Bilag 6: Kommentarer til høringssvar. Generelle kommentarer. Sags nr. 09/44075 Dokument nr /13

Transkript

1 Sags nr. 09/44075 Dokument nr /13 Bilag 6: Kommentarer til høringssvar Note 1: Hvert høringssvar er gengivet kort og i uddrag. Gengivelsen af høringssvarene kan ikke læses alene, men tjener udelukkende til at give et rids af indholdet i det enkelte høringssvar. Kommentarerne skal læses i forhold til den fulde længde af høringssvaret. Der er dog kun givet kommentarer til de punkter i høringssvarene, som har en planlægningsmæssig og faglig relevans. Den samlede VVMredegørelse/miljørapport omtales som miljørapporten. Generelle kommentarer Natur og miljø Generelt Naturbegrebet bliver brugt meget bredt i flere af høringssvarene. Flere nævner at de holder af at færdes i naturen, som findes i området, hvilket vil sige hele landskabet omkring opstillingsområdet. Den natur, der er kommenteret i kommentarer til høringssvarene er den natur, der lovmæssigt er beskyttet, dvs. de beskyttede naturområder (efter naturbeskyttelseslovens 3, såkaldte 3-områder), Bilag IV-arter (arter, der er opstillet på Habitatdirektivets Bilag IV) og fuglearter beskyttet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. Beskyttede naturområder I opstillingsområdet og i nærheden heraf er der flere naturområder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, hvilket vil sige at de er beskyttet mod tilstandsændringer. Det drejer sig om en række småsøer, moser, enge og vandløb (se kort 3.2 i miljørapporten). De planlagte møller kommer ikke til at påvirke de registrerede naturområder. SFL-områder Særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) er en udpegning, som amterne lavede. SFL-områderne blev inddelt i kategorierne: overfladevand, grundvand og natur. Udpegningen blev brugt som et prioriteringsværktøj i forbindelse med at give tilskud efter MVJ-ordningerne, som er under udfasning. Indenfor mølleområdet er SFL-området udpeget til hhv. overfladevand og til natur. Udpegningen af SFL-områder skulle tilskynde lodsejere til at søge projekter, der kunne fremme forholdene for den pågældende kategori, området var udpeget til. Flagermus Alle arter af flagermus er beskyttede af Habitatdirektivet (Bilag IV-arter). Der er foretaget undersøgelser af hvilke arter, der findes i området. Undersøgelserne er foretaget af flagermusekspert Leif Gjerde (Amphi-Consult). Undersøgelserne konkluderer, at der i vinterperioden ikke er nogen konflikt mellem flagermus og vindmøller, da flagermusene ikke er aktivt flyvende i denne periode (oktober - marts). Undersøgelsen konkluderer også, at mølledriften i perioden april til september ikke er i konflikt med de lokale flagermuspopulationer, forudsat at der gennemføres følgende afværgeforanstaltninger: Alle hegn nærmere end 200 meter reduceres Samtlige hegn, der fører frem til vindmøllerne reduceres eller føres videre til områder uden for risikozonen (på 200 meter) Vandhullet ved mølle 3 oprenses, for træer og buske for at gøre det mindre attraktivt for flagermus. Vandhullet skal eventuelt flyttes Der foretages en efterundersøgelse over alle sæsoner. Skal kortlægge ændringer i flagermusenes brug af området samt effekten af de gennemførte afværgeforanstaltninger. Området omkring møllerne skal undersøges for døde flagermus som følge af kollision, og vandhullerne mellem mølle 1 og 2 samt vandhullet ved mølle 3 skal vurderes og eventuelt flyttes I forbindelse med en efterundersøgelse efter en eventuel opsætning, vil det blive vurderet, om der er behov for iværksættelse af ydereligere foranstaltninger for at minimere kollisioner. Såfremt der skal flyttes vandhuller, kræver det en forudgående dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen er myndighed på området, og en eventuel dispensation kan påklages af en række organisationer og offentlige myndigheder inden for fire uger efter at dispensation er meddelt. I tilfælde af at en dispensation påklages, videresendes klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, der i sidste ende kan stadfæste eller omgøre kommunens afgørelse. Ved undersøgelse af om der kan gives dispensation til flytning af et vandhul, skal der forinden undersøges, om der er paddearter fra Habitatdirektivets Bilag IV knyttet til vandhullet. Tilstedeværelsen af sådanne arter kan betyde, at vandhullet ikke umiddelbart kan flyttes, idet en eventuel flytning ikke må medføre negativ påvirkning af paddebestanden. Hegn og beskyttede diger Levende hegn er ikke beskyttede og kan derfor fjernes uden forudgående tilladelse fra en myndighed. Dog er der nogle hegn, der vokser på et dige, der er beskyttet jf. museumslovens 29a, hvilket betyder, at diget ikke må beskadiges eller fjernes. De hegn, der vokser på et beskyttet dige må kun skæres ned og rødder/stød må ikke graves op, idet det beskadiger diget. Der er enkelte beskyttede diger under de hegn, der anbefales reduceret i afværgeforanstaltningerne ift. påvirkning af flagermusbestandene i området. Fugle Flere opsamlingsrapporter om vindmøllers påvirkning på fugle har ud fra tilgængelige data vurderet, at kollisionsrisikoen mellem fugle og vindmøller er minimal (jf. miljørapporten). Det er mest måger, rovfugle og til dels ænder og gæs, der er udsat for kollision. 1

2 Projektområdet på Barløse Mark er et udpræget landbrugsområde, som gennemskæres af Puge Mølleå. Området ligger i nærheden af en række mindre søer og Blangstrup Skov. De nærmeste vigtige fuglelokaliteter er Emtekær Nor, Aborg Minde samt Bågø mod vest. Et studie af de indrapporterede fugleobservationer i DOF-basen kan give en indikation af områdets fugleliv. Registreringerne omfatter almindelige spurve- og sangfugle i vinterperioden. Musvåge er observeret i Barløseborg Skov, Barløseborg golfbane og Blangstrup. Rød Glente, som er en rovfugle, er observeret ved Barløse. Arten er fåtallig i DK, men dog i fremgang og der er således registreringer af Rød Glente over hele Vestfyn. Sangsvane, som er observeret ved Blangstrup, flyver ofte i flok og raster gerne inde i landet på åbne marker. I miljørapporten er vindmølleområdets registrerede fugleliv sammenholdt med en række undersøgelser på området. På den baggrund konkluderes det i miljørapporten at mulige konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Pattedyr Rådyr, ræv, hare og smådyr, som færdes i projektområdet, vil blive forstyrret i anlægsfasen, som vil strække sig over få måneder. I anlægsfasen forventes dyrene at blive fortrængt til tilstødende områder. Når anlægsfasen er overstået, vil niveauet af forstyrrelser på jordniveau ikke være højere end ved den nuværende situation, hvorfor dyrene forventes af returnere i fuldt omfang efter kortere tilvænningsperiode (jf. miljørapporten). Visualiseringer Metode Visualisering af de nye møller foretages på baggrund af fotos. Optikken er valgt for bedst muligt at gengive synsindtrykket på stedet. For at se alle møller på en gang, er det nødvendigt at panorere, dvs. at dreje kameraet/hovedet rundt og sammensætte flere skud til et samlet billede. Dette er ikke gjort, da det vil give et forkert perspektiv. Landskabet og de eksisterende møller fotograferes, og afhængig af vindretningen vil de eksisterende møller ses forfra, bagfra eller fra siden alt efter fotopunktets position. Indtegningen af de nye møller sker efterfølgende, hvor møllerne ud fra relevante koordinater og mølleoplysninger placeres ind på fotoet. Fra udsigtspunkter, hvor dele af møllerne er skjult bag eksisterende landskabselementer, er indtegning af disse elementer foran møllerne et manuelt arbejde. Indtegning af landskabselementer, der står foran møllerne, er indtegnet efter tegnerens bedste vurdering. Funktion og begrænsninger Visualiseringerne har den begrænsning, at de er statiske, og kan ikke gengive møllerne i rotation og kan heller ikke visualisere oplevelsen, når man flytter sig rundt i landskabet. Visualisering er et hjælpemiddel til at vurdere projektets visuelle konsekvenser. En visualisering skal betragtes som en efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle forhold, der kan påvirke møllernes fremtræden i landskabet. Står man på et givent punkt, hvorfra et foto er taget og sammenligner virkeligheden med visualiseringen, kan møllernes og andre landskabselementers størrelse på fotoet ikke overføres direkte til landskabet. Visualiseringerne viser størrelsesforholdet mellem de ansøgte møller og eksisterende landskabselementer, og kan anvendes til at bedømme, hvordan møllernes størrelse og afstand opleves. Visualiseringer i miljørapporten Der er kritik af visualiseringerne, af valg af standpunkter samt at de er manipulerede. Visualiseringspunkterne er udvalgt på baggrund af mange indkomne forslag fra naboer i foroffentlighedsfasen. Der er ikke fravalgt særlige udsigtspunkter, men derimod valgt punkter til, der repræsenterer flere naboer eller er baseret på særlige ønsker. Eksisterende møller på visualisering/baggrundsfoto fremstår som fotograferet ingen eksisterende landskabselementer er nedprioriterede. Ved udvælgelsen af visualiseringspunkter er der foretaget en række valg, som selvfølgelig kan diskuteres, men der er på ingen måder søgt eller gennemført nogen manipulation, som har til hensigt at nedtone effekten af de ansøgte møller i landskabet. På visualiseringerne i miljørapporten er de eksisterende møller og de ansøgte møller derimod fremhævet i et billedbehandlingsprogram for bedst muligt at kunne skelne dem i landskabet. Alle visualiseringer er gennemgået flere gange. I forhold til visualisering 10 har tegneren ikke fået tegnet basis af møllerne korrekt, hvorfor det ser ud som om, at de er placeret forkert. Læhegnet, der ses bag mølle 4, skulle have været foran mølle 4. Den nederste del af tårnet skulle være mere skjult dvs. der skulle have været tegnet mere læhegn foran mølletårnet, ligesom det er gjort ved mølle 2 og 3. Den del af placeringen, hvor dele af møllen er skjult bag eksisterende elementer i landskabet, er manuelt arbejde. På nedenstående visualisering er fejlen rettet. Det er dog vurderingen, at den reelt mindre synlighed af nederste del af mølletårnet på den bageste mølle ikke har nogen betydning for den samlede landskabsvurdering. Skitsen på side 68 i miljørapporten illustrerer effekten af mellemliggende landskabselementer, men påstår ikke, at de vil afskærme udsigten overalt. Det er netop, hvad fx. visualisering 10 fra et meget åbent område viser. På visualiseringerne fremgår de eksisterende møller, og afhængig af vindretningen vil de ses forfra, bagfra eller fra siden alt efter fotopunktets position. De nye møller indtegnes på fotoet ud fra relevante koordinater og mølleoplysninger. Når nye og eksisterende møller skal visualiseres i tæt samspil, virker det mest naturligt, at vindretningen for møllerne er den samme. Derfor er de nye møller undtagelsesvist visualiseret set fra siden på visualisering 26. Vurdering af forholdene ved naboerne Der er i miljørapporten sat stor fokus på at belyse forholdene ved nabobeboelser. Det har været hensigten at tage mest mulig hensyn til naboer og at redegøre fyldestgørende for de visuelle påvirkninger på naboerne. På trods heraf er der stor kritik af visualiseringerne, og der er i høringssvarene meget fokus på detaljen i forhold til højde på beplantning og i forhold til, at påvirkningen fra alle væsentlige vinkler ikke er beskrevet. Naturligvis skal oplysningerne i miljørapporten være korrekte, men det er ikke muligt at beskrive de visuelle påvirkninger for den enkelte ejendom set fra alle vinkler. Flere visualiseringer repræsenterer udsynet fra flere beboelser, hvorfor der er foretaget en afvejning og vurdering af, hvorfra fotoet skulle tages. Det er tydeligt, at ikke alle er tilfredse med de foretagne valg, og der er eksempler på, at de valgte fotostandpunkter synes forkerte i forhold til at repræsentere den pågældende ejendom. Det er ikke intentionen med 2

3 visualiseringerne at beskrive den nøjagtige påvirkning for hver enkelt beboelse men at give et grundlag, der er tilstrækkeligt til, at de visuelle påvirkninger kan vurderes. Når man gennemgår visualiseringerne og sammenholder med beskrivelserne af de enkelte ejendom og med luftfotos gengivet for hver ejendom, fremgår det klart, at der er en væsentlig visuel påvirkning på naboerne. Denne afhænger meget af, hvor på ejendommen man befinder sig, og vil naturligvis ændre sig, når man bevæger sig rundt. Støj Generelt Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller (nr af 15. december 2011) sætter nogle faste rammer for hvor meget støj, der maksimalt må emitteres fra vindmøller, og for hvordan disse skal beregnes. Det betyder, at der ikke er administrativ mulighed for at afvige fra disse regler. Til forskel fra beregning af støj fra f.eks. industriområder, skal der ved beregning af vindmøllestøj, inddrages støj fra alle vindmøller i området, og det er den samlede støjemission, der skal overholde de fastsatte grænseværdier. 3

4 Støjmålinger og beregninger i henhold til bekendtgørelsen skal foretages af laboratorier eller personer, der er godkendt hertil af Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støj ( Det er vindmølleejeren, der skal afholde udgifterne til støjdokumentationen, men rådgiverne arbejder ud fra faste retningslinjer og regler, og der føres kontrol med at de er uvildige. Såfremt det vedtages, at vindmølleprojektet kan sættes i værk, skal der ske en anmeldelse af vindmøllerne i henhold til vindmøllebekendtgørelsen, herunder måling og beregning af vindmøllestøjen i henhold til bekendtgørelsen. Her vil der skulle anvendes mere præcise støjdata, end der er krav til i en VVM-redegørelse. Såfremt støjgrænserne på det tidspunkt ikke kan overholdes, kan møllerne ikke opstilles. Kommunen har efter opstilling ret til at kræve en ny støjdokumentation til eftervisning af, at møllerne er opstillet som forudsat. Dette har kommunen allerede varslet, at vi vil gøre. Såfremt det skulle vise sig, at der ved denne eftervisning er overskridelser i forhold til vindmøllebekendtgørelsen, vil det blive vurderet, om der kan ske en regulering af vindmøllerne, der sikrer at støjgrænserne overholdes. Såfremt der skal ske en regulering af vindmøllernes drift, vil der igen blive krævet nye målinger til eftervisning. Derudover har kommunen mulighed for at kræve støjmålinger med regelmæssige intervaller og/eller ved begrundet mistanke om, at der er ændringer i støjemissionen fra møllerne. Lovgivningen giver ikke sikkerhed imod støjgener, og sikrer heller ikke, at lyden fra vindmøller ikke kan høres. Støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning, som fra statslig side vurderes, at være miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger, støjen har på mennesker, og de samfundsøkonomiske hensyn. Hvis støjen er lavere end grænseværdierne, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have helbredsmæssige effekter. Så selv om støjgrænsen er overholdt, er det meget sandsynligt, at nogle borgere vil opleve støjen som generende. Endvidere gælder støjkrav kun ved beboelse. Det vil sige, at der f.eks. i mark og i skov nogle steder vil forekomme støj over de grænseværdier, der gælder ved beboelse. Lavfrekvent støj Regler om lavfrekvent støj fra vindmøller Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænser også for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 db som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft. Danmark er det første land, der har indført bindende grænser for lavfrekvent støj fra vindmøller. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at andre lande har bindende regler for lavfrekvent støj fra vindmøller. Der er adskillige lande, for eksempel Sverige, der har anbefalede grænser for lavfrekvent støj generelt, og de kan efter forholdene også anvendes for vindmøller. Den afgørende forskel på anbefalede og bindende grænseværdier er, at bindende grænseværdier ikke kan fraviges, og at de kan håndhæves af kommunerne med det samme, hvis støjen er for høj. Med de nye regler skal kommunerne fremover gribe ind overfor vindmølleprojekter, hvis støjen overskrider grænsen, for så vil der være tale om en lovovertrædelse. Da grænseværdierne er fastsat i bekendtgørelsen uden mulighed for at dispensere for disse, er det ikke tilladt for kommunen at fastsætte andre grænseværdier, eller at stille krav til andre måder at måle eller beregne den lavfrekvente støj hos naboerne. Beregning af støj og af lavfrekvent støj For 14 repræsentative danske boliger er der lavet målinger af, hvor meget den lavfrekvente støj bliver dæmpet på vej ind i boligen. Det blev sammenlignet, hvor kraftig den lavfrekvente støj er udenfor og indenfor for at finde husenes såkaldte lydisolation. I regelgrundlaget indgår tal fra disse målinger sammen med oplysninger om, hvor meget lavfrekvent støj den konkrete vindmølle udsender og afstanden til møllen i den foreslåede beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Ofte er lavfrekvent støj mest tydelig, når der er lukkede vinduer. Hvis man sammenligner med de anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj fra virksomheder, så gælder grænseværdierne her ved lukkede vinduer. Det stort set umuligt at lave tilstrækkeligt nøjagtige målinger af støjen fra vindmøller ved de boliger der påvirkes af støjen, når det blæser tilstrækkeligt, på grund af vindens susen i træer og buske. Ud over vindstøjen kan der komme forstyrrende støj fra trafikken, fra fugle og fra andre støjkilder i eller omkring boligen. Når der skal opføres nye vindmøller, skal man vurdere støjen, inden møllerne er bygget. Så er den eneste måde at finde ud af, hvor meget de vil komme til at støje, at beregne det. Beregningen går ud fra fabrikantens oplysninger om, hvor meget støj der kommer fra den type af vindmølle, og hvor langt der er imellem vindmøllen og boligen. Det angives i høringssvarene, at støjen fra vindmøller til forskel fra industristøj beregnes frem for at lave en direkte måling. I langt de fleste tilfælde udarbejdes en støjdokumentation for industristøj efter samme retningslinjer, nemlig ved at måle støjen ved støjkilden, og så beregne støjemissionen i omgivelserne. Dette gøres bl.a. fordi det meget sjældent er muligt at foretage støjmålinger uden der er andre støjkilder, der giver baggrundsstøj, og dermed umuliggør en måling af den specifikke industristøjkilde. Måling af støj ved 6 og 8 m/s I forbindelse med udarbejdelse af støjemissionen fra vindmøller, skal støjen beregnes ved hhv. 5, 5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s. I bekendtgørelsen er der opstillet krav til vindmøllens indstillinger i forbindelse med støjmåling, bl.a. hvilken effekt møllen skal køre med under målingerne, og der skal vedlægges en effektkurve, der viser hvordan møllen kører i hele driftsspektret. Det betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem støjemission og vindhastighed. Det vil sige., at selvom støjen kun skal dokumenteres for de angivne vindhastigheder, vil der i praksis ikke være højere støjniveau i de mellemliggende intervaller. Det vurderes fra de centrale myndigheder, at vindmøllestøjen ved højere vindhastigheder vil være overdøvet at den øgede baggrundsstøj, der er ved høje vindhastigheder. Det er ikke tilladt efterfølgende at ændre på vindmøllernes driftsindstillinger uden forudgående tilladelse fra kommunen. Skyggekast Der er ikke tale om, at der bliver et større skyggekast end 10 timer. Beregningsmetoden inkluderer de mellemliggende perioder mellem de enkelte vingers skygge passerer. Maximalt 10 timers skyggekast om året, er den samlede tid, hvor solen står bag møllen, og hvor der i en kortere periode f.eks. en sommermorgen imellem kl og kan forekomme skyggekast ved den pågældende ejendom. Disse perioder må hen over året maximalt være 10 timer samlet set. Hvis disse perioder ikke kan indeholdes inden for 10 timer, vil møllens skyggestop automatisk stoppe møllen indtil solen er forbi passeret. Hvis årets samlede timetal er = 24 timer * 365 dage = timer pr år, svarer 10 timer til 10/8760 * 100 = 0,11 % af årets samlede timer hvor der kan forekomme skyggekast. Der vil i en eventuel VVM-tilladelse blive stillet vilkår om, at der ikke må være en belastning med skyggekast ud over maksimalt 10 timer om året. 4

5 Sundhed I mange høringssvar står der om sundhedsskader som følge af at være nabo til store vindmøller. Der peges især på den lavfrekvente støj, men også på støj generelt og på skyggekast. Der efterspørges en kritisk holdning til den gældende lovgivning, der ikke anses for at have et regelsæt, der tager tilstrækkelige hensyn til naboer til vindmøller. Lovgivningen anses for at være forældet og at bygge på forkerte beregningsmetoder. Der henvises til reelle tilfælde med sygdom og til forskere, der peger på, at støj fra vindmøller er sundhedsskadelig. Sundhedsmæssige konsekvenser ved naboskab til vindmøller er et komplekst emne. Der er folk, der oplever at blive syge af at bo tæt på store møller, men der er også mange, der lever som nabo, uden at de påvirkes helbredsmæssigt. At undersøge og fastslå, hvilke sundhedsmæssige påvirkninger vindmøllerne konkret har, er en opgave for lægefaglige eksperter, og kan ikke være en del af en VVM-proces. I forbindelse med en VVM-proces er der pligt til at lægge den gældende lovgivning som grund for sagsbehandlingen. Der er ikke hjemmel til at skærpe støjgrænserne eller til at fastsætte andre beregningsmetoder for lavfrekvent støj. Som skrevet under de generelle kommentarer om støj, giver lovgivningen ikke sikkerhed imod støjgener, og sikrer heller ikke, at lyden fra vindmøller ikke kan høres. Støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning, som fra statslig side vurderes, at være miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger, støjen har på mennesker, og de samfundsøkonomiske hensyn. Hvis støjen er lavere end grænseværdierne, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have helbredsmæssige effekter. Så selv om støjgrænsen er overholdt, er det meget sandsynligt, at nogle borgere vil opleve støjen som generende. Miljøstyrelsen skriver i en FAQ på deres hjemmeside følgende om den videnskabelige viden om mulige helbredseffekter som følge af støj fra vindmøller: Hvad er den videnskabelige viden om mulige gener som følge af støj fra vindmøller? Oplevelsen af støj er subjektiv og individuel, og det er velkendt at nogle mennesker er mere støjfølsomme end andre. Det er netop for at begrænse generne, at der er skrappe støjgrænser for vindmøller. Undersøgelser har vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporterede støjgener blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. Sammenhæng med søvnforstyrrelser er vist i nogle studier, men ikke i andre studier. Graden af oplevet støjgene stiger med øgende støjniveau, og en støjpåvirkning på 44 db, der svarer til den danske støjgrænse for enkeltliggende boliger i det åbne land, må forventes at opleves som stærkt generende af 11 % af dem, der udsættes for den. Undersøgelser har endvidere vist, at graden af oplevet støjgene er højere, hvis man kan se vindmøllen fra sin bolig, men mindre, hvis man ikke kan se vindmøllen eller hvis man har økonomisk interesse i møllen. Hvad er den videnskabelige viden om mulige helbredseffekter som følge af støj fra vindmøller? Sundhedsstyrelsen har oplyst, at undersøgelser har vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporteret støjgene blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. Endvidere er der påvist sammenhæng mellem selvrapporterede støjgener fra vindmøller og stresssymptomer som hovedpine, træthed og anspændthed. Sammenhæng med søvnforstyrrelser er vist i nogle undersøgelser, men ikke i andre studier. Ud over disse gener er der indtil nu ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter i den videnskabelige litteratur. I de senere år har undersøgelser vist sammenhæng mellem støj fra vejtrafik og fly og forhøjet blodtryk samt øget risiko for blodprop i hjertet. Den øgede risiko er set ved støjniveauer, der er betydeligt højere end de gældende grænseværdier for vindmøllestøj, hvilket taler imod, at den fundne sammenhæng kan generaliseres til at omfatte vindmøllestøj. Effekterne på hjerte-kar-systemet menes at være stressrelateret, udløst af støj og muligvis af søvnforstyrrelser. Der foreligger ikke undersøgelser af vindmøllestøj og hjerte-kar-systemet, så effekter på hjerte-kar-systemet ved langvarig udsættelse for vindmøllestøj kan derfor ikke helt udelukkes på nuværende tidspunkt. Udsender vindmøller infralyd, og er det farligt? Vindmøller udsender også infralyd, som er lyd ved særligt lave frekvenser. Infralyd opfattes med ørerne på samme måde som andre former for lyd, og infralyd kan høres, hvis den er tilstrækkelig kraftig. Når infralyd kan høres, vil det opleves generende. Når infralyd ikke kan høres, påvirker den ikke helbredet. De vindmøller, vi kender i dag, udsender så svag infralyd, at selv helt tæt ved vindmøllen er lyden svagere end høretærsklen. Derfor er infralyd ikke et problem i forbindelse med moderne vindmøller. Den tekniske definition på infralyd er lyd i frekvensområdet under 20 Hz (med færre end 20 svingninger pr. sekund). Er lavfrekvent støj et problem i forbindelse med vindmøller? Det har hidtil været Miljøstyrelsens opfattelse, at der ikke er problemer med lavfrekvent støj, når støjgrænserne for den 'almindelige' støj overholdes. Men der har været bekymring for lavfrekvent støj de steder, hvor der planlægges vindmøller, og derfor har både industri, kommuner og borgere efterspurgt præcise regler også for den form for støj. Ved en detaljeret analyse af en række konkrete projekter, som Miljøstyrelsen har baseret på nye oplysninger fra industrien, har styrelsen fundet, at de nye regler kan være udfordrende for enkelte typer af produktionsmøller i nogle specifikke situationer. Der er ikke noget, der tyder på, at lavfrekvent støj er mere farlig end andre former for støj, heller ikke hvis der er tale om lavfrekvent støj fra vindmøller. Fald i ejendomsværdi I rigtig mange af høringssvarene gives udtryk for udsigten til at ejendommene falder i værdi, at man bliver stavnsbundet til området og at ejendommene bliver usælgelige. Dette forhold er ikke en del af vurderingerne i miljørapporten og betragtes ikke værende et socioøkonomisk forhold, der medtages i en VVM-redegørelse. Det er ikke fordi bekymringerne ikke tages alvorligt, men erstatningsordningen under Energinet.dk giver mulighed for erstatning, hvis en ejendom må forventes at falde i værdi som følge af opstillingen af nye vindmøller. Forholdet vil ikke blive kommenteret i høringssvarene, selvom det er et emne, der er stor fokus på. Spørgsmål om ordningens rimelighed eller ej, bør belyses og besvares af anden instans. 5

6 Høringssvar Afsender Kommentar til høringssvar 1 Fyns Stiftsøvrighed Høringssvar 1: Stiftsøvrigheden vurderer, at vindmøllerne vil opleves som høje i forhold til andre landskabselementer, herunder i forhold til Barløse Kirke. Det visuelle samspil vurderes samlet set ikke så betænkeligt, at det kan begrunde nedlæggelse af veto. Alternativet med kun tre møller anbefales, da det vil påvirke kirkerne og kulturlandskabet mindst. Stiftsøvrighedens vurdering understøttes af erklæring fra Kgl. bygningsinspektør Jens Bertelsen fra Bertelsen & Scheving Arkitekter. Stiftsøvrighedens høringssvar indeholder en vurdering af møllernes påvirkning af kirkerne og særligt af Barløse Kirke, der er i overensstemmelse med vurderingen i miljørapporten. 2 Danmarks Naturfredningsforening Høringssvar 2: Fokuserer på den visuelle påvirkning, på påvirkning af dyrelivet, på forslag til afværgeforanstaltninger samt på støj. 1. I høringssvaret gengives vurderingerne i miljørapporten i forhold til nærzonen og den generelle visuelle påvirkning. Deres vurdering er, at en opstilling af 140 meter høje vindmøller vil virke meget voldsomt ind på oplevelsen af det åbne landskab, og at de vil kunne ses fra mange højt beliggende steder i kommunen. De finder at oplevelsen af et landskab medvirker til naturoplevelsen og dermed til holdningsdannelsen omkring naturbeskyttelse, og kan på baggrund af den visuelle påvirkning ikke anbefale, at møller af den størrelse opsættes på Barløse Mark. 2. I forhold til flagermus konkluderer DN, at de på grund af nedskæring af levende hegn og træer og flytning af vådområder ikke kan anbefale opstillingen af de ansøgte møller. De efterspørger, at de foreslåede afværgeforanstaltninger var blevet visualiseret, da det vil føre til et mere ensformigt og bart landskab, hvorved møllerne vil fremstå mere dominerende i landskabet. 3. I forhold til støj konkluderer DN, at der i øjeblikket ikke er et sikkert vurderingsgrundlag for den lavfrekvente støj. Derfor mener de, at tvivlen må komme miljøet til gode, og de kan grundet usikkerheden om støjens skadelige virkning ikke anbefale at de ansøgte møller opstilles. Det er rigtigt, at visualisering efter gennemførelse af afværgeforanstaltninger ikke er behandlet i VVM-redegørelsen, men at det kunne være en god idé. 6

7 Læhegn markeret med rødt på figur 38 i flagermusrapporten (skitseret på luftfoto ovenfor) anbefales nedskåret, hvilket vil medføre en større åbenhed omkring møllerne. Det er kun læhegn indenfor 200 m fra møllerne, der skal beskæres, dvs. øvrige læhegn og skove berøres ikke. DN fremhæver, at visualisering 9, 10, 11, 12, 15 og 17 kunne forventes visualiseret med reducerede læhegn. Nedenfor er udarbejdet en guideline til selv at danne sig et billede af landskabsoplevelsen med reducerede læhegn. Grøn markering på visualiseringerne viser de læhegn, der vil blive beskåret jf. røde streger på luftfotoet ovenfor. kommentarer: Visualisering 9: Ingen væsentlig konsekvens, da læhegnet nærmest vejen ikke berøres Visualisering 10: Læhegn omkring møllerne midt i billedet vil blive beskåret. Møllerne vil fremstå dominerende fra dette i forvejen meget åbne udsigtspunkt, og den nuværende bevoksning bidrager ikke væsentligt til at reducere møllernes synlighed i landskabet. Visualisering 11: Læhegn til venstre i billedet vil blive beskåret. De øvrige læhegn er ikke synlige pga. terrænforhold. Visualisering 12: Kun læhegn i midten og til højre på billedet vil blive beskåret. Skoven til venstre i billedet berøres ikke. Visualisering 15: Bevoksning foran mølle 4, 3 og 2 berøres ikke. Bagvedliggende læhegn omkring mølle 2-1 og omkring de eksisterende møller vil blive beskåret, men den visuelle påvirkning er ikke væsentlig. Visualisering 17: Skoven langs Puge Mølleå berøres ikke. Bagvedliggende læhegn omkring de nye møller vil blive beskåret, men den visuelle påvirkning er ikke væsentlig. Konklusion: Beskæringen af læhegn tæt på møllerne har ingen betydning for møllernes synlighed de skjuler i forvejen ikke ret meget. Landskabet vil fra visse positioner opleves mere åbent, men bortset fra området omkring fotostandpunkt 10 er effekten meget begrænset. Mellemliggende terrænvariation og blivende bevoksning mellem omgivende veje og møllerne har generelt en større betydning for udsigten end de læhegn, der ligger indenfor 200 m fra møllerne. 7

8 Ad 2: Det er korrekt at flytning af vandhuller kræver en forudgående dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (se mere under de generelle kommentarer vedr. flagermus og de beskyttede naturområder) Ad 3: Se de generelle kommentarer omkring støj og lavfrekvent støj ovenfor. 3 Mette Klausen og Michael Andersen Langstedgyden 9 4 og 5 Peter Andersen Barløsevej 83 Høringssvar 3: Står uforstående overfor, at der endnu engang gøres et forsøg på at stille møller op på Barløse Mark, når det to gange tidligere har været stemt ned. Hvordan kan det tillades, at sætte møller op så tæt op ad Barløse Kirke uden at menighedsråd, naturfredningsforeningen og diverse andre organisationer høres? Kæmpemøllerne vil overtage posten som sømærke. Er generet af støj fra de eksisterende møller samt af rystelser. Påvirkninger, der vil blive mindst fire gange så generende. Idyllen og glæden ved at bo og færdes i området vil forsvinde. Området ved Barløse Mark er udlagt som lokaliseringsområde, fordi, det er vurderet egnet til opsætning af vindmøller. I processen er bl.a. Fyns Stiftsøvrighed, Danmarks Naturfredningsforening, Kulturmiljøråd Fyn, Dansk Ornitologisk Forening og andre organisationer blevet hørt. Kun Danmarks Naturfredningsforening og Fyns Stiftsøvrighed har fremsendt et høringssvar. Det er rigtigt, at vindmøllerne har en højde og en fremtoning i landskabet, som influerer på oplevelsen af Barløse Kirke. Dette konkluderes også i miljørapporten, men det visuelle samspil vurderes ikke at være betænkeligt. Fyns Stiftsøvrighed kommer i deres høringssvar til samme konklusion. Støj beregnes efter en logaritmisk skala og udbredelsen af støj fra to eller flere kilder samtidig opfattes ikke af øret som værende en fordobling. Ved beregning af støj og lavfrekvent støj tages alle møller i området med i beregningerne, så det sikres, at den samlede påvirkning ikke overstiger de fastsatte grænseværdier. Høringssvar 4: Redegør for opstillingen af de eksisterende møller i området. Spørger om området er lovløst, og giver udtryk for, at der må være grænse for, hvor mange møller, man kan sætte op. Peger på, at fire møllegrupper står indenfor afstanden på 28 gange totalhøjden. Frygter at blive stavnsbundet til ejendommen, og spørger, om politikerne vil købe hans hus med så mange møller. Finder at projektet er for ambitiøst og har for store konsekvenser for borgerne. Henviser til, at mange ikke kan udnytte muligheden for at få erstatning. Høringssvar 5: Redegør for forstærkningspunkter for lyd udbredt gennem jorden. Er bekymret for, at han kommer til at bo ovenpå et forstærkningspunkt af lyd samtidig med, at der er lydtryk fra 6 til 10 møller i området. Roen bliver ødelagt, og det er en kamp ikke at komme til at bo midt i en vindmøllepark. Frygter, at hans ejendom vil blive usælgelig. Frygter at mange vil komme til at lide under opsætning af 3-4 store havvindmøller. Møllerne hører til på havet. Ad 4: Der findes ikke et entydigt svar på oplevelsen af møllernes landskabelige samspil, idet resultatet er et kompromis og en vægtning mellem forskellige oplevelser og hensyn. Fra nogle retninger vurderes samspillet mellem møllegrupperne som uproblematisk (med mindre man slet ikke kan lide møller), mens der fra andre retninger opstår et mere rodet billede. Overordnet set er det vurderet, at afstanden og størrelsesforskellen mellem mølleanlæggene er tilstrækkelig til, at strukturen imellem dem er klar. Dette betyder ifølge vindmøllecirkulæret, at samspillet kan karakteriseres som ubetænkeligt. Der er modstand mod store vindmøller, men i den danske lovgivning er hensynet til naboer jf. de generelle kommentarer om sundhed indarbejdet. Herudover vil der i de konkrete sager blive taget stilling til eventuel erstatning ved værdiforringelse af naboboliger. Ad 5: Se de generelle kommentarer side 1 til 5 om støj og måling og beregning af lavfrekvent støj. 6 Manfred Appel Blangstrupvej 57 Høringssvar 6: Vurderer at hans ejendom vil blive usælgelig og ubeboelig. Vil blive generet af støj, lavfrekvent støj og skyggekast som vil ødelægge alt liv i området, der i forvejen er stærkt belastet af ret mange vindmøller. Mener ikke, at der i miljørapporten er taget hensyn til menneske og natur. Mener at der på visualiseringerne er manipuleret med størrelse og afstand til møllerne. Er på hans ejendom helt åbent mod vest og sydvest, men ifølge miljørapporten skulle der være tæt bevoksning. Henstiller til at så store møller placeres på havet eller på steder, hvor hverken mennesker, dyr eller 8

9 naturen lider. Se de generelle kommentarer side 1 til 5 om støj og lavfrekvent støj. I reglerne for vindmøllestøj er der ikke krav/grænser for støjpåvirkning af naturen. Miljørapporten har vurderet på og forholdt sig til den natur, der er beskyttet (se under de generelle kommentarer). Rapporten konkluderer at opstilling af op til fire vindmøller ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. I forhold til visualiseringer henvises til de generelle kommentarer om visualiseringer. Vedrørende beskrivelsen af Blangstrupvej 57 på side 214 i miljørapporten er det beskrevet, at der fra den vestvendte gavl og fra den nord-syd-gående bygning er direkte udsyn til projektområdet. 7 Tove Elise Andersen Blangstrupvej 57 Høringssvar 7: Finder ikke at møllerne hører til i et beboet naturområde, og at de er belastet nok af de eksisterende møller. Har ikke meget bevoksning om ejendommen og vil derfor opleve møllerne som forstyrrende, støjende og blinkende. Fra haven er alle møller synlige. Mener ikke miljørapporten har noget med virkeligheden at gøre. Naturen, trivslen og privatøkonomien vil blive lagt i ruiner og gøre mange mennesker dybt ulykkelige. At planlægge for vindmøller er en opgave, som kommunerne er forpligtiget til. Skal vi løfte den opgave, kan det ikke ske uden at berøre naboer, og et moderne vindmølleprojekt vil medføre konsekvenser for omgivelserne. De nødvendige nabohensyn må antages at være indarbejdet i lovgivningen, der både fastsætter afstandskrav, grænseværdier for støj og en anbefaling i forhold til den maksimale skyggebelastning. Se videre under de generelle kommentarer om sundhed på side 5. 8 Annette og Niels Buhl Barløsevej 18 Høringssvar 8: Skriver at området bruges flittigt i fritidsøjemed af områdets beboere, og at alle vil blive stærkt påvirket af støj, skyggekast, flimren og vil føle møllerne som stressende. Naturen, dyrelivet, fugletrækket, flagermus mv. vil lide skade. Mener ikke, at der er plads til så store møller, uden at der skal nedlægges mange ejendomme, Finder miljørapporten misvisende og forkert i forhold til afstand til beboelser, da de to eksisterende møller må anses som en del af projektet. Finder at der vil blive en støjbelastning ud over grænseværdierne, og at der ikke er taget højde for andre støjkilder i området, herunder skydebanen i Barløse Tårup. Påpeger problemer med signalforstyrrelser af digitalt boxer-tv. Vil blive påvirket visuelt med frit udsyn til de 2 af de ansøgte møller og de roterende vinger fra alle fire møller vil kunne ses. Set sammen med de to eksisterende møller, vil det give et meget rodet og skræmmende billede med skyggekast og flimmer. Finder at deres gård vil blive usælgelig. Naturområderne, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 bliver ikke påvirket, idet møller ikke placeres inden for de beskyttede naturområder. Mht. fugle, flagermus og dyreliv henvises til de generelle kommentarer. De to eksisterende møller er ikke en del af projektet, men indarbejdet i vurderingerne. Det er rigtigt, at der skal nedlægges ejendomme for at overholde lovbestemte og skærpede kommunale afstandskrav til de ansøgte møller. Afstandskrav til naboer beregnes som en radius af 4 x møllehøjden =560 meter fra hver af de nye møller. Afstandskravet vedrører kun de nye møller. I forbindelse med beregning af støj fra vindmøller inddrages den samlede støj fra alle vindmøller i området, der har betydning for støjen i hvert enkelt beregningspunkt. Jævnfør Miljøstyrelsens øvrige vejledninger om støj, er det en fastlagt praksis, at støj fra andre kilder, herunder industrielle anlæg, som skydebaner, beregnes for den enkelte virksomhed. Denne praksis har været gældende i Danmark siden 1974, og det er således ikke tilladt for kommunen at medtage støjen fra skydebanen, når der skal laves beregning af, hvilken støjemission beboere i området påvirkes af, som følge af opsætning af vindmøller. Der er i øvrigt ikke konstateret overlap mellem støjkonsekvenszoner for vindmølleprojektet og skydebanen. Vedr. forstyrrelse af digitalt TV-signal, har Lemvigegnens landboforening forhørt sig hos IT- og Telestyrelsen uden at få oplyst kendskab til danske erfaringer. De fik d. 11/ flg. Svar fra IT- og Telestyrelsen: Det kan ikke udelukkes, at vindmøller kan påvirke modtagelsen af det jordbaserede digitale tvsignal. Den engelske teleregulatør Ofcom har sammen med BBC undersøgt problemet og fundet, at i nogle tilfælde kan der opstå forstyrrelser, se f.eks. BBCs artikel Ofcom har udgivet en vejledning, der beskriver de potentielle forstyrrelsesforhold samt metoder til mulig afhjælpning. Den kan downloades fra Den er vedlagt denne mail. Og efter yderligere præcisering af spørgsmålet fik de dette svar: Desværre har jeg ikke kendskab til sager under danske forhold. Derfor var jeg var nødt til at 'gå udenlands' for at få oplysninger. Broadcast Service Danmark ville heller ikke forholde sig til vindmølleprojektets mulige virkninger. 9 til 18 Inger og Preben Findsen Blangstrupvej 19 Høringssvar 9: Der er manipuleret med visualiseringerne. Møllerne står ikke rigtigt, og en mergelkrav er gjort usynlig. Peger på visualisering 10 som det værste tilfælde, og kritiserer kvalitetssikringen af rapporten. Mener skitsen på side 68 er urimelig, og finder ikke at det faktum, at træer mister blade og evt. går ud er inddraget. Efterlyser visualiseringer vist i samspil med beboelser. Kommer med eksempler på billedmanipulationen: møller, der var set fra siden med den begrundelse, at det var den retning vinden var i på optagedagen, møller med vinger i halv størrelse, og møller i landskaber, de ikke kan genkende. Spørger hvorfor forvaltningen godtager de primitive forsøg på at forvrænge virkeligheden, og hvorfor man gør det. Høringssvar 10: Opstillingen af vindmøllerne vil få en stor betydning for hele områdets udvikling med beboere, der bliver insolvente og stavnsbundne. Mener værdien af jagten på en ejendom nedsættes, da det er et forhold, Taksationskommissionen skal have oplysninger om. Mener ikke, at den erstatning, der gives, er en kompensation for de gener, der er forbundet med at være nabo til vindmøller. Penge gør ikke, at man sover bedre om natten. Mener ikke, at projektet har noget med CO2 at gøre, men at møllerne er unødvendige, overflødige, og at der findes alternativer. Påpeger, at Assens Kommune er langt foran regeringens planer og målsætninger om grøn energi. Møllerne skal måske op, men i øde områder uden beboelser eller på havet. Høringssvar 11: Spørger om udviklingen med at omdanne området fra landbrugsområde til attraktivt bosætningsområde skal stoppes med havvindmøller i Assens Nord. Finder at lokalområdet trods ønsker fra kommunens side om livskvalitet bliver taget som gidsler og får deres hverdag 9

10 ødelagt, deres værdi frataget og deres helbred bragt i fare. Finder det uforståeligt, at forvaltningen varmt kan anbefale, at der opstilles fire kraftværker. Finder det svært at se, om forvaltningen arbejder for mølleopstillerne eller egnens beboere. Mener alene at projektet medvirker til en omplacering af forurening landene imellem. Høringssvar 12: Sætter spørgsmålstegn ved kvalitetssikringen af de sundhedsmæssige konsekvenser, og henviser til, at Sundhedsstyrelsen og en masse udenlandske læger og eksperter advarer imod at sætte møller op nærmere end 1500 til 2000 meter fra beboelser. Spørger til, hvordan forvaltningen kan rådgive byrådet til at tage ansvaret for folks sundhed på deres skuldre. Henviser til udenlandske tidsskrifter, og at ændringer er på vej. Spørger, om forvaltningen er klogere end alverdens specialister, og dermed kan godkende en påstand om, at det er risikofrit at stille store vindmøller op 560 meter fra en bolig. Påpeger, at støjgrænserne kun gælder ved 6m/s og 8m/s, og at lavfrekvent støj går igennem alt. Høringssvar 13: Finder det er en provokation at påstå, at store og små møller blandet sammen, gør det lettere at opfatte møllerne som separate anlæg. Spørger, hvordan forvaltningen kan mene, at den landskabelige påvirkning ikke er betænkelig. Høringssvar 14: Redegør for at have afholdt et møde med medarbejdere fra IT-Telestyrelsen, der har oplyst, at det er et kendt problem, at vindmøller forstyrrer digitale TV-signaler. Kritiserer miljørapporten for ikke at behandle emnet yderligere og spørger til, hvem der i IT-Telestyrelsen har udtalt, at det ikke er et kendt problem. Høringssvar 15: Kritiserer, at der på lokalplanens side 33 står, at der kan ske en sameksistens mellem flagermus og vindmøller, og ønsker dokumentation for denne påstand. Høringssvar 16: Spørger, hvordan forvaltningen kan anbefale opstilling af meget store vindmøller i et SFL-område og direkte i flagermusens opholdsområder? Flagermus, der flyver over den nærliggende skov vil blive ramt af møllevingerne, der kun er 27 meter over terræn. Kritiserer, at man anbefaler tiltag som fjernelse af hegn og flytning af søer, uden med sikkerhed at vide, om tiltagene hjælper. At udvide lokaliseringsområdet er en krænkelse af tiltag for at bevare natur og dyreliv, og nedlæggelsen af to boligejendomme er i strid med kommuneplanens hensigter om at øge bosætningen. Høringssvar 17: Peger på at den største trussel mod dyrelivet er for fugle og flagermus, men finder ikke, at påvirkningerne på dyrelivet er undersøgt seriøst, og finder vurderingerne ensidige. Høringssvar 18: Mener det er klart, at kommunens beboere og deres meninger og ønsker ikke har nogen betydning. Henviser, at der tales om et robust landskab. Spørger om det også kræver, at området bebos af specielt robuste mennesker, der tåler støj og økonomisk ruin. Finder planerne er en grov tilsidesættelse af borgernes ret til en anstændig tilværelse, og sætter kommuneplanens visioner ud af kraft. Mener at opsætning af vindmøller blot muliggør udslip af CO2 i andre lande. Mener det er et uhørt postulat at vindmøllerne fremmer beboernes sundhed og sparer samfundet for store udgifter, og at det modsatte er tilfældet. Udtrykker at planen skaber en masse splid og uvenskab i lokalsamfundet, og at den er i strid med landdistriktspolitikkens visioner og mål. Opfordrer til i samarbejde at arbejde for en ny energipolitik. Kommentar Ad 9: Se under de generelle kommentarer om visualiseringer. Ad 10: Områdets dyreliv forventes at forstyrres kortvarigt i etableringsfasen for derefter at vende tilbage. Vinden er en CO2-neutral energikilde. Den beregnede CO2-besparelse ved brug af vindmøllestrøm er en indirekte beregning, som forudsætter, at vindmøllestrømmen erstatter en strømproduktion fra en ikke CO2-neutral kilde. Ad 11: At planlægge for vindmøller er en lovpligtig opgave for kommunen, selvom det ikke er en nem opgave. Planlægningen står mellem de rammer, som lovgivningen udstikker og de af de lokale borgere, som ikke ønsker møller op at stå. I lovgivningen er indarbejdet nabohensyn, der er en afbalancering mellem hensyn til den enkelte og de samfundsøkonomiske hensyn. I sagsfremstillingen det komplekse i sagen forsøgt fremhævet. Ad 12: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 13: Forskel i mølledesign og størrelse fortæller beskueren, at der er tale om møller, der ikke er ens. En så væsentlig størrelsesforskel som mellem de eksisterende og ansøgte møller på Barløse Mark gør det tydeligt, at der er tale om to mindre møller, der står som én gruppe med en gruppe af fire møller øst derfor, som står med en helt anden indbyrdes afstand. Der er vest for møllerne vinkler, hvorfra de to møllegrupper vil være sammenfaldende, da den oplevede størrelse af møllen afhænger af afstanden til møllen. Afstanden fra vestlige retninger til de ansøgte møller er større end til de eksisterende, hvorfor de to møllegrupper fra nogle vinkler, kan synes af samme størrelse. På langt de fleste visualiseringer står de to møllegrupper dog som adskilte anlæg. Der er vinkler, hvorfra møllegruppernes indbyrdes samspil påfører landskabet en uro, men de står med samme opstillingsretning nord/syd og er tydeligt adskilte. Ad 14: Se kommentar til høringssvar 8. Ad 15: Denne konklusion stod oprindelig i miljørapporten, men blev slettet under kvalitetssikringen af rapporten, da det var en forkert konklusion. Desværre er den ikke blevet slettet fra lokalplanforslagets redegørelse. I den endelige lokalplan vil teksten blive fjernet. Ad 16: Vedr. SFL-område henvises til de generelle kommentarer. Mht. til flagermusbestanden, så viser de gennemførte forundersøgelser at opsætningen af vindmøllerne ikke vil være i konflikt med flagermusbestanden forudsat, at der gennemføres nogle afværgeforanstaltninger (se under de generelle kommentarer). Hvorvidt afværgeforanstaltningerne kræver tilladelse eller ej - se under de generelle kommentarer. Ad 17: Se de generelle kommentarer om fugle. Ad 18: Med overholdelsen af lovbestemte afstands-, støj- og skyggegrænser vurderes de nødvendige hensyn til naboers helbred at være imødekommet, idet risikoen for negative sundhedspåvirkninger vurderes minimal. Det konkrete projekt må forholde sig til den gældende lovgivningsramme med bagvedliggende hensyn og vurderinger. De positive helbredseffekter skal ses i et større perspektiv hvis emissioner fra fossile forbrændingsanlæg kan begrænses, har det positive sundhedseffekter for samfundet generelt. 10

11 19 Jens Holland Flarup Blangstrupvej 28 (Har bedt om, at de 52 punkter behandles som særskilte indsigelser: Dette ønske efterkommes, da de behandles på lige fod med andre høringssvar, der kommenteres hver for sig. For at kunne sammenholde med bilag 7 nummereres de dog ikke særskilt). 1: Mener ikke miljørapporten er specifik mht. antal og type af vindmøller, og at den derfor er ugyldig. 2: Mener møllerne er for store. Cirka 30 nabofamilier vil blive generet. 3: Mener en eventuel tilladelse må vente til sundhedsrisici er tilstrækkeligt belyste. 4: Der bør holdes en afstand mellem naboer og så store vindmøller på mellem 1500 og 2000 meter. 5: Skriver det er påvist, at mennesker påvirkes af lavfrekvent støj og anden støj samt blink fra kæmpemøller, og at erfaringer viser, at man bliver syg af at bo tæt på kæmpevindmøller. 6: Skriver at tre mennesker i DK har fået en sygdomsdiagnose pga. vindmøller. Naboer til kæmpe vindmøller sover ikke nok, får forhøjet blodtryk, mister arbejdsevnen og bliver syge. 7: Skriver, at der er forlydender om, at sundhedsstyrelsen er på vej med skrappere afstands- og støjkrav, og at beslutningen bør udsættes. 8: Skriver, at sundhedsstyrelsen har udtalt, at det ikke kan udelukkes, at der er en helbredseffekt af vindmøllestøj. 9: Skriver, at dyr stresses, herunder at svinebesætninger stresses af lavfrekvent støj, der fører til produktionstab. 10: Mener at flagermusrapporten er intetsigende og ikke kan bruges som beslutningsgrundlag. Mener ikke, at der er belæg for, at de nævnte tiltag vil beskytte bestanden af flagermus. 11: Friværdien i de fleste ejendomme vil blive ødelagt. 12: Flere boligejere vil blive insolvente. 13: Der ydes ikke tilstrækkelig kompensation for værditabet. 14: Gener kompenseres ikke. 15: Nedlæggelsen af fire boliger er en affolkning af området. De ansøgte møller vil hindre øget bosætning. 16: Området vil fremover ikke være fredeligt og roligt. 17: Boligerne mister status og vil sandsynligvis over tid blive beboet af borgere, der belaster kommunens økonomi. 18: Mener ikke, at der er grund til hast, da regeringens målsætning om andelen af grøn strøm i år 2020 alene med havvindmøller bliver nået inden da. 19: Kommunen har ikke pligt til at gennemføre projektet. 20: Efterspørger en koordinering af realiserede MW på landsplan. 21: Mener ikke, at kommunen har ret til at standse vindmøllerne, hvos støjkravene ikke overholdes. 22: Der er ikke planlagt en overvågningsfunktion. 23: Der vil komme en sværm af klager fra naboer. 24: Mener en godkendelse af projektet vil medføre behov for 2 fuldtidsstillinger til at behandle indkomne klager. 25: Henviser til støjkravene ved 6m/s og 8m/s og mener, at møllerne ved andre hastigheder end disse kan producere maximalt og larme ureguleret. 26: Skriver, at støj fra møller beregnes, at det kun er for én mølle ad gangen, og at kildemålingen foretages på den enkelte mølle, når de øvrige er standset. 27: Skriver, at naboer på langsiden af vindmøllerækken er ekstra eksponeret af støj, da møllernes støj forstærker hinanden. 28: Mener at vindmøller bør høre ind under kategorien industrianlæg, og at støjkravene derfor ikke er tidssvarende. Mener der er tale om en lempelse af støjkrav ved vindmøller i forhold til ved industrianlæg. 29: Skriver, at den tid, hvor der er skyggekast, er 25 til 30 gange større, da skyggetiden beregnes som den tid, hvor vingen skygger, og ikke medtager den mellemliggende tid, indtil den næste vinge skygger. Mener derfor, at den reelle skyggetid nærmere er 250 til 300 timer på årsbasis. 30: Vindmølleindustrien oplyser ikke om de reelle gener, trods viden herom. 31: Blink fra markeringslys er generende, også om dagen, hvilket bekræftes af naboer til opstillede møller. 32: Det er som skrevet i VVM-redegørelsen ikke korrekt, at vindmøller ikke medfører gener med TV-signaler. Skriver, at vindmølleindustrien er bekendt hermed, og at det bekræftes ved en kontakt til Telestyrelsen. 33: Ingen i DK har fået gavn af den grønne strøm, der i vid udstrækning eksporteres. 34: Så længe der eksisterer en kvoteordning med CO2, får DK ikke gavn af den grønne strøm. 35: PSO-afgiften* er gift for omkostningsniveauet i danske virksomheder. (PSO står for Public Service Obligations, hvilket er de offentlige serviceforpligtigelser, som omfatter de omkostninger Energinet.dk afholder på samfundets vegne efter de formål, som er specificeret i elloven: - Tilskud til vedvarende energi (vindmøller og andre VE-anlæg), tilskud til decentral kraftvarmeproduktion, forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el, betaling til Sikkerhedsstyrelsens omkostninger og øvrige omkostninger. Tilskud til vedvarende energi udgør langt den største del af PSO-tariffen). 36: PSO-afgifter fører til udflytning af arbejdsplader, da den dyrere strøm er konkurrenceforvridende. 37: Økonomien i havvindmøller er trods højere etableringsomkostninger bedre end for landbaserede møller, da møllen kan være større og producere væsentlig mere strøm. 38: Havvindmøller vil i fremtiden blive langt overlegne, da udenlandske firmaer forventer et prisfald på havmøller på 40 % indenfor de næste par år. 39: Mange mennesker er skadet af vindmøller og generne er større, end der angives i VVM-redegørelser, hvorfor der ikke længere kan opnås folkelig opbakning til kæmpevindmøller på land. 11

12 40: Tilliden til vindmøllefolkenes støjberegninger etc. er væk, da allerede opstillede møller konstant overskrider gældende støjgrænser, og fører til så kraftige gener, som er tilfældet. 41: Vindmølleindustrien i DK gemmer sig bag forældede afstandskrav og regler. 42: Vindmølleindustrien har en stærk lobby og mange penge til lobbyisme. 43: Finder at vindmøllestøj skal måles. 44: Lavfrekvent støj beregnes med isoleringstal fra et modelhus, som sjældent eksisterer på landet, hvorfor der i reglen måles 26 til 28 db(a) i stedet for max 22 db(a), som loven foreskriver. 45: Kommunerne har ingen virkemidler til at standse eller begrænse vindmøller, der ikke overholder støjgrænserne. Der henvises uden yderligere oplysninger til et brev fra Svendborg Kommune. 46: Der skal dispenseres fra afstand til bestående møllegruppe for lovligt at kunne opstille møllerne og udvide lokaliseringsområdet. 47: Naturen omkring Puge Mølleå er for følsom til de store vindmøller. Vadefugle benytter søerne under og i nærheden af de ansøgte møller som fourageringsområde. Det er ikke undersøgt tilstrækkeligt, hvordan vadefugle undgår at ramme møllevingerne under indflyvning dertil. 48: Så snart møllerne er opstillet, er det umuligt at ændre på driften. De møller, der er rejst de seneste år, er for de flestes vedkommende en belastning, som ikke giver pay-back til samfundet, men kun til mølleejerne. 49: Antallet af lastbiler til området i etableringsperioden er en voldsom belastning af lokalsamfundet, og af det det pt. dårligt vedligeholdte vejnet og miljøet. 50: Visualiseringerne forvrider virkeligheden. Det er svært at forestille sig, hvor store møllerne er, når de ikke ses i samspil med bygninger. En hæk, der skulle spærre for udsynet til møllerne, er kun 120 cm høj. 51: Finder at visualiseringen på side 115 i miljørapporten er det mest ærlige billede, men at teksten under billedet er nedværdigende for de, der bliver nabo. Spørger, hvor hensynet til beboerne er blevet af. 52: Er frustrerende at blive nabo til de skræmmende kæmpevindmøller og få ødelagt økonomi og helbred. Særligt når det ikke medfører en positiv miljøeffekt, forbi vi betaler overpris til mølleejerne for strømmen og bagefter sælger strømmen til spotpris til udlandet. Ad 1: Rapporten er specifik mht. redegørelse for mulige påvirkninger. Den belyser konsekvenserne ved opstilling af fire eller tre møller, og i forhold til to mulige mølletyper. Såfremt det endelige projekt ønskes gennemført med en anden mølletype, skal denne ligge indenfor rammerne af miljørapportens vurderinger. Ad 2: Der er mulighed for at opstille møller af den ansøgte størrelse. Miljørapporten skal danne grundlag for en vurdering af, om projektet skal gennemføres. Ad 3: Se de generelle kommentarer om sundhed. Ad 4: Skal der holdes en afstand på mellem 1500 og 2000 meter fra vindmøller til beboelser, skal der ske en ændring af lovgivningen, og der vil ikke kunne sættes vindmøller op i Assens Kommune, medmindre der sker massive ekspropriationer af naboejendomme. Ad 5: Se de generelle kommentarer om sundhed. Se de generelle kommentarer om støj. Ad 6: Se de generelle kommentarer om sundhed. Ad 7: Kommunen er ikke bekendt med, at der er ændringer på vej omkring afstandskrav og støjkrav til vindmøller. Dog er der måske lempelser på vej omkring kortere afstandskrav i forhold til vejanlæg, så der kan opstilles møller tættere på f.eks. motorveje. Ad 8: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 9: Der stilles ikke særlige krav til støj eller lavfrekvent støj ved dyrebesætninger i landbrugsloven, vindmøllebekendtgørelsen eller i anden dansk miljøregulering. Der henvises derfor til de generelle kommentarer om støj forrest i dette dokument. Ad 10: Flagermusrapporten er udarbejdet af en ekspert på flagermus. De nævnte tiltag og undersøgelser følger anbefalingerne fra EuroBats. Ad 11: Se de generelle kommentarer om fald i ejendomsværdi. Ad 12: Se kommentaren til punkt 11. Ad 13: Se kommentaren til punkt 11. Ad 14: Se kommentaren til punkt 11. Ad 15: Se kommentaren til punkt 11. Ad 16: Opsætning af møller vil ændre områdets karakter og også medføre en hørbar støj for de nærmeste naboer. Ad 17: Der gives ingen kommentar hertil jf. note 1 på side 1. Ad 18: Regeringen har indgået en energiaftale, der indebærer, at der foruden havvindmøller også skal opstilles landbaserede møller. Kommunerne er forpligtiget til at opfylde denne aftale. Ad 19: Nej, kommunen har ikke pligt til at gennemføre dette projekt, hvis det vurderes, at miljøkonsekvenserne er for store i forhold til den samfundsøkonomiske gevinst. Ad 20: En sådan koordinering vil blive hilst velkomment som et meget nyttigt planlægningsværktøj. Ad 21: Kommunen har ret og pligt til at kræve, at møllerne overholder grænseværdierne. Såfremt efterfølgende målinger viser, at dette ikke er tilfældet, skal møllerne indreguleres. Dette kan ske ved regulering af driften og møllernes indstillinger. Møllerne kan kræves standset, hvis de ved efterfølgende støjmålinger ikke kan overholde grænseværdierne, og det ikke er muligt, at regulere deres drift, så de kan overholde grænseværdierne. Ad 22: Et overvågningsprogram for støj vil blive fastlagt efter en nærmere vurdering, i forbindelse med behandling af den endelige anmeldelse af vindmøllerne, såfremt projektet vedtages. Som en af de nævnte afværgeforanstaltninger ift. flagermusbestandene skal der iværksættes en 12

13 efterundersøgelse. Efterundersøgelserne vil følge anbefalingerne fra ekspert på området. Ad 23: Klager vil blive behandlet efter gældende regler. Ad 24: Der gives ingen kommentar hertil jf. note 1 på side 1. Ad 25: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 26: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 27: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 28: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 29: Se de generelle kommentarer om skyggekast. Ad 30: Der gives ingen kommentar hertil jf. note 1 på side 1. Ad 31: Markeringslyset er underafskærmet og ikke blinkende. Ad 32: Se kommentar til høringssvar 8. Ad 33: Strømmen i kontakten skal være ensartet og jævn. Det er derfor en stor fordel at kunne importere og eksportere strøm produceret på vedvarende energi, så tab ved lagring undgås. Ad 34: Kvoteordningen kan ikke anvendes som argument for ikke at fremme produktionen af CO2-neutral strøm. Tværtimod skulle denne produktion gerne øges. En diskussion om kvoteordningen bør ske ud fra helt andre parametre end en diskussion om vindmøller på Barløse Mark. Ad 35: Samme forhold gør sig gældende som nævnt under punkt 34. Ad 36: Se kommentar til høringssvar 35. Ad 37: Der er indgået en energiaftale, ifølge hvilken der både skal satses på havbaserede møller og på landbaserede møller. Ad 38: Den konkrete planproces vedrører landbaserede møller Ad 39: Se de generelle kommentarer om sundhed. Ad 40: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 41: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 42: Der gives ingen kommentar hertil jf. note 1 på side 1. Ad 43: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 44: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 45: Se de generelle kommentarer om støj. Kommunen er ikke i besiddelse af det pågældende brev fra Svendborg Kommune, og kan derfor ikke behandle det særskilt. Ad 46: Der er ikke tale om at skulle dispenseres. I forhold til andre vindmøllegrupper, skal den landskabelige påvirkning belyses særligt i redegørelsen til et planforslag, hvis den indbyrdes afstand mellem nye vindmøller og eksisterende eller planlagte vindmøller er mindre end 28 gange totalhøjden. De 28 gange totalhøjden er ikke en minimumsafstand, men der bør kun gives mulighed for opstilling af nye vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, hvis den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. I forhold til en udvidelse af lokaliseringsområdet kan dette ske gennem et kommuneplantillæg. Eneste årsag til at lokaliseringsområdet ikke var udlagt som i kommuneplantillæg 8 var de to boliger på Kjellingetoftevej. Boligerne nedlægges, og dermed kan lokaliseringsområdet udvides. Ad 47: Se nærmere i fugleafsnittet under de generelle kommentarer. Ad 48: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 49: Der vil i etableringsfasen ske transport under hensyntagen til det lokale vejnet. Eventuelle skader vil blive udbedret. Ad 50: Visualiseringer er efterligninger af virkeligheden, som ikke kan redegøre for alle forhold i landskabet. Visualiseringerne skal ses som en hjælp til vurdering af møllernes påvirkning af landskabet, selv om de ikke kan vise alt. Mellemliggende bevoksning eller bygninger tæt på beskueren kan begrænse udsigten væsentligt se fx figur 4.1 side 68 og visualisering 2-5. Det er ikke muligt at kommentere på udsagnet om hækken, da det ikke er angivet, hvilken hæk, der er tale om. Der er dog ikke tvivl om, at møllerne vil have en væsentlig visuel påvirkning, og deres synlighed vil være meget afhængig af, hvor på den pågældende ejendom, man befinder sig. Ligeledes vil nedskæring eller øget vækst være af væsentlig betydning. Ad 51: Det er vigtigt at adskille vurderinger af den landskabelige påvirkning fra vurderingerne af de visuelle påvirkninger for naboer. Visualisering 21 skal vise den landskabelige påvirkning, og i teksten konkluderes det, at oplevelsen af Barløse Kirke forstyrres og mister vægt i landskabsbilledet, samt at skoven bliver forstyrret som et ellers dominerende landskabstræk. Det konkluderes også, at landskabet har en skala, der modsvarer møllernes. Ad 52: Miljøeffekten er ikke lokal, hvor møllerne er ansøgt opført, men der hvor udledninger og effekter af drivhusgasser reduceres. Som nævnt under pkt. 33 er international udveksling af vind-, vand- og solenergi mv. vigtig for den mest optimale udnyttelse af de vedvarende men vejrafhængige energiressourcer. 20 til 22 Bente og Henrik Mott Frandsen Blangstrupvej 49 Høringssvar 20: Redegør for de sundhedsmæssige konsekvenser ved støj fra vindmøller og finder, at det helt store problem ved vindmøllestøj er, at den er beregnet og ikke målt. Kommer også ind på industristøj og at støjgrænserne i det åbne land er højere end for industristøj. Henviser til beregningsmetoden for lavfrekvent støj, der ikke tager hensyn til de ofte mindre godt isolerede huse på landet. Skriver at der er nye beregningsmetoder på vej, og henstiller til, at der ikke tages nogen endelig beslutning, før de nye regler er på plads. Peger på, at støjen kun beregnes/måles ved 6m/s og 8m/s, og at der derfor ikke er regler for, hvor meget en mølle må støje ved andre vindhastigheder. Henviser til anbefalinger fra Henrik Møller fra Aalborg Universitet, der anbefalet en støjgrænse på 35 db eller minimum 1500 meter til nærmeste nabo, og at den målte lavfrekvente støj som regel er væsentlig højere end den beregnede. Høringssvar 21: Finder ikke visualiseringerne er fyldestgørende, herunder fra deres ejendom. Der er vist et billede taget 300 meter syd fra deres ejendom i en afstand på cirka 1 km fra møllerne, hvor deres ejendom ligger 837 meter fra nærmeste mølle. Herudover er billedet taget med en optik, der 13

14 begrænser udsynet til to møller. Alle fire møller vil kunne ses fra deres ejendom. Finder, at der skal nye visualiseringer til, inden der kan træffes en afgørelse. Der er et misforhold mellem de gengivende referencepunkter og de reelle forhold/påvirkninger. Fx fremstår de eksisterende møller mindre på visualiseringerne, end de gør, når man står på punkterne, hvorfra de er taget. Dermed nedproportioneres de nye møller også, og gengives som en mindre belastning end de er i virkeligheden. Høringssvar 22: Vindmøllestøj er skadelig og den primære belastning er søvnbesvær, der fører til en række følgesygdomme, der samlet betegnes Wind Turbine Syndrome. WTS er anerkendt nationalt og internationalt, og de første naboer i DK har fået diagnosen. Én af disse personer bor 900 meter fra en 126,5 meter høj mølle, der er opstillet på Tåsinge. 23 familier bor indenfor en afstand af 900 meter og undersøgelser har vist, at naboer i op til 4,5 km fra møllerne er generet. Til sammenligning bor knap 50 familier indenfor 1500 meter fra de ansøgte møller på Barløse Mark, og der ligger 6 landsbyer indenfor 4,5 km. Henviser til Henrik Møller fra Aalborg Universitet ifølge hvem den målte støj typisk er 3 til 4 gange så høj, som den beregnede støj. Ad 20: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 21: Se de gerelle kommentarer om visualiseringer. Den omtalte visualisering 12 er taget cirka 100 meter syd for deres ejendom i en afstand på cirka 920 meter fra den mølle, der er nærmest på Blangstrupvej 49, hvilket øger afstanden med cirka 83 meter i forhold til et foto taget fra deres ejendom. Da visualiseringerne skal dække udsynet fra flere ejendomme, er dette standpunkt valgt. På visualisering 12 fremstår møllerne tydeligt dominerende, og ved at sammenholde med beskrivelsen af Blangstrupvej 49 på side 214, danner miljørapporten grundlag for at konkludere, at denne ejendom vil blive påvirket væsentligt visuelt. Da der endvidere på side 214 står, at der er frit udsyn fra ejendommen, kan man konkludere, at alle fire møller vil kunne ses. Ad 22: Sundhedsstyrelsen har ikke fundet dokumenteret effekt af WTS, se f.eks. og og projektet ved Barløse må forholde sig til rammerne af gældende lovgivning. 23 Bente, Rasmus og Henrik Mott Frandsen Blangstrupvej 49 Høringssvar 23: Finder ikke, at VVM-rapporten er udarbejdet af en uvildig myndighed, men at de bærende konklusioner er usaglige og beror på subjektive vurderinger. Finder, at usandheder flere steder nævnes, og kommer med eksempel om flagermus. Det konkluderes, at ved givne foranstaltninger, vil flagermusen ikke påvirkes. Dette er ikke i overensstemmelse med flagermusundersøgelsen, hvor der står, at man kan forsøge med disse foranstaltninger, men at der ikke er garanti for, at det hjælper. Finder undersøgelsesfeltet er tyndt, og at projektet ikke bør fortsætte, før alle punkter er ordentligt afklaret og ny lovgivning på plads. Nævner, at der tales om hække, som vil dække for vindmøllerne, men at hækkene kun er 110 cm høje. Finder det er kritisabelt, at given lovgivning er sat ud af spil i forhold til vindmøller og nævner her SFL- områder og industristøj. VVM er en forkortelse for Vurdering af virkninger på Miljøet, hvorfor ordet vurdering ofte bruges. Der er tale om vurderinger, som er underbygget af analyser eller studier af tilgængelig litteratur. I forhold til de landskabelige vurderinger er det vigtigt at skelne mellem påvirkningerne på landskabet og de påvirkninger, der vil være på naboers oplevelse af landskabet. Se herudover det generelle afsnit om flagermus, SFL-områder og beskyttet natur. 24 og 25 Henrik Mott Frandsen Blangstrupvej 49 Høringssvar 24: Der kan kun dispenseres fra minimumsafstanden på 28 gange møllehøjden, hvis det kan godtgøres, at møllegrupperne fremstår som én gruppe. Dette er ikke tilfældet for de ansøgte og de to eksisterende ved Barløse Mark og Midtergyden. Ifølge VVM undersøgelsen vil der være store landskabelige problemer, hvis man bor med møllerne i vest. Kan derfor ikke dispensere for afstanden til de to eksisterende på Midtergyden. Høringssvar 25: Flere ejendomme er af uafhængige ejendomsmæglere vurderet som usælgelige, hvis møllerne bliver en realitet, og de vil selv lide et tab på mere end ,-. Der er tale om at stavnsbinde folk og lån kan ikke omlægges. Folk bliver teknisk insolvente, og bliver realkreditlånene for store, vil ejendommene komme på tvangsauktion, ejendommene kan ikke finansieres og køberne bliver væk. Henviser til en undersøgelse af HOME, der konkluderer, at attraktive og relevante boliger fravælges på grund af vindmøller. Realkreditforeninger skulle allerede have fravalgt området pga. projektansøgningen, hvorfor al renovering er sat på standby og handler er umuliggjort. VE lovgivningen dækker ikke det reelle tab men maksimalt 10 til 15 %. Møllerne vil føre til civile søgsmål og dårlig stemning de næste 20 år. Vindmølleprojektet vil når alt er gjort op blive en tabersag for alle parter og et totalt ruineret distrikt. Ad 24: Der er vinkler, hvorfra møllerne har et forstyrrende samspil, men samlet er det vurderet, at møllerne står som adskilte anlæg og ikke påfører landskabet en uro, der er så væsentlig, at de to møllegrupper ikke kan være i drift samtidigt. Ad 25: Se de generelle kommentarer om fald i ejendomsværdi. 26 og 27 Familien Mott Frandsen Blangstrupvej 49 Høringssvar 26: Finder det dybt forkasteligt, at 9 ejendomme vil blive påført mere end 10 timers skyggekast om året, og flere langt over 20 timer. Skriver, at skyggekast beregnes som den tid, hvor vingen passerer forbi solen og ikke den tid, hvor skyggekastene vil blive oplevet. Spørger hvad kommunen vil gøre for at sikre, at skyggekast begrænset, når det er med en teknologi, der endnu ikke er afprøvet. Høringssvar 27: Har forsøgt at snigløbe en vindmølleplan ind godt skjult i en kommuneplan. Dialogen med borgerne var uønsket, og den politiske vision om størst mulig hensyn til borgerne er sat på standby. Spørger til de politiske visioner om at prioritere naturen. Henviser til Danmarks Naturfredningsforening, der ikke anbefaler en opstilling af vindmøllerne. Spørger hvem der skal tage ansvaret, når borgerne bliver syge og WTS en realitet. Projektet er for overambitiøst, og der bør i stedet satses på at energirenovere, bygge solceller og støtte den enkelte borger i at gøre en forskel. 14

15 Ad 26: Se de generelle kommentarer om skyggekast. Ad 27: Faktum er, at vindmøller er en del af den danske energiplanlægning. Vindmølleplanlægningen er en del af kommuneplanen, der har været i offentlig høring, men en langt større inddragelse af offentligheden ville have været gavnligt i forhold til de efterfølgende projekter. 28 til 35 Kate Frederiksen Barløsevej 99 Høringssvar 28: Savner klare retningslinjer for vindmøllestøj i samspil med øvrig støj. Læser miljørapporten som at støjen kun måles fra én mølle og derefter beregnes, og at der ikke tages hensyn til eksisterende støj i området, der kan være med til at forøge støjen. Har tidligere været plaget af støj og lavfrekvent støj fra de møller, der stod på Tvingsbjerggyden. De var kun ½ højde og stod længere væk end de ansøgte. En af grundene til, at den lavfrekvente støj vil blive høj er, at der er fed lerjord i området. Høringssvar 29: Billederne i VVM-rapporten virker ikke troværdige. Mener ikke, at mølle 1 og 2 er placeret korrekt på billedet taget ud fra Barløsevej 99. Finder ikke, at der er billeder, hvor møllerne er vist i samspil med husene i området, hvilket er manipulation med virkeligheden. Teksten til billedet fra Barløsevej 99 er misvisende og ikke den reelle sandhed, da ophold ofte sker, hvor der er frit udsyn til møllerne. Høringssvar 30: Undrer sig over, at der bliver givet tilladelse til et projekt, der ikke ligger indenfor det udlagte område. Det er skræmmende, at det er udlagt uden høring i lyset af, at det tidligere har været stemt ned. Spørger hvorfor det ikke er taget ud af kommuneplanen, om byrådet ikke har sat sig ind i tidligere beslutninger, om en mølle udenfor området kan tillades, om man kan søge og derefter tilrette kommuneplanen. Føler at projektet er lusket igennem, og at der har været mangel på informationer. Hvorfor kan der ikke afholdes borgermøde om udlæg af lokaliseringsområder. Det er modstridende at ønske at være bosætningskommune, når boliger samtidig nedlægges. Spørger om kommunen er klar til at købe ejendomme for at undgå, at området bliver en spøgelsesby. Er ikke interesseret i, at området bliver et industri/vindmølle område. Høringssvar 31: Der ligger ikke nok forsket saglig dokumentation for de sundhedsmæssige risici, og sundhedsstyrelsen tør ikke tage ansvaret for følgerne, men lægger det op til de enkelte byråd. Spørger om byrådet tør tage dette ansvar på deres skuldre, om kommunen har råd til at alle indenfor en radius på 4 km bliver syge af sygdomme forårsaget af Wind Turbine Syndrom. Spørger om borgerne på Barløse Mark skal gøres til forsøgsdyr. Høringssvar 32: Henviser til miljørapporten, hvor der står, at der skal flyttes hegn og vandhuller af hensyn til dyrelivet, men at det ikke er givet, at det vil gavne. Opfatter dette som at projektet ikke kan gennemføres på en realistisk måde. Spørger om byrådet vil gå imod den naturgenopretning der de sidste mange år er blevet gennemført og i stedet lave naturen om, så industrien kan overtage landområderne. Høringssvar 33: Stiller spørgsmålstegn ved, om det er at tage mest muligt hensyn til borgerne, at påføre borgerne store privatøkonomiske tab. Finder ikke at det er muligt for menig mand at investere i projektet, så det bliver rentabelt. Har større risiko for at blive syg, hvis møllerne opstilles og spørger om det er at tage mest muligt hensyn til borgerne. Høringssvar 34: Efterspørger en plan for, hvordan der vil blive ført tilsyn i forhold til støj, skyggekast, blink og lignende. Høringssvar 35: Finder det bliver kaotisk med endnu en møllegruppe i landskabet. Indenfor en afstand af 28 gange møllehøjden står de to eksisterende møller ved Barløse, én mølle på Pindsende og tre ved Kaslund. Ad 28: Se de generelle kommentarer om støj. Ad 29: Se de generelle kommentarer om visualiseringer. Ad 30: Se kommentar til høringssvar 19, punkt 46. Lokaliseringsområdet er udlagt i forbindelse med Kommuneplan , der var i 8 ugers offentlig høring, og området er udlagt, da det er vurderet egnet til opstilling af vindmøller. Det ville have været gavnligt for alle parter, om der havde været en særskilt debat om vindmøller. Ad 31: Se de generelle kommentarer om sundhed. Ad 32: Der skal foretages en efterundersøgelse for at vurdere om afværgeforanstaltningerne har den ønskede effekt, ellers skal de justeres derefter. Ad 33: VE-loven stiller som krav, at naboer skal tilbydes mulighed for at investere og dermed få økonomisk udbytte af projektet. Projektansøgerne har yderligere forsøgt at gøre det særlig attraktivt og muligt for de nærmeste naboer at investere. Risikoen er størst for de største investorer, men det er op til hver enkelt at vurdere, hvilken chance man vil tage for privatøkonomisk gevinst eller tab. Ad 34: Et overvågningsprogram for støj vil blive fastlagt efter en nærmere vurdering, i forbindelse med behandling af den endelige anmeldelse af vindmøllerne, såfremt projektet vedtages. Efterundersøgelserne vedr. flagermusbestandene vil følge anbefalingerne fra ekspert på området. Ad 35: Se kommentar til høringssvar til 41 Birgit Friis Pindsende 4 Høringssvar 36: Vindmøllerne vil fylde deres syd-udsigt. Høringssvar 37: Spørger, om ikke vindmøllerne hellere skulle placeres i et mere ubeboet område eller i Lillebælt. Høringssvar 38: Kritiserer fotos og tekst i miljørapporten, da de ikke er fyldestgørende for, hvordan den landskabelige påvirkning vil blive. Da man bevæger sig rundt i landskabet, vil udsynet forandres. Mener billederne er taget fra steder, hvor de skjules mest. Landskabet omkring Barløse Kirke bliver maltrakteret. Høringssvar 39: Mener, at beboerne på Barløse Mark bliver forsøgskaniner i et fuldskalalaboratorium. Høringssvar 40: Læser VVM-rapporten som om, at de to eksisterende vindmøller bliver stående. Mener i så fald, at afstandskravene ikke er opfyldt, da det bliver en gruppe på 5 eller seks møller og ikke på tre eller fire. Høringssvar 41: Spørger til, hvordan man kan nænne at ødelægge Barløse mark med vindmøller og om, hvordan naturen skal klare sig. 15

16 Ad 36: Der er ikke vist en visualisering fra Pindsende 4, men visualisering 18 er taget fra same vinkel blot i længere afstand. Ved at sammenholde visualisering 8, 9 og 18 med et luftfoto vurderes det at være korrekt, at der vil være udsyn til møllerne mod syd. Ad 37: Det ville helt klart være at foretrække at placere vindmøller i områder uden særlig beboelse. Dette vil dog gøre det vanskeligt at placere vindmøller på Fyn, da beboelserne er placeret tæt. Opkøb af ejendomme kan dog være med til at gøre det nemmere, at finde sådanne områder, og mulighederne bør undersøges, når der skal laves en ny vindølleplanlægning. Ad 38: Se de generelle kommentarer til visualiseringer. Ad 39: Det er svært at kommentere på dette, eftersom projektet overholder gældende lovgivning. Ad 40: Der er endnu ikke taget beslutning om, hvorvidt de to eksisterende møller skal blive stående. Det er en del af miljørapporten at belyse forholdet mellem møllegrupper og danne grundlag for en beslutning. De to vindmøllegrupper vurderes som adskilte anlæg, og afstandskrav regnes i forhold til de ansøgte vindmøller. Ad 41: Se de generelle kommentarer om natur og miljø. 42 Pia Frost Pindsende 6 43 til 46 Ben van Gorp Blangstrupvej 26 Høringssvar 42: Møllerne kommer til at genere mange. Spørger, hvorfor kommunen ikke vil høre på alle dem, det går ud over. Det kan ikke undgås, at de vil kunne høre støjen fra så store møller. Det er rigtigt, at møllerne vil medføre en støj, som på nuværende tidspunkt ikke eksisterer. I forhold til processen, så har både ansøger og lokalområdet krav på at blive hørt. Derfor gennemføres der en VVM-proces, så både for og imod kan blive vurderet, og der kan træffes en beslutning på baggrund af miljørapporten samt de høringssvar, der er indkommet. Høringssvar 43: Mener ikke, at opstilling af vindmøller harmonerer med ønsket om at tiltrække turister. Vindmøllerne vil ødelægge freden og roen og ødelægge deres udsigt. Frygter for helbredsproblemer. Høringssvar 44: Forudser et uønsket værditab på sin ejendom, og at ejendommen ikke vil kunne sælges. Mener ikke, at afstanden i miljørapporten mellem deres bolig og vindmøllerne er korrekt angivet. Vindmøller vil ødelægge det danske landskab. Høringssvar 45: Frygter for sit og familiens helbred, og henviser til at undersøgelser anbefaler en afstand mellem boliger og vindmøller på 2 km. Høringssvar 46: Mener visualiseringerne i miljørapporten viser møllerne fra vinkler, hvor de syner af mindst muligt. Frygter for deres sundhed og for at få Windmill Syndrom. Finder at der er andre muligheder for at producere grøn energi. Ad 43: Vindmøllerne vil medføre en påvirkning af det eksisterende miljø i området, hvilket miljørapportens konklusioner også viser. Se endvidere de generelle kommentarer om sundhed. Ad 44: Afstanden mellem bolig og den nærmeste mølle er fundet at være forkert angivet. Ad 45: Se de generelle kommentarer om sundhed. Ad 46: Udvælgelsen af visualiseringspunkter kan diskuteres, men den er foretaget på baggrund af en opsamling på høringssvar og en overordnet prioritering af strategiske punkter i forskellige afstande og retninger. Der er ikke foretaget visualiseringer, som ikke er vist i VVM-redegørelsen, dvs. der er ikke foretaget en frasortering af f.eks. de mest synlige udsigtspunkter. Det er opfattelsen, at visualiseringerne tydeligt viser, at møllerne vil være meget synlige og have en væsentlig visuel påvirkning. 47 Pascale van Gorp Blangstrupvej Bas Ad Sjef van Gorp Blangstrupvej 26 Høringssvar 47: Stilheden og roen, naturen og beboernes tilfredshed med Assens Kommune vil blive ødelagt. Vurderer, at de vil få et stort værditab på deres ejendom. Er bange for sit og sin families helbred og risikoen for at få Wind Turbine Syndrome. Ønsker havvindmøllerne placeret i havet. Landbaserede vindmøller er en del af den kommunale planlægningsopgave, som der er pålagt fra regeringens side. Vi skal derfor planlægge for vindmøller og kan ikke blot henvise til havet for placering. Se endvidere de generelle kommentarer om natur og miljø samt sundhed. Høringssvar 48: Støjen fra møllerne vil ødelægge roen og naturen. Udsigten vil blive ødelagt. Økosystemet omkring møllerne vil tage skade, og bestanden af hjorte, ræve osv. vil falde. Støjen vil medføre risiko for helbredsgener. Finder ikke at en opstilling af så store møller er i overensstemmelse med de politiske visioner og bosætning og trivsel, samt med potentialet for bosætning på landet. Der vil være store økonomiske konsekvenser for mange borgere, da ejendomme vil blive værdiforringet med 35 til 40 %, hvilket vil medføre økonomiske problemer og problemer med at få solgt sin bolig. Vindmøllebekendtgørelsen fastsætter kun krav til støjemissionen i forhold til opholdsarealer ved beboelse og til støjfølsomme områder. Støjemission i forhold til naturen/fauna er generelt ikke reguleret i dansk miljølovgivning. Se i øvrigt de generelle kommentarer om støj. Se endvidere de generelle kommentarer om natur og miljø samt sundhed. 49 Niels van Gorp Blangstrupvej 26 Høringssvar 49: Finder ikke, at visionen om bosætning i kommunen og flere turister er i overensstemmelse med opstilling af fire vindmøller. Man vil ødelægge naturen og landskabet og modvirke sin egen vision på bosætnings- og turismeområdet. Mener ikke, at kommunen holder sig til Kommuneplan 2009, hvis der opstilles vindmøller. Hvis møllerne kommer op at stå, vil konsekvensen være sure og utilfredse beboere på Barløse Mark, mindre turisme, færre tilflyttere, ødelæggelse af naturen og roen, stor risiko for sygemeldte og ikke arbejdsdygtige borgere pga. Wind Turbine 16

17 Syndrome samt tillidssvigt til de lokalpolitikere, der stemmer for møllerne. Assens Kommune har en vision både for bosætning, for turisme og for vindmøller, og planlægningen er en balance mellem de forskellige interesser. Se endvidere de generelle kommentarer om natur og miljø samt sundhed. 50 Hanna H. Hansen Hjerupvej Torben Skou Hansen Barløsevej 46 Høringssvar 50: Møllerne vil være i det daglige synsfelt, og frygter både syn og støjgener. Spørger om ikke havvindmøller er konstrueret til at stå på havet og ikke flere kilometer inde på land. Er for grøn energi, og foreslår opstilling af solfangeranlæg, der er til mindre gene. De ansøgte møller er landbaserede møller, selvom størrelsen tilsyneladende har ført til betegnelsen havmøller. Se endvidere de generelle kommentarer om sundhed. Høringssvar 51: Fyns Amt gav i 1999 tilladelse til de eksisterende to møller. Få måneder efter besluttede byrådet i Assens, at der ikke skulle opstilles flere møller i området. Undres derfor over, at området er udlagt. Spørger hvorfor naboer og byrådet ikke blev orienteret om, at området ikke ønskede flere vindmøller, og at der forelå en politisk beslutning derom. Møllerne vil påvirke oplevelsen af den lokale natur og nærmeste naboer, der vil blive voldsomt berørt af både støj og skyggekast. Møllerne vil medføre en betydelig visuel påvirkning på de nærmeste beboelser, og disse ejendomme vil blive stærkt værdiforringet og stavnsbinde ejerne økonomisk. Finder ikke visualiseringerne er gode nok, da de ikke ses i samspil med boliger og andre sammenlignelige ting. Billederne ser ikke ud til at være taget fra samme niveauhøjde, hvorfor møllerne syner mindre. Mener at et 45 mm objektiv nærmer sig en vidvinkel, der får møllerne til at fremstå mindre i landskabet. En opstilling af møllerne kræver adskillige dispensationer. Afstandskravet på 28 gange totalhøjden overholdes ikke, og mølle tre står udenfor planlagt område. Der kræves en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til flytning af hegn og vandhuller. Mølleprojektet er voldsomt i størrelse og berører en betragtelig stor del borgere og ejendomme. Mener ikke, at der taget størst muligt hensyn til borgerne i området. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der udarbejdet en ny vindmølleplanlægning, hvor alle potentielle områder blev bragt i spil. At området tidligere har været i spil og besluttet udtaget er ikke ensbetydende med, at det ikke igen kan komme i spil, og området er landskabeligt et meget velegnet område til opstilling af vindmøller. Miljørapporten og høringsfasen bringer forhold frem, som der ved en endelig vedtagelse skal vurderes samlet på. Fotografering og visualisering er foretaget efter gældende forskrifter. Dog er der ændret på de visualiserede møllers lys/skyggeforhold, så møllerne fremstår i større kontrast, end naturlige lysforhold ville bevirke, jf. foto 4.10 s. 72 i miljørapporten. Dette er gjort for at fremhæve møllernes placering og indbyrdes samspil i landskabet. I forhold til niveauhøjde er alle fotos taget i samme højde over det lokale terræn. Samspil med boliger mv. kunne være en god idé, med mindre boligen derved vil dække hele udsigten. Billederne fra nærområdet er generelt taget fra veje eller fra den side af boliger, hvor der er udsigt til mølleområdet, og bortset fra visualisering 7 ses af gode grunde ingen huse ind mod mølleområdet. I forhold til dispensationer henvises til kommentaren til høringssvar 19 punkt 46 og de generelle kommentarer vedrørende flagermus. 52 til 57 Tove Hansen Dyrhøjvej 19 Høringssvar 52: Undrer sig over, at det er på tale at sætte havvindmøller op på Barløse mark. Kan se 9 vindmøller fra deres jord. Har anlagt terrasser to steder, hvor de har skærmet til eksisterende møller. Det giver dem livskvalitet at kunne nyde dyrelivet og solnedgangen fra disse steder. Dette vil de ansøgte møller spolere, da der ikke er mulighed for plantedækning. Høringssvar 53: Udtrykker bekymring over, at Energi Fyn er parthaver, da de ikke har interesse i lokalområdet og er bosiddende i Odense. Undrer sig over, at Assens Kommune ønsker at støtte el produceret fra vindmøller, når det ikke er bæredygtigt uden statsstøtte. Det er borgerne, der vil blive generet i hverdagen. Høringssvar 54: Ønsker ikke møllerne op at stå. At skulle se på vindmøllerne med lys vil forringe livskvaliteten. Høringssvar 55: Kommentarer til de fordele, der er nævnt på side 17: 1)Finder at rigtig mange får gener, og ikke kun dem, der bor tæt på. 2) Møllerne vil spolere deres livsglæde og livskvalitet, da de vil være synlige i horisonten bag uforstyrrede marker, skove og bakker. 3) Møllerne vil kunne ses på lang afstand og påføre landskabet en øget uro. 4) Fire møller virker mere dominerende og dækker et større område (end tre). Kommentarer til sundhed side 222: Ikke enig i, at vindenergien vil betyde mindre sygdom, bedre miljø og dermed en mere behagelig tilværelse. Mener ikke, at det vil være tilfældet for de, der bor i nærområdet. Kommentarer til støj side 16: Støjniveau på 44 db svarer til en vaskemaskine/opvasker, der kører hele tiden, hvilket vil være ubehageligt. Henviser til, at forskning fastslår, at lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. Kommentarer til visualiseringer: Undrer sig over, at de er lidt mørke og falder i med himlen, over at de nye fra nogle vinkler ser mindre ud end de eksisterende, og at nogle visualiseringer er taget bag dække af træer. Høringssvar 56: Ønsker ikke havvindmøller sat op, da de vil genere. Udtrykker bekymring for de, der bor tættere på. Møllerne vil ødelægge muligheden for vækst. Høringssvar 57: Udtrykker undren over, at så store vindmøller på Barløse Mark er på tale, når der er sagt nej til mindre møller ved Sandager. Ved Barløse generes flere mennesker, og møllerne er større. Ad 52 Evt. tab af herlighedsværdi kan vurderes ved anmodning om værditabserstatning. Ad 53: Der gives ingen kommentar hertil jf. note 1 på side 1. Ad 54: Konklusionen i miljørapporten er, at der vil være påvirkninger med støj og skygge og at oplevelsen af landskabet vil blive ændret. Om det fører til forringet livskvalitet kan der ikke kommenteres på. 17

18 Ad 55: Se de generelle kommentarer til visualiseringer og sundhed. Se de generelle kommentarer om støj. Ad 56: Der er tale om landbaserede vindmøller. Ad 57: Dette kan der ikke kommenteres på, da der endnu ikke er truffet beslutning i sagen. 58 til 62 Niels Hansen Dyrhøjvej 19 Høringssvar 58: Ønsker ikke havvindmøller op at stå. Møllerne og lyset på møllerne vil genere mange mennesker i og udenfor nærområdet. Høringssvar 59: Kan se 9 vindmøller fra deres jord. Har anlagt terrasser to steder, hvor de har skærmet til eksisterende møller, men herfra vil de ansøgte møller kunne ses. Det vil ødelægge deres herlighedsværdi, og de vil aldrig mere kunne sidde og nyde en solnedgang og dyrelivet. Høringssvar 60: Er ikke interesseret i havvindmøller. Området er udlagt hen over hovedet på dem. Høringssvar 61: Finder det er betænkeligt, at ikke betænkeligt bruges, hver gang, der er forhold, der er vurderet at være til gene for naboer og omkringliggende ejendomme. Mener ikke, at der er vurderet på påvirkningen for dem i Dyrhøje. Vil ødelægge hele deres horisont mod sydvest. Høringssvar 62: Bor 2 km fra møllerne. Vil være meget generet. Udviser bekymring for de, der bor tættere på, og mener ikke, at nogen vil flytte frivilligt til området. Ad 58: Der gives ingen kommentar hertil jf. note 1 på side 1. Ad 59: Se kommentar til høringssvar 52 under Tove Hansen ovenfor. Ad 60: Udlæg af lokaliseringsområder var en del af Kommuneplan , der var i 8 ugers offentlig høring. Ad 61: Det kunne have været relevant med en visualisering fra dette kuperede område, men det er ikke muligt at udarbejde visualiseringer for alle berørte. Vindmøllerne er høje, og mange vil kunne se dem fra deres ejendom. Visualiseringerne skal danne grundlag for at vurdere møllernes synlighed, og der er ikke tvivl om, at de vil medføre en væsentlig påvirkning på landskabet og på opfattelsen af landskabet. Udtrykket ikke betænkeligt bruges ikke for at nedgøre de påvirkninger, miljørapporten viser, der er. Vindmøller af den ansøgte størrelse vil påvirke området, men konklusionen er, at det ikke er i en grad, så man skal undlade at opstille møller. Ad 62: Der gives ingen kommentar hertil jf. note 1 på side og 64 Jette Hemmingsen Midtergyden 5 Høringssvar 63: Vil føre til væsentlige gener visuelt, støjmæssigt og i forhold til skyggekast. Den sydligste mølle vil reducere problemet væsentligt. Påpeger, at den sydligste mølle også vil kunne ses fra deres for-terrasse, som er deres primære terrasse og ikke kun fra indkørslen. Herudover peger de på det værditab, vindmøllerne vil medføre. Høringssvar 64: Peger på, at de fra vinduerne mod nord og øst i dag har udsigt ud over markerne, da der kun er et lavt hegn, der skærmer. Vil derfor også kunne se mølle 1, 2 og 3 i næsten hel figur. Ad 63: Det kan sagtens være rigtigt, at der vil være mølleudsigt fra vinduer og terrasser. Møllerne vil stå så spredt, at de ikke kan indeholdes i ét billede, og ejendommens samlede udsigt (panorama) er ikke undersøgt. Ejendommens væsentlige udsigtsforhold kan visualiseres i forbindelse med evt. vurdering af værditab som følge af projektet. Ad 64: Se kommentaren til høringssvar Sune Hedegaard Pedersen og Christina Hjuler Møllegårdsvej 13 Høringssvar 65: Tør ikke udsætte sig selv og familie for eventuelle skader, søvnbesvær, eller sygdomsfølger, hvorfor de er nødt til at sælge deres drømmehus. Stiller dog spørgsmålstegn ved, om dette overhovedet er muligt. Har svært ved at forholde sig til projektet og den tilsendte miljørapport, men frygter den visuelle belastning, gener fra blink, kan de høre møllerne, kan de mærke møllerne, skal de virkelig leve med møllerne. Kan på nuværende tidspunkt høre de eksisterende to møller ved Barløse, og de er kun ½ højde. Er meget påvirket af situationen, og forstår ikke, at det kan komme på tale at sætte møller op, når man ved, at folk bliver syge. Er ikke modstander af møller, men forstår ikke, hvorfor man ikke sætter passende størrelser op. De føler, at deres liv bliver ødelagt, da deres drøm ødelægges. Vil ikke sætte flere børn i verden på Barløse Mark, når de ikke kender de helbredsmæssige konsekvenser. Se de generelle kommentarer om sundhed. 66 Joan Hunkemeier Blangstrupvej 7 67 Ingrid Pedersen og Kurt Jakobsen Dyrhøjvej Glamsbjerg Høringssvar 66: Har en holdning om, at hav-vindmøller skal være på havet. Bor selv i Turup, men vil gerne støtte de borgere, der kommer til at bo tæt på møllerne. Forstår deres bekymringer mht. støj, skygger, ændring af landskabet, naturlivet osv. Er også personlig bekymret for, om møllerne vil kunne ses og høres fra hendes ejendom. Flyttede til kommunen for at få fred og natur, men vil ikke være bosat et sted, hvor de generes af støj. De ansøgte møller er landbaserede vindmøller. Høringssvar 67: Har valgt at bosætte sig på landet, fordi de værdier, de værdsætter, er til stede. Er bange for, at de ansøgte møller vil spolere deres solnedgange, at de vil flimre og for lyden. Føler det er et udtryk for arrogance og ligegyldighed, hvis møllerne tillades. Synes de er fremmedlegemer i landskabet, og at landskabet skal stå uspoleret. Er bange for værdiforringelsen af deres ejendom, der er den eneste opsparing til alderdommen, og om den overhovedet kan sælges. 18

19 At landskabet skal fremstå uspoleret er en holdning, man kan have, men den er ikke forenelig med opstillingen af vindmøller, da vindmøller uanset, hvor de opstilles, vil medføre en påvirkning af landskabet. Erstatningsordningen er indført for at kompensere for de tab i ejendomsværdi, som kan være en følge af opstilling af vindmøller. 68 Jannie & Arne Jensen Langstedgyden 38 Høringssvar 68: Forudser, at der vil komme støjgener, der højst sandsynligt vil være højere end beregningerne i VVM-redegørelsen, og skyggekast på mere end ti timer vil være uundgåeligt. Udsynet i landskabet vil være katastrofalt, især når hækken på den anden side af vejen bliver klippet. Finder det uforståeligt, hvorfor der skal opføres møller på et område, hvor der tidligere er taget en anden beslutning. Ejendommene tættest på møllerne vil falde voldsomt i værdi, hvilket vil påvirke huspriserne i området, herunder deres egen ejendom. Bliver stavnsbundet til deres hus, og finder, at området ændrer karakter til et industriområde. Deres helbred vil blive påvirket og give en dårligere livskvalitet. Se de generelle kommentarer om støj og skyggekast. Klipning af en hæk, nedskæring af læhegn eller tab af løv har givetvis betydning for udsigtsforholdene landskabskarakteren er dynamisk, og visualiseringer kan ikke forklare alt. Erstatningsordningen er indført for at kompensere for de tab i ejendomsværdi, som kan være en følge af opstilling af vindmøller. 69 Kirsten, Peter og Geert Jonasson Blangstrupvej 17 Høringssvar 69: Har sin so-stald placeret cirka 850 meter fra nærmeste ansøgte mølle. Skriver, at søer er særdeles lydhør og påvirkelige for støj, men at området kun er sporadisk undersøgt. Finder at stress forårsaget af støj eller lignende vil påvirke dyrenes reproduktion, så der ud over tab af dyrevelfærd vil være et økonomisk tab for landbruget. Et tab, der anslås til kr til kr pr. år. Ved en levetid på møllerne på 25 år, vil dette betyde et tab op mod 12 millioner kroner. Der stilles ikke særlige krav til støj eller lavfrekvent støj ved dyrebesætninger i landbrugsloven, vindmøllebekendtgørelsen eller i anden dansk miljøregulering. Konkret er stalden placeret 850 m og dermed længere end afstandskravet for boliger fra den nærmeste mølle. Desuden er stalden sandsynligvis forsynet med foderblander, ventilationsanlæg mv., som vil begrænse hørbarheden af møllerne væsentligt. Støjpåvirkningen på 850 m afstand vurderes at være meget begrænset. Der henvises derudover til de generelle kommentarer om støj. 70 Dorthe og Henrik Jørgensen Langstedgyden 43 Høringssvar 70: Vindmøllerne ødelægger naturen omkring deres ejendom, og naturoplevelserne vil i den grad blive forringet. Beboerne i nærheden vil blive udsat for en sundhedsrisiko, huspriserne vil blive påvirket og friværdien udhulet. Erstatningerne ligger langt fra det faktiske værditab. Projektet er for overambitiøst. Der ligger 32 ejendomme indenfor 1 km, hvoraf fire nedlægges. Henstiller til, at møllerne placeres et sted, hvor det ikke berører så mange mennesker. 71 (består af 20 indsigelsespunkter) Rikke Bettina Jørgensen Blangstrupvej 25 Den samlede oplevelse af området (de visuelle og landskabelige) vil ændres med de ansøgte vindmøller. Se endvidere de generelle kommentarer om natur og sundhed. 1: Det er problematisk, at området er udlagt, når det før er blevet besluttet, at der ikke skal opstilles vindmøller. Byrådet burde have kendt lokalbefolkningens holdning og forhistorien. 2: Står i kommuneplanen, at fordi et område er udlagt, er det ikke ensbetydende med, at der kan opstilles vindmøller, men nogle politikere udlægger det sådan, hvilket gør mig utryg. 3: Er ikke blevet hørt, inden projektet startede, og på trods af en underskriftsindsamling, har man ikke lyttet. 4: Mener reglerne gradbøjes for at få møllerne op at stå. Mølle tre ligger udenfor det udlagte område, og der overholdes ikke en afstand på 28 gange totalhøjden. 5: Undersøgelser og anbefalinger siger, at der ikke bør bo naboer indenfor 2 km fra store vindmøller, og at der kan være påvirkninger helt op til 4,5 km fra møllerne. Dette er ikke befordrende i forhold til bosætning. 6: Deres sundhed er i fare. Henviser til et tilfælde fra Tåsinge, hvor der ses helbredseffekter som højt blodtryk, styrtblødende næseblod, kroniske søvnforstyrrelser og symptomer som følger af træthed. 7: Ønsker ikke at være forsøgskaniner. 8: Er mest betænkelig ved den lavfrekvente støj. Er sikker på, at de nuværende krav vil blive skærpet, hvorfor der ikke bør træffes forhastede beslutninger. 9: Den gode oplevelse af at bo på landet vil blive afløst af fornemmelsen af at være havnet i et industriområde. 10: Spørger hvorfor hun skal bo i området, når naturoplevelsen bliver spoleret. 11: Der står i kommuneplanen, at der skal tages mest muligt hensyn til borgerne. Dette sker ikke, da der ikke er lyttet til den underskriftsindsamling, der har været. 12: Møllerne er for store til at stå på Barløse Mark, eftersom det er nødvendigt at støjregulere dem. 13: Har selv konstateret, at de to eksisterende vindmøller har ført til en reduceret flagermusbestand. Skriver, at flagermusrapporten viser, at der ikke kan garanteres for flagermusenes levevilkår og sameksistens selvom hegn og vandhuller flyttes. 14: Påpeger, at det er lovpligtigt at føre tilsyn med så store møller. Peger på, at erfaringer viser, at der er fejl og problemer med at overholde reglerne. De vil som naboer være meget opmærksomme på og forventer, at henvendelser behandles seriøst. 15: Finder det er dybt problematisk at støj og skyggekast alene beregnes, da beregninger ikke tager højde for forskelle i vindhastigheder og retninger, og at bygninger og terræn medvirker til usikre beregninger. 19

20 16: Ejendomsværdierne falder. Ville aldrig selv købe en bolig, hvor der skulle opstilles vindmøller. 17: Mener ikke Barløse Mark er bedre egnet til vindmøller end Sandager. Assens Kommune bør få lavet en ny kommune/energi/mølleplan, hvor borgerne inddrages. En sådan burde samkøres med andre kommuners planer. 18: Mener ikke, at byrådet bør godkende projektet med den viden, der vælter ind. Henviser til og 19: Mener at vindmølleindustrien erkender, at naboer påføres skader, når der på forhånd skal søges værditabserstatning. Penge kan dog ikke fjerne gener og sygdom. 20: Mener VVM bagatelliserer problemerne, og at skov, krat og hæk kan reducere generne. Det er ikke tilfældet. Den sygdomsramte familie på Tåsinge bor 900 meter fra møllerne og bag en skov. Ad 1 og 2: I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der udarbejdet en ny vindmølleplanlægning, hvor alle potentielle områder blev bragt i spil. At området tidligere har været i spil og besluttet udtaget er ikke ensbetydende med, at det ikke igen kan komme i spil, og området er landskabeligt et meget velegnet område til opstilling af vindmøller. Miljørapporten og høringsfasen bringer forhold frem, som der ved en endelig vedtagelse skal vurderes samlet på. Det er korrekt, at der ikke er pligt til at give en tilladelse til projektet, selvom møllerne står i et lokaliseringsområde. Vurderer man, at miljøkonsekvenserne er for store, kan man sige nej til projektet. Ad 3: Der har været en debatfase, i starten af behandlingen af sagen. Begge parter ansøger såvel som naboer har ret til at blive hørt, hvorfor en afgørelse må træffes på baggrund af miljørapporten og høringssvarene. Ad 4: Se kommentaren til høringssvar 19 punkt 46. Ad 5: Se de generelle kommentarer om sundhed. Ad 6: Se de generelle kommentarer om sundhed. Ad 7: Se de generelle kommentarer om sundhed. Ad 8: Kommunen er ikke bekendt med, at der er ændringer på vej omkring afstandskrav og støjkrav til vindmøller. Såfremt der i fremtiden kommer ændringer til vindmøllebekendtgørelsen, vil den indeholde en vurdering/beskrivelse af, hvordan eksisterende vindmøller skal reguleres fremover. Ad 9: Der gives ingen kommentar hertil jf. note 1 på side 1. Ad 10: Se de generelle kommentarer vedr. natur. Den samlede oplevelse af området (de visuelle og landskabelige) vil ændres med de nye vindmøller. Ad 11: Se kommentaren ovenfor til punkt 3. Ad 12: Støjreduceret drift af vindmøller kan accepteres under bestemte forudsætninger. Såfremt der efterfølgende ønskes ændringer i disse forudsætninger, skal der ske en ny anmeldelse og behandling heraf. Det gælder dog ikke ved skifte til en mere støjsvag drift. Se i øvrigt de generelle kommentarer om støj Ad 13: Der skal foretages en efterundersøgelse for at vurdere, om afværgeforanstaltningerne har den ønskede effekt. Efterundersøgelsen følger anbefalingerne fra eksperter på området. Vedrørende de to eksisterende møller har Assens Kommune bedt en flagermusekspert uddybe de eksisterende møllers betydning for flagermusene. Svarene rykker ikke på konklusionen i miljørapporten. De planlagte vindmøller vil ikke medføre en øget risiko for flagermus i området, såfremt de foreslåede afværgeforanstaltninger gennemføres. Ad 14: Se svar på 13 vedrørende overvågning ift. flagermus. Et overvågningsprogram for støj vil blive fastlagt efter en nærmere vurdering, i forbindelse med behandling af den endelige anmeldelse af vindmøllerne, såfremt projektet vedtages. Kommunen er i øvrigt forpligtiget til at behandle alle indkomne klager, også over vindmøller. Ad 15: Støj beregnes altid i medvind, og der er fastsat krav i lovgivningen til, hvordan terræn og bygninger inddrages i beregningerne. Se i øvrigt de generelle kommentarer om støj. Støj og skyggekast kan ikke måles hos hver nabo, da andre forstyrrelser vil spille ind læs nærmere i vejledning om vindmøller fra maj Der er brug for en robust og sammenlignelig metode. Støj- og skyggekastberegningerne tager til en vis grad hensyn til mellemliggende bygninger og terrænforhold. Ad 16: Se de generelle kommentarer om fald i ejendomsværdi. Ad 17: Det er i Strategi 2011 besluttet, at den eksisterende vindmølleplanlægning skal revideres. Ad 18: I sagsbehandlingen af det ansøgte projekt er kommunen forpligtiget til at forholde sig til gældende lovgivning, og kan ikke lægge oplysningerne på de angivne hjemmesider til grund. Ad 19: Værditabserstatning er indført i VE-loven, som har til formål at øge andelen af vedvarende energi. Der blev i loven indført fire ordninger, som har til hensigt at fremme vindkraft. Se de generelle kommentarer om sundhed. Ad 20: Se de generelle kommentarer om sundhed. 72 og 73 Tom Jørgensen Blangstrupvej 42 Høringssvar 72: Vil være belastet med støj ud over grænseværdien op til 48 db. Kritiserer, at støjen er beregnet og ikke målt, og at der ikke er taget højde for lydens vandring, resonans og jordens struktur i forhold til at lavfrekvent lyd forplanter sig kraftigere i svær lerjord. Grænseværdien overholdes kun ved 6m/s og 8m/s. Primære opholdssteder og rekreative områder vil blive ødelagt af generne fra møllerne. Visualiseringerne nedgør groft møllernes belastning. På grund af forskelle i terrænhøjder vil møllerne virke ekstremt dominerende, og de vil altid skulle kigge op på møllerne. Finder ikke at miljørapporten tager højde for SFL-udpegningen, og at der ikke er foretaget en tilstrækkelig vurdering i forhold til dyrelivet og naturen. Ligger op til, at der laves om på naturen i form af flytning af hegn og søer. Bliver ramt privatøkonomisk med en nedsat kreditvurdering på 40 %. Der vil være en kraftig forøget risiko for at udvikle en sygdom, herunder Wind Turbine Syndrome. Høringssvar 73: Efterspørger en kvalitetssikring i form af vejledning om, hvad borgerne skal gøre, hvis støjen overstiger grænseværdierne ved andre vindhastigheder end 6m/s og 8m/s. Da møllerne er fjernstyrede, vil de kunne reguleres uden viden fra tilsynsmyndigheden. Derved vil de kunne 20