Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget Mødedato: Tirsdag den 01. april 2014 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:35 Mødested: - Bemærkninger: Vi mødes på ved Petersborg kl og kører efterfølgende ud til SPUC, hvor også udvalgsmødet afholdes. Forventet sluttidspunkt: kl Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Duygu A. Ngotho (A) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Gitte Kondrup (A) Bente Borg Donkin (F) Fraværende: Duygu A. Ngotho Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Introduktion til Center for Særlig Social Indsats - orientering Regnskab Socialudvalget - orientering Driftsoverførsler Socialudvalget Udmøntning af besparelser fra budget Socialudvalget Aftale med Danske forvaltning for Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Åbning af tre akutpladser på Montebello Udmøntning af ældrepolitikken - Handleplan Indsatser til opsøgning af seniorer med etnisk minoritetsbaggrund Ydelsesbeskrivelser - Center for Særlig Social Indsats - orientering Kvalitetsstandard for Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Ankesager - Center for Psykiatri og Handicap - 1. januar 2013 til 5. marts orientering Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...46 Bilagsliste...47

2 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1489 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Afbud fra Duygu A. Ngotho (A) på grund af sygdom. Formanden meddelte, at punkt 2 udsættes til næste møde. Dagsordenen godkendt.

3 Socialudvalget Mødedato Side Introduktion til Center for Særlig Social Indsats - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5983 Socialudvalget Indledning/Baggrund Centerchef Charlotte Aagaard præsenterer centret, herunder målgruppe, kommunens tilbud osv. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Præsentation af Center for Særlig Social Indsats omdeles ved mødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Sagen udsat til næste møde.

4 Socialudvalget Mødedato Side Regnskab Socialudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4053 Socialudvalget regnskabsbemærkninger 2013.pdf 618 regnskabsbemærkninger 2013.pdf 620 Regnskabsbemærkninger 2013.pdf 619 regnskabsbemærkninger 2013 Indledning/Baggrund I forbindelse med Helsingør Kommunes aflæggelse af regnskabet for 2013 skal der udarbejdes regnskabsbemærkninger for hvert budgetområde, med en opgørelse af eventuelle drifts- og anlægsoverførsler. På Socialudvalgets område er der regnskabsbemærkninger på følgende budgetområder: 410 Sundhed 618 Psykiatri og Handicap 619 Omsorg og Ældre 620 Anden Social Service Regnskabet er foreløbigt i og med, at der tages forbehold for Revisionens eventuelle bemærkninger. Helsingør Kommunes revision BDO reviderer det samlede regnskab i maj og juni måned 2014, hvorefter revisionens beretning og det endelige regnskab bliver forelagt Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse i september Repræsentanter for Center for Økonomi og Styring deltager under punktet. Retsgrundlag Bekendtgørelse om kommunernes styrelse. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Drift Det samlede driftsregnskab på Socialudvalgets 4 budgetområder viser et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. jf. tabel 1. Tabel 1, Driftsregnskab 2013 fordelt på budgetområder kr. Opr. Budget 2013 Overførsel fra 2012* Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Tillægsbevillinger Mer- /mindreforbrug for Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering (ram) Genoptræning

5 Socialudvalget Mødedato Side 5 Sundhedsfremme Poppelgården Myndighed Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Foranstaltninger for voksne Center for Job og Oplevelse Kronborghus SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej Helsingør Rusmiddelcenter Pensionatet i Hornbæk Sundhed og Omsorg Myndigheden Hjemmeplejen Plejehjemmet Grønnehaven Plejehjemmet Montebello Plejehjemmet Strandhøj Plejehjemmet Falkenberg Plejehjemmet Bøgehøjgård Plejehjemmet Kristinehøj Plejehjemmet Birkebo Anden Social Service Borgerservice I alt *merforbrug og frigivne mindreforbrug. Negative tillægsbevillinger, merforbrug og negative driftsoverførsler er angivet med Budgetområde 410 Sundhed På budgetområde 410 udgør det korrigerede driftsbudget netto 291,3 mio. kr. i Heraf udgør det ikke rammestyrede område 233,0 mio. kr. og det rammestyrede område 58,3 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet merforbrug på 8,0 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,7 % i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på 1,6 mio. kr. på det rammestyrede område og et merforbrug på 6,4 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 410 er der en afvigelse på 2,6 % i forhold til det oprindelige budget og 2,7 % i forhold til det korrigerede budget. Som følge af den nye styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune, ændres budgetområde 410 fra regnskabsår 2014 således: Medfinansiering rammestyret og ikke rammestyret, Genoptræning, Poppelgården og Myndighed flyttes til Socialudvalget. Sundhedsfremme

6 Socialudvalget Mødedato Side 6 bliver i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Områderne beskrives nærmere nedenfor Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto 58,3 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 1,6 mio. kr., hvilket svarer til 2,7 % af det korrigerede budget. Aktivitetsbestemt medfinansiering Under aktivitetsbestemt medfinansiering er: Hospice ophold, færdigbehandlede patienter på psykiatriske og somatiske hospitaler samt vederlagsfri fysioterapi. Regnskabet viser et merforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket svarer til 4,1 % af det korrigerede budget. Der har ikke været nogen overførsel fra 2012 til Merforbruget skyldes primært betalingen for færdigbehandlede patienter på hospitalerne samt betaling for ophold på hospice. Kommunen betalte i 2012 for i alt 914 dage. Dette er steget til dage i Der blev i 2013 overført 0,5 mio. kr. til Poppelgården for at imødegå det stigende antal færdigbehandlede dage på hospitalerne. Dette tiltag har dog ikke været nok til at klare stigningen. Genoptræning Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., hvilket svarer til 22,3 % af det korrigerede budget. Der har ikke været nogen overførsel fra 2012 til Mindreforbruget skyldes primært, at færre borgere er blevet henvist til hospitalernes specialiserede genoptræning, efter udskrivning fra hospitalsophold. Den specialiserede genoptræning er en del af den aktivitetsbestemte medfinansiering, og aktiviteten her afgøres alene af den læge, der udskriver patienten. Sundhedsfremme Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,06 mio. kr., hvilket svarer til 3,5 % af det korrigerede budget. Der har ikke været nogen overførsel fra 2012 til Mindreforbruget skyldes en regning, der vedrører 2013, men først er blevet bogført i regnskabsår Poppelgården Regnskabet viser et merforbrug på 1,8 mio. kr., hvilket svarer til 5,2 % af det korrigerede budget. Overførslen fra 2012 til 2013 var på 1,1 mio. kr. Merforbruget er således vokset med 0,7 mio. kr. i Merforbruget på Træningscenter Poppelgården skyldes, at et stigende antal borgere udskrives fra hospitalerne med en genoptræningsplan. Der arbejdes på en ny budgetstyringsmodel, som forventes at give Poppelgården en bedre mulighed for at styre økonomien. Modellen forventes færdig i foråret Myndighed Regnskabet viser et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til 7,9 % af det korrigerede budget. Overførslen fra 2012 til 2013 var på 0,3 mio. kr. Myndighedsbudgettet er brugt til afregning af en del af de ekstra aktiviteter på Træningscenter Poppelgården Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto 230,0 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 6,4 mio. kr., hvilket svarer til 7,9 % af det korrigerede budget. Aktivitetsbestemt medfinansiering

7 Socialudvalget Mødedato Side 7 Regnskabet viser et merforbrug på 6,3 mio. kr., hvilket svarer til 7,9 % af det korrigerede budget. Ingen overførsel fra 2012 til Hospitalerne omlægger flere behandlinger til ambulante besøg. Helsingør Kommune havde i 2012 i alt besøg/ydelser på hospitalerne og det er steget til i Stigningen i de ambulante ydelser har givet en stigning i medfinansieringen på 4,9 mio. kr. Omlægningen har bevirket et fald i antallet af indlæggelser. I 2012 havde Helsingør Kommune indlæggelser, hvilket er faldet til indlæggelser i Uagtet et fald i indlæggelserne er medfinansieringen af den stationære somatik steget med 2,2 mio. kr. Dette kan skyldes, at de borgere der indlægges, bliver indlagt med mere komplicerede diagnoser, som afregnes til højre DRG-takster. Der har mod forventning ikke været et fald i kommunens medfinansiering som følge af omlægningen på hospitalerne Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap På budgetområde 618 udgør det korrigerede driftsbudget netto 278,0 mio. kr. i Heraf udgør det rammestyrede område 287,0 mio. kr. og det ikke rammestyrede område - 9,0 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,3 % i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på det rammestyrede område og et merforbrug på 1,5 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 618 er der en afvigelse på 0,3 % i forhold til det oprindelige budget og 0,3 % i forhold til det korrigerede budget Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto 287,0 mio. kr. Regnskab 2013 viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., hvilket svarer til 0,3 % af det korrigerede budget. Fordelingen af mindreforbruget kan ses i nedenstående tabel Totalramme Mio. kr. Psykiatrien -0,6 Foranstaltninger for voksne (Myndighed) -0,8 Center for Job og Oplevelse 2,7 Kronborghus -0,7 SPUC 0,6 Kronborgsund -1,1 Lindevang 0,3 Værkstedet Ellehammersvej 0,3 Helsingør Rusmiddelcenter -0,3 Pensionatet Hornbæk 0,3 Total 0,7 På institutionsområdet er der et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. De væsentligste årsager til afvigelsen er: Center for Job og Oplevelse har et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels, at frigivne midler til etablering af nyt tilbud Nyruphus 1,5 mio. kr. ikke blev anvendt i 2013, dels at der har været færre elever tilknyttet STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse).

8 Socialudvalget Mødedato Side 8 SPUC har et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt vakant stilling samt færre lønudgifter på bofællesskabet Løntoften. Kronborghus og Kronborgsund har samlet et merforbrug på 1,8 mio. kr. som følge af høje udgifter til lønninger og vikarer. Psykiatri og Handicap rammen har et merforbrug på 0,7 mio. kr. dette skyldes hovedsageligt, at der har været flere udgifter end forventet i forbindelse med lukningen af Holmene Gl. Skole. På myndighedsområdet er der et merforbrug på 0,8 mio. kr. Merforbruget dækker over en række modsatrettede forhold. På udgifter til herberg er der et merforbrug på 2 mio. kr. Der foregår ingen visitering til området, hvorfor det kan være svært at forudsige regnskabsresultatet. Samtidig er budgettet reduceret med 0,8 mio. kr. i 2013 som følge af en besparelse i Borgere, der har behov for ophold på herberg/forsorgshjem, er personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. Det er typisk personer som er hjemløse med særlige sociale udfordringer af enten psykiatrisk og/eller misbrugsmæssig karakter. Herberg/forsorgshjem er landsdækkende og det er forstanderen, som visiterer. På udgifter til botilbud er der samlet set et merforbrug på 4,3 mio. kr. I 2013 er der budgetteret med 295 helårssager til en gennemsnitspris af kr. pr. stk. Det faktiske regnskabstal viser, at der har været 300 helårssager til en gennemsnitspris af kr. pr. stk. På misbrugsområdet er der et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. som skyldes en neddrosling af bruget af døgnbehandling. På udgifter til borgerstyret personlig assistance er der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som skyldes at kommunen i 2013 har modtaget en række mellemkommunale indtægter i 2 sager som vedrører tidligere år. På udgifter til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er der et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt lavere priser på kørsel som følge af et nyt udbud af kørselsopgaven i 11 nordsjællandske kommuner Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto -9,0 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 1,5 mio. kr. På det ikke rammestyrede område bogføres indtægter fra staten vedrørende særligt dyre enkeltsager, samt merudgifter til voksne handicappede. Indtægterne vedrørende særligt dyre enkeltsager har været mindre end budgetteret, blandt andet som følge af omplacering af en række personer til billigere tilbud Budgetområde 619 Omsorg og Ældre På budgetområde 619 udgør det korrigerede driftsbudget netto 467,7 mio. kr. i Heraf udgør det rammestyrede område 468,1 mio. kr. og det ikke rammestyrede område -0,3 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,5 % i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på 2,3 mio. kr. på det rammestyrede område og en mindre indtægt på 0,2 mio. kr. på det ikke

9 Socialudvalget rammestyrede område. Mødedato Side 9 Til det samlede merforbrug på 2,5 mio. kr. skal der korrigeres for 2,3 mio. kr., vedrørende indførelse af hverdagsrehabilitering, hvor beløbet forlods er taget fra budgetområdet. Med korrektion på de 2,3 mio. kr. bliver det samlede driftsresultat for budgetområde 619, således et samlet merforbrug på 0,166 mio. kr. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er der en afvigelse på 0,5 % i forhold til det oprindelige budget og 0,5 % i forhold til det korrigerede budget Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto 468,1 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 2,3 mio. kr., hvilket svarer til 0,5 % af det korrigerede budget. Jævnfør ovenstående omkring en budgetkorrektion på 2,3 mio. kr. er der således balance mellem forbrug og budget på det rammestyrede område. Myndigheden Regnskabet viser et samlet mindreforbrug i Myndigheden på 1,6 mio. kr., hvilket svarer til 2,2 % af det korrigerede budget. De væsentligste forklaringer på det samlede mindreforbrug er Merindtægt på 5,6 mio. kr. på salg af plejehjemspladser og hjemmehjælpsydelser. Mindreforbrug på 1,8 mio. kr. til Det Danske Madhus Hamlet A/S. Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. til særlige plejehjem. Mindreforbrug på 1,2 mio. kr. til aktivitet og omstilling samt støtte til frivilligt socialt arbejde. Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. til IT-udvikling. Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. til tilskud til personlig og praktisk hjælp. Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. til plejevederlag. Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til Ældrerådet. Merforbrug på 11,8 mio. kr. på befolkningsprognosekontoen til afregning af leverandører. Til mindreforbruget på 1,6 mio. kr. skal der korrigeres for 2,3 mio. kr., vedrørende indførelse af hverdagsrehabilitering, hvor beløbet forlods er taget fra budgetområdet. Mindreforbruget i myndigheden bliver således på 3,9 mio. kr. Budgetkorrektionen på de 2,3 mio. kr. skal tilføres befolkningsprognosekontoen. Det samlede resultat på befolkningsprognosekontoen bliver således et merforbrug på 9,5 mio. kr. i Hjemmeplejen I regnskab 2013 er merforbruget i Hjemmeplejen samlet 1,2 mio. kr. De væsentligste forklaringer er, at Hjemmeplejen i en hjemmeplejegruppe har haft et stort frafald af ydelser (mindreindtægt) samtidig med ekstra udgifter til dobbelt lederløn på grund af en afskedigelse. Merforbruget på de 1,2 mio. kr. finansieres af de tidligere års mindreforbrug. Plejehjemmene I regnskab 2013 er der et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr., hvoraf de 1,9 mio. kr. er overført merforbrug fra tidligere år.

10 Socialudvalget Mødedato Side 10 Den væsentligste årsag til det øgede merforbrug, skyldes at plejehjemmet Birkebo, har haft flere ledige stillinger, som er besat af dyrere vikarer. Samtidig har Birkebo haft mange langtidssyge medarbejdere, som skulle erstattes med vikarer, og Birkebo har endvidere været nødsaget til at øge bemandingen i ydertimerne på grund af flere demente og psykisk syge beboere. Plejehjemmet Grønnehaven havde i regnskab 2013 en forventning om et større afdrag af tidligere års merforbrug, men øgede udgifter til indvendig vedligeholdelse samt en unormalt stor personaleomsætning, har medført at Grønnehaven kun har kunnet reducere merforbruget til 1,2 mio. kr. i 2013 i forhold til et merforbrug på 1,4 mio. kr. i Plejehjemmet Bøgehøjgård har en stor udfordring i at få budgettet til at række til beboere på midlertidigt ophold. Det kræver stor grad af fleksibilitet, særlige kompetencer og et særligt beredskab, for at kunne varetage denne beboer type. Det har medført et merforbrug på 0,7 mio. kr. i Der er igangsat initiativer til løsning af denne problemstilling, som forventes afklaret i foråret Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør -0,3 mio. kr. og som vedrører statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Regnskab 2013 viser en mindreindtægt på myndigheden på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til 62,4 % af det korrigerede budget. Mindreindtægten finansieres af kommunekassen Budgetområde 620 Anden Social Service På budgetområde 620 udgør det korrigerede driftsbudget netto 319,4 mio. kr. i Heraf udgør det rammestyrede område 25,7 mio. kr. og det ikke rammestyrede område 295,1 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet mindreforbrug på 12,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,9 % i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig med et merforbrug på 1,4 mio. kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 620 er der en afvigelse på 4,3 % i forhold til det oprindelige budget og 5,8 % i forhold til det korrigerede budget. Områderne beskrives nærmere nedenfor Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto 25,7 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 1,4 mio. kr., hvilket svarer til 5,8 % af det korrigerede budget. Sundhedsudgifter, befordring og begravelseshjælp Korrigeret budget til sundhedsudgifter er 3,9 mio. kr. Regnskabet 2013 viser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. der fordeler sig med merudgifter til befordring på 0,1 mio. kr. samt mindreudgifter til begravelseshjælp på 0,4 mio. kr. Kropsbårne hjælpemidler Korrigeret budget til kropsbårne hjælpemidler er 16,6 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Merforbruget skyldes flere forhold. Udgifterne til inkontinens- og stomihjælpemidler er på 7,4 mio. kr. hvilket svarer til

11 Socialudvalget Mødedato Side 11 udgifterne i Ved budgetrevisionen pr. 30. august 2013 blev der indarbejdet en budgetreduktion på 1,3 mio. kr. som følge af en udbudsrunde på inkontinens- og stomihjælpemidler. Denne reduktion er ikke slået igennem, og der foreligger således et merforbrug til disse hjælpemidler på 1,3 mio. kr. Samtidig er der foretaget en generel nedskrivning af hjælpemiddelbudgettet i forbindelse med budgetrevisionen pr. 30. august på 6,3 mio. kr. som følge af bortfaldet af tildeling af høreapparater i kommunalt regi. Denne reduktion er udregnet som et gennemsnit på landsplan. Reduktionen har medført at der ikke er midler nok til dækning af øvrige hjælpemidler. Individuel befordring 117 Korrigeret budget til individuel befordring er 2,7 mio. kr. Regnskab 2013 for individuel befordring 117 viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. En væsentlig forklaring på mindreforbruget er en øget brugerbetaling, der har betydet en mindre søgning til ordningen. Midlertidig indkvartering og 25 % boliger Korrigeret budget for midlertidige indkvarteringer og 25 % boliger er 1,0 mio. kr. Regnskab 2013 for midlertidig indkvartering viser en mindreudgift på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes ekstraordinære huslejeindtægter i Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto 295,1 mio. kr. Regnskab 2013 viser et mindreforbrug på 13,7 mio. kr., hvilket svarer til 4,6 % af det korrigerede budget. Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogram Korrigeret budget til kontanthjælp er på 0,3 mio. kr. I regnskab 2013 er der til kontanthjælp et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes færre tildelinger af ydelser, der er omfattet af integrationsprogrammet. Enkeltudgifter Korrigeret budget til enkeltudgifter er på 1,7 mio. kr. I regnskab 2013 er der til enkeltudgifter et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. en generel opstramning af bevillinger, samtidig med at flere ydelser ydes mod tilbagebetaling. Personlige tillæg, helbredstillæg og varmetillæg Korrigeret budget til personlige tillæg m.v. er 10,7 mio. kr. I regnskab 2013 er der til personlige tillæg et mindeforbrug på 2,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. en generel opstramning af bevillinger samtidig med at flere ydelser ydes mod tilbagebetaling. Førtidspension 50 % gammel ordning Korrigeret budget til førtidspensioner med 50 % er 39,3 mio. kr. I regnskab 2013 er der til førtidspensioner med 50 % et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Mindreudgiften skyldes en hurtigere udfasning af de gamle pensionsordninger end forudsat. Førtidspension 35 % nuværende og gammel ordning Korrigeret budget til førtidspensioner med 35 % er 178,1 mio. kr. I regnskab 2013 er der til førtidspensioner med 35 % et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes flere indtægter omkring mellemkommunale betalinger som følge af en øget indsats vedrørende af opkrævninger fra andre kommuner. Boligstøtte Boligydelse Korrigeret budget til boligydelse er 38,3 mio. kr. I regnskab 2013 er der til boligydelse et merforbrug på 2,2 mio. kr. Afvigelsen skyldes ikke, at der er flere ydelsesmodtagere i 2013

12 Socialudvalget Mødedato Side 12 end i 2012, men at den gennemsnitslige månedsudbetaling pr. modtager er steget med 116 kr. i 2013 i forhold til Der er p.t personer, der hver måned modtager boligydelse. Boligsikring Korrigeret budget til boligsikring er 26,6 mio. kr. I regnskab 2013 er der til boligsikring et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes at forventningerne til efterreguleringer af tidligere udbetalte beløb var en udgift på 0,8 mio. kr., men resultatet af Udbetaling Danmarks beregninger viser en indtægt på 1,1 mio. kr. Samtidig foreligger der flere indtægter fra Staten i statsrefusion end forudsat i budgettet. 2. Anlæg Det samlede anlægsregnskab på Socialudvalgets budgetområder viser et samlet mindreforbrug på 4,0 mio. kr., jf. tabel 2. Tabel 2, anlægsregnskab 2013 fordelt på budgetområder kr. Opr. Budget 2013 Overførsel fra 2012 Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Tillægsbevillinger Mer- /mindreforbrug Psykiatri og Handicap Vinkeldamsvej Nyt bofællesskab Sundhed og Omsorg Pulje til intelligente investeringer Bøgehøjgård ombygning/nybygning I alt Negative tillægsbevillinger, merforbrug og negative driftsoverførsler er angivet med Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap På budgetområde 618 Psykiatri og Handicap udgør det korrigerede anlægsbudget netto 1,3 mio. kr. i Regnskab 2013 viser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. På projekt nyt bofællesskab til psykisk handicappede overføres et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. til 2014, da projektet ikke er påbegyndt endnu Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg udgør det korrigerede anlægsbudget netto 3,9 mio. kr. i Regnskab 2013 viser et mindreforbrug på 2,7 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 69,4 % i forhold til det korrigerede budget. På projekt Pulje til intelligente investeringer overføres et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. til

13 Socialudvalget Mødedato Side Mindreforbruget i 2013 skyldes, at der har været udvist tilbageholdenhed ved indkøb af PDA ere. Endvidere har der været forsinkelser i udrulning af hverdagsrehabilitering. 3. Høringssvar fra Ældrerådet Ældrerådet tager regnskabet til efterretning. Rådet mangler forklaring på hvordan mindreforbruget er opstået, når merforbruget er så detaljeret forklaret. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring, Center for Psykiatri og Handicap, Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at regnskabsbemærkningerne for 2013 forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

14 Socialudvalget Mødedato Side Driftsoverførsler Socialudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4061 Socialudvalget Bilag 1 Skema til driftsoverførsler fra pdf Bilag 2 driftovførsel over 6 pct genoptræning.pdf Bilag 3 Handleplan Kronborgsund nedbringelse af merforbrug.pdf Indledning/Baggrund Driftsoverførslerne fra 2013 til 2014 skal behandles i Økonomiudvalget den 22. april 2014 og i Byrådet den 28. april Inden da skal driftsoverførslerne være fagudvalgsbehandlet, hvilket sker i et fagudvalgsmøde i forlængelse af forelæggelse af regnskab 2013 på udvalgets område. Repræsentanter for Center for Økonomi og Styring deltager under punktet. Retsgrundlag Driftsoverførslerne er opgjort i henhold til Helsingør Kommunes principper for økonomistyring samt Den Økonomiske Politik for Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Driftsoverførslerne er opgjort i henhold til Principper for Økonomistyring og ses i nedenstående tabel 1. Tabel 1, driftsoverførsel 2013 til kr. Forbrug 2013 Korrigeret budget 2013 Tillægsbevillinger der opskrev budget 2013 uden frigivelser Mer-/ mindreforbrug 2013 Overførsel af merforbrug Overførsel af i gangværende projekter finansieret af frigivelser 2013 Automatisk overførsel under 6 % Forslag til overførsel over 6 % 410 Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering (ram) Genoptræning Sundhedsfremme Poppelgården Myndighed Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Foranstaltninger for voksne Center for Job og Oplevelse Kronborghus

15 Socialudvalget Mødedato Side 15 SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej Helsingør Rusmiddelcenter 0 Pensionatet i Hornbæk Sundhed og Omsorg Myndigheden Hjemmepleje Grønnehaven Montebello Strandhøj Falkenberg Bøgehøjgård Kristinehøj Birkebo Anden Social Service Borgerservice I alt mindre forbrug/merindtægt - merforbrug/mindreindtægt Note: Kolonnen med tillægsbevillinger (finansieret af kassen) der opskrev budget 2013, skal fratrækkes evt. mindreforbrug i henhold til Økonomisk Politik I bilag 1 fremgår der korrektioner til overførsler. Derfor stemmer regnestykket korrigeret budget minus forbrug ikke overens. I henhold til Principper for Økonomistyring gælder for overførselsadgang mellem årene: På Socialudvalgets område overføres der samlet set et mindreforbrug (under 6 % af korrigeret budget) til indefrysning på 7,7 mio. kr. fra 2013 til Rammestyrede områder (direkte styrbare) På det rammestyrede område vil der med overførslen fra 2013 til 2014 ske en indefrysning af den enkelte totalrammes mindreforbrug. Den indefrosne opsparing vil fortsat være til totalrammens disposition, men udmøntning vil kun kunne ske på baggrund af en godkendelse af centerchef/økonomiudvalg af budget til en konkret aktivitet. Der vil automatisk blive indefrosset mindreforbrug op til 6 % af det korrigerede driftsbudget på den enkelte totalramme. Overførsler fra regnskab 2012 til budget 2013 videreføres til 2014 på budgetområde 824 puljer Overførsel og indefrysning af mindreforbrug under 6 % Hovedårsagen til mindreforbrug på budgetområde 410 Sundhed sundhedsfremme skyldes en regning, der vedrører 2013, men først er blevet bogført i regnskabsår De væsentligste årsager til overførsel af mindreforbrug på budgetområde 618 Psykiatri og Handicap er:

16 Socialudvalget Mødedato Side 16 Center for Job og Oplevelse har et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som skyldes færre elever på STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) samt flere indtægter på dagtilbuddet som følge af højere belægning. SPUC har et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. som skyldes vakant stilling samt færre lønudgifter på bofællesskabet Løntoften. Lindevang har et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. som følge af flere indtægter på grund af højere belægning i botilbuddet. De væsentligste årsager til merforbruget på budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er: Merindtægt på 5,6 mio. kr. på salg af plejehjemspladser og hjemmehjælpsydelser. Mindreforbrug på 1,8 mio. kr. til Det Danske Madhus Hamlet A/S. Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. til særlige plejehjem. Mindreforbrug på 1,2 mio. kr. til aktivitet og omstilling samt støtte til frivilligt socialt arbejde. Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. til IT-udvikling. Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. til tilskud til personlig og praktisk hjælp. Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. til plejevederlag. Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til Ældrerådet. Merforbrug på 11,8 mio. kr. på befolkningsprognosen til afregning af leverandører. Hjemmeplejen har et merforbrug på 1,2 mio. kr. som hovedsageligt skyldes et stort frafald af ydelser. Plejehjemmene har samlet set et merforbrug på 2,7 mio. kr., hvoraf de 1,9 mio. kr. er overført merforbrug fra tidligere år. Der skal korrigeres for en positiv tillægsbevilling på 2,3 mio. kr., vedrørende indførsel af hverdagsrehabilitering, hvor beløbet forlods er taget fra budgetområdet Overførsel og indefrysning af mindreforbrug over 6 % Indefrysninger af mindreforbrug udover 6 % skal begrundes i særlig ansøgning, der skal godkendes i Økonomiudvalget. Der skal være vægtige begrundelser for at søge om indefrysninger af mindreforbrug udover 6 % af det korrigerede budget. Der ansøges om overførsel på 0,6 mio. kr. på budgetområde 410 Sundhed (genoptræning). Medfinansierings områderne med fuld finansierings ansvar er nu alle rammestyrede. De øvrige områder med rammestyret medfinansiering, betaling for færdigbehandlede på hospitalerne (ventedage) og ophold på hospice har i 2013 er merforbrug på 0,6 kr. Det er til imødegåelse af dette merforbrug at der søges overført 0,6 mio. kr., heraf 0,3 mio. kr. af mindreforbruget over 6 %. Se bilag Overførsel af merforbrug Ved merforbrug over 6 % udarbejdes en handleplan for nedbringelse af merforbruget, som skal forelægges og godkendes af fagudvalget. Se bilag Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap Merforbrug på Kronborgsund på 1,1 mio. kr. Merforbruget skyldes et for højt lønforbrug. Der er udarbejdet handleplan til afvikling af merforbruget. Merforbrug på Psykiatri og Handicap rammen på 0,7 mio. kr. som hovedsagelig skyldes lukning af botilbuddet Holmene. Merforbrug på Foranstaltninger for voksne på 0,8 mio. kr. som hovedsagelig skyldes

17 Socialudvalget Mødedato Side 17 merudgifter til herberg og botilbud Merforbrug på Kronborghus på 0,6 mio. kr. som skyldes højere udgifter til vikarer. Merforbrug på Helsingør Rusmiddelcenter på 0,3 mio. kr. som søges finansieret af tidligere års indefrysninger Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg Merforbrug i Hjemmeplejen på 1,183 mio. kr., som hovedsageligt skyldes frafald af ydelser og som der søges finansieret af tidligere års indefrysninger. Plejehjemmet Grønnehaven har et merforbrug på 1,211 mio. kr., hvilket betyder at der er afdraget 0,211 mio. kr. af tidligere års merforbrug. Plejehjemmet Montebello har et merforbrug på 0,123 mio. kr., der er frigivet 0,200 mio. kr. til ny bus, men som først er købt i De 0,200 mio. kr. skal overføres til budget 2014 uden indefrysning. Plejehjemmet Birkebo har et merforbrug på 1,947 mio. kr. som skyldes flere ledige stillinger, som er besat af vikarer og som er dyrere. Plejehjemmet Birkebo har endvidere haft mange langtidssyge medarbejdere, som skulle erstattes med vikarer. Plejehjemmet Birkebo har været nødsaget til at øge bemandingen i ydertimerne, på grund af flere demente og psykisk syge beboere Budgetområde 620 Anden Social Service På budgetområde 620 foreligger der et merforbrug på det rammestyrede område på i alt 1,4 mio. kr., svarende til 5,8 %. Beløbet dækker over mindreudgifter til Sundhedsudgifter (lægekørsel og begravelseshjælp), Individuel Befordring (kørsel til bl.a. dagcentre) og Midlertidig indkvartering på i alt 1,2 mio. kr. Herudover foreligger der merudgifter til kropsbårne hjælpemidler (bl.a. inkontinens-og stomihjælpemidler samt diabeteshjælpemidler) på i alt 2,6 mio. kr. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering anbefaler at merforbruget på 1,4 mio. kr. ikke driftsoverføres, idet der ikke er nogen udsigt til indhentning af merforbruget, da bevillinger til de nævnte hjælpemidler ydes som følge af retskrav. I den forbindelse skal det anføres, at budgetområdet på det ikke rammestyrede område har et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. som overgår til kommunekassen Overførsel af igangværende projekter finansieret af frigivelser 2013 På nogle totalrammer er ikke alle frigivne overførsler blevet brugt i I særlige tilfælde søges disse om overførsel til 2014 til de respektive totalrammer uden indefrysning. Tilsvarende er der projekter finansieret af eksterne midler. Disse overføres tilsvarende uden indefrysning til Tabel 2, eksterne projekter samt uforbrugte frigivne beløb til overførsel Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap Frigivet i 2013 Forbrugt i 2013 Overføres uden indefrysning Center for Job og Oplevelse SPUC

18 Socialudvalget Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg Mødedato Side 18 Montebello I alt På Center for Job og Oplevelse er der i 2013 frigivet 1,5 mio. kr. til etablering af nyt tilbud Nyruphus. Beløbet videreføres til 2014, da opstarten af tilbuddet blev udsat. På SPUC er der i 2013 frigivet 0,8 mio. kr. hvoraf 0,6 mio. kr. er anvendt. Restbeløbet videreføres til 2014 til dækning af tomgangshuslejer. På Montebello er der i 2013 frigivet 0,2 mio. kr. til indkøb af ny bus. Beløbet er først disponeret i ikke rammestyrede områder (svært styrbare) I udgangspunktet er der ikke overførselsadgang mellem årene. 3. Frigivelse af indefrosne overførsler Der er mulighed for at søge om frigivelse af indefrosne midler i forbindelse med de to budgetrevisioner. Frigivelser under kr. kan centerchefen godkende - dog maksimalt én gang pr. år pr. totalramme. Frigivelse over kr. godkendes i Økonomiudvalget. Der er på nuværende tidspunkt ingen ansøgninger om frigivelser. 4. Høringssvar fra Ældrerådet Ældrerådet tager sagen til efterretning. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap, Center for Omsorg og Ældre, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering samt Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at der overføres 0,331 mio. kr. til indefrysning på driften på budgetområde 410 af mindreforbrug op til 6 % pr. totalramme. Beløbet skal finansieres over kommunekassen og modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i at der overføres 2,203 mio. kr. til indefrysning på driften på budgetområde 618 af mindreforbrug op til 6 % pr. totalramme. Beløbet skal finansieres over kommunekassen og modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i at der overføres 5,154 mio. kr. til indefrysning på driften på budgetområde 619 af mindreforbrug op til 6 % pr. totalramme. Beløbet skal finansieres over

19 Socialudvalget Mødedato Side 19 kommunekassen og modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i at der søges om overførsel og indefrysning af 0,309 kr. på driften på budgetområde 410 fra 2013 til 2014 udover de 6 pct. pr. totalramme (jf. bilag 2). 5. at handleplanerne for budgetoverskridelser på mere end 6 % godkendes (jf. bilag 3). 6. at 1,6 mio. kr. på budgetområde 618 overføres til budget 2014 uden indefrysning. 7. at 0,2 mio. kr. på budgetområde 619 overføres til budget 2014 uden indefrysning. 8. at merforbruget på budgetområde 620 vedr. hjælpemidler på 1,4 mio. kr. ikke driftsoverføres. 9. at der gives en positiv tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. til budgetområde 619 Sundhed og Omsorg. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Indstillingerne godkendt.

