconazole, 45 g/l -Fluxapyroxad, 62.5 g/l Medallion TL -Fludioxonil, 125 g/l Proline EC 250: -Prothioconazole, 251 g/l tratego EC 250: -Trifloxystrobin, g/l -Propiconazole, g/l witch 62,5 WG: -Cyprodinil, 375 g/kg -Fludioxonil, 250 g/kg Tilt 250 EC: -Propiconazole, 250 g/l 1 L/ha x3* 3 L/ha x4 3 L/ha x2** 3 L/ha x3 10 L/ha x2 3 L/ha x2 0.5 kg/ha x2 1 L/ha x2 3 L/ha x2 0.5 L/ha x L/ha 1.2 L/ha/säsong x2 Minor use 3 L/ha x1 Minor use 2 L/ha/ sesong x2 K 3 L/ha x4 3 L/ha x4 3 L/ha x4 /K 1 L/ha x1 0.5 L/ha x3 0.8 L/ha x2 Minor use 1 kg/ha x1 Minor use * Maksimal dosering og maksimal antal sprøjtninger. ** Banner Maxx II, verige: ax 2x hvert år på greens og tees. Max 1x hvert andet år på fairway 8
9 Handbook turf grass winter survival Forfattere Tatsiana Espevig Forsker, NIBIO Trygve. Aamlid Forsker, NIBIO NIBIO Turfgrass Research Group Norwegian Institute of Bioeconomy Research Oversat af Dansk Golf Union Microdochium-pletter på poagreen, Landvik 20.november Bilde: T. Espevig. Læs mere Aamlid, T.., W.M. Waalen & T. Espevig Fungicide strategies for the control of turfgrass winter diseases. Acta Agriculturae candinavica, ection B oil and Plant cience 65, Ericsson, T., K. Blombäck & A. Kvalbein Precision Fertilisation From Theory to Practice. TERF handbooks. Gusta, L.V. & M. Wisniewski Understanding plant cold hardiness: an opinion. Physiologia Plantarum 147, Hsiang, T., N.Matsumoto, and.m. Millet Biology and management of Typhula snow mold of turfgrass. Plant Disease. 83: Kvalbein A Kravet om integrert plantevern. Gressforum 1: Kvalbein A., T. Espevig, W. Waalen, and T.. Aamlid Turf grass winter stress management. TERF Golf course managers handbook. org/media/get/2892/winter-stressmgmt-handbook Kvalbein A., W.M. Waalen, L. Bjørnstad, T.. Aamlid and T. Espevig Winter injuries on golf greens in the Nordic countries: urvey of causes and economic consequences. TERF popular scientific article. Media/Get/2642/survey-winter-injuries Økland I., A. Kvalbein, W. M. Waalen, L. Bjørnstad, T.. Aamlid & T. Espevig Winter injuries on golf greens in the Nordic countries (Part 2). TERF popular scientific paper. org/media/get/3087/survey-winterinjuries-part2 Tronsmo A Overvintringssykdommer. TERF faktablad IPM. sterf.org/media/get/2357/overvintringssykdommer-norsk pdf.pdf Tronsmo A., T. Espevig, L. Hjeljord & T.. Aamlid Evaluation of freezing tolerance and susceptibility to Microdochium nivale of velvet bentgrass cultivars in controlled environments. International Turfgrass ociety Research Journal 12, TERF Layout: Karin chmidt.
Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?
Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,
Læs mereOvervintringssygdomme
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp
Læs mereVinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?
Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer.
Læs mereOvervintringssygdomme
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Opdateret marts 2016 Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter
Læs mereCTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima Introduktion Dette faktaark skal hjælpe dig med at vælge de bedste græsarter og sorter, når du skal etablere eller reetablere
Læs mereCTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren Indledning Om græsset på greens overlever vinteren er først og fremmest afhængig af vejrforholdene,
Læs mereengrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere
FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereVanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret
Læs mereMULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN
MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten
Læs mereFilt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde
Læs mereVINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens Introduktion Nogle greenkeepere dækker rutinemæssigt sine til greens for at undgå vinterskader.
Læs mereValg af græs til golfbaner
Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereEftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF
Eftersåning af fairways Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Popular Scientific Articles - STERF, February 2017 Så ser vi det igen anledning
Læs mereSammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,
Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange
Læs mereSCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle,
FAGLIGT Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte sortsgreens på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt
Læs mereResultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green
Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereRigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereNYT OM SEPTORIA NYE MIDLER OG RESISTENS
NYT OM SEPTORIA NYE MIDLER OG RESISTENS AU FLAKKEBJERG hkg/ha BETALER DET SIG AT SPRØJTE? Omkostning for standard svampebehandling: ca. 5-6 hkg/ha 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 GODKENDTE FUNGICIDER DK I
Læs mereFilt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.
FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereCTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival
Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.
