Notat. Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Notat Dato: Sagsbeh: PLJ HR-afdelingen Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune Formålet med dette notat er at skabe overblik over den faktiske lønudvikling, således at udviklingen kan indgå i de årlige drøftelser af lønpolitikken. Grundlaget er Frederiksberg Kommunes overordnede lønpolitik, hvor det er besluttet, at der skal være en årlig drøftelse af lønpolitikken for at sikre åbenhed og dialog omkring kriterierne for lønfastsættelsen. Ved overenskomst 2011 blev der aftalt en 2-årig periode, så ny overenskomst forventes indgået pr Notatet indeholder lønstatistikker, som dokumenterer den faktiske lønudvikling for de enkelte overenskomst- og faggrupper i kommunen for det første år i overenskomstperioden. Tallene i statistikken er trukket i FLD s Lokale Løndata 1. Der indgår udelukkende kommunalt ansat personale i statistikkerne, idet det kun er muligt at få data for enkelte af de selvejende institutioner. Udtrækkene er baseret på månedslønnet personale eksl. ekstraordinært ansatte 2. Notatet følger denne disposition: 1. Lønudviklingen aftalt ved OK Personalet i Frederiksberg Kommune 2.1 Lønudvikling fordelt på overenskomstområder 2.2 Lønudvikling fordelt på overenskomstområder ansatte begge år i samme stilling 2.3 Personaleomsætning 2.4 Lønudvikling fordelt på køn 2.5 Timelønsansatte fordelt på overenskomstområder 2.6 Alder og anciennitet, overenskomstområder 2.7 Fordeling af løn på grundløn og centralt /decentralt aftalte midler 3. Sammenligning med andre kommuner 1 FLD = Det Fælleskommunale Løndatakontor 2 Se appendix: datagrundlag side 15

2 1. Lønudviklingen aftalt ved OK 2011 Ved overenskomst 2011 blev der aftalt en samlet lønudvikling på 3,03% i perioden til Heri indgik en gæld på -1,23% fra reguleringsordningen 3, hvor kommunerne samlet set havde haft en markant positiv reallønsudvikling og en langt højere lønudvikling sammenlignet med det private arbejdsmarked. Yderligere blev reguleringsordningen i forhold til det private arbejdsmarked ved de endelige opgørelser fra Danmarks statistik pr nedjusteret (afregning var aftalt udskudt til ). Her i juni 2012 er reguleringsordningen pr nedjusteret med 0,05% af Danmarks Statistik og overenskomstens endeligt opgjorte lønstigningerne bliver derfor samlet set på 1,98%, som illustreret i tabel 1. Tabel 1 Lønstigninger 1/ / Pct I alt Generelle lønstigninger 1,84 1,10 0,20 3,14 Reguleringsordningen -1,23-0,08 0,07-1,24 Tilgodehavende reguleringsordningen ,61 0,61 0,00 Øvrige forbedringer (seniordage) 0,08 0,08 Kilde: KL 0,00 1,71 0,27 1,98 Hertil kommer lønglidningen også kaldet reststigning 4, som overordnet set er vurderet til ikke at have nogen betydning i perioden, men i de enkelte kommuner/overenskomster kan den være såvel positiv som negativ - eksempelvis hvis personaleomsætningen er høj og de nyansatte erstattes med dyrere personale eller helt nyudannede. Ligeledes kan det være at en stor del af de ansatte er på en overenskomst med anciennitetsstigninger eller at mange tjenestemænd erstattes med overenskomstansatte, hvor den enkelte arbejdsplads så får en merudgift vedrørende pensionen. Ses der alene på lønudviklingen fra marts 2011 til marts 2012 er den aftalt til 1,71%, tallet bør dog kun anvendes som en gennemsnitlig rettesnor pga lønglidning og éngangsudbetalinger Personalet i Frederiksberg Kommune Der var i Frederiksberg Kommune ansat årsværk/fuldtidsstillinger i marts svarende til ansatte personer på månedsløn. Personalet er fordelt på 45 overenskomster og aftaler, hvoraf der på de 19 af dem var under 10 årsværk ansat. Der er 12 overenskomster med mere end 100 ansatte og det udgør 88% af personalet. Blandt disse er der indbygget lønglidning i 10 af overenskomsterne. Det 3 Aftale om at kommunale lønninger reguleres ift lønudviklingen på det private arbejdsmarked 4 Lønstigninger på baggrund af anciennitetsløn, garantiløn, og personaleomsætning 5 Se appendix: éngangsudbetalinger er med i de måneder de udbetales. FLD s data bygger på enkeltmåneder. 6 Hertil kommer 318,1 årsværk vedr. timelønnede og 135,5 årsværk vedr. ekstraordinært ansatte 2

3 vil sige at det er på de store overenskomstområder i kommunen, der er stigninger som kommer automatisk uden at lederen forhandler dem. Lønglidningen kan selvfølgelig også medføre et fald i gennemsnitslønnen, som følge af personaleskift, hvor fx personale med høj anciennitet erstattes med nyuddannede. På de ufaglærte områder er der også ofte indbygget karens i forbindelse med ret til pension, således at denne først opnås efter et års ansættelse. Tjenestemandsansatte udgør 7,7% af personalet og elever 7,2%. 31% af det månedslønnede personale er deltidsansatte svarende til personer. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for alle ansatte er 34,7 timer og for deltidsansatte 29,5 timer ugentligt idet ca. halvdelen af de deltidsansatte er ansat på 32 timer eller derover. De ansatte havde i marts 2012 en gennemsnitlig løn på kr./md., hvoraf lokalt aftalte tillæg udgjorde 8,8% 7 - dog med meget store forskelle på de enkelte personalegrupper. Fordeling af ansatte på overenskomster Kilde FLD Lokale løndata marts 2012 Øvrige: ansatte på overenskomster med < 100 ansatte Gennemsnitsalderen for månedslønnede er på 42,3 år og omkring 40% har været ansat 5 år eller derunder. Kønsfordelingen: 69% kvinder og 31% mænd. 7 Der var i Overenskomstrammen ved forhandlingerne i perioden O.97-O.08 afsat i alt 6,4% og gennemsnittet på landsplan var ved OK11-forhandlingerne 8,5% 3

4 Ses alle disse personaledata i et flerårsperspektiv er der ikke de store ændringer, og Frederiksberg Kommune er sammenlignet med øvrige kommuner meget gennemsnitlig på kommuneniveau. Personaleomsætningen eksl. elever har i det seneste år været på 16,4%. Fratrækkes skift til anden afdeling/overenskomst er personaleomsætningen på 14,1% 8. Det tilsvarende tal for kommunerne i regionen er på 13%. Generelt kan det dog bemærkes at personaleomsætningen har været dalende i takt med den økonomiske krise, selvom mobiliteten i hovedstadsområdet altid er lidt større end på landsplan. 2.1 Lønudvikling fordelt på overenskomstområder Tabel 2.1 Lønudvikling - Frederiksberg - mar 2011 til mar stigning stigning Ialt 4.568, , ,32 1,7% Akademikere 296, , ,63 2,2% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 18, , ,00-2,5% Beredsk.pers. i basis-og mesterstill. 102, , ,65 3,2% Bygningskonstruktører 15, , ,00-0,8% Chefer 49, , ,46 3,1% Dagplejere 30, , ,00 0,4% Ejendomsfunktionærer m.fl. 13, , ,65-1,1% Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 133, , ,86 1,2% Håndværkere m.fl. 90, , ,57 4,7% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 74, , ,87 4,0% Kontor- og It-personale, FKF 437, , ,1-2,5% Kontor- og It-personale, HK 65, , ,62-10,4% Kontor- og It-personale,Tandklinikass. 22, , ,37 1,7% Ledere m.fl., undervisningsområdet 34, , ,00 1,2% Ledere/mellemledere v. Ældreoms. 15, , ,00 1,8% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 617, , ,68 0,4% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 656, , ,10 2,5% Pædagogisk uddannede ledere 63, , ,34 3,3% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 308, , ,33 3,8% Social- og sundhedspersonale 691, , ,37 0,8% Socialrådg./socialformidlere 149, , ,84 1,8% Specialarb./fagl.gartnere m.v. 131, , ,82 3,9% Syge- og sundhedspersonale basis 235, , ,85 1,5% Syge- og sundhedspersonale ledere 46, , ,06-0,3% Teknisk Service 97, , ,85 2,4% Kilde: FLD Lokale Løndata. 8 Opgjort som såkalt ekstern afgang ophør med ansættelse ved kommunen. 4

