- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -"

Transkript

1 - adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - Mie Frank 4s0606 University College Sjælland Pædagoguddannelsen i Haslev Praktiklærer: Søren Hegstrup 2. lønnede praktik 1. februar 31. juli 2009 Team 1 ACV, Vejleder: Annie Kajberg Antal anslag:19.250

2 Indholdsfortegnelse Indledning..s. 3 Praktikinstitutionsbeskrivelse s. 4 Beskrivelse af beboeren.s. 4 Autisme..s. 5 Marte meo metoden...s. 6 Etiske overvejelser.s. 7 Procesbeskrivelse...s. 8 Arbejdsspørgsmål..s. 8 Analyse s. 12 Sammenfatning s. 13 Perspektivering s. 13 Litteraturliste...s. 14 2/14

3 Indledning På Haslev seminarium er det et krav, at man som pædagogstuderende i 2. lønnede praktik, forestår et udviklingsprojekt. Dette udviklingsprojekt skal harmonere både med ens egne ønsker som studerende samt praktikstedets krav og pædagogik. Jeg har tidligere i mit studie arbejdet med Marte meo metoden, og finder denne meget anvendelig indenfor alle områder af det pædagogiske felt, på grund af dens enkle og konkrete principper. Jeg mente af flere årsager, at denne metode egnede sig godt som udviklingsprojekt i min praktik; - Marte meo er en metode til udvikling af samspil og er derfor optimal at bruge i forhold til mennesker, der har vanskeligheder i deres samspil med andre. - Metoden modarbejder ikke den pædagogik, det er på stedet, idet den er fleksibel og kan bruges i forhold til den enkelte. - Metoden kræver ikke mange ressourcer, kun min egen tid og kræfter, idet fokus ligger på, hvad jeg selv kan blive bedre til. Det kræver derfor ikke de andre personalers tid, men disse kan dog, hvis de har lyst, blive inspireret af og selv bruge nogle af principperne. 3/14

4 Praktikinstitutionsbeskrivelse Ifølge personalehåndbogen på Autisme Center Vestsjælland (ACV), er det ACVs opgave at drive og udvikle en vifte af tilbud til børn og voksne med autisme og beslægtede problematikker. Det er en overordnet målsætning at med udgangspunkt i, og med respekt for den enkeltes særlige behov vil vi fremme udfoldelses- og udviklingsmuligheder. Dette gennem en pædagogik med afsæt i struktur og totalkommunikation. (ACV Personalehåndbog s. 3) Jeg er praktik i team 1, hvor der bor tre voksne mennesker med stort støttebehov, hvilket betyder, at de har brug for støtte til de fleste daglige gøremål. Team 1 er et tilbud efter 108 i Lov om social service. ACVs målsætning for voksne i døgntilbud er overordnet at skabe et trygt og hjemligt miljø, hvor udgangspunktet for et godt liv er behov og formåen. (ACV Personalehåndbog s. 5). Beskrivelse af beboeren Jens er en mand i starten af 40 erne. Hans diagnose er skizofreni og infantil psykose, men det er ACVs vurdering, at han tillige er infantil autist, paranoid og har en mild grad af retardering. En udviklingsbeskrivelse lavet for ACV placerer Jens til at være ca. 8-9 år. Jens taler meget, men bruger ofte de samme ord og kan have svært ved at uddybe sine følelser, når man spørger ind til dem. Jens stiller mange spørgsmål og kræver et hurtigt svar, ofte bruger han ikke svaret til noget, men spørger straks om noget nyt. Jens kan have svært ved selv at skulle svare på spørgsmål og dermed indgå i en dialog. Jens har svært ved at sætte sig ind i andres tanker og følelser og udtrykker selv, at det er svært for ham at forstå, når man har en anden mening end ham. Jens spørger ofte om noget er uartigt og fortæller også, hvis han har gjort noget, han selv mener, er uartigt. Han fortæller sjældent om, at han har gjort noget, der efter hans mening er artigt. 4/14

