- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -"

Transkript

1 - adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - Mie Frank 4s0606 University College Sjælland Pædagoguddannelsen i Haslev Praktiklærer: Søren Hegstrup 2. lønnede praktik 1. februar 31. juli 2009 Team 1 ACV, Vejleder: Annie Kajberg Antal anslag:19.250

2 Indholdsfortegnelse Indledning..s. 3 Praktikinstitutionsbeskrivelse s. 4 Beskrivelse af beboeren.s. 4 Autisme..s. 5 Marte meo metoden...s. 6 Etiske overvejelser.s. 7 Procesbeskrivelse...s. 8 Arbejdsspørgsmål..s. 8 Analyse s. 12 Sammenfatning s. 13 Perspektivering s. 13 Litteraturliste...s. 14 2/14

3 Indledning På Haslev seminarium er det et krav, at man som pædagogstuderende i 2. lønnede praktik, forestår et udviklingsprojekt. Dette udviklingsprojekt skal harmonere både med ens egne ønsker som studerende samt praktikstedets krav og pædagogik. Jeg har tidligere i mit studie arbejdet med Marte meo metoden, og finder denne meget anvendelig indenfor alle områder af det pædagogiske felt, på grund af dens enkle og konkrete principper. Jeg mente af flere årsager, at denne metode egnede sig godt som udviklingsprojekt i min praktik; - Marte meo er en metode til udvikling af samspil og er derfor optimal at bruge i forhold til mennesker, der har vanskeligheder i deres samspil med andre. - Metoden modarbejder ikke den pædagogik, det er på stedet, idet den er fleksibel og kan bruges i forhold til den enkelte. - Metoden kræver ikke mange ressourcer, kun min egen tid og kræfter, idet fokus ligger på, hvad jeg selv kan blive bedre til. Det kræver derfor ikke de andre personalers tid, men disse kan dog, hvis de har lyst, blive inspireret af og selv bruge nogle af principperne. 3/14

4 Praktikinstitutionsbeskrivelse Ifølge personalehåndbogen på Autisme Center Vestsjælland (ACV), er det ACVs opgave at drive og udvikle en vifte af tilbud til børn og voksne med autisme og beslægtede problematikker. Det er en overordnet målsætning at med udgangspunkt i, og med respekt for den enkeltes særlige behov vil vi fremme udfoldelses- og udviklingsmuligheder. Dette gennem en pædagogik med afsæt i struktur og totalkommunikation. (ACV Personalehåndbog s. 3) Jeg er praktik i team 1, hvor der bor tre voksne mennesker med stort støttebehov, hvilket betyder, at de har brug for støtte til de fleste daglige gøremål. Team 1 er et tilbud efter 108 i Lov om social service. ACVs målsætning for voksne i døgntilbud er overordnet at skabe et trygt og hjemligt miljø, hvor udgangspunktet for et godt liv er behov og formåen. (ACV Personalehåndbog s. 5). Beskrivelse af beboeren Jens er en mand i starten af 40 erne. Hans diagnose er skizofreni og infantil psykose, men det er ACVs vurdering, at han tillige er infantil autist, paranoid og har en mild grad af retardering. En udviklingsbeskrivelse lavet for ACV placerer Jens til at være ca. 8-9 år. Jens taler meget, men bruger ofte de samme ord og kan have svært ved at uddybe sine følelser, når man spørger ind til dem. Jens stiller mange spørgsmål og kræver et hurtigt svar, ofte bruger han ikke svaret til noget, men spørger straks om noget nyt. Jens kan have svært ved selv at skulle svare på spørgsmål og dermed indgå i en dialog. Jens har svært ved at sætte sig ind i andres tanker og følelser og udtrykker selv, at det er svært for ham at forstå, når man har en anden mening end ham. Jens spørger ofte om noget er uartigt og fortæller også, hvis han har gjort noget, han selv mener, er uartigt. Han fortæller sjældent om, at han har gjort noget, der efter hans mening er artigt. 4/14

5 Autisme Der er international konsensus om at forstå autisme som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som skyldes afvigelser i hjernen. (Trillingsgaard 2005 s. 102) Gennemgribende henviser til at autisme grundlæggende medfører både forstyrrelse af sociale, kommunikative og kognitive færdigheder. Autisme er et adfærdsdefineret syndrom og diagnosticeres hos personer, som i deres adfærd viser svære afvigelser i forhold til tre fundamentale udviklingsområder: - Evnen til gensidighed i det sociale samspil; Mennesker med autisme kan have det svært i sociale situationer, da de har svært ved at læse andre mennesker og ikke opfatter eller fejltolker andres signaler. Mennesker med autisme begriber ikke det såkaldte Theory of Mind (ToM); de har ikke evnen til at forstå, at andre mennesker har tanker og følelser, der muligvis er anderledes end deres egne. ToM omfatter også evnen til at kunne se bag om en given adfærd og læse mellem linierne. - Evnen til kommunikation og sprogudvikling; En del mennesker med autisme udvikler sprog, men deres sprogforståelse er meget konkret, og de har svært ved at forstå ords bibetydninger og ord, der skifter betydning efter kontekst. Mennesker med autisme, der har gode sproglige færdigheder, bruger ofte ikke sproget kommunikativt men stiller derimod spørgsmål; måske har de erfaret, at spørgsmål er et godt kontaktmiddel, men de bruger ikke svaret til noget, og kan ikke fortsætte dialogen. (Trillingsgaard 2005 s. 116) - Evnen til fantasi og forestillingsevne, samt tilstedeværelsen af et særligt indsnævret og repetitivt adfærdsmønster; Mennesker med autisme synes ikke at have evnen til at operere med indre repræsentationer af den ydre verden og kan ikke generalisere situationer ud fra lignende situationer. De vil derfor have det svært med nye situationer og har det bedst med de rutiner, de kender, hvilket medfører en indsnævret og repetitiv adfærd. (Trillingsgaard 2005 s ) (Nylander 2003 s ) 5/14

6 Marte meo metoden Marte meo metoden er en metode til udvikling af samspil. Den er ikke udviklet ud fra en bestemt teori, men har et oplagt teoretisk fundament og tilhørsforhold i den moderne udviklingspsykologi, som tager udgangspunkt i, at barnet er socialt kompetent fra fødslen, og at det udvikler sig aktivt i samspil med andre. Barnet er en aktiv deltager i egne udviklingsprocesser og ikke som tidligere antaget en passiv modtager. En af dem der især har bidraget til billedet af det kompetente barn, er den anerkendte spædbarnsforsker, psykiater og psykoanalytiker Daniel Stern. Stern beskæftiger sig i sin forskning og teori primært med det tidlige mor/barn samspil. Han mener, at grundlaget for individets kommunikative og socioemotionelle kompetencer udvikles her, men at de forsat udvikles hele livet igennem. Det er altså muligt også at videreudvikle disse kompetencer hos voksne mennesker. Marte meo metoden er udviklet af den hollandske terapeut Maria Aarts i 1970 erne. Aarts begyndte at studerede det problemfrie forældre-barn-samspil med henblik på at finde ud af, hvad der konkret sker i det naturligt udviklingsstøttende samspil. Ved at studere og operationalisere de naturlige udviklingsstøttende kommunikationspotentialer i samspillet, fandt Aarts frem til fem afgørende elementer også kaldet Marte meo principperne: At følge initiativet Positiv bekræftelse af initiativet At sætte ord på initiativet Turtagning Positiv ledelse (følelsesmæssig stemning, tydelig start og slutning, trinvis guidning, struktur samt udviklingsstøttende kommunikation) (Roug 2002 s ) (Sørensen 1998 s. 91) (Sørensen 2002 s ) Marte meo er latin og betyder ved egen kraft, hvilket referer til, at man udvikler samspillet ved hjælp af de kommunikationspotentialer man selv rummer. 6/14

7 Metoden er ressourceorienteret og tager udgangspunkt i, at alle i større eller mindre grad besidder naturligt udviklingsstøttende kommunikationspotentialer. (Sørensen 1998 s ) Marte meo metoden har sit værdisæt i den humanistiske tankegang. En central tanke i Marte Meo er at..adfærdsproblemer oftest er en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil. (Roug 2002 s. 13). Dette betyder, at det ikke er den enkelte part i samspillet, der har skylden for at samspillet ikke er optimalt, men at det er selve samspillet, der kan forbedres. Det er dog altid den professionelle i samspillet, der i så fald har ansvaret for at samspillet optimeres. Marte meo metoden har ikke fokus på årsagssammenhænge og bagvedliggende årsager i forbindelse med samspillet. Metoden fokuserer i stedet på nutid; hvad sker der lige nu i samspillet, og fremtid; hvad kan fremover forbedres i samspillet. (Sørensen 1998 s ) Metoden anvendes ved at optage video af det indbyrdes samspil og derefter analysere dette ved hjælp af Marte meo principperne. Idet der anvendes video kan man analysere både det verbale og det non-verbale i samspillet og man kan se videoen klip for klip og derved opfange flere detaljer, end det ellers er muligt med den menneskelige perception. (Sørensen 1998 s ) I analysen ser man først og fremmest på, hvad der lykkedes i samspillet og bruger de impliceredes ressourcer til at optimere samspillet yderligere. Etiske overvejelser I forbindelse med mit udviklingsprojekt har jeg haft nogle etiske overvejelser. Først og fremmest var det vigtigt at undersøge, hvorvidt der var givet tilladelse til at beboeren må filmes og om dette i så fald måtte undergå supervision af en Marte meo terapeut fra seminariet. Min vejleder informerede mig om, at dette indgik i den tilladelse, der allerede var givet til ACV. Derudover har jeg haft overvejelser i forhold til hvilke situationer, jeg synes er etisk 7/14

