Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom"

Transkript

1 Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina Beyer 1

2 Baggrund Denne pjece er en kort præsentation af de centrale resultater fra en større rapport, der er udarbejdet med det formål at beskrive den foreliggende evidens vedrørende effekten og måling af effekten af fysisk træning til mennesker med type 2-diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjerte-kar-sygdom. Initiativet til dette arbejde er udgået fra Kronikerprogrammet i Region Hovedstaden. I forløbsprogrammerne for kronisk syge i Region Hovedstaden indgår fysisk træning som et centralt delelement i rehabiliteringsforløbet. Rapporten har to formål. Det ene knytter sig til udviklingen af en tværsektoriel rehabiliteringsdatabase i regionen. Planen er, at data vedrørende kvaliteten af rehabiliteringsindsatserne for borgere med kronisk sygdom skal registreres i databasen. I den forbindelse er det et krav, at indikatorerne i den kliniske kvalitetsdatabase defineres og dokumenteres i forhold til den foreliggende videnskabelige evidens på området. Dokumentationen for fysisk træning samt for relevante målemetoder findes beskrevet i rapporten (www.regionh.dk/rehabilitering). Derudover er det et ønske, at rapporten skal medvirke til at reducere den store variation i træningstilbuddene, der tilbydes borgerne på tværs af kommuner og hospitaler. Rapportens målgrupper er primært fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med rehabilitering af mennesker med kroniske sygdomme i region og kommune. Hensigten med dette resumé er at give en kort sammenfatning, så planlæggere har mulighed for at danne sig et hurtigt overblik over rapportens anbefalinger. Fotos: Anders Helmer Design: RegionHDesign Rapporten omhandler alene evidens og anbefalinger vedr. fysisk træning. Den beskriver således ikke medicinsk behandling, diætvejledning, patientuddannelse, rygestopvejledning og sundhedspædagogiske tiltag med henblik på at fremme adfærdsændringer og fastholde en hensigtsmæssig adfærd. Nina Beyer Seniorforsker Anne Frølich Forskningsleder, overlæge 2

3 Sammenfatning I Region Hovedstaden var der i 2009 ifølge oplysninger via registerdata borgere med type 1- og type 2-diabetes, borgere med KOL og borgere med hjerte-kar-sygdom 1. For alle sygdommene gælder det, at de oftest forekommer hos ældre personer, at der en betydelig grad af komorbiditet (to eller flere sygdomme på samme tid), og at de er forbundet med funktionstab og øget dødelighed. Det er veldokumenteret, at personer med kroniske sygdomme generelt er mindre fysisk aktive, har dårligere kondition og lavere muskelstyrke end raske personer. For alle tre sygdomme gælder det, at fysisk aktivitet og træning har en positiv effekt på funktionsevnen og dermed også for livskvaliteten. Fysisk træning er en vigtig komponent i rehabiliteringen, der ud over træning omfatter medicinsk behandling, diætvejledning, patientuddannelse, rygestopvejledning og sundhedspædagogiske tiltag med henblik på at fremme adfærdsændringer og fastholde en hensigtsmæssig adfærd. Det skal pointeres, at den træning, der beskrives i rapporten er en målrettet superviseret træning som led i en rehabilitering. Den superviserede træning ligger ud over og kan ikke erstatte den generelle anbefaling om fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen 1, som gælder for alle voksne inklusive patienter med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom. Superviseret træning af borgere med type 2-diabetes Der er solid evidens for, at konditionstræning, styrketræning eller en kombination af disse har en positiv effekt på blodsukkerkontrol. Derudover kan træning have en positiv effekt på blodtryk, kolesteroler og kropssammensætning. Derfor er fysisk træning en væsentlig komponent i behandlingen af type 2-diabetes. Tabel 1 viser de evidensbaserede anbefalinger i forhold til konditionstræning, styrketræning og lavintensitetstræning (dvs. træning med en intensitet, hvor stofskifte forbedres, men hvor muskelstyrke og kondition ikke nødvendigvis forøges) til borgere med type 2-diabetes. Som det fremgår af tabellen anbefales det, at intensiteten er moderat til høj, og at træningen foregår tre gange ugentligt. 1 Kroniske sygdomme - forekomst af kroniske sygdomme og forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden, Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen,

4 Man kan fint kombinere konditionstræning (aerob træning) og styrketræning. I så tilfælde skal man anvende træningsintensiteter, som anbefalet indenfor hver af træningsformerne. Træningen bør udføres tre gange per uge i 12 uger. Tabel 1. Træningsanbefalinger ved type 2-diabetes Anbefalinger Frekvens 3 gange per uge i mindst 12 uger Konditionstræning Varighed 20 minutter* Intensitet Moderat til høj Frekvens 3 gange per uge i mindst 12 uger Styrketræning Belastning Moderat til høj Type Øvelser for mindst fem store muskelgrupper Serier 3 sæt Frekvens 3 gange per uge i 12 uger Lavintensitetstræning Varighed 45 minutter Intensitet Til snakkegrænsen (så man er lettere forpustet) * Ud over konditionstræningen skal der beregnes tid til opvarmning m.m., så træningssessionen vil have en varighed på minutter. Superviseret træning af borgere med KOL Det er dokumenteret, at træningen kan forbedre det centrale og perifere kredsløb, øge muskelstyrke, forbedre livskvaliteten, reducere indlæggelsesdage og muligvis reducere mortaliteten hos patienter med KOL. Sekundært kan træning reducere risikoen for udvikling af metaboliske og kardiovaskulære sygdomme. Tabel 2 viser de evidensbaserede anbefalinger i forhold til konditionstræning, styrketræning og lavintensitetstræning til borgere med KOL. Det anbefales, på et temmelig spinkelt grundlag, at træningsperioden skal være 6-12 uger, men der er samtidig internationalt enighed om, at jo længere træningsperiode, desto større træningseffekt. 4

5 Tabel 2. Træningsanbefalinger ved KOL Konditionstræning Styrketræning Lavintensitetstræning** Anbefalinger Frekvens Varighed Intensitet Frekvens Belastning Serie Frekvens Varighed Intensitet 3 gange per uge i 6-12 uger minutter* Moderat til høj 2-3 gange per uge i 6-12 uger Moderat til høj 2-5 sæt Mindst 3 gange per uge minutter Let til moderat * Varigheden afhænger af sygdommens sværhedsgrad. Ud over konditionstræningen skal der beregnes tid til opvarmning m.m., så træningssessionen vil have en varighed på minutter. **OBS! Der er ingen evidens for denne type træning som eneste træningsintervention. I perioder med akut forværring af sygdommen anbefales det at reducere intensiteten i træning, men ikke at holde pause. Tværtimod anbefales det at træne dagligt under en indlæggelse og at følge ovenstående træningsanbefalinger efter udskrivelse. Superviseret træning af borgere med hjertesygdom De hyppigste hjertesygdomme af relevans for træning er iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller hjerteinsufficiens. Mere end 50 års forskning dokumenterer, at træning kan udsætte eller delvist kan modvirke følgerne af hjertesygdom. Derfor er fysisk træning en væsentlig komponent i behandlingen af hjertesygdom. Ikke alle hjertepatienter skal træne på samme måde, hvilket skyldes, at de har forskellig risiko for kardiovaskulære komplikationer (bl.a. hjertearytmi og myokardieinfarkt) under og efter træning. Derfor er der forskellige træningsanbefalinger til patienter med iskæmisk hjertesygdom (åreforkalkning, dvs. aflejring af kolesterol i karvæggen) henholdsvis hjertesvigt (hjertets evne til at pumpe blodet rundt er svækket). 5