Læs mereCTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Foto: Olav Noteng, Byneset Golf Indledning Isdannelser giver mere græsdød i Norden end nogen anden vinterskade. Is forekommer oftest
Læs mereFørste svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)
Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs mereOptimeret brug af svampemidler i korn
Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereRammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Sammenfatning Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at bruge al den viden og alle tilgængelige
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereHvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er
Læs mereCurzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereEvaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner
NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs mereVedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.
Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere
Læs mereBekæmpelse af sygdomme i korn 2015
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i
Læs mereOverfrodig hvede og raps:
Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber
Læs merePlacering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.
1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereHvor meget vand bruger græsset?
A r t i k e l T e m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner havde sin første
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder
GrovfoderNyt Nr. 5-19.juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder Bedriften lige nu 2. slæt græs har været sat i stå under
Læs mereGreenkeepernes klumme
Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal
Læs mereUDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER
16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereKalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereBehovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis
Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag af viden og erfaringer fra tre forskningsprojekter om behovstilpasset gødskning som Inverkan av behovsanpassad
Læs mereGødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20 Trods en periode med lidt køligere vejr, er der stadig rigtig godt gang i afgrøderne. Vinterrug skrider igennem i disse dage. Vinterbyg er de
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereUstoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass
Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereHoveddata på bygsygdommenes biologi
Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereFormuleringen og aktivstoffernes betydning for svampemidlernes effekt. DLG VækstForum 2012 v/klaus Nielsen
Formuleringen og aktivstoffernes betydning for svampemidlernes effekt. DLG VækstForum 2012 v/klaus Nielsen Hvor vigtig er formuleringen af et svampemiddel? Svaret er Den er meget vigtig! Formuleringen
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereCuadro 25 EC og Rubric
DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereRammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016
Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Opdateret januar 2016 Sammendrag Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at tage al viden
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs meregræsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering.
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERSPIL PÅ SOMMERGREENS Tidlig forår på Peuramaa Golf, Finland. Foto: Agnar Kvalbein. Indledning Golfere diskuterer, hvornår det er rigtigt at lukke banen midlertidigt
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereKan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa
Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Munk, KU-LIFE Sygdomscyklus, Knoldbægersvamp (Sclerotinia
Læs mereNihal Tissera & Merete Halkjær Olesen
Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer
Læs mereBLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS
16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani
Læs mereIII Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen
Pesticidafprøvning 2010 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereIndsamling og brug af data på golfbanen
Indsamling og brug af data på golfbanen 12-12-2018 1 Thomas Pihl Furesø Golf Club 27 huller + Par 3 1700 medlemmer Medlemsklub. 12-12-2018 2 Hvilken retning er nordøst? 12-12-2018 3 Hvorfor? Objektive
Læs mereBehovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis
Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis Forfatterne til gødskningshåndbogen er fra venstre: Tom Ericsson, Karin Blombäck og Agnar Kvalbein. Om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag
Læs mereCylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)
Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk
Læs mereForsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk
Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION
Læs mereSkurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.
Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereKontoret er ferielukket
Fra: Breinholtgård golfklub Sendt: 4. november 2016 13:13 Emne: Breinholtgård Golfklub Nyhedsbrev Kontoret er ferielukket I næste uge (uge 45) holder jeg ferie. Kontoret vil derfor ikke være bemandet så
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereCTRF. Indledning. Sammendrag. Handbook turf grass winter survival. Mange golfbaner har lidt mandskab
Handbook turf grass winter survival VINTERARBEJDE på golfgreens Foto: Tatsiana Espevig Indledning Sammendrag Mange golfbaner har lidt mandskab om vinteren. Vinterspil på sommergreens er ikke normalt i
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs merenår temperaturen stiger, så det er tid til at holde øje med denne sygdom i vårbyggen.
AfgrødeNyt NR. 11-03. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bejdsning af vinterrapsfrø 2015 Oprydning i kemirummet Vigtige datoer Aktuelt i marken Hvis du synes, at maj har været våd, så har du helt ret. Maj-måned
Læs mereFrom:Martin Sørensen Fredericia Golf Club To:Annemette Bargum Subject:SV: Pesticid dispensation Fredericia Golf Club.
From: To:Annemette Bargum Subject:SV: Pesticid dispensation Fredericia Golf Club Hej Annemette Så står efteråret for døren med risiko for svampe angreb på greens Jeg vil gerne bede om tilladelse til, ifølge
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereResultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn
Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvordan bekæmpes
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereSprøjteteknik. Sammendrag. Faktablad Integreret plantebeskyttelse. Februar Pesticider er sidste udvej i en IPM sammenhæng:
Faktablad Integreret plantebeskyttelse Sprøjteteknik Februar 2016 Foto: Jens Christian Andersen Sammendrag Pesticider er sidste udvej i en IPM sammenhæng: Følgende faktorer er vigtige for at kunne minimere
Læs mereStrategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Læs mere