BEREDSKABSPLAN for indsats ved storulykke for Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 BEREDSKABSPLAN for indsats ved storulykke for Aarhus Universitetshospital November

2 INDHOLDSFORTEGNELSE side 1 Forord 5 2 Ordliste 7 3 Beredskabsorganisation 9 4 Beredskabsgrader Oversigt 11 5 Alarmering Alarmeringsdiagram - kirurgisk beredskab Alarmeringsdiagram - medicinsk beredskab 14 6 Organisation ledelse Beredskabsledelse Beredskabsledelsen Koordination Beredskabsleder Checkliste Log Tavlesystem Ledende anæstesilæge/klinisk Forløbsleder 22 7 Visitation Visitator Akut behandling Behandling af lettere tilskadekomne patienter Patientens vej / forløb, figur

3 8 Patientregistrering Skadestedskort Katastrofejournal Oversigt, figur Assistance til skadested Koordinerende læge (KOOL) Udrykningshold CBRN-hændelser Kemikalieulykker samt ulykker med biologisk agens, C og B Radioaktivitet, R og N Indsatsafsnit Skadestuen Anæstesiafdelingen Intensiv (ITA)-, Observationsafsnit Neurokirurgisk intensiv (NIA 1 og NIA 2) Operationsafdeling ortopædkirurgi / gastroenterologi ( E/L ) Operationsafdeling neurokirurgi (NOA) Afsnit for lettere tilskadekomne patienter Reserveafsnit ESA Kirurgiske Afdelinger, Tage Hansens Gade og Nørrebrogade Medicinske Afdelinger, Tage Hansens Gade og Nørrebrogade Omsorgsafdeling og Oplysningskontor Øvrige sengeafdelinger, Tage Hansens Gade og Nørrebrogade Radiologisk Afdeling og Neuroradiologisk Afdeling 42 3

4 14 Klinisk Biokemisk Afdeling Blodbanksfilial Sekretærer Serviceassistenter Driftsafdeling Omstillingen Indkøbs og logistikafdeling Patienthotellet, Nørrebrogade Administrationen Ledelsessekretariat og planlægningsafdeling Pressekontor ved AUH Nødkommunikation Apotek Teknisk afdeling Nødudskrivning Rengøring Vaskeri Centralkøkken Ergoterapi - og Fysioterapiafdeling, Børnepasning Afløserkontoret 52 Bilag 1 Lokaliteter oversigt 53 Bilag 2 Telefonliste beredskab 54 Bilag 3 Telefonalarmeringsøvelser 57 Bilag 4 Standardskabelon vedr. lokal beredskabsplan 59 Bilag 5 Bombetrussel 61 4

5 1 FORORD Beredskabsplanen for Aarhus Universitetshospital (AUH) angiver, hvordan hospitalet skal organisere indsatsen, når der skal modtages et større antal tilskadekomne/syge, end man kan forvente at kunne klare med det sædvanlige beredskab. Sygehuset er fordelt på flere geografiske områder. Denne plan er udarbejdet med henblik på at omfatte alle geografiske enheder, der administrativt er omfattet af AUH. Beredskabsplanen er en del af et beredskabskontinuum forankret i Fælles Akutmodtagelse, AUH, Nørrebrogade og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), Præhospitalet, Oluf Palmes Alle og Akutbiler i Region Midtjylland som spydspids. Beredskabsplanen afstikker hovedlinierne for etablering af øget beredskab på AUH, herefter benævnt henholdsvis THG og NBG. Ud fra disse hovedlinier er de enkelte afdelinger ansvarlige for at udarbejde lokale og mere detaljerede ajourførte planer, funktionskort, alarmeringslister og nødkommunikation i forbindelse med strømsvigt. Som udgangspunkt skal alle patienter have en behandling på et niveau, der svarer til sygehusets sædvanlige standard. Det tilstræbes at personalet, så vidt muligt, kommer til at arbejde med vante rutiner og i kendte lokaliteter. Nærværende instruks omhandler ikke den situation, hvor landet mobiliseres. Der er oprettet Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) for Region Midtjylland, beliggende i Præhospitalet, Olof Palmes Allé, Århus N. Ved aktivering er AMK bemandet med en AMK - læge og en AMK - sekretær. AMK er en operativ ledelse til koordination af sundhedsvæsnets indsats i beredskabssituationer og generelt i forbindelse med større hændelser, inkl. CBRN - hændelser (hændelser med kemiske stoffer og produkter, med biologisk materiale, smitsomme og overførbare sygdomme, med radiologisk - og nukleart materiale.) AMK vil i alle disse situationer være indgangen til sundhedsvæsnet i Region Midtjylland. De enkelte afdelingsledelser er ansvarlige for, at de opdaterede beredskabsplaner er udprintede og findes let tilgængelige i alle afsnit, at senest ajourførte planer findes i afdelingernes lokale E-Dok og at det enkelte personalemedlem er instrueret i, hvordan de skal 5

6 agere i en beredskabssituation. Hver afdeling skal udpege en person, som har ansvar for beredskabet på den pågældende afdeling. Sygehuspersonale, som tilkaldes i tilfælde af beredskabsaktivering ved større ulykker/-hændelser skal møde på deres sædvanlige afdeling og vil af ansvarlig afdelingsleder blive pålagt opgaver ifølge beredskabsplaner og specifikke funktionskort. Sygehusets beredskab er trinvist opbygget i beredskabsgrad 1, 2 og 3 relaterende sig til ulykkens karakter og omfang. Ulykkens karakter: kirurgisk ulykke - traume medicinsk ulykke - C (kemisk), B (biologisk), R (radiologisk) N (nuklear) Det er kombinationen og omfang af hændelser, der bestemmer hvilke ressourcer, der skal aktiveres. Nærværende beredskabsplan er delt op i kirurgisk beredskab og medicinsk beredskab. Ledelse og funktioner er ved medicinsk beredskab bygget op som beskrevet under kirurgisk beredskab, men der suppleres i det medicinske beredskab med specifikke ressourcer. Der vil i det medicinske beredskab udover observations -/ intensivafsnit og evt. reserveafsnit, hovedsagligt alarmeres medicinske sengeafdelinger. Ledelsen er i alle faser entydigt placeret, men ændres og udbygges gradvist afhængigt af beredskabsgraden. Fra traumevagt (beredskabsleder) i beredskabsgrad 1 til Hospitalsledelsen, bistået af beredskabsleder i grad 2 og 3. Patienter meldes fra AMK til beredskabslederen på AUH. Beredskabslederen aktiverer sygehusets beredskab ifølge alarmeringsdiagram og etablerer sig i beredskabskontoret, som er indrettet med magnettavle, telefon og andre hjælpemidler til beredskabslederens koordinationsfunktioner. Ressourcer og patientforløb følges og styres til endelig placering via magnettavlesystem. Planen indeholder faste retningslinier for alarmmodtagelse, visitation og registrering af tilskadekomne samt af aktivitetsniveauet i indsatsafsnit og støttefunktioner. 6

