Kravspecifikation for private daginstitutioner 0-6 år

Transkript

1 Januar 2007 Kravspecifikation for private daginstitutioner 0-6 år Rådhustorvet 2, 3520 Farum, Telefon Internet:

2 KRAVSPECIFIKATION FOR PRIVATE DAGINSTITUTIONER FOR 0-6 ÅRIGE 2 BAGGRUND 2 LOVGRUNDLAG 3 TILSKUD TIL BØRN BOSIDDENDE I 3 STØTTE TIL BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 3 DOKUMENTATION 4 KONKRETE KRAV 4 RAMMER OG PÆDAGOGISK INDHOLD 4 ØKONOMISK HÆDERLIGHED 5 TILSIDESÆTTELSE AF KRAV 5 POLITIKKER OG RETNINGSLINIER PÅ OMRÅDET 6 VÆRDIGRUNDLAG 6 KRAV OG RAMMER 10 PERSONALE 10 LUKKEDAGE 11 OPTAGELSESREGLER 11 TILSKUD 11 FORÆLDREBETALING 12 ÆNDRINGER I GODKENDELSESGRUNDLAG 12 1

3 Kravspecifikation for private daginstitutioner for 0-6 årige Baggrund Denne kravspecifikation er udarbejdet på baggrund af Lov om Social Service (L25 private leverandører af dagtilbud pengene følger barnet) vedtaget i Folketinget den med ikrafttræden den Loven giver private leverandører mulighed for at oprette og drive dagtilbud. Byrådet skal godkende eller forkaste ansøgningen med baggrund i de krav, kommunen stiller til allerede etablerede dagtilbud. Kravspecifikationen indeholder de krav Furesø Kommune i forvejen stiller til egne dagtilbud, og går, som loven understreger, ikke videre end det. Kravspecifikationen indeholder: Lovgrundlag og kommunes krav til leverandøren. Præcisering af de lovfastsatte og kommunalt fastsatte krav en privat leverandør skal overholde Furesø Kommunes politikker og retningslinier på området Krav og rammer for drift af dagtilbud i Furesø Kommune Et privat dagtilbud er ligesom alle øvrige dagtilbud under Lov om Social Service, underlagt det kommunale pædagogiske tilsyn. Det medfører, at Børneområdet på vegne af Byrådet, skal gennemføre pædagogisk tilsyn på private institutioner. 2

4 Lovgrundlag Tilskud til børn bosiddende i Furesø Kommune Furesø Kommune er forpligtet til at yde tilskud til dagtilbudspladser for børn, hvis de i alderen 6 måneder til skolestart, er berettiget til en plads i et kommunalt dagtilbud, er bosiddende i kommunen, samt hvis ordningen er oprettet i henhold til Lov om Social Service 11 omhandlende private institutioner. Tilskuddet, som afregnes månedligt med den private leverandør, omfatter: Driftstilskud udgør de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagogudgifter) i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Bygningstilskud tilskuddet ydes til dækning af husleje og er fastsat på baggrund af en landsdækkende undersøgelse af, hvor stort et beløb kommunerne yder til husleje til selvejende daginstitutioner. Administrationsbidrag bidraget ydes til dækning af administrative opgaver pr. barn medmindre privatinstitutionen ikke ønsker at varetage administrationen, men i stedet indgår aftale med kommunen om varetagelsen. Administrationen indebærer følgende opgaver: løn, bogføring, budget og regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Støtte til børn med særlige behov Furesø Kommune er forpligtet til at yde særlig støtte til børn med særlige behov, uanset at barnet er optaget i et privat dagtilbud. Det er således Furesø Kommune, der træffer beslutning om behovet for støtte til børn bosat i kommunen, og det er kommunen, der betaler eventuelle udgifter til støttepædagog mv. Denne bestemmelse er også gældende for godkendte privatinstitutioner. For børn med bopæl i andre kommuner, der benytter et privat dagtilbud beliggende i Furesø Kommune, er det bopælskommunen, der træffer afgørelse om eventuel behov for særlig støtte og finansierer udgifterne hertil. Støtte i Furesø Kommune sker dels ved understøttelse af det enkelte barn og dels ved understøttelse af den almen pædagogiske praksis ved konsultativ bistand. Lukning af de private institution Lovgivningen om private leverandører fritager ikke Furesø Kommune fra den generelle forpligtelse til at etablere det nødvendige antal pladser, således som det fremgår af Lov om Social Service 7. Dette gælder også, hvis en privat leverandør skulle vælge at lukke det etablerede dagtilbud. I så fald vil kommunen skulle tilbyde børnene plads andre steder i de kommunale tilbud. 3

5 Dokumentation Alle private leverandører, der ønsker at etablere og drive dagtilbud efter 11a i Furesø Kommune, er i deres ansøgning forpligtet til skriftligt at dokumentere, hvordan de vil efterleve de krav og forventninger, der fremgår af den samlede kravspecifikation, det vil sige formaliadelen, den bløde del og den hårde del. Private leverandører der ønsker at oprette og drive dagtilbud i Furesø Kommune, er overordnet set forpligtet til at overholde og efterleve følgende: Den til enhver tid gældende lovgivning på området, herunder: Lov om Social Service Folkeskolelovens bestemmelser om sprogstimulering Lov om forebyggende sundhedsforanstaltninger Forvaltningsloven og offentlighedsloven, for så vidt det alene angår borgerrelaterede situationer Byggelovgivningen Planlovens bestemmelser vedrørende placering af daginstitutioner Beredskabsloven Arbejdsmiljøloven Den til enhver tid gældende kommunale kravspecifikation De fysiske rammer i dagtilbud med tilhørende legepladser i Furesø Kommune skal være godkendt af bygningsmyndighederne til formålet. Konkrete krav Rammer og pædagogisk indhold Private leverandører, der ønsker at oprette og drive dagtilbud i Furesø Kommune, er desuden forpligtet til at overholde og efterleve de til enhver tid gældende Kommunalbestyrelsesbeslutninger og kommunale politikker. Der henvises til Furesø Kommunes hjemmeside Derudover skal private dagtilbud: Udarbejde virksomhedsredegørelse/plan for dagtilbuddets virke. Udarbejde pædagogisk læreplan. Udarbejde styrelsesvedtægt for dagtilbuddets virke. Sikre forældre til børn i private dagtilbud samme inddragelse og medbestemmelse som i kommunale dagtilbud. Det løbende pædagogiske tilsyn skal foregå frit og uhindret. Indhente straffe-/børneattester på ansatte og frivillige, som medvirker i det daglige arbejde med børnene Sikre, at der tales dansk i institutionen. 4

6 Kontakte kommunen i forhold til optagelse af børn med særlige behov. Det private dagtilbud skal i henhold til loven tage kontakt til Furesø Kommune, hvis det optager/har et barn indskrevet med særlige behov, således at Furesø Kommune kan vurdere behovet for særlige støtteforanstaltninger, herunder om det er hensigtsmæssigt, at barnet er optaget i det private dagtilbud. Udarbejde og administrere synlige og gennemskuelige optagelsesregler, der: Er i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, såsom lighedsgrundsætningen, diskriminationsforbud og lignende Afspejler menneskesynet i gældende politikker på området Ikke udelukker visse grupper fra optagelse i institutionen Er tilgængelig for børn med handicap Økonomisk hæderlighed Private leverandører, der ønsker at oprette og drive dagtilbud i Furesø Kommune, skal være kvalificerede leverandører, det vil sige de skal: Udvise økonomisk hæderlighed, det vil sige være økonomisk troværdig samarbejdspartner, der overholder sine forpligtelser i forhold til: At stille den nødvendige garantikapital på anfordringsvilkår, der svarer til udgifterne ved 3 måneders drift til det børnetal, der fremgår af ansøgningen At stille depositum på kr. ved fremsendelse af ansøgning (depositum tilbagebetales, når kommunen har truffet afgørelse om ansøgningen) At sikre sammenhæng mellem indtægter og udgifter At opfylde sine forpligtelser i forhold til betaling af skatter, sociale ydelser mv. og er hæderlige i deres erhvervsudøvelse At anvende tilskud til det, de er bevilget til Den private leverandør skal endvidere tegne de nødvendige forsikringer for privatinstitutionen. Underretningspligt Furesø Kommune gør opmærksom på, at ansatte i et privat tilbud er omfattet af reglerne om underretning til de sociale myndigheder. Tilsidesættelse af krav Hvis Furesø Kommune får oplysninger om, eller via tilsyn bliver bekendt med, at en privat leverandør tilsidesætter de krav og forpligtelser, kravspecifikationen indeholder, kan det medføre, at tilskuddet bortfalder. Dette sker med kort eller intet varsel, hvis Byrådet skønner, at kravspecifikationens kriterier misligholdes. Klage over fastsættelse af kommunens godkendelseskriterier kan, afhængig af klagens art, påklages til Byrådet eller Konkurrencestyrelsen. 5

7 Kommunens afgørelse om godkendelse af en privat leverandør, som efter leverandørens opfattelse er ulovlig, kan indbringes for det kommunale tilsyn. Der er ingen klageadgang for forældre i forbindelse med optagelse, flytning mv., hvilket er samme betingelser for forældre til børn i kommunale tilbud. Politikker og retningslinier på området Det fremgår af loven, at private leverandører er omfattet af formålsbestemmelsen for dagtilbud, herunder udarbejdelse af en pædagogisk læreplan. Det præciseres, at formålsbestemmelsen er udvidet med et pkt. 6 med ordlyden medvirke til og understøtte børns demokratiforståelse, integration i og samhørighed med det danske samfund. Den private leverandør skal endvidere sikre overholdelse af folkeskolelovens bestemmelser om sprogstimulering. Furesø Kommune stiller derudover krav om, at private leverandører, der ønsker at etablere og drive dagtilbud, skriftlig dokumenterer, hvordan man i institutionens pædagogiske praksis vil leve op til politikkerne på området samt nedenstående værdigrundlag, som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde i institutionen. Værdigrundlag Daginstitutionen som mødested Daginstitutionen er et af barnets første møder med det sociale liv uden for familiens rammer. Det er også en af de første arenaer, hvor barnet og familien indgår i et større, forpligtende fællesskab. Det er de professionelle - de ansatte - der skaber rammerne for etablering af dette fællesskab. Udfyldelsen af disse rammer, så de bliver trygge og udviklende, er et fælles ansvar for de ansatte og forældrene. I daginstitutionen indgår børn og forældre i et socialt fællesskab med andre, som de måske ellers aldrig ville have mødt. Det stiller krav om respekt for den forskellighed, der skal reflektere det omgivende samfund. Daginstitutionen er et kultur-mødested. Børnene bringer sin egen kultur med hjemmefra og de møder andre kulturer. I forhold til integration har daginstitutionen en særlig opgave med at etablere og vedligeholde en inkluderende praksis, hvor såvel børn som voksne kan se sig selv som en del af helheden. Daginstitutionen kan ses som et væksthus for udvikling af venskaber børnene imellem, hvilket er et af de allervigtigste hensyn at tage i planlægningen af hverdagen. For forældrene er daginstitutionen et oplagt sted at etablere netværk. Det kan understøttes af de ansatte med en åben og imødekommende kultur med traditioner og fælles aktiviteter. 6

8 Det er derfor vigtigt at: der er en imødekommende, anerkendende og respektfuld kultur de voksne praktiserer tydelige værdier og sociale spilleregler de voksne medvirker til skabelse af netværk, så ingen føler sig udenfor have arrangementer og traditioner, der styrker sammenhold og fælles identitet forældrene føler engagement og tager medansvar for barnets liv i daginstitutionen Barnesyn Barndommen er kendetegnet af leg. Når børn leger, gør de det, fordi det er sjovt. Børn leger ikke for at lære, men børn lærer, når de leger. De lærer blandt andet at dele og forhandle. Børnene udvikler deres alsidige personlige kompetencer, når de leger. Legen er vigtig for barnets udvikling. Børn er født som kompetente og sociale væsener. Børn er villige til at indgå i et samspil med omverdenen på det niveau, de alders- og udviklingsmæssigt er på. At se børn som kompetente kræver kompetente voksne, der uddannelsesmæssigt og på engageret vis kan understøtte og udfordre børnene i deres udvikling. Det kræver nærværende og empatiske voksne, der anerkender børnene som aktive deltagere og medskabere i eget og det fælles liv. Det er vigtigt, at barnet opfatter sig selv som en værdifuld person, der har en positiv betydning for fællesskabet. Anerkendelse af barnet betyder, at de voksne forstår og respekterer, at barnet har sit eget perspektiv, at barnet har sine gode grunde til at mene og have det, som det har det. Det er en vigtig pædagogisk opgave at formidle det anerkendende menneskesyn til børnene som en væsentlig og naturlig del af deres hverdag. Barnet udvikler sig i relationer med andre børn og voksne. Udvikling er en proces, og derfor har det enkelte barn, ligesom gruppen af børn, brug for tid - tid til at blive færdig, tid til fordybelse, tid til at være sammen, tid til gentagelser og tid til at lege uforstyrret uden unødige afbrydelser. Det er de voksnes ansvar at dække barnets basale behov under hensyntagen til barnets mulighed for at udvikle sin selvhjulpenhed. At kunne selv - at vide, at nu har jeg lært noget er en fundamental menneskelig tilfredsstillelse. Derfor er det vigtigt at: barnet er omgivet af voksne, der forstår betydningen af indlevelse og omsorg barnet er omgivet af voksne, der kan indgå i stabile kontakter barnet føler sig set og kan genkende sig selv i hverdagen miljøet omkring barnet er alsidigt og med passende udfordringer at der er balance mellem hensynet til den enkelte og til gruppen gennem bevidste valg 7

9 Fællesskab Barnet skal forstås og anerkendes som et unikt individ med sine egne og personlige forudsætninger og potentialer. Barnet møder sin omverden med selvstændigt dannede forforståelser, egne meninger og logiske sammenhænge. Med dette som baggrund forholder den voksne sig til hvert enkelt barn og tager sit pædagogiske udgangspunkt i dets styrkesider. Barnet skal ses som enkeltindivid med en særlig betydning og samtidig som en del af et fællesskab. Udvikling og dannelse inden for fællesskabets rammer er en særlig mulighed for børn, der vokser op med daginstitutionen som en del af hverdagslivet. Hvor forældre naturligt fokuserer på eget barn, er det institutionens styrke at se individet i gruppen. Det sociale fællesskab som institutionslivet danner ramme om, giver en unik mulighed for at børn kan møde, lære af og udvikle sig sammen med andre børn. Fællesskabet åbner mulighed for, at børn kan udvikle og styrke sine sociale kompetencer, kan afprøve holdninger og meninger, kan spejle sig og forfine kunsten at danne venskaber. Ved at være sammen med mange andre børn opnås yderligere muligheden for, at yngre lærer af ældre og at ældre tager ansvar og drager omsorg for yngre. I daginstitutionen skabes der mulighed og rammer for både det enkelte barns udvikling og for børnegruppens fællesskab. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og i udviklingen af fællesskabets regler. Børn og voksne indgår i fælles dialog, og der gives plads til medindflydelse og medbestemmelse for den enkelte og gruppen. Hensynet til det enkelte barn kan til tider synes at være i modstrid med hensynet til fællesskabet af børn. Den pædagogiske praksis må rette sig mod en balancering af dette forhold. Det enkelte barn skal have mulighed for at udvikle sig som den unikke person, det er. Samtidig må alle børn tilegne sig og følge fællesskabets sociale regler og normer, så de kan have indflydelse på og trives i forskellige sammenhænge. Pædagogisk set ligger udfordringen i at få afstemt de enkelte børns behov og interesser i forhold til det fælles læringsrum. Det er derfor vigtigt at: se fællesskabet som en nødvendighed for identitetsdannelsen fællesskabets normer og regler gælder for børn, forældre og personale handle ud fra at alle har betydning og alle bidrager til den fælles udvikling de fælles værdier er tydelige de voksne bevidst støtter børnene i dannelse af venskabsrelationer forældre deltager aktivt i daginstitutionens liv og udvikling 8

10 Læring og udvikling Læringssyn Læringsstil Læringskompetence m.m. er temaer, der i disse år bliver analyseret og reflekteret for at indfange og omsætte læringsbegrebet til praksis. Hvor man indtil for bare få år siden havde opfattelse af, at barnet lærte af dét, den voksne sagde, fortalte om og underviste i, er det i dag almen viden, at læringsbegrebet er mere komplekst. Barnets læring sker i et samspil mellem de individuelle forudsætninger, barnet har og det miljø barnet befinder sig i. Kompetencer udvikles eller videreudvikles, når man kan noget, man ikke kunne før. Kompetencer er nødvendige på forskellige områder fx i forhold til relationer, personlig udvikling, viden og praktiske færdigheder. Al samvær og handling giver næring til læring og udvikling. Indholdet af samværet og handlingerne er afgørende for, hvad der læres og udvikles. Denne viden er særdeles forpligtende for de voksne, der befinder sig i barnets daglige arenaer. Måden at omgås hinanden på, samværs- og tiltaleform, forholden sig til rigtigt og forkert danner fundament for barnets identitet og livssyn. Det er derfor afgørende, hvordan den voksne forholder sig til temaer af betydning for barnet, da alt giver næring til læring. Det er derfor vigtigt at: gribe børnenes videbegærlighed, læringsiver, ideer og følge deres spor børn kan lære af hinanden skabe plads til udforskning og bearbejdelse børn og voksne kan møde verden sammen, undre sig og gå på opdagelse de voksne er engagerede og optaget af at skabe læringsopmuntrende institutionsmiljøer det er de bevidste pædagogiske valg, der er styrende for daginstitutionens hverdagsliv der skabes mulighed for samarbejde på tværs af institutioner Kvalificering af den pædagogiske praksis med fokus på dokumentation og evaluering Daginstitutionen er én af dagligdagens rammer for det meningsfulde samvær mellem børn og mellem børn og voksne. Hver især bidrager de til den fælles virksomhed. For at udbyttet og fastholdelse af erfaringer, læreprocesser og viden ikke skal forblive den enkeltes ansvar, er det en fælles forpligtelse at skabe dokumentation for de indhøstede erfaringer. Man kan sige, at dokumentationens primære opgave er at kvalificere den pædagogiske praksis. Ved at udveksle faglige erfaringer bliver erfaring og indsigt gjort til et fælles anliggende. Ved at dele vurderinger med kolleger og andre, bliver det fælles faglige niveau fastlagt og udvik- 9

11 lingsmuligheder højnet. Én af vejene til en sådan kvalificering er den pædagogiske dokumentation. Dokumentation vil sige at kunne fastholde væsentlige øjeblikke i den pædagogiske proces. Når børn og voksne sammen har været på opdagelse i nye verdener, er det vigtigt, at de sammen skaber dokumentation til fastholdelse af det erfarede. Dette kan ske ved tegninger, fortællinger, billeder og meget mere, der tilsammen giver mulighed for fastholdelse af erindringen om de konkrete temaer. Når børn fx ser foto af deres egne arbejdsprocesser, skaber det genkendelse og mulighed for videreudvikling. Når voksne lytter til og skriver børns udsagn ned, giver det et uvurderligt indblik i børnenes oplevelser og tænkning. Dokumentationen har også den værdi, at andre som ikke har været deltagende i den konkrete virksomhed vil kunne få indsigt i, hvilke interessante temaer børn og voksne har været optaget af og beskæftiget med. Således får forældre mulighed for at understøtte børnenes erindring og lyst til genfortælling af dagens oplevelser. Den pædagogiske dokumentation er samtidig afgørende, når læreplaner, virksomhedsplanerer o.a. skal formuleres, formidles og evalueres. Det er derfor vigtigt at: de voksne fortløbende sikres uddannelse og kompetenceudvikling dokumentationen ses som erindringsunderstøttende for børnene børnenes perspektiv tydeliggøres i formidlingen til andre dokumentationen er et fælles anliggende for børn og voksne fælles læringspointer noteres og fællesgøres dokumentationen og evalueringen afspejler den pædagogiske refleksion dokumentationen og evalueringen både har et internt og et udadvendt sigte dokumentationen indsamles systematisk Krav og rammer Denne del af kravspecifikationen tager afsæt i det til enhver tid gældende plangrundlag for daginstitutionerne i Furesø Kommune. Der skal være sammenhæng mellem det private tilbud og det serviceniveau, som Furesø Kommune tilbyder. Personale Det forudsættes, at institutionen har et dagligt personaleberedskab, således at institutionen kan udgøre en forsvarlig ramme for børnenes hverdag, også ved ferie og sygdom blandt personalet. Minimum 55-60% af personalet skal være uddannede pædagoger, dog ansættes den bedst kvalificerede. 10

12 Lukkedage Institutionens bestyrelse kan indføre lukkedage. Muligheden for lukkedage fritager imidlertid ikke institutionen for pasningsforpligtelser i forhold for de børn, der er indmeldt i institutionen. Optagelsesregler Det private dagtilbud fastsætter selv sine optagelses- og ventelisteregler og skal følge almindelige retsgrundsætninger så som lighedsgrundsætningen, diskriminationsforbud og lignende. Institutionen kan dog oprettes med et specielt formål, hvor der gives fortrinsret til bestemte grupper af børn fx virksomhedsinstitutioner. Det private dagtilbud træffer selv afgørelse om optagelse og er forpligtet til at optage børn, hvis der er ledig kapacitet i institutionen. Furesø Kommune stiller krav om, at optagelses- og ventelistekriterier er offentlig tilgængelige, fx via dagtilbuddets hjemmeside. Optagelsesreglerne skal fremgå af institutionens vedtægt. Det private dagtilbud er forpligtet til at optage børn med handicaps eller andre særlige problemstillinger og skal samarbejde med de relevante kommunale instanser og det pædagogiske tilsyn om de nødvendige tiltag overfor disse børn. Såfremt tilbuddet ikke matcher barnets behov, kan kommunen flytte barnet til en anden institution. Hvis kommunen vurderer, at barnet ikke trives i privatinstitutionen, kan kommunen pålægge forældrene at få barnet flyttet til en anden institution. Afslag om optagelse af børn med særlige behov kan alene begrundes ud fra følgende kriterier: At de fysiske rammer ikke er eller kan tilpasses barnets behov At personalets kvalifikationer ikke matcher de faglige krav, der skal til for at sikre børn med særlige behov de nødvendige udviklingsmuligheder Den private institution skal gennem sine regler sikre samme rummelighed som i kommunens øvrige institutioner. Tilskud Byrådet fastsætter i oktober hvert år i forbindelse med vedtagelse af det kommunale budget det kommunale driftstilskud pr. barn i de forskellige dagtilbud samt forældrebetalingen. Det kommunale tilskud pr. barn med bopæl i Furesø Kommune ydes til den private institution som et månedligt tilskud svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn eksklusiv støttepædagogudgifter. Tilskuddet omfatter derudover et administrationsbidrag samt et bygningstilskud. Tilskuddet beregnes udfra institutionens konkrete åbningstid. Furesø Kommune påtager sig gerne administrationen af dagtilbuddet. Hvis et privat dagtilbud vælger at lade Furesø Kommune varetage administrationen, bortfalder muligheden for at modtage administrationstilskud automatisk. 11

13 Forældrebetaling Private dagtilbud er ikke omfattet af gældende regler om forældrebetaling. Der er således fri mulighed for at fastsætte forældrebetalingen i et privat dagtilbud. Det følger af, at forældrene træffer et oplyst valg mellem forskellige dagtilbud. Der kan ydes søskendetilskud og fripladstilskud efter regler fastsat af ministeriet. Hvis forældrene ikke betaler for opholdet i institutionen, er dette et anliggende mellem privatinstitutionen og forældrene, og må som udgangspunkt anses for forældrenes opsigelse af dagtilbuddet. Privatinstitutionen vil have ret til at opsige barnet med aftalt varsel mellem forældrene og institutionen. Forældrene skal skriftligt gøres bekendt med dette, inden barnets optagelse i det private dagtilbud. Ændringer i godkendelsesgrundlag Leverandøren har til enhver tid pligt til at oplyse, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget. 12