Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
|
|
- Lilian Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Archived at Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg og Jes Fenger FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
2 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Formålet med FØJO er at koordinere den økologiske jordbrugsforskning i Danmark med henblik på at sikre optimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskning. Centret skal bidrage til, at der bliver udført forskning af høj kvalitet og på et internationalt niveau med udgangspunkt i det økologiske jordbrugs idegrundlag og problemstillinger. Forskningen skal bidrage til en videreudvikling af det økologiske jordbrug for derved at forøge omstillingsmulighederne fra traditionel til økologisk jordbrugsproduktion med hensyn til økonomiske, økologiske og sociale aspekter. FØJO er et "forskningscenter uden mure", hvor den forskningsfaglige kompetence udgøres af de forskere og institutioner, som deltager i centrets forskningsprogrammer. Forskerne bliver således i deres egne miljøer, men arbejder sammen på tværs af institutionerne. Samarbejdet omfatter ca. 100 forskere fra 15 forskellige forskningsinstitutioner. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf Fax foejo@agrsci.dk Hjemmeside:
3 Simulering af fossilt energiforbrug og emissioner af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark FØJO-rapport nr. 5 Udskrevet fra Tommy Dalgaard, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF Niels Halberg, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF Jes Fenger, Afd. for Atmosfærisk Miljø, DMU Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2000
4 FØJO-rapport nr. 5/2000 Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Forfattere Tommy Dalgaard, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Niels Halberg, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Jes Fenger, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Udgiver Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Udgivet Marts 2000 Layout Forside: Indhold: Enggaardens Tegnestue Grethe Hansen, FØJO Fotos på omslag E. Keller Nielsen Tryk: Papir: Sidetal: Repro og Tryk, Skive 90 g Cyklus print 70 pp. ISSN: X Pris: 75,- kr. inkl. moms og forsendelse Købes hos Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf , fax foejo@agrsci.dk
5 Forord Interessen for at reducere forbruget af fossil energi og emissionen af drivhusgasser har i de senere år været stigende. Måske er omlægning til økologisk jordbrug en effektiv metode til at spare energi og nedbringe drivhusgasemissionen? Dette spørgsmål forsøges besvaret i nærværende rapport. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med, at Forskningscenter for Økologisk Jordbrug på foranledning af Miljø- og Energiministeren fik til opgave at belyse konsekvenserne af en omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark. En af opgaverne var her at vurdere ændringen i landbrugets forbrug af fossil energi og emission af drivhusgasser. Formålet med nærværende udgivelse er at dokumentere den metode, der blev anvendt ved simulering af fossilt energiforbrug og drivhusgasemission i de af Bichel-udvalget opstillede scenarier (Bicheludvalget 1999). Det er hermed håbet, at denne reviderede version af baggrundsrapporterne bag dette arbejde (Dalgaard et al. 1998, Dalgaard 1998) kan anvendes af et bredere publikum og videreudvikles ved fremtidige opstillinger af scenarier for landbrugsproduktion. Ønskes et samlet overblik over arbejdet med de økologiske scenarier henvises til rapporten fra den tværfaglige økologigruppe (Bicheludvalget 1999). Ved revision af rapporten og opsummering af dens resultater har Hugo Fjelsted Alrøe (FØJO) været en stor hjælp. Endvidere har der været en grundig diskussion om rapportens resultater med Kjeld Vodder Nielsen og Carl Åge Pedersen (Landbrugets Rådgivningscenter) samt Bente Mortensen (Instituttet for Produktudvikling). Endelig har Erik Runge og Johnny M. Andersen (Danmarks Miljøundersøgelser) bidraget med input til beregningerne. Ansvaret for resultaterne i nærværende rapport påhviler dog kun forfatterne. Der skal til slut rettes en stor tak til Miljøstyrelsen for hovedfinansieringen af nærværende arbejde, der desuden har indgået i arbejdet med FØJO's forskningsprojekt I.8 "Samfunds- og miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling og udbredelse af økologiske jordbrugssystemer" og PhDprojektet for Tommy Dalgaard: "Scaling up from farm to landscape. Methods for simulation and regional generalisation of agricultural resource use". Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Marts