7 2 ORDLISTE Akut Medicinsk Koordinationscenter AMK: Den funktion, der koordinerer den medicinske indsats ved større hændelser. AMK er i disse tilfælde indgangen, herunder kommunikationsmæssigt, til hele sundhedsvæsnet i Region Midtjylland. Den koordinerende funktion varetages fra AMK. Håndbog om Sundhedsberedskab, Sundhedsstyrelsen Behandlingspladsleder: Den 2. ankomne læge fra den præhospitale organisation, udpeges til leder af behandlingspladsen på skadestedet. Lægen har ansvar for at triage, nødbehandling, stabilisering og transportklargøring af ulykkesofre udføres af det/de udsendte sundhedsfaglige ressourcer fra den Præhospitale organisation og udrykningshold Beredskabsleder: Traumevagt Beredskabsledelsen: Består af Hospitalsledelsen og repræsentanter fra flere forskellige akutafdelinger ved AUH. CBRN ulykker: Ulykker med kemiske stoffer og produkter, med biologisk materiale, smitsomme - og overførbare sygdomme, med radiologisk - og nukleart materiale.) Indsatsafsnit: De enkelte modtage-, behandlings - og observationsafsnit Klinisk forløbsleder: Ledende anæstesiolog, som har supervionsopgaver i Skadestuen. KOOL: Koordinerende læge har det overordnede ansvar for den præhospitale indsats og har ingen behandlingsmæssige opgaver. KOOL foretager den overordnede sundhedsfaglige vurdering, leder sundhedsvæsnets samlede indsats på skadestedet og afgiver løbende situationsrapporter til AMK. KOOL har endvidere ansvar for organisering og bemanding af behandlingspladsen. KOOL er den først ankomne læge på skadestedet, oftest lægen fra lægebilen. Omsorgsafdeling: Ophold og omsorg for pårørende og uskadte. 7

8 Oplysningskontor: Hertil rettes alle spørgsmål angående enkeltpatienter. Besvares kun efter kontakt til / aftale med politiet. Politikontor: Der oprettes politikontor på sygehuset. Her foretages registrering af alle tilskadekomne. Pressekontor ved AUH: Der oprettes pressekontor, som ledes af én af sygehusets kommunikationsmedarbejdere. Pressen holdes orienteret af Politiet Rensevogn: Mobil, lukket trailer, der er indrettet til anvendelse ved dekontaminering af patienter, der er forurenede i forbindelse med CBRN - ulykker. Reserveafsnit: Det kan blive nødvendigt at indrette yderligere modtage - / behandlingsafsnit ved meget store ulykker. Skadestedsledelse: o Indsatsleder Politi koordinerende ledelse på skadested (KST). o Indsatsleder Brand og redningsberedskab teknisk ledelse f. eks. med ansvar for fremskaffelse af ventepladstrailer og primær dekontaminering af patienter ved CBRN - ulykker. o KOOL sundhedsfaglig leder Svært tilskadekommen: Definitionen adskiller sig fra traumemodtagelsens definition (mistanke om svær skade herunder højenergiulykke) ved at der skal være observeret svære skader og ikke bare mistanke om svære skader. Udrykningshold: Hold udsendt til skadested, bestående af anæstesilæge og anæstesisygeplejerske. 8

9 3 BEREDSKABSORGANISATION AUH Centerrådet Beredskabsrådet Beredskabsstab Beredskabsudvalg Sundhedsberedskab/Eksternt Beredskabsudvalg Almene Beredskab/Internt Beredskabsrådet har det overordnede ansvar for den daglige drift af beredskabet på AUH, og træffer beslutninger om den overordnede økonomi og afvikling af større øvelser. En hospitalsledelsesrepræsentant er formand for beredskabsrådet. Beredskabsstaben består af beredskabschef, beredskabskoordinator og beredskabssekretær. Der vil være løbende samarbejde og koordination på tværs af det interne og eksterne beredskab. Beredskabsudvalg er opdelt i henholdsvis et internt og eksternt udvalg. Beredskabschefer deltager i begge udvalg, mens koordinatorer kun deltager i udvalgsmøder for eget område. Beredskabschefen er formand i eget udvalg dvs. at fx beredskabschefen for interne udvalg er født formand dette udvalg. Afdelingsledelserne har det overordnede ansvar for introduktion, formidling og vedligehold af afdelingens interne og eksterne beredskab. Afdelingsledelserne kan benytte sig af, at have en lokal kontaktperson, der kan varetage de løbende opdateringer og vedligehold for både det interne og eksterne beredskab samt fungere som beredskabsstabens kontaktperson i afdelingerne. Beredskabets parathed i afdelingerne er til enhver tid afdelingsledelsernes ansvar. 9

10 4 BEREDSKABSGRADER Nærværende beredskabsplan er gældende uanset om der er tale om kirurgisk eller medicinsk storulykke, idet ledelses - og organisationsforhold er de samme. Ved medicinsk storulykke/større hændelse vil organisationen blive suppleret med læger fra medicinske afdelinger til visitation- og beredskabslederfunktionen. Operationsafsnittene alarmeres ikke ved medicinsk storulykke. Ved ulykke med stråleskadede personer kan sporehold tilkaldes fra Århus Brandvæsen af beredskabsleder. Beredskabsleder beslutter i samråd med AMK, hvilken beredskabsgrad, der er nødvendig. På følgende side er der oversigt over de enkelte mulige beredskabsgrader, som etableres ud fra antallet af tilskadekomne. I oversigten skal man bemærke, at beredskabsgraderne er defineret ud fra aktuelt observerede skader. Dette adskiller sig fra definitionen i den daglige traumeplan, hvor alene mistanke om svære skader kan aktivere traumeteamet. Man skal endvidere bemærke, at det er muligt at aktivere beredskabet alene ud fra et skøn over ressourcebehovet ved et større antal lettere tilskadekomne. Op og nedtrapning af beredskabsgrad samt ophør af beredskab besluttes i samråd med AMK og udmeldes af Beredskabsleder via traumekald og alarmeringsdiagram. 10

11 4.1 OVERSIGT OVER BEREDSKABSGRADER Kirurgisk og medicinsk storulykke/større hændelse Grad svært tilskadekomne / kritisk syge eller et større antal lettere tilskadekomne op til 25 lettere tilskadekomne Grad svært tilskadekomne / kritisk syge eller et større antal lettere tilskadekomne op til 50 lettere tilskadekomne Grad 3 > 20 svært tilskadekomne / kritisk syge eller et stort antal lettere tilskadekomne flere end 50 lettere tilskadekomne Svært tilskadekomne / kritisk syge: o Cirkulatorisk og /eller respiratorisk ustabile patienter, uanset om der er tilgrundliggende medicinsk eller kirurgisk lidelse o Ukontrollabel blødning o Penetrerende læsioner i hoved, hals, truncus o Ustabilt thorax o Mistanke om intraabdominal blødning o Lukkede kranietraumer (epi-/subduralt hæmatom, contusion, ødem) o Multiple frakturer o Bækkenfraktur o Amputation proximalt for håndled/ankel Lettere tilskadekomne: Alle andre patienter end ovennævnte som indbringes/henvender sig på sygehuset. I ovenstående skema er indlagt mulighed for, ud fra et skøn, at fastlægge en given beredskabsgrad. Mange lettere tilskadekomne kan påkræve at organisationen fungerer uanset, at behandlingsbehovet for den enkelte patient er minimalt. 11