5 Autisme Der er international konsensus om at forstå autisme som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som skyldes afvigelser i hjernen. (Trillingsgaard 2005 s. 102) Gennemgribende henviser til at autisme grundlæggende medfører både forstyrrelse af sociale, kommunikative og kognitive færdigheder. Autisme er et adfærdsdefineret syndrom og diagnosticeres hos personer, som i deres adfærd viser svære afvigelser i forhold til tre fundamentale udviklingsområder: - Evnen til gensidighed i det sociale samspil; Mennesker med autisme kan have det svært i sociale situationer, da de har svært ved at læse andre mennesker og ikke opfatter eller fejltolker andres signaler. Mennesker med autisme begriber ikke det såkaldte Theory of Mind (ToM); de har ikke evnen til at forstå, at andre mennesker har tanker og følelser, der muligvis er anderledes end deres egne. ToM omfatter også evnen til at kunne se bag om en given adfærd og læse mellem linierne. - Evnen til kommunikation og sprogudvikling; En del mennesker med autisme udvikler sprog, men deres sprogforståelse er meget konkret, og de har svært ved at forstå ords bibetydninger og ord, der skifter betydning efter kontekst. Mennesker med autisme, der har gode sproglige færdigheder, bruger ofte ikke sproget kommunikativt men stiller derimod spørgsmål; måske har de erfaret, at spørgsmål er et godt kontaktmiddel, men de bruger ikke svaret til noget, og kan ikke fortsætte dialogen. (Trillingsgaard 2005 s. 116) - Evnen til fantasi og forestillingsevne, samt tilstedeværelsen af et særligt indsnævret og repetitivt adfærdsmønster; Mennesker med autisme synes ikke at have evnen til at operere med indre repræsentationer af den ydre verden og kan ikke generalisere situationer ud fra lignende situationer. De vil derfor have det svært med nye situationer og har det bedst med de rutiner, de kender, hvilket medfører en indsnævret og repetitiv adfærd. (Trillingsgaard 2005 s ) (Nylander 2003 s ) 5/14

6 Marte meo metoden Marte meo metoden er en metode til udvikling af samspil. Den er ikke udviklet ud fra en bestemt teori, men har et oplagt teoretisk fundament og tilhørsforhold i den moderne udviklingspsykologi, som tager udgangspunkt i, at barnet er socialt kompetent fra fødslen, og at det udvikler sig aktivt i samspil med andre. Barnet er en aktiv deltager i egne udviklingsprocesser og ikke som tidligere antaget en passiv modtager. En af dem der især har bidraget til billedet af det kompetente barn, er den anerkendte spædbarnsforsker, psykiater og psykoanalytiker Daniel Stern. Stern beskæftiger sig i sin forskning og teori primært med det tidlige mor/barn samspil. Han mener, at grundlaget for individets kommunikative og socioemotionelle kompetencer udvikles her, men at de forsat udvikles hele livet igennem. Det er altså muligt også at videreudvikle disse kompetencer hos voksne mennesker. Marte meo metoden er udviklet af den hollandske terapeut Maria Aarts i 1970 erne. Aarts begyndte at studerede det problemfrie forældre-barn-samspil med henblik på at finde ud af, hvad der konkret sker i det naturligt udviklingsstøttende samspil. Ved at studere og operationalisere de naturlige udviklingsstøttende kommunikationspotentialer i samspillet, fandt Aarts frem til fem afgørende elementer også kaldet Marte meo principperne: At følge initiativet Positiv bekræftelse af initiativet At sætte ord på initiativet Turtagning Positiv ledelse (følelsesmæssig stemning, tydelig start og slutning, trinvis guidning, struktur samt udviklingsstøttende kommunikation) (Roug 2002 s ) (Sørensen 1998 s. 91) (Sørensen 2002 s ) Marte meo er latin og betyder ved egen kraft, hvilket referer til, at man udvikler samspillet ved hjælp af de kommunikationspotentialer man selv rummer. 6/14

7 Metoden er ressourceorienteret og tager udgangspunkt i, at alle i større eller mindre grad besidder naturligt udviklingsstøttende kommunikationspotentialer. (Sørensen 1998 s ) Marte meo metoden har sit værdisæt i den humanistiske tankegang. En central tanke i Marte Meo er at..adfærdsproblemer oftest er en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil. (Roug 2002 s. 13). Dette betyder, at det ikke er den enkelte part i samspillet, der har skylden for at samspillet ikke er optimalt, men at det er selve samspillet, der kan forbedres. Det er dog altid den professionelle i samspillet, der i så fald har ansvaret for at samspillet optimeres. Marte meo metoden har ikke fokus på årsagssammenhænge og bagvedliggende årsager i forbindelse med samspillet. Metoden fokuserer i stedet på nutid; hvad sker der lige nu i samspillet, og fremtid; hvad kan fremover forbedres i samspillet. (Sørensen 1998 s ) Metoden anvendes ved at optage video af det indbyrdes samspil og derefter analysere dette ved hjælp af Marte meo principperne. Idet der anvendes video kan man analysere både det verbale og det non-verbale i samspillet og man kan se videoen klip for klip og derved opfange flere detaljer, end det ellers er muligt med den menneskelige perception. (Sørensen 1998 s ) I analysen ser man først og fremmest på, hvad der lykkedes i samspillet og bruger de impliceredes ressourcer til at optimere samspillet yderligere. Etiske overvejelser I forbindelse med mit udviklingsprojekt har jeg haft nogle etiske overvejelser. Først og fremmest var det vigtigt at undersøge, hvorvidt der var givet tilladelse til at beboeren må filmes og om dette i så fald måtte undergå supervision af en Marte meo terapeut fra seminariet. Min vejleder informerede mig om, at dette indgik i den tilladelse, der allerede var givet til ACV. Derudover har jeg haft overvejelser i forhold til hvilke situationer, jeg synes er etisk 7/14

