HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Transkript

1 HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1

2 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens formål er i samarbejde med forældrene at give eleverne færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere gør dem fortrolige med dansk kultur og historie giver dem forståelse for andre lande og kulturer bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Lov om folkeskolen, FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Aftale om folkeskolereform,

3 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER 21. Century Skills metamål, der går på tværs af konkrete mål og fag Samarbejde It og læring Videnskonstruktion Innovation Selvevaluering Kompetent kommunikation 5 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Aftale om folkeskolereform,

4 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Andre kommuner Forlag Publikationer Baggrundsdata Nationale test m.v. UVM m.v. Kortlægningsresultater Læringsrapporter NN Kommune Forvaltning Skoler Dagtilbud Uddannelsesforskning Feedback Dataindsamling Digitale ressourcer Problembaseret kompetenceudvikling Kurser, seminar er osv. HVAD SKABER KVALITET? DE VIGTIGSTE FAKTORER 8 4

5 Bedre rammebetingelser: - Skolebestyrelser - Forvaltning - Lokal og national skolepolitik Bedre skoleledelse Bedre samarbejde Bedre undervisning Bedre læring og trivsel BEDRE UNDERVISNING 10 5

6 BEDRE UNDERVISNING FEM VIGTIGE Fokus på læring og trivsel Høje mestringsforventninger for alle elever Formativ evaluering og feedback Klasserums-kultur (undervisningshæmmende adfærd) Undervisningsdifferentiering BEDRE SAMARBEJDE 12 6

7 BEDRE SAMARBEJDE Funktionalitetskultur Professionel kultur Familiekultur Lise Tingleff Nielsen 2012 BEDRE SAMARBEJDE 1. Hvad er det, vi ønsker, at vores børn/elever skal vide og Hvad er vores mål? kunne som et resultat af de pædagogiske indsatser? 2. Hvordan kan vi se, Hvordan om de ved har vi, om erhvervet målet er sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder? nået? 3. Hvordan vil vi gribe ind Hvad i forhold gør vi? til de børn/elever, der har det svært, og berige - Forskellige læringen elevgrupper for de dygtige børn/elever? 4. Hvordan kan vi forbedre Hvordan vores styrker professionelle vi det praksis? professionelle niveau? DuFour and Marzano 2011:

8 BEDRE SAMARBEJDE Metodisk eksplicitérbar praksis - HANDLING - REFLEKSION I HANDLING - REFLEKSION OVER HANDLING Viden der er tilvejebragt på basis af videnskabelige metoder Eksplicitte etiske kriterier for varetagelsen af opgaven BEDRE LEDELSE 16 8

9 LEDELSE GØR EN FORSKEL Skoleråd LEDELSE GØR EN FORSKEL Skoleråd

10 LEDELSE GØR EN FORSKEL Fra: God ledelse Til: Ledelse der gør medarbejderne gode Ergo: Ledelse af datainformerede, professionelle fællesskaber Hattie 2009 BRUG DATA MED OMTANKE 20 10

11 BRUG DATA MED OMTANKE 21 KOMMUNALT NIVEAU: BØRNS TRIVSEL I RELATION TIL ENHEDER Kristiansand

12 SKOLENIVEAU - SPREDNING MELLEM KLASSER Spredning mellem klasser på anonym skole klasse 23 KLASSENIVEAU 12

13 KLASSENIVEAU EUC Nord 2014 KLASSENIVEAU EUC Nord

14 BEDRE RAMMEBETINGELSER 27 BEDRE RAMMEBETINGELSER Færre forandringer, flere forbedringer Forandringer: Det, I gør, er forkert! Jeg forandrer. I implementerer Forbedringer: Det, vi gør, er velbegrundet. Hvad ønsker vi? Hvordan kan vi forbedre det sammen? Viviane Robinson

15 BEDRE RAMMEBETINGELSER Ca. 50 evalueringer er gennemført, yderligere 15 på vej intet overblik. Deadline 2020 Ustandselige mistænkeliggørelser, indgreb og revisioner Det tager ca. 10 år at gennemføre en stor reform VIRKER INDSATSEN? 30 15

16 MINDRE FORSKEL MELLEM INSTITUTIONERNE Relation mellem elever. T1: Blå, T2: Rød T1-T2: Skoler BEDRE SAMARBEJDE Samarbejde om undervisningen T2 509 T

17 BEDRE SAMARBEJDE BEDRE SAMARBEJDE Samarbejde om eleverne T2 512 T

18 BEDRE SAMARBEJDE BEDRE ARBEJDSMILJØ Ledelse af skolens arbejdsmiljø T2 523 T

19 SKOLELEDERSVAR Den største fremgang ser man på spørgsmål, der handler om lærernes (og lærernes og pædagogernes) samarbejde: Lærerne på skolen samarbejder i høj grad om indhold og metoder i undervisningen (fra 3,83 til 4,01) Det er normalt, at lærere, som har den samme klasse, planlægger undervisningen i fællesskab (fra 3,65 til 3,84) Pædagoger og lærere på skolen støtter og hjælper hinanden til at forstå og løse problemer i klassen eller med elever, som forstyrrer undervisningen (fra 4,15 til 4,25) Der er også klar fremgang i vurderingen af samarbejdet mellem skoleledelse og skoleforvaltning: Som leder oplever jeg, at der er et godt samarbejde med skoleforvaltningen (fra 4,14 til 4,27) Skoleforvaltningen understøtter skoleledelsens arbejde (fra 3,97 til 4,10) Endelig er der klar fremgang med hensyn til vurderingen af lærerne: De fleste lærere på skolen har stor tillid til sig selv som undervisere (fra 4,36 til 4,48) KONKLUSION 19

20 INDSATSERNE VIRKER INDSATSERNE VIRKER Lærernes oplevelse af - Egenkompetence (faglig trivsel) - Samarbejde 20

21 INDSATSERNE VIRKER Lærernes oplevelse af - Ledelse og forpligtelse (tydelig ledelse) - Samarbejde INDSATSERNE VIRKER Tydelig ledelse PLF Elevmotivation og -arbejde Læringsresultater Refleksiv pæd. praksis Professionel dømmekraft 21

22 KONKLUSION Folkeskolen er bedre end sit rygte Men giv den arbejdsro Følg princippet: Forbedringer, ikke forandringer For: Store reformer ta r tid 22