20 Socialudvalget Mødedato Side Udmøntning af besparelser fra budget Socialudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4035 Socialudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med budget 2014 er det besluttet, at der på Socialudvalgets område skal udmøntes besparelser for 5,7 mio. kr. i 2014, 13,8 mio. kr. i 2015, 22,5 mio. kr. i 2016 og 31,3 mio. kr. i I dette dagsordenspunkt er der udarbejdet forslag til udmøntning af besparelserne. Repræsentanter for Center for Økonomi og Styring deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I budget er der vedtaget en række specifikke besparelser samt en generel besparelse på servicedriften. På Socialudvalgets område fordeler besparelserne sig på budgetområderne som vist i nedenstående tabel. Budgetområde og opgave: Besparelse i 2014 (i 1000 kr.): 410 Sundhed - Generel besparelse på servicedriften Særlig Social Indsats - Generel besparelse på servicedriften Sundhed og Omsorg - Generel besparelse på servicedrift Anden Social Service - Generel besparelse på servicedrift 181 Den generelle besparelse på servicedriften er lagt ind med en stigende profil frem mod Nedenstående er vist stigningen fordelt på totalrammer/områder (i kr.). 1. Budgetområde 410 Sundhed Totalrammeenhed Sundhedsfremme og

21 Socialudvalget Mødedato Side 21 forebyggelse Genoptræning Myndighed Center for Sundhed og Omsorg foreslår at besparelserne udmøntes på følgende måde: Generel besparelse på 410 Sundhedsfremme i : Indarbejdes ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelses aktiviteter i perioden. Generel besparelse på 410 Genoptræning og Myndighed: Indarbejdes ved planlægningen af aktiviteter og tilbud. 2. Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Totalrammeenhed Psykiatrien Foranstaltninger voksne (Myndighedsområdet) Center for Job og Oplevelse SPUC Kronborgsund Værkstedet Ellehammersvej Helsingør Rusmiddelcenter Pensionatet Hornbæk Total område Center for Særlig Social Indsats foreslår at besparelserne udmøntes på følgende måde: Besparelse i på myndighedsområdet: justering af serviceniveau, ændret visitationspraksis og opfølgning på effekt, offensiv forhandling af priser hos leverandører, flere visitationer til egne tilbud. Besparelse i på foranstaltningsområdet: organisatoriske tilpasninger, nedbringelse af vikarforbrug, justering af aktivitetsniveau i tilbuddene, tilbageholdenhed ved større nyanskaffelser, karensmåneder ved stillingsvakance. 3. Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg Totalrammeenhed Myndigheden Hjemmeplejen Plejehjemmet Grønnehaven Plejehjemmet Montebello Plejehjemmet Strandhøj Plejehjemmet Falkenberg Plejehjemmet Bøgehøjgård Plejehjemmet Kristinehøj Plejehjemmet Birkebo Træningscenter Poppelgården

22 Socialudvalget Mødedato Side 22 Total område Center for Sundhed og Omsorg foreslår at besparelserne udmøntes på følgende måde: Besparelse i på myndigheden: justering på Ældrerådet, IT-udvikling, Ældrechefen, Ældrepolitikken, Aktivitet og Omstilling, Køb og salg af pladser på Falkenberg, Plejevederlag og Boligindretning og ændringer. Besparelse i på hjemmeplejen: Intelligente besparelser, som efter al sandsynlighed også vil kunne række ind i de følgende års akkumulerede rammebesparelse. Besparelserne vil udgøres af: Konvertering af udgift til udbetalt kørselsgodtgørelse til medarbejdere der stiller egen bil til nødvendig rådighed ved kørsel mellem borgernes hjem. Der er indledt aftale om leasing af flere biler til de distrikter der i dag har flere køreruter end de har kommunale biler til. Konvertering af udgift til brug af FEA-vagter (frivilligt ekstra arbejde). Lokalaftalen om honorering af frivilligt ekstra arbejde betyder en væsentlig højere timeløn til medarbejdere der er tilmeldt som FEA-vagt. Der foretages fremadrettet en opnormering af personale med alm. Timeløn, samt et fokus på planlægning, i de grupper med et højt forbrug af FEA-vagter. Endelig genbesættes stillingen som faglig souschef i hjemmeplejen ikke. Besparelse i på plejehjemmene og Træningscenter: Besparelsen findes indenfor budgettet på de enkelte plejehjem i Senere kommer der en afklaring af, hvordan rammebesparelsen skal udmøntes fra 2015 og frem. 4. Budgetområde 620 Anden Social Service Totalrammeenhed Borgerservice Rådgivning, kommunikationscenteret Begravelseshjælp Befordring, dagcenterkørsel m.v Total område Center for Borgerservice, It og Digitalisering foreslår at besparelserne udmøntes på følgende måde: Besparelse i : Justering af budgettet til rådgivning fra Kommunikationscenteret som følge af mindre efterspørgsel på grund af bortfald af tildeling til høreapparater. Justering af budget til begravelseshjælp som følge af flere års mindreforbrug. Justering af budget til befordring til bl.a. dagcenterkørsel, som følge af øget brugerbetaling, der har betydet en mindre søgning til ordningen. 5. Høringssvar fra Ældrerådet Ældrerådet tager besparelsesoplægget til efterretning, dog med den bemærkning, at

23 Socialudvalget Mødedato Side 23 Ældrerådet er af den opfattelse, at man ikke kan blive ved med at nedspare ældreområdet, idet dette har været udsat for massive besparelser gennem mange år. Ældrerådet beder om, at byrådet begynder at se sig om efter andre spareinitiativer, som ikke rammer de svagest stillede så hårdt. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at besparelsen udmøntes som beskrevet i sagsfremstillingen. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Indstillingen godkendt.

24 Socialudvalget Mødedato Side Aftale med Danske forvaltning for Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4073 Socialudvalget aftale om regnskab fælleslegat.pdf Indledning/Baggrund I forbindelse med, at Helsingør Kommune har indgået aftale med Danske Forvaltning om udarbejdelse af regnskaber for Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune, har Danske Forvaltning fremsendt en aftale til godkendelse. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Danske Forvaltning og Helsingør Kommune indgik i 2012 en aftale om, at Danske Forvaltning i fremtiden vil stå for udarbejdelse af fondens regnskaber samt selvangivelser. I den forbindelse har Danske Forvaltning fremsendt en aftale, som skal godkendes og underskrives af bestyrelsen i Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at bestyrelsen godkender og underskriver vedlagte aftale mellem Danske Forvaltning og Helsingør Kommune. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Aftale mellem Danske Forvaltning og Helsingør Kommune godkendt og underskrevet.

25 Socialudvalget Mødedato Side Åbning af tre akutpladser på Montebello Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5186 Socialudvalget Kvalitetsstandard - akutplads Ældrerådets høringssvar Indledning/Baggrund Med budget blev der afsat midler til etablering af fire akutpladser i Helsingør Kommune. Nærværende sag beskriver formålet med og indholdet i akutpladserne. Og giver et overblik over økonomien i drift af pladserne. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes mission, med fokus på den forebyggende indsats. Sagsfremstilling I april 2014 åbner der tre akutpladser på plejehjemmet Montebello. Akutpladserne er et døgntilbud af kortere varighed til borgere, der er gennem et sygdomsforløb, og som har brug for observation, pleje og ukompliceret behandling gennem hele døgnet. Akutpladserne har to formål: For det første at fungere som et forebyggende tiltag for borgere i eget hjem. Borgere, der er for raske til at blive indlagt på et hospital, men samtidig for dårlige til at kunne klare sig i egen bolig med hjælp fra hjemmeplejen og/eller Akutteamet. For det andet at sikre en plads til borgere, der har været til udredning (subakut) på hospitalet, og som er for dårlige til at komme hjem til egen bolig, men hvor hospitalet ikke vurderer, at borgeren skal indlægges. Det er Hjemmeplejens akutteam, der vurderer om det er holdbart for borgeren at blive i eget hjem med assistance fra hjemmeplejen/akutteamet, eller borgeren bør få en akutplads. Vurderingen foretager akutteamet i samarbejde med praktiserende læge. Et ophold på en akutplads er som udgangspunkt af kortere varighed, maksimalt to uger. Behandling og pleje sker i et samarbejde mellem akutteamet og personalet på plejehjemmet Montebello. Udredningen af borgerens sygdomsforløb sker i et samarbejde mellem læge og akuttemaet. Akutpladserne er placeret på et plejehjem, da der skal være sygeplejedækning døgnet rundt. Den grundlæggende sygepleje bliver varetaget af personalet på plejehjemmet, mens den mere specialiserede sygepleje bliver dækket af Helsingør Kommunes akutteam.

26 Socialudvalget Mødedato Side 26 Baggrunden for etableringen af akutpladserne er, at der er et stort behov for ophold for borgere, der er for raske til at blive indlagt på et hospital, men samtidig for dårlige til at kunne klare sig i egen bolig med hjælp fra hjemmeplejen og/eller akutteamet. Behovet er opstået, fordi der har været en opgaveglidning fra regionerne til kommunerne, hvor kommunerne nu skal kunne tage sig af mere og ofte meget syge borgere, som er vurderet færdigbehandlet på hospitalet eller som kun har været indlagt på hospitalet til udredning. Målgruppen for akutpladserne er borgere med forebyggelige diagnoser, som efter akutteamets tilsyn i hjemmet, ikke kan plejes/behandles tilstrækkeligt der. Oprindeligt var det planlagt, at der skulle åbne fire pladser. Center for Sundhed og Omsorg har imidlertid vurderet, at det i første omgang ville være tilstrækkeligt at åbne tre pladser. Med tiden forventer centeret at åbne alle fire pladser. Center for Sundhed og Omsorg er i dialog med de praktiserende læger i Helsingør Kommune. Det er aftalt med praksiskonsulenten, at indlæggelse på en akutplads bliver aftalt med borgerens egen læge. Denne kan naturligvis afslå og i stedet vælge at lade borgeren indlægge på hospitalet. Hvis en borger bliver indlagt i løbet af natten, vil Akutteamet kontakte egen læge telefonisk næste morgen med henblik på en accept af indlæggelsen på akutpladsen. Kontaktudvalget (forum mellem praktiserende læger og Helsingør Kommune) er ved at udarbejde en 2 aftale, der er en aftale mellem kommunen og de praktiserende læger om betaling for ydelser. Kvalitetsstandard for ydelsen akutplads er vedhæftet som bilag. Økonomi/Personaleforhold Der er bevilliget kr. pr. åben akutplads på Montebello. Beløbet går til drift af pladserne. Midlerne udbetales uanset om der er borgere til pladserne eller ej. I budgettet er der samlet afsat kr. til basisdrift ved åbning af fire pladser. Imidlertid åbner der kun tre pladser i første omgang. Montebello får derfor kun tilført kr. i Der er derfor et ikke disponeret beløb på kr. på budgettet. I det oprindelige budget blev der ikke afsat midler nok til ekstra personaleressourcer. For at dække behovet foreslår Center for Sundhed og Omsorg, at overskuddet på kr. til åbning af en fjerde plads, bliver brugt til personaleressourcer I Budget og udgifter til personale til akutpladserne på Montebello i 2014 Midler afsat til ekstra personale i budget Personaleudgifter Sygeplejerske Montebello kr. Ekstra nattelag på Montebello 2 assistenter kr. Ekstra nattelag i akutteamet 2 assistenter kr kr. I alt kr. Udgift i omkring 10 måneder ( ) kr. Budgetunderskud til

27 Socialudvalget Mødedato Side 27 personaleudgifter Budgetoverskud til afregning per plads kr. Budgetunderskud minus budgetoverskud kr kr. Der er desuden afsat kr. til engangsomkostninger og kr. til løbende driftsomkostninger. Engangsomkostninger omfatter bl.a. indkøb af senge, iltmaskiner mv. Bliver der behov for åbning af en fjerde plads vender Center for Sundhed og Omsorg tilbage med forslag til finansiering. Kommunikation/Høring Sagen giver anledning til udsendelse af pressemeddelelse, samt udarbejdelse af pjece om akutpladserne. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at budgettet til den fjerde akutplads bruges på personaleressourcer i at kvalitetsstandard om ydelsen akutplads godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Indstillingerne godkendt.

28 Socialudvalget Mødedato Side Udmøntning af ældrepolitikken - Handleplan 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2087 Socialudvalget Ældrerådet høringssvar, udmøntning af ældrepolitik i 2014 Bilag - tiltag i ældrepolitikken Indledning/Baggrund Center for Omsorg og Ældre udarbejdede i efteråret 2013 et idekatalog til udmøntning af den nye ældrepolitik i samarbejde med borgere, ansatte og politikere. Idekataloget indeholder 57 forslag til indsatser, der fordeler sig inden for ældrepolitikkens fire fokusområder. Med udgangspunkt i anbefalingerne bagerst i idekataloget har Center for Sundhed og Omsorg udarbejdet en handlingsplan for udmøntningen af ældrepolitikken i Handlingsplanen fremlægges hermed til drøftelse og godkendelse med henblik på igangsættelse af de fem udmøntningsinitiativer. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Udkastet til revideret ældrepolitik tager udgangspunkt i Helsingør Kommunes Vision Udkastet er udarbejdet på baggrund af Helsingør Kommunes Ældrepolitik og Helsingør Kommunes Demenspolitik Udkastet skal ses i sammenhæng med Helsingør Kommunes Sundhedspolitik og Helsingør Kommunes Brugerinddragelsespolitik. Sagsfremstilling Det nedenstående skema er en handleplan for udmøntningen af ældrepolitikken i Handleplanen indeholder en beskrivelse af udmøntningen af det enkelte forslag samt en oversigt over tidshorisont og økonomi. (Tallet i parentes referer til nummeret på det oprindelige forslag i idekataloget) Forslag Beskrivelse Tidshorisont Økonomi Temamøde om fremtidens ældresektor (43) 2-3 timers temamøde om ældresektoren nu og i fremtiden. Hvor skal vi bruge ressourcerne fremadrettet? Hvad er de pårørendes rolle? Afstemning af forventninger: Færre ressourcer hvad er vigtigst/hvem skal Andet halvår kr. til ekstern foredragsholder, let forplejning, annoncering og lokaleleje.

29 Socialudvalget hjælpes? Mødedato Side 29 Målgruppe: Nuværende og kommende ældre. Derudover inviteres ledere og medarbejdere i Center for Sundhed og Omsorg, Socialudvalget og Ældrerådet. Vedligeholde fysisk formåen gennem sund og næringsrig kost (15) Oprettelse af kost- og madlavningstræning i dagcenter eller aftenskoleregi Hvis muligt udvides eksisterende madhold - eller der oprettes nye madhold på aktivitetscenter Hamlet. Hvis muligt oprettes der madhold på Oasen. Center for Omsorg og Ældre vil opfordre aftenskoler til at oprette kursus. Målgruppe: Enlige pensionister. Første halvår 2014 Der skal afsættes midler til indkøb af udstyr + evt. oplægsholder udefra. 2 hold a kr. I alt kr. I første omgang søges der om engangsmidler. Hvis det er muligt at oprette kurser, og de bliver efterspurgt, skal der på sigt afsættes driftsmidler. Viden om kommunens tilbud: Digital håndbog (22) Center for Omsorg og Ældre vurderer, at det ikke er relevant at udarbejde en decideret digital håndbog, da alle informationer i forvejen ligger på kommunens hjemmeside. Derimod er det relevant at gøre hjemmesiden mere brugervenlig, så det bliver lettere at finde oplysninger om kommunens tilbud. Første halvår Den nye hjemmeside lanceres efter sommerferien. Minimalt Center for Omsorg og Ældre anbefaler, at ovenstående indtænkes i udarbejdelsen af kommunens nye hjemmeside. Teknologiske løsninger (24) Der nedsættes en arbejdsgruppe, som systematisk undersøger nye teknologier og indhenter erfaringer fra Gruppen nedsættes i første halvår Minimale udgifter til arbejdsgruppen. Evt. behov for at afsætte midler til

30 Socialudvalget Mødedato Side 30 andre kommuner. Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af erfaringer fra andre kommuner, hvorvidt der er behov for at udarbejde et projekt eller lignende i kommunen. afprøvning af teknologi/projekt på et senere tidspunkt. Adgang til DukaPc ere (21) Anskaffelse og opsætning af DukaPC ere på de kommunale plejehjem og de brugerstyrede dagcentre. Andet halvår Udgifter til indkøb af i alt 9 DukaPC ere + serviceabonnement i 2014: kr. Derudover anbefaler Center for Omsorg og Ældre, at nedenstående forslag Dinnerdate undersøges nærmere i første halvdel af 2014 med henblik på eventuel igangsættelse i andet halvår Forslag Beskrivelse Tidshorisont Økonomi Dinnerdate (45) Projekt, hvor man rekrutterer frivillige til at spise sammen med ældre i deres eget hjem (jf. spisevenner i Odense og Københavns Kommuner). Andet halvår 2014 Udgifter til den frivilliges måltid? Center for Omsorg og Ældre anbefaler, at der arbejdes videre med at uddybe forslaget i 1. halvdel af 2014 med henblik på evt. udmøntning. Som bilag findes et skema med eksempler på nuværende indsatser, som bidrager til en udmøntning af ældrepolitikkens fire fokusområder. Økonomi/Personaleforhold I budget 2014 er der midler til rådighed fra puljen til bedre ældrepleje. Hvis Socialudvalget beslutter at igangsætte de 5 nye initiativer i ældrepolitikken, skal der afsættes kr. i budget 2014 af disse engangsmider: kr. til afholdelse af temamøde kr. til indkøb af Duka Pc ere kr. til oprettelse af kurser på de brugerstyrede dagcentre. I alt ( kr kr kr. ): kr.

31 Socialudvalget Mødedato Side 31 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller, 1. at Socialudvalget beslutter, at igangsætte de fem udmøntningsinitiativer og at afsætte kr. fra puljen til bedre ældrepleje til afholdelse af temamøde, kurser og indkøb af DukaPc ere i budget at Center for Omsorg og Ældre i første halvår 2014 arbejder med at konkretisere forslaget Dinnerdate med henblik på eventuel igangsættelse i 2. halvår Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Indstillingerne godkendt.

32 Socialudvalget Mødedato Side Indsatser til opsøgning af seniorer med etnisk minoritetsbaggrund Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3460 Socialudvalget Ældrerådets høringssvar Ældrerådets høringssvar - til supplerende sagsfremstilling Indledning/Baggrund Ved budgetvedtagelsen for 2014 blev det besluttet at opgradere den forebyggende indsats for ældre borgere af anden etnisk oprindelse. Indsatsen blev opgraderet årligt med kr. Finansieringen sker gennem en nedjustering af de generelle lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til de plus 75 årige med kr. Nærværende sag beskriver de indsatser, der er planlagt for den forebyggende indsats for ældre borgere af anden etnisk oprindelse. Og dertil hørende konsekvenser for de generelle lovpligtige tilsyn. Retsgrundlag Lov om Socialservice 79. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forebyggelse og Visitation tilbyder forebyggende hjemmebesøg til + 75 årige med etnisk minoritetsbaggrund på samme måde som til alle andre + 75 årige. Der er imidlertid behov for, at der er gøres en særlig indsats blandt seniorer med etnisk minoritetsbaggrund. Det med henblik på at afdække og forbedre deres sundhedstilstand, samt give råd og vejledning om forebyggende tiltag og aktivitetsmuligheder for ældre borgere. Konkret er der behov for at oplyse om muligheder for træning, rehabilitering, hjælpemidler, ældreboliger, hjemmehjælp mv. Derudover er der også behov for at tale om økonomi, da det ofte fylder meget for ældre borgere og fordi der ofte er en egenbetaling til træningstilbud og dagcenter, samt for kørsel. Det er vigtigt, at der tænkes på tværs af centre, i det opsporende arbejde af seniorer med etnisk baggrund med sundhedsproblemer. Eksempelvis med inddragelse af Borgerservice omkring oplysninger om økonomi mv. Det er også relevant at tænke de to koordinatorer for hhv. frivillige og medborgerskab i Center for Kultur, Plan og Erhverv ind i det opsøgende arbejde fx gøre brug af eksisterende netværk omkring borgere med etnisk minoritetsbaggrund og information om allerede eksisterende tilbud til ældre borgere. Et samarbejde med område Sundhed i Center for Sundhed og Omsorg er også en naturlig del af det opsøgende arbejde i forhold til borgerne, som Forebyggelse og Visitation skal gennemføre.

33 Socialudvalget Mødedato Side 33 Konkrete tiltag, der vil starte op i foråret 2014: Information om forebyggende tiltag og aktivitetsmuligheder for ældre borgere. Informationen skal kanaliseres gennem de forskellige netværk i boligområderne, fx i den arabiske kvindeklub, Torsdagscaféen i Vapnagård og Kvindenetværket i Nøjsomhed. Inddragelse af sundhedsambassadørerne ude i boligområderne, så de kan kommunikere/rekvirere deltagere til aktiviteter via deres egne netværk. Tættere samarbejde med de praktiserende læger omkring ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Lægen har høj status hos etniske seniorer. Det er derfor vigtigt, at lægerne informerer om Forebyggelse og Visitations muligheder for at yde råd og vejledning om forebyggende tiltag mv. Samarbejde med de to koordinatorer for hhv. frivillige og medborgerskab, som har kontakt til frivillige med etnisk baggrund. Disse frivillige skal være med til at skabe kontakt til seniorer med etnisk minoritetsbaggrund. Det er meningen, at de nævnte tiltag bliver integreret i den løbende drift i Forebyggelse og Visitation. Da der er tale om en udvidelse af arbejdsområdet i Forebyggelse og Visitation, er der behov for at nedjustere på et andet område. Forebyggelse og Visitation vil fremover nøjes med at sende erindringsbreve om et forebyggende hjemmebesøg ud til de + 75 årige. Praksis er i dag, at der sendes datobreve ud til nye +75 årige borgere, der tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Et erindringsbrev om et forebyggende hjemmebesøg betyder, at borgeren skal selv tilmelde sig et besøg en aktiv tilmelding. Udsendelse af datobreve til et forebyggende hjemmebesøg betyder derimod, at alle disse borgere får et tilbud om besøg med en konkret dato, hvor de aktivt skal melde fra. Ulempen ved overgang til erindringsbreve er, at kun de mest ressourcestærke borgere gør brug af tilbuddet, og de svageste risikerer at falde igennem. Og det er som oftest de svageste borgere, der har størst gavn af et forebyggende hjemmebesøg. Et datobrev har også den fordel, at få opsporet demente borgere, der ikke har formået at melde afbud til et bestemt tidspunkt i et datobrev. Økonomi/Personaleforhold Der flyttes 0,3 mio. kr. fra de generelle forebyggende hjemmebesøg til en ekstra indsats for at opspore seniorer med etnisk minoritetsbaggrund. Kommunikation/Høring Der er behov for yderligere information om nye tiltag indenfor de forebyggende hjemmebesøg hos ældre borgere af anden etnisk oprindelse. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller, at sagen forelægges til drøftelse.

34 Socialudvalget Mødedato Side 34 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Sagen udsat til næste møde. Supplerende sagsfremstilling Der er to måder, hvorpå Socialudvalget kan finansiere en opgradering af den forebyggende indsats for ældre borgere af anden etnisk oprindelse. I budgettet for er det aftalt, at finansiereingen af opgraderingen af den forebyggende indsats for ældre borgere af anden etnisk oprindelse skal ske ved at bruge kr. mindre hvert år på opsøgende visitation til +70-årige. For at opnå denne besparelse vil Forebyggelse og Visitation, som nævnt i den oprindelige sagsfremstilling, fremover nøjes med at sende erindringsbreve om et forebyggende hjemmebesøg ud til de +75 årige. Udsendelse af erindringsbreve kræver færre ressourcer at administrere. Og samtidig er der færre +75 årige, der benytter sig af tilbuddet, da der ikke er nogen fastlagt dato for besøget og borgeren skal tilmelde sig aktivt. Det betyder, at der kan frigives omkring et 2/3 årsværk. Dette årsværk kan i stedet bruges på indsatser til opsøgning af seniorer med etnisk minoritetsbaggrund. En anden måde at finansiere indsatsen overfor borgere med en etnisk minoritetsbaggrund er, at budgetomplacere med en negativ tillægsbevilling på 0,300 mio. kr. fra budgetområde 619 Sundhed og Omsorg, (befolkningsprognosekontoen) til budgetområde 826 Sundhed og Omsorg (Forebyggelse og Visitation) med en positiv tillægsbevilling med 0,300 mio. kr. En overførsel mellem de to budgetområder kræver en godkendelse i Byrådet. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at ekstra indsatser for borgere med etnisk minoritetsbaggrund finansieres ved: eller 1. Forebyggelse og Visitation udsender erindringsbreve i stedet for datobreve. 2. Budgetomplacering med en negativ tillægsbevilling på 0,300 mio. kr. fra budgetområde 619 Sundhed og Omsorg, befolkningsprognosekontoen til budgetområde 826 Sundhed og Omsorg, Forebyggelse og Visitation med en positiv tillægsbevilling med 0,300 mio. kr. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Ad 2 anbefales og sagen videresendes til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

35 Socialudvalget Mødedato Side Ydelsesbeskrivelser - Center for Særlig Social Indsats - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22159 Socialudvalget Botilbud - Anna Anchers Vej (botilbud) - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Beskæftigelse - Ellehammersvej - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Beskæftigelse - CFJOO - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Dagtilbud - Springvandet - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Dagtilbud - Seniorhuset - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Dagtilbud - CFJOO - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Botilbud - Valhalla ydelsesbeskrivelse juli 2013.pdf Botilbud - Sudergade & Wisborg - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Botilbud - Petersborg - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Botilbud - Lindevang - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Botilbud - Kronborgsund - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Botilbud - Kronborghus - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Botilbud - Broen - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Botilbud - Boligerne Vinkeldamsvej ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Ydelsesbeskrivelse efterår 2013 Indledning/Baggrund Socialudvalget har gennem 2012, 2013 og 2014 vedtaget kvalitetsstandarder for Servicelovens paragraffer på det specialiserede socialområde. I efteråret 2013 har tilbuddene i Helsingør Kommune arbejdet med beskrivelser af, hvordan de i praksis udmønter kvalitetsstandarderne. Disse ydelsesbeskrivelser fremlægges Socialudvalget til orientering. Retsgrundlag Lov om social service. Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter Helsingør Kommunes overordnede mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Derudover er ydelsesbeskrivelserne redskaber til at sikre Center for Særlig Social Indsats indsatsområder i forhold til økonomi og koordinerede indsatser samt tværfagligt samarbejde. Sagsfremstilling Hver kvalitetsstandard har specificeret ydelser, som foranstaltningerne skal tilbyde til borgerne. Ydelserne er beskrevet i Lov om Social Service og tilhørende vejledninger. De vedlagte ydelsesbeskrivelser er Helsingør Kommunes egne tilbuds beskrivelser af, hvordan de udmønter disse krav til ydelsen inden for deres paragrafområde. Derudover beskriver hvert enkelt tilbud hvordan de lever op til de i kvalitetsstandarderne fastsatte dokumentationskrav. Tilbuddenes ydelsesbeskrivelser gør det muligt for sagsbehandlere, borgere og pårørende at få indblik i den konkrete praksis på tilbuddet.

36 Socialudvalget Mødedato Side 36 Følgende ydelsesbeskrivelser er vedlagt som bilag: Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) Botilbud (SEL 85, 107, 108, ABL 105, stk. 2) Center for Job og Oplevelse Ellehammervej Center for Job og Oplevelse Springvandet Seniorhuset Anna Anchersvej SPUC bofællesskaber Boligerne Vinkeldamsvej Broen Petersborg Kronborghus Kronborgsund Lindevang Sudergade & Wisborg Valhalla Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

37 Socialudvalget Mødedato Side Kvalitetsstandard for Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5300 Socialudvalget Kvalitetsstandard STU marts version 1 Høringssvar fra C-MED og CFJOO ang. STU marts 2014.pdf Høringssvar fra UU-vejledningen ang. STU marts 2014.pdf Høringssvar ang. kvalitetsstandard for STU marts 2014.pdf Indledning/Baggrund Center for Særlig Social Indsats fremlægger kvalitetsstandard for Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov til Socialudvalgets godkendelse. Kvalitetsstandarderne er et led i at udvikle styringsredskaber på det specialiserede voksenområde, samt at fast lægge et serviceniveau. Kvalitetsstandarderne er med til at sikre en ensartet visitation for borgere med sammenlignelige problemstillinger og beskriver i generelle træk de ydelser, som borgerne kan visiteres til. Funktionsleder Marianne Mandal, Center for Særlig Social Indsats deltager under punktet. Retsgrundlag Lov nr. 564 af 6. juni 2007 jr. Lovbekendtgørelse nr af 23. august Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Handicappolitik og visionsmålet Tidlig indsats. Sagsfremstilling Kvalitetsstandardernes formål er, at give borgere et overordnet indtryk af indhold, omfang og udførelse af de ydelser, som Helsingør Kommune tilbyder. Kvalitetsstandarden er dermed en beskrivelse af det serviceniveau, man ønsker fra politisk side. Kvalitetsstandarden er desuden et styringsredskab for myndigheden og danner grundlag for sagsbehandling. Kvalitetsstandarden revideres én gang årligt. Kvalitetsstandarden for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov tager udgangspunkt i lovforslag nr. L213 offentliggjort som lov nr. 612 af 12. juni I forbindelse med lovforslaget er rammerne for uddannelsen justeret med en række nødvendige præciseringer og ændringer. Dette for at sikre kommunerne bedre muligheder for at tilpasse uddannelsen til den enkelte unge, så kommunerne kan tilbyde de unge uddannelsesforløb med kvalitet og udbytte. Unge i målgruppen vil dog fortsat have retskrav på en tre-årig individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse. For at give kommunerne et forbedret grundlag for styringen og tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen samt for at give bedre grundlag for at tilpasse ungdomsuddannelsen til den enkelte unge har ændringen medført halvårlige/årlige optag i stedet for løbende optag. Derudover er der indført ændringer i forhold til visitationsrækkefølgen. Visitationen opstartes med målgruppeafklaring af den unge, førend uddannelsesvejleder i samråd med den unge samt forældrene kan påbegynde et udkast til uddannelsesplanlægning, som skal godkendes af STU-visitationsudvalget.

38 Socialudvalget Mødedato Side 38 Formålet med ungdomsuddannelse er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervede hjerneskade. Kvalitetsstandarden indeholder en beskrivelse af: Forudsætninger Visitationspraksis Rammer Klageadgang Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Kvalitetsstandard for Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har været i høring i C-MED, Handicapråd, Center for Job og Oplevelse, UU-Øresund, Myndigheden i Center for Særlig Social Indsats. Høringssvar fremsendes inden mødet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Kvalitetsstandard for Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Indstillingen godkendt.

39 Socialudvalget Mødedato Side Ankesager - Center for Psykiatri og Handicap - 1. januar 2013 til 5. marts orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/6085 Socialudvalget Oversigt over ankesager pdf Indledning/Baggrund Sagen fremlægges for Socialudvalget til orientering. Retsgrundlag Lov om Social Service. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Helsingør Kommune, Center for Psykiatri og Handicap, har i perioden 1. januar 2013 til og med den 5. marts 2014 modtaget 10 ankeafgørelser ift. Servicelovens 85, 103 samt 104. Kommunen har fået medhold i: 5 85 afgørelser afgørelse afgørelse er blevet afvist grundet overskredet tidsfrist fra borgerens side. Borgere har fået medhold i: 3 85 afgørelser. En samlet oversigt findes i bilag til sagen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho

40 Socialudvalget Orientering foretaget. Mødedato Side 40

41 Socialudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26740 Socialudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Plejehjem/daginstitution i Hornbæk Sundhed og Omsorg Løbende Magtanvendelse over for voksne orientering Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Politik og Organisation Primo 2014 Borgerrådgiverens opgaver orientering Politik og Organisation Primo 2014 Visitation på hjerneskadeområdet Særlig Social Indsats Muligheder for udbud af ældreområdet Sundhed og Omsorg Kvalitetsstandarder 2014 Sundhed og Omsorg Tilsyn hos borgere i eget hjem - orientering Sundhed og Omsorg Opfølgning på debatmødet med Ældrerådet Sundhed og Omsorg Status på midlerne i puljen til bedre ældrepleje - orientering Sundhed og Omsorg Ankeafgørelser orientering Politik og Organisation Fællesmøder med Ældrerådet Sundhed og Omsorg Introduktion til/status på forløbsprogrammer (tværdiagnostiske model, hjertekar, kræft. KOL Sundhed og Omsorg eller

42 Socialudvalget Mødedato Side 42 og diabetes) Budget Økonomi og Styrring/ Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Borgerservice, IT og Digitalisering Budgetrevision pr. 30. april 2014 Økonomi og Styring Udviklingsprojektet Kirsten Skovgaard Budgetrevision pr. 31. august 2014 Økonomi og Styring Orientering om budget Økonomi og Styring Fælleslegatet legatuddeling Borgerservice, IT og Digitalisering Ultimo 2014 Endelig evaluering af pårørende netværket Sundhed og Omsorg Primo 2015 Embedslægens tilsyn på plejehjem 2014 orientering Sundhedsfaglige tilsyn 2014 Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune - orientering Sundhed og Omsorg Primo 2015 Sundhed og Omsorg Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Egenbetaling for aktiviteter og ferieture for beboere på 107 og 108 tilbud orientering Kronborg Kollegiet samarbejdsaftalen mellem De Unge Almen Boligselskab/Unges Boligservice og Helsingør Kommune Indsatser for at forebygge indlæggelser Bofællesskaber kvalitetsstandard Kautionslån Kræftrehabilitering Projektansøgning til Socialstyrelsens pulje Den sociale særtilskudspulje Ansvarligt center Særlig Social Indsats Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Borgerservice, IT og Digitalisering Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats

43 Socialudvalget Mødedato Side 43 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

44 Socialudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26736 Socialudvalget Indledning/Baggrund Intet. Sagsfremstilling Socialudvalgets møde den 6. maj 2014 Fællesmøde med Ældrerådet samt ordinært udvalgsmøde holdes på Genoptræningscenter Poppelgården. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Intet.