6 4
7 Indhold Sammendrag Indledning Landbrugets forbrug af energi Landbrugets emission af drivhusgasser Materialer og metode Scenario med 100% økologisk jordbrug i Danmark IPCC's metodologi til opgørelse af drivhusgasemission Modellering og simulering af energiforbrug Resultater Landbrugets nuværende situation (år 1996) Energiforbrug og emission af CO Emission af CH Emssion af N 2 O Emission af øvrige drivhusgasser Scenario A: 100% selvforsyning med foder Energiforbrug og emission af CO Emission af CH Emission af N 2 O Scenario B: Maksimal tilladt foderimport Energiforbrug og emission af CO Emission af CH Emission af N 2 O Scenario C: Fastholdelse af nuværende animalske produktion Energiforbrug og emission af CO Emission af CH Emission af N 2 O Opsamling Diskussion Ændringer i landbrugets energiforbrug Ændringer i landbrugets emission af drivhusgasser Konsekvenser af ændringer i arealanvendelsen Planteproduktion CO 2 omsætning i jorden Konklusion Referencer Appendiks Figurliste Tabelliste Abstract
8 6
9 7 Appendiks 7.1 Figurliste Figur 1.1 Fossilt energiforbrug i dansk landbrug (mod.e. Schroll 1994) Figur 3.1 Landbrugets direkte og indirekte energiforbrug i perioden Figur 3.2 Landbrugets emission af CO 2 fordelt på direkte og indirekte energikilder Figur 3.3 Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 3.6 Figur 3.7 Figur 3.8 Figur 3.9 Udviklingen i landbrugets emission af CH 4 fordelt på emission fra dyr og gødningshåndtering (efter Runge 1998) Landbrugets emission af NMVOC i forhold til Danmarks Samlede NMVOCemission (Runge 1998) Landbrugets emission af CO i forhold til Danmarks Samlede CO-emission (Runge 1998). CO-emissionen ophører med forbudet mod halmafbrænding i CH 4 -emission fordelt på husdyrarter, estimeret for scenario A ved hhv. standard og forbedret dyrkningpraksis CH 4 -emission fordelt på husdyrarter, estimeret for scenario B ved hhv. standard og forbedret dyrkningpraksis CH 4 -emission fordelt på husdyrarter, estimeret for scenario C ved hhv. standard og forbedret dyrkningpraksis Sammenligning af energiproduktionen (PJ biobrændsel og PJ metabolisk energi) og fossil energiforbrug (PJ) i den vegetabilske produktion i 1996 og i de to økologiske scenarier med samme animalske produktion (Scenario C: Ubegrænset import). (1 fe = 12,5 MJ ME) Figur 3.10 Gennemsnitlig energiomkostning til afgrødeproduktion i 1996-situationen og ved økologisk dyrkning ved hhv. nuværende og forbedret økologisk dyrkningspraksis (korrigeret) Figur 3.11 Gennemsnitlig energiomkostning til husdyrproduktion i 1996-situationen og i de tre økologiske scenarier A, B og C, ved henholdsvis nuværende og forbedret økologisk praksis for dyrkning af afgrøder som anvendes i fodringen Figur 3.12 Samlet emission af drivhusgasser fra dansk landbrugsproduktion i de opstillede scenarier
10 7.2 Tabelliste Tabel De vigtigste drivhusgasser, deres globale opvarmnings potentiale (relativ effektivitet i forhold til CO2) for en 100-årig periode (IPCC 1996) og det primære jordbrugs relative mængdemæssige andel af de danske emissioner (Anslået på baggrund af Runge 1998). Bidragene fra NOx, CO, og CFC er under 1% og derfor ikke angivet.. 11 Tabel Anvendte udbytter for den nuværende situation år 1996 (efter Mikkelsen et al og Kristensen pers. komm.) og for 100% økologi-scenarierne (Alrøe et al. 1998) Tabel Den vegetabilske produktions omfang i 1996-situationen og i de 3 økologiske scenarier A, B og C ved henholdsvis nuværende og forbedret dyrkningspraksis. Rækkeafgrøder omfatter roer, kartofler, grøntsager, raps etc Tabel Den animalske produktions omfang i 1996-situationen og i de 3 økologiske scenarier A, B og C ved henholdsvis nuværende og forbedret dyrkningspraksis. I de økologiske scenarier er der ingen ammekøer, hvorfor antal køer m. opdræt er lavere end i 1996-situationen Tabel Foderimport tilsvarende til animalske og vegetabilske produktion i situationen og i de tre økologiske scenarier A, B og C ved henholdsvis nuværende og forbedret dyrkningspraksis Tabel Halmproduktion og -forbrug i 1996-situationen (Danmarks Statistik 1997) og i de tre økologiske scenarier A, B og C ved henholdsvis nuværende og forbedret dyrkningspraksis (Alrøe et al. 1998) Tabel Anvendte CO2-emissionsfaktorer for de almindeligste brændsler (efter Andersen et al. 1991) og for fremstilling af de almindeligste hjælpestoffer i landbruget Tabel Standard CH4-emissionsfaktorer for de almindeligste husdyr i Danmark (efter IPCC 1997). EKM= kg energi-korrigeret mælk per ko per år. Manglende værdier er markeret med "-" Tabel Gennemsnitlig energiomkostning ved dyrkning af konventionelle typeafgrøder (Modelleret med ØKOBÆR efter Dalgaard et al. 1999) Tabel Gennemsnitlig energiomkostning ved dyrkning af økologiske typeafgrøder - standard praksis (Modelleret med ØKOBÆR efter Dalgaard et al. 1999) Tabel Tabel Tabel Tabel Gennemsnitlig energiomkostning ved dyrkning af økologiske typeafgrøder - forbedret praksis (Modelleret med ØKOBÆR efter Dalgaard et al. in prep) Anvendte energiomkostninger for indsatsfaktorer i landbrugsproduktionen (efter Dalgaard et al. 1999) Norm el-forbrug ved stalddrift ved Ø=økologsik drift og K= konventionel drift (efter De Danske Elværkers Forening 1994) Landbrugets netto energiproduktion. Landbrugets netto energiproduktion i form af halm (beregnet på baggrund af Energistyrelsen 1998, gyllemængder ifølge Knudsen 1997 og biogasproduktion fra gylle ifølge Tafdrup 1998) Tabel Landbrugets direkte energiforbrug og fordelingen heraf i fysiske mængder. Energistyrelsen 1998 og De Danske Landboforeninger Omregning til PJ ifølge Tabel
11 Tabel Landbrugets indirekte energiforbrug og fordelingen heraf i fysiske mængder (Energistyrelsen 1998, Danmarks Statistik 1997 og De Danske Landboforeninger Omregning til PJ ifølge Tabel 2.3.4). *) Beregnes ud fra L olie og benzin forbrugt Tabel Simuleret totalt energiforbrug ved afgrødeproduktion for den nuværende konventionelle 1996-praksis Tabel Simuleret totalt energiforbrug ved husdyrproduktion for den nuværende konventionelle 1996-praksis Tabel Sammenligning af simuleret energiforbrug med ØKOBÆR og opgørelser ifølge energistatistikken (Tabel og Tabel 3.1.2). Korrektionsfaktoren viser forholdet mellem simuleret energiforbrug og energiforbruget opgjort ifølge statistikken Tabel Korrigeret totalt energiforbrug ved afgrødeproduktion for den nuværende konventionelle 1996-praksis (korrektion ifølge Tabel 3.1.5) Tabel Korrigeret totalt energiforbrug ved husdyrproduktion for den nuværende konventionelle 1996-praksis (korrektion ifølge Tabel 3.1.5) Tabel Landbrugets nuværende emission af CH4 fordelt på husdyrtyper og andel CH4 udledt ved hhv. enterisk fermentation i dyrets tarm (fra dyr) og emission ved håndtering af husdyrgødning (fra husdyrgødning) Tabel Landbrugets direkte (N2Odirect) og indirekte (N2Oindirect) N2O-emission for nu-situationenen (år 1996) fordelt på kilder Tabel Estimering af NLEACH. I de økologiske scenarier reduceres den proportionalt med reduktionen i det totale N-overskud, NSOIL, der ifølge Grant (1998) tilføres jorden Tabel FAW beregnet for nu-situationen (1996) som produceret husdyrgødningskvælstof ab dyr minus et standard gastab af NH3 og NOx på 20% og minus andelen af husdyrgødning afsat på græs. Kg N ab årsdyr er antaget ens for alle scenarier Tabel Beregning af fikseret kvælstof ved kløvergræsproduktion i Danmark og fikseret kvælstof ved produktion af importeret proteinfoder i udlandet Tabel Totalt energiforbrug ved afgrødeproduktion simuleret for nuværende praksis i scenario A Tabel Totalt energiforbrug ved husdyrproduktion simuleret for nuværende praksis i scenario A Tabel Totalt energiforbrug ved afgrødeproduktion simuleret for forbedret praksis i scenario A Tabel Totalt energiforbrug ved husdyrproduktion simuleret ved forbedret praksis i scenario A Tabel Direkte og indirekte energiforbrug ved standard og forbedret praksis i scenario A. Hhv. direkte simuleret med ØKOBÆR og korrigeret ifølge korrektionsfaktorerne i Tabel Tabel Simuleret emission af CO2 for scenario A (100% selvforsyning med foder) ved hhv. standard og forbedret dyrkningspraksis
12 Tabel Antal årsdyr og den tilsvarende CH4-emission estimeret for scenario A ved hhv. standard og forbedret dyrkningpraksis Tabel Landbrugets direkte (N2Odirect) og indirekte (N2Oindirect) N2O-emission for scenario A, (100% foder-selvforsyning) fordelt på kilder ved nuværende og forbedret dyrkningspraksis Tabel Totalt energiforbrug ved afgrødeproduktion simuleret for nuværende praksis i scenario B Tabel Totalt energiforbrug ved husdyrproduktion simuleret for nuværende praksis i scenario B Tabel Totalt energiforbrug ved afgrødeproduktion simuleret for forbedret praksis i scenario B Tabel Totalt energiforbrug ved husdyrproduktion simuleret ved forbedret praksis i scenario B Tabel Direkte og indirekte energiforbrug ved standard og forbedret praksis i scenario B. Hhv. direkte simuleret med ØKOBÆR og korrigeret ifølge korrektionsfaktorerne i Tabel Tabel Simuleret emission af CO2 for scenario B (Maksimal tilladt foderimport) ved hhv. standard og forbedret dyrkningspraksis Tabel Antal årsdyr og den tilsvarende CH4-emission estimeret for scenario B ved hhv. standard og forbedret dyrkningpraksis Tabel Landbrugets direkte (N2Odirect) og indirekte (N2Oindirect) N2O-emission for scenario B (maksimal tilladt foderimport) fordelt på kilder ved nuværende og forbedret dyrkningspraksis Tabel Totalt energiforbrug ved afgrødeproduktion simuleret for nuværende praksis i scenario C Tabel Totalt energiforbrug ved husdyrproduktion simuleret for nuværende praksis i scenario C Tabel Totalt energiforbrug ved afgrødeproduktion simuleret for forbedret praksis i scenario C Tabel Totalt energiforbrug ved husdyrproduktion simuleret ved forbedret praksis i scenario C Tabel Direkte og indirekte energiforbrug ved standard og forbedret praksis i scenario C. Hhv. direkte simuleret med ØKOBÆR og korrigeret ifølge korrektionsfaktorerne i Tabel Tabel Simuleret emission af CO2 for scenario c (Fastholdelse af den nuværende animalske produktion) ved hhv. standard og forbedret dyrkningspraksis Tabel Antal årsdyr og den tilsvarende CH4-emission estimeret for scenario C ved hhv. standard og forbedret dyrkningpraksis Tabel Landbrugets direkte (N2Odirect) og indirekte (N2Oindirect) N2O-emission for scenario C (fastholdelse af den nuværende animalske produktion) fordelt på kilder ved nuværende og forbedret dyrkningspraksis
13 Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Balance for fossil energiforbrug i dansk landbrug for nu-situationen (år 1996) og for de tre scenarier for økologisk landbrug A, B og C ved nuværende dyrkningspraksis. Fordelingen af energiforbruget er modelleret med ØKOBÆR (Dalgaard et al. 1999) og korrigeret i forhold til det nuværende energiforbrug ifølge Tabel Balance for fossil energiforbrug i dansk landbrug for nu-situationen (år 1996) og for de tre scenarier for økologisk landbrug A, B og C ved forbedret dyrkningspraksis. Fordelingen af energiforbruget er modelleret med ØKOBÆR (Dalgaard et al in prep.) og korrigeret i forhold til det nuværende energiforbrug ifølge Tabel Simuleret forbrug af fossil energi sammenholdt med den vegetabilske og animalske produktion Energiproduktion per produceret foderenhed i afgrødeproduktionen og det totale energiforbrug (inkl. eget foder) per dyreenhed i husdyrproduktionen Indenlandsk og udenlandsk energiomkostning til landbrugsproduktion simuleret for nu-situationenen (år 1996) og for de tre økologiske scenarier A, B og C ved hhv. nuværende og forbedret dyrkningspraksis. Bemærk at netto energiproduktionen fra landbruget i Danmark er fratrukket den indenlandske energiomkostning. Energiforbruget til produktion af eksporteret korn i det konventionelle scenario er tilskrevet udenlandsk energiforbrug Landbrugets samlede indenlandske og udenlandske emission af drivhusgasser for nu-situationenen (år 1996) og simuleret emission for de tre økologiske scenarier A, B og C ved hhv. standard og forbedret økologisk dyrkningspraksis. 1 Tg CO2-ækv. svarer til hhv. 1 Tg CO2, 21 Tg CH4 eller 310 Tg N2O (jf. Tabel 1.2.1)
14 68
15 Abstract The aim with this report is 1) To describe a method for simulation of agricultural energy use and emission of greenhouse gasses, 2) To use this method to quantify the consequences of a 100% conversion to organic farming in Denmark. The situation for Danish agriculture in 1996 is compared with three scenarios for 100% conversion: A) Full self-supply with fodder (0% import). Hereby the possible pig production is limited. B) 15% import of fodder for ruminants, and 25% import for non-ruminants (15/25%). Here the pig production is limited too, but less than in scenario A. C) The same animal production as in 1996 (unlimited import of fodder) For each scenario the vegetable and animal production are compared with their corresponding fossil energy use, simulated for the present crop yields in organic farming and expected improved, future crop yields: Danish Organic Scenarios agriculture present crop yields improved crop yields 1996 A B C A B C Fodder units crops 10 9 FU Livestock units 10 6 LU 2,3 1,7 2,1 2,4 1,7 2,3 2,4 Energy use: Crop production PJ Livestock production PJ Total PJ Energy production PJ Net energy use PJ The total energy use in the form of bio-fuels and metabolic energy in crops is larger in Danish agriculture 1996 than in the organic scenarios. Contrary to this, the energy use per fodder unit in the crop production, as well as per livestock unit in the livestock production, was lower in the organic scenarios (Scenario A had the lowest fodder import and was most energy effective, while scenario C was the least energy effective). However, the total production was also lower in the organic scenarios, which furthermore had different constitutions. Therefore, direct comparison is difficult. Finally, energy use was simply converted to emission of the greenhouse gas CO 2, and compared with the emission of the two other significant greenhouse gasses CH 4 and N 2 O. Danish Organic scenarios agric. present crop yields improved crop yields 1996 A B C A B C CO 2 Tg CO 2 -equivalents 4,9 2,6 3,8 4,7 2,8 4,1 4,3 CH 4 Tg CO 2 -equivalents 6,7 5,6 6,1 6,5 6,0 6,6 6,7 N 2 O Tg CO 2 -equivalents 4,1 1,3 1,9 2,3 1,4 2,1 2,2 Total Tg CO 2 -equivalents 15,6 9,6 11,8 13,5 10,2 12,8 13,2 69
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereForskningscenter for Økologisk Jordbrug
Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg og Jes Fenger FØJO Forskningscenter for
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER
NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereN-balancer på bedrifts- & oplandsniveau
N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereLivscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus
Læs mereFØJOinternt. Strategioplæg for FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
FØJOinternt Internt nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Oktober 2003 6. Årgang nr. 5 FØJOnyt nr. 2 03 Strategioplæg for FØJO FØJO s bestyrelse har i samarbejde med brugerudvalget udarbejdet
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereForbrugernes interesse i økologiske madvarer
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Juli/august1999 2. Årgang nr. 4 Forbrugernes interesse i økologiske madvarer Forbruget af økologiske madvarer
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereBehov for diskussion af principper
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO November/december 2000 3. Årgang nr. 6 Behov for diskussion af principper Økologisk jordbrug i Danmark er i vækst.
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereOplæg til ny forskning
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereSammendrag. Aktivitetsdata
Sammendrag Denne rapport dokumenterer den første detaljerede emissionsopgørelse af drivhusgasser og langtransporteret luftforurening for Færøerne. Emissionerne er opgjort efter IPCC s retningslinjer for
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereVandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler
Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereHovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels Elmegaard, Peter Odderskær og Berit Hasler
FØJO-rapport nr. 12/2002 Omlægning til økologisk jordbrug i et lokalområde Scenarier for natur, miljø og produktion Hovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM
Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereOvervejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006
Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereUdledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU
Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereNotat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner
Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereNordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mere