Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Fælles AKUT Afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) er en forholdsvis nyoprettet afdeling organiseret under hospitalets Akutcenter. Afdelingen er etableret med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om et styrket akutberedskab (1) og som konsekvens af Region Midtjyllands vedtagelse af akutplanen (2, 3). Målet med akutplanen er at øge kvaliteten af udredning og behandling af den akutte patient. Akutplanen indbefatter, at alle akutte patienter modtages via samme indgang til hospitalet, uanset om de skal til Lægevagten, på Skadestuen, til Traumecenteret eller modtages til indlæggelse. Fælles AKUT Afdelingen består af Hospitalsvisitation, kommandozone, Skadestue, Traumecenter, Center for Voldtægtsofre, Akutafsnit 1, 2 og 3, Lægevagtsvisitation og konsultation. Dit kliniske undervisningsforløb afvikles enten i Traumecenter, Skadestue eller Akutafsnit 1,2 eller 3, men for at hjælpe dig med at få overblik over organisationen som helhed præsenteres alle Fælles AKUT Afdelingens afsnit nedenfor: Hospitalsvisitationen er fælles for AUH. Alle akutte patienter visiteres gennem hospitalsvisitationen og sættes i korrekt forløb. Patienten kan visiteres på flere måder, via; ambulance, fra almen praktiserende læge, fra vagtlægen, fra andet sygehus eller ved selvhenvendelse Kommandozonen modtager og triagerer (hastegradsvurderer) patienten. Et team bestående af akutlæge, ansvarshavende sygeplejerske, sekretær og serviceassistent sikrer, at patienten påbegynder relevant udrednings- og behandlingsforløb Skadestuen varetager behandling og ambulant kontrol af patienter med akutte skader Traumecenteret danner indgang for liggende patienter, f.eks. patienter med akut opståede medicinskeog/eller abdominalkirurgiske lidelser, patienter der er livstruende syge, eller multitraumatiserede patienter Center for Voldtægtsofre modtager ofre til samtale og rådgivning samt eventuel undersøgelse og sporsikring efter voldtægt eller forsøg herpå Akutafsnit 1 modtager uafklarede abdominalkirurgiske og medicinske patienter Akutafsnit 2 modtager uafklarede ortopædkirurgiske og medicinske patienter Akutafsnit 3 modtager uafklarede abdominalkirurgiske, medicinske og geriatriske patienter Lægevagtsvisitationen og konsultation bemandes af praktiserende læger som modtager og behandler patienter i samarbejde med sygeplejersker fra Fælles AKUT Afdeling Afdelingen modtager patienter fra et optageområde på borgere. Fælles AKUT Afdelingens vision er at levere patientforløb med kvalitet og sikkerhed på højt specialiseret niveau samt forskning på internationalt niveau. Afdelingen arbejder derfor målrettet med at optimere akutte patientforløb. Side 1 af 10

2 Oversygeplejerske Pia Stie-Svendsen og ledende overlæge Ole Mølgaard udgør afdelingsledelsen i Fælles AKUT Afdeling. Det daglige ledelsesmæssige ansvar i afsnittene varetages af afdelingssygeplejersker i tæt ledelsesmæssigt samarbejde med overlæger fra kirurgisk og medicinsk regi. I alle afsnit er der sygeplejersker med funktion som kliniske vejledere. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lene Røge Aagaard er ansat i Fælles AKUT Afdelingen til at varetage opgaver omkring grunduddannelser, herunder sygeplejeuddannelsen. Du finder Fælles AKUT Afdelingen på: Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, Bygning 7 stuen, 8000 Aarhus C. Dog er Akutafsnit 3 beliggende på Tage Hansens gade 2, Indgang 1D stuen, 8000 Aarhus C. Læs eventuelt mere om Fælles AKUT Afdelingen på: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I Fælles Akut Afdelingen arbejder mange forskellige personalekategorier sammen i teams omkring den enkelte patient. Målet er at sikre hensigtsmæssige patientforløb på et højt fagligt niveau med den enkelte patient i centrum. Noget af personalet er ansat direkte i Fælles AKUT Afdelingen, andre er ansat i hospitalets øvrige afdelinger. I Fælles AKUT Afdelingen udgør sygeplejersker den største personalegruppe. Desuden er der ansat serviceassistenter, sekretærer og akutlæger. Røntgenpersonale, bioanalytikere, anæstesipersonale, terapeuter, farmaceuter