8 forsvarlige at filme beboeren i. Eksempelvis vil jeg ikke personligt finde det etisk forsvarligt at filme bad-situationer, hvor man kan se hele beboerens krop eller meget svære konfliktsituationer. Jeg har også skulle overveje, om det generelt er etisk forsvarligt at filme beboeren i hans eget hjem. Da Marte meo er en metode til udvikling af samspil og dermed også kommer til at gavne beboeren, og da hensigten med filmen ikke er at finde fejl hos beboeren, men at se på hvad jeg kan blive bedre til, mener jeg etisk at kunne forsvare at filme beboeren i hans eget hjem. Jeg har desuden valgt at anonymisere beboeren ved at give ham et andet navn. (Roug 2002 s ) Procesbeskrivelse Jeg har lavet tre optagelser i alt. De to har jeg selv analyseret og derefter fået supervision på af Marte meo-terapeut Annette Møller. Den sidste har jeg selv analyseret, men ikke modtaget supervision på. Inden hver optagelse har jeg forberedt Jens på, at jeg ville filme. Første optagelse og tilbagemelding: Jens sætter sig i den ene sofa i stuen, jeg stiller kameraet på skænken, sætter mig i den anden sofa og snakker med Jens. I den del af optagelsen, som jeg vælger at koncentrere mig om, kommer et rengøringspersonale ind ad døren og spørger mig om noget. Jeg kan på filmen se, at det er rigtig svært for Jens at vente på, at jeg svarer det andet personale og vælger derfor at mit arbejdsspørgsmål skal være: Hvordan kan jeg hjælpe Jens til at blive bedre til at vente? I tilbagemeldingen ser og gennemgår vi det udvalgte klip flere gange. Min første tanke var, at Jens slet ikke venter og bliver ved med at afbryde. Vi kan dog se, at Jens rent 8/14

9 faktisk venter, når jeg beder ham om det, men at han kun venter få sekunder ad gangen. Derfor tager jeg det udgangspunkt samt tolker at Jens har svært ved at se strukturen i situationen; at han har svært ved at se, hvad det er han skal vente på, og hvor længe han skal vente. Mit arbejdspunkt til næste gang bliver dermed: At sætte ord på mig selv. Ved at sætte ord på mig selv i situationer hvor Jens skal vente, kan jeg hjælpe Jens til at se strukturen i situationen samt skabe tydelighed og forudsigelighed. Jeg vil sætte ord på mig selv ved at sige til Jens: Jens, nu skal jeg lige svare X, imens skal du vente og holde talepause. Når jeg har svaret X, svarer jeg dig igen. Jeg vil ligeledes anvende positiv bekræftelse i de situationer, hvor Jens venter, efter at jeg har bedt ham om det, f.eks.: HVOR var det godt at du ventede. Anden optagelse og tilbagemelding: Jeg har på forhånd aftalt med Jens, at jeg kommer ind og taler med ham og at han her har mulighed for at stille spørgsmål. I det første klip, jeg har udvalgt, sidder Jens i sin sofa og vil gerne nusses i håret, men jeg skal først have stillet kameraet op, så han er nødsaget til at vente. I forhold til mine arbejdspunkter fra sidste tilbagemelding: Jeg sætter ord på mig selv, idet jeg siger til Jens, at jeg kommer og sætter mig, når jeg er klar. Jeg kunne dog godt have sagt dette allerede, da jeg begyndte at sætte kameraet op og dermed have været endnu tydeligere. Når Jens får tydeliggjort, hvad han skal vente på, ser vi på filmen, at han bliver mere rolig og taler i et roligere toneleje. Jeg bruger positiv bekræftelse ved at fortælle Jens, at han var dygtig til at vente og ved at gentage dette, samt ved at fortælle ham, at det kunne han godt være stolt af. Det virker til, at dette har en god effekt på Jens. I det andet klip sidder Jens og jeg i Jens sofa og snakker, da en beboer pludselig kommer ind. Jens er på dette tidspunkt ved at være lidt fyldt af snakken og er begyndt at tale meget hurtigt og om nogle af sine psykotiske tanker. 9/14

10 Da den anden beboer kommer ind på værelset, rejser jeg mig hurtigt, da jeg ved at denne beboer kaster med Jens ting. Jeg er dog også tydelig overfor Jens og fortæller, da han stiller et spørgsmål, at han lige skal vente, da jeg skal hjælpe den anden beboer ud, og imens har han talepause. Jeg sætter dermed ord på mig selv. I den efterfølgende samtale kan vi på filmen se, at Jens har hørt og forstået dette, da han selv kan forklare, hvorfor jeg ikke svarede ham. Arbejdspunkter til næste gang: Fortsætte med at sætte ord på mig selv. Jeg er dermed tydelig og giver Jens forudsigelighed i situationen. Jeg skal være opmærksom på at bruge Jens navn i starten af sætningen for tillige at tydeliggøre, at det er ham, jeg taler til. Bruge positiv ledelse. Jens har brug for meget ledelse i samværet med andre og brug for afgrænsning. Han har tillige brug for at man gentager tingene for ham mange gange. Dette er elementer i positiv ledelse. Tredje og sidste optagelse: Jens og jeg sidder på Jens sofa og taler. Jens har her mulighed for at stille spørgsmål. I det første klip, jeg vælger at koncentrere mig om, sidder vi på sofaen. For at kreere en situation, hvor Jens skal vente, siger jeg, at jeg skal have et glas vand og spørger om Jens også vil have. Jeg sætter ord på mig selv og er tydelig overfor Jens, idet jeg fortæller ham, at mens jeg henter vand til os, skal han blive siddende og holde talepause. Lige inden jeg forlader værelset spørger Jens om et par ting, men idet jeg træder ud af døren, taler Jens ikke mere. Jeg kan på videoen se, at han sidder med et stort smil. Jens siger ikke noget og kalder ikke på mig i det halve minut, der går, før jeg kommer tilbage. Jeg bekræfter ham positivt, da jeg kommer tilbage, ved at sige at det var flot, han kunne sidde og vente på, at jeg hentede vand. 10/14

11 Det andet klip er i slutningen af optagelsen. Jens spørger mig om jeg vil gå ud igen og det siger jeg ja til. For at lave en tydelig afslutning på situationen og dermed bruge positiv ledelse, siger jeg tak for snakken, Jens. Jens stiller herefter et spørgsmål mere, og jeg tydeliggør overfor ham, at vi er færdige med at snakke, fordi han har bedt mig om at gå. I det samme banker det på, og et andet personale kommer ind for at fortælle noget. Jens begynder straks at stille dette personale spørgsmål. Jeg sætter ord på situationen og er tydelig overfor Jens, idet jeg siger til ham, at vi lige skal høre, hvad personalet skal sige, og at han skal være stille imens. Jens fortsætter dog med at stille spørgsmål. Først da det andet personale har hvisket nogle svar til Jens, og jeg igen forklarer, at vi skal høre hvad hun siger, at han skal tie stille imens, samt at han kan få svar bagefter, bliver han mere rolig og vi kan høre, hvad det andet personale ville sige. Jeg kunne i denne situation have tydeliggjort situationen endnu bedre for Jens ved fra starten at sige, at Jens ville få svar igen efter han havde ventet. Da det andet personale har fortalt det hun skulle, bekræfter jeg Jens positivt ved at sige det var flot du kunne sidde og vente Jens. Jeg bruger flere gange Jens navn i starten af sætningen og er dermed tydelig i, hvem jeg taler til. Jeg har processen igennem arbejdet indgående på at udføre de arbejdspunkter jeg har fået, og jeg mener at kunne se en positiv effekt på Jens, når jeg sætter ord på mig selv, er tydelig, bekræfter ham positivt og bruger positiv ledelse. Jeg har fået arbejdsredskaber, jeg kan bruge, når jeg ønsker at Jens skal vente, og jeg bliver ikke stresset hvis Jens bliver ved med at spørge, idet jeg ved, at jeg har tydeliggjort overfor Jens, hvorfor og hvor længe han skal vente. Det er muligvis en blanding af min rolige stemning og det faktum at Jens får tydeliggjort strukturen i situationen, der gør, at Jens i flere situationer, hvor han skal vente, virker mere rolig. 11/14

12 Analyse Jeg vil i dette afsnit beskrive, hvilken påvirkning mine arbejdspunkter (Marte meo principperne) har på Jens. At sætte ord på egne initiativer Når jeg sætter ord på mig selv, tydeliggør jeg situationen og skaber forudsigelighed for Jens, hvilket fremmer oplevelsen af tryghed og tillid. Dette er et fundament for at kunne samarbejde. Jeg udvider tillige Jens ordforråd og skaber mulighed for, at han får en forståelse af, at andre mennesker har deres egne tanker og følelser. Positiv bekræftelse Positiv bekræftelse handler om at have sin opmærksomhed rettet mod den, der tager et initiativ og kan udføres på adskillige måder. I mit arbejde med Jens, har vægten ligget på ros som positiv bekræftelse. Positiv bekræftelse har en meget adfærdsregulerende funktion, så når Jens får ros udvikler han på sigt en erfaring for, hvilken adfærd, der er ønsket og værdsat. Når Jens bliver positivt bekræftet styrker det hans selvværd og selvtillid, idet han oplever sig set og betydningsfuld. Det udvikler ligeledes selvstændighed, idet den positive bekræftelse opmuntrer til flere initiativer. Positiv ledelse Positiv ledelse omhandler den følelsesmæssige stemning i samspillet, tydelig start og slutning, trinvis guidning, struktur samt udviklingsstøttende kommunikation. Positiv ledelse anvendes ofte i skal -situationer, men idet Jens har brug for meget guidning generelt, kan det også anvendes i eksempelvis samværssituationer. Ved at anvende positiv ledelse bidrager jeg til at udvikle Jens adfærds- og samværsmodeller. Jeg skaber tryghed og tydeliggør de roller vi har i samspillet; selvom vi er ligeværdige, er vi nemlig ikke ligestillede, og det er vigtigt for Jens at vide, at jeg har ansvaret i samspillet (Jens spørger ofte personalet om vi har magten ). (Sørensen 2002 s ) 12/14

13 Sammenfatning Jeg har i mit udviklingsprojekt arbejdet ud fra følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe Jens til at blive bedre til at vente? Jeg har fundet ud af, at jeg ved at sætte ord på mig selv tydeliggør situationen overfor Jens og skaber en rolig stemning, som gør ham roligere og hjælper ham til at vente. Jeg har ligeledes fundet ud af, at det har en positiv effekt på Jens, at han bliver positivt bekræftet, når han venter, det viser ham, hvornår han har en værdsat adfærd. Jens har brug for meget struktur og guidning, hvorfor det også har virket positivt på ham, når jeg har anvendt positiv ledelse. Jeg har fundet frem til nogle arbejdsredskaber, som jeg mener, optimerer mit pædagogiske arbejde med Jens og dermed også vores indbyrdes samspil. Jeg vil i min praktik fortsat arbejde videre på disse. Perspektivering Jeg håber, at personalet i teamet har kunnet bruge denne opgave som inspiration til deres egen praksis. Jeg håber tillige, at jeg har kunnet bidrage med nogle konkrete handleforslag, som det øvrige personale kan bruge som arbejdsredskaber, f.eks. det at tydeliggøre for Jens, hvad han skal vente på. Marte meo betyder som nævnt ved egen kraft og henviser til, at udvikling af samspil er noget, der skal komme indefra, og som man selv skal være motiveret for, det er derfor op til det enkelte personale i teamet at vurdere, hvilke elementer fra denne opgave, de mener at kunne bruge fremover. 13/14

14 Litteraturliste Autisme Center Vestsjælland (rev. juni 2008): Personalehåndbog. Nylander, Lene (2003): Autismespektrumsforstyrrelser hos voksne - nogle spørgsmål og svar. Videnscenter for Autisme. Roug, Pernille (2002): Marte meo i praksis. Bedre samspil ved egen kraft. Hans Reitzels Forlag. Sørensen, Jytte Birk (1998): Ser man det Marte meo metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Dafolo Forlag. Sørensen, Jytte Birk (2002): Marte Meo metodens teori og praksis. Systime. Trillingsgaard, Anegen m.fl. (red.) (2005): Børn der er anderledes. Hjernens betydning for barnets udvikling. 2. udgave, 3. oplag. Dansk psykologisk Forlag. Forside: pixler/orkide_508.jpg 14/14