8 forsvarlige at filme beboeren i. Eksempelvis vil jeg ikke personligt finde det etisk forsvarligt at filme bad-situationer, hvor man kan se hele beboerens krop eller meget svære konfliktsituationer. Jeg har også skulle overveje, om det generelt er etisk forsvarligt at filme beboeren i hans eget hjem. Da Marte meo er en metode til udvikling af samspil og dermed også kommer til at gavne beboeren, og da hensigten med filmen ikke er at finde fejl hos beboeren, men at se på hvad jeg kan blive bedre til, mener jeg etisk at kunne forsvare at filme beboeren i hans eget hjem. Jeg har desuden valgt at anonymisere beboeren ved at give ham et andet navn. (Roug 2002 s ) Procesbeskrivelse Jeg har lavet tre optagelser i alt. De to har jeg selv analyseret og derefter fået supervision på af Marte meo-terapeut Annette Møller. Den sidste har jeg selv analyseret, men ikke modtaget supervision på. Inden hver optagelse har jeg forberedt Jens på, at jeg ville filme. Første optagelse og tilbagemelding: Jens sætter sig i den ene sofa i stuen, jeg stiller kameraet på skænken, sætter mig i den anden sofa og snakker med Jens. I den del af optagelsen, som jeg vælger at koncentrere mig om, kommer et rengøringspersonale ind ad døren og spørger mig om noget. Jeg kan på filmen se, at det er rigtig svært for Jens at vente på, at jeg svarer det andet personale og vælger derfor at mit arbejdsspørgsmål skal være: Hvordan kan jeg hjælpe Jens til at blive bedre til at vente? I tilbagemeldingen ser og gennemgår vi det udvalgte klip flere gange. Min første tanke var, at Jens slet ikke venter og bliver ved med at afbryde. Vi kan dog se, at Jens rent 8/14

9 faktisk venter, når jeg beder ham om det, men at han kun venter få sekunder ad gangen. Derfor tager jeg det udgangspunkt samt tolker at Jens har svært ved at se strukturen i situationen; at han har svært ved at se, hvad det er han skal vente på, og hvor længe han skal vente. Mit arbejdspunkt til næste gang bliver dermed: At sætte ord på mig selv. Ved at sætte ord på mig selv i situationer hvor Jens skal vente, kan jeg hjælpe Jens til at se strukturen i situationen samt skabe tydelighed og forudsigelighed. Jeg vil sætte ord på mig selv ved at sige til Jens: Jens, nu skal jeg lige svare X, imens skal du vente og holde talepause. Når jeg har svaret X, svarer jeg dig igen. Jeg vil ligeledes anvende positiv bekræftelse i de situationer, hvor Jens venter, efter at jeg har bedt ham om det, f.eks.: HVOR var det godt at du ventede. Anden optagelse og tilbagemelding: Jeg har på forhånd aftalt med Jens, at jeg kommer ind og taler med ham og at han her har mulighed for at stille spørgsmål. I det første klip, jeg har udvalgt, sidder Jens i sin sofa og vil gerne nusses i håret, men jeg skal først have stillet kameraet op, så han er nødsaget til at vente. I forhold til mine arbejdspunkter fra sidste tilbagemelding: Jeg sætter ord på mig selv, idet jeg siger til Jens, at jeg kommer og sætter mig, når jeg er klar. Jeg kunne dog godt have sagt dette allerede, da jeg begyndte at sætte kameraet op og dermed have været endnu tydeligere. Når Jens får tydeliggjort, hvad han skal vente på, ser vi på filmen, at han bliver mere rolig og taler i et roligere toneleje. Jeg bruger positiv bekræftelse ved at fortælle Jens, at han var dygtig til at vente og ved at gentage dette, samt ved at fortælle ham, at det kunne han godt være stolt af. Det virker til, at dette har en god effekt på Jens. I det andet klip sidder Jens og jeg i Jens sofa og snakker, da en beboer pludselig kommer ind. Jens er på dette tidspunkt ved at være lidt fyldt af snakken og er begyndt at tale meget hurtigt og om nogle af sine psykotiske tanker. 9/14

10 Da den anden beboer kommer ind på værelset, rejser jeg mig hurtigt, da jeg ved at denne beboer kaster med Jens ting. Jeg er dog også tydelig overfor Jens og fortæller, da han stiller et spørgsmål, at han lige skal vente, da jeg skal hjælpe den anden beboer ud, og imens har han talepause. Jeg sætter dermed ord på mig selv. I den efterfølgende samtale kan vi på filmen se, at Jens har hørt og forstået dette, da han selv kan forklare, hvorfor jeg ikke svarede ham. Arbejdspunkter til næste gang: Fortsætte med at sætte ord på mig selv. Jeg er dermed tydelig og giver Jens forudsigelighed i situationen. Jeg skal være opmærksom på at bruge Jens navn i starten af sætningen for tillige at tydeliggøre, at det er ham, jeg taler til. Bruge positiv ledelse. Jens har brug for meget ledelse i samværet med andre og brug for afgrænsning. Han har tillige brug for at man gentager tingene for ham mange gange. Dette er elementer i positiv ledelse. Tredje og sidste optagelse: Jens og jeg sidder på Jens sofa og taler. Jens har her mulighed for at stille spørgsmål. I det første klip, jeg vælger at koncentrere mig om, sidder vi på sofaen. For at kreere en situation, hvor Jens skal vente, siger jeg, at jeg skal have et glas vand og spørger om Jens også vil have. Jeg sætter ord på mig selv og er tydelig overfor Jens, idet jeg fortæller ham, at mens jeg henter vand til os, skal han blive siddende og holde talepause. Lige inden jeg forlader værelset spørger Jens om et par ting, men idet jeg træder ud af døren, taler Jens ikke mere. Jeg kan på videoen se, at han sidder med et stort smil. Jens siger ikke noget og kalder ikke på mig i det halve minut, der går, før jeg kommer tilbage. Jeg bekræfter ham positivt, da jeg kommer tilbage, ved at sige at det var flot, han kunne sidde og vente på, at jeg hentede vand. 10/14

11 Det andet klip er i slutningen af optagelsen. Jens spørger mig om jeg vil gå ud igen og det siger jeg ja til. For at lave en tydelig afslutning på situationen og dermed bruge positiv ledelse, siger jeg tak for snakken, Jens. Jens stiller herefter et spørgsmål mere, og jeg tydeliggør overfor ham, at vi er færdige med at snakke, fordi han har bedt mig om at gå. I det samme banker det på, og et andet personale kommer ind for at fortælle noget. Jens begynder straks at stille dette personale spørgsmål. Jeg sætter ord på situationen og er tydelig overfor Jens, idet jeg siger til ham, at vi lige skal høre, hvad personalet skal sige, og at han skal være stille imens. Jens fortsætter dog med at stille spørgsmål. Først da det andet personale har hvisket nogle svar til Jens, og jeg igen forklarer, at vi skal høre hvad hun siger, at han skal tie stille imens, samt at han kan få svar bagefter, bliver han mere rolig og vi kan høre, hvad det andet personale ville sige. Jeg kunne i denne situation have tydeliggjort situationen endnu bedre for Jens ved fra starten at sige, at Jens ville få svar igen efter han havde ventet. Da det andet personale har fortalt det hun skulle, bekræfter jeg Jens positivt ved at sige det var flot du kunne sidde og vente Jens. Jeg bruger flere gange Jens navn i starten af sætningen og er dermed tydelig i, hvem jeg taler til. Jeg har processen igennem arbejdet indgående på at udføre de arbejdspunkter jeg har fået, og jeg mener at kunne se en positiv effekt på Jens, når jeg sætter ord på mig selv, er tydelig, bekræfter ham positivt og bruger positiv ledelse. Jeg har fået arbejdsredskaber, jeg kan bruge, når jeg ønsker at Jens skal vente, og jeg bliver ikke stresset hvis Jens bliver ved med at spørge, idet jeg ved, at jeg har tydeliggjort overfor Jens, hvorfor og hvor længe han skal vente. Det er muligvis en blanding af min rolige stemning og det faktum at Jens får tydeliggjort strukturen i situationen, der gør, at Jens i flere situationer, hvor han skal vente, virker mere rolig. 11/14

12 Analyse Jeg vil i dette afsnit beskrive, hvilken påvirkning mine arbejdspunkter (Marte meo principperne) har på Jens. At sætte ord på egne initiativer Når jeg sætter ord på mig selv, tydeliggør jeg situationen og skaber forudsigelighed for Jens, hvilket fremmer oplevelsen af tryghed og tillid. Dette er et fundament for at kunne samarbejde. Jeg udvider tillige Jens ordforråd og skaber mulighed for, at han får en forståelse af, at andre mennesker har deres egne tanker og følelser. Positiv bekræftelse Positiv bekræftelse handler om at have sin opmærksomhed rettet mod den, der tager et initiativ og kan udføres på adskillige måder. I mit arbejde med Jens, har vægten ligget på ros som positiv bekræftelse. Positiv bekræftelse har en meget adfærdsregulerende funktion, så når Jens får ros udvikler han på sigt en erfaring for, hvilken adfærd, der er ønsket og værdsat. Når Jens bliver positivt bekræftet styrker det hans selvværd og selvtillid, idet han oplever sig set og betydningsfuld. Det udvikler ligeledes selvstændighed, idet den positive bekræftelse opmuntrer til flere initiativer. Positiv ledelse Positiv ledelse omhandler den følelsesmæssige stemning i samspillet, tydelig start og slutning, trinvis guidning, struktur samt udviklingsstøttende kommunikation. Positiv ledelse anvendes ofte i skal -situationer, men idet Jens har brug for meget guidning generelt, kan det også anvendes i eksempelvis samværssituationer. Ved at anvende positiv ledelse bidrager jeg til at udvikle Jens adfærds- og samværsmodeller. Jeg skaber tryghed og tydeliggør de roller vi har i samspillet; selvom vi er ligeværdige, er vi nemlig ikke ligestillede, og det er vigtigt for Jens at vide, at jeg har ansvaret i samspillet (Jens spørger ofte personalet om vi har magten ). (Sørensen 2002 s ) 12/14

13 Sammenfatning Jeg har i mit udviklingsprojekt arbejdet ud fra følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe Jens til at blive bedre til at vente? Jeg har fundet ud af, at jeg ved at sætte ord på mig selv tydeliggør situationen overfor Jens og skaber en rolig stemning, som gør ham roligere og hjælper ham til at vente. Jeg har ligeledes fundet ud af, at det har en positiv effekt på Jens, at han bliver positivt bekræftet, når han venter, det viser ham, hvornår han har en værdsat adfærd. Jens har brug for meget struktur og guidning, hvorfor det også har virket positivt på ham, når jeg har anvendt positiv ledelse. Jeg har fundet frem til nogle arbejdsredskaber, som jeg mener, optimerer mit pædagogiske arbejde med Jens og dermed også vores indbyrdes samspil. Jeg vil i min praktik fortsat arbejde videre på disse. Perspektivering Jeg håber, at personalet i teamet har kunnet bruge denne opgave som inspiration til deres egen praksis. Jeg håber tillige, at jeg har kunnet bidrage med nogle konkrete handleforslag, som det øvrige personale kan bruge som arbejdsredskaber, f.eks. det at tydeliggøre for Jens, hvad han skal vente på. Marte meo betyder som nævnt ved egen kraft og henviser til, at udvikling af samspil er noget, der skal komme indefra, og som man selv skal være motiveret for, det er derfor op til det enkelte personale i teamet at vurdere, hvilke elementer fra denne opgave, de mener at kunne bruge fremover. 13/14

14 Litteraturliste Autisme Center Vestsjælland (rev. juni 2008): Personalehåndbog. Nylander, Lene (2003): Autismespektrumsforstyrrelser hos voksne - nogle spørgsmål og svar. Videnscenter for Autisme. Roug, Pernille (2002): Marte meo i praksis. Bedre samspil ved egen kraft. Hans Reitzels Forlag. Sørensen, Jytte Birk (1998): Ser man det Marte meo metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Dafolo Forlag. Sørensen, Jytte Birk (2002): Marte Meo metodens teori og praksis. Systime. Trillingsgaard, Anegen m.fl. (red.) (2005): Børn der er anderledes. Hjernens betydning for barnets udvikling. 2. udgave, 3. oplag. Dansk psykologisk Forlag. Forside: pixler/orkide_508.jpg 14/14

MARTE MEO - VED EGEN KRAFT -

MARTE MEO - VED EGEN KRAFT - MARTE MEO - VED EGEN KRAFT - Kære forældre / dagplejer I er blevet tilbudt et Marte Meo forløb, denne lille folder vil informere jer om, hvad det går ud på. Lidt historie Marte Meo er en næsten 25 år

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen

Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Pædagoguddannelsen Slagelse University College Sjælland 2. praktikperiode 01.02.2010-31.07.2010 Praktiksted: Autisme Center Vestsjælland - team 8 Vejleder:

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

undervisning Anne Hellner, Birkebo

undervisning Anne Hellner, Birkebo undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Marte Meo-metoden. Indhold

Marte Meo-metoden. Indhold Marte Meo-metoden Indhold Marte Meo ved egen kraft... 2 Definition på Marte Meo... 2 Hvordan arbejder vi med Marte Meo?... 4 Hvad er et initiativ?... 5 Elementernes betydning for barnets udvikling... 5

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Perspektivplan for Thise Landsbyordning 2012

Perspektivplan for Thise Landsbyordning 2012 Perspektivplan for Thise Landsbyordning 2012 Det du tror om mig Den måde du er imod mig på Den måde du ser mig på Det du gør imod mig Gør mig til den Jeg bliver M. Jennes Thise Landsbyordning Jens Thise

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

MARTE MEO I hjemmet. Kære forældre

MARTE MEO I hjemmet. Kære forældre Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) MARTE MEO I hjemmet Kære forældre Med denne folder får I de grundlæggende informationer om, hvad et MARTE MEO forløb vil betyde for jer og jeres barn. I overvejer

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Vi kan tilbyde følgende praktikker: 1 Praktik. 2 Praktik. 3 Praktik.

Vi kan tilbyde følgende praktikker: 1 Praktik. 2 Praktik. 3 Praktik. Velkommen til praktikhåndbogen for DTBF i Horsens kommune. Her kan vi tilbyde hele 5 forskellige praktiksteder, som alle er en del af organisationen DTBF. Organisationens hovedopgave er at yde dagbeskæftigelse

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Forældreinddragelse og socialpædagogisk arbejde på anbringelsessteder for børn og unge

Forældreinddragelse og socialpædagogisk arbejde på anbringelsessteder for børn og unge Forældreinddragelse og socialpædagogisk arbejde på anbringelsessteder for børn og unge Af lektor Helle Meyer og lektor Margit Nielsen, UCN, pædagoguddannelsen. I perioden fra efteråret 2004 til sommeren

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg

Uddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg Uddannelsesplan for studerende i praktik Skovgade Børnehave - Flensborg Velkommen til Skovgade Børnehave - en af de 54 danske børnehaver i Sydslesvig der drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Alle

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Huset I Tveje Merløse

Huset I Tveje Merløse Huset I Tveje Merløse Rapport over Uanmeldt tilsyn 2011 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurderingstermonologi... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Fysiske rammer,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com Forladt By Mathias Amsinck Kalhauge mkalhauge@gmail.com INT. - ETNRÉ (GANG) - EFTERMIDDAG FADE IN: En tom gang vises. Der er ingen, men en fjern lyd af dialog nærmer sig. Dialogen bliver tydeligere, og

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Forskellige forudsætninger at tale kommunikation og relation ud fra Eksempel fra telefonsamtale forleden dag med en borger med moderat

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Forslag til kursusprogram Kursusdag 7: Marte

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING Vejledning med udgangspunkt i praksis PÆDAGOGISK IT VEJLEDER 2012-2013 Tema 1 Udarbejdet af Stéphanie Tarif Kommentarer af Teit Würtz 01-10-2012 Overvejelser over VEJLEDNING

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang 3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien:

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien: STILLINGSBESKRIVELSE Fælles stillingsbeskrivelse for pædagogisk ansat ledelsespersonale ved Den selvejende institution Under Kastanien. Generelt skal det slås fast at du som leder har ansvaret for de dispositioner

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Arbejdsliste : A s arbejdsliste: Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Børn der leger. Udfra principperne i Marte Meo. - i daginstitutionen. Forord

Børn der leger. Udfra principperne i Marte Meo. - i daginstitutionen. Forord Børn der leger - i daginstitutionen Forord Med denne folder vil vi sætte fokus på, hvordan vi som daginstitutionspersonale i praksis bruger Marte Meo elementerne i de ustrukturerede situationer, her afgrænset

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere