Det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab. Det 57. møde i udvalget Frederiksberg

Transkript

1 Til Det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab Fra Kjell Nilsson Afdeling Parker og Urbane Landskaber Vedrørende Det 57. møde i udvalget Dato Fra kl. Til kl. Sted Frederiksberg Deltagere Bent Leonhard, Dansk Planteskoleejerforening Birgit Møller Bach, Foren. af Danske Kirkegårdsledere Erik Preisler, Friluftsrådet Helge Knudsen, Danske Plantningsforeninger Klaus Kern-Jespersen, Kirkeministeriet Lars Østerbye (formand) Lene Holm, Kommunale Park- og Naturforvaltere Margrethe Holmberg, Dansk Landskabsarkitektforening Niels Mellergaard, Slots- og Ejendomsstyrelsen Niels Svenningsen, Maskinleverandørerne Ole Münster, Haveselskabet Søren Gludsted, Vejdirektoratet Søren Holgersen, Grønt Miljø Teri Lönborg, KTC Torben Kastrup Petersen, Dansk Golf Union Maja Dittmann, LARK-studerende Fra Skov & Landskab: Niels Elers Koch Kjell Nilsson Ulrika Stigsdotter (ad pkt. 5) Palle Kristoffersen (ad pkt. 6 og 9) Karen Sejr Pedersen (ad pkt. 6) Ole Fryd (ad pkt. 8) Jette Kanneworff (referent) Afbud fra: Carsten Damgaard, HedeDenmark Carsten Paludan-Müller, NIKU Eske Groes, KL Kirsten Lund-Andersen, Prakt. Landskabsarkitekters Råd Lisbeth Ogstrup, Miljøstyrelsen Lone Jansson, By- og Landskabsstyrelsen Per Malmos, Danske Anlægsgartnere Peter Kaae Holm, 3F Thorleif E. Madsen, Selandia - CEU Troels Juhl Jensen, Dansk Boldspil-Union

2 Mødereferat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Lars Østerbye bød velkommen til mødet, specielt til de nye medlemmer Klaus Kern-Jespersen fra Kirkeministeriet og Teri Lønborg, KTC. Dagsordenen blev herefter godkendt med en enkelt rettelse, pkt. 7 udgik, da Anne Merete Rask var blevet syg. 2. Godkendelse af referat Der var ikke indkommet rettelser på mødedagen. Referatet blev derfor godkendt. Efterfølgende er der dog indkommet en rettelse fra Kirsten Lund-Andersen: Sidste afsnit i pkt. 3: erstattes af Fredning af landskabsarkitektoniske værker kan efter revision af Bygningsfredningsloven fredes under denne lov. Tidligere kunne det kun ske, når haven eller værket havde arkitektonisk tæt tilknytning til en bygningsfredet bygning. I dag kan f. eks.et værk som Vor Frue Kirkeplads i Kalundborg tegnet i 1950erne af havearkitekt C. Th. Sørensen fredes. Fredning af Assistens kirkegård kan ikke fredes under bygningsfredningsloven, men under Naturbeskyttelsesloven. De Københavnske parker er fredet under Naturbeskyttelsesloven. Rettelsen vil blive tilføjet inden det lægges på S&L s hjemmeside. 3. Nyt fra Skov & Landskab Niels Elers Koch havde 3 orienteringspunkter: 1. Nybyggeriet og forbedringerne i Forhuset har åbnet mulighed for bedre faglig integration og vidensdeling med de forbedrede fællesfaciliteter og mødefaciliteter. I Forhuset er der indrettet studentermiljø med frokost-stue, opholds- og arbejdsrum. Mht. Fælleshuset har Skov & Landskab krævet erstatning på ½ mill. kr. for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med forsinkelser i laboratorierne. Derudover har der været flere andre og mere omfattende mangler, end man skulle forvente. Der vil være indvielse af udearealerne 17. juni På grund af faldende basismidler og stor ekstern finansiering har det igen i år været nødvendigt med en mindre reduktion i medarbejderstaben. 3. Skov & Landskab skal have ny strategi for perioden Arbejdet starter med en brain-storming om proces og væsentlige emner på Lederteam-seminar før Påske og skal endelig godkendes i bestyrelsen i december. I den mellemliggende periode vil alle relevante interessenter, herunder naturligvis medarbejderne og de Rådgivende Udvalg, blive inddraget. Kjell Nilsson orienterede kort om de 2 professorater til afdelingen, som har været opslået. Det ene i Design and Construction of Urban Landscapes Adapted to Climate Change er blevet besat af Marina Bergen Jensen. Det andet professorat i Planting Design and Landscape Technology er stadig under behandling. Ole Fryd forsvarede sin Ph.D. afhandling i denne uge. Han er blevet ansat i en Postdoc stilling indenfor området. En ny Ph.D. fra Sydafrika er blevet ansat i Afdelingen for By- og Landskabsstudier indenfor vandområdet. Det er en delt stilling mellem afdelingerne med Marina Bergen Jensen som vejleder. Arrangementer: Der har været afholdt den årlige kirkegårdskonference på Nyborg Strand. Der var knapt 500 deltagere. Derudover har der været afholdt en temadag om Succesfulde Udbud med 100 deltagere og en om Kunstgræs med 120 deltagere. Landskabsarkitektuddannelsen har holdt 50 års fødselsdagsarrangement. Der var ca 500 deltagere. Uddannelsen: Mht. rekruttering af nye studerende, så ser det lovende ud i 1. runde. Det er 47 % flere end sidste år. Det endelige ansøgertal skulle gerne runde de 75. HOPI har også vist en pæn stigning. KJNI har afholdt møde med rektorerne for de 2 arkitektskoler i København og Århus. Alle var enige om at fortsætte samarbejdet om udveksling af studerende og udbygning af samarbejdet indenfor forskning og efteruddannelse. Lars Østerbye orienterede om, at han havde været til møde i Følgegruppen for Have & Parkingeniørstudiet. Der var kommet tilbagemelding fra evalueringsskemaerne og de gav fine karakterer til uddannelsen. Bent Leonhard informerede om, at Dansk Planteskoleejerforening har skiftet navn til Danske Planteskoler, og foreningen har samtidig fået ny strategi med fokus på fællesskabsorientering omkring plantning. Foreningen vil satse på mange samarbejdspartnere og fokusere på events og moderne kommunikation. Søren Holgersen havde en forespørgsel omkring professorater. Hvorfor er der kommet mange flere end tidligere og hvad er kravene?

3 Niels Elers Koch svarede, at det er et krav, at de er fagligt ledende og udvikler det fagområde, de er udpeget i. Når der er kommet flere, så skyldes det, at S&L har udnyttet mulighederne for at få flere professorater, bl.a. som følge af den øgede forskning og undervisning inden for S&L s fagområder. Kjell Nilsson tilføjede, at afdelingen har 3 faggrupper med 1 professorat knyttet til faggruppelederjobbet. I 2 af faggrupperne er der så et ekstra professorat dvs. 1 permanent og 1 ekstra (Prof. med særlige opgaver såkaldt PMSO). Ole Münster nævnte, at det var positivt med et professorat på regnvandsområdet. 4. Afdelingens resultater i 2010 Kjell Nilsson informerede om den bottom-up proces med de enkelte medarbejderes bidrag, der ligger til grund for bilag 4a. Det er en proces, der starter tidligt på sommeren og munder ud i det færdige program med detaljerede milepæle til godkendelse på november mødet. Ambitionen er en målopfyldelse på %, og den ligger denne gang på ca. 78 % med lidt udsving i faggrupperne, så det er tilfredsstillende. Målingen i universitetsverdenen går på 4 kriterier: 1) Videnskabelig produktion (artikler i videnskabelige tidsskrifter), 2) Undervisning (studenterårsværk), 3) Populær formidling og 4) Ekstern indtjening. Opgørelsen i bilag 4b er ikke afsluttet og derfor ikke udfyldt for de øvrige afdelinger for 2010, men der kan konkluderes følgende: 1) Mht den videnskabelige produktion lever vi ikke op til normen, men der er dog en forbedring fra sidste år. 2) Afdelingen har en god performance indenfor populær formidling 3) Opgørelsen af undervisningen er ikke opgjort endnu, men vi opfylder rigeligt kravene. 4) Afdelingen har også opfyldt kravene til ekstern indtjening. Alt i alt er økonomien i afdelingen god, men der er ikke penge til større investeringer. Derefter gav formanden ordet til medlemmerne. Torben Kastrup Petersen savnede en måling af, hvor meget forskningen bliver anvendt i praksis. Kjell Nilsson svarede, at man f.eks. i Storbritannien måler impact, men kriterierne er ret diffuse og svære at fastsætte. Videnbladene kan måles ligesom PartnerLandskabs projekterne og den eksterne indtjening. Niels Elers Koch tilføjede, at det er en sag, der skal rejses politisk. Det er politikerne der skal sørge for det indgår i lovgivningen. Det bliver målt på ulandsområdet, og det ville kunne gøres enkeltvis på projekter. Det er relevant at måle, hvad skatteborgernes penge bliver brugt til, og om det gavner samfundet. S&L ser gerne sådanne målinger. Lene Holm nævnte, at kommunerne kunne måle borgere der får en afgørelse i tilfredshedsundersøgelser. Det er godt at kunne dokumentere god service og videnoverførsel. Teri Lønborg bemærkede, at det er vigtigt at gøre meget for at viden kommer ud til praksis. Kjell Nilsson afsluttede punktet med at sige, at der er fokus på Ph.D. er og Erhvervs Ph.D. er, og viden bliver i stor udstrækning formidlet via disse Ph.D. er. 5. Natur og sundhed Ulrika Karlsson Stigsdotter orienterede om projekterne og de tilknyttede Ph.D. er indenfor området og økonomien bag, der i stor udstrækning er indkommet fra forskellige fonde. Lars Østerbye nævnte, at der er mange, der arbejder med at gøre syge mennesker raske. Hvordan kan man skille sig ud fra mængden? Ulrika Karlsson Stigsdotter svarede, at der er en stor sammenblanding af forskellige behandlingsmetoder, men at teamet her forsøger at holde det rent med haveterapi alene. Der vil f.eks. naturligt være dyr i haven, men der vil ikke blive mulighed for kæledyr. Senere er det muligt, der vil blive åbnet op for alternative behandlingsformer. Af fremtidige projekter kan nævnes, at der indgår effektstudier med langtidsopfølgning på terapihaven Nacardia og haven ved Dannerhuset. Det er vigtigt at få en bekræftelse på, at det er den rigtige form. Derudover indgår et effektstudie af 16 terapihaver for kræftramte bygget med støtte fra det Obelske Fond, Kræftens Bekæmpelse og Realdania.

4 Herudover kan nævnes en ansøgning til Nordea Fonden om det gode liv i det grønne, og at der arbejdes med kirkegårdsområdet, som har et stort potentiale. Endelig nævnte Ulrika Natur- og Sundhedskonferencen med temaet: Børn den november i år. Lene Holm forespurgte om der samarbejdedes med den hvide verden. Det er på den længere bane vigtigt, da de sidder på bevillingerne, og det vil måske få beslutningstagerne til at føle sig mere trygge ved projekterne. Ulrika Karlsson Stigsdotter svarede at der samarbejdedes med privatklinikken Kalmia omkring terapihaven i Hørsholm. Derudover prøver Ulrika at få kontakter indenfor universitetet, og der samarbejdes med Statens Institut for Folkesundhed. Bent Leonhard forespurgte, hvad der er specielt for designet af en have for kriseramte kvinder og børn. Ulrika Karlsson Stigsdotter bemærkede, at der er brugt 3 videnskabelige papers som basis, og en amerikansk forsker Claire Cooper Marcus, University of Berkeley, som forsker indenfor området healing landscapes healing gardens skriver en bog, hvor det indgår. Victoria Lygum er netop i USA nu som led i hendes Ph.D. studium. Derudover påtænker teamet at tage rundt og besøge andre terapihaver ude omkring i landet. Niels Mellergaard nævnte, at der var lejere i Bernstorffs Slotshave, der arbejdede med terapihave og henviste i øvrigt til et forskningsprojekt, som Rigshospitalets traumecenter havde sammen med Nordisk Center for Mindfullness. Klaus Kern-Jespersen bemærkede, at kirkegårdsområdet var velegnet til projekter af denne art. 6. Formidlingsprojekt for kirkegårde Karen Sejr Pedersen, der er redaktør af Videntjenesten orienterede om planerne for det kommende projekt. Der planlægges publikation af videnblade på området, og der satses på at få flere kirkegårde med (20 p.t.) og at give mulighed for en faglig opgradering af de kirkegårdsansatte. Der er et stort potentiale, da der er ca kirkegårde i Danmark. Kjell Nilsson supplerede med at bemærke, at det er den indholdsmæssige del, der skal udvikles, og Skov & Landskab modtager meget gerne kommentarer hertil. Det er tæt på alle kommuner i Danmark, der er abonnenter i Videntjenesten, og der satses på, at det også kommer til at gælde for provstierne. Klaus Kern-Jespersen bemærkede, at projektet ikke umiddelbart var nemt at få igennem i Kirkeministeriet, og det hviler på støtte fra Menighedsrådene og provstierne. Der skal arbejdes med formalia og vedtægter. Strategien bør være 2-sidig med en provstiløsning og en individuel tilmeldingsmulighed. Det er vigtigt, at man kan slå igennem i markedsføringen. Birgit Møller Bach bemærkede, at det er vigtigt at få den viden ud til Kirkegårdene, og det er Menighedsrådene, der skal overbevises. Målgruppen er gravere og andre kirkegårdsansatte, men beslutningen er i det politiske system. Økonomien er også vigtig, men man skal gøre sig klart, hvad hovedformålet er. Det må ikke fremstå som om, det er oprettet for, at Skov & Landskab kan tjene penge. Kjell Nilsson svarede, at finansieringen af forprojektet er via en central bevilling, men at den endelige finansiering vil blive baseret på efterspørgsel fra provstierne. Lene Holm forespurgte, om der måske kunne afprøves en mere dialogpræget løsning, f.eks. via en hjemmeside. Det kunne være enkle eksempler som f.eks. de ledige gravpladser, hvor der kunne spares penge ved at plante disse til med stauder. Karen Sejr Pedersen svarede, at der nu er oprettet en hjemmeside: og at der allerede eksisterer en dialogdel i Videntjenesten. Søren Holgersen forespurgte, om denne ny Videntjeneste kræver et særabonnement, eller om den er åben for alle abonnenter. Den bør være en integreret del. Kjell Nilsson svarede, at det vil blive en del af den eksisterende Videntjeneste, og der vil ikke blive opkrævet ekstra gebyr for øvrige abonnementer.

5 Torben Kastrup Petersen bemærkede, at målgruppen er vigtig. Man bør tale med dem, der skal bruge den. Det bør undersøges om graverne evt. har erfagrupper på tværs. Teri Lønborg nævnte, at kirkegårdenes kulturhistorie mangler. Den er vigtig at få med. Palle Kristoffersen tilføjede, at kirkegårdssektoren er presset. Der er ikke p.t. politisk opbakning, derfor er det vigtigt at fokusere på økonomien. 7. Fagligt tema: Punktet udgik p.g.a. sygdom. 8. Fagligt tema: Integreret grøn infrastrukturplanlægning Ole Fryd redegjorde for sit Ph.D. projekt, der netop var afsluttet, om lokal afledning af regnvand. Det er målet at få en % afkobling fra byens kloaksystem. Projektet er gennemført som et case studium omkring Harrestrup Å i Husum, Brønshøj og Vanløseområdet. Ole Münster bemærkede, at det var et flot projekt. Udfordringerne er store, og det er vigtigt at kombinere offentlig planlægning med private aktører. Ole nævnte også, at han har skrevet en kronik om emnet sammen med Thomas Randrup. Teri Lønborg bemærkede, at det er et diskussionspunkt i kommunerne, hvor der er fokus på finansieringen. Der mangler en central enhed, der kan tage fat i problematikken. Ole Münster nævnte, at der er samarbejde med Miljøministeriet, og forsyningsselskaberne er opmærksomme på de kommende investeringer, og at det er indarbejdet i Københavns Kommunes strategi. Margrethe Holmberg bemærkede, at det er vigtigt, at landskabsarkitekterne kommer på banen her med teknisk bistand og plantningsidéer. Der bør fokuseres på det i uddannelsen, ligesom der bør være efteruddannelsestilbud. Lars Østerbye forespurgte, hvordan Vejdirektoratet ser på dette område. Søren Gludsted svarede, at man er afventende, men at man som statsinstitution nødvendigvis vil blive inddraget. 9. PartnerLandskab Kjell Nilsson indledte punktet med at sige, at der denne gang fokuseres på et enkelt projekt. Lars Østerbye bemærkede hertil, at det kunne være rart at vide, om PartnerLandskab opfyldte det Rådgivende Udvalgs oprindelige ønsker, hvilket de fremmødte medlemmer syntes at bekræfte. Palle Kristoffersen indledte herefter med at redegøre for projektet med beskæring af nyetablerede træer og opsummerede 2 væsentlige udfordringer 1) den form træerne kommer i fra planteskolerne og 2) udfordringerne på plantestedet. Bent Leonhard bemærkede hertil, at det var rart at få dokumentation og forståelse for beskæring af træer i fremtiden. Erfaringerne siger, at det er den vej, man skal. Planteskolerne mangler afgørende dokumentation for, at aftagerne skal have en anden type træer, end de hidtil har fået leveret. Søren Holgersen roste dette og de andre PartnerLandskab-projekter. Det viser, at PartnerLandskab fungerer efter hensigten. Palle Kristoffersen tilføjede, at man igennem projektet har fået spændende og givende samarbejde med planteskoler og andre interessenter og derudover fået fat i slutbrugerne, som bliver i stand til at stille krav til planteskolerne. Lars Østerbye bemærkede, at det var vigtigt også at formidle viden ud til de kommunale gartnere om emnet. Lene Holm tilføjede, at borgerne elsker byens træer. Det er svært overhovedet at få lov at fælde. Borgergrupper kunne måske i fremtiden overtage kommunernes arbejde med at pleje og vedligeholde.

6 10. Temadag om succesfulde udbud Kjell Nilsson indledte med at redegøre for, at baggrunden for temadagen var, at udviklingsarbejdet med kvalitetsbeskrivelser indenfor driftsområdet ligger år tilbage, og der var behov for en videreudvikling. Deltagerne i temadagen arbejder efterfølgende videre sammen bl.a. om en fælles standard for kvalitetsbeskrivelse. Lene Holm bemærkede, at der var behov for en effektivisering i branchen. Derudover burde vinklen med klima og miljø arbejdes ind. Helge Knudsen efterlyste en forbindelse til best practice. Niels Mellergaard bemærkede, at der var stort behov i kommunerne. Måske kan der ikke udformes én dansk standard, men man kunne arbejde på en samling af de eksisterende og derfra starte en videreudvikling. NM foreslog, at der blev arrangeret en workshop med repræsentanter for SES, Vejdirektoratet og nogle kommuner, et forslag som også Søren Gludsted tilsluttede sig. 11. Næste møder De ny mødedatoer er 24. august i Slagelse. Mødet startes kl og slutter med frokost og evt. guidet tour rundt på Have- & Landskabsudstillingen. Sidste møde i år blev fastsat til tirsdag den 22. november kl på Frederiksberg. 12. Eventuelt Lene Holm overtager formandsposten i udvalget efter Lars Østerbye. Mødet blev afsluttet med en tak til Helge Knudsen og Lars Østerbye som begge forlader udvalget efter dagens møde.