samt læger i hoveduddannelse og speciallæger er ansat i hospitalets øvrige afdelinger, men kommer i Fælles AKUT Afdelingen ved tilkald eller i en planlagt vagtstruktur. Serviceassistenterne i Fælles AKUT Afdelingen har ansvar for rengøring i afdelingen og transport af patienter samt diverse serviceopgaver. Endvidere er serviceassistenterne samarbejdspartnere i det tværfaglige arbejde omkring eksempelvis forflytning og mobilisering af patienter. Sekretærerne har en central funktion i afdelingen. Deres opgave er blandt andet at registrere patienterne ved ankomst og udskrivelse samt at varetage administrative opgaver i tæt samarbejde med sygeplejerskerne. Sekretærerne skriver dikterede skadekort og journaloptagelser. Akutlægerne har basis i kommandozonen bag skadestuens reception. Akutlægerne har bl.a. ansvar for triage af akutte patienter, håndtering af situationer med ophobning af patienter (crowding), hospitalsvisitationen og opfølgning på uhensigtsmæssige forløb. Sygeplejerskerne i afdelingen varetager pleje og behandling af den akutte patient. Derudover tager alle sygeplejersker del i uddannelse af kolleger, studerende og elever. I alle afsnit er der sygeplejersker med Side 2 af 10

3 funktion som specialeansvarlige med ansvar for den faglige udvikling af udvalgte områder. Der findes endvidere sygeplejersker med funktion som introduktions- og oplæringsansvarlige samt sygeplejersker, der arbejder målrettet med fx hygiejne, sår, dokumentation og klinisk proces. I afdelingen er ansat to socialsygeplejersker med tilknytning til en overlæge. De indgår i et projekt i forhold til udsatte borgere i Aarhus Kommune, som bliver indlagt på hospitalet. Socialsygeplejerskernes opgave er at støtte socialt udsatte patienter under indlæggelsen. De har en brobyggende og koordinerende funktion mellem patient, hospitalspersonale, kommune og andre samarbejdspartnere og skal bidrage med viden om psykiatriens og Aarhus Kommunes tilbud om behandling og støtte. Afdelingen samarbejder med mange af hospitalets øvrige afdelinger; især ortopædkirurgisk, radiologisk, medicinsk, abdominalkirurgisk, anæstesiologisk og geriatrisk, herunder geriatrisk team og akutteamet. I tilknytning til de forskellige aktiviteter vil der typisk indgå tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale (fra både primær- og sekundærsektor), læger, radiografer, serviceassistenter, bioanalytikere, sekretærer, fysio- og ergoterapeuter. Patientkategorier/borgerkategorier Skadestuen og Traumecentret modtager og behandler patienter i alle aldre med akut opståede skader og sygdomme. Patienterne er meldt via hospitalsvisitationen. I skadestuedelen har patienterne som udgangspunkt været udsat for et traume. Traumet kan have forårsage et lille sår eller større frakturer. I Traumecenteret modtages patienter med akut opståede medicinske- og/eller abdominalkirurgiske lidelser, patienter med livstruende sygdom og multitraumatiserede patienter. Du vil fx møde patienter med småskader, frakturer, hovedtraumer, forgiftninger, dysreguleret diabetes, blødninger, samt hjerte- og lungelidelser. Størstedelen af de patienter, som behandles for ortopædkirurgiske skader, afsluttes efter endt skadestuebehandling. Nogle patienter vil blive indlagt til yderligere observation, udredning og eventuelt operation. Andre skal følges op med kontrol eller efterbehandling i Skadeambulatoriet eller hos egen læge. Patienter med medicinske- eller abdominalkirurgiske lidelser indlægges oftest til videre behandling i specialeafdelinger eller i Fælles AKUT Afdelingens akutafsnit. Akutafsnit 1, 2 og 3 modtager akutte uafklarede ABC- stabile patienter over 15 år med medicinske-, ortopædkirurgiske-, abdominalkirurgiske- og geriatriske lidelser med henblik på korttidsindlæggelse. Patienterne er meldt gennem hospitalsvisitationen og modtages direkte i det enkelte akutafsnit eller via Skadestuen eller Traumecenteret. I akutafsnittene vil du fx møde patienter med symptomer på eller diagnoser som: pneumoni, febrilia, erysipilas, pyelonefrit, urinvejssymptomer, UVI, sepsis, diabetes, KOL, astma, lungeemboli, DVT, lipotymi, atrieflimren, hjerteinsufficiens, ketoacidose, forgiftning, commotio, fraktur, abces, compartment syndrom, gastrointestinal blødning og appendicitis. Side 3 af 10

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Fælles AKUT Afdelingen modtager mange forskellige patientkategorier med såvel medicinske som kirurgiske problemstillinger til modtagelse og korttidsindlæggelse. Sygeplejeproblemstillingerne i afdelingen er centreret om at modtage, afklare, accelerer, overdrage eller afslutte patientforløb under høj intensitet og tidspres. Observation, vurdering, intervention og evaluering af pleje- og behandlingsindsatsen er helt central, men der er naturligvis også fokus på patientens og de pårørendes oplevelse og reaktion på den akutte indlæggelse. Mange patienter oplever følelsen af afmagt i forbindelse med akut modtagelse og indlæggelse. Det at støtte patienterne i at mestre denne følelse er en væsentlig del af sygeplejen. Det er sygeplejerskens opgave at skabe ro og tryghed omkring patienten for derved at forebygge unødig angst hos den akut syge patient. Til de kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knytter sig mange koordineringsopgaver med henblik på at skabe kontinuitet, rettidighed og veltilrettelagte patientforløb på tværs af specialer og sektorer. Dette kan eksempelvis være koordinering i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere, overflytning af patienter til andre afdelinger, udskrivelse af patienter, tidstro registrering og dokumentation, koordinering af diverse undersøgelser samt koordinering og prioritering af dagens opgaver i samarbejde med den enkelte patient. Det gode patientforløb forudsætter en høj grad af patientinvolvering. Et samarbejde, hvor sygeplejersken og de tværfaglige samarbejdspartnere medinddrager patienten og eventuelle pårørende, fx ved at gøre faglige vurderinger og handlinger forståelige fra patientens perspektiv. Dette skal sikre, at omdrejningspunktet for pleje og behandling bliver dét, der er vigtigt for patienten, og at patienten ikke føler sig tingsliggjort, men derimod inddraget som en helt central samarbejdspartner. I akutte situationer er fokus nødvendigvis det biomedicinske, livreddende eller stabiliserende. Sygeplejehandlingerne bygger herefter på et behandlende, et forebyggende, et sundhedsfremmende, et lindrende og et rehabiliterende perspektiv. Det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aspekt kommer særligt til udtryk i form af en tilpasset information og vejledning af den enkelte patient. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejeopgaverne er centreret omkring modtagelse og triagering af akutte patienter, afklaring af medicinske, kirurgiske og sygeplejemæssige problemstillinger og planlægning af det videre behandlings- og plejeforløb. Der er såvel informerende, vejledende, undervisende som instrumentelle sygeplejeopgaver i forbindelse med det enkelte patientforløb. Sygeplejen til patienten i det akutte forløb kræver evne til at vurdere, prioritere og handle i akutte Side 4 af 10

5 situationer. For at sikre høj faglig kvalitet og gode overgange i patientforløbende er det afgørende med en grundig dataindsamling og dokumentation. I diagnosticerings- og interventionsprocessen er det vigtigt at tage hensyn til patientens oplevelse, reaktion og mestring af situationen. Nogle patienter har brug for hjælp til at varetage grundlæggende fysiologiske behov som udskillelse, ernæring, kropspleje, mobilisering og sufficient respiration. Dette bliver derfor også centrale sygeplejeopgaver. Dit kliniske uddannelsesforløb er tilrettelagt, så du med stigende selvstændighed varetager sygeplejen til udvalgte patienter i det afsnit i Fælles AKUT Afdelingen som du bliver tilknyttet. Patientantal og selvstændighed i forhold til at varetage alle aspekter af sygeplejen hos den enkelte patient / gruppen af patienter udvides gradvist i takt med, at dine sygeplejefaglige kompetencer øges. Der lægges vægt på, at du især opøver kompetencer indenfor sygeplejens udførende og formidlende aspekter, men det ledende og udviklende aspekt kommer også i spil. Det udførende aspekt Identificere sygeplejebehov, reflektere, opstille mål, udføre, evaluere og justere sygeplejen og behandlingsforløbet Beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Det kan være patienter, hvor der ydes hel kompenserende sygepleje i relation til grundlæggende fysiologiske behov og kompleks sygdom, og hvor der fordres observation og intervention i relation til den medicinske og/eller kirurgiske behandling Beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved akutte og komplekse patientsituationer. De instrumentelle opgaver omfatter fx måling af vitale parametre, anlæggelse og pleje af kateter, blærescanning, anlæggelse og pleje af PVK, blodsukkermåling, administration af IV væsker, medicinpumpe, sårpleje, forbindingsskift, pleje af smertekatetre, bandagering, smertevurdering, A- punktur, EKG og spirometri Beherske medicinadministration til egne patienter, herunder IV behandling med medicin og væske samt subcutane og intramuskulære injektioner Beherske gældende hygiejniske principper Identificere patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemstillinger samt vurdering af patientens ressourcer Handle etisk/moralsk ansvarligt med respekt for den enkelte patients identitet og selvværd Inddrage patientens pårørende/netværk med respekt for patientens ønsker Samarbejde med patienten og eventuelle pårørende Det formidlende aspekt Identificere patientens individuelle behov for vejledning og undervisning samt tilrettelægge og gennemføre vejledningen og undervisningen Varetage patientsamtaler og støtte patienten i beslutninger vedrørende egen sygdom og sundhed med respekt for patientens selvbestemmelsesret og integritet Informere patient og pårørende om handlemuligheder i relation til sundhedsfremme og forebyggelse Side 5 af 10

6 Anvende EPJ som dokumentationsredskab og medvirke til sikring af kontinuitet i patientforløbet Finde og præsentere aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger i samarbejde med lægen Det ledende aspekt Varetage de administrative og koordinerende opgaver ved egne patienter Planlægge, tilrettelægge, koordinere og gennemføre pleje og behandlingsforløb og undersøgelsesprogrammer i samarbejde med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere Tage initiativ til faglig refleksion og etiske drøftelser i plejegruppen vedrørende pleje og behandling af den enkelte patient Medvirke til at skabe et godt miljø i afdelingen, så patienten og eventuelle pårørende føler sig trygge ved at fremkomme med individuelle ønsker og behov Typiske patientforløb/borgerforløb Patientforløbene er akutte, og der stiles mod hurtig afklaring af behandlings- og sygeplejeproblemer, så patienterne visiteres korrekt videre i sundhedssystemet eller tilbage til eget hjem. Patientforløbene i Skadestuen eller Traumecenteret forløber over få timer, mens forløbene i Akutafsnittene har en varighed på op til 48 timer. ansvar for v vedrørende klinisk pensum Sygeplejemetoder I den daglige praksis anvender sygeplejersken flere forskellige metoder til at vurdere, planlægge, udføre og koordinere sygepleje til den akutte patient. Sygeplejeprocessen, herunder: Dataindsamling knyttet til patientens behov og funktioner via observationer, målinger og samtale Analyse af data Mål med sygeplejen og plan for sygeplejeinterventioner Evaluering af den udførte sygepleje Dokumentation af sygepleje i EPJ Triagering af patienter ud fra vitalparametre og symptomkortene i DEPT Smertevurdering og scoring ved hjælp af diverse smertescoringsredskaber Risikoscreening for trykskade, sepsis og MRSA Ernæringsscreening Side 6 af 10

7 ISBAR Observationsskemaer, fx: Glasgow Coma Scale TOKS Skema for hovedtraumer ABCDE-principper Udviklings- og forskningsmetoder fx monitoreringsaktiviteter og audits Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I Fælles Akut Afdeling arbejdes der målrettet med at understøtte og optimere høj kvalitet og sikkerhed i det akutte patientforløb. Der er kontinuerligt fokus på kvalitetssikring, udvikling og forskning. Der arbejdes med kvalitetsudviklingsprojekter relateret til aktuelle områder, fx: klinisk logistik, DEPT og patientovergange Afdelingen indgår i Dansk Tværfagligt Register for hoftenære lårbensbrud og Dansk Apoplexiregister Afdelingen er med til at udarbejde patientforløbsbeskrivelser Afdelingen lægger kontinuerligt dokumenter i e-dok, som er Region Midtjyllands elektroniske dokumentsamling, hvori alle kan finde reviderede og opdaterede dokumenter om politikker, retningslinjer og instrukser for pleje og behandling Der arbejdes kontinuerligt med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der overordnet skal understøtte og fremme systematisk, kontinuerlig selvevaluering og kvalitetsforbedring i de tilknyttede institutioner, fx i form af hygiejne- og journalaudit og medicintracer Der arbejdes med udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer og instrukser Der afprøves nye arbejdsgange og indretning i form af prototyper til den fremtidige Fælles Akut Afdeling i Skejby, fx elektronisk medicinskab, sengestuer og kontorfaciliteter Fælles AKUT Afdelingen danner, i samarbejde med blandt andet Center for Akutforskning, ramme for forskning og udvikling af fremtidens akutte patientbehandling I det såkaldte Stafet-projektet forskes der i identifikation, udvikling og afprøvning af individuelt tilpassede udskrivelser til patienter, der udskrives direkte fra fælles akutafdelinger til videre opfølgning i primærsektor Afdelingen afvikler et pilotprojekt i forhold til udsatte borgere i Aarhus Kommune med henblik på at sikre en bedre og mere ligeværdig behandling af socialt udsatte, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. I den forbindelse er der ansat 2 socialsygeplejersker Der igangsættes løbende flere It- understøttende initiativer. De har blandt andet fokus på at kunne håndtere det høje patient-flow i afdelingen Side 7 af 10

8 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Læringsmiljø: Fælles AKUT Afdelingen ønsker at tilbyde et dynamisk og innovativt læringsmiljø. Det er vores mål at uddannelse integreres med klinisk praksis og forskning, så patienten modtager og oplever dygtighed, sikkerhed og sammenhæng i patientforløbet, og at du som studerende modtager og oplever gode og veltilrettelagte lærings- og uddannelsesforløb (4). Derfor stiller pædagogisk kompetente og engagerede kliniske vejledere og velkvalificeret personale deres faglige ekspertise til rådighed hver dag. I kontakten med patienterne vil du møde mange forskellige mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Du har mulighed for at følge patienten gennem behandlingssystemet eksempelvis fra Skadestuen eller traumecenter til akutafsnit, radiologisk afsnit, operation, ambulatorium, specialeafsnit og måske til eget hjem. Tilrettelæggelse af den kliniske undervisning Den kliniske vejleder er din faglige sparringspartner, rollemodel og bedømmer. Den kliniske vejleder planlægger og koordinerer uddannelsesforløbet i samarbejde med dig (5). Den kliniske undervisning foregår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb. De patientforløb, du deltager i, vil i størst muligt omfang være udvalgt ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for Modul 11 og din individuelle kliniske studieplan. Udover den kliniske vejleder vil du også blive fulgt og vejledt af daglige vejledere, som er forskellige navngivne sygeplejersker. I forløbet vil du møde afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som står til rådighed som ressourceperson for dig og din vejleder i forhold til uddannelsesmæssige spørgsmål. Vejlednings- og evalueringsaktiviteter m.v. Introduktionen afvikles ved starten af dit kliniske undervisningsforløb. Ca. 14 dage før studiestart får du tilsendt et velkomstbrev med en nærmere beskrivelse af introduktionen og den første periode i afdelingen. Planlægningsmøde afvikles inden for de første 14 dage af modulet. Her vil den kliniske vejleder sammen med dig planlægge din kliniske undervisningsperiode med udgangspunkt i dit oplæg til din individuelle kliniske studieplan (IKS). Ugentlige refleksionskonferencer, vejlednings- og evalueringssamtaler afvikles individuelt eller i mono- og tværfaglige grupper. Den kliniske vejleder planlægger og afholder ugentlige konferencer eller samtaler i samarbejde med afsnittets uddannelsessøgende. Indholdet kan være refleksion, undervisning, planlægning, feedback og evaluering. Du er altid velkommen til at bede din kliniske vejleder om en individuel samtale ved behov. Afsluttende evalueringssamtale afholdes efter den interne kliniske prøve. Indholdet i samtalen er en dialog om dit opnåede kompetenceniveau samt din evaluering af det kliniske undervisningstilbud. Fastlagt og planlagt studieaktivitet Du skal gennemføre en fastlagt studieaktivitet i den kliniske undervisningsperiode, som du vil blive præsenteret for i forbindelse med introduktionen. Side 8 af 10

9 Du skal gennemføre en planlagt studieaktivitet, der afholdes i form af et seminar. Den tilknyttede underviser fra sygeplejeuddannelsen, øvrige studerende fra Fælles AKUT Afdelingen, Klinisk vejleder og eventuelt den uddannelsesansvarlig sygeplejerske deltager i seminaret. Forventninger til den studerende Vi forventer, at du tager ansvar for egen læring blandt andet ved, at du: Åbent fremlægger dine forudsætninger, studieerfaringer, vejledningsønsker og behov Forbereder dig Viser studieaktivitet ved at opsøge læringsmuligheder, møder velforberedt og evaluerer egen læring Øver dig i de beskrevne sygeplejefaglige opgaver Udfylder, printer og gemmer din evaluering af det kliniske uddannelsestilbud, før den interne kliniske prøve samt drøfter denne med klinisk vejleder, før du sender skemaet elektronisk til sygeplejerskeuddannelsen at Møder som aftalt og er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt du tager Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere i Fælles AKUT Afdelingen har alle flere års erfaring som sygeplejerske og klinisk vejleder. De kliniske vejledere har alle gennemført diplommodulet i klinisk vejledning. De fleste har yderligere hele eller dele af Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse og/eller hele eller dele af uddannelsen til akutsygeplejerske. Flere af de daglige vejledere har gennemført kursus for daglig vejledere. Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten fremsendes sammen med velkomstbrev før studiestart. Litteraturen vil overvejende være tilgængelig i akutafsnittene i form af masterkopi eller bøger, som kan benyttes. Pensum består af sider. Der indgår desuden et selvvalgt pensum på sider, som du dokumenterer i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve med henblik på godkendelse af klinisk vejleder. Pensum inddrages i den daglige vejledning, i forbindelse med refleksion og i fastlagt klinisk studieaktivitet samt til eksamen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal du være studieaktiv. Det indebærer at du: Deltager aktivt i de sygeplejeopgaver, der er beskrevet ovenfor Udarbejder en individuel klinisk studieplan (IKS) og løbende anvender og ajourfører denne og andre elementer i eportfolio Afvikler den fastlagte studieaktivitet Side 9 af 10

10 Afvikler den planlagte studieaktivitet (seminar) som beskrevet i bilag 2 i modulbeskrivelse for Modul 11, Sygeplejeuddannelsen i VIA (6) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio Kilder 1. Styrket Akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. København: Sundhedsstyrelsen, Akutplan Region Midtjylland. Oktober Danske Regioner: Notat - et sammenhængende akutsystem, Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesrådet Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje. Somatiske og psykiatriske hospitaler og socialpsykiatri. Rådet for Klinisk Undervisning for Det Regionale Sygeplejefaglige Råd Modulbeskrivelse for Modul 11, Sygeplejeuddannelsen VIA Udarbejdet af: Kliniske Vejledere i Fælles AKUT Afdelingen: Rikke Sofie Lund Stougaard Nielsen, Katrine Riis Hansen, Lena Rai Andresen, Trine Kvist Hoffmann, Ane Cathrine Bendix Madsen, Anne Koch og Uddannelsesansvarlig Sygeplejerske Lene Røge Aagaard Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Pia Stie-Svendsen. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, juni 2014 Side 10 af 10