12 5 ALARMERING Politiets alarmcentral videresender melding til AMK Vagtcentral, der straks kalder Akutbilens læge/kool og AMK beredskabsvagt, som kontakter Traumevagt/beredskabsleder, der udløser traumekald Såfremt der opstår hændelser på AUH eller f.eks. vagthavende læger i andre afdelinger kommer i en situation, hvor antallet af kritisk syge eller hvor antallet af patienter overstiger flere end man forventer at kunne klare med sædvanligt beredskab (jvf. oversigt over beredskabsgrader), kontaktes AMK beredskabsvagt. Skadestuens teamleder kontakter AMK vagtcentral, der udløser traumekald. Traumeteamet indfinder sig umiddelbart på traumestuen. Beredskabsleder kontakter AMK beredskabsvagt for yderligere oplysninger om ulykkens omfang. Ud fra disse oplysninger bestemmes den fornødne beredskabsgrad. Hvert medlem af traumeteamet melder herefter videre i eget område ifølge alarmeringsdiagram for kirurgisk - og / eller medicinsk beredskab. Se afsnit 5.1 og

13 13

14 14 14

15 6 ORGANISATION/LEDELSE Ledelsen i enhver beredskabsgrad, skal sikre den mest effektive udnyttelse af hospitalets personelle og materielle ressourcer. Det er til enhver tid den fungerende ledelses ansvar at vurdere, hvornår ændringer i beredskabsgrad skal iværksættes og hvornår beredskabssituationen skal slutte, i samråd med AMK beredskabsvagt. 6.1 BEREDSKABSLEDELSE Beredskabsledelsen består af HL + relevante centerchefer + afdelingsledelsen i Fælles Akutmodtagelse + beredskabschef (læge) + beredskabskoordinator. Se afsnit 3 om Beredskabsorganisation. Traumevagten bliver ved beredskabsaktivering beredskabsleder. Udover den overordnede beredskabsleder, er der en ledelse af hvert af de enkelte indsatsafsnit og støttefunktioner, som alle refererer til beredskabsledelsen. 6.2 BEREDSKABSLEDELSEN Beredskabsledelsen har det overordnede ansvar for beredskabet. Er beredskabsledelsen eller en del af beredskabsledelsen ikke til stede overgår kompetence og ansvar til beredskabslederen. Beredskabsledelsen opholder sig i konferencelokalet i bygning 7J, stuen (ved siden af lægevagtsvisitationen) med tæt kontakt til beredskabslederen under beredskabsaktiveringen. Opgaverne er af overordnet karakter og beredskabsledelsen vil blive løbende orienteret af beredskabsleder om beredskabsforløb og status. o Kontakt til andre myndigheder o Ekstraordinære beslutninger om ressourcebehov efter anmodning fra beredskabsleder 15

16 o Holde pressekontakt med pressetjenesten ved AUH og afholde pressemøde i samråd med Politiet. o Efter ophør af beredskabsaktiveringen afholde evaluering med afdelingsledere, som afholder evaluering med personale i eget afsnit. 16

17 6.3 KOORDINATION BEREDSKABSLEDER lokal og lokal Beredskabslederfunktionen etableres i beredskabsgrad 1, 2 og 3 og beredskabslederen har det overordnede ansvar for, at der er oversigt over patientforløb internt på sygehuset, disponible ressourcer og aktuel kapacitet i indsatsafsnittene samt koordinerer den samlede patientbehandling med de til enhver tid tilstedeværende ressourcer ved AUH. Beredskabslederen er i beredskabsgrad 2 og 3 underlagt Hospitalsledelsen. Beredskabslederen etablerer sig sammen med en sekretær fra Skadestuen i konferencelokalet i bygning 7J, stuen samt en eller flere personer fra beredskabsledelsen (indkaldes via Omstillingen). Beredskabslederen varetager kontinuerlig kontakt til AMK beredskabsvagt, visitator og til de enkelte indsatsafsnit vedrørende ressourcer, kapacitet og patientforløb. Alle indsatsafsnit skal melde klar til beredskabsleder, når afsnittets funktion er etableret og desuden ved ressourcemangel. Hvert indsatsafsnit skal ligeledes give melding til beredskabsleder hver gang en patient modtages eller forlader det pågældende indsatsafsnit. Konkrete lokaltelefonnumre vil fremstå ved de konkrete afsnitsbeskrivelser samt i telefonlisten i kontoret. Se i øvrigt funktionskort og vejledning i konferencelokalet i bygning 7J, stuen. 17

18 CHECKLISTE BEREDSKABSLEDER OPGAVE UDFØRT Kl. INITIALER Etablere / organisere beredsakbsrummet Etablere forbindelse til AMK lokal Skaffe oversigt over ledig kapacitet ved AUH, NBG Oversigt over patientforløb (tavle) Sikrer oprettelse af visitatorfunktionen ortopædkirurgisk overlæge / medicinsk overlæge Sikrer kontinuerlig kontakt til visitator lokal Sikrer kontinuerlig kontakt til AMK beredskab lokal Såfremt situationen involverer tekniske forsyninger (strøm, vand, gas) - kontakt Teknisk Afdeling lokal (dagtiden) i aften/nattimer henvises til omstillingen som indkalder rådighedsvagten fra Teknisk Afd. Udsendelse af udrykningshold: anæstesilæge, anæstesisygeplejerske og efter anmodning fra AMK rekvirere transport fra Falck Ved risiko for kontaminerede selvhenvendere ved CBRN - hændelser rekvireres rensevogn fra, Falck vagtcentral (husk at oplyse fasttur nr.: 13824) Nøgle afhentes af Falck i Skadestuen Kontakte vagthavende læge, Klinisk Immunologisk Afdeling, KIA, SKS , mhp estimat for blodkomponentforbrug Sikrer oprettelse af ordenstjeneste, herunder vejregulering Teknisk Afdeling Tilvejebringe fornøden operationskapacitet Oprettelse af reserveafsnit = ESA 1 Sikrer at politikontor er oprettet via vagthavende, Århus Politi tlf. nr

19 OPGAVE UDFØRT Kl. INITIALER Er der behov for yderligere ressourcer, kontaktes AMK beredskabsvagt Sikrer at Oplysnings-/ Omsorgsafsnittet er oprettet Kontinuerlig opdatering af identificerede patienter Sikre at pressekontoret er oprettet Aktivere Det Kriseterapeutiske Beredskab, Psykiatrisk Hospital via AMK Beredskabsvagt Aktivere Det Kirkelige Beredskab via AMK beredskabsvagt Rekvirere tolkebistand Rekvirere atomart sporehold fra Århus Brandvæsen Orientere Hospitalsledelsen om specielle behov og problemer Evt. etablering af børnepasning i Ergoterapi - Fysioterapiafdelingen Beslutte op og nedtrapning via traumekald efter samråd med AMK beredskabsvagt Afblæse beredskabet via traumekald efter samråd med AMK beredskabsvagt 19

20 KL Log LOG - BEREDSKABSLEDER, AUH DATO: IND FRA UD FRA AKTIVITET/HÆNDELSE Henvendelse / melding m.v. KONSEKVENS Hvad skal gøres / hvad er gjort OK INIT. 20

21 TAVLESYSTEM Patientforløb, ressourcer og kapacitet styres via magnettavle, således at patienternes trang, læsioner, behandlings/udredningsbehov og bestemmelsessted konstant kendes, med det formål hele tiden at optimere ressourceforbruget. Der føres tavle for patientforløb internt på AUH og der føres log over iværksatte foranstaltninger. Hjælpemateriale forefindes i skabet i beredskabskontoret. 21

22 6.3.2 Ledende anæstesilæge/klinisk Forløbsleder. Ledende anæstesilæge er klinisk forløbsleder i Skadestuen. Arbejdsopgaver: Ved traumekald mød op i traumestue 1 til samlet briefing Informere læge på ITA. Informere anæstesilæge på THG. Påtage sig funktionen som ledende anæstesilæge i skadestueområdet Supervisere de behandlingsteams, der står med de mest kritiske patienter Sikre at anæstesiholdene er rigtigt sammensat i forhold til den enkelte patients behov: Det mest erfarne anæstesi-personale til de mest kritiske patienter. Løbende vurdere behov for ekstra indkald af personale i samarbejde med koordinerende anæstesisygeplejerske. Samarbejde med Skadestuens teamleder, som har overblik og log over patienter og behandlingsteams på de enkelte stuer. Evt. assistere koordinerende anæstesisygeplejerske i udpegning af læge til henholdsvis. udryknings- og / eller lægehold, efter anmodning fra beredskabsledelsen. Orientere Afdelingsledelsen i Anæstesiologisk Afdeling Er beredskabsledelsens kliniske øjne og ører i Skadestuen ved. prioritering af CTscanning, operationsbehov og andre kliniske problemstillinger. Time-out funktion: Skal kontaktes af alle anæstesiteams, før de flytter en patient ud af Skadestuen. Kontakter og koordinerer flytning af alle kritisk syge patienter med beredskabsleder. Løbende kontakt med Visitator vedrørende indgående patientflow. Ved afblæsning af Beredskab: Orientere ifølge alarmeringsdiagram, som ved beredskabsaktivering. 22

23 7 VISITATION Når beredskabet er etableret, skelnes der ikke mellem skadeofre, andre tilskadekomne eller akutte sygdomstilfælde. Alle patienter skal modtages igennem gavlindgangen i Skadestuen og registreres. Alle patienter skal visiteres af visitator. Tilkørselsforhold for ambulancer sikres ved Teknisk Afdeling indtil Politiet kan overtage funktionen. Der sikres en ensrettet ambulancekørsel ved at ambulancerne kører ind på AUH, NBG ad indgangen mod nord (Trøjborgvej) og ud mod syd (Østboulevarden) Ambulancerne holder på hospitalsgaden ud for den sædvanlige ambulanceindkørsel. Patienterne bringes ind ad døren i Skadestuens gavl. Patienterne visiteres på skadestuegangen ved skadestue 1. Patienterne påføres nummererede armbånd såvel nummeret fra skadestedskort som erstatnings CPR nummeret fra katastrofejournal. Både nummeret fra skadestedskortet og erstatnings CPRnummeret fra katastrofejournalen påføres pladslisterne og videregives til beredskabsleder. Der tages blodtype, men forlig kun efter ordination. Herefter visiteres patienten og transporteres til definitiv behandling. E-sekretær fører pladslister, som afhentes/ bringes af ordonnans til beredskabskontoret. Ingen patienter må transporteres bort fra visitationsområdet uden at prioritet, læsionstype og bestemmelsessted først er rapporteret og godkendt af beredskabsleder, som registrerer patienten på flowtavlen. Både skadestedsnummer og erstatnings CPR-nummer skal rapporteres til beredskabsleder. 7.1 VISITATOR Som visitator fungerer ortopædkirurgisk overlæge og ved medicinsk beredskab suppleres med medicinsk læge. Visitator har plads ved skadestuens gavlindgang. Området er markeret med skilt. Visitator henter IP telefon lokal i konferencelokalet i bygning 7J, stuen. Al kommunikation med beredskabslederen foregår via denne telefon. Visitators opgaver består i umiddelbar bedømmelse af patientens tilstand ud fra 23

24 ambulancemandskabets observationer, skadestedskort samt klinisk undersøgelse. I bedømmelsen af patientskader og sværhedsgrad anvendes sædvanlige kriterier. Bedømmelsen skal endvidere foregå hurtigt og uden fuldt overblik over patienten. Visitator skal IKKE nødbehandle patienter, men sørge for hurtigt at få patienterne sendt til relevant indsatsområde. Den grundige bedømmelse foregår i det indsatsområde patienten visiteres til efter aftale med beredskabsleder. Der aftales flytning og ledsagelse med klinisk forløbsleder. Behandlingsteams og ledsagehold er stand by i Skadestuens kaffestue. 7.2 AKUT BEHANDLING Tilskadekomne, der er akut behandlingskrævende, visiteres efter aftale med beredskabsleder, som i hverdagen, direkte til operation, til røntgenundersøgelse eller til akut behandling i Skadestuen, på intensiv eller observationsafsnittene uanset om det drejer sig om kirurgisk eller medicinsk svært tilskadekomne patienter. Hvis kapaciteten overskrides disse steder tages reserveafsnittet i afsnit ESA1 NBG i anvendelse som akut modtagelse. Svært tilskadekomne patienter transporteres af serviceassistent, anæstesilæge og anæstesisygeplejerske fra visitationen til indsatsafsnittene. 7.3 BEHANDLING AF LETTERE TILSKADEKOMNE Lettere tilskadekomne patienter behandles i skadestue 13-17, NBG og overflyttes herefter til sengeafdeling, Omsorgsafsnit eller hjemsendes efter aftale med beredskabsleder. Patientstatus kan ændres undervejs. Alle patienter, som kommer til hospitalet, betragtes som tilskadekomne og visiteres efter samme fremgangsmåde. Se afsnit 7.4, figur 2. 24

25 7.4 PATIENTENS FORLØB Fig. 2 PATIENTENS VEJ - FORLØB ANDRE SYGEHUSE SKADESTED Uskadte Registreres af politiet HJEMSENDES AUH VISITATION Svært tilskadekomne Lettere tilskadekomne Døde BEHANDLING: OPERATION / RADIOLOGI / INTENSIV Skadestue MORSRUM SENGE- AFSNIT SENGE- AFSNIT HJEM- SENDES OMSORGS AFSNIT PATOLOGISK INSTITUT Figuren viser patienternes vej fra skadested og til behandlingsmål. Bemærk hvorledes uskadte registreres af politiet på skadestedet og herefter hjemsendes eller transporteres til opsamlingssted udenfor AUH. Alle patienter, som kommer til hospitalet, betragtes som enten lettere tilskadekomne eller svært tilskadekomne, og visiteres i henhold til figuren. 25

26 8 PATIENTREGISTRERING Der tilstræbes en entydig registrering af patienterne fra skadestedet og til endelig færdigbehandling i indsatsområderne på sygehuset. Nummer fra skadestedskort og erstatnings CPR-nummer fra katastrofejournal er patientens identifikation. 8.1 SKADESTEDSKORT Anvendes af udrykningshold/redningsmandskab på skadestedet. Kortet findes i udrykningstaskerne og i alle ambulancer. På skadestedet føres ventepladslog med nummer fra skadestedskort og patienttransport aftales mellem Behandlingspladsleder og AMK beredskabsvagt, som derefter melder patienterne til beredskabsleder med nummer fra skadestedskort. Dette nummer er patientens identifikation. Det er uhyre vigtigt, at skadestedskortet er omhyggeligt udfyldt, selvom det tager tid, ellers mister man overblikket på ventepladsen og det modtagende sygehus får mangelfulde oplysninger. 8.2 KATASTROFEJOURNAL I beredskabsgrad 1, 2 og 3 anvendes, til registrering på sygehuset, katastrofejournaler med fortrykte erstatnings CPR-numre, som afhentes af skadestuesygeplejerske/ -sekretær og anbringes i visitationsområdet. Der føres desuden patientlister, som jævnligt bringes / hentes til beredskabsleder og afstemmes med patienttavlen. Disse lister skal indeholde såvel nummer fra skadestedskort som erstatnings CPR-nummer fra katastrofejournal. Katastrofejournalen indeholder de oplysninger, der er nødvendige for visitation og behandling i en katastrofesituation. Katastrofejournalen består af 3 dele: En afrivningsdel, som efter udfyldelse af visitator bringes til politikontoret til registrering af oplysninger om patienten. En patientdel med oplysninger og observationer, der følger patienten og senere bliver til en normal journal. 26

27 Nummererede mærkater med erstatnings CPR-nummer fra skadejournal til mærkning af ejendele., laboratorie- og røntgenhenvisninger, identifikationsarmbånd m.v. Se afsnit 8.3,fig. 3. Vigtigt: Ved visitators melding af patient til beredskabsleder skal både skadestedsnummer og erstatnings CPR-nummeret på katastrofejournalen oplyses, således at patienten kan følges på tavlesystemet hele vejen fra skadested til endt behandling. 27

28 8.3 Fig. 3 SKADESTED VISITATION ANVENDELSE SKADESTEDSKORT KATASTROFEJOURNAL Side 1 REGISTRERINGSDEL Side 1 Til politiets oplysningskontor Side 2 SELVE JOURNALEN Side 2 og 3 Udgør journalen som følger patienten Side 3 MÆRKATER VENTEPLADS LOG PATIENTLISTER Alle afdelinger fører patientlister. Bringes jævnligt til Beredskabsleder 28

29 9 ASSISTANCE TIL SKADESTED I en storulykke situation kan der blive behov for udsendelse af udrykningshold bestående af læger og sygeplejersker til skadestedet. Dette besluttes af KOOL i samråd med AMK beredskabsvagt. AMK beredskabsvagt anmoder beredskabsleder om at arrangere dette samt rekvirere transport af udrykningsholdet til skadestedet fra Falck. Det tilkaldte / udsendte sygehuspersonale skal straks ved ankomsten til skadestedet kontakte skadestedsledelsen, KOOL. Opgaverne for det udsendte sygehuspersonale er: o at få orientering og anvisning af behandlingsplads af KOOL, som har den overordnede sundhedsfaglige ledelse på skadestedet o at blive introduceret til behandlingspladsleder og den opgave der skal løses på skadestedet. o at foretage triage, nødbehandling og stabilisering af patienter samt transportprioritere i samarbejde med det øvrige indsatspersonel o at assistere ved indsatsen på skadestedet til f.eks. fastklemte. Ophold på skadestedet skal altid foregå efter aftale med KOOL samt altid sammen med det redningspersonel, der er ansvarligt for sygehuspersonalets sikkerhed. Da hele meldesystemet både eksternt og internt på sygehuset samt Visitation, sker ud fra skadenumre på skadekortene, er det af yderste vigtighed, at disse er korrekt udfyldte og fastgjorte til patienterne. 9.1 KOOL. Lægen på først ankomne lægebil fungerer sundhedsfaglig leder på skadestedet - også kaldet KOOL (koordinerende læge). Lægen henvender sig straks ved ankomsten til skadestedsledelsen (KST), som informerer om ulykkens art og omfang. Koordinerende læge har det overordnede ansvar for den præhospitale indsats og har ingen behandlingsmæssige opgaver. KOOL foretager den overordnede 29

30 sundhedsfaglige vurdering, leder sundhedsvæsnets samlede indsats på skadestedet og afgiver løbende situationsrapporter til AMK beredskabsvagt. KOOL har endvidere ansvar for organisering og bemanding af behandlingspladsen med bl.a. behandlingspladsleder. Behandlingspladsleder er 2. tilkaldte læge fra den præhospitale organisation. Behandlingspladslederen kommunikerer alle patientforløb med AMK beredskabsvagt. 9.2 UDRYKNINGSHOLD Udrykningshold udsendes via Beredskabsleder efter anmodning fra KOOL / AMK. Udrykningsholdet medbringer og benytter udstyr fra beredskabsrummene i kælder under skadestuen. Yderligere udrykningshold med anæstesilæge og anæstesisygeplejerske kan rekvireres via Beredskabsleder efter behov af KOOL / AMK. Udrykningsholdets opgaver er nødbehandling, stabilisering og transportklargøring. Beredskabsleder sørger for rekvirering af transport hos Falck. Se lokalplan for Anæstesiafdelingen. 30

31 10 CBRN-HÆNDELSER 10.1 KEMIKALIE ULYKKER HERUNDER FORURENING MED BIOLOGISK AGENS, C og B CBRN - beredskabet i Region Midtjylland iværksættes, når der forekommer større eller usædvanlige udbrud af smitsomme sygdomme hændelser, hvor mennesker udsættes for kemisk / biologisk agens udbrud af smitsomme sygdomme, hvor årsagen ikke er kendt og hændelser med radiologiske og/eller nukleare stoffer Ved melding om en CBRN - hændelse etableres medicinsk beredskab. Beredskabsleder sikrer sig alle relevante oplysninger om art af forurening og vejledninger fra AMK beredskabsvagt. Beredskabslederfunktionen suppleres med medicinsk speciallæge. Visitationen suppleres ligeledes med medicinsk læge. På ulykkesstedet vil redningsmandskabet oprette et rensningsområde og forestå rensning af de berørte personer. Alle personer fra ulykkesstedet skal renses, før de kan modtages og behandles på venteplads og senere, på sygehuset. På sygehuset kan patienterne derefter modtages uden særlige beskyttelsesforanstaltninger. Der kan dog også være risiko for at nogle forurenede personer selv henvender sig på sygehuset. Disse personer skal altid betragtes som en risikofaktor for sygehuset og skal derfor renses ved ankomsten til sygehuset inden de lukkes ind. Sygehusets indgange låses i videst muligt omfang i forbindelse med CBRN - ulykker efter de udarbejdede retningslinjer. Vedrørende aflåsning og etablering af vagt ved adgangsveje til sygehusets bygninger Hovedindgangene til patientbygningerne aflåses af personale fra afdeling B bygning 2 afdeling U bygning 3 afdeling D bygning 5 afdeling L bygning 7 afdeling E bygning 9 og 9D (skadestueindgangene aflåses af skadestuens personale) afdeling F bygning 10 31

32 Øvrige adgangsveje aflåses af personale fra Teknisk Afdeling og ved disse adgangsveje opstilles ingen vagter. De afdelinger, der har opgaven at låse har også opgaven at holde vagt ved adgangsvejene. De skal: lukkepersonale ind/ud vise patienter til Skadestuen pårørende til Omsorgs - / Oplysningsafsnit, Centralkantinen pressen til Pressekontoret på Patienthotellet. De pågældende afdelinger tager selv kontakt til beredskabsleder med henblik på, om dørene igen kan åbnes (f.eks. ved beredskabsophør). Der etableres vagt ved patientindgangen i Skadestuens gavlindgang og de kontaminerede patienter venter på rensning og behandling udenfor sygehuset. Ved CBRN - ulykker skal rensevogn etableres på parkeringspladsen ved bygning 9D, hvor vand og eludtag er placeret på gavlvæggen. Rensevognen rekvireres af Beredskabsleder og tilsluttes af serviceassistent fra Skadestuen. Rensevognen kan ved behov i stedet etableres ved Infektionsmedicinsk Afdeling Q, SKS. Toksikologisk behandling ledes af overlæge fra Medicinsk Afdeling MEA og / eller Infektionsmedicinsk Afdeling Q, SKS. I tilfælde, hvor der ikke er ressourcer nok til rådighed eller ved kontaminering med ikke-kendte kemikalier eller bakteriologisk kontaminering, kan der rekvireres dekontamineringsbistand fra Århus Brandvæsen via beredskabsleder. Se afdelingernes lokale planer. Antidoter findes i Skadestuen. Speciallager og suppleringslager findes i kælderen under Skadestuen. Isolationsmuligheder. Oprettelse af isolationsafsnit i Afdeling MEA. Behandlingskrævende patienter, der har været udsat for en større biologisk hændelse, som også omfatter risiko for smitsomme og andre overførbare sygdomme, skal kunne indlægges i 32

33 isolation. Som udgangspunkt indlægges disse patienter i Infektionsmedicinsk Afdeling Q, på Brendstrupgaards matriklen. Afdeling Q skal altid kunne modtage de mest svært syge patienter, og derfor skal det være muligt at oprette isolationsafsnit til modtagelse af isolationskrævende patienter på NBG, når kapaciteten overskrides på Afdeling Q. Ved behov for isolation af en enkelt patient, indrettes enestue i MVA (bygning 7, stuen) og ved behov for kohorteisolation inddrages MVA med 16 pladser, hvoraf de to er enestuer. Se Afdeling MEA s lokale plan. Der kan blive behov for etablering af yderligere pladser til isolation og evakuering. Til dette formål er der indgået aftale med Patienthotellet på NBG og THG I tilfælde af behov for yderligere evakuering vil der blive indgået aftaler med o Koch s Skole, Trøjborgvej o VIA - University, Peter Sabroes Gade o VIA - University, Trøjborgvej Patienter med smitsomme eller overførbare sygdomme skal som udgangspunkt ikke modtages i skadestuen med mindre, der kan etableres isolationszoner. Se Sundhedsberedskabs - og præhospital plan 2008 for Region Midtjylland vedr. C og B- ulykker. Planen findes i beredskabslokalet (konferencelokale 7J) RADIOAKTIVITET, R og N Ved ulykker med radioaktivitet skal Statens Institut for Strålehygiejne kontaktes. Man skelner mellem patienter udsat for bestråling og patienter der har indtaget radioaktive stoffer. Der er oftest kun minimal risiko for sygehuspersonel. Afrensning skal foregå som ved kemikalieulykke efter vejledende, løbende af målinger foretaget af sporehold, der tilkaldes fra Århus Brandvæsen via beredskabsleder. 33

34 Beredskabslederen har ligeledes mulighed for at tilkalde personale fra Nuklearmedicinsk Afdeling. Patienter, der har indtaget radioaktive stoffer skal aspireres. Jodbehandling kan komme på tale. Patienterne vil ofte have få eller ingen symptomer, og vil oftest efter endt rensning kunne indlægges på et alment sengeafsnit. Råd og vejledning kan også fås hos Statens Institut for Strålehygiejne via beredskabsleder. Se i øvrigt Håndbog om Sundhedsberedskab, Sundhedsstyrelsen 2007 og Sundhedsberedskabs og præhospital plan 2008 for Region Midtjylland. Begge planer findes i beredskabskontoret. 11 INDSATSAFSNIT 11.1 SKADESTUEN lokal Når der er beredskabsaktivering færdiggøres igangværende patientbehandling i Skadestuen. Skadestuen har ansvar for at stille personale til rådighed for visitator, behandling af svært tilskadekomne patienter på ti stuer, behandling af patienter i afdelingen for lettere skadede, dekontaminering af eventuelle kemikalieforurenede personer samt assistance til beredskabsleder. Skadestuens personale alarmeres efter liste afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Ved beredskabsgrad 1, 2 og 3 henter Skadestuens personale straks udstyr og hjælpemidler i kælder under Skadestuen. Der låses op og der ophænges skilte i følgende områder: Beredskabsleder Bygning 7J, stuen konferecelokaler Hospitalsledelsen Bygning 7J, stuen konferencelokalet Politivagt Bygning 7, st. lokalenummer 07A 0 60 Oplysningskontor og Omsorgsafdeling Bygning 19 Centralkantinen Visitation Bygning 7 Skadestuen, Gavlindgangen 34

35 I hospitalsvisitationen bygning 7J, stuen findes nøgleskab med nøgler til disse områder, katastrofejournaler, pladslister, plastikposer til patienternes ejendele, snor og armbånd. Det bringes til visitationsområdet på skadestuegangen i nichen ved skadestue 1. Området afmærkes med skilt. Svært tilskadekomne patienter skal følges af serviceassistent, anæstesilæge og anæstesisygeplejerske til de respektive indsatsafsnit. Ledsagehold er stand by i Skadestuens kaffestue og rekvireres af visitator. Patienter, der efterfølgende skal til THG følges af anæstesilæge og anæstesisygeplejerske. Se Skadestuens og anæstesiafdelingens lokale planer. 35

36 11.2 ANÆSTESIAFDELINGEN lokal Anæstesiafdelingens personale alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt. Ledende vagt, Anæstesiafdelingen bliver ved beredskabsaktivering klinisk forløbsleder i Skadestuen og skal sørge for planlægning af optimal ressourceudnyttelse i behandlingsafsnittene på AUH, i samråd med beredskabsleder. Se afsnit side 22 Anæstesiafdelingens personale skal behandle svært tilskadekomne patienter i henhold til traumemanualens retningslinjer. Når svært tilskadekomne patienter ankommer til visitationen, følges de af anæstesilæge og anæstesisygeplejerske til videre behandling. Vær opmærksom på, at der ikke tages forlig på patienterne ved visitation, men at denne blodprøve tages i de enkelte indsatsafsnit. Se afdelingens lokale plan. Neuroanæstesiologisk afsnit udarbejder lokal plan i samråd med afdeling NK INTENSIV - og OBSERVATIONSAFSNIT. Afsnittenes personale alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. I beredskabsgrad 1, 2 og 3 er afdelingerne i prioriteret rækkefølge udset til modtagelse af svært skadede patienter med akut behandlingsbehov. Afdelingernes opgave er derfor at udskrive eller overflytte patienter for at frigøre plads til akut behandling af patienter. Vær opmærksom på, at der ikke tages forlig på patienterne ved visitation, men at denne blodprøve tages i de enkelte indsatsafsnit. Se afsnittenes lokale planer. 36

37 11.4 NIA 1 og NIA 2 lokal Afsnittenes personale alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet i henhold til lokalplan. Afsnittene skal modtage patienter med svære kranietraumer og patienter med rygmarvspåvirkning. Ved større ulykker kan der blive behov for at modtage andre patienter i afsnittene efter anmodning fra beredskabsleder. Afsnittenes opgave er derfor at udskrive eller overflytte patienter for at frigøre plads til akut behandling. Vær opmærksom på, at der ikke tages forlig på patienterne ved visitation, men at denne blodprøve tages i de enkelte indsatsafsnit. Se lokal plan for NK OPERATIONSAFSNIT E/L lokal Afsnittenes personale alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Afsnittene skal være forberedt på at modtage akutte patienter direkte fra visitationen, hvorfor igangværende operationer bør afsluttes hurtigst muligt. Overlæger i afdeling E og L har ansvar for planlægning af optimal ressourceudnyttelse i operationsafsnittene, AUH i samråd med overlæge fra Anæstesiologisk Afdeling. Vær opmærksom på, at der ikke tages forlig på patienterne ved visitation, men at denne blodprøve tages i de enkelte indsatsafsnit. Se afsnittenes lokale planer. 37

38 11.6 OPERATIONSAFSNIT NOA lokal Afsnittets personale alarmeres efter liste afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Afsnittet skal være forberedt på at modtage akutte patienter direkte fra visitationen, hvorfor igangværende operationer bør afsluttes hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at der ikke tages forlig på patienterne ved visitation, men at denne blodprøve tages i de enkelte indsatsafsnit. Se lokal plan for NK AFSNIT FOR LETTERE SKADEDE lokal Lettere tilskadekomne behandles i E-ambulatorieområdet, NBG og overflyttes efter endt behandling til sengeafdelinger THG og NBG, til Omsorgsafdeling eller hjemsendes, efter aftale med beredskabsleder. Vær opmærksom på, at der ikke tages forlig på patienterne ved visitation, men at denne blodprøve tages i de enkelte indsatsafsnit. Personale til afdelingen for lettere skadede patienter afgives fra Afdeling E / Skadestuen. Se lokale planer for Afdeling E / Skadestuen RESERVEAFSNIT/ ESA1 lokal Reserveafsnit etableres i afsnit ESA1. Svært tilskadekomne patienter skal primært modtages og behandles i de afsnit, som sædvanligvis modtager svært tilskadekomne / kritisk syge patienter. 38

39 I beredskabsgrad 3 kan det blive nødvendigt at supplere kapaciteten ved at tage afsnit ESA 1 i brug til behandling af svært tilskadekomne, uanset om det drejer sig om medicinsk - eller kirurgisk ulykke, såfremt sygehusets intensiv-, observations- og operationskapacitet samt mulighederne for at benytte kapacitet på andre sygehuse, er utilstrækkelige. Afdelingen skal derfor udskrive eller overflytte patienter for at frigøre plads til akut behandling. Se nødudskrivning som foretages af afdelingens egne læger. Afdelingen ledes af: 1 anæstesioverlæge 1 abdominalkirurgisk overlæge - Afdeling L (kirurgisk beredskab) 1 medicinsk overlæge - Lungemedicinsk Afdeling LUB (medicinsk beredskab). Bemandes derudover af: 2 anæstesilæger 1 kirurgisk eller medicinsk reservelæge 1 neurokirurgisk reservelæge (kirurgisk beredskab) 2 anæstesisygeplejersker 2 intensivsygeplejersker 3 operationssygeplejersker (E, L, NOA ved kirurgisk beredskab ) 4 sekretærer 2 serviceassistenter fra afdeling L. Vær opmærksom på, at der ikke tages forlig på patienterne ved visitation, men at denne blodprøve tages i de enkelte indsatsafsnit. De involverede specialer sørger selv for utensilier og medicin fra eget område suppleret med reserveafdelingens lagre. Ekstra forbrugsmateriale og medicin rekvireres via beredskabsleder. Afsnittes eget personale alarmeres efter liste afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Se afdelingernes lokale planer. 39

40 11.9 KIRURGISKE AFDELINGER VED THG og NBG Afdelingernes personale alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Afdeling L og Afdeling E vil blive involveret aktivt på et tidligt tidspunkt i det kirurgiske beredskab. Afdeling L vil ligeledes blive involveret i det medicinske beredskab. Afdeling E har ansvar for at der stilles læger til følgende funktioner: traumevagt / beredskabsleder, visitator, behandling af svært tilskadekomne patienter på ti stuer i Skadestuen samt behandling af lettere tilskadekomne patienter i E-ambulatorium. Afdeling L stiller personale til rådighed ved CBRN - hændelser, hvor adgangsveje til bygning 7 på AUH skal låses samt serviceassistenter ved oprettelse af reserveafsnit. Vær opmærksom på, at der ikke tages forlig på patienterne ved visitation, men at denne blodprøve tages i de enkelte indsatsafsnit. Øvrige kirurgiske afdelinger vil kun blive inddraget i det medicinske beredskab, såfremt der er behov for ekstra sengekapacitet. Afdelingerne O, Z, H, J og NK, NBG vil blive orienteret allerede i beredskabsgrad 1. Se afdelingernes lokale planer MEDICINSKE AFDELINGER VED THG og NBG Ved CBRN - ulykker vil AMK være suppleret med medicinsk- / infektionsmedicinsk læge samt embedslæge. Beredskabsleder får relevant information fra AMK. Ved medicinsk beredskab er den akutte behandling og den overordnede organisations - og ledelsesstruktur uændret i forhold til det kirurgiske beredskab. Visitationen suppleres med læge fra Medicinsk Afdeling. 40

41 Medicinsk Afdeling MEA, NBG har ansvar for etablering af ekstra sengepladser til isolationspatienter, såfremt antallet af indlæggelseskrævende, kontaminerede patienter overstiger kapaciteten i Infektionsmedicinsk Afdeling Q, SKS. Yderligere pladser til isolationspatienter kan etableres i Patienthotellet, NBG og THG. Medicinsk Afdeling V har ansvar for funktion af Omsorgsafdeling og Oplysningskontor ved hjælp af læger, sygeplejersker og socialrådgiver. Kriseterapeutisk bistand etableres via beredskabsleder. Afdelingernes personale alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Se afdelingernes lokale planer OMSORGSAFDELING og OPLYSNINGSKONTOR lokal Afsnittet etableres af Afdeling V i Gatro19. I Omsorgsafsnittet ydes omsorg for pårørende og uskadte, som indbringes til AUH I Oplysningskontoret kan pårørende rette forespørgsler vedrørende enkeltpatienter. Konkret patientidentifikation og oplysning indhentes kontinuerligt fra beredskabsleder via stafet, kopi af log fra visitator og Politikontor. Spørgsmål vedrørende den konkrete storulykke må kun besvares af politiet. Se i øvrigt Afdeling V s lokale plan. 12 ØVRIGE SENGEAFDELINGER - THG og NBG Beredskabslederen kan foranledige at alle afdelinger skal indgå i beredskabet ved at skulle modtage akutte patienter eller indkalde ekstra personale. Afdelingerne indkalder derefter personale efter egne lister. Vær opmærksom på, at der ikke tages forlig på patienterne ved visitation, men at denne blodprøve tages i de enkelte indsatsafsnit. Se afdelingernes lokale planer. 41

42 13 RADIOLOGISK AFDELING lokal NEURORADIOLOGISK AFDELING lokal eller Afsnittenes personale alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Afsnittene skal være forberedt på at modtage akutte patienter direkte fra visitator, hvorfor igangværende undersøgelser skal afsluttes hurtigst muligt. Overlæger i Radiologisk Afdeling har ansvar for planlægning af optimal ressourceudnyttelse i de radiologiske afsnit ved AUH. Se afdelingernes lokale planer. 14 KLINISK BIOKEMISK AFDELING lokal Afdelingens personale alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Afdelingen har ansvar for at stille personale til rådighed ved vsitationen. Der tages blod til typebestemmelse. Blod til forlig tages kun efter konkret anmodning fra Visitator. Rekvisitionsblanket til blodprøve findes sammen med katastrofejournalen. Ordination og rekvisition af yderligere analyser foretages i de enkelte indsatsafsnit efter vanlige rekvisitionsprocedurer. Se afdelingens lokale plan. 15 BLODBANKFILIAL lokal / Afdelingens personale alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Se afdelingens lokale plan og planen for Klinisk Biokemisk Afdeling, afsnit

43 16 SEKRETÆRER Alle afdelingers sekretærer alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Skadestuens sekretærer, har konkret ansvar i forbindelse med registrering og visitation, samt specielle opgaver i forhold til beredskabsleder. Medicinsk Afdeling V har ansvar for sekretærfunktion i Omsorgsafdeling og Oplysningskontor. Se afdelingernes lokale planer. 17 SERVICEASSISTENTER Alle afdelingers serviceassistenter alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Skadestuens serviceassistenter, har ansvar for koordinering af opgaver i forbindelse med såvel traumekald som beredskabsaktivering. Beredskabet udløses via traumekald på Niros -kalder. Niros -kalder og telefonnummer i L-E-V-området bæres af den person, der går i Skadestuen. Serviceassistenten er medlem af traumeteamet og får information om beredskabsgrad derfra. Ved grad 1: I dagvagt og aftenvagt mandag-fredag og weekends fra Der indkaldes ikke umiddelbart ekstra personale Bæreren af telefon aftaler opgaveløsninger med teamlederen i Skadestuen og ved behov for ekstra personale kan tilkaldes personale fra Højhus, D-hus og M-hus. Ved grad 2 og 3: Der indkaldes ekstra personale hjemmefra. I dagvagt og aftenvagt mandag fredag og weekends fra Bæreren af telefon indkalder fra TELEFONLISTEN KATASTROFEALARMERING. Mappen forefindes på E-OP. 43

44 Bæreren af telefon kontakter Højhus, D-hus og M-hus for at få ekstra personale til Skadestuen. I højhuset forbliver én person på radio I D-huset forbliver én person på radio I M-huset forbliver én person på radio De tilkaldte vagtpersoner fra disse områder henvender sig til bæreren af 64760, som posterer to til tre personer til patientledsagelse fra visitator til behandlingsdestination. efter anmodning fra Beredskabsleder én person ved hospitalsindkørsel, Trøjborgvej Serviceassistenter i Skadestuen har udover sædvanlige opgaver, konkrete opgaver intern transport af patienter fra visitation til indsatsafsnit ved CBRN ulykker: tilkobling og etablering af rensevognens funktion deltage i dekontaminering af forurenede personer etablere vagt ved gavladgang til Skadestuen. Serviceassistenter fra Afløserkontoret vægtere har ansvar for opgaver i forbindelse med traumekald og beredskabsaktivering fra kl til kl Serviceassistenter i Afdeling L har udover sædvanlige opgaver, ansvar for at servicere Reserveafsnit ESA 1. 44

45 18 Driftsafdelingen 18.1 Omstillingen lokal Omstillingen alarmeres af traumevagt / beredskabsleder og personalet alarmeres efter lister afhængig af ulykkens omfang, art og tidspunkt på døgnet. Personalet har ansvar for alarmering af o o o o o o Hospitalsledelsen Beredskabsledelse efter liste Kommunikationschef Driftschef Vagthavende farmaceut efter skema Vagthavende Teknisk Afdeling efter skema. Se Driftsafdelingens lokale plan INDKØBS OG LOGISTIKAFDELING lokal Driftschefen alarmeres af Omstillingen. Personalet alarmeres af Omstillingen efter liste. Der udleveres varer til afdelingerne efter rekvisition via Beredskabsleder og afdelingerne sørger selv for afhentning. Ved yderligere behov for varer kan Indkøbsafdelingen rekvirere varer fra eksterne leverandører. Se Driftsafdelingens lokale plan. 19 PATIENTHOTELLET, NBG lokal Vagthavende sygeplejerske på Patienthotellet alarmeres af teamlederen i Skadestuen. I tilfælde af ferielukning på Patienthotellet alarmeres personalet på Patienthotellet fra beredskabsleder. Pressetjenestens lokaliteter etableres. Beredskabsleder kan anmode Patienthotellet om at modtage patienter. Der er specielt indgået 45