45 Socialudvalget Mødedato Side 45 Bilagsliste 3. Regnskab Socialudvalget - orientering regnskabsbemærkninger 2013.pdf (26083/14) regnskabsbemærkninger 2013.pdf (26084/14) Regnskabsbemærkninger 2013.pdf (26086/14) regnskabsbemærkninger 2013 (22829/14) 4. Driftsoverførsler Socialudvalget 1. Bilag 1 Skema til driftsoverførsler fra pdf (26135/14) 2. Bilag 2 driftovførsel over 6 pct genoptræning.pdf (26136/14) 3. Bilag 3 Handleplan Kronborgsund nedbringelse af merforbrug.pdf (26137/14) 6. Aftale med Danske forvaltning for Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune 1. aftale om regnskab fælleslegat.pdf (17715/14) 7. Åbning af tre akutpladser på Montebello 1. Kvalitetsstandard - akutplads (25543/14) 2. Ældrerådets høringssvar (28978/14) 8. Udmøntning af ældrepolitikken - Handleplan Ældrerådet høringssvar, udmøntning af ældrepolitik i 2014 (19380/14) 2. Bilag - tiltag i ældrepolitikken (28159/14) 9. Indsatser til opsøgning af seniorer med etnisk minoritetsbaggrund 1. Ældrerådets høringssvar (19246/14) 2. Ældrerådets høringssvar - til supplerende sagsfremstilling (28981/14) 10. Ydelsesbeskrivelser - Center for Særlig Social Indsats - orientering 1. Botilbud - Anna Anchers Vej (botilbud) - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25532/14) 2. Beskæftigelse - Ellehammersvej - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25531/14) 3. Beskæftigelse - CFJOO - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25530/14) 4. Dagtilbud - Springvandet - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25529/14) 5. Dagtilbud - Seniorhuset - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25527/14) 6. Dagtilbud - CFJOO - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25526/14) 7. Botilbud - Valhalla ydelsesbeskrivelse juli 2013.pdf (25525/14) 8. Botilbud - Sudergade & Wisborg - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25524/14) 9. Botilbud - Petersborg - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25523/14) 10. Botilbud - Lindevang - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25522/14) 11. Botilbud - Kronborgsund - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25521/14) 12. Botilbud - Kronborghus - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25520/14) 13. Botilbud - Broen - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25519/14) 14. Botilbud - Boligerne Vinkeldamsvej ydelsesbeskrivelse 2013.pdf (25518/14) 15. Ydelsesbeskrivelse efterår 2013 (25517/14) 11. Kvalitetsstandard for Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 1. Kvalitetsstandard STU marts version 1 (22365/14) 2. Høringssvar fra C-MED og CFJOO ang. STU marts 2014.pdf (28015/14) 3. Høringssvar fra UU-vejledningen ang. STU marts 2014.pdf (28014/14) 4. Høringssvar ang. kvalitetsstandard for STU marts 2014.pdf (28013/14)

46 Socialudvalget Mødedato Side Ankesager - Center for Psykiatri og Handicap - 1. januar 2013 til 5. marts orientering 1. (Lukket bilag)

47 Bilag: regnskabsbemærkninger 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26083/14

48 Regnskab 2013 Budgetområde: Sundhed Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for områderne: Genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, forebyggelse og sundhedsfremme samt aktivitetsbestemt medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Helsingør Kommune har sammen med region Hovedstaden indgået en forpligtende sundhedsaftale vedrørende en række konkrete indsatsområder, som er fastlagt i Sundhedsloven. 1. Budgetområdet i hovedtal Tabel 1, Budgetområdet i hovedtal 410 Sundhed kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Mer- /mindre forbrug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug angives -, mindreforbrug angives + 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 410 udgør det korrigerede driftsbudget netto 291,3 mio. kr. i Heraf udgør det ikke rammestyrede område 233,0 mio. kr. og det rammestyrede område 58,3 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet merforbrug på 8,0 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,7 pct. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på 1,6 mio. kr. på det rammestyrede område og et merforbrug på 6,4 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 410 er der en afvigelse på 2,6 pct. i forhold til det oprindelige budget og 2,7 pct. i forhold til det korrigerede budget. Som følge af den nye styrelsesvedtægt for Helsingør kommune, ændres budgetområde 410 fra regnskabsår 2014 således: Medfinansiering rammestyret og ikke rammestyret, Genoptræning, Poppelgården og Myndighed flyttes til Socialudvalget. Sundhedsfremme bliver i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

49 Regnskab 2013 Budgetområde: Sundhed Områderne beskrives nærmere nedenfor. Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto 58,3 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 1,6 mio. kr., hvilket svarer til 2,7 pct. af det korrigerede budget. Aktivitetsbestemt medfinansiering Under aktivitetsbestemt medfinansiering er: Hospice ophold, færdigbehandlede patienter på psykiatriske og somatiske hospitaler samt vederlagsfri fysioterapi. Regnskabet viser et merforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket svarer til 4,1 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2012 til 2013 var på 0,0 mio. kr. Merforbruget skyldes primært betalingen for færdigbehandlede patienter på hospitalerne samt betaling for ophold på hospice. Kommunen betalte i 2012 for i alt 914 dage. Dette er steget til dage i Der blev i 2013 overført 0,5 mio. kr. til Poppelgården for at imødegå det stigende antal færdigbehandlede dage på hospitalerne. Dette tiltag har dog ikke været nok til at klare stigningen. Genoptræning Under genoptræning er: Specialiserede genoptræning på hospitalerne, genoptræning i andre kommuner samt kørsel til genoptræning. Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., hvilket svarer til 22,3 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2012 til 2013 var på 0,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at færre borgere er blevet henvist til hospitalernes specialiserede genoptræning, efter udskrivning fra hospitalsophold. Den specialiserede genoptræning er en del af den aktivitetsbestemte medfinansiering, og aktiviteten her afgøres alene af den læge, der udskriver patienten. Sundhedsfremme Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,06 mio. kr., hvilket svarer til 3,5 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2012 til 2013 var på 0,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en regning, der vedrører 2013, men først er blevet bogført i regnskabsår Poppelgården Regnskabet viser et merforbrug på 1,8 mio. kr., hvilket svarer til 5,2 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2012 til 2013 var på -1,1 mio. kr. Merforbruget er således vokset med 0,7 mio. kr. i Merforbruget på Træningscenter Poppelgården skyldes, at et stigende antal borgere udskrives fra hospitalerne med en genoptræningsplan. Der arbejdes på en ny budgetstyringsmodel, som forventes at give Poppelgården en bedre mulighed for at styre økonomien. Modellen forventes færdig i foråret Myndighed Regnskabet viser et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til 7,9 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2012 til 2013 var på 0,3 mio. kr. Myndighedsbudgettet er brugt til afregning af en del af de ekstra aktiviteter på Træningscenter Poppelgården. Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto 230,0 mio. kr.

50 Regnskab 2013 Budgetområde: Sundhed Regnskab 2013 viser et merforbrug på 6,4 mio. kr., hvilket svarer til 7,9 pct. af det korrigerede budget. Aktivitetsbestemt medfinansiering Regnskabet viser et merforbrug på 6,3 mio. kr., hvilket svarer til 7,9 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2012 til 2013 var på 0,0 mio. kr. Hospitalerne omlægger flere behandlinger til ambulante besøg. Helsingør kommune havde i 2012 i alt besøg/ydelser på hospitalerne. Det er steget til i Stigningen i de ambulante ydelser har givet en stigning i medfinansieringen på 4,9 mio. kr. Omlægningen har bevirket et fald i antallet af indlæggelser. I 2012 havde Helsingør kommune indlæggelser. Det er faldet til indlæggelser i Uagtet et fald i indlæggelserne er medfinansieringen af den stationære somatik steget med 2,2 mio. kr. Dette kan skyldes at de borgere der indlægges, bliver indlagt med mere komplicerede diagnoser, som afregnes til højre DRG-takster. Der har mod forventning ikke været et fald i kommunens medfinansiering som følge af omlægningen på hospitalerne. Tillægsbevillinger Tillægsbevillingerne der er bevilliget i løbet af 2013 på budgetområde 410 Sundhed er vist i nedenstående tabel. Tabel 2, Oversigt over tillægsbevillinger 410 Sundhed kr. Bevillingsændring DRIFT Rammestyret Driftsoverførsel fra 2012 til 2013 (merforbrug) Poppelgården Lønregulering KTO-forlig -300 Tilbageført drift vedr. udskudt anlæg 245 Flyttet sundhedsprojekt stilling -589 Udbudsbesparelser -33 It budget flyttet til BID (ESDH, Intranet, Microsoft licens, Telefoni) -86 Frigivelser af mindreforbrug Lov og cirkulære program 51 budgetrevision 31/8 samt tekniksændring 25 Ikke rammestyret Lov og cirkulære program 284 Tillægsbevillinger på budgetområde 410 Sundhed - drift Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3, Specifikation af totalrammeenheder

51 Regnskab 2013 Budgetområde: Sundhed 410 Sundhed kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012 Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Tillægsbevillinger Mer- /mindre forbrug Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering (ram) Genoptræning Sundhedsfremme Poppelgården Myndighed Total på budgetområde Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug angives -, mindreforbrug angives + 3. Regnskabsbemærkninger - Anlæg På budgetområde 410 Sundhed har der ikke været anlæg i 2013.

52 Bilag: regnskabsbemærkninger 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26084/14

53 Regnskab 2013 Budgetområde: 618 Psykiatri og Handicap Kerneydelserne på Psykiatri og Handicaps område er: Botilbud (længerevarende og midlertidige ophold) Bostøtte i eget hjem Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Specialundervisning til voksne Borgerstyret personlig assistance Merudgifter til voksne handicappede Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ledsagerordning Herberg 1. Budgetområdet i hovedtal Tabel 1, Budgetområdet i hovedtal kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug angives -, mindre forbrug angives + * Merforbrug og frigivne mindre forbrug 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 618 udgør det korrigerede driftsbudget netto 278,0 mio. kr. i Heraf udgør det ikke rammestyrede område -9,0 mio. kr. og det rammestyrede område 287,0 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,3 pct. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et mindre forbrug på 0,7 mio. kr. på det rammestyrede område og et merforbrug på 1,5 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 618 er der en afvigelse på 0,3 pct. i forhold til det oprindelige budget og 0,3 pct. i forhold til det korrigerede budget.

54 Regnskab 2013 Budgetområde: 618 Psykiatri og Handicap Områderne beskrives nærmere nedenfor. Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto 287,0 mio. kr. Regnskab 2013 viser et mindre forbrug på 0,7 mio. kr., hvilket svarer til 0,3 pct. af det korrigerede budget. Nedenstående tabel viser fordelingen på de enkelte totalrammer. Totalramme Mio. kr. Psykiatrien -0,6 Foranstaltninger voksne (Myndighedsfunktionen) -0,8 Center for Job og Oplevelse 2,7 Kronborghus -0,7 SPUC 0,6 Kronborgsund -1,1 Lindevang 0,3 Værkstedet Ellehammersvej 0,3 Helsingør Rusmiddelcenter -0,3 Pensionatet i Hornbæk 0,3 Total 0,7 Foranstaltninger for voksne (myndighedsfunktionen) På myndighedsfunktionen er der et merforbrug på 0,8 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 besluttede Byrådet at løfte budgettet med 25 mio. kr. for at tilpasse budgettet til aktivitetsniveauet i efteråret Herfra blev fratrukket 5 mio. kr. i en generel besparelse, således at området netto er blevet tilført 20 mio. kr. Merforbruget på området dækker over en række modsatrettede forhold. På udgifter til herberg er der et merforbrug på 2 mio. kr. Der foregår ingen visitering til området, hvorfor det kan være svært at forudsige regnskabsresultatet. Samtidig er budgettet reduceret med 0,8 mio. kr. i 2013 som følge af en besparelse i Borgere, der har behov for ophold på herberg/forsorgshjem, er personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. Det er typisk personer som er hjemløse med særlige sociale udfordringer af enten psykiatrisk og/eller misbrugsmæssig karakter. Herberg/forsorgshjem er landsdækkende og det er forstanderen, som visiterer. På udgifter til botilbud er der samlet set et merforbrug på 4,3 mio. kr. I 2013 er der budgetteret med 295 helårssager til en gennemsnitspris af kr. pr. stk. Det faktiske regnskabstal viser, at der har været 300 helårssager til en gennemsnitspris af kr. pr. stk. På udgifter til botilbud er der samlet set et merforbrug på 4,3 mio. kr. I 2013 er der budgetteret med 295 helårssager til en gennemsnitspris af kr. pr. stk. Det faktiske regnskabstal viser, at der har været 300 helårssager til en gennemsnitspris af kr. pr. stk. På misbrugsområdet er der et mindre forbrug på 1,6 mio. kr. som skyldes en mindre brug af døgnbehandlingsforløb.

55 Regnskab 2013 Budgetområde: 618 Psykiatri og Handicap På udgifter til borgerstyret personlig assistance er der et mindre forbrug på 1,7 mio. kr., som skyldes, at kommunen i 2013 kommunen har modtaget tilbagebetalinger i 2 sager, hvor borgeren i 2012 har fået udbetalt for meget. På udgifter til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er der et mindre forbrug på 2,3 mio. kr. Mindre forbruget skyldes hovedsageligt lavere priser på kørslen som følge af et nyt udbud af kørselsopgaven i 11 nordsjællandske kommuner. Psykiatri og handicap På Psykiatri og Handicapfunktionens ramme har der i 2013 været et merforbrug på 0,7 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt, at der har været flere udgifter end forventet i forbindelse med lukningen af Holmene Gl. Skole. Center for Job og Oplevelse Center for Job og Oplevelse har i 2013 et mindre forbrug på 2,7 mio. kr., hvoraf 1,5 mio. kr. er driftsoverført fra 2012 og frigivet til etablering af et nyt tilbud Nyruphus. Beløbet videreføres til 2014, da opstarten af tilbuddet blev udsat. Øvrigt mindre forbrug på 1,2 mio. kr. skyldes, at STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) har haft færre elever, og at nogle aktiviteter er udskudt som følge af langtidssygdom blandt personalet. Der er merindtægt på 104 Dagtilbud på grund af høj belægning og mindre indtægt på 103 Beskyttet Beskæftigelse på grund af lav belægning. Norm for pladsantal i de to tilbud er ændret i Kronborghus Kronborghus har i 2013 et merforbrug på 0,7 mio. kr. hovedsagelig på grund af høje udgifter til vikarer. Der er iværksat en handlingsplan til afvikling af merforbruget. SPUC SPUC har i 2013 et mindre forbrug på 0,6 mio. kr. I 2013 fik SPUC overført 0,8 mio. kr. af mindre forbruget fra Heraf er kun anvendt 0,6 mio. kr. og de resterende 0,2 mio. kr. overføres til Mindre forbruget skyldes vakant stilling samt færre lønudgifter på bofællesskabet Løntoften. Kronborgsund Kronborgsund har i 2013 et merforbrug på 1,1 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er driftsoverført merforbrug fra Merforbruget skyldes for høje lønudgifter. Lønforbruget er reguleret i 2013 og der er iværksat en handlingsplan til afvikling af merforbruget. Lindevang Lindevang har i 2013 et mindre forbrug på 0,3 mio. kr. Mindre forbruget skyldes flere indtægter som følge af en højere belægning i botilbuddet. Værkstedet Ellehammersvej Værkstedet Ellehammersvej har i 2013 et mindre forbrug på 0,3 mio. kr. Mindre forbruget skyldes, at værkstedet har sparet på indvendig vedligeholdelse og har haft god indtjening ved salg af produkter. Helsingør Rusmiddelcenter Helsingør Rusmiddelcenter har i 2013 et merforbrug på 0,3 mio. kr. Merforbruget skyldes, at Rusmiddelcentret selv har finansieret en større del af projekt Helsingung. Pensionatet i Hornbæk

56 Regnskab 2013 Budgetområde: 618 Psykiatri og Handicap Pensionatet i Hornbæk har i 2013 et mindre forbrug på 0,3 mio. kr. Mindre forbruget skyldes, at der er igangsat en vedligeholdelse af gulve, som ikke er færdiggjort. Der har været ni udflytninger i Den hyppige udskiftning af beboere slider på pensionatet. Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto -9,0 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 1,5 mio. kr., hvilket svarer til 17,0 pct. af det korrigerede budget. På det ikke rammestyrede område bogføres indtægter fra staten vedrørende særligt dyre enkeltsager, samt merudgifter til voksne handicappede. Indtægterne vedrørende særligt dyre enkeltsager har været mindre end budgetteret blandt andet som følge af omplacering af en række personer til billigere tilbud. Tillægsbevillinger Tillægsbevillingerne der er bevilliget i løbet af 2013 på budgetområde 618 er vist i nedenstående tabel. Tabel 2, Oversigt over tillægsbevillinger kr. Bevillingsændring DRIFT Rammestyret Ompl.af årsværk fra konto 5 til konto Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig Budgetrevision 30/4-43 Frigivelse af indefrosne midler Frigivelse af indefrosne midler 139 Budgetrevision 31/ Frigivelse af indefrosne midler Omplacering ifm. Etablering af IT puljer -312 Ikke rammestyret Budgetrevision 31/8-264 Tillægsbevillinger på budgetområde drift Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3, Specifikation af totalrammeenheder

57 Regnskab 2013 Budgetområde: 618 Psykiatri og Handicap Totalrammeenhed kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012* Omplacerin ger/tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Mer/mindre forbrug Psykiatri og Handicap Foranstaltninger for voksne Center for Job og Oplevelse Kronborghus SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej Helsingør Rusmiddelcenter Pensionatet i Hornbæk Total på budgetområde Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug angives -, mindre forbrug angives + 3. Regnskabsbemærkninger - Anlæg På budgetområde 618 udgør det korrigerede anlægsbudget netto 1,3 mio. kr. i Regnskab 2013 viser et samlet mindre forbrug på 1,2 mio. kr. På området er der 2 anlægsbevillinger. Dels en bevilling vedrørende bofællesskab på Vinkeldamsvej, hvor anlægsregnskabet nu er endeligt afsluttet, og dels en anlægsbevilling vedrørende bygning af et nyt bofællesskab. Tabel 4, Anlæg Anlægsprojekter 1.000kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Mer- / mindrefor brug Nyt bofællesskab Udgifter Indtægter Vinkeldamsvej Udgifter Indtægter Anlæg i alt Udgifter Indtægter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug angives -, mindre forbrug angives +

58 Bilag: Regnskabsbemærkninger 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26086/14

59 Regnskab 2013 Budgetområde: 620 Anden Social Service Kerneydelserne under Anden Social Service er: Boligstøtte/Boligindskudslån Børnefamilieydelse Børnetilskud og børnebidrag Kropsbårne hjælpemidler Midlertidige indkvarteringer Folkepension Førtidspension og enkeltydelser til førtidspensionister efter nye regler Forhøjelse af førtidspension Personlige tillæg og helbredstillæg Varmetilskud Befordring efter sundhedsloven 170 Begravelseshjælp Befordring efter servicelovens 117 Efterlevelseshjælp Enkeltydelser Særlig hjælp, integrationsydelse 1. Budgetområdet i hovedtal Tabel 1. Budgetområdet i hovedtal pl kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter 0 0 Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + * Inklusiv frigivne mindreforbrug 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 620 udgør det korrigerede driftsbudget netto 319,4 mio. kr. i Heraf udgør det ikke rammestyrede område 295,1 mio. kr., og det rammestyrede område 25,7 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet mindreforbrug på 12,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig med et merforbrug på 1,4 mio. kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. på det ikke rammestyrede område.

60 Regnskab 2013 Budgetområde: 620 Anden Social Service Områderne beskrives nærmere nedenfor. Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto 25,7 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 1,4 mio. kr., hvilket svarer til 5,8 pct. af det korrigerede budget. Sundhedsudgifter, befordring og begravelseshjælp Korrigeret budget til sundhedsudgifter er 3,9 mio. kr. Regnskabet 2013 viser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. der fordeler sig med merudgifter til befordring på 0,1 mio. kr. samt mindreudgifter til begravelseshjælp på 0,4 mio. kr. Kropsbårne hjælpemidler Korrigeret budget til kropsbårne hjælpemidler er 16,6 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Merforbruget skyldes flere forhold. Udgifterne til inkontinens- og stomihjælpemidler er på 7,4 mio. kr. hvilket svarer til udgifterne i Ved budgetrevisionen pr blev der indarbejdet en budgetreduktion på 1,3 mio. kr. som følge af en udbudsrunde på inkontinens- og stomihjælpemidler. Denne reduktion er ikke slået igennem, og der foreligger således et merforbrug til disse hjælpemidler på 1,3 mio. kr. Samtidig er der foretaget en generel nedskrivning af hjælpemiddelbudgettet i forbindelse med budgetrevisionen pr på 6,3 mio. kr. som følge af bortfaldet af tildeling af høreapparater i kommunalt regi. Denne reduktion er udregnet som et gennemsnit på landsplan. Reduktionen har medført at der ikke er midler nok til dækning af øvrige hjælpemidler. Individuel befordring 117 Korrigeret budget til individuel befordring er 2,7 mio. kr. Regnskab 2013 for individuel befordring 117 viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. En væsentlig forklaring på mindreforbruget er en øget brugerbetaling, der har betydet en mindre søgning til ordningen. Midlertidig indkvartering og 25 % boliger Korrigeret budget for midlertidige indkvarteringer og 25 % boliger er 1,0 mio. kr. Regnskab 2013 for midlertidig indkvartering viser en mindreudgift på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes ekstraordinære huslejeindtægter i Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto 295,1 mio. kr. Regnskab 2013 viser et mindreforbrug på 13,7 mio. kr., hvilket svarer til 4,6 % af det korrigerede budget. Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogram Korrigeret budget til kontanthjælp er på 0,3 mio. kr. I regnskab 2013 er der til kontanthjælp et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes færre tildelinger af ydelser, der er omfattet af integrationsprogrammet. Enkeltudgifter Korrigeret budget til enkeltudgifter er på 1,7 mio. kr. I regnskab 2013 er der til enkeltudgifter et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.. Mindreforbruget skyldes bl.a. en generel opstramning af bevillinger, samtidig med at flere ydelser ydes mod tilbagebetaling.

61 Regnskab 2013 Budgetområde: 620 Anden Social Service Personlige tillæg, helbredstillæg og varmetillæg Korrigeret budget til personlige tillæg m.v. er 10,7 mio. kr. I regnskab 2013 er der til personlige tillæg et mindeforbrug på 2,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. en generel opstramning af bevillinger samtidig med at flere ydelser ydes mod tilbagebetaling. Førtidspension 50 % gammel ordning Korrigeret budget til førtidspensioner med 50 % er 39,3 mio. kr. I regnskab 2013 er der til førtidspensioner med 50 % et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Mindreudgiften skyldes en hurtigere udfasning af de gamle pensionsordninger end forudsat. Førtidspension 35 % nuværende og gammel ordning Korrigeret budget til førtidspensioner med 35 % er 178,1 mio. kr. I regnskab 2013 er der til førtidspensioner med 35 % et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes flere indtægter omkring mellemkommunale betalinger som følge af en øget indsats vedrørende af opkrævninger fra andre kommuner. Boligstøtte Boligydelse Korrigeret budget til boligydelse er 38,3 mio. kr. I regnskab 2013 er der til boligydelse et merforbrug på 2,2 mio. kr. Afvigelsen skyldes ikke, at der er flere ydelsesmodtagere i 2013 end i 2012, men at den gennemsnitslige månedsudbetaling pr. modtager er steget med 116 kr. i 2013 i forhold til Der er p.t personer, der hver måned modtager boligydelse. Boligsikring Korrigeret budget til boligsikring er 26,6 mio. kr. I regnskab 2013 er der til boligsikring et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes at forventningerne til efterreguleringer af tidligere udbetalte beløb var en udgift på 0,8 mio. kr., men resultatet af Udbetaling Danmarks beregninger viser en indtægt på 1,1 mio. kr. Samtidig foreligger der flere indtægter fra Staten i statsrefusion end forudsat i budgettet. Tabel 2, Oversigt over tillægsbevillinger 2013 pl kr. Bevillingsændring DRIFT Rammestyret Driftsoverførsel fra 2012 til 2013 (merforbrug) -559 Lønregulering KTO forlig -3 Udbudsbesparelser Regulering af budget til Hjælpemidler Ikke rammestyret Regulering af budget til Personlig tillæg 884 Regulering af budget til Førtidspensionister 410 Regulering af budget til Boligstøtte Tillægsbevillinger på budgetområde 620 Anden Social Service - drift

62 Regnskab 2013 Budgetområde: 620 Anden Social Service Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3, Specifikation af totalrammeenheder 2013 pl Totalrammeenhed kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012* Omplacerin ger/tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Mer/mindre forbrug Borgerservice Total på budgetområde Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + 3. Regnskabsbemærkninger - Anlæg Der er ingen anlæg på området.

63 Bilag: regnskabsbemærkninger 2013 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22829/14

64 Regnskab 2013 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Kerneydelserne på Sundhed og Omsorgs område er pleje, omsorg, træning og aktivering af ældre og handicappede. Afgørelse om og levering af de forskellige ydelser er organiseret efter en såkaldt Bestiller- Udfører-Modtager model (BUM-model). Myndigheden varetager den overordnede ledelse af både bestilleren og udførerne. Forebyggelse og Visitation er bestilleren i Sundhed og Omsorg, der træffer afgørelser og visiterer borgerne til hjemmepleje, træning og genoptræning, hjælpemidler samt pleje- og ældreboliger. De enkelte plejehjem, hjemmeplejen, madservice m.fl. er udførerne, som leverer ydelserne til borgerne. Alle bestilte og leverede ydelser betaler myndigheden ved en aktivitetsbaseret afregning. Ydelser under Center for Sundhed og Omsorg omfatter bl.a. praktisk hjælp, personlig pleje, hjemmesygepleje, madservice, dagcentre, hjælpemidler, sosu-uddannelserne, aktiviteter og omstilling, plejevederlag, akutteam, forebyggende hjemmebesøg, støtte til køb af biler, køb og salg af pladser samt ældreråd. 1. Budgetområdet i hovedtal Tabel 1, Budgetområdet i hovedtal PL kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt (6.669) Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + * Inklusiv frigivne mindreforbrug 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg udgør det korrigerede driftsbudget netto 467,7 mio. kr. i Heraf udgør det rammestyrede område 468,1 mio. kr., og det ikke rammestyrede område -0,3 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,5 pct. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på 2,3 mio. kr. på det rammestyrede område og en mindre indtægt på 0,2 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. Til det samlede merforbrug på 2,5 mio. kr. skal der korrigeres for 2,3 mio. kr., vedrørende indførelse af hverdagsrehabilitering, hvor beløbet forlods er taget fra budgetområdet. Med korrektion på de 2,3 mio. kr. bliver det samlede driftsresultat for budgetområde 619, således et samlet merforbrug på 0,166 mio. kr.

65 Regnskab 2013 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er der en afvigelse på 0,5 pct. i forhold til det oprindelige budget og 0,5 pct. i forhold til det korrigerede budget. Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2, Specifikation af totalrammeenheder 2013 PL. Totalrammeenhed kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012* Omplacerin ger/tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Mer/mindre forbrug Myndigheden Hjemmeplejen Plejehjemmet Grønnehaven Plejehjemmet Montebello Plejehjemmet Strandhøj Plejehjemmet Falkenberg Plejehjemmet Bøgehøjgård Plejehjemmet Kristinehøj Plejehjemmet Birkebo Total på budgetområde Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + * Inklusiv frigivne mindreforbrug Tabel 2 viser regnskab 2013 på det rammestyrede område, og det ikke rammestyrede område, fordelt på alle totalrammer. Afvigelserne på områderne beskrives nærmere nedenfor. Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto 468,1 mio. kr. Regnskab 2013 viser et merforbrug på 2,3 mio. kr., hvilket svarer til 0,5 pct. af det korrigerede budget. Jævnfør ovenstående omkring en budgetkorrektion på 2,3 mio. kr. er der således balance mellem forbrug og budget på det rammestyrede område. Myndigheden Regnskab 2013 viser et samlet mindreforbrug i myndigheden på 1,6 mio. kr. Der har været mindreforbrug på nogle områder og merforbrug på andre områder. De væsentligste forklaringer på det samlede mindreforbrug er Merindtægt på 5,6 mio. kr. på salg af plejehjemspladser og hjemmehjælpsydelser. Mindreforbrug på 1,8 mio. kr. til Det Danske Madhus Hamlet A/S. Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. til særlige plejehjem. Mindreforbrug på 1,2 mio. kr. til aktivitet og omstilling samt støtte til frivilligt socialt arbejde. Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. til IT-udvikling. Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. til tilskud til personlig og praktisk hjælp. Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. til plejevederlag. Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til Ældrerådet. Merforbrug på 11,8 mio. kr. på befolkningsprognosekontoen til afregning af leverandører.

66 Regnskab 2013 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Til mindreforbruget på 1,6 mio. kr. skal der korrigeres for 2,3 mio. kr., vedrørende indførelse af hverdagsrehabilitering, hvor beløbet forlods er taget fra budgetområdet. Mindreforbruget i myndigheden bliver således på 3,9 mio. kr. Budgetkorrektionen på de 2,3 mio. kr. skal tilføres befolkningsprognosekontoen. Det samlede resultat på befolkningsprognosekontoen bliver således et merforbrug på 9,5 mio. kr. i Hjemmeplejen I regnskab 2013 er merforbruget i Hjemmeplejen samlet 1,2 mio. kr. De væsentligste forklaringer er, at Hjemmeplejen i en hjemmeplejegruppe har haft et stort frafald af ydelser (mindreindtægt) samtidig med ekstra udgifter til dobbelt lederløn på grund af en afskedigelse. Merforbruget på de 1,2 mio. kr. finansieres af de tidligere års mindreforbrug. Plejehjemmene I regnskab 2013 er der et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr., hvoraf de 1,9 mio. kr. er overført merforbrug fra tidligere år. Den væsentligste årsag til det øgede merforbrug, skyldes at plejehjemmet Birkebo, har haft flere ledige stillinger, som er besat af dyrere vikarer. Samtidig har Birkebo haft mange langtidssyge medarbejdere, som skulle erstattes med vikarer, og Birkebo har endvidere været nødsaget til at øge bemandingen i ydertimerne på grund af flere demente og psykisk syge beboere. Plejehjemmet Grønnehaven havde i regnskab 2013 en forventning om et større afdrag af tidligere års merforbrug, men øgede udgifter til indvendig vedligeholdelse samt en unormalt stor personaleomsætning, har medført at Grønnehaven kun har kunnet reducere merforbruget til 1,2 mio. kr. i 2013 i forhold til et merforbrug på 1,4 mio. kr. i Plejehjemmet Bøgehøjgård har en stor udfordring i at få budgettet til at række til beboere på midlertidigt ophold. Det kræver stor grad af fleksibilitet, særlige kompetencer og et særligt beredskab, for at kunne varetage denne beboer type. Det har medført et merforbrug på 0,7 mio. kr. i Der er igangsat initiativer til løsning af denne problemstilling, som forventes afklaret i foråret Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør -0,3 mio. kr. og som vedrører statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Regnskab 2013 viser en mindreindtægt på myndigheden på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til 62,4 pct. af det korrigerede budget. Mindreindtægten finansieres af kommunekassen. Tillægsbevillinger Tillægsbevillingerne der er bevilliget i løbet af 2013 på budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er vist i nedenstående tabel 3.