6 Iskæmisk hjertesygdom Den gavnlige effekt af træning og træningsbaseret hjerterehabilitering på kondition, hjerte- og skeletmuskelfunktion, livskvalitet, depressive symptomer og psykosocialt stress er veldokumenteret. Tabel 3 viser de evidensbaserede anbefalinger i forhold til aerob træning (konditionstræning), styrketræning og lavintensitetstræning til borgere med iskæmisk hjertesygdom. Tabel 3. Træning ved iskæmisk hjertesygdom Anbefalinger Frekvens 2-3 gange per uge i 12 uger Konditionstræning Varighed 30 minutter* Intensitet Lav til høj** Frekvens 2-3 gange per uge i 12 uger Serier 2-5 sæt Styrketræning Dynamiske øvelser for mindst 5 store muskelgrupper Type Belastning Moderat til høj Lavintensitetstræning Funktionelle øvelser som fx gang på trappe og hjerteruter kan anvendes, såfremt øvelserne medfører belastning af kredsløbet. Gang på trapper og hjerteruter kan anvendes, såfremt øvelserne medfører belastning af kredsløbet * Ud over konditionstræningen skal der beregnes tid til opvarmning m.m., så træningssessionen vil have en varighed på op til 60 minutter. ** Høj træningsintensitet hos patienter, der er fuldt udredt, velmedicineret og ikke har andre risikofaktorer. I lighed med resultaterne hos raske personer, er der evidens for en positiv sammenhæng mellem træningsintensitet og -frekvens og forbedring af arbejdskapacitet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. Generelt anbefales det at kombinere konditionstræning og styrketræning og anvende de samme træningsintensiteter, som anbefales til hver af træningsformerne. Alle træningssessioner skal da indeholde både styrketræning og konditionstræning, og bør udføres tre gange per uge. 6

7 Hjertesvigt Der er stærk evidens for den gavnlige effekt af fysisk aktivitet til patienter med hjertesvigt. Individuelt tilpasset moderat fysisk aktivitet har vist sig at være sikker og øger kondition, livskvalitet og muligvis også levetiden. Tabel 4. Træning ved hjertesvigt Anbefalinger Frekvens 2-3 gange per uge i 12 uger Konditionstræning Varighed 30 minutter* Intensitet Lav til moderat Frekvens 2-3 gange pr uge i 6-12 uger Styrketræning Belastning Lav til moderat Serie 2-5 sæt Type Dynamiske øvelser for mindst 5 store muskelgrupper Lavintensitetstræning Funktionelle øvelser som fx gang på trappe og hjerteruter kan anvendes, såfremt øvelserne medfører belastning af kredsløbet. * Ud over konditionstræningen skal der beregnes tid til opvarmning m.m., så træningssessionen vil have en varighed på op til 60 minutter. Træning med lav intensitet kan forbedre kondition, men har ikke effekt på blodtryk og hjertets pumpefunktion, hvorfor træning med lav intensitet kun anbefales til højrisiko patienter og patienter, der har udtalte symptomer og begrænsninger ved fysisk aktivitet. Der er på nuværende tidspunkt ikke et evidensgrundlag for at anbefale træning til patienter, der har symptomer i hvile og forværring af symptomer ved enhver form for fysisk aktivitet. 7

8 Sikkerhedsforanstaltninger I forhold til alle tre lidelser er det vigtigt at være opmærksom på forhold, der betyder, at træningen bør modificeres eller stoppes. For en gennemgang af kontraindikationer og særlige forholdsregler henvises til rapporten, som denne pjece er et resumé af. Der bør på alle institutioner (hospital/ kommune) foreligge skriftlige sikkerhedsprocedurer for akutte og subakutte, utilsigtede hændelser i forbindelse med træning. Procedurerne skal kunne gennemføres af alt tilstedeværende fagpersonel. I forhold til patienter med hjertesygdom bør der være en hjertestarter i, eller i nær tilslutning til, træningslokalet, og personalet skal være uddannet i brugen af den. I træningslokalet skal der være mulighed for at tilkalde hjælp (læge eller ambulance) via telefon eller en alarmknap/klokke. Der skal altid være to personer (ansatte) tilstede, når patienter med hjertesygdom testes og trænes. Disse personer skal have gennemført hjertestopkursus. Træningsfrekvens I langt de fleste studier, der ligger til grund for evidensen, har træningen været tre gange ugentlig. Dette er næppe tilfældigt, da træningseffekten udebliver, hvis der går for lang tid mellem træningssessionerne. Enkelte undersøgelser har fundet positive effekter ved træning to gange om ugen, men det kræver, at patienterne deltager i alle træningssessioner. Træning én gang om ugen har ringe eller ingen effekt. Mange patienter, måske de fleste, har dage, hvor de af en eller anden grund er forhindret i at deltage i træningen. Hvis træningen kun foregår to gange ugentlig, vil der være stor risiko for, at træningsdosis bliver for lav, og at effekten udebliver. Derfor er anbefalingen træning tre gange om ugen. 8

9 Holdstørrelse Det optimale antal holddeltagere for alle tre sygdomsgrupper er 6-8 med én træner. Da træningsindhold og intensitet fastsættes ud fra en vurdering af den enkelte patients diagnose og aktuelle symptomer, er det afgørende for såvel kvalitet som sikkerhed i træningen, at holdstørrelsen giver mulighed for at have opmærksomhed på alle deltagere under træningssessionen. 'Blandede hold' Selv om det er optimalt at træne patienter på diagnosespecifikke hold, kan det lade sig gøre at gennemføre træning med hold, hvor deltagerne har forskellige diagnoser. En del af patienterne har desuden komorbiditet, fx både type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom, både KOL og hjerte-kar-sygdom eller alle tre sygdomme samtidig. Gennemgang af de evidensbaserede anbefalinger viser, at træningsintensitet, -varighed, -frekvens og træningsformer er relativt sammenfaldende på tværs af diagnoserne. Derfor er der muligheder for at sammensætte træningshold med patienter, der har forskellige diagnoser, når logistik og andre praktiske hensyn ikke muliggør diagnose-specifikke træningshold. Det kræver dog, at man nøje retter sig efter de forholdsregler og kontraindikationer, der gælder for hver enkelt sygdomsgruppe. Sammensætningen af patienter på blandede træningshold bør tage udgangspunkt i følgende: Sværhedsgrad af sygdom, symptomer, arbejds- og funktionel kapacitet samt grad af komorbiditet. Stratificering må ligeledes bero på oparbejdet empiriske erfaringer for holdsammensætning, herunder blandede hold med patienter, der har diagnoser, som ikke er indbefattet i rapporten. Eksempler på sammensætning af 'blandede hold' 1. Patienter med KOL og hjertesvigt er ofte kendetegnet ved lav arbejds- og funktionel kapacitet samt hvile- og arbejdsdyspnø. 2. Patienter med stabil iskæmisk sygdom og patienter med type 2-diabetes synes oplagte at træne sammen, da en væsentlig andel har begge diagnoser. 3. Patienter med begrænsede dyspnø-gener kan træne på hold med patienter med iskæmisk hjertesygdom og type 2-diabetes. 9

10 Træningsudstyr Der er ikke specifikke krav til træningsudstyr i forhold til at gennemføre de beskrevne træningsanbefalinger. Fordelen ved at anvende træningsmaskiner er dog, at man meget præcist kan bestemme og monitorere træningsintensitet og -belastning. Videre er risikoen for skader i forbindelse med forkerte bevægelser under høj intensitet mindre i træningsmaskiner, da bevægelserne er styret i bestemte bevægemønstre. Det anbefales, at der i træningslokalet som minimum bør der forefindes en ergometercykel, en benpres, en træningsmaskine til armene, løse håndvægte, vægtveste, træningselastikker samt gulvmåtter. I forhold til konditionstræning bør træningsudstyret kunne vise arbejdsbelastning og gerne puls. Endelig: jo større udvalg af udstyr, jo flere muligheder er der for valg af øvelser samt for at tage særlige individuelle hensyn. Generiske test til evaluering af træningseffekt Det er en kendsgerning, at kvaliteten og validiteten af testresultater er større, hvis testerne har stor rutine i at udføre testene. Hovedparten af patienter med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom tilhører gruppen af ældre, der har øget risiko for funktionstab og en del patienter lider af to eller flere af sygdommene. Derfor anbefales det at anvende de samme generelle test på tværs af alle tre sygdomsområder. Tabel 5. Generiske test til evaluering af træningseffekt Til vurdering af Muskelstyrke i benene Udholdenhed Kondition 30-sek. rejsesætte-sig test 6-minutter gangtest Et-punkts test på cykel (også kaldet Åstrand test) Anbefaling til objektiv standardiseret funktionstest Testen angiver, hvor mange gange en person kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Testen angiver, hvor mange meter en person kan tilbagelægge på 6 minutter. Konditallet estimeres på baggrund af en 6 minutter lang submaksimal test. 10

11 De steder hvor man har gode lokale erfaringer med at anvende shuttlewalk-testen til patienter med KOL, kan denne test anvendes på lige fod med 6-minutter gangtest. Guldstandard-test til måling af kondition er en symptomlimiteret maksimal iltoptagelsestest med samtidig overvågning af EKG og blodtryk. Denne iltoptagelsestest er ved at være standard på de kardiologiske afdelinger i Region Hovedstaden. I de kommunale centre har man på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at gennemføre symptomlimiteret maksimal iltoptagelsestest, og her anbefales man indtil videre at udføre et-punkts test på cykel (Åstrand test), selvom testen er behæftet med et ikke helt ubetydeligt fejlskøn. Valide testresultater Flere forhold har betydning for validiteten af testresultaterne. Præstationer varierer fra dag til dag hos de fleste, og hos patienter er der ofte større dagsvariation end hos raske. Forskellige testere bedømmer og fortolker ofte resultater forskelligt, hvis testproceduren ikke er standardiseret. Manglende standardisering kan fx medføre, at usikkerheden på testresultaterne er så store, at man ikke er i stand til at dokumentere klinisk relevante ændringer (herunder fremgange), hvilket er uhensigtsmæssigt, når data skal rapporteres. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at personer, der udfører testen, gør det på samme måde, og at der er konsensus om tolkningen af resultaterne. 11

12 RegionH Design april Region Hovedstaden Koncern Plan Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Telefon:

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Forskningsprojekt deltagerinformation:

Forskningsprojekt deltagerinformation: Forskningsprojekt deltagerinformation: Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Hvordan påvirkes balance, koordination, muskelstyrke og kondition hos kvinder, der oplever

Læs mere

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina Beyer Rapportens

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Test. anvendelse. 2. udgave, Munksgaard, København 2012.

Test. anvendelse. 2. udgave, Munksgaard, København 2012. Test Når man tester patienter, er det afgørende at følge den tilhørende manual for den standardiserede test 1. Det overrasker de fleste, hvor forskellige resultater man kan opnå, hvis man ikke følger en

Læs mere

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom

Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom Telefon: 4322 2222 KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2006 Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom - en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland Strategisk sundhedsledelsesforum Regionshuset Viborg Regionalt sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Igangsætning af kronikerprogrammer

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Kolding Triathlon Klub

Kolding Triathlon Klub Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen Statens Institut for Folkesundhed 9. Maj 2005 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen 11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer

Læs mere

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Fordybelsesopgave inden modul 2

Fordybelsesopgave inden modul 2 Fordybelsesopgave inden modul 2 Navn, arbejdssted, email-adresse: Louise Cloos Toftdal, Region Sjælland, Sygehus Syd (Nyk. F. Sygehus), alt@regionsjaelland.dk Fokusområde: Udarbejde standardiseret undervisningsmateriale

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

FYS. efter operation i lænderyggen

FYS. efter operation i lænderyggen Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed. Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn: Formålsbeskrivelse Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med knæpatienter

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Albertslund KOL Forening

Albertslund KOL Forening Albertslund KOL Forening Til Velfærdsudvalget. Albertslund 11.4.16 I de sidste 4 år har Kol foreningen modtaget 18 midler til blandt andet dækning af honorar til fysioterapeuter. Dette har gjort, at vi

Læs mere