5 Der var i marts 2011 ansat årsværk, i marts 2012 var der ansat årsværk. Det fremgår at var 39 færre fuldtidsstillinger i marts 2012 ift marts Det skal dog bemærkes, at når der udelukkende ses på enkeltmåneder kan tallet ikke umiddelbart tages som et udtryk for et præcist antal, idet såvel vakancer som udbetaling af ekstratimer vil have en vis indflydelse. Ind- og udliciteringer har ligeledes indflydelse på personaletallet ligesom den demografiske udvikling i kommunen og beslutninger udefra, såsom øget elevoptag som følge af kvalitetsreformen. Lønudviklingen i overenskomstperioden er opgjort i tabel 2.1, der viser bruttolønudviklingen mellem faggrupper fra marts 2011 til marts Den samlede lønudvikling fra 2011 til 2012 var i Frederiksberg Kommune på 1,7% og dermed præcist svarende til den aftalte lønudvikling for året. Det fremgår ligeledes, at der har været et fald i antallet af ansatte i det seneste år. Faldet ses især på de demografiafhængige områder og på det administrative område er der samlet set også et lille fald, hvor det ses at FKF/HK-ansatte erstattes af akademikere. Det øgede elevoptag på baggrund af forpligtelserne jf. kvalitetsreformen fremgår ligeledes. Lønudviklingen har været lidt højere for specialarbejdere, håndværkere, rengøringspersonale og pædagogmedhjælpere. Specialarbejderne ved FGV har fået konverteret deres vinterrådighedsvagter til et fast funktionstillæg, så hvor vagterne tidligere blev udbetalt løbende, er de nu ændret til en lidt større fast mdl. udgift. Håndværkerne har en indbygget karens vedrørende pension i overenskomsten, der kan have indflydelse på lønudviklingen. Dette gør sig også gældende for pædagogmedhjælperne. Ikke faglærte lønarbejdere v. rengøring fik tidligere lønstigninger ifm de overordnede overenskomstforhandlinger jf. den såkaldte garantilønsordning, som var knyttet til aftalerne om Ny løn i kommunerne. Garantilønsordningen er afskaffet ved OK11, hvor der til gengæld er forhandlet et særligt overgangstillæg pr samt indført anciennitetsløn for gruppen med 6 trin ekstra efter 2 år og efter 5 års ansættelse. Denne omlægning giver en ekstra lønudvikling i perioden for gruppen 9. Faldet i antal ansatte på Social- og sundhedspersonale kan tilskrives fritvalgsordningen, hvor arbejdet kan vælges udført af private leverandører. Dette vil også have indflydelse på lønudviklingen, da det har betydning hvilke stillingskategorier blandt personalet på overenskomsten, der forsætter i kommunal ansættelse. De ufaglærte har pensionskarenstid på et år og de faglærte på området har en indbygget anciennitetsstigning i overenskomsten. 9 Da det meste af rengøringen i kommunen er udliciteret består gruppen hovedsageligt af køkkenpersonale på dagområdet og på ældreområdet 5

6 2.2 Lønudvikling på overenskomstområder for ansatte begge år i samme stilling Indledningsvis kan det konstateres, at det gennemsnitligt er 80% af personalet der har været ansat i samme stilling som sidste år. Den samlede lønudvikling fra 2011 til 2012 er 0,9 procentpoint højere for ansatte begge år i samme stilling. Det må antages, at den højere lønudvikling for ansatte begge år i samme stilling er en kombination af lønglidning og ledelsesmæssig prioritering f.eks. i form af fastholdelsestillæg. Tabel 2.2 Lønudvikling begge år samme stilling - mar 2011 til mar stigning I alt 3.637, , ,6% Akademikere 216, , ,0% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 14, , ,0% Beredsk.pers. i basis-og mesterstill. 81, , ,8% Bygningskonstruktører 10, , ,7% Chefer 42, , ,2% Dagplejere 26, , ,6% Ejendomsfunktionærer m.fl. 11, , ,0% Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 121, , ,3% Håndværkere m.fl. 76, , ,9% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 60, , ,6% Kontor- og It-personale, FKF 378, , ,7% Kontor- og It-personale, HK 54, , ,8% Kontor- og It-personale, KL 21, , ,3% Ledere m.fl., undervisningsområdet 29, , ,5% Ledere/mellemledere v. Ældreoms. 15, , ,6% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 555, , ,7% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 531, , ,2% Pædagogisk uddannede ledere 58, , ,6% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 201, , ,4% Social- og sundhedspersonale 480, , ,9% Socialrådg./socialformidlere 127, , ,1% Specialarb./fagl.gartnere mv 122, , ,2% Syge- og sundhedspersonale - basis 188, , ,2% Syge- og sundhedspersonale - ledere 38, , ,0% Teknisk Service 91, , ,2% Klide: FLD Lokale løndata Inden for de enkelte overenskomstområder er der dog store forskelle med en enten højere eller lavere lønudvikling. Sammenligning af de to tabeller kan give et fingerpeg om, hvorvidt lønkronerne anvendes i forbindelse med rekruttering eller om midlerne i højere grad anvendes til lønforbedringer for de allerede ansatte. Årsagen til en bedre lønudvikling for 6

7 ansatte begge år i samme stilling kan dels være den indbyggede aftale om anciennitetsbaserede stigninger eller garantiløn i nogle overenskomster. Men forskellen i lønudviklingen for ansatte begge år i forhold til en generel lønudvikling kan også skyldes, at frigjorte lønmidler ikke alene går til rekruttering, men anvendes til det allerede ansatte personale. Derudover har prioritering af uddannelse en afsmittende effekt i form af overenskomstaftalt trinstigning efter endt uddannelse for beredskabspersonalet, enkelte af FKF s stillinger, socialrådgiverne og HK. Akademikere har en lønudvikling der er 1,3 procentpoint højere for de ansatte begge år i samme stilling, hvilket dels må tilskrives det automatiske trinforløb og dels sammenhængen til lederstillinger på AC-området, hvor der indenfor gruppen kan have været forfremmelser. Lønudviklingen er ligeledes større for ansatte begge år for de fleste af de grupper der også samlet set havde en højere lønudvikling. For pædagogmedhjælpere og Teknisk service medarbejdere spiller det ind, at der i disse grupper er en karenstid efter ansættelse inden der opnås ret til pension og indbygget anciennitet eller garantilønsstigning. En lønudvikling under den forventede ses for lærere, hvor en antagelse kunne være at der i marts måned har været løntræk vedrørende vinterferien. Det skal dog igen bemærkes, at FLD-data bygger på enkeltmåneder hvor der i visse tilfælde bør laves en nærmere analyse for at få klarlagt elementerne i lønudviklingen. 7

8 2.3 Personaleomsætning Personaleomsætningen beregnes som antallet af personer, der forlader kommunen i pct. af det samlede antal ansatte. Det kaldes også den ekstern afgang, dertil kommer interne flytninger til anden afdeling i kommunen, som også er medtaget her. Når antallet er forskelligt fra antallet i de øvrige tabeller er det fordi personaleomsætning nødvendigvis må opgøres på personniveau og ikke i fuldtidsstillinger/ årsværk samt at elever er udeladt her, da kommunen ikke garanterer ansættelse efter endt uddannelse. Tabel 2.3 Personaleomsætning - Frederiksberg - mar 2012 Antal personer mar 2011 Ekstern afgang Intern afgang Antal personer mar 2012 Netto stigning I alt ,1% 1,7% ,0 Akademikere ,5% ,0 Arbejds-, vej- og gartnerformænd 15 6,7% 18 3,0 Beredsk.pers. i basis-og mesterstill ,6% 101 6,0 Bygningskonstruktører 12 16,7% 15 3,0 Chefer 53 18,9% 50-3,0 Dagplejere 29 10,3% 30 1,0 Ejendomsfunktionærer m.fl ,3% 20 1,0 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst ,4% 0,7% 144 1,0 Håndværkere m.fl. 72 6,9% 78 6,0 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v ,8% 2,1% 90-5,0 Kontor- og It-personale ,5% 0,5% ,0 Ledere m.fl., undervisningsområdet 36 19,4% 34-2,0 Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 17 11,8% 15-2,0 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv ,6% 0,3% 634-1,0 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr ,9% 0,7% ,0 Pædagogisk uddannede ledere 64 6,3% 63-1,0 Pædagogmedhj. og pædagogiske ass ,0% 11,1% ,0 Social- og sundhedspersonale ,2% 3,2% ,0 Socialrådg./socialformidlere ,8% 154 1,0 Specialarb./fagl.gartnere mv 137 8,8% 134-3,0 Syge- og sundhedspersonale - basis ,1% ,0 Syge- og sundhedspersonale - ledere 48 6,3% 47-1,0 Tandlæger 11 9,1% 12 1,0 Tandplejere 13 23,1% 11-2,0 Teknisk Service 111 8,1% 104-7,0 Kilde: FLD Lokale løndata eksl. elever Personaleomsætningen fra var på 14,1%, hvilket er noget højere end den gennemsnitlige kommunale personaleomsætning som var ca. 13% i den samme periode 10. Mobiliteten er altid lidt højere i hovedstadsområdet, da den hænger sammen med såvel infrastruktur som 10 Kilde: Tallet er eksl. ekstraordinært ansatte, timelønnede og elever, som udgør ca. 1% af personaleomsætningen såvel i kommunerne generelt som på Frederiksberg 8

9 udbuddet af stillinger generelt. Personaleomsætningen har generelt været faldende de seneste år som en følge af den økonomiske krise. Det fremgår af kolonnen intern afgang, at især pædagogmedhjælpere og sosu-personale skifter arbejdsplads mellem institutionerne i kommunen. 2.4 Lønudvikling fordelt på køn Ved sammenligning af løn og lønudvikling indenfor det seneste år fremgår det at på kommuneniveau er den gennemsnitlige lønforskel på mænd og kvinder kr/md., hvor mændene overordnet set har de højeste gnms-lønninger og den højeste lønstigning. Det er i tabellen valgt kun at medtage personalegrupper, hvor der er ansat mindst 10 af hvert køn. Det fremgår at der på de store personaleområder er tilnærmelsesvis ligeløn og en kønsmæssigt set ret jævn lønudvikling. Tabel 2.4 Kønsopdelt Lønudvikling - Frederiksberg - mar 2011 til mar Kvinder 2012 stigning 2012 Mænd 2012 stigning I alt 4.568, , ,4% 1.431, ,4% Akademikere 197, ,1% 99, ,7% Chefer 21, ,5% 28, ,5% Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 85, ,3% 48, ,9% Håndværkere m.fl. 20, ,7% 69, ,3% Kontor- og It-personale 398, ,8% 126, ,7% Ledere m.fl., undervisningsområdet 16, ,8% 18, ,0% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 421, ,4% 196, ,3% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 483, ,6% 173, ,4% Pædagogisk uddannede ledere 42, ,6% 21, ,7% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 209, ,4% 99, ,5% Social- og sundhedspersonale 582, ,0% 109, ,3% Socialrådg./socialformidlere 125, ,6% 23, ,3% Syge- og sundhedspersonale - basis 218, ,4% 16, ,6% Teknisk Service 20, ,3% 76, ,4% Kilde: FLD Lokale Løndata Blandt akademikere, chefer, håndværkere og kontorpersonale er der dog gennemsnitligt en større lønforskel. På chefområdet ligger forklaringen vel nok i kønsfordelingen på de forskellige niveauer og for akademikerne er der en sammenblanding af ledere og medarbejdere på overenskomsten. Den lovbestemte ligestillingsredegørelse udarbejdes hvert andet år med frist for aflevering til ministeriet 1. november i ulige år. Redegørelsen for 2011 blev forelagt Kommunalbestyrelsen i oktober og den næste ligestillingsredegørelse udarbejdes i KB 290, 3. oktober

10 2.5 Timelønsansatte fordelt på overenskomstområder Det fremgår at det især er skoler, daginstitutioner og til en vis grad plejehjem som benytter sig af timelønsansatte. Det skal naturligvis ses i sammenhæng med anvendelsen af vikarbureauer. Ved sammenligning med øvrige tabeller fremgår det, at timelønsansatte på f.eks. lærerområdet tjener mere end månedslønnede på andre områder. Når indberetningen af ansættelser og timeløn foregår decentralt giver tabellen også et billede af, hvor der kræves en administrativt ekstra indsats på løn- og personaleområdet. Det er dog meget forskelligt hvor mange overenskomster den enkelte leder skal administrere. Tabel 2.5 Lønniveau og områder timelønnede - Frederiksberg - mar 2012 Grundløn Genetillæg Ferie godtg. Pensions bidrag I alt 318, Akademikere 0, Ejendomsfunktionærer m.fl. 2, Handicapledsagere 4, Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 5, Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 5, Kontor- og It-personale 8, Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 37, Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 8, Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 4, Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 141, Social- og sundhedspersonale 60, Syge- og sundhedspersonale - basis 2, Teknisk Service 8, Kilde: FLD Lokale Løndata 10

11 2.6 Alder og anciennitet fordelt på overenskomstområder Blandt de store personalegrupper ligger gennemsnitalderen tæt på det kommunale gennemsnit, hjemmevejledere og kontor- og it-personale er dog gennemsnitligt 4 år ældre. Ledergrupper har generelt en højere gennemsnitsalder, dagplejere og ejendomsfunktionærer er også alle over 50 år. Elever, studerende og pædagogmedhjælpere er ikke overraskende de grupper, der har det laveste aldersgennemsnit. Der er ansat 366 som er over 60 år, så kommunen praktiserer en høj grad af fastholdelse på arbejdsmarkedet. Tabel 2.6 Aldersfordeling på overenskomster - Frederiksberg - mar 2012 Fuldt. Gnms. alder under 30 år Fuldt år Fuldt år Fuldt år Fuldt år Fuldt. over 70 år I alt 4.568, Akademikere 296, Arbejds-, vej- og gartnerformænd 18, Beredsk.pers. i basis-og mesterstill. 102, Bygningskonstruktører 15, Chefer 49, Dagplejere 30, Ejendomsfunktionærer m.fl. 13, Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 133, Håndværkere m.fl. 90, Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 74, Kontor- og It-personale 524, Ledere m.fl., undervisningsområdet 34, Ledere/mellemledere v. Ældreoms. 15, Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 617, Pgu-elever/Pau-elever 52, Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 656, Pædagogisk uddannede ledere 63, Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 308, Pædagogstuderende 27, Social- og sundhedspersonale 691, Socialrådg./socialformidlere 149, Specialarb./fagl.gartnere mv 131, Syge- og sundhedspersonale - basis 235, Syge- og sundhedspersonale - ledere 46, Teknisk Service 97, Kilde:FLD Lokale Løndata Omkring halvdelen af det månedslønnede personale været ansat 7 år eller mindre og den anden halvdel af personalet har været ansat over længere tid. Trækket på HR s jubilæumskonto (25 år og 40 år) har været faldende i de seneste år. 11

12 2.7 Fordeling af løn på grundløn og centralt /decentralt aftalte midler Grundlønnen inkl. pensionsindbetaling og feriegodtgørelse udgør gennemsnitligt 86,6% af den samlede løn, med en variation fra 71,2% for Arbejds-, vej- og gartnerformænd, hvor lønnen er sammensat med mange tillæg, til overenskomsterne for Ledere/mellemledere ved ældreomsorgen hvor grundløn, pension og særlig feriegodtgørelse udgør over ca. 93,1% af den samlede løn. Tabel 2.7 Fordeling af løn på overenskomster i % af samlet løn mar 2012 eksl. Elever Grundløn inkl. pension og ferieg. Lokale tillæg Centrale tillæg Genetillæg 2012 I alt 4.230,6 86,6% 9,1% 3,0% 1,3% Akademikere 296,7 83,0% 12,6% 4,3% 0,1% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 18,0 71,2% 26,9% 0,7% 1,2% Beredsk.pers. i basis-og mesterstill. 101,0 81,8% 14,4% 3,8% 0,0% Bygningskonstruktører 15,0 83,3% 14,4% 0,4% 2,0% Chefer 49,2 78,5% 14,1% 7,4% 0,0% Dagplejere 30,0 91,5% 5,2% 3,1% 0,2% Ejendomsfunktionærer m.fl. 13,2 89,3% 10,2% 0,5% 0,0% Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 133,7 85,9% 6,5% 4,8% 2,9% Håndværkere m.fl. 76,0 83,1% 14,7% 0,9% 1,2% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 74,1 90,5% 2,6% 5,5% 1,4% Kontor- og It-personale, FKF 429,6 92,0% 7,4% 1,1% 0,1% Kontor- og It-personale, HK 22,0 89,0% 4,6% 7,6% 0,1% Kontor- og It-personale, Tandklinikass. 67,4 84,1% 14,9% 3,6% 0,4% Ledere m.fl., undervisningsområdet 34,0 86,8% 13,0% 0,1% 0,0% Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 15,0 93,1% 5,6% 1,3% 0,0% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 617,7 85,4% 7,8% 6,6% 0,2% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 656,7 88,7% 10,3% 0,7% 0,3% Pædagogisk uddannede ledere 63,0 85,9% 13,1% 1,0% 0,0% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 308,6 91,2% 5,0% 3,7% 0,1% Social- og sundhedspersonale 488,4 83,5% 3,7% 4,5% 8,2% Socialrådg./socialformidlere 149,6 91,8% 7,5% 0,4% 0,3% Specialarb./fagl.gartnere mv 131,1 78,5% 20,5% 0,8% 0,2% Syge- og sundhedspersonale - basis 233,2 91,5% 6,1% 0,6% 1,8% Syge- og sundhedspersonale - ledere 46,6 89,5% 10,3% 0,2% 0,0% Teknisk Service 97,1 88,4% 8,8% 0,4% 2,3% Kilde:FLD Lokale Løndata eksl. Elever Centralt aftalte tillæg forhandlet på organisationsniveau udgør gennemsnitligt 3%, hvor chefer, lærere og HK-ansatte har over 6% af løntillæggene forhandlet via centrale aftaler. Lokale/decentrale tillæg udgør gennemsnitligt 9,1% af lønnen i kommunen og dækker tillæg forhandlet enten via forhåndsaftaler eller helt lokalt ude på den enkelte institution eller afdeling. Genetillæg udgør gennemsnitligt 1,3% af lønnen og er arbejdstidsrelaterede til- 12

13 læg såsom tillæg for forskudt arbejdstid, kolonitillæg m.v. For flere overenskomster er der indgået aftale om, at genetillæg konverteres til et fast funktionslønstillæg. I tabel ses fordelingen af tillæg på kvalifikationsløn og funktionsløn i % af brutto lønnen. Overordnet set er 5 % af lønnen givet som funktionsløn og 5,4% som kvalifikationsløn med store variationer på de enkelte overenskomstområder. Hovedparten af tillæggene er forhandlet decentralt enten via forhåndsaftaler eller helt lokalt. Tabel Fordeling af tillæg på kvalifikationsløn og funktionsløn marts 2012 Bruttoløn i alt Kvalifikations tillæg i % af bruttoløn Funktions tillæg i % af bruttoløn Kvalifikations tillæg gnms kr. Funktions tillæg gnms kr. Ialt 4.230, ,4% 5,0% Akademikere 296, ,4% 3,2% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 18, ,6% 19,3% Beredsk.pers. i basis-og mesterstill. 101, ,0% 12,3% Bygningskonstruktører 15, ,4% 4,3% Chefer 49, ,9% 7,3% Dagplejere 30, ,0% 2,7% Ejendomsfunktionærer m.fl. 13, ,5% 4,0% Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 133, ,9% 3,9% Håndværkere m.fl. 76, ,1% 7,6% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 74, ,3% 1,7% Kontor- og It-personale,FKF 415, ,4% 2,4% Kontor- og It-personale,Tandklinikass. 22, ,8% 2,6% Kontor- og It-personale, HK 65, ,6% 6,9% Ledere m.fl., undervisningsområdet 34, ,3% 8,7% Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 15, ,7% 4,9% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 617, ,0% 7,2% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 656, ,6% 4,8% Pædagogisk uddannede ledere 63, ,9% 9,7% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 308, ,7% 2,3% Social- og sundhedspersonale 488, ,6% 2,0% Socialrådg./socialformidlere 149, ,9% 3,5% Specialarb./fagl.gartnere mv 131, ,1% 17,4% Syge- og sundhedspersonale - basis 233, ,6% 0,9% Syge- og sundhedspersonale - ledere 46, ,9% 0,9% Teknisk Service 97, ,2% 4,7% Kilde:FLD Lokale Løndata. Eksl. elever 13

14 3. Sammenligning med andre kommuner Ved sammenligning med andre kommuner er det valgt at se på gennemsnitslønnen for personale ansat ved øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. Det fremgår at gnms-lønnen på kr. overordnet set er lidt højere i Frederiksberg Kommune. Et sådant gennemsnitstal er dog afhængigt af den enkelte kommunes politiske vægtning af serviceniveauet på de forskellige områder. Ligeledes kan alderssammensætning, overenskomstmæssige forhold i øvrigt samt demografi og udliciteringsgrad have indflydelse på gennemsnitslønningerne. Tabel 3 Lønniveau - Frederiksberg - sml. med regionens kommuner mar 2012 Frederiksberg Kommune Alle kommuner i regionen Ialt 4.568, , Akademikere 296, , Arbejds-, vej- og gartnerformænd 18, , Beredsk.pers. i basis-og mesterstill. 102, , Bygningskonstruktører 15, , Chefer 49, , Dagplejere 30, , Ejendomsfunktionærer m.fl. 13, , Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 133, , Håndværkere m.fl. 90, , Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 74, , Kontor- og It-personale 524, , Ledere m.fl., undervisningsområdet 34, , Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 15, , Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 617, , Pgu-elever/Pau-elever 52, , Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 656, , Pædagogisk uddannede ledere 63, , Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 308, , Pædagogstuderende 27, , Social- og sundhedspersonale 691, , Socialrådg./socialformidlere 149, , Specialarb./fagl.gartnere mv 131, , Syge- og sundhedspersonale - basis 235, , Syge- og sundhedspersonale - ledere 46, , Teknisk Service 97, , Kilde: FLD/LOPAKS Det fremgår at lønstigningen i Frederiksberg Kommune gennemsnitligt har været 0,3 procentpoint større og med de forbehold der skal tages jf. datagrundlag må konklusionen være, at vi gennemsnitligt ligger på niveau med andre hovedstadskommuner. For de enkelte overenskomstområder er der i visse tilfælde større differencer. 14

15 Appendix: Datagrundlag Det Fælleskommunale Løndatakontor(FLD) offentliggør via internettet (FLDnet/LOPAKS) en række lønstatistikker for kommuner og regioner. Derudover kan den enkelte kommune abonnere på en mere dybdegående statistik på lokalt niveau FLD Lokale Løndata. Frederiksberg Kommune abonnerer på samtlige måneder, som bliver udgivet elektronisk 3-4 måneder efter den enkelte lønbogføring. Opgørelsesperioderne er enkeltmåneder og der kan derfor være specielle forhold ved lønudbetalingen, der påvirker lønniveauet. FLD renser så vidt muligt oplysningerne for efterbetalinger, men der kan ikke tages højde for: Udbetaling af éngangsbeløb Tilllæg der udbetales i klumper - f.eks. en gang årligt Fejlposteringer Lønmidler anvendt til uddannelse jf. aftalerne i KTO-forliget Udtrækkene er baseret på lønoplysninger for månedslønnede ansatte eksl. ekstraordinært ansatte. Det anvendte lønbegreb er bruttoløn eksl. overarbejdsbetaling. Bruttoløn er den samlede løn (grundløn, tillæg, genetillæg og pension/fiktiv pension for tjenestemænd). I statistikkerne er det alene valgt, at se på udviklingen mellem 2 udvalgte måneder i de enkelte år på hovedoverenskomstområderne/stillingskategorier med mindst 10 ansatte. Kontoroverenskomsten er i lønudviklingstabellerne underopdelt på FKF og HK. 15