67 Regnskab 2013 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Tabel 3, Oversigt over tillægsbevillinger 2013 PL kr. Bevillingsændring DRIFT Rammestyret Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig Budgetrevision 30/4-90 Frigivelse af indefrosne midler Frigivelse af indefrosne midler Budgetrevision 31/ Frigivelse af indefrosne midler Omplacering ifm. Etablering af IT-puljer -514 Flytning af budget fra OPUS debitor til Strandhøj 74 Ikke rammestyret Tillægsbevillinger på budgetområde drift Timeprisberegning af hjemmeplejeydelser Ifølge kapitel l i Socialministeriets vejledning om kommunernes budget- og regnskabssystem skal der ved aflæggelse af kommunens årsregnskab indgå en oversigt, der angiver, hvorledes kommunen senest har beregnet priskravene ved leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp jævnfør 14 og 15 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts Tabel 4, Timepriser, primo Ydelse Omkostninger Leveret tid Timepris Personlig pleje, 83,1; ma fr, kl Praktisk hjælp, 83,2; ma - fr, kl Personlig pleje, 83,1; ma fr, ubekvem tid, aften samt weekend Personlig pleje, 83,1 Natberedskab Tabel 5, Timepriser, 2013 ultimo på baggrund af regnskab 2013 (regnskabstimepris) Ydelse Omkostninger Leveret tid Timepris Personlig pleje, 83,1; ma fr, kl Praktisk hjælp, 83,2; ma - fr, kl Personlig pleje, 83,1; ma fr, ubekvem tid, aften samt weekend Personlig pleje, 83,1 Natberedskab Timeprisberegningen består af to elementer, henholdsvis de samlede omkostninger og leveret tid. Det er Hjemmeplejens omkostninger og leveret tid, der danner baggrund for opgørelsen af timeprisberegningen. Omkostninger Det er forventede omkostninger for 2013, som er med i timeprisberegningen primo, mens det er regnskabstallene for 2013, som danner grundlag for opgørelsen af omkostningerne i

68 Regnskab 2013 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg timeprisberegningen ultimo. Omkostningerne er fordelt på de enkelte ydelser, som omkostningerne relaterer sig til. Leveret tid Den leverede tid er data fra Vitae. Et IT-system hvor Hjemmeplejen registrerer den leverede tid. Timeprisberegning Timeprisberegningen foretages ved at dividere de samlede omkostninger med den leverede tid. Hvis stigningen i omkostninger har været større end stigningen i den leverede tid vil timepriserne stige. I modsat fald vil timeprisen falde. Efterbetaling til de private leverandører Hvis timeprisen ultimo (tabel 5) er højere end timeprisen primo (tabel 4), vil det i henhold til fritvalgslovgivningen medføre, at kommunen skal gennemføre en efterbetaling til samtlige private leverandører af hjemmeplejeydelser. Da timepriserne ultimo 2013, pånær personlig pleje nat er lavere, skal der ikke foretages efterbetaling i Regnskabsbemærkninger - Anlæg På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg udgør det korrigerede anlægsbudget netto 3,9 mio. kr. i Regnskab 2013 viser et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 69,4 pct. i forhold til det korrigerede budget. Pulje til intelligente investeringer Intelligente investeringer indenfor velfærdsteknologi omfatter robotter, digitalisering af kommunikation og innovative løsninger. Der er afsat 3 mio. kr. i 2012 og 2 mio. kr. i Den samlede pulje på 5 mio. kr. skal anvendes til indkøb, drift og vedligeholdelse af PDA ere, udrulning af hverdagsrehabilitering samt indkøb af velfærdsteknologi. Mindreforbruget i 2013 skyldes, at der har været udvist tilbageholdenhed ved indkøb af PDA ere. Endvidere har der været forsinkelser i udrulning af hverdagsrehabilitering. Tabel 6, Anlæg 2013 PL. Anlægsprojekter 1.000kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Mer- / mindrefor brug Pulje til intelligente investeringer Udgifter Indtægter 0 0 Plejehjemmet Bøgehøjgård ombygn./nybygn Udgifter Indtægter 0 0 Anlæg i alt Udgifter Indtægter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives +

69 Bilag: 4.1. Bilag 1 Skema til driftsoverførsler fra pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26135/14

70 Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring 11. februar 2014 Specifikation af driftsoverførsler på Socialudvalget i kr. Socialudvalget Forbrug 2013 Korrigeret budget 2013 Heraf overført fra 2012 Tillægsbevillin ger 2013 Mer- /mindreforbrug Korrektioner til overførslen Overførsel af merforbrug Uafsluttede projekter finansieret af frigivelser automatisk overførsel under 6 pct. Forslag til overførsel over 6 pct. Mer-/mindreforbrug ift. korrigeret budget i pct. 410 Sundhed ,6 Akt.bestemt medfinansiering ,1 Genoptræning ,3 Sundhedsfremme og forebyggelse ,5 Poppelgården ,2 Myndighed Sundhed ,9 618 Psykiatri og Handikap , Psykiatrien , Foranstaltninger voksne , Center for Job & Oplevelse* Kronborghus* SPUC* Kronborgsund , Lindevang Værkstedet Ellehammersvej , Helsingør Rusmiddelcenter , Pensionatet i Hornbæk ,9 619 Omsorg og Ældre , Myndighed , Hjemmepleje , Plejehjemmet Grønnehaven , Plejehjemmet Montebello , Plejehjemmet Strandhøj , Plejehjemmet Falkenberg , Plejehjemmet Bøgehøjgård , Plejehjemmet Kristinehøj , Plejehjemmet Birkebo ,6 620 Anden social service , Borgerservice ,8 I alt *På institutioner som er helt eller delvist takstfinansieret beregnes overførslen ud fra bruttoudgifterne. + mindre forbrug/merindtægt - merforbrug/mindreindtægt

71 Bilag: 4.2. Bilag 2 driftovførsel over 6 pct genoptræning.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26136/14

72 Ansøgning om overførsel og indefrysning af mindreforbrug over 6 pct. af korrigeret budget Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Idræt og Sundhedsudvalget 410 Sundhed Genoptræning I 1000 kr. Forbrug 2013 Korrigeret budget 2013 Mindreforbrug under 6 pct. i kr. Mindreforbrug over 6 pct. i kr. Mindreforbrug i pct. Totalramme Genoptræning ,3 Begrundelse for overførsel af mere end 6 pct. af budgettet: Mindreforbruget på genoptræning vedrører primært den specialiserede genoptræning der foregår på sygehusene. Den specialiserede genoptræning er en del af kommunens medfinansiering til regionerne. De øvrige områder med fuld finansiering, betaling for færdigbehandlede på hospitalerne (ventedage) og ophold på hospice har i 2013 er merforbrug på kr. Det er til imødegåelse af dette merforbrug at der søges overført kr. af mindreforbruget over 6%

73 Bilag: 4.3. Bilag 3 Handleplan Kronborgsund nedbringelse af merforbrug.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26137/14

74 Handleplan for nedbringelse af merforbrug over 6 pct. af korrigeret budget Udvalg: Socialudvalget Budgetområde: 618 Totalramme: Kronborgsund I 1000 kr. Forbrug 2013 Korrigeret budget 2013 Merforbrug Merforbrug i kr. i pct. Totalramme Kronborgsund ,9 Handleplan: (her skal gives en kort beskrivelse på årsagen til merforbrug, beskrives afviklesplan samt en estimeret tidshorisont for afvikling) Årsagen til merforbruget : Der er brugt for mange personaletimer Tomgang for bolig i 5 måneder Indkøb af specialfremstillede hjælpemidler, samt epilepsialarmer til to borgere I 2013 har der på grund af to langtidssyge medarbejdere som senere blev opsagt været lønudbetaling til disse i henholdsvis 6 og 7 måneder efter opsigelsen + feriepenge. I samme periode har det været nødvendigt at bemande på grund af borger som flytter ind, dette har givet en væsentlig lønudgift som ikke var planlagt. Plan for afvikling af merforbrug, samt 1% besparelse: Enhedens størrelse (8 boliger) bevirker at enheden er meget sårbar for selv små ændringer, hvilket ses af ovenstående. Der pt. 1 bolig ledig. Derfor er det realistisk, at merforbruget samt besparelsen afvikles over fire år. Dette gennemføres ved at bruge kr mindre i vikarmidler årligt. I beløbet er også indeholdt 1% besparelsen.

75 Bilag: 6.1. aftale om regnskab fælleslegat.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17715/14

76

77

78

79

80 Bilag: 7.1. Kvalitetsstandard - akutplads Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25543/14

81 Ophold på Akutplads Delydelsens navn Delydelsens lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Ophold på Akutplads på Montebello Lov om Social Service 83 Sundhedsloven 138 Formålet med ydelsen er, at borgeren kan undgå en unødvendig indlæggelse på hospitalet. Samtidig med, at borgeren modtager kvalificeret behandling i trygge rammer, tæt på eget hjem. Tilstande og vilkår, som gør det uholdbart for borgeren at blive ladt alene i hjemmet. Vurdering foretages af Akutteamet og i samarbejde med læge. Eksempler: Dehydrering med symptomer der oprindeligt vil medføre indlæggelse intens rehydring kan ske ved kontinuerlig overvågning. Ukomplicerede infektioner (fx blærebetændelse) med symptomer der oprindeligt vil medføre indlæggelse opstart af behandling vil kunne ske ved kontinuerlig observation. Borgere med forstoppelse Mobilisering efter eks. brud hvor smertebehandling er utilstrækkelig Generel utilpashed til nærmere observation Delydelsens indhold Omfang Øvrigt Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ophold på Plejehjemmet Montebello med døgnbemanding Pleje Sygepleje Praktisk hjælp Max 2 uger Det er Akutteamet, i samarbejde med læge, der henviser borgere til en akutplads på Montebello. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

82 Bilag: 7.2. Ældrerådets høringssvar Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28978/14

83 Ældrerådsmøde den 24. marts 2014 Sag nr. 14/5186: Åbning af 3 akutpladser. Ældrerådet er særdeles tilfreds med, at der nu åbnes 3 akutpladser i Helsingør Kommune, idet rådet finder, at disse kan imødekomme straks pleje og behandling i det nære miljø, når hospitalsbehandling er afsluttet. Ældrerådet forventer, at indstillingens punkt 1 omkring 4. akutplads stilles i bero indtil behovet for pladsen er afklaret, og at ressourcerne ikke anvendes til andet personale og lignende.

84 Bilag: 8.1. Ældrerådet høringssvar, udmøntning af ældrepolitik i 2014 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19380/14

85 Ældrerådets høringssvar - Udmøntning af ældrepolitikken. Ældrerådet tager oversigten over udmøntning af ældrepolitikken til efterretning og er enig i indstillingen.

86 Bilag: 8.2. Bilag - tiltag i ældrepolitikken Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28159/14

87 Bilag Nedenstående skema er eksempler på nuværende indsatser, som bidrager til en udmøntning af ældrepolitikkens fire fokusområder. Indsats (hvad) Beskrivelse (hvordan) Hvor (enhed) Hverdagsrehabilitering og aktiverende pleje Forebyggelse af (gen)indlæggelser Omsorg og Ældre har fokus på at gøre borgerne selvhjulpne, delvist selvhjulpne eller vedligeholde borgernes nuværende funktionsniveau. Der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. I Center for Omsorg og Ældre er der et generelt stort fokus på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser blandt andet ved hjælp af: 1. Indslusningsteam 2. Akutteam 3. Second opinion 4. Akutpladser 5. Kompetenceudvikling af personalet ift. tidlig opsporing, så personalet bliver styrket i at spotte og reagere på ændringer i borgernes tilstand Både Hjemmepleje og Plejehjem Alle enheder i Omsorg og Ældre Virtuel holdtræning Selvtræning I foråret 2014 igangsættes projektet virtuel holdtræning Projektet har til formål at: Styrke borgernes funktionsniveau og motivere borgerne til at træne. Afprøve videoteknologi i levering af ydelser til borgerne. Alle pensionister på 60+ kan træne på de kommunale plejehjem og Poppelgården for 75 kr. om måneden. Forebyggelse og Visitation samt plejehjemmet Montebello deltager i projektet. De kommunale plejehjem og Træningscenter Poppelgården.

88 Forebyggende hjemmebesøg vurdering af borgernes fysiske funktionsniveau Projekt på Plejehjemmet Grønnehaven og Falkenberg Ny hjemmeside Mødestedet i Murergade Siden februar 2013 har Forebyggelse og Visitation vurderet de ældres fysiske funktionsniveau i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg. Formålet er at vurdere og reagere på eventuelle funktionsnedsættelser hos borgerne ved at benytte en rejsesætte-sig-test. Plejehjemmene Grønnehaven og Falkenberg gennemfører i 2014 projekter, hvor hjemmeboende borgere undervises i it. Formålet med projekterne er at understøtte borgernes brug af itselvbetjeningsløsninger. Helsingør Kommune, herunder Center for Omsorg og Ældre, får ny hjemmeside inden sommerferien. I den forbindelse arbejdes der på, hjemmesiden bliver mere modtagerrettet. Mødestedet i Murergade er et tilbud til borgere med en demenssygdom af lettere grad. Brugerne kan udveksle erfaringer om, hvordan de kan tackle deres sygdom og dens følger. Derudover støtter personalet brugerne i at planlægge og deltage i sociale aktiviteter. Personalet har grundigt kendskab til demenssygdomme og aktiviteterne tilpasses den enkelte. Forebyggelse & Visitation Plejehjemmet Grønnehaven og Falkenberg. Center for Omsorg og Ældre. Mødestedet i Murergade Håndtering af borgere med demenssygdomme. Skabe tryghed og frihed ved brug af teknologi Der er fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne til at kunne håndtere borgere med en demenssygdom. Center for Omsorg og Ældre bruger teknologiske løsninger til at skabe tryghed og frihed for borgere med en demenssygdom Plejehjemmene i Center for Omsorg og Ældre Center for Omsorg og Ældre

89 Aflastningspladser til pårørende Pårørendekonsulent Besøgsvenner på plejehjem Forventningsafstemning med pårørende Skabe gode rammer for frivilligt arbejde (eksempelvis ved hjælp af alarmer og demensringe). Helsingør Kommune har 3 aflastningspladser, hvor borgere med en nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne kan få et midlertidigt ophold. Formålet med tilbuddet er at aflaste en pårørende, som passer en borger med en nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Pårørendenetværket henvender sig primært personer, som har en ældre nærtstående i Helsingør Kommune. I netværket kan de pårørende få information, rådgivning og støtte - både i form af individuelle støttesamtaler, hjemmerågivning, temamøder og kurser. De kommunale plejehjem har indgået et samarbejde med blandet andet Røde Kors vedr. besøgsvenner, som kommer og besøger beboere. På plejehjemmene afholdes der indflytningssamtaler med beboerne og pårørende med henblik på at afstemme forventninger. I Center for Omsorg og Ældre er der fokus på at fastholde og rekruttere frivillige, blandt andet ved at værdsætte de frivilliges indsats i dagligdagen. Aflastningspladserne er placeret på Plejehjemmet Bøgehøjgård. Pårørendenetværket er forankret i Center for Omsorg og Ældres Stab. Plejehjemmene i Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmene i Center for Omsorg og Ældre. På tværs af hele Omsorg og Ældre

90 Bilag: 9.1. Ældrerådets høringssvar Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19246/14

91 Sag nr. 14/ Indsatser til opsøgning af seniorer med etnisk minoritetsbaggrund orientering Ældrerådet tager orienteringen til efterretning, dog med den anbefaling, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af f.eks. person(er) fra Plejehjemmet Kristinehøj, som har erfaring i arbejdet med etniske borgere, person(er) fra Integrationsrådet, person(er) fra boligområdet(erne), som har stort kendskab til etniske minoriteters problemer, personer fra etniske frivilligheds- og andre grupper styret af en tovholder fra Center for Omsorg og Ældre til at komme med forslag til hvordan sprogbarrierer kan tackles.

92 Bilag: 9.2. Ældrerådets høringssvar - til supplerende sagsfremstilling Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28981/14

93 Ældrerådsmøde 24. marts 2014 Sag nr. 14/ Indsatser til opsøgning af seniorer med etnisk minoritetsbaggrund orientering Ældrerådet tager orienteringen til efterretning, dog med den anbefaling, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af f.eks. person(er) fra Plejehjemmet Kristinehøj, som har erfaring i arbejdet med etniske borgere, person(er) fra Integrationsrådet, person(er) fra boligområdet(erne), som har stort kendskab til etniske minoriteters problemer, personer fra etniske frivilligheds- og andre grupper styret af en tovholder fra Center for Sundhed og Omsorg - til at komme med forslag til hvordan sprogbarrierer kan tackles. Ældrerådet anbefaler finansiering efter model 2 budgetomplacering, idet datobreve derved fastholdes.

94 Bilag: Botilbud - Anna Anchers Vej (botilbud) - ydelsesbeskrivels e 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25532/14

95 Ydelsesbeskrivelse Anna Anchersvej marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Boligerne Anna Anchers Vej Indhold Kort om tilbuddet... 1 Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Personlig hygiejne... 1 Sundhed og kost... 1 Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner... 2 Socialpædagogisk omsorg og støtte... 2 Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer... 2 Aktivitet og samvær... 3 Borgerinddragelse... 3 Dokumentation... 3 Kort om tilbuddet Boligerne på Anna Anchers vej er et botilbud opført efter Lov om Almene Boliger 105, stk. 2, hvor der gives ydelser efter Lov om Social Service 83 og 85. Boligerne er etableret og taget i brug i juni Der er 10 boliger i tilbuddet. To af boligerne kan tilbydes et par eller en borger med mange hjælpemidler. Målgruppen er yngre voksne mennesker af begge køn, med generelle psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, der har behov for døgndækning. Borgerne har ligeledes behov for omfattende kommunikativ, pædagogisk støtte og omsorg i almindelige daglige funktioner. Den grundlæggende pædagogiske tilgang er at, alle mennesker er aktivt kommunikerende og virksomme sammen med andre mennesker, og har lige behov for emotionel imødekommenhed fra omgivelserne. Professionsredskabet er, at ethvert mennesker rummer flere ressourcer og kapaciteter, end der umiddelbart kan iagttages i det daglige pædagogiske arbejde eller via standardiserede funktionsbeskrivelser, hvilket betyder at agtelsen for et andet menneskes værdighed er grundlæggende i forståelsen af den professionelle omsorgsopgave og må komme til syne i alle pædagogiske handlinger Det er fokus er på udvikling/træning eller vedligeholdelse af færdigheder, ved hjælp af borgerens egne ressourcer. Formålet er at borgeren tager mest mulig ansvar for og i eget liv, mestrer nye opgaver og oplever mere livskvalitet og selvstændighed. Personlig pleje og praktisk hjælp Al den hjælp/støtte og pleje, der ydes på botilbuddet, gives med udgangspunkt i en samtale med borgeren. Vi sikrer os, at borgeren er tryg ved den medarbejder, der giver hjælpen, fx ved at give en valgmulighed mellem to medarbejdere. Vi er opmærksomme på, at borgerne kan have forskellige grænser for, hvordan hjælpen gives. Fx er der nogle, der ikke bryder sig om berøring og derfor skal vejledes mundtligt. De fleste mennesker synes det er dejligt at være ren, have pænt og rent tøj på, og at der er ryddet op i lejligheden. Den hjælp får man, i det omfang man har brug for det. Personlig hygiejne I det omfang, det kan lade sig gøre, er det borgeren selv, der fører an i forhold til sin egen personlige hygiejne. Det kan fx være ved selv at sige til, når man er klar til at modtage hjælp eller ved at være den, der barberer sig selv og at en medarbejder tager det sidste. Det kan være, at man selv tager tøjet af før et bad eller at man selv starter med at børste sine tænder. Sundhed og kost Botilbuddet har besøg af embedslægen en gang årligt. Vi følger de vejledninger, vi får i forhold til dokumentation i Bosted, instrukser, medicingivning og kost. Alle borgere har hver deres aflåste skab med 1 / 3

96 Ydelsesbeskrivelse Anna Anchersvej marts 2014 deres ordinerede medicin i egen bolig. Medicin tælles op en gang ugentligt af en medarbejder, der har medicinkursus. Kosten er sammensat og tilrettelagt sådan, at alle får, hvad de har behov for, og så vidt muligt også hvad man kan lide. Vores madmor har udarbejdet en oversigt over, hvad hver enkelt borger ikke bryder sig om, og det undgås i vedkommendes kost. Kosten sammensættes i forhold til den nye kostpyramide. Vi sørger for at det, man spiser hjemme, er sundt og mættende. Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner Når man bor på Anna Anchers Vej 23-43, kan man have brug for støtte og hjælp til de fleste af de daglige funktioner, fx rengøring og vasketøj. Borgeren udfører selv rengøring og tøjvask i det omgang, han/hun kan, med den nødvendige støtte, og resten varetager personalet. Et andet eksempel på støtte til daglige funktioner kan være at personalet hjælper en borger, som ikke går så godt, til at søge om de hjælpemidler, borgeren har brug for. Dermed støttes borgeren til selv at kunne komme omkring. Botilbuddet følger hele tiden den enkelte borgers tilstand, både fysisk og psykisk. Vores opgave er at kompensere for borgernes funktionsnedsættelser, så de bliver ved med at kunne så meget som muligt i livet og selv bestemme mest muligt. Et eksempel på dette kan være at borgeren, der er dårligt gående, får de rigtige hjælpemidler og den rette vejledning, så hun stadig kan komme omkring og selv bestemme, hvor hun vil gå hen. Socialpædagogisk omsorg og støtte Det er grundlæggende for alt samarbejde med enhver borger, at borger og medarbejder forstår hinanden. Alle mennesker kommunikerer på en eller anden måde. Nogle borgere kan bedst forstå korte sætninger, og nogle kan bedst forstå non-verbal kommunikation. Derfor lægger vi stor vægt på at arbejde med forskellige former for kommunikation, herunder tegn til tale, billedkommunikation og kropslig kommunikation. Når den gensidige kontakt er skabt, arbejder vi med udvikling og vedligeholdelse af færdigheder. Det kan fx handle om at lære at gå på Værestedet Liv på SPUC, eller gå til købmanden. Det kan også handle om, hvordan man selv vasker sit tøj eller hvordan man ringer til sin familie. I øjeblikket arbejder vi med ipad og andre former for informations- og kommunikationsteknologi. Her kan man lære at spille forskellige spil, eller man kan Skype med sin familie. Vi sikrer optimal udvikling af færdigheder ved hele tiden at skabe små udfordringer, der rækker ud over det borgeren kan eller viser hun kan. Det kan fx være, at vi beder en borger om at tage sit tøj af, selvom hun plejer at få hjælp. Eller spørger borgeren om hjælp. Det er en god motivation, fordi de fleste gerne vil hjælpe andre. Vi arbejder med sansestimulation og bevægelse. Det hjælper borgeren med at opretholde funktionsniveau og med at få stimuleret nærvær og opmærksomhed, så der kan arbejdes med udvikling af færdigheder. Sansestimulering sker gennem boldgymnastik, cykelture på sofacykel, ridning på motionshest, massage, dans og andre fysiske opgaver. Sidste skud på stammen er etablering af en trampolin i haven. Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer Personalet fra botilbuddet ledsager alle borgere til læge, tandlæge, frisør, bank og på byture. Herudover ledsages der, i forhold til borgerens behov, til Værestedet Liv, til Snoezelhuset, til familie og venner og til forskellige oplevelser, fx en frokost på havnen om sommeren. I løbet af året tilbydes der forskellige ture og en ferietur. Det kan være en tur til en gård, i skoven eller på stranden. Ferieturen kan gå til Astrid Lindgreens Verden i Sverige, High Chaparel, også i Sverige, eller hvad ønskerne måtte gå på. En ferietur er som udgangspunkt tre dage med to overnatninger. 2 / 3

97 Ydelsesbeskrivelse Anna Anchersvej marts 2014 Botilbuddet ledsager så meget ud i det omgivende samfund, som det kan lade sig gøre, under hensyntagen til borgerens funktionsnedsættelse. Motion foregår på særligt tilrettelagte hold enten i botilbuddet eller i Værestedet Liv. Derudover har hver enkelt borger sin egen ledsager fra Granbohus, som ledsager borgeren til fx koncerter eller aktiviteter idenfor botilbuddet. Vi samarbejder tæt med de pårørende, som både kommer på Anna Anchers Vej og som også har deres familiemedlem inddraget i familieaktiviteter. Aktivitet og samvær Når man bor i botilbuddet, er man automatisk en del af et bofællesskab, der har de samme medarbejdere til rådighed. Man kan blande sig mere eller mindre med de andre bofæller, men der er altid en opmærksomhed på at invitere ind i fællesskabet. Alle borgere er opmærksomme på hinanden, ved hvor hinanden er, og har en omsorg for hinanden. Botilbuddet bruger hjemmet, fællesarealerne, haven, Værestedet Liv, byen og omgivelserne i bestræbelserne på at tilbyde et aktivt liv med forskellige aktiviteter. Aktiviteterne, der tilbydes på fællesarealerne, er faste, fx boldgymnastik, maling/tegning og perleplader. Der holdes beboermøde en gang om ugen, hvor der bl.a. ønskes mad og planlægges aktiviteter for den kommende uge. Der skabes muligheder for samlingspunkter i løbet af dagen, fx omkring måltider og i forbindelse med en velkommen hjem stund efter arbejde. Her har man mulighed for at få en snak om, hvordan dagen ser ud eller hvordan den er gået. Relationer udenfor huset skabes primært igennem Værestedet Liv og de aktiviteter, der foregår der. Fx når man spiller med et band eller mødes over aftensmaden. Borgerinddragelse Der holdes husmøde hver onsdag aften, hvor borgerne kommer med ønsker til ugen der kommer på gruppeplan. Der er tæt samarbejde mellem borger og medarbejdere, så vi sikrer, at borgernes ønsker for livsudfoldelse imødekommes. Vi arbejder og udvikler kommunikationsmateriale for at sikre fælles forståelse. Der er samarbejde med pårørende og øvrige samarbejdspartnere sammen med borgeren Dokumentation Hver borger har en 141-handleplan og en pædagogisk handleplan, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme. Den pædagogiske handleplan udarbejdes i forbindelse med en årlig brugerudviklingssamtale. Denne samtale foregår med de relevante kommunikationsredskaber, så vi er sikre på, at borgeren selv sætter dagsordenen. Disse planer indarbejdes i Bosted med mål og delmål, så der hele tiden kan følges op. På personalemøderne er der et fast punkt, hvor målene gennemgås for den enkelte borger, så man på den måde sikrer kontinuitet i arbejdet og kan følge udviklingen. Vi dokumenterer det pædagogiske arbejde i Bosted samt gennem evalueringsmøder med myndigheden og andre relevante samarbejdspartnere, såsom VISO. Vi arbejder systematisk med pædagogiske handleplaner. På alle personalemøder drøftes løbende mål og indsatser. I samarbejde med borgeren evalueres på mål en gang årligt. Vi er i løbende dialog med borgeren og aktører omkring borgerens hele liv med henblik på justeringer. 3 / 3

98 Bilag: Beskæftigelse - Ellehammersvej - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25531/14

99 Ydelsesbeskrivelse Værkstedet Ellehammervej 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Værkstedet Ellehammervej Indhold Kort om tilbuddet... 1 Understøttelse af selvforståelse... 1 Understøttelse af faglig og personlig udvikling... 2 Socialt tilhørsforhold og udvikling af faglig identitet... 2 Borgerinddragelse... 2 Dokumentation... 3 Eksempler på forløb:... 3 Praktisk... 4 Kort om tilbuddet Værkstedet Ellehammersvej ligger i Helsingør Kommunes industrikvarter og er et tilbud om beskyttet beskæftigelse efter SEL 103. Der er åbent mandag til torsdag , og fredag Der er 57 borgere (herefter medarbejdere) tilknyttet Værkstedet med varierende timetal, og der kommer ca medarbejdere på arbejde hver dag. Vi er et Arbejdstilbud med stort A, som tilbyder: Et arbejdsliv for psykisk sårbare: Værkstedet tilbyder medarbejderne (borgerne) en plads i arbejdslivet og dermed at være en del af det produktive samfund. En vigtig værdi ved at arbejde på Værkstedet er derfor, at arbejdsopgaverne skal være vigtige for andre end os selv. Et godt arbejdsliv kan både være beskyttet beskæftigelse på et værksted med passende udfordringer og udviklingsmuligheder eller et job i en virksomhed på det ordinære arbejdsmarked. En træningsbane: Vi arbejder med udvikling gennem arbejde. En afklaring af ressourcer og støttebehov danner grundlag for udviklingen af faglige og sociale evner. Vi arbejder på, at alle medarbejderne på Værkstedet skal have en handleplan. Målene for den enkelte medarbejder kan være store som små. For nogle handler målene om kvalificering til job i almindelige virksomheder og/eller revalidering. Andre arbejder på at udvikle sin inden for rammerne af den beskyttede beskæftigelse. Visionen er, at være en træningsbane, hvor den enkelte medarbejder er i konstant udvikling. Et fællesskab: Mange mennesker med en psykisk sårbarhed oplever at være isolerede. Værkstedet tilbyder et fællesskab om arbejde. De sociale kompetencer, som medarbejderen udvikler, kan også være nyttige i andre dele af livet. Understøttelse af selvforståelse På Værkstedet lægges der vægt på, at de opgaver, der tilbydes medarbejderne (borgere, der er visiteret til værkstedet) er af en sådan art, at alle så vidt muligt kan få dækket beskæftigelsesbehovet. Langt de fleste opgaver i produktionen er for det private erhvervsliv og enkelte for det offentlige. Det tilstræbes, at opgaverne er varierende i form og sværhedsgrad. Det tilstræbes ligeledes, at der er en opgavetype, der er vedvarende for de medarbejdere, der har brug for genkendelighed. Den største mængde opgaver bliver løst i løbet af 1-4 dage og oftest løses flere forskellige opgaver samtidig. Derved tilgodeses ønsket om variation. Langt hovedparten af opgaverne kan man umiddelbart genkende og se formålet med, og ofte er det effekter, man kan købe i butikker. Alle opgaver har en deadline og kvalitetskrav, der skal overholdes. På den måde giver det mening for medarbejderne. De er med til at producere noget, som samfundet har brug for eller gavn af. Alle medarbejderne får dusør (løn) via en lønseddel, som alle andre ansatte i kommunen også får, hvor der 1 / 4

100 Ydelsesbeskrivelse Værkstedet Ellehammervej 14. marts 2014 trækkes skat m.v. Der udbetales også feriepenge. Disse forhold bevirker, at medarbejderen får en selvforståelse af, at han/hun bidrager til samfundet på lige fod med alle andre. Understøttelse af faglig og personlig udvikling Nogle medarbejdere er beskæftiget med kantine- og køkkendrift, hvor der er mulighed for at udvikle sig fagligt i forhold til de opgaver, der er tilknyttet. Arbejdet i kantine og køkken giver en del positiv respons. Gæsterne i kantinen sætter stor pris på frisklavet kaffe/te, friskt frugt og hjemmelavede boller, der altid bliver serveret til den aftalte tid og i tilpas mængder. Erfaringerne fra kantine og køkken kan i høj grad bruges i andre sammenhænge, fx hjemme i privaten, og arbejdet i værkstedet bidrager således også til medarbejdernes personlige udvikling. Medarbejderne lærer og øver sig i at tage et ansvar, får kompetencer ift. omkring dagligdagsøkonomi, opnår nye færdigheder og får en forståelse af, at der et alternativ til pølsevognen og take-away menuer. En gruppe medarbejdere er tilknyttet et udehold, der samler skrald på to matrikler. De får ros fra de borgere, de møder på deres vej og får dermed en fornemmelse af at gøre et stykke samfundsnyttigt arbejde. Man kan jo se resultatet i affaldsspanden når man er færdig med dagens dont. Udenomsarealerne på Værkstedets matrikel bliver vedligeholdt af medarbejderne. Til dette anvendes benzindreven græsslåmaskine, elektrisk græstrimmer, elektrisk hækkeklipper, 2-hjuls traktor med kost samt ukrudtsgasbrænder. Disse værktøjer kræver særlig instruktion, og medarbejderen, der anvender disse, skal være omhyggelig for at undgå uheld og sikre et flot resultat. Socialt tilhørsforhold og udvikling af faglig identitet De forskelligartede opgaver og sværhedsgrader er med til at udvikle og fastholde medarbejdernes faglige udvikling, identitet, selvforståelse og sociale tilhørsforhold. Hvis man af en eller anden grund ikke møder op, bliver man kontaktet af Værkstedet. De øvrige medarbejdere er rigtig gode til at fortælle hinanden, at de har været savnet. Mange af opgaverne bliver udført i teams, hvilket er en rigtig god træning for alle. Det er for de fleste en god oplevelse, der styrker selvtilliden, at man på den måde er en del af et hold. Man kan godt køre i flere gear. Nogle medarbejdere er tilknyttet Værkstedet fordi de har brug for et socialt samvær, andre har et ønske om at få et arbejde ude i byen. Derfor er de aftalte aktiviteter ofte meget forskellige. Fx mødetider, stabilitet, længden af arbejdsdag, mængde af produktion osv. På Værkstedet er der 4-5 årlige sociale arrangementer, hvor medarbejderne bliver inddraget i planlægning og afvikling. Fødselsdage fejres med flag, gaver og sang. Værkstedet bestræber sig på at informere omkring arrangementer i lokalsamfundet for at inkludere medarbejderne i lokalsamfundet. Værkstedet abonnerer på den lokale avis. Borgerinddragelse Det er et mål for Værkstedet, at medarbejderne oplever, at de er inddraget og har indflydelse på hverdagen. Dette gælder både den praktiske drift og de sociale tiltag, der finder sted på Værkstedet. Det kan blandt andet handle om hvordan arbejdsopgaverne fordeles blandt medarbejderne, frokostmenuen eller planlægningen af arrangementer. Vi tror på, at medarbejderinddragelse og indflydelse på egen hverdag forebygger stress og øger præstationsniveauet og tilfredsheden hos medarbejderen, hvilket her på Værkstedet også er med til at give øget selvværd og håb gennem succes i arbejdslivet. Medarbejderne har stor indflydelse på hvilke opgaver, de bliver beskæftiget med. Man vælger stort set selv. I nogle tilfælde har medarbejderne lavet en aftale med Værkstedet om et træningsforløb, som fx kan handle om at lære at bage. På Værkstedet er det ikke er forbudt at sige nej til en opgave, som man ikke lige 2 / 4

101 Ydelsesbeskrivelse Værkstedet Ellehammervej 14. marts 2014 nu har mod på eller lyst til. Nye produktionsopgaver af en vis mængde bliver lagt ud til vurdering blandt medarbejderne. Der skal være et vist antal medarbejdere, der tilkendegiver, at opgaven ønskes. Ellers siger vi nej til opgaven. Dagen på Værkstedet starter præcis kl med et planlægnings- og informationsmøde, hvor alle tilstedeværende deltager. Her får man rig lejlighed til at orientere sig om hvilke opgaver, der skal løses i dagens løb. Man kan også byde ind med opgaver selv. Fx hvis man har lyst til rengøring, oprydning, madlavning, eller hvis vejret tegner godt til udendørsaktivitet, vedligehold af grønne arealer m.v. Hver anden mandag afholdes der Mandagsmøde for alle på Værkstedet. På mødet er der en fast dagsorden: Valg af ordstyrer, faste opgaver, produktion, menuforslag til onsdagsmad, inddragelse, sikkerhedsudvalg, og ordet er frit. Der bliver skrevet et referat til opslagstavlen og referatet bliver også arkiveret i et ringbind, der kan hentes på kontoret. Hvis medarbejderne ikke inddrages og ikke har indflydelse på deres arbejdsliv, vil det være vanskeligt at tilbyde et arbejdstilbud, der givet mening for medarbejderne. Da indtjeningen fra Værkstedets produktion ikke har afgørende betydning for den samlede økonomi, er der i høj grad mulighed for, at bløde værdier er i fokus (optimering af den menneskelige ressource med fokus på kommunikation, udvikling og værdier), fremfor hårde (et fokus på de økonomiske mål på en arbejdsplads, hvor kernen ofte er billigst mulig produktion til højeste pris). På Værkstedet er det praksis, at en medarbejder og en fra personalet tager en samtale, hvis en af parterne ønsker det. Dette foregår ofte i forbindelse med udførsel af en opgave eller i vores samtalerum (skurvognen). Medarbejderne vælger selv, hvem de vil tale med. Det kan være værkstedsassistenterne, lederen eller kontorassistenten. Alle medarbejdere får tilbudt en MUS (medarbejderudviklingssamtale) op til fire gange pr. år. Dokumentation Borger, sagsbehandler og Værksted aftaler i samarbejde de overordnede mål for indsatsen. I forbindelse med ansættelsen aftaler Værkstedet, borgeren, støttepersonen og evt. rådgiver/sagsbehandler en plan for, hvor ofte der skal laves opfølgning med borgeren, og hvad der konkret skal arbejdes med. I forbindelse med opfølgning sendes en status til sagsbehandleren. De kvartalsvise MUS-samtaler er med til at skabe en ramme om en meningsfuld, struktureret og stabil hverdag. Personalet samarbejder via samtaler og vejledning med den enkelte medarbejder om at udvikle sig, såvel fagligt som socialt og, ikke mindst, at få en arbejdsidentitet. I det daglige foregår opfølgningen ved, at det professionelle personale drøfter hvordan det går med medarbejdernes mål. Eksempler på forløb: Viggo henvender sig via sin sagsbehandler til Værkstedet. Han har gået en del år uden at være beskæftiget. Forsørgelsesgrundlaget er pension. Han har i længere tid leget med tanken om et skånejob ude i en virksomhed, men har ikke rigtig kunnet komme i gang af forskellige årsager. På Værkstedet laver vi sammen med Viggo og hans sagsbehandler en aftale, der fx kan lyde som følger: Viggo møder på Værkstedet til at starte med tre gange pr. uge fra kl I løbet af 14 dage udvider Viggo sit fremmøde til fem gange pr. uge og gradvist flyttes gå-hjem-tiden til om eftermiddagen, sådan så Viggo i løbet af to måneder er oppe på fuld tid. I perioden taler Viggo med Værkstedet om, hvilke ønsker og muligheder, han har. Det er Viggo, der er den aktive og Værkstedet den støttende. Når Viggo har været i gang i tre måneder med et godt resultat og har formuleret sine jobønsker, går Værkstedet og Viggo i gang med at finde et skånejob, hvor der lægges stor vægt på, at der er et tilfredsstillende match mellem Viggo og virksomheden. Værkstedet tilbyder både 3 / 4

102 Ydelsesbeskrivelse Værkstedet Ellehammervej 14. marts 2014 virksomheden og Viggo en mentorordning. Gurli er en kvinde på 38 år, der aldrig er kommet i gang på arbejdsmarkedet. Angiveligt grundet psykisk skrøbelighed, hvilket har udløst en fortidspension for 11 år siden. Gurli har ikke selv nogen familie, har haft nogle sporadiske kæresteforhold af kortere varighed. Gurli har mistet kontakten med sin søster og mor. Hendes far døde for seks år siden ved egen hånd. For tre år siden fik Gurli tilkendt en bo-støtte med formålet at få Gurli, der havde isoleret sig fuldstændig i sin lejlighed, til at få brudt isolationen. I de tre år har der været et svagt fremskridt. Gurli kommer mere ud, men er meget afhængig af bo-støtten. På det grundlag aftales et besøg på Værkstedet. Gurli fortæller på det første møde, at hun meget gerne vil have en ændring i sit liv. Hun oplever sit hjem som et fængsel og hun føler sig utryg, når hun er sammen med andre mennesker. Hun ved ikke hvad hun skal sige. Hun føler, at hun er til besvær og andre ikke har lyst til samvær med hende. Gurli får oplyst, at den problematik ikke er ukendt for Værkstedet og det er sådan, at når man er værkstedsmedarbejder har man en arbejdsopgave og man behøver derfor ikke at skulle underholde sidemanden. Efter en rundvisning beslutter Gurli, at hun gerne vil prøve, men de første gange vil hun gerne følges af bo-støtten. Gurli vil gerne have hjælp til at turde være sammen med andre mennesker. Hun vil også gerne have støtte til indkøb, økonomi og offentlig transport samt genoptagelse af kontakten med mor og søster. Gurli vil også gerne nedsætte sit tobaksforbrug og tabe 10 kg. Det aftales, at Gurli møder på Værkstedet fire gange pr. uge, og den femte dag kommer bostøtten på besøg. Gurli har det ikke så godt om morgenen, da hun igennem længere tid har byttet rundt på nat og dag. Så til at starte med møder Gurli kl , men målet er at fremrykke mødetidspunktet gradvist. I begyndelsen deltager Gurli ikke i pauserne i kantinen, men det er et ønske på sigt. Gurli deltager i Værkstedets indkøb i de lokale butikker. På sigt skal Gurli selv stå for indkøb af frugt til Værkstedets kantine. Gurli får en støttende samtale dagligt i starten, efterfølgende efter behov. Praktisk Medarbejderne, der er beskæftiget med transport af gods, kan benytte pallevogn i forskellige højder, en gasdreven gaffeltruck samt en palleomviklingsrobot. Værkstedet råder desuden over to biler, som medarbejderne udfører transportopgaver med. Sikkerhedsgruppen på Værkstedet består af en institutionsleder, en værkstedsassistent samt en medarbejder, der er valgt af de øvrige medarbejdere. 4 / 4

103 Bilag: Beskæftigelse - CFJOO - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25530/14

104 Ydelsesbeskrivelse Beskyttet beskæftigelse i CFJOO 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for CFJOO beskyttet beskæftigelse Indhold Kort om tilbuddet... 1 Værdigrundlag og livssyn på CJFOO... 1 Centrets formål og målsætning... 1 Understøttelse af borgerens selvforståelse... 1 Understøttelse af borgerens faglige og personlige udvikling... 1 Socialt tilhørsforhold og faglig identitet... 2 Borgerinddragelse... 2 Medarbejderråd... 2 MUS og lønsamtaler... 3 Dokumentation... 3 Kort om tilbuddet Center for Job og Oplevelse er et socialt uddannelses- og beskæftigelsestilbud i Helsingør Kommune efter Servicelovens 103 og 104 samt lov 564 vedr. den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse STU. Centret beskæftiger ca. 200 medarbejdere (borgere) mellem 18 og 67 år med forskellige former for sociale, fysiske, eller psykiske udviklingshandicap. Centret tilbyder uddannelse og beskyttet beskæftigelse inden for fagområderne: træ, metal, gartneri, tekstil, køkken/service, medie, reception og grafisk værksted. Det professionelle personale på centret har faglige baggrunde, som afspejler produktionen. I det daglige arbejdes der med produktion for virksomheder, private kunder eller centrets egenproduktioner. Flere af værkstederne har arbejdshold, som udfører eksterne serviceopgaver for virksomheder og private kunder. Borgere fra kommunerne Helsingør, Hillerød, Halsnæs, Fredensborg, Hørsholm og Gribskov visiteres til centret. I øvrigt henvises der til centrets hjemmeside og tilbudsportalen. Værdigrundlag og livssyn på CJFOO Personalet og ledelsen arbejder ud fra en grundholdning om, at alle mennesker har ressourcer og udviklingsmuligheder. Vi fokuserer på helhedssyn og livsglæde i en handicapkompenserende udviklingsramme. Centrets formål og målsætning Formålet er at styrke/bevare værdifulde menneskelige og praktiske ressourcer. Dagligdagen målretter sig imod arbejde, udvikling, uddannelse og omsorg, der kvalificerer den enkelte til større selvstændighed og glæde. Understøttelse af borgerens selvforståelse Vi understøtter den enkeltes beskæftigelse og kvalificering i et udviklende og handicapkompenserende arbejdsmiljø med masser af åbenhed og humor. To gange årligt udkommer CenterNyt som dokumenterer, beskriver og informerer borgerne på centret om deres fælles muligheder og arbejdsplads. Understøttelse af borgerens faglige og personlige udvikling Alle visiterede borgere modtager en personlig kompetencebog, der understøtter borgerens personlige og faglige udvikling. I dialog med borgeren aftales de faglige og personlige mål og delmål for den kommende 1 / 3

105 Ydelsesbeskrivelse Beskyttet beskæftigelse i CFJOO 14. marts 2014 arbejdsperiode. Endvidere har borgerne mulighed for at tilrettelægge deres arbejdsuge, så den fx indeholder to dage i køkken & service, to dage i metalværkstedet og en dag med musikundervisning. På værkstederne sørger vi for at tilbyde kortere uddannelsesforløb i computer, dansk, sikkerhed, samt bl.a. smykkekursus, kærestekursus og kursus førstehjælp i dagligdagen osv. Det er ofte eksterne undervisere, der sammen med personalet tilbyder medarbejderne disse kurser. Uddannelsesforløbene er for at udvikle de færdigheder, der er til stede hos medarbejderen. Socialt tilhørsforhold og faglig identitet Alle visiterede borgere modtager arbejdstøj og sikkerhedsudstyr, som passer med det fagområde, de arbejder i. Endvidere afholdes der virksomhedsbesøg, virksomhedspraktik, kursus og temadage inden for det pågældende fagområde. Borgerne deltager i indkøb og salg af de produkter, som de er med til at fremstille. Den daglige struktur og tilrettelæggelse af arbejdsdagen aftales på morgenmøder med borgerne. Efterfølgende sætter borgerne selv deres dagsprogram op på piktogramtavlen i værkstedet. Borgerinddragelse Der lægges stor vægt på kommunikation mellem personalet og borgerne, og personalet tager udgangspunkt i den enkelte borgers kommunikative status for at sikre borgerens indflydelse og inddragelse. Vi er lydhøre overfor borgerens signaler og udspil og reagerer på disse. Derfor anvendes kommunikationsredskaber og -metoder, såsom piktogrammer, Tegn til Tale, fotos, højtlæsning og gentagelser. Medarbejderråd Vi sidder otte repræsentanter med otte tilhørende suppleanter i Medarbejderrådet (MAR). Herudover tre personaler, som støtter Medarbejderrådet. Der afholdes møder hvert kvartal, altid på onsdage kl Repræsentanter og suppleanter er valgt for en to-årig periode. Der arbejdes ud fra en fast dagsorden med piktogrammer og alle medlemmer i rådet skiftes til at være mødeleder/ordstyrer. Der er en fast referent tilknyttet MAR, som sammen med en personalet får færdiggjort referat og sendt det til alle værkstederne. Referenten er en nyansat medarbejder i løntilskudsjob. Der laves årligt et kursus til de valgte repræsentanter i medarbejderrådet, som typisk omhandler medbestemmelse. Før det kvartalslige MAR-møde afholdes der formøder i alle værksteder. Disse møder har ligeledes en fast dagsorden, så alle medarbejdere på centret har mulighed for at bidrage med forskellig relevant information, komme med ændringer eller nye forslag og ideer til CFJOO. Grupperne afleverer deres input til MAR, hvor alt diskuteres og behandles. Vi bestræber os på at diskutere og beslutte forskellige emner og arbejdsforhold, der er relevant for hele centret som helhed, eller for de gældende matrikler. Dette kan fx være: 2 / 3 Sundhedsspørgsmål vedr. levevaner - kost, motion, krop, rygning m.m. Arbejdsforhold vedr. sikkerhed, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, løn m.m. Forskellige problemstillinger i hverdagen på centerniveau (som vedrører alle medarbejdere) Sociale arrangementer - fællesture, julefrokost, idrætsdag, aktivitetsdag m.m. Andre ændringer, forslag og beslutninger, der kan diskuteres på medarbejder-centerniveau. Helt konkret har MAR gennem tiden fx arbejdet med: Medbestemmelse i forhold til kantinemenuen. Opbakning til SMUT-projektet på centret (projekt om sundhed for udviklingshæmmede).

106 Ydelsesbeskrivelse Beskyttet beskæftigelse i CFJOO 14. marts 2014 Forbedring af toiletforholdene (alarmer, udluftning, vinduesafskærmning, rengøring mm.). Sat fokus på centerets ungdomskultur med indkøb af forsk ting (fodboldmål, bordtennis, sofagruppe, spil mm.). Beslutning om ramper til kørestolsbrugerne flere steder. Bedre rygeforhold for rygerne. Og tilbud om rygestopkurser. Herudover informeret alle medarbejdere i alle værksteder om stort og småt på CFJOO. MUS og lønsamtaler Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og lønsamtaler foregår en gang årligt. Der er udarbejdet et smileyskema, som benyttes under samtalen. Medarbejderen har mulighed for at tage en kontaktpædagog eller andre fra bostedet med til samtalen. Til MUS kommer vi omkring arbejde, personlig sikkerhed, uddannelse, hjem og fritid. Efterfølgende bruges aftalerne til at arbejde med medarbejderens kompetencebog, som er et bilag til rapport- og iagttagelsesbeskrivelsen - som ligger på Bosted. Dokumentation Vi benytter Bosted som dokumentation og som kommunikationsmiddel med fx vores botilbud Kronborgkollegiet. Medarbejderen har mulighed for at deltage i dokumentationen - og få læst op hvad der er skrevet om dem. Vi dokumenterer desuden på et smiley-skema i Bosted og gennem rapport og iagttagelse. En gang ugentlig dokumenteres der ud fra kvalitetsstandarden på Bosted. Vi udarbejder de pædagogiske handleplaner i forbindelse med den årlige MUS-samtale med hver enkel medarbejder. Derudover udformer og gennemfører vi en medarbejdergennemgang en gang årligt med nærmeste leder. Denne medarbejdergennemgang omhandler status og fremtid. Vi sikrer systematik og kontinuitet i arbejdet med borgernes mål - bl.a. gennem de nævnte arbejdsskemaer, som er udviklet sammen med medarbejderen i værkstederne. I alle værksteder arbejder vi med piktogramtavler, som medarbejderne selv fører dagligt. Kompetencebogen er den røde tråd omkring de faglige udfordringer og fremtidige ønsker, som hver enkel medarbejder måtte have. Den er et arbejdsredskab, som er med til at justere og fastholde medarbejderen i de aftaler, der er indgået med personalet. 3 / 3

107 Bilag: Dagtilbud - Springvandet - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25529/14

108 Ydelsesbeskrivelse Springvandet 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Springvandet Indhold Tilbud om aktivitet... 1 Samspil med personale og andre borgere... 1 Et individuelt udgangspunkt helhedsorienteret tilgang... 2 Borgerinddragelse... 2 Dokumentation... 2 Springvandet er et socialpsykiatrisk aktivitets- og samværstilbud jf. Lov om Social Service 104, under Center for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune. Denne ydelsesbeskrivelse er en beskrivelse af, hvordan Springvandet i praksis udmønter Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for 104 Aktivitets- og Samværstilbud. Målgruppen i Springvandet er borgere med sindslidelse under 55 år, som bor i egen bolig, og som er visiteret til 104 Springvandet. Aktivitets og samværstilbud tilbydes målgruppen med henblik på at opretholde eller forbedre borgerens livsvilkår, herunder opretholdelse af personlige færdigheder og skabe grundlag for øget livskvalitet. (Helsingør Kommunes kvalitetsstandard 2013) Springvandet tilbyder socialt samvær og aktivitet. Vi lægger stor vægt på lighed borger og medarbejder imellem. Vi satser meget på sundhed, det vil sige motion, sund kost og samvær med andre borgere. Vi arbejder på at modvirke isolation og styrke borgerens helbred og selvværd. Hver dag laves et varmt måltid mad i et samarbejde mellem en borger og en medarbejder. De forskellige aktiviteter foregår i små grupper, så alle deltagere kommer til at deltage aktivt. Vi forventer, at borgeren deltager i fællesskabet ved at deltage i praktiske opgaver, som madlavning, opvask, oprydning m.v. Tilbud om aktivitet Alle ny-visiterede borgere tilbydes en intropakke i form af fem gratis måltider og tilknytning til en startperson. Det er startpersonens opgave at introducere borgeren til huset, og kortlægge hvordan borgeren bruger huset bedst. Med baggrund i vores viden om, at motion hjælper mange mennesker med psykiske lidelser, tilbyder vi: Gymnastik, løb, styrketræning, gåture og ture i skoven på mountainbike. Aktiviteterne er indlagt i et fast ugentligt program, og er tilrettelagt, så man kan deltage helt på eget niveau. Vi er opmærksomme på at nye deltagere kan være med, og på at udnytte borgernes ressourcer. Det er bl.a. en borger, der leder løbegruppen. Samspil med personale og andre borgere Gennem samtaler og aktiviteter lærer medarbejdere og borgere hinanden at kende. Medarbejderne er dagligt organiseret, således at man på skift passer Caféen, madlavningen og værkstederne. På den måde sikrer vi, at vi når omkring alle borgere. På samme måde opfordres borgerne til at hjælpe hinanden og fx rykke sammen i cafeen. Vi tager på rejser sammen, hvor vi har mulighed for at samarbejde med borgeren over længere tid. 1 / 2

109 Ydelsesbeskrivelse Springvandet 14. marts 2014 Et individuelt udgangspunkt helhedsorienteret tilgang Ved individuelle samtaler med borgeren afdækkes borgerens ressourcer og problemstillinger. Ud fra det kan vi fx tilbyde en aktivitet, som indkøb og tilberedning af varm mad der kan virke som en genoptræning. Der kan tilbydes et samtaleforløb og der er mulighed for at deltage i en angstgruppe. Vi er opmærksomme på, og sørger for, at ressourcer udnyttes i samspil med andre borgere. Fx er en borger leder af løbegruppen, og en borger, som er dygtig til IT, underviser andre, laver opslag m.v. Via anerkendende dialog lægger vi op til at borgeren tager ansvar for egen læring og fællesskab i huset. Borgerinddragelse Huset har høj grad af brugerinddragelse. Der er fastlagt et fællesmøde, Springvandsmøde, hver 14. dag, hvor nye ideer og forslag kan drøftes. Vi bakker op om de aktiviteter, som borgerne ønsker. Vi opfordrer borgerne til at gøre noget sammen, når der er tilløb til det, og forsøger på den måde at støtte op om, at der dannes netværk. Dokumentation Pr. januar 2014 er Springvandet koblet til Bostedsystemet. Her beskrives og dokumenteres samarbejdet med den enkelte borger. Der tages afsæt i bevillingens indsatsmål, som afstemmes med borgeren ved opstarten af forløbet. En pædagogisk handleplan formuleres sammen med borgeren indenfor den første måned. Planen indskrives i Bostedsystemet og ajourføres og afstemmes i hverdagen løbende med borgeren, og endeligt med sagsbehandler ved opfølgnings-og statusmøder. Vi følger op på indsatsen og samarbejdet hver uge. Primært gennem hyppige samtaler med den enkelte borger - de fleste ser vi dagligt - men også ved systematisk gennemgang af alle borgere og indsatser hver uge i medarbejdergruppen. 2 / 2

110 Bilag: Dagtilbud - Seniorhuset - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25527/14

111 Ydelsesbeskrivelse Seniorhuset 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Seniorhuset Indhold Kort om tilbuddet... 1 Tilbud om aktivitet... 1 Samspil med personale og andre borgere... 2 Individuelt udgangspunkt og helhedsorienteret tilgang... 2 Opretholdelse af personlige færdigheder... 3 Tryghed og forudsigelighed... 3 Borgerinddragelse... 3 Dokumentation... 3 Kort om tilbuddet Seniorhuset er et socialpsykiatrisk aktivitets- og samværstilbud jf. Lov om Social Service 104, under Center for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune. Denne ydelsesbeskrivelse er en beskrivelse af, hvordan Seniorhuset i praksis udmønter Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for 104 Aktivitets- og Samværstilbud. Målgruppen i Seniorhuset er ældre borgere med sindslidelse over 55 år, som bor i egen bolig, og som er visiteret til 104 Seniorhuset. Aktivitets og samværstilbud tilbydes målgruppen med henblik på at opretholde eller forbedre borgerens livsvilkår, herunder opretholdelse af personlige færdigheder og skabe grundlag for øget livskvalitet. (Helsingør Kommunes kvalitetsstandard 2013) I Seniorhuset er der fokus på at: støtte borgeren i at klare mest muligt selv støtte og motivere til at bryde isolation og ensomhed understøtte borgeren i at fastholde sociale færdigheder udvikle og/eller etablere sociale netværk og relationer Støtten ydes af faguddannet personale ud fra et pædagogisk, anerkendende og jeg-støttende perspektiv. Tilbud om aktivitet Alle brugere i Seniorhuset tilbydes deltagelse i aktiviteter, som tilpasses borgernes ønsker og interesser, uanset ressourcekapacitet og funktionsdygtighed. Det er frivilligt om man ønsker at deltage i aktiviteter eller om behovet for samvær alene er det centrale omdrejningspunkt for den enkelte borger. Medarbejderne støtter den enkelte borger med motivation og inddragelse i den udstrækning borgeren ønsker og magter det. Aktiviteter: Gymnastik Stavgang IT-café Kreativ café (decoupage, smykker, syning, mv.) Skønhedssalon Kortklub og andre spil Bingo Arrangementer: 1 / 3

112 Ydelsesbeskrivelse Seniorhuset 14. marts 2014 Fødselsdage Julefrokoster Påskefrokoster Sommergrill Samspil med personale og andre borgere Medarbejderne understøtter det sociale fællesskab borgerne imellem ved at skabe og tilbyde netværksskabende aktiviteter i Seniorhuset. Medarbejderne er således ofte initiativtagere til at borgerne etablerer relationer og netværk på tværs. Alle borgere, der bruger Seniorhuset, modtager en velkomst med introduktion til huset, rundvisning, orientering og tilbud om deltagelse i forskellige aktiviteter og/eller i andre sociale sammenhænge. Medarbejderne fungerer ligeledes som hjælpere, der bygger bro i forhold til at indgå i socialt samspil med andre mennesker og i talesætter generelle spilleregler i Seniorhuset, som understøtter god tone og en respektfuld omgangsform. Medarbejderne i Seniorhuset fungerer, udover at være støttepersoner, også som rollemodeller i forhold til god tone og omgangsform med en åben, imødekommende og rummelig tilgang til alle, hvor der tales ligeværdigt og respektfuldt med hinanden. Medarbejderne agerer så vidt muligt professionelt ens ved løbende at afstemme fælles forståelse omkring hvad der meldes ud til borgerne omkring holdninger, værdier og gældende aftaler/regler for Seniorhuset. Medarbejderne er brobyggere og understøtter et tolerant menneskesyn, hvor alle er velkomne, og sætter målrettet ind på at forebygge og minimere eventuelle konflikter, når og hvis der er optræk hertil. Der arbejdes således målrettet på at understøtte og styrke brugerens sociale kompetencer parallelt med fokus på vigtigheden af gensidigt hensyn i samspillet med andre mennesker. Individuelt udgangspunkt og helhedsorienteret tilgang Målet er, at borgeren træffer selvstændige beslutninger, således at han har mest mulig indflydelse på eget liv. Vi tager udgangspunkt i inddragelse af borgeren som aktiv medspiller med en anerkendende tilgang og samarbejder med borgeren om at finde løsninger, der virker. Tilrettelæggelsen af aktiviteter tager primært afsæt i den enkelte borgers ønsker og funktionsniveau. Støtteindsatsen er ofte en vekselvirkning imellem motivation og støtte igennem dialog med borgeren og observationer omkring hvad/hvor meget borgeren klarer selvstændigt og hvad borgeren har behov for støtte til. Det vil også altid være i orden hvis borgeren blot ønsker at være til stede og være en del af det sociale fællesskab, uden at skulle præstere eller deltage. Støtteindsatsen i Seniorhuset tilsigter, at borgeren ydes en optimal og tilstrækkelig støtte i forhold til sine livsomstændigheder. Det sker ved at medarbejderne, i samarbejde med borgeren, forsøger at identificere de udfordringer, som borgeren har behov for støtte til for at få sit daglige liv og sin tilværelse i egen bolig til at fungere. Medarbejderne indgår aftaler med borgerne om at følge op og spørge løbende ind til de udfordringer, de har. Støtteindsatsen omfatter således ikke alene social færdighedstræning og netværksskabende indsatser, men også etablering og kontakt til relevante samarbejdspartnere i forhold til øvrige nødvendige og supplerende støtteindsatser. Det kan fx dreje sig om hjælpemidler, særlig kost, kontakt til hjemmepleje, Borgerservice, sagsbehandlere, pårørende, transportordninger til/fra Seniorhuset og/eller vigtige aftaler med kørselsselskabet/chaufføren om, at personalet i Seniorhuset kontaktes straks i fald døren ikke bliver åbnet hos borgeren. Støtteindsatserne forudsætter derfor et godt fagligt arbejdsfælleskab imellem Seniorhuset og samtlige tværfaglige samarbejdspartnere, så borgeren modtager den bedste og mest helhedsorienterede støtte til fortsat at være selvhjulpen. 2 / 3

113 Ydelsesbeskrivelse Seniorhuset 14. marts 2014 Opretholdelse af personlige færdigheder Medarbejderens fokus er at møde borgeren på borgerens præmisser og med udgangspunkt i hvor borgeren funktionsmæssigt psykisk og fysisk befinder sig på det givne tidspunkt, med det formål at etablere en bæredygtig kontakt, som bedst muligt understøtter borgerens videre udvikling. Med en anderkendende tilgang arbejder medarbejderen målrettet på at støtten tilbydes igennem et samarbejde med borgeren og med et rehabiliterende fokus, således at opgaven løses sammen med borgeren og ikke for borgeren, med afsæt i borgerens aktuelle funktionsniveau og med fokus på borgerens ressourcer. Tryghed og forudsigelighed Rutiner, overskuelighed og genkendelighed er vigtige elementer i det daglige arbejde med borgere med alvorlige angsttilstande, svære sindslidelser, hukommelsesproblemer mv., da det medvirker til at øge borgernes almene trivsel. Flere af borgerne har, jf. brugerinddragelsespolitikken, faste opgaver, og bidrager dermed aktivt til skabelsen af et trygt og forudsigeligt miljø for alle. I Seniorhuset er der udarbejdet en ugeplan, som er tilgængelig for borgerne, så alle borgere, der frekventerer huset, kan orientere sig om ugens arrangementer, aktiviteter, brugermøder, frokostmenu, mv. Til de månedlige brugermøder drøfter og debatterer borgere og medarbejdere hvad der rører sig i Seniorhuset, samt planlægger forslag til arrangementer og/eller idéer til nye eller andre aktiviteter. Borgerinddragelse De månedlige husmøder er den formelle ramme omkring brugerinddragelse i Seniorhuset. På husmøderne deltager borgere og personale. Her tales der primært om nye aktiviteter, planlægning af arrangementer, nyheder, nye idéer og ønsker, ændringer, fordeling af praktiske opgaver eller anden information. Her besluttes i fællesskab hvad der fx skal ske af nyt eller hvad der skal ændres. Her kan den enkelte borger også bytte sine daglige gøremål og opgaver i Seniorhuset eller give den videre til en anden borger. Den enkelte borger bestemmer selv hvornår og hvor ofte de vil komme i Seniorhuset. Det er ligeledes op til borgeren selv at bestemme, hvor længe de har lyst til og orker at være i Seniorhuset, samt om de ønsker at deltage i aktiviteter og i hvilke aktiviteter. Nogle borgere kan selv tage initiativ fx til en aktivitet/daglige gøremål, og nogle har brug for initiativ fra personalet til at blive inddraget i fx en aktivitet eller opgave. Det kan ligeledes svinge fra gang til gang om pågældende pga. sin fysiske eller psykiske tilstand kan eller har lyst/overskud til at deltage i aktiviteter eller gøremål. Hvis en borger har det dårligt i Seniorhuset og har svært ved selv at træffe beslutning, er der altid en medarbejder som er parat til at træde til og som stiller sig til rådighed til en samtale. Dokumentation Medarbejderne dokumenterer og følger når der sker ændringer eller nyheder hos eller omkring borgeren. Der dokumenteres i det elektroniske dokumentationssystem Bosted. Herudover holdes der ugentlige teammøder som omfatter Brugergennemgang af samtlige borgere og hvor der tages referat. Ligeledes afholder personalet ugentlige informationsmøder med referat, om al ny information fra eksternt og internt hold, som kan have indflydelse på Seniorhusets drift, borgere og/eller personale. Og endelig afholdes der faste Personalemøder, hvortil der ligeledes tages referat. Dokumentationen skal sikre, at vi har et redskab til at iagttage hvilke skridt, vi har taget eller skal tage fremadrettet og herudover er det et redskab til at måle hvad der virker i indsatsen overfor borgerne. 3 / 3

114 Bilag: Dagtilbud - CFJOO - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25526/14

115 Ydelsesbeskrivelse Dagtilbud CFJOO 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for CFJOO - dagtilbud Indhold Kort om tilbuddet... 1 Værdigrundlag og livssyn på CJFOO... 1 Centrets formål og målsætning... 1 Tilbud om aktivitet... 1 Aftenklub... 2 Samspil med personale og andre borgere... 2 Individuelt udgangspunkt og helhedsorienteret tilgang... 2 Tryghed og genkendelighed... 3 Borgerinddragelse... 3 Dokumentation... 4 Kort om tilbuddet Center for Job og Oplevelse er et socialt uddannelses- og beskæftigelsestilbud i Helsingør Kommune efter Servicelovens 103 og 104 samt lov 564 vedr. den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse STU. Centret beskæftiger ca. 200 borgere (herefter omtales de medarbejdere ) mellem 18 og 67 år med forskellige former for sociale, fysiske, eller psykiske udviklingshandicap. Centret tilbyder uddannelse, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse. I følgende ydelsesbeskrivelse beskrives centrets specialpædagogiske aktivitets- og samværstilbud jf. Servicelovens 104. Tilbuddene er beliggende i Helsingør, Espergærde og Esbønderup, og der lægges vægt på trygge og overskuelige rammer. I tilknytning til dagtilbuddene har centret et klub- og fritidstilbud beliggende i Espergærde. Borgere fra kommunerne Helsingør, Hillerød, Halsnæs, Fredensborg, Hørsholm og Gribskov visiteres til centret. I øvrigt henvises der til centrets hjemmeside og tilbudsportalen. Værdigrundlag og livssyn på CJFOO Personalet og ledelsen arbejder ud fra en grundholdning om, at alle mennesker har ressourcer og udviklingsmuligheder. Vi fokuserer på helhedssyn og livsglæde i en handicapkompenserende udviklingsramme. Centrets formål og målsætning Formålet er at styrke/bevare værdifulde menneskelige og praktiske ressourcer. Dagligdagen målretter sig imod arbejde, udvikling, uddannelse og omsorg, der kvalificerer den enkelte til større selvstændighed og glæde. Tilbud om aktivitet CFJOO tilbyder et specialpædagogisk aktivitets- og samværstilbud i trygge og overskuelige rammer. Formålet er at styrke brugernes personlige evner og interesser gennem medindflydelse, struktur og aktiviteter som fx IT, motion, musik, kunst, spil og udflugter. Vi arbejder med alternativ og støttende kommunikation og individuelle støttebehov. Vores største glæde er at se mennesker trives og udvikle sig. Vi tænker i muligheder, ikke begrænsninger, når det handler om at give brugerne lyst til at afprøve deres grænser og gøre nye, personlige landevindinger. I hverdagen tilbydes deltagelse i forskellige aktiviteter. Vi tilstræber at nuancere aktivitetstilbuddene, således at alle medarbejdere oplever en succes ved at deltage og dermed øger motivationen og modet til 1 / 4

116 Ydelsesbeskrivelse Dagtilbud CFJOO 14. marts 2014 også at deltage i nye og udfordrende aktiviteter. Vi sikrer, at aktiviteterne tilgodeser såvel hjerne, hjerte, hænder, krop, samarbejde, leg og kreativitet. For at skabe relationer til ligesindede sørger vi for at iværksætte aktiviteter på tværs af vores matrikler; vi besøger hinanden spontant og planlagt, vi arrangerer fælles udflugter og aktiviteter (fisketure, mad over bål, julehygge, sansebaner, banko osv. osv.) og herudover deltager vi i arrangementer såsom Idrætsdag og aktivitetsdage sammen med andre værksteder i Nordsjælland. Aftenklub I tilknytning til dagtilbuddet har centret et klub- og fritidstilbud, hvor der er mulighed for at udfolde sig kreativt, slappe af, være sammen med sine venner, se film, deltage i ture, danse og høre musik. Hver onsdag aften laver vi middag og spiser i fællesskab. Der kommer en underviser fra LOF og nogle af medarbejderne deltager i madlavningen som et tilbud i aftenklubben. To gange om året, når klubben starter op, er det brugerne, der ved en brainstorm kommer med ideer til såvel aktiviteter som til menuvalg for det næste halve år. Når deltagerne kommer i klubben, er alle aktiviteter et tilbud, som brugerne kan vælge at deltage i, eller blot vælge selv hvad de ellers vil lave. Samspil med personale og andre borgere Der lægges stor vægt på kommunikation mellem personalet og medarbejderne (borgerne), og personalet tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders kommunikative status for at sikre medarbejdernes indflydelse og inddragelse. Vi er lydhøre overfor medarbejdernes signaler og udspil og reagerer på disse. Derfor anvendes kommunikationsredskaber og -metoder, såsom piktogrammer, Tegn til Tale, fotos, højtlæsning og gentagelser. I hverdagen sikres samspillet mellem personalet og medarbejderne ved at vi er fælles omkring hverdagens aktiviteter. Vi holder morgenmøde, hvor vi i fællesskab gennemgår dagens program, og alle medarbejderne oplever sig set og hørt i forhold til hver deres ønsker og behov. Personalet er trænet i såvel verbal- som nonverbal kommunikation, og vi anvender faglig kollegial sparring i de tilfælde, hvor relationen kan være udfordret. På værkstederne har vi pauser fælles med medarbejderne, således at de også får oplevelsen af samvær med løs og uforpligtende snak samt latter over hverdagens små genvordigheder. Fællesskabet forsøger vi at opdyrke i hverdagen ved at sikre, at medarbejderne deltager med hver deres forudsætninger i de enkelte aktiviteter. Det er muligt, at den enkelte kun har en lille del at bidrage med, men personalet sikrer, at denne lille del bliver påskønnet og talt om som et værdifuldt bidrag til helheden. Vi arbejder aktivt med anerkendelse i såvel ord som handling, således at følelsen af værdifuldhed i fællesskabet bliver en daglig oplevelse. Individuelt udgangspunkt og helhedsorienteret tilgang I dagtilbuddene har vi en ugeplan for hver uge. Den planlægges i samarbejde med medarbejderne, således at de kan byde ind med ønsker og ideer til aktiviteter. Vi sammensætter et ugeprogram som fremstår som en god blanding af ønskerne og ideerne, således at vi som tidligere nævnt tilgodeser såvel, hånd, hjerte, hjerne, samarbejde, leg og kreativitet. Vi sikrer, at alle vores aktiviteter indeholder en forskellig sværhedsgrad, således at der er mulighed for at tilpasse den til den enkeltes formåen og ikke mindst dagsform. Vi arbejder med såvel udviklende som vedligeholdende aktiviteter. For at sikre fokus på de udviklende aktiviteter er det netop aktiviteternes kompleksitet og dermed deres mulighed for at opdeles i mindre aktiviteter, der gør, at den enkelte medarbejder kan se, at hun, med lidt mere anstrengelse eller mod, kan deltage i en ny del af aktiviteten. Det giver lyst til og udfordrer ofte nysgerrigheden og mageligheden. Vi forsøger at have en god og konstruktiv dialog med bostederne omkring de vedligeholdende aktiviteter, hvor der i det små kan være tale om selv at tage en tallerken og 2 / 4

117 Ydelsesbeskrivelse Dagtilbud CFJOO 14. marts 2014 bestik frem til frokosten, selv at rydde op efter sin frokost, eller at være så selvhjulpen som muligt omkring toiletbesøg eller lign. Derudover har vi naturligvis stort fokus på de fysiske aktiviteter, som vedligeholder en fysisk formåen og dermed større selvhjulpenhed i hverdagen. Vi støtter medarbejderne i at anvende Herbor (et webbaseret mail, kalender og billedsystem, som også fungerer som et socialt netværk) for derved at styrke deres sociale færdigheder. Dette understøtter vi ligeledes ved at spørge ind til deres deltagelse i arrangementer uden for centret, at tage billeder af de aktiviteter, som vi laver, og sende billederne med hjem i kontaktbøger eller lign. Tryghed og genkendelighed Vores arbejde med at skabe tryghed og forudsigelighed tager et naturligt afsæt i vore uge- og dagsprogrammer. Vi laver skemaer med piktogrammer for aktiviteterne, som i nogen tilfælde sendes med hjem til bostedet og i andre tilfælde gennemgås ved morgenmødet. Dagen starter altid med at vi samles i kantinen eller i eget værksted omkring en kop morgenkaffe, hvor vi afventer at alle medarbejderne når frem med busserne, og derefter afholder fælles morgenmøde. Hver medarbejder har deres egen tavle, hvor de sætter piktogrammer eller billeder op for deres aktiviteter den pågældende dag. Dette skaber overblik for den enkelte. Vi forsøger, så vidt muligt, at det personale, der er til stede, er bekendt med de forskellige medarbejderes behov og udfordringer, således at vi kan være på forkant med konflikter og sikre en rar og genkendelig hverdag for den enkelte. Borgerinddragelse Vi sidder otte repræsentanter med otte tilhørende suppleanter i Medarbejderrådet (MAR). Herudover tre personaler, som støtter Medarbejderrådet. Der afholdes møder hvert kvartal, altid på onsdage kl Repræsentanter og suppleanter er valgt for en to-årig periode. Der arbejdes ud fra en fast dagsorden med piktogrammer og alle medlemmer i rådet skiftes til at være mødeleder/ordstyrer. Der er en fast referent tilknyttet MAR, som sammen med en personalet får færdiggjort referat og sendt det til alle værkstederne. Referenten er en nyansat medarbejder i løntilskudsjob. Der laves årligt et kursus til de valgte repræsentanter i medarbejderrådet, som typisk omhandler medbestemmelse. Før det kvartalslige MAR-møde afholdes der formøder i alle værksteder. Disse møder har ligeledes en fast dagsorden, så alle medarbejdere på centret har mulighed for at bidrage med forskellig relevant information, komme med ændringer eller nye forslag og ideer til CFJOO. Grupperne afleverer deres input til MAR, hvor alt diskuteres og behandles. Vi bestræber os på at diskutere og beslutte forskellige emner og arbejdsforhold, der er relevant for hele centret som helhed, eller for de gældende matrikler. Dette kan fx være: Sundhedsspørgsmål vedr. levevaner - kost, motion, krop, rygning m.m. Arbejdsforhold vedr. sikkerhed, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, løn m.m. Forskellige problemstillinger i hverdagen på centerniveau (som vedrører alle medarbejdere) Sociale arrangementer - fællesture, julefrokost, idrætsdag, aktivitetsdag m.m. Andre ændringer, forslag og beslutninger, der kan diskuteres på medarbejder-centerniveau. Helt konkret har MAR gennem tiden fx arbejdet med: Medbestemmelse i forhold til kantinemenuen. Opbakning til SMUT-projektet på centret (projekt om sundhed for udviklingshæmmede). 3 / 4

118 Ydelsesbeskrivelse Dagtilbud CFJOO 14. marts 2014 Forbedring af toiletforholdene (alarmer, udluftning, vinduesafskærmning, rengøring mm.). Sat fokus på centerets ungdomskultur med indkøb af forsk ting (fodboldmål, bordtennis, sofagruppe, spil mm.). Beslutning om ramper til kørestolsbrugerne flere steder. Bedre rygeforhold for rygerne. Og tilbud om rygestopkurser. Herudover informeret alle medarbejdere i alle værksteder om stort og småt på CFJOO. Vi har afholdt forumteater, hvor medarbejderne blev inviteret til at byde ind med deres forslag til forbedringer og forandringer. Dette er både gjort i dagtilbuddene og i aftenklubben og denne metode kunne vi godt se som en mulighed at udvikle og anvende fremadrettet. Herudover deltager enkelte af dagtilbuddets medarbejdere på de uddannelser, som centret tilrettelægger, fx førstehjælp, sikkerhedskurser og lignende. På værkstederne afholdes MUS-samtaler med medarbejderne. Vi forsøger at afholde dem årligt, for at sikre den enkeltes trivsel og arbejdsglæde. Såfremt vi i årets løb oplever at trivslen eller arbejdsglæden er faldende, afholder vi naturligvis en samtale med inddragelse af medarbejder, bosted/familie, hvor vi forsøger at afdække ønsker til nye udfordringer eller praktikforløb på andet værksted eller lign. Dokumentation Vi er til enhver tid parate til at udvikle og omstille os, i takt med at kravene til arbejdet ændres, således at vi til stadighed har fokus på, om det, vi gør, opfylder de mål, som borgeren har, og som sagsbehandleren har sat for indsatsen. I hverdagen skriver vi notater i Bosted-systemet omkring den enkelte borger. Det kan være beskeder fra hjemmet eller bostedet, eller hændelser fra hverdagen. I forbindelse med statusmøder skriver vi statusrapporter på hver enkelt medarbejder og vi deltager i handleplansmøder i det omfang vi bliver inddraget. Under alle omstændigheder modtager vi altid et referat fra handleplansmøderne og de mål, der er opstillet, om er de mål, vi arbejder efter her på centret. Der er flere af medarbejderne, der har en kommunikationsbog, og i dagligdagen kommunikerer vi med bosted eller familie via disse kommunikationsbøger. Bøgerne beskriver hverdagens hændelser og giver et indblik i mål og udfordringer. 4 / 4

119 Bilag: Botilbud - Valhalla ydelsesbeskrivelse juli 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25525/14

120 Ydelsesbeskrivelse - Valhalla 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Bofællesskabet Valhalla Indhold Kort om tilbuddet... 1 Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner... 2 Socialpædagogisk indsats... 2 Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer... 3 Aktivitet og samvær... 3 Borgerinddragelse... 4 Dokumentation... 4 Kort om tilbuddet Valhalla er et botilbud jf. SEL 107, som formår at tilbyde en indsats og et samarbejde med nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund under de skiftende vilkår. Målgruppen er mennesker som i forskellig grad, er præget af én eller flere af følgende udfordringer: Misbrug af alkohol, misbrug af stoffer, psykisk sårbarhed og hjemløshed. Der bor 14 borgere på Valhalla. Botilbuddet er en afdeling under Omsorg/Støtte i Helsingør Kommune og lejemålene er selvstændige 1- værelses boliger med egen udgang til lille havestykke og fælles vaskerum. Herudover er det et fælleshus, hvor der er mandag til fredag kl til og søndag kl til er personale til stede. Der er mulighed for at arrangere udflugter i en ni-personers bus. Det er tilladt at have et husdyr. På den ene side af botilbuddet er der etableret hundegård efter borgernes eget ønske og fælles beslutning. Borgerne deltager delvist og efter evne i vedligehold af fælles udearealer. Der er tilknyttet en vicevært som kommer en gang om ugen. Personlig pleje og praktisk hjælp Det faglige personale på Valhalla, som omfatter pædagoger, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere m.v., samarbejder med borgeren, visitator og hjemmeplejen om at sikre den optimale personlige pleje og hjælp. Ved iværksættelse af en indsats til personlig pleje og hjælp for borgeren, sker dette ved at skabe en tillidsfuld relation, som bæres af en åben dialog med borgeren. Personalet anerkender den enkeltes oplevelse af egen situation, og med det som udgangspunkt, tales der med borgeren om en mulig indsats. I samarbejdet med hjemmeplejen er der opmærksomhed på, at indsatsens karakter kan ændre sig. De sundhedsfaglige opgaver og instrukser, herunder medicinhåndtering, sygeplejefaglige optegnelser og hygiejne, varetages for den største del af hjemme og sygeplejen, egen læge og Helsingør Rusmiddelcenter - i samarbejde med den enkelte borger og relevant personale på Valhalla. Valhallas personale engagerer sig i at motivere borgerne til ansvarlig hygiejne i fælleshuset. Derudover holdes vi løbende orienteret om Sundhedsstyrelsens instrukser. Borgerne har deres eget toilet i fælleshuset. Der er monteret vandhane med sensor, for således at begrænse mulig smittefare. Borgerne er meget opmærksomme på at vaske hænder og bruge håndsprit, bl.a. før de går i gang med at tage af den fælles morgenbuffet. Borgernes hverdag er oftest præget af en kaotisk livsstil, som de kan være særdeles private omkring. Det at tage imod hjælp kan være en mangeårig proces, hvor fagligheden i relationen er af afgørende betydning for enhver udvikling. Følgende er et eksempel herpå: 1 / 4

121 Ydelsesbeskrivelse - Valhalla 14. marts / 4 Eksempel En af de borgere, som har kat, har året rundt et lille vindue åbent, så katten frit kan komme og gå. Det betyder, at andre katte udefra kommer ind og afmærker territoriet i hans lejlighed ved at strinte. Borgeren kan derfor lugte så kraftigt af urin fra katte, at det er vanskeligt at udholde for omgivelserne. Borgeren er selv blevet immun over for lugten, men ønsker ikke at genere omgivelserne. I samarbejde med - og til glæde for - borgeren, har det tilknyttede personale aftalt, diskret, at gøre opmærksom på når lugten er taget til. Borgeren oplever, at han nu har mulighed for at handle på det. Borgeren er blevet opmærksom på egen sundhed og hygiejne, og er motiveret til at være mere opmærksom på sit hjems tilstand og det betyder, at der oftere bliver vasket og ryddet ud i hjemmet. Det er ikke længere fuldstændigt umuligt at få adgang til borgeren, og lejligheden er for første gang i syv år blevet delvist malet. Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner Personalet understøtter den enkelte borger med udgangspunkt i fagligt velfunderede betragtninger. Dette gøres ved at inddrage borgernes egen forståelse af omsorg i de daglige funktioner, rengøring, indkøb m.v., så de motiveres og tilskyndes til at tage aktivt del i eget liv, ønsker og behov, i den udstrækning de formår. Borgeren tilbydes omsorg, optræning og vejledning, samtidig med at personalet tilskynder ham at tage ansvar for egen hverdag, såsom indkøb og kontakt til egen læge. Personalet hjælper gerne, men uden at overtage opgaven. Personalet hjælper ligeledes ved at skabe tilbud om forskellige former for socialt samvær uden alkohol og stoffer, i samspil med hinanden og i samspil med andre mennesker. For at bo på Valhalla er det en af forudsætningerne, at man deltager i fællesskabet og er rimeligt selvhjulpen. Det kan være at deltage i fællesaktiviteter, såsom morgenmad, borgermøde mv. Det følgende er et eksempel på hvordan personalet har samarbejdet med en borger om dette: Eksempel: En af Valhallas tidligere borgere flyttede ud i egen bolig. Borgeren havde svært ved at sætte grænser overfor andre. Det var svært for borgeren at skabe ro og tryghed i sin dagligdag uden for Valhalla. Borgeren er nu flyttet tilbage til Valhalla. Ved indflytning blev det aftalt, at borgeren og kontaktpersonerne mødtes til samtaler hver 14. dag for at styrke fællesskabsfølelsen og samarbejdet med personalet. Borgeren har efterfølgende kunnet skabe tryggere boligmæssige rammer og grænsesætninger overfor andre, og har fået ro omkring sin egen situation. Borgeren benytter sig mere af - og deltager mere i - fællesskabet end tidligere. Borgeren deltager i støttende samtaler, som har gjort, at borgeren har mere kontrol over egen bolig og ikke lader sig styre eller invaderes af udefrakommende. Borgeren er generelt blevet bedre tilpas i samarbejdet med personalet og fællesskabet på Valhalla. Socialpædagogisk indsats Borgernes egne behov for udvikling og vedligeholdelse og/eller udvikling af fysiske og psykiske færdigheder sker som et led i hverdagen, hvor der lyttes til den enkelte og støttes aktivt op omkring ønsker, der bliver givet udtryk for. Derudover bidrager personalet med idéer og forslag ud fra deres viden og erfaring. Personalet holdes løbende fagligt opdateret via uddannelse og kurser. Valhalla er ikke en behandlingsinstitution, men derimod et bosted, som støtter borgerne derfra hvor de står. Denne anerkendelse og personalets daglige tilstedeværelse skaber en stabilitet i hverdagen, og gør skadesreduktion mulig. Valhallas personale sikres en bred erfaring og viden om de tilgængelige kommunale tilbud, som kan være en mulighed for de enkelte borgere og deres udvikling. Personalet er særligt opmærksomt på, at det er borgeren, som er sin egen drivkraft og skal opleve at være herre over eget liv ud fra eget funktionsniveau.

122 Ydelsesbeskrivelse - Valhalla 14. marts 2014 Eksempel: Når Valhallas borgere med mellemrum finder overskud til at nedsætte eller helt stoppe deres misbrug i kortere eller længere perioder, kan det være af stor sundhedsmæssig betydning. Erfaringen viser, at den velfunderede faglighed og menneskelighed, der kendetegner Valhalla og dets personale, er afgørende for denne motivation. Det samme gør sig gældende, når borgere finder ressourcerne i sig selv til at flytte ud i egen bolig. To af borgerne har en tæt naborelation. De hjælper hinanden, køber ind sammen og laver mad sammen. I perioder beslutter de sig for at stoppe med deres misbrug af alkohol. I de tilfælde er vi opmærksomme på vigtigheden af, at der sættes ind med noget andet i stedet for misbruget. I samarbejde med et andet tilbud i kommunen, bliver der etableret en dagligdag med overkommelige arbejdsopgaver i et beskyttet og anerkendende miljø. Det har skabt en tryg og anderledes tilbagevendende relation uden for botilbuddet som er nærværende og præget af gensynsglæde, i den udstrækning borgerne formår dette. Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer Borgerne får mulighed for at opleve inklusion, samhørighed og relationer ved at deltage i de kulturelle tilbud i nærområdet. Blandt andet er Louisiana en velbrugt mulighed. Om søndagen er der som oftest tilbud om ture ud af huset; det kan være til biograf, udstillinger eller bare ud i det blå med en madkurv. Valhalla har tradition for ture ud af huset ved højtider, såsom pinsetur og julemarkeder på Christiania og i Tivoli. Der er desuden årlige ture til koncerter, ZOO, Tivoli, Brugernes Bazar i Odense og Kronborgmarch. Store Livsglædedag er en fælles årlig festdag for området Omsorg/Støtte, til styrkelse af livsglæden og den psykiske sundhed. Der er et fast ugentligt aktivitetstilbud om ledsagelse til motion og svømning, via værestedet Klubben, som også er et tilbud under Omsorg/Støtte. Derudover har hver borger tilknyttet en kontaktperson, sammen med hvem der laves aftaler om ledsagelse til eventuelle aktiviteter efter eget valg, udflugter uden for bostedet og anden ledsagelse, fx til læge, tandlæge o.a. Udflugter er ofte fælles. Valhalla har ikke et budget til ferie med borgerne. Dette skal ansøges om gennem fonde og afstemmes med personaleressourcerne. Eksempel: Borgerne har været til udstilling med en lokal kunstner, hvor der dannedes en særlig relation. Nogle af borgerne valgte at investere i malerier, og kunstneren valgte at sælge sine billeder til en særlig pris, som var forbeholdt Valhallas borgere. Aktivitet og samvær Personalet på Valhalla giver mulighed for, at borgeren oplever at være en del af fællesskabet på Valhalla, ved at opfordre den enkelte til at deltage i de fælles aktiviteter og de fællesture, som Valhalla tilbyder, og til at være en del af den ugentlige fællesspisning, hinandens fødselsdage, den daglige morgenbuffet og den ugentlige søndagsbrunch. oplever at have et aktivt liv i den udstrækning den enkelte formår, gennem motiverende støtte til at blive selvhjulpen og til at deltage i oplevelser og aktiviteter ud af hjemmet. så vidt muligt understøttes i at bevare og opbygge relationer, med udgangspunkt i den enkeltes livssituation. 3 / 4

123 Ydelsesbeskrivelse - Valhalla 14. marts 2014 Borgerinddragelse Personalet arbejder ud fra en forståelse af, at man skaber mulighed for udvikling gennem anerkendelse. Vi anskuer brugerinddragelse som én af måderne til at anerkende Valhallas borgere. Dette har altid været højt prioriteret, på trods af at vilkårene for at arbejde på denne måde er stadigt skiftende i form af nye organiseringer, besparelser og/eller lovgivning for området. Personalet støtter gerne op om nye idéer og skiftende behov, i den udstrækning, der kan findes ressourcer til dette. Brugerindflydelsen foregår gennem borgermøder, hvor der informeres, arbejdes med idéudvikling og hvor der træffes beslutninger. Møderne er formelle i deres form, på lige fod med møder i det omgivende samfund. Der afholdes afdelingsmøder i Fælleshuset med boligselskabet én gang årligt på lige fod med andre afdelinger under Boliggården. Personalet deltager og støtter op om dialogen. Dokumentation Indsatsen dokumenteres i Bostedsystem, som er løbende journalføring over kontakten til borgeren, borgerens aftaler, mål og delmål i pædagogiske handleplaner og indsatsmål i 141-handleplanen. I arbejdet med de pædagogiske handleplaner er der en høj grad opmærksomhed på borgerens funktionsudredning, samt personalets oplevelse af dennes nuværende situation. De pædagogiske mål ses som mål, der er i stadig bevægelse og derfor nødvendigvis skal kunne forandres. Der sikres en systematisk kontinuitet i arbejdet med borgerens mål, ved både at arbejde loyalt i forhold til handleplaner og borgerens egen øjeblikkelige situation og dokumentation af dette. 4 / 4

124 Bilag: Botilbud - Sudergade & Wisborg - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25524/14

125 Ydelsesbeskrivelse Sudergade og Wisborg 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Sudergade og Wisborg Indhold Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner... 1 Socialpædagogisk omsorg og støtte... 1 Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer... 2 Aktivitet og samvær... 2 Borgerinddragelse... 2 Dokumentation... 2 Opgangsbofællesskaberne Sudergade og Wisborg er midlertidige botilbud efter Servicelovens 107 til borgere med psykisk sygdom, væsentlige funktionsnedsættelser og behov for omfattende eller massiv støtte. Målet med det midlertidige ophold er, at den enkelte borger bliver i stand til at mestre hverdagslivet, oplever størst mulig livskvalitet og indflydelse på egen tilværelse og vender tilbage til egen selvstændig bolig. Vores støtte tager udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv med fokus på borgerens ressourcer, muligheder, deltagelse og motivation. Borgeren mødes således ikke med en passiv og kompenserende støtte, men er selv aktiv og aktør i eget liv med ansvar for, med den fornødne støtte, at udvikle kompetencer til at mestre sin hverdag. Vi arbejder med empowerment og anerkendende dialog som metode, og udgangspunktet er, at vi samarbejder med borgeren om tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats. Personlig pleje og praktisk hjælp Såfremt der er udfordring omkring personlig hygiejne, så tager vi en direkte dialog med den enkelte og tilbyder den nødvendige støtte. Det kan være, at vi skal bistå med indkøb af toiletartikler, introducere og øve tøjvask/brug af vaskemaskine. Vi støtter borgeren i at få lavet tid hos læge og tandlæge. Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner Vi samarbejder og støtter den enkelte beboer individuel og tager udgangspunkt i handleplan, pædagogisk handleplan og beboerens ønsker og behov. Vi samtaler med beboerne om de udfordringer, de har, og vi planlægger og øver i praksis, fx under fællesspisning, madlavning, indkøb, arrangementer, fælles samvær, rengøring mv. Og vi evaluerer, tilbagemelder og opsamler individuelt med den enkelte beboer. Vi er opmærksomme på, om der er behov for støttende eller kompenserende støtte. Vi afklarer således også behov for supplerende indsatser, behandling, hjemmepleje, aktivitets- eller arbejdsmuligheder. Socialpædagogisk omsorg og støtte Alle borgerne modtager bostøtte mellem 1-5 timer ugentligt fra Bostøtteteamet. Samarbejdet med borgeren tager overordnet udgangspunkt i Helsingør Kommunes kvalitetsstandard og borgerens 141-handleplan, som er udarbejdet af borger og rådgiver i myndigheden i Center for Særlig Social Indsats. Ud fra 141-handleplanen laves en pædagogisk handleplan, hvor vi sammen med borgeren aftaler, hvordan vi når de beskrevne mål. Målene kan nås gennem praksisnært samarbejde eller ved borgerens egen indsats men altid med udgangspunkt i mål og borgerens egen motivation. 1 / 3

126 Ydelsesbeskrivelse Sudergade og Wisborg 14. marts 2014 Vi holder os fagligt orienteret med nyeste viden indenfor det socialpsykiatriske område. Og vi sikrer gennem faglig sparring og supervision, at vore indsatser lever op til kvalitetskravene og borgernes ønsker og behov. Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer Efter behov ledsages borgerne til aktiviteter eller til læge og anden behandling. Vi ledsager primært til fods, på cykel eller ved hjælp af offentlige transportmidler. Aktivitet og samvær Personaledækningen i opgangsbofællesskabernes samværs- og aktivitetsdel svarer til en fuldtidsstilling i hhv. Sudergade og på Wisborg det svarer til 22 ansigt-til-ansigt-timer hvert sted, hvor medarbejderen er til stede i huset. Vi har ugentlige husmøder, hvor alle borgerne deltager, og hvor fælles aftaler indgås og beslutninger træffes. Det kan være aftaler som fx hvad vi skal spise sammen ved ugens to fællesspisninger, hvor alle deltager, hvem der køber ind og hvem der laver mad. Vi taler også om hvor skal vi hen på udflugt, og om vi skal på ferie og hvorhen. Vi opfordrer til deltagelse i Bostøtteteamets 85-gruppetilbud og deltagelse i aktiviteter på Aktivitetshuset Springvandet og gennem Idrætsnettet. Vi har en fælles gavekasse og den enkelte borger holder fødselsdag for de andre og de indbudte borgere kommer med gave. Sammen holder vi traditionerne i hævd og i fællesskab arrangeres og afholdes for eksempel: Årlige julearrangementer, husenes fødselsdage, hvor vi inviterer borgerne i det andet opgangsbofællesskab med, borgernes/personalernes fødselsdage, en fast tur til Bakken, to årlige tilbagevendende gåture til Hammermøllen, deltagelse i Kronborgmarchen, op til fem dages ferietur eller udflugter hvert år, fælles rengøringsdage osv. Vi har desuden tilbud om fælles morgenmad hver fredag. Vi opmuntrer til, at hver enkelt borger bidrager til fællesskabet efter bedste evne og formåen det kan være små ting, som at dække bord, og store ting, som at lave maden. Vi holder os ajour med tilbud om aktiviteter på Springvandet, idrætsforeningen Idrætsnettet og andre tilbud i nærmiljøet, og vi opmuntrer til deltagelse og ledsager borgerne ved behov. Vi er i dagligdagen nænsomt vedholdende og opsøgende, hvis borgeren trækker sig fra fællesskabet; vi banker på døren og tager i nødvendige perioder ansvar for, at fællesskabet opretholdes. Borgerinddragelse Vi søger målrettet at inddrage borgerne gennem den anerkendende dialog i hverdagen og gennem husmøder hver uge, hvor fælles anliggender drøftes og beslutninger træffes. Udgangspunktet er, at borgerne er medinddraget i tilrettelæggelse af indsatsen i fællesskabet og aktivt medvirker til bl.a. tilrettelæggelse af fællesspisning, udflugter, rengøring, praktiske opgaver, traditioner og ferieture. Dokumentation Vi udarbejder en pædagogisk handleplan inden for den første måned fra borgeren flytter ind, og den holdes løbende opdateret. Vi dokumenterer indsatsen og samarbejdet med borgeren i Bostedsystem, der er et socialfagligt webbaseret IT-system, hvor den pædagogiske handleplan, overordnede mål, delmål og hverdagsbegivenheder kan beskrives. Via extranet har den enkelte borger selv adgang og skriveret i Bosted, hvorfor vi har et stort fokus på borgerens daglige liv og udvikling i dokumentationsarbejdet. Vi fremsender en pædagogisk status til borgerens kommunale sagsbehandler minimum hvert halve år. Det er her, Myndigheden vurderer om opholdet forlænges eller om målene er nået og opholdet skal afsluttes. 2 / 3

127 Ydelsesbeskrivelse Sudergade og Wisborg 14. marts 2014 Hvis opholdet er flerårigt, afholder vi hvert år handleplansmøde mellem beboer, rådgiver, bostøtte og andre relevante personer, hvor målene for den kommende periode formuleres. 3 / 3

128 Bilag: Botilbud - Petersborg - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25523/14

129 Ydelsesbeskrivelse Petersborg 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Petersborg Indhold Kort om tilbuddet... 1 Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Personlig hygiejne... 1 Sundhed og kost... 1 Medicin og sundhedsfaglige instrukser... 2 Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner... 2 Socialpædagogisk indsats... 2 Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer... 3 Aktivitet og samvær... 3 Borgerinddragelse... 3 Dokumentation... 3 Kort om tilbuddet Bofælleskabet Petersborg er et botilbud efter Servicelovens 107 og er beliggende på Ndr. Strandvej 3a i Helsingør. Det er en gammel villa i tre etager. Der er 12 værelser på ca. 20 m 2 samt en selvstændig bolig på ca. 40 m 2. Dertil er der fællesarealer, som indeholder bad og toiletter, som borgerne deles om, tre fællesstuer mm og en stor have. Målgruppen er borgere med svære psykiske lidelser i alderen 18 til 67 år, og pt. bor her borgere alderen år. Borgerne lider fortrinsvis af skizofreni, angst og depression, borderline samt andre svære personlighedsforstyrrelser. Personlig pleje og praktisk hjælp Overordnet sikrer vi den optimale hjælp ved allerede i visitationen at have fokus på hvilken form for hjælp og støtte, borgeren har brug for. I samarbejde med sagsbehandler og borgerne aftales det, hvilken form for hjælp der er behov for, og der er fokus på bostedet som et sted, hvor der også tages hånd om sundhed og trivsel. Personlig hygiejne Personlig hygiejne kan være meget afhængigt af et godt relationsarbejde. Derfor sætter vi i første omgang ind ved at have fokus på den gode relation, tillid, tryghed og respekt for den enkelte borger og dennes ressourcer. Vi støtter borgeren i at klare mest mulig selv ud fra borgerens egen opfattelse af, hvad god hygiejne er. Vi tilrettelægger ud fra hvad den enkelte borger plejer at gøre. Vi sætter fokus på trivsel, idet vi skal tage hensyn til, at den enkelte borger deler bad og toilet med to andre borgere. Hvis borgerne blive akut syge og behøver hjælp til personlig intim pleje, sårskifte mm., kontakter vi i samarbejde med borgeren en visitator for hjemmeplejen, og derudfra laves der en handleplan. Sundhed og kost Vi er generelt opmærksomme på den enkelte borgers sundhedsmæssige behov og ønsker. Den fysiske sundhed har vi bl.a. fokus på gennem kosten. Der serveres grønt til alle hovedmåltider og maden bliver fremstillet af vores køkkenleder, der efter borgernes ønsker fremstiller en ernæringsrigtig kost, præget af god dansk husmandskost. Maden serveres fra en buffet og hver borger vælger selv portionsstørrelse, med mindre de selv ønsker at få hjælp og vejledning. 1 / 4

130 Ydelsesbeskrivelse Petersborg 14. marts 2014 Borgerne har kontakt til egen læge efter behov, og der er opmærksomhed på og støtte fra borgernes kontaktperson til en snak om hvad sundhed er for den enkelte borger. Derudover tilbydes der, i regi af idrætsforeningen Idrætsnettet, mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter af sportslig karakter, fx fodbold, svømning, cykling og gåture. Vi kan tilbyde, at personalet følger borgeren til idræt, såfremt det er en del af målene for indsatsen. Som metode bruger vi anerkendende kommunikation og relationsarbejde. Vi planlægger aftaler med kontaktperson i samarbejde med den enkelte borger for mindst en uge fremad, så der kan afstemmes behov og vi derved kan være med til at sikre den optimale hjælp, så borgerne kan regne med at vi er der for dem. Medicin og sundhedsfaglige instrukser Der er stor respekt omkring medicinhåndtering. Vi efterlever Sundhedsstyrelsens krav ved at have instrukser angående medicinhåndtering, -opbevaring og -dispensering. Der er udarbejdet udførlige instrukser, vejledninger og hygiejniske retningslinjer, som er let tilgængelige for medarbejderne. Vi har i det daglige fokus på vigtigheden af medicinhåndtering og håndhygiejne. Vi har ansat en social- og sundhedsassistent, som har ansvar for medicinhåndtering. Vi taler med borgerne om deres medicin og hjælper dem med at sætte ord på virkninger og bivirkninger i deres samarbejde med psykiater og andre behandlere. Vi arbejder på, at borgerne får øget indsigt i egen anvendelse af medicin, samt at de på sigt bliver selvadministrerende. De sundhedsfaglige optegnelser for den enkelte borger føres ind i det elektroniske dokumentationssystem Bosted, og ajourføres løbende, når der er ændringer. Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner Al støtte og hjælp i de daglige funktioner gives efter en individuel vurdering i samarbejde med borgeren. Der laves en pædagogisk handleplan i samarbejde med borgeren ud fra spørgsmålene hvad fungerer?, hvad fungerer ikke? og hvad skal vi sammen med borgeren have fokus på i den fremtidige udvikling?. Alle borgerne på Petersborg er, eller har været, i behandling hos en psykiater. Nogle borgere er afsluttet hos denne og benytter egen læge til samtale og medicinudskrivning. Hvis borgerne har behov for hjælp til kontakten med egen læge, psykiater mm., ydes denne i samarbejde med borgerne. Der er ansat sundhedsfagligt og pædagogisk personale til døgnet rundt at afdække behov for støtte og omsorg. Der er mulighed for vejledning på Petersborg omkring sundhed, fx undervisning i sund kost, psykoedukation og vejledning i motion. Vi gør brug af bl.a. diætist, angstbehandler på ambulatoriet, Idrætsnettet Helsingør mm. Socialpædagogisk indsats Alle borgerne på Petersborg tilbydes at deltage i samarbejdet med sin kommunale sagsbehandler omkring udarbejdelse af en 141-handleplan. Der tages udgangspunkt i denne, når det drøftes hvilke mål, der er for opholdet på Petersborg. Derudover har den enkelte mulighed for, i samarbejde med kontaktpersonen, at udarbejde yderligere mål og delmål for områder, som borgeren ønsker at arbejde med. Vi er i gang med at udarbejde kompetencetiltag, hvor Petersborgs pædagogiske og sygeplejefaglige medarbejdere alle er i gang med kompetenceudvikling for at matche flest mulige af de behov, som både nuværende og kommende borgere har for støtte og udvikling. På denne måde sikres det løbende, at vi lever op til lovkrav og er ajour med nyeste viden og behandlingsstrategier på området. 2 / 4

131 Ydelsesbeskrivelse Petersborg 14. marts 2014 Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer Petersborgs udgangspunkt er, den enkelte borger skal varetage aktiviteter ud af huset med tilpas støtte, hvorfor vi drøfter med hver enkelt borger, hvad denne mener at have behov for, sammenholdt med vores faglige vurdering. Hvis behovet har karakter af et udviklingspunkt, formulerer vi sammen borgeren et mål omkring dette. Målet føres ind i Bostedsystemet, og der dokumenteres løbende i forhold til dette mål, således at borgeren og vi kan se hvorvidt de anvendte metoder er velvalgte eller om vi skal gøre noget andet. Aktivitet og samvær I de fleste timer er der en bolig social medarbejder til rådighed, der kan hjælpe råde og vejlede i fællesarealerne, hvis der opstår behov. Derudover har alle borgere fastlagte støttetimer med en kontaktperson. Medarbejderne understøtter, at borgerne oplever at være en del af fællesskabet på Petersborg ved at opfordre den enkelte borger til at deltage i de fælles aktiviteter og de fællesture, som tilbydes. Den boligsociale medarbejder har opmærksomhed på at invitere ind i fællesskabet. Der er daglig fællesspisning til alle måltider, og der er også mulighed for at hente mad fra fællesspisningen og spise på eget værelse hvis, hvis man skulle have behov for dette. Borgerne kan have et aktivt liv i den udstrækning, den enkelte formår, gennem motiverende støtte. Dette arbejde er en del af at blive mere selvhjulpen og et skridt på vejen til på sigt at deltage i oplevelser og aktiviteter uden for Petersborg. Vi støtter borgerne i at bevare og opbygge nye relationer, med udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation. Borgerinddragelse Den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats planlægges i samarbejde med den enkelte borger, og der tages altid udgangspunkt i borgerens ønsker og behov i det daglige arbejde. Borgeren tilbydes adgang til dokumentationssystemet, således at borgeren selv kan læse og skrive i systemet. Der holdes husmøder hver 14. dag. Alle borgere kan komme med punkter til mødet. Borgerne indkalder desuden til ekstra husmøder, når de oplever, at der er behov for dette. Ud over de fastlagte husmøder er borgerne begyndt at holde møder uden medarbejderne. Her taler de sammen om hvordan de kan yde en indsats i hverdagen. Der afholdes, i samarbejde med borgerne, pårørendedage, gerne i form af en julekomsammen og en sommerfest. Vi har, i samarbejde med borgerne, udarbejdet et årshjul, så det er tydeligt hvornår der er arrangementer, fx jul, påske, pinse mm. Dokumentation Alle medarbejdere anvender Bostedsystemet til den daglige dokumentation af indsatsen i forhold til den enkelte borger. Således finder al skriftlig dokumentation sted i Bosted. Borgeren tilbydes Extranet-adgang, der gør det muligt for borgeren selv at læse og skrive i Bosted. For at sikre sammenhæng i indsatsen, udarbejdes en pædagogisk handleplan med udgangspunkt i den kommunale 141-handleplan. Den pædagogiske handleplan tager udgangspunkt i borgernes ønsker og drømme. Her laves mål og delmål for hvad der skal samarbejdes om i den kommende tid handleplanskommunen indkalder til statusmøder med deltagelse af sagsbehandler, borger og kontaktperson fra Petersborg, med henblik på evaluering og evt. fastsættelse af nye mål for indsatsen. 3 / 4

132 Ydelsesbeskrivelse Petersborg 14. marts 2014 Personalet holder teammøder, hvor vi gennemgår mål og delmål for den enkelte borger, så vi på den måde sikrer kontinuitet i arbejdet og kan følge udviklingen. 4 / 4

133 Bilag: Botilbud - Lindevang - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25522/14

134 Ydelsesbeskrivelse - Lindevang 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Lindevang Indhold Kort om tilbuddet... 1 Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Personlig hygiejne... 1 Sundhed og kost... 2 Medicin og sundhedsfaglige instrukser... 2 Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner... 2 Socialpædagogisk indsats... 2 Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer... 3 Aktivitet og samvær... 3 Borgerinddragelse... 4 Dokumentation... 4 Kort om tilbuddet Lindevang er et selvejende socialpsykiatrisk botilbud, som har driftsoverenskomst med Helsingør Kommune. Vi har 50 boliger (jf. SEL 107), hvor målgruppen er personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Derudover har vi seks selvstændige boliger (jf. SEL 108), Granstien, hvor målgruppen er personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne og særlige psykosociale vanskeligheder, som medfører, at borgerne har svært ved at bo tæt på andre og indgå i sociale relationer. Vi arbejder på, at den enkelte beboer har mulighed for og opfordres til at udtrykke sin mening om egen fremtid. Derfor er de følgende begreber omdrejningspunkter i det daglige arbejde: Det gode liv Recovery Beboerinddragelse Harmreduction Læs mere på Personlig pleje og praktisk hjælp Overordnet sikrer vi den optimale hjælp ved at have dette fokus allerede i visitationen til Lindevang. I samarbejde med sagsbehandler og beboer aftales der, hvilken form for hjælp, der er behov for, og fokus på bostedet som et sted, hvor der også tages hånd om sundhed og trivsel. Personlig hygiejne I forhold til personlig hygiejne så kan dette punkt være meget afhængigt af et godt relationsarbejde. Derfor er det her vi i første omgang sætter ind, ved at have fokus på den gode relation, tillid, tryghed og respekt for den enkelte beboer og dennes ressourcer. Vi støtter beboeren i at klare mest mulig selv ud fra beboerens egen opfattelse af, hvad god personlig hygiejne er for ham. Vi tilrettelægger først og fremmest ud fra, hvad den enkelte selv plejer at gøre, og ikke ud fra hvad andre gør - ej heller ud fra personalets egen norm. Her aftales med respekt for den enkelte, hvad der evt. er brug for støtte til i forhold til støtte til personlig hygiejne. Det kan være, at der er behov for faste tider/dage, eller behovet kan være, at man blot er i 1 / 4

135 Ydelsesbeskrivelse - Lindevang 14. marts 2014 nærheden eller det kan være bestemte personer man ønsker hjælp af. Det vigtigste er at personlig hygiejne tilrettelægges ud fra den enkeltes ressourcer og med et samtidigt fokus på trivsel, forstået på den måde at muligheden for social kontakt i huset også kan hænge sammen med en god hygiejne. De fysiske rammer i boligerne er indrettet med eget toilet og bad, og kan derfor anvendes hele døgnet. Sundhed og kost Den fysiske sundhed har vi fokus på bl.a. via kosten. Der er til alle hovedmåltider meget grønt, og man vælger selv portionsstørrelse. Vi er meget opmærksomme på den enkeltes behov både mht. kost og fysik. Beboerne har kontakt til egen læge efter behov, og der er stor opmærksomhed på - og støtte fra medarbejderne til - evt. lægebesøg eller en snak om sundhed eller bare hvordan man har det. Vi har indrettet et helt styrketræningsrum med redskaber, der kan træne samtlige af kroppens muskler. Der tilbydes mulighed for personalets deltagelse/tilstedeværelse i forbindelse med træning. Derudover tilbydes der ugentligt mulighed for idræt og svømning ude af huset, hvor man kan deltage alene eller sammen med en medarbejder. Som metode bruger vi kommunikation og relationsarbejde. Vi er opsøgende dagligt for at afstemme behov og derved være med til at sikre den optimale hjælp og at beboeren kan regne med at vi er der for hende. Medicin og sundhedsfaglige instrukser Der er stor respekt omkring medicinhåndtering. Vi efterlever Sundhedsstyrelsens krav ved at have beskrevet de forskellige instrukser angående medicinhåndtering, -opbevaring og -dispensering. Der er således udarbejdet udførlige instrukser, vejledninger og hygiejniske retningslinjer, som er let tilgængelige for medarbejderne. Der er døgnet rundt sygeplejefagligt personale til stede. De sygeplejefaglige optegnelser for den enkelte beboer føres i det elektroniske dokumentationssystem, Bostedsystem. Vi har i det daglige fokus på vigtigheden af medicinhåndtering og håndhygiejne. Vi har ansat en sygeplejerske som har ansvar for medicinhåndtering, kontakt med psykiater osv. På Lindevang er der desuden et medicinudvalg, der hele tiden har fokus på at højne sikkerheden omkring medicin. Alle nyansatte social- og sundhedsassistenter skal gennemføre en medicintest. Vi taler med beboerne omkring medicin og arbejder på at beboerne får øget indsigt i egen anvendelse af medicin samt øget medansvar. Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner Al støtte og hjælp i daglige funktioner udarbejdes som en individuel vurdering, hvor der kan støttes, delvis kompenseres eller helt kompenseres. En vurdering, der dels drøftes med den enkelte beboer, dels kan variere fra time til time og dag til dag, alt efter beboerenes psykiske og fysiske tilstand. Der er mulighed for støtte døgnet rundt. Alle beboere på Lindevang er tilknyttet psykiater, og hjælpes til at kontakte egen læge, speciallæger m.m. Der er ansat sundhedsfagligt personale og pædagogisk personale til døgnet rundt at afdække behov for støtte og omsorg. Der er mulighed for vejledning på Lindevang i kost, sygdom, træning m.m. Socialpædagogisk indsats Alle beboere på Lindevang tilbydes at deltage i samarbejde med sin kommunale rådgiver omkring udarbejdelse af en 141-handleplan. Denne tages der udgangspunkt i, når det drøftes, hvilke mål, der er for opholdet på Lindevang. Derudover har den enkelte mulighed for, i samarbejde med medarbejderne, at udarbejde yderligere mål og delmål for områder, der er ønske om at arbejde med. 2 / 4

136 Ydelsesbeskrivelse - Lindevang 14. marts 2014 Vi har endvidere lavet store kompetencetiltag, hvor Lindevangs pædagogiske og sygeplejefaglige medarbejdere alle er i gang med kompetenceudvikling for at matche flest mulig af de behov, som både nuværende og kommende beboere har for støtte og udvikling. Dette sker i forlængelse af Lindevangs overordnede værdiggrundlag: - Det gode liv på beboerens præmisser - Brugerinddragelse - Recovery (at komme sig bedst muligt) - Harm reduction (hjælp til at lindre de skader, der kan opstå eksempelvis i forbindelse med misbrug, psykisk og fysisk skrøbelighed m.m.) På Lindevang sikres det løbende, at der leves op til lovkrav, behandlingsstrategier m.m.. Ny viden og læring på området forsøges inddraget løbende. Vi har fast tilknyttet psykiatere, både via Helsingør Sygehus, og en psykiater med særlig fokus på misbrug. Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer Lindevangs udgangspunkt er, at den enkelte beboer skal varetage aktiviteter ud af huset med tilpas støtte, hvorfor vi med hver enkelt beboer drøfter, hvad denne mener at have behov for, sammenholdt med vores faglige vurdering. Hvis behovet har karakter af et udviklingspunkt, formulerer vi gerne sammen med beboeren - et mål på dette. Målet indføres i Bosted-system, og der dokumenteres løbende i forhold til dette mål, således at både vi og beboeren kan se om de anvendte metoder er velvalgte eller om vi sammen skal gøre noget andet. Vi tilbyder individuel støtte til lægebesøg, frisør, diverse behandlinger m.m.. Vi kan fx sammen tage bybussen til et lægebesøg eller vi kan køre i Lindevangs bil alt efter hvad der skønnes muligt samt mest hensigtsmæssigt for beboeren. Hvert år tilbydes beboeren minimum en ferie på fem dage. Det kan enten være beboerne, der har et ønske om et bestemt feriemål eller det kan være medarbejderne, der har et forslag. Beslutningen om feriemål foregår i dialog mellem medarbejdere og beboerne. I år har der eks. været afholdt en kanotur til Sverige, ferie i et sommerhus i Nordjylland, ferie i Lindevangs sommerhus på Lolland og en beboer har været alene af sted med en medarbejder på et hotelophold. Når vi på Lindevang arrangerer udflugter, kan dette enten være et ønske fra en eller flere beboere eller på medarbejdernes initiativ. Vi har bl.a. været på Den Blå Planet efter ønske fra beboerne. En medarbejder og en beboer arrangerede sammen denne udflugt for hele huset. De to sørgede via nettet for bestilling af en stor bus, for rundvisning på Den Blå Planet med efterfølgende sightseeing i København. Vi har derudover eksempel vis været på endagsudflugt til Egeskov på Fyn, på stranden dag som aften, på Bakken, Tivoli, Christiania og meget andet. Når vi på Lindevang arrangerer udflugter sammen med beboere, er det dels for at skabe oplevelser for den enkelte, men også for at styrke fællesskabet mellem alle os på Lindevang. Aktivitet og samvær På Lindevang har vi et ønske om, at beboerne har noget, de og vi kan være fælles om og som forbinder dem/os med hinanden. Vi har derfor både fortløbende tilbud og tilbud, der løber over en periode. Eksempler på tilbud: Vi har netop afsluttet et malerprojekt Klatmalerne - der løb over en fire måneders periode. Beboerne, der deltog, malede både sammen og hver for sig. De fælles malerier hænger nu på væggene på Lindevang. 3 / 4

137 Ydelsesbeskrivelse - Lindevang 14. marts 2014 Af løbende tilbud er der Genbrugsen, som er en lille genbrugsbutik på Lindevang. Den bestyres af en medarbejder og en beboer. Genbrugsen har åbent to gange om ugen. Her kan alle mødes til en kop kaffe og et billigt køb. Der er beboere ansat i haven, hvor de, sammen med Lindevangs havemand, sørger for at udenomsarealerne vedligeholdes. Der er fredagscafé hver tredje uge fra kl Her kan beboerne mødes til hyggeligt samvær med musik og dans. Vi afholder grillaftner ude på vores store overdækkede terrasse, hvor vi selv griller vores mad, mens musikken spiller. Hver anden tirsdag har vi en kreativ gruppe, hvor beboerne kommer med ideer til, hvad de gerne vil lave. De har lavet lædersmykker, syet puder, malet malerier og meget andet. Vi har en gå gruppe og et motions rum, hvor der kan trænes. Enten sammen med nogle eller alene. Beboerne har haft et ønske et musikrum, hvorfor der er blevet ryddet et rum i kælderen, hvor de øver sammen. Lindevang har oprettet en stemmehøre-gruppe, for de beboere der hører stemmer. Her kan man tale om stemmerne og deres betydning. Vi har en Nada-café (øreakupunktur), der bestyres af beboere og medarbejdere med åbent flere gange ugentligt. Her mødes vi til Nada-behandling, afslappende musik og te. Vi har beboermøder, hvor beboerne kan drøfte diverse problemstillinger, ønsker om ændringer og meget andet. Vi afholder fester et par gange om året i år Valentinsfest og Middelalderfest. I forhold til vores aktiviteter har vi meget fokus på at motivere og støtte den enkelte beboer til at deltage i dem. Det kan være ved aftale om følgeskab, påmindelse om tidspunktet, deltagelse sammen med en medarbejder, aftale om bare lige at komme op og kigge eller det at kunne gå til og fra en aktivitet. Borgerinddragelse Den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats planlægges i samarbejde med den enkelte beboer, og der tages altid udgangspunkt i beboerens ønsker og behov i det daglige arbejde. Borgeren tilbyde desuden adgang til dokumentationssystemet, således at han kan læse og skrive i systemet. Derudover har vi på Lindevang nedsat en ressource-gruppe, bestående af fire medarbejdere, der har fokus på hvordan beboerne kan inddrages bedst muligt, og i alle de forhold, hvor det er muligt. Det er en gruppe, som alle medarbejdere kan trække på for sparring og læring. Vi har endvidere som et af vores overordnede værdimål at tænke i brugerinddragelse. Dokumentation Alle medarbejdere anvender IT-systemet Bosted i den daglige dokumentation af indsatsen i forhold til den enkelte borger. Al skriftlig dokumentation finder sted i Bostedsystemet. Her dokumenteres indsatsen i forhold til den enkelte borger. Borgeren tilbydes Extranet-adgang, der gør det muligt for borgeren at læse og skrive i Bosted Systemet. For at sikre sammenhæng i indsatsen, udarbejdes pædagogisk handleplan/samarbejdsaftale med udgangspunkt i den kommunale 141-handleplan. Samarbejdsaftalen udarbejdes sammen med den enkelte borger. Der laves der mål/delmål for hvad der skal samarbejdes om handleplanskommune indkalder til statusmøder med deltagelse af borgeren, repræsentant fra Lindevang og sagsbehandler med henblik på evaluering og evt. beslutning om nye mål for indsatsen. 4 / 4

138 Bilag: Botilbud - Kronborgsund - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25521/14

139 Ydelsesbeskrivelse - Kronborgsund 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Kronborgsund Indhold Kort om tilbuddet... 1 Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner... 1 Socialpædagogisk indsats... 1 Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer... 2 Aktivitet og samvær... 2 Borgerinddragelse... 2 Dokumentation... 2 Kort om tilbuddet Ydelsesbeskrivelse for Kronborgsund er en uddybning af Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for døgndækkede botilbud. Kronborgsund er et botilbud for personer med funktionsnedsættelse i form af udviklingshæmning og senhjerneskade, der i vid udstrækning behøver personlig støtte omsorg og hjælp. Kronborgsund har specialiseret sig i borgere med massiv personlig hjælp til daglige gøremål og personlig pleje. Kronborgsund arbejder med selvbestemmelse og medbestemmelse i samspil og dialog med beboerne. Personlig pleje og praktisk hjælp Hjælp og støtte til personlig pleje tager udgangspunkt i respekt for beboerens personlige integritet, og mest mulig deltagelse af beboeren selv. Beboerne får tilbudt aktivitet og bevægelse (motion) og sund kost, med respekt for beboernes ret til selvbestemmelse/medbestemmelse. Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner Beboerne får hjælp til at mestre dagligdagens opgaver ud fra hvad de magter hver især. Der er respekt for, at behovet for hjælp kan ændres hurtigt. Vores metode er støtte, vejledning og animation, så beboerne oplever at de er selvbestemmende/medbestemmende i eget liv i den grad der magter og har lyst. Alle beboere har en pædagogisk handleplan, som tager udgangspunkt i deres handleplansmål, udredninger og beskrivelser. Disse er afstemt ud fra hver enkelt beboers ressourcer og motivation. Socialpædagogisk indsats Som socialpædagogisk indsats tilbydes forskellige aktiviteter så som gåture, lege, spil og sansemotorisk træning med overførsler til hverdagslivet. Via screeninger afdækkes individuelle strategier for hverdagen, som også kan udvikle den enkelte eller vedligeholde færdigheder. 1 / 2 Kronborgsund tilstræber at alle rammer, både ydre og indre, er indrettet, så de dækker forskellige og individuelle behov. Kronborgsund arbejder ud fra social og sundhedsfaglig støtte samt individuel støtte og vejledning til dagligdagens gøremål. Vi arbejder ud fra værdigrundlaget i Det Kan Nytte som er videreført i Kvalikombo, hvor der tages udgangspunkt i referenceramme, professionssyn og etik. Vi arbejder ud fra indsatsformål og -mål i den VUM (Voksenudredningsmetode), som ligger til grund for myndighedens bestilling af vores indsats. For at udforme den pædagogiske handleplan anvendes

140 Ydelsesbeskrivelse - Kronborgsund 14. marts 2014 udredningsmetoder, som neuroscreening og sansemotorisk afdækning, og der tages hensyn til erfaringsalder (livshistorie) og udviklingsalder. Kronborgsund prioriterer at bevare og indhente ny viden og vægter faglig udvikling højt. Vi forsøger at sikre, at efteruddannelse kommer andre til gode, så al viden bliver delt og formidlet. På Kronborgsund vægter vi ligeledes det sundhedsfaglige højt. Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer Kronborgsund sørger for ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddet, både individuelle og fælles. Det kan fx være besøg hos læge, tandlæge, fysioterapi eller lignende. Der tilbydes i grundydelsen ledsagelse på udflugter og ferie fem dage om året. Såfremt borgeren har behov for ledsagelse efter SEL 97, sørger Kronborgsund for hjælp til ansøgning hos myndigheden. Aktivitet og samvær Borgerne tilbydes både aktiviteter, som er fælles for alle, og aktiviteter sammen med en medarbejder, én til én. Dette tilrettelægges ud fra hvor meget den enkelte borger ønsker at være med i fællesskabet. Ved fællesaktiviteterne har borgerne mulighed for at danne relationer til hinanden, men de har også ret til at vælge fra. Her er personalet behjælpelige med enten at vedligeholde relationerne eller skærme. Borgerinddragelse Kronborgsund er organisatorisk sammenkoblet med Kronborghus, og vi har et fælles pårørenderåd. På Kronborgsund er der 4-6 beboermøder om året, med deltagelse af beboerne, en medarbejder og leder. På disse møder får beboerne mulighed for at snakke om hvilke ønsker de har til ture ud af huset, aktiviteter i huset og ellers hvad der lige rører sig hos dem. Dokumentation Kronborgsund udarbejder pædagogiske handleplaner (funktionsvurderinger) på baggrund af 141- handleplaner fra myndigheden. Via CSC Omsorgsjournalen dokumenteres borgernes daglige liv og udvikling, samt planer, mål og delmål, i henholdsvis specialark og daglige notater, for at følge op på de aftalte mål i handleplanen. Der er udarbejdet helhedsbeskrivelser på alle beboere. Al personale har kendskab til de sundhedsfaglige instrukser, og kan udarbejde specialark og fokusområder ved opstået sygdom. Der er truffet individuelle aftaler om samtykke erklæringer på alle beboere, til kontakt til sundhedsvæsenet. 2 / 2

141 Bilag: Botilbud - Kronborghus - ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25520/14

142 Ydelsesbeskrivelse - Kronborghus 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Kronborghus Indhold Kort om tilbuddet... 1 Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner... 1 Socialpædagogisk indsats... 1 Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer... 2 Aktivitet og samvær... 2 Borgerinddragelse... 2 Dokumentation... 2 Kort om tilbuddet Ydelsesbeskrivelsen for Kronborghus er en uddybning af Helsingør Kommunes kvalitetsstandard. Kronborghus er et botilbud opført efter Almenboliglovens 105, stk. 2, hvor der gives støtte efter Servicelovens 83 og 85 til voksne udviklingshæmmede, der i vid udstrækning behøver personlig støtte omsorg og hjælp. Kronborghus har specialiseret sig i borgere med massive kommunikationsvanskeligheder, og der arbejdes med totalkommunikation i samspil og dialog. Personlig pleje og praktisk hjælp Hjælp og støtte til personlig pleje tager udgangspunkt i respekt for borgerens personlige integritet, og mest mulig deltagelse af borgeren selv. Pædagogikken tager udgangspunkt i den relationelle tilgang, og agtelsen for det andet menneskes værdighed er grundlæggende i forståelsen af den professionelle omsorgsopgave. Metoden er at animere, og motivere borgerne til selv at ville det, som de formår, og at modtage hjælp til det, som de har brug for hjælp til. Borgerne får tilbudt aktivitet og bevægelse (motion) og sund kost, med respekt for borgernes ret til selvbestemmelse/medbestemmelse. Der tilbydes aktiviteter med passende fysisk udfoldelse som passer til den enkelte, som også borgeren har lyst til at deltage i, via animering og gentagelser, så det bliver genkendeligt og trygt at ville deltage. Kosten indkøbes med omtanke for det sunde og fedtfattige. Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner Borgerne får hjælp til at magte og mestre dagligdags opgaver på forskellige niveauer, med respekt for at dette behov kan ændres fra dag til dag. Metoden er animation, støtte og vejledning i at blive så meget herre i eget liv, som borgeren lyster og magter. Alle borgere har en pædagogisk handleplan som tager udgangspunkt i borgerens handleplansmål, alle udredninger og beskrivelser. Og derudfra arbejdes med størst mulig livskvalitet for den enkelte. Disse er afstemt efter hver enkelt borgers ressourcer og motivation for deltagelse i eget liv. Socialpædagogisk indsats Som socialpædagogisk indsats tilbydes forskellige aktiviteter så som massage og sansemotorisk træning med overførsler til hverdagslivet. Via screeninger afdækkes individuelle strategier for hverdagen, som også kan udvikle den enkelte eller vedligeholde færdigheder. 1 / 2

143 Ydelsesbeskrivelse - Kronborghus 14. marts 2014 Kronborghus tilstræber at alle rammer, både ydre og indre, er indrettet så de dækker forskellige og individuelle behov. Kronborghus arbejder ud fra værdigrundlaget i Det Kan Nytte som er videreført i Kvalikombo, hvor der tages udgangspunkt i referenceramme, professionssyn og etik. Vi arbejder ud fra de indsatsformål og mål, som sagsbehandler og borger har sat i forbindelse med udredningen (jf. VUM - Voksenudredningsmetoden). For at udforme den pædagogiske handleplan anvendes udredningsmetoder, som neuroscreening, sansemotorik o.l. og der tages hensyn til erfaringsalder (livshistorie) og udviklingsalder. Kronborghus prioriterer at bevare og indhente ny viden og vægter faglig udvikling højt. Det forsøges at sikre, at efteruddannelse kommer andre til gode, så al viden bliver delt og formidlet. Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer Kronborghus sørger for ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddet, både individuelle og fælles (besøg hos læge, tandlæge, fysioterapi o.lign.) Der tilbydes ledsagelse på udflugter og ferie ift. grundydelsen på fem dage om året. Såfremt borgeren har behov for ledsagelse ud fra 97, sørger Kronborghus for hjælp til ansøgning hos myndigheden. Aktivitet og samvær Borgerne tilbydes aktiviteter, som er tilrettelagt ud fra hvor meget den enkelte nyder at være i fællesskabet. Aktiviteterne er tilrettelagt til at dække de forskellige behov, der er i en borgergruppe med forskellige funktionsniveauer og udviklingsaldre. Så der er forskellige tilbud, som dækker de behov, der foreligger. Borgerne har mulighed for at danne relationer til de andre borgere og ret til at også vælge det fra. Dette hjælper personalet enten med at vedligeholde eller skærme fra. Borgerinddragelse På Kronborghus er der pårørenderåd. Der er ugentlige husmøder med deltagelse af borgerne. På disse husmøder får borgerne mulighed for at vælge kost til den kommende uge ud fra billedmateriale. På husmøderne tales om de emner, som borgerne synes er vigtigt. Der synges sange og prioriteres nærvær. Disse møder er på borgernes præmisser, og borgerne har den indflydelse på møderne, som de ønsker og magter. Dokumentation Kronborghus udarbejder pædagogiske handleplaner på baggrund af 141-handleplaner fra myndigheden. Via Bostedsystemet dokumenteres borgernes daglige liv og udvikling, og der anvendes planer, mål og delmål, for at følge op på de aftalte mål i handleplanen. Der er udarbejdet sundhedsplaner på alle borgere på Bosted, som bl.a. indeholder opdaterede medicinskemaer på alle borgere. Al personale har kendskab til de sundhedsfaglige instrukser, og kan udarbejde sundhedsfaglige handleplaner ved opstået sygdom. Der er truffet individuelle aftaler om samtykkeerklæringer på alle borgere, til kontakt til sundhedsvæsenet. 2 / 2

144 Bilag: Botilbud - Broen - Ydelsesbeskrivelse 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25519/14

145 Ydelsesbeskrivelse - Broen 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Broen Indhold Kort om tilbuddet... 1 Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner... 2 Socialpædagogisk indsats... 2 Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer... 2 Aktivitet og samvær... 2 Borgerinddragelse og dokumentation... 3 Kort om tilbuddet Broen er et todelt afklaringstilbud. Et 107-tilbud for visiterede unge mellem 18 og 25 år i et midlertidigt botilbud for fire unge og et 85-tilbud for visiterede unge i egne boliger. Grundlaget for arbejdet er en individuel handleplan jf. Servicelovens 141. Afklaringen omhandler de enkelte unges kompetencer i forhold til det hele hverdagsliv, bolig, økonomi, arbejde/uddannelse, fritidsliv, netværk og evt. behandlingsbehov jf. 141-handleplanen. Der er altid fokus på udvikling hen i mod et selvstændigt liv i egen bolig. Vi tilstræber en normalitetskultur, hvor den unge har sin egen læge, benytter sig af almindelig skole, jobcenter, psykolog, psykiater mv. Kultur-nøgleværdier: Vi har en professionel og respektfuld tilgang til den unge. Vi har fokus på den rehabiliterende tilgang og de unges recovery. Vi har fokus på den anerkendende kommunikation. Vi har fokus på det inkluderende samarbejde. Vi har fokus på kontinuerligt at udvikle vores dokumentation. Broen har til huse på Ndr. Strandvej 3 b, 3000 Helsingør på samme matrikel som Bofællesskabet Petersborg. De unge på Broen har mulighed for at kontakte personalet på Petersborg døgnet rundt. Personlig pleje og praktisk hjælp Sammen med den unge udfyldes en individuel sundhedsprofil, hvor der fokuseres på den fysisk/psykiske sundhed, som den opleves af den enkelte. På baggrund af sundhedsprofilen arbejder vi med individuelle mål, eksempelvis at opnå et hensigtsmæssigt søvnmønster, fysisk aktivitet, arbejde med forbrug/misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, individuel kost og ernæringstilstand i en ofte stram økonomi. I den sammenhæng tilbyder vi NADA-behandling, som er en afbalancerende recoverymetode, der behandler og lindrer en række symptomer som fx abstinenssymptomer, angst, stoftrang, søvnbesvær, fysisk og psykisk uro, aggressiv adfærd, stress, hyperaktivitet og koncentrationsbesvær jf. NADA-modellen af Lars Wiinblad. Pt. anvender vi metoden efter individuelle behov og vil på sigt tilbyde NADA-café med faste åbningstider. I forhold til personlig hygiejne arbejder vi ud fra betragtningen om, at relationen er fundamentet for, at det kan opleves naturligt at tale om opretholdelse af en god personlig hygiejne både i forhold til eget velbefindende og i forhold til inklusion i samfundet. 1 / 3

146 Ydelsesbeskrivelse - Broen 14. marts 2014 Vi efterlever sundhedsstyrelsens krav om angår sundhedsfaglige instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og hygiejne. De udarbejdede procedurer er placeret på Petersborg. Som oftest er de unge selvadministrerende i forhold til medicin eller hjemmeplejen varetager medicinudlevering. Vores rolle er at være observerende vedr. virkning og evt. bivirkninger og i samarbejde med den enkelte unge melde tilbage til behandlende læge. Vi dokumenterer samtidig den ordinerede medicin i Bostedssystemet. Aflastning - omsorg og vejledning i daglige funktioner I forhold til den unges behov for omsorg og vejledning i daglige funktioner, tager vi altid udgangspunkt i den 141-handleplan, som den unge har udarbejdet i samarbejde med sin sagsbehandler. Da vi er et afklaringstilbud med fokus på den enkeltes ressourcer og udviklingspotentiale, observerer vi den unges behov for støtte og vejledning og dokumenterer dette. Vi aflaster eksempelvis ved at samarbejde om indkøb, rengøring, madlavning, økonomistyring mm., hvor vi vurderer, at der er kompetencerm, som kan udvikles. Eller vi kan anbefale henvisning til hjemmeplejen eller andet mere omfattende tilbud. Socialpædagogisk indsats 141-handleplanen er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af samarbejdet i relation til udvikling og vedligeholdelse af psykiske og fysiske færdigheder og derfor er det individuelt tilrettelagt. Fælles er, at vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor den løsningsfokuserede metode og jeg-støttende samtaler er den røde tråd i de unges vej til recovery. Endvidere arbejder vi jf. Vision 2020 for Helsingør Kommune med en selvstændighedskultur, hvor vi har fokus på udvikling mod et selvstændigt liv i egen bolig. For at sikre den faglige kvalitet i en helhedsorienteret indsats har vi stort fokus på det tværfaglige samarbejde med eksempelvis Center for Job og Arbejdsmarked, UU-Øresund (Ungdommens Uddannelsesvejledning), behandlingspsykiatrien, netværk, Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Rusmiddelcenter/Helsingung mm. Vi er optaget af at udvikle dette yderligere for at styrke sammenhængen for den unge og mener, at dette er vejen til at øge vores succesrate nemlig antallet af unge med selvstændigt liv i egen bolig. Vores tilgang og metodevalg betyder, at vi har et kontinuerligt fokus på en optimal udvikling af færdigheder og mestringssstrategier for den enkelte. Samtidig er sparring med det professionelle netværk med til at sikre, at der finder en udvikling sted, eller afklaring af, hvorvidt ændringer af behandlingsstrategier er hensigtsmæssige. Vi holder hos endvidere ajour med ny faglig viden på området og implementerer det i det omfang, det har relevans. Faglig supervision med ekstern supervisor afholdes en gang månedligt, ligesom kollegial sparring prioriteres. Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter udenfor botilbuddets rammer For Broens unge er der ledsagelse i det omfang, der er behov for med henblik på udvikling af kompetencer til at kunne varetage fx sundhedsfremmende aktiviteter selvstændigt. Vi støtter relationsdannelse og deltagelse i aktiviteter mm. i det omkringliggende samfund, i de sammenhænge de unge bevæger sig i, både af privat og professionel karakter. Derved støtter vi inklusion. Aktivitet og samvær Vi tilstræber, at de unge bruger de tilbud, der er i det omkringliggende samfund for at støtte selvstændigheden og mestring af eget liv. I vores regi arbejder vi med at give mulighed for at styrke de sociale kompetencer ved at udbyde forskelligartede gruppetilbud som matcher den enkeltes behov, eksempelvis undervisning i konflikthåndtering, deltagelse i netværksgruppe, social færdighedstræning mm. 2 / 3

147 Ydelsesbeskrivelse - Broen 14. marts 2014 Vores aktivitets-og samværstilbud er præget af vores helhedsbetragtning omkring sundhed, og omhandler derfor både kost og motion, restitution og mental sundhed. Borgerinddragelse og dokumentation Vores indsats er baseret på borgerens samarbejde med sagsbehandleren om udarbejdelse af handleplanen med ét retningsgivende indsatsformål og et varierende antal indsatsmål. Derudover udarbejder vi i samarbejde med den unge en række supplerende delmål, som vi samarbejder om og dokumenterer på i Bostedsystemet. Vi arbejder med målene ved hvert møde med den unge og dokumenterer efterfølgende i Bostedssystemet - oftest i samarbejde med den unge. Det er med til at sikre både borgerinddragelse, systematik og kontinuitet i arbejdet med målene. Vi afholder opfølgningsmøder med den unge og sagsbehandler ca. hvert halve år og udarbejder i den forbindelse en status i samarbejde med den unge. 3 / 3

148 Bilag: Botilbud - Boligerne Vinkeldamsvej ydelsesbeskrivels e 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25518/14

149 Ydelsesbeskrivelse Boligerne Vinkeldamsvej marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for Boligerne Vinkeldamsvej Indhold Kort om tilbuddet... 1 Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner... 2 Socialpædagogisk omsorg og støtte... 2 Kommunikation... 2 Planlægning af den pædagogiske indsats... 2 Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer... 3 Aktivitet og samvær... 3 Borgerinddragelse... 3 Dokumentation... 3 Kort om tilbuddet Boligerne Vinkeldamsvej er et botilbud opført efter Lov om Almene Boliger 105, stk. 2, hvor der gives ydelser efter Lov om Social Service 83 og 85. Boligerne er etableret og taget i brug august Der er otte boliger i tilbuddet, og to af boligerne kan tilbydes et par eller en borger med mange hjælpemidler. Målgruppen er yngre voksne mennesker af begge køn, med generelle fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, der har behov for døgndækning. Borgerne har behov for omfattende kommunikativ, pædagogisk støtte og omsorg i almindelige daglige funktioner. Den grundlæggende pædagogiske tilgang er at, alle mennesker er aktivt kommunikerende og virksomme sammen med andre mennesker, og har lige behov for emotionel imødekommenhed fra omgivelserne. Professionsredskabet er, at ethvert mennesker rummer flere ressourcer og kapaciteter, end der umiddelbart kan iagttages i det daglige pædagogiske arbejde eller via standardiserede funktionsbeskrivelser, hvilket betyder at agtelsen for et andet menneskes værdighed er grundlæggende i forståelsen af den professionelle omsorgsopgave og må komme til syne i alle pædagogiske handlinger Det er fokus er på udvikling/træning eller vedligeholdelse af færdigheder, ved hjælp af borgerens egne ressourcer. Formålet er at borgeren tager mest mulig ansvar for og i eget liv, mestrer nye opgaver og oplever mere livskvalitet og selvstændighed Personlig pleje og praktisk hjælp Vi er i dialog med borgeren om vedkommendes individuelle personlige behov og yder borgeren den støtte, hun har brug for. Borgeren har stor indflydelse på, hvem der kan/skal støtte og vejlede på dagen, da hun/han kan vælge frit mellem to, der er på arbejde. I samarbejdet med borgeren har vi fået et kendskab til deres forskellige ønsker, relationer og grænser. Vi tager individuelle hensyn. De unge giver alle udtryk for et ønske om hjælp til at få ordnet lejligheden, vasket tøj eller et bad. De får den støtte og vejledning de har behov for, med udgangspunkt i deres egne kompetencer og udviklingen af kompetencerne. Vi støtter og samarbejder med borgeren om den personlige hygiejne. Hvis borgeren har et ønske om at få hjælp fx til at komme i bad, så får han den vejledning og støtte, de har behov for. Vi opfordrer borgeren til at gøre så meget som muligt selv, så han/hun bevarer og udvikler kompetencer. 1 / 3

150 Ydelsesbeskrivelse Boligerne Vinkeldamsvej marts 2014 Boligerne Vinkeldamsvej modtager årligt sundhedsfagligt tilsyn fra embedslægeinstitutionen. Vi følger de anvisninger, vi får, og der journaliseres i Bosted. Alle medarbejdere instrueres i sundhedsog relevante sygeplejefaglige instrukser herunder utilsigtede hændelser (UTH), medicinhåndtering og forsvarlig hygiejne. Der udbydes medicinkurser hvert år. Medicindosering bliver varetaget af de medarbejdere, der har gennemført medicinkursus. Borgerne har alle et aflåst medicin skab i egen bolig, hvor deres medicin bliver opbevaret. Vi samarbejder også med hjemmeplejen i forhold til medicinhåndtering for nogle borgere. I Boligerne Vinkeldamsvej er der ansat en diætist, som i samarbejde med borgerne tilbereder sund og varierende kost. Borgerne vælger ofte meget klassiske retter og i samarbejde med diætisten får de deres livretter, men i en sundere udgave. På beboermøde hver søndag udarbejdes madplanen for den kommende uge. Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner I de pædagogiske handleplaner, der er udarbejdet med udgangspunkt i borgerens BUS-samtale (brugerudviklingssamtale) arbejdes der pædagogisk med at støtte og vejlede borgeren i de ønsker/drømme/kompetencer, han/hun gerne vil udvikle. Det kan fx være støtte til at ordne sin lejlighed, lave mad, sortere vasketøj, finde en kæreste, bestemme mere i eget liv mv. Nogle borgere ønsker, at det sker sammen med pædagogerne, andre har brug for verbalt støtte i gøremålene. De fleste borgere, der bor i Boligerne Vinkeldamsvej, har brug for støtte, vejledning og konkret hjælp. Vi understøtter kommunikationen/samarbejdet med forskelligt visuelt støttende kommunikationsmateriale, fx Tegn til Tale, Talking Mats, spørgekits, Boardmarker mv. Vi samarbejder med borgeren og følger dennes udvikling. Når vi ser en ændring eller borgeren selv gør opmærksom på en ændring, er vi i dialog med borgeren om hvilken hjælp, der er behov for. Hvis en borger fx har smerter i ryggen, så hjælper vi med at få det udredt hos egen læge og evt. fysioterapi. Hvis der er øvelser hjemme, gennemgår vi sammen med borgeren programmet, og er det nødvendigt at hjælpe med træningen, så får borgeren den støtte, hun/han skal have. Socialpædagogisk omsorg og støtte Kommunikation Vi samarbejder med borgeren ud fra fælles mål. Det er vigtigt, at medarbejder og borger har samme forståelse af, hvilke ønsker og behov, som borgeren har. Vi arbejder derfor med kommunikation på forskellige niveauer. Borgerne på Vinkeldamsvej kan alle kommunikere verbalt. Der er flere der, understøtter deres kommunikation ved at brug af Tegn til Tale. For at sikre kommunikation og en overskuelig/forudsigelig dag, har borgerne forskellige hjælpemidler, såsom Boardmaker, handifone, memoplanner, Talking Mats mv. Alle borgerne på Vinkeldamsvej har en mobiltelefon/ipad og de fleste kan navigere på sociale sites som facebook, youtube og anvende Skype. Planlægning af den pædagogiske indsats Alle borgerne har en pædagogisk handleplan, som er udarbejdet på baggrund af den årlige brugerudviklingssamtale. Samtalen tager udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme. De fokusmål, der dannes på baggrund af samtalen, er det borgeren, som skal arbejde med at udvikle det næste år. Den pædagogiske handleplan stemmer overens med 141-handleplanen. Planerne journaliseres i Bostedsystem som mål og delmål, og er et fast punkt på personalemøderne, så vi fastholder de løbende indsatser og udvikling. Et mål kan være at blive bedre til at cykle, som bliver det mål, 2 / 3

151 Ydelsesbeskrivelse Boligerne Vinkeldamsvej marts 2014 der arbejdes med det kommende år. Et andet mål kan være at bevare færdigheder i at transportere sig selv med offentlig transport. Vi sikrer den faglige evidens gennem efteruddannelse, supervision, faglig orientering, evalueringsmøder med myndighed mv. Vi dokumenterer og journaliserer efter gældende lovgivning i Bosted. Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer I Boligerne Vinkeldamsvej er der forskellige behov for ledsagelse. De fleste har ønske om at blive ledsaget til motion, svømning, fitness, samtaler på arbejdet og læge-, hospitals- og tandlægebesøg. Der er enkelte borgere, der selv klarer frisør og fysioterapi. Nogle borgere ønsker desuden at blive ledsaget til koncerter, ferierejser, biografture, ture til Sverige/København osv. Andre borgere tager selv bus alene eller sammen med andre til aktiviteter i nærmiljøet. Flere af borgerne har ledsager fra Granbohus, der ledsager til forskellige arrangementer ude af huset. Vi motiverer borgerne til aktiv deltagelse i det omkringliggende samfund. Fx foregår meget motion i de lokale foreningers regi. Vi motiverer og ledsager borgerne til aktiviteter/oplevelser i lokalmiljøet. Vi inviterer lokalavisen ind i vores aktiviteter med henblik på at give omverdenen et indblik i vores hverdag. Aktivitet og samvær I Boligerne Vinkeldamsvej har alle deres egen lejlighed med udgang til fælles opholdsarealer. Mange måltider og fælles aktiviteter foregår i fællesrummet, såsom spil, film, madlavning osv. Vi motiverer borgerne til deltagelse i fællesskabet og respekterer også deres ønsker om at være alene. Borgerne bruger byens tilbud og oplevelser, Værestedet Liv, deres hjem, fællesarealerne og tilbud om motion. Vi cykler og opholder os også gerne udenfor Vinkeldamsvej. Der udvikles relationer til hinanden i boligerne, til de øvrige boenheder på Vinkeldamsvej og til de andre borgere i Værestedet Liv. Vi motiverer til deltagelse i Værestedets forskellige tilbud, hvor nye relationer dannes. Borgerne er rigtig gode til at invitere ind i hinandens lejligheder. Mange af borgerne på Vinkeldamsvej har kontakt til deres pårørende på mobil og Skype. Vi samarbejder med de pårørende omkring aktiviteter i huset og i forhold til den enkelte borger, hvis borgeren ønsker det. Borgerinddragelse Der holdes husmøde hver søndag aften, hvor borgerne kommer med ønsker til ugen der kommer på gruppeplan. Der er tæt samarbejde mellem borger og medarbejdere, så vi sikrer deres ønsker for livsudfoldelse imødekommes. Vi arbejder og udvikler kommunikationsmateriale for at sikre fælles forståelse. Der er samarbejde med pårørende og øvrige samarbejdspartnere sammen med borgeren Dokumentation Vi dokumenterer det pædagogiske arbejde i Bosted samt gennem evalueringsmøder med myndigheden og andre relevante samarbejdspartnere fx VISO. Vi arbejder systematisk med pædagogiske handleplaner. På alle personalemøder drøftes løbende mål og indsatser. I samarbejde med borgeren evalueres på mål 1 gang årligt. Vi er i løbende dialog med borgeren og aktører omkring borgerens hele liv med henblik på justeringer. 3 / 3

152 Bilag: Ydelsesbeskrivelse efterår 2013 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25517/14

153 Ydelsesbeskrivelse - Bofællesskaber under SPUC 14. marts 2014 Ydelsesbeskrivelse for SPUC bofællesskaber Indhold Kort om tilbuddene... 1 Personlig pleje og praktisk hjælp... 1 Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner... 1 Socialpædagogisk omsorg og støtte... 2 Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer... 2 Aktivitet og samvær... 3 Borgerinddragelse... 3 Dokumentation... 3 Kort om tilbuddene SPUC råder over 43 boliger fordelt på seks bofællesskaber i Helsingør Kommune: Bybjerggaard, Strandvejen, Løntoften, Vinkeldamsvej 1-9, Vinkeldamsvej (Ældrefællesskabet) og Anna Anchersvej Bofællesskaberne retter sig mod voksne udviklingshæmmede borgere, som kan klare sig i eget hjem, med den støtte, som et boligfællesskabs beboere giver hinanden, når der samtidig ydes socialpædagogisk bistand i form af hjemmevejledning. Den grundlæggende pædagogiske tilgang er at, alle mennesker er aktivt kommunikerende og virksomme sammen med andre mennesker, og har lige behov for emotionel imødekommenhed fra omgivelserne. Professionsredskabet er, at ethvert menneske rummer flere ressourcer og kapaciteter, end der umiddelbart kan iagttages i det daglige pædagogiske arbejde eller via standardiserede funktionsbeskrivelser. Det betyder, at agtelsen for et andet menneskes værdighed er grundlæggende i forståelsen af den professionelle omsorgsopgave og må komme til syne i alle pædagogiske handlinger. Det er fokus på udvikling/træning eller vedligeholdelse af færdigheder, ved hjælp af borgerens egne ressourcer. Formålet er, at borgeren tager mest mulig ansvar for og i eget liv, mestrer nye opgaver og oplever mere livskvalitet og selvstændighed. Den socialpædagogiske bistand ydes som en bred pædagogisk støtte i alle livets forhold og indeholder rådgivning, vejledning, optræning, hjælp og omsorg. Den enkeltes funktionsniveau, behov og ønsker er udgangspunkt for karakteren af støtten. Støtten tilrettelægges ud fra en årlig brugerudviklingssamtale, der efterfølges af en pædagogisk handleplan. Støtten tager sigte på hjælp til selvhjælp både på det praktiske og det personlige plan. Samtidig sikrer det tværfaglige samarbejde, at der opbygges en fælles forståelse af det værdigrundlag, som ligger til grund for indsatsen med kommunikationssvage borgere. Personlig pleje og praktisk hjælp Når man bor i et bofællesskab og har brug for hjælp og støtte til personlig pleje, vil dette blive varetaget af hjemmeplejen, da ydelsen ikke er indeholdt i bofællesskabstilbuddet. Vi opfordrer selvfølgelig borgeren til almindelig god hygiejne. Aflastning omsorg og vejledning i daglige funktioner Indsatsen tilrettelægges ud fra en årlig brugerudviklingssamtale eller - hvis man bor i Ældrefællesskabet - en trivselssamtale. På baggrund af samtalen, samt indsatsmål og 141-handleplan fra sagsbehandleren, udarbejdes den pædagogiske handleplan. Denne ligger til grund for det følgende års pædagogiske indsats. Arbejdet med samtaler og pædagogiske handleplaner beskrives yderligere i afsnittet Dokumentation. 1 / 4

154 Ydelsesbeskrivelse - Bofællesskaber under SPUC 14. marts 2014 For de ældre borgere i Ældrefællesskabet har den pædagogiske handleplan afsæt i trivselssamtalen. De mål, der opsættes her, vil ofte have karakter af vedligehold af færdigheder. Det er ofte et gennemgående ønske hos de ældre borgere at få en tryg alderdom med gode oplevelser altså ikke at blive udviklet, men at vedligeholde deres eksisterende færdigheder bedst muligt. For bofællesskaberne i øvrigt ser det daglige samarbejde med den enkelte borger om selvstændiggørelse, forskelligt ud, alt efter den enkelte borgers behov for at blive kompenseret. Alle borgere i bofællesskab har en ugentlig hjemmedag sammen med en vejleder. I samarbejderne er forskellige elementer, og der anvendes følgende pædagogiske redskaber: Alle borgere har brug for tydelige og klare aftaler, for at opnå en forudsigelig, overkommelig og tryg hverdag. Dette opnås for nogle af borgerne ved hjælp af en verbal trin for trin støtte til at gennemføre en aftale eller opgave. Nogle har brug for en klar visuel/struktureret fremgangsmåde for dagen og for ugen. Dette gøres ved hjælp af tavler med piktogrammer, billedmateriale eller skriftlige instrukser, der alle henfører til dagens/ugens opgaver. Nogle profiterer af, at vi laver social story med dem. Andre har glæde af jeg-støttende samtaler. Vi anvender i visse samarbejder Talking Mats (en struktureret og billedbaseret interviewmetode) som kommunikationsform, når vi holder møder om hjemmedage, udviklingssamtaler, eller hvor vi skal tale om ønsker eller behov hos borgeren. På det praktiske plan er der et udtalt behov hos de fleste for, at der ydes aktiv hjælp til, at de får gennemført de huslige opgaver. Socialpædagogisk omsorg og støtte Det primære mål for det pædagogiske arbejde er at sikre borgernes trivsel og udvikling gennem socialpædagogisk støtte og vejledning. For at nå dette samarbejder vi med borgerne om at udvikle sociale færdigheder, styrke netværk, selvhjulpen hed og selvbestemmelse og deraf følgende selvstændighed samt at styrke deres selvværd og selvtillid. Vi lægger vægt på vedligeholdelse af færdigheder og præsentation af nye muligheder og udfordringer. I hverdagen tilbyder vi struktur, så borgeren oplever så mange succeser som muligt. Vi har fokus på kost og motion i hverdagen for at styrke den fysiske/psykiske velvære. Vi sikrer medbestemmelse, fx gennem husmøder. Vi støtter borgerne i at træffe egne beslutninger og tage ansvar for dem, så den enkelte kan drage læring af det. Borgergruppen i bofællesskaberne har alle brug for omfattende daglig støtte. Derfor arbejdes der med overskuelige mål og delmål som udgangspunkt for den daglige pædagogiske indsats. Det kan fx være, at borgeren lærer at transportere sig fra A til B på egen hånd, men det kan også være at træne samme daglige gøremål dag efter dag, for at borgeren måske på sigt kan udføre dele af dem selv. Fokus er såvel på resultaterne som processerne i det daglige samarbejde med borgeren. Der arbejdes, bl.a. ved hjælp neuropædagogiske screeninger, med at udrede borgerens funktionsniveau og den nærmeste udviklingszone. Det er yderst væsentligt, at borgeren føler ejerskab og har indflydelse på processen og er motiveret for udvikling. Vi beskriver mål, midler, metoder gør os erfaringer som vi løbende drøfter på personalemøderne og evaluerer disse samlet en gang om året. Pædagogisk ledsagelse uden for botilbuddets rammer Da borgergruppen er mennesker med funktions- og udviklingshæmning, hvoraf enkelte har både fysiske og psykiske handicaps, har de ofte brug for ledsagelse for at kunne benytte sig af det omgivende samfunds 2 / 4

155 Ydelsesbeskrivelse - Bofællesskaber under SPUC 14. marts 2014 tilbud. Der ledsages derfor, for en stor dels vedkommende, til diverse fritidsaktiviteter såsom sport, familiebesøg, fitness, vandreture, teater, biograf, festivaller, koncerter, kirkegang m.v. Derudover ledsages til indkøb af tøj, frisør, bankbesøg og butikker i øvrigt. En stor del af borgerne frekventerer jævnligt sundhedssystemet og har behov for pædagogisk ledsagelse til tandlæge, læge, fodterapeut, hospitalstjek o.l. Det er nødvendigt, at der her er tale om pædagogisk ledsagelse, da der ved disse besøg er en særlig oversættelsesopgave i forhold til sundhedssystemet og borgernes forståelse af indsatser, konsekvenser mv. Aktivitet og samvær Det at føle sig som er del af fællesskabet og at høre til, er en stor del af det daglige liv i bofællesskaberne. Her er der hele ugen mulighed for at deltage i madklub, hvor borgerne på skift står for planlægning af menu samt madlavningen til alle i botilbuddet. I det tidsrum, hvor maden laves, er der tradition for, at andre sidder sammen og snakker, spiller på computer, spiller spil, læser avis osv. I weekender er der mulighed for socialt fællesskab i fælleshuse/fællesstuer. Der spilles wii-spil, ses film, spilles spil og computer osv. Der afholdes faste beboermøder, hvor dagsordenen er omdrejningspunktet for det, der skal tales om. Borgerne skriver selv punkter på, som fællesskabet herefter tager beslutninger og laver fælles aftaler ud fra. Der skrives referater og alle har på skift mulighed for at være ordstyrer. Der er en del faste traditioner, som er med til at styrke fællesskabet. Der holdes sommerfest, julefest med pårørende, beboerjulefrokost, vejfester, teaterture, koncerter m.m. Der er mange arrangementer i Værestedet LIV, som borgerne ofte er fælles om at deltage i. Andre tilbud som motion, musik, fester og traditioner i SPUC-regi skaber, udover fællesskabsfølelse, også mulighed for dannelse af nye relationer udenfor bofællesskaberne. Det er til enhver tid den enkelte borger, der beslutter hvilke aktiviteter og oplevelser der er meningsfulde for dem, så derfor er dette er et vigtigt punkt på de årlige brugerudviklingssamtaler. Her bliver der mulighed for at drøfte hvad har den enkelte af tanker, drømme og ønsker i forhold til venskaber, kæreste, samvær med andre og familien. Den pædagogiske indsats i aktivitet og samvær er at styrke den enkelte borger i at kunne indgå i sociale sammenhænge, løse konflikter, samarbejde og få gruppen til at fungere. Hjemmevejlederen er ofte den nødvendige styrepind eller fyrtårn for fællesskabets eksistens og den tryghedsskabende person for aktivitet og samvær. Nogle borgere har brug for at have en til en kontakt af hjemmevejledere for at kunne deltage i sociale aktiviteter/socialt samvær, for at det bliver succesfuldt. Borgerinddragelse Der holdes husmøder hver måned, hvor borgerne drøfter ønsker og/eller drøfter forskellige forhold i bofællesskabet på gruppeplan. Der er tæt samarbejde mellem borger og medarbejder, så vi sikrer, at deres ønsker for livsudfoldelse imødekommes. Vi arbejder og udvikler kommunikationsmateriale for at sikre fælles forståelse. Der er samarbejde med de pårørende i det omfang, borgeren ønsker det. Dokumentation Når man bor i bofællesskab tilbydes man en årlig brugerudviklingssamtale eller - hvis man bor i Ældrefællesskabet - en trivselssamtale. På baggrund af samtalen udarbejdes den pædagogiske 3 / 4

156 Ydelsesbeskrivelse - Bofællesskaber under SPUC 14. marts 2014 handleplan, hvor borgernes ønsker om udvikling af fysiske/psykiske færdigheder tydeliggøres. Der opsættes mål i samarbejde med den enkelte borger og disse er pejlemærkerne for den daglige pædagogiske praksis. Hvis borgeren har en 141-handleplan, oversættes denne til mål i den pædagogiske handleplan i samarbejde med den enkelte borger. Vi dokumenterer det daglige pædagogiske arbejde i Bostedsystem ved at føre journal på delmål og i den almindelige dagbog. I det daglige drøftes borgerne trivsel og udvikling på personalemøder. Vi er i løbende dialog med borgeren omkring det hele liv med henblik på justeringer. 4 / 4

157 Bilag: Kvalitetsstandard STU marts version 1 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 01. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22365/14

158 Marts 2014 Center for Psykiatri og Handicap Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Indstilles til godkendelse i Socialudvalget 1. april 2014

159 Kvalitetsstandard for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Indhold 1 Forudsætninger Lovgrundlag Kvalitetsstandardens formål og opbygning Levering af ydelsen Arbejdets udførelse Visitationspraksis Målgruppe Visitationsgrundlaget Principper for visitationspraksis Visitation Målgruppeafklaring Uddannelsesplanen Afklaringsforløb Integration af økonomi og faglighed Opfølgning på STU-forløb Sagsbehandling Rammer BUM-modellen Varigheden af STU-uddannelsen Betaling og kørsel i forbindelse med særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Hvad indgår ikke i uddannelsestilbuddet? Klageadgang Forudsætninger 1.1 Lovgrundlag Lov nr. 564 af 6. juni 2007 jr. Lovbekendtgørelse nr af 23. august Formålet med ungdomsuddannelse er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov. 1.2 Kvalitetsstandardens formål og opbygning Kvalitetsstandardens formål er at give borgere et overordnet indtryk af indhold, omfang og udførelse af de ydelser, som Helsingør Kommune tilbyder. Kvalitetsstandarden er dermed en beskrivelse af det serviceniveau, man ønsker fra politisk side. Kvalitetsstandarden udgør desuden en del af Myndighedens grundlag for sagsbehandling og visitation. Kvalitetsstandarden sendes til høring i Helsingør Kommunes Handicapråd forud for politisk godkendelse. Kvalitetsstandarden revideres en gang årligt. 2/8

160 Kvalitetsstandard for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Kvalitetsstandarden beskriver: Visitationspraksis - Tilbuddets rammer - Borgerens klageadgang Levering af ydelsen STU-uddannelsesforløb skal leveres af skoler og uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til STU-undervisning. Leverandøren skal være godkendt af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. 1.4 Arbejdets udførelse Fælles for alle elementer i kvalitetsstandarden er, at uddannelsesstederne er omfattet af Arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at arbejdet udføres sundheds og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 2 Visitationspraksis 2.1 Målgruppe Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i alderen år. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Målgruppen omfatter udelukkende de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv ikke med specialpædagogisk støtte. Det er ikke kun den unges funktionsnedsættelse eller evt. diagnose, som er afgørende for, om den unge tilhører målgruppen. Det skal afdækkes om den unge er i stand til at gennemføre et andet ungdomsuddannelsestilbud, for eksempel med faglig, personlig og/eller specialpædagogisk støtte. 2.2 Visitationsgrundlaget Visitationsgrundlaget til ydelse efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov vurderes ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte unges særlige behov. 2.3 Principper for visitationspraksis Visitation Visitationsudvalget for STU, Myndigheden ved Center for Psykiatri og Handicap, Helsingør Kommune, visiterer til særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU, i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Visitationsudvalget består, udover Myndigheden fra Center for Psykiatri og Handicap, af repræsentant fra Center for Job og Arbejdsmarked og Center for Børn, Unge og Familier. Formand for Visitationsudvalget for STU er områdeleder for Myndigheden ved Center for Psykiatri og Handicap. Der afholdes visitationsmøde til STU-ungdomsuddannelse fire gange årligt, i månederne januar, april, september og november. 3/8

161 Kvalitetsstandard for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Målgruppeafklaring Visitationsudvalget for STU vurderer, efter indstilling fra UU-vejleder, på visitationsmøde hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for at få tilbud efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I vurderingen af, om den unge er omfattet af målgruppen, indgår overvejelser om borgerens funktionsniveau og heraf omfanget af kompensationsberettigelse. Hvis den unge findes omfattet af målgruppen bevilges en økonomisk ramme for anvisning til et ikke konkretiseret tilbud. Ydelsen sættes ikke i gang før der ligger en myndighedsafgørelse. Der gives således ikke betalingstilsagn til ydelse uden skriftlig dokumentation jf. afgørelse Uddannelsesplanen Den unge, der er i målgruppen for et STU-tilbud, har ikke retskrav på selv at vælge det konkrete uddannelsestilbud. De unge/deres forældre skal høres og inddrages i relevant omfang, men det er visitationsudvalget for STU, der træffer afgørelse om valg af det konkrete uddannelsestilbud på baggrund af en faglig og økonomisk vurdering. Visitationsudvalget, der godkender uddannelsesplanen, tillægger det afgørende betydning, at det konkrete uddannelsestilbud i videst muligt omfang understøtter den unges selvstændiggørelse med henblik på, at den unge bliver så selvhjulpen og selvforsørgende som muligt efter afsluttet uddannelsesforløb. For at den unge kan bevare sin tilknytning til nærområdet, og for at mindske udgifter til bodel, bostøtte og transport i videst muligt omfang, prioriteres det, at STU-uddannelsesforløb gives så tæt på Helsingør Kommune som muligt. Derfor visiteres de unge som udgangspunkt til STU-forløb på Helsingør Kommunes eget tilbud, Center for Job og Oplevelse, samt på lokale tilbud. Såfremt den unge ikke vurderes at være i målgruppen for visitation til eget eller lokalt tilbud (f.eks. pga. et fysisk handicap), træffer Visitationsudvalget afgørelse om visitation til et andet uddannelsestilbud. I Visitationsudvalgets vurdering af, hvilket andet tilbud den unge skal visiteres til, indgår afvejning af den unges forudsætninger, behov og interesser samt geografiske, faglige og økonomiske hensyn. Visitationsudvalget drøfter løbende, i samarbejde med UU-vejleder, hvilke uddannelsesinstitutioner, der skal benyttes som leverandør af STUforløb som alternativ til Helsingør Kommunes eget tilbud, Center for Job og Oplevelse Afklaringsforløb STU-uddannelsen indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og/eller beskæftigelse. Afklaringsforløbet er en del af det 3-årige STU-tilbud. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejdes en endelig, individuel uddannelsesplan for den unge. Det indledende afklaringsforløb henlægges til Center for Job og Oplevelse så vidt det findes muligt og hensigtsmæssigt, jf. ovenfor. I de tilfælde, hvor man ikke har et afklaringsforløb, foretager UU-vejleder i samarbejde med den unge og forældrene den endelige uddannelsesplan, efter at Visitationsudvalgets har afgjort at den unge tilhører målgruppen. Uddannelsesplanen godkendes af Visitationsudvalget for STU Integration af økonomi og faglighed I visitationsprocessen arbejdes efter følgende retningslinjer: 4/8

162 Kvalitetsstandard for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) - Det skal tydeligt fremgår af indstillingen, hvad STU-Visitationsudvalget skal behandle og træffe afgørelse om, målgruppe afklaring eller uddannelsesplan. Der træffes afgørelse indenfor hvert område. - Der skal altid foreligge en begrundet indstilling til STU-Visitationsudvalget med forslag til minimum to alternative undervisningstilbud, herunder stillingtagen til transport, evt. hjælpemidler m.v., som er nødvendige i forbindelse med undervisningsforløbet. - Samlet pris for de forskellige tilbud skal fremgå af indstillingen. Det skal være tydeligt, hvilke alternativer, der er undersøgt og overvejet, herunder økonomi, og hvilke begrundelser, der er for valg og fravalg. - Center for Job og Oplevelse, Helsingør Kommune, skal altid indgå i vurderingen og indstillingen. Såfremt Center for Job og Oplevelse ikke vurderes at kunne benyttes af den unge, skal årsagen hertil fremgå af indstillingen. - Indstillingen skal være ledsaget af nødvendige og relevante bilag, herunder udkast til uddannelsesplanen, skoleudtalelse, pædagogisk-psykologisk vurdering, funktionsudredning, ressourceprofil m.v Opfølgning på STU-forløb - UU-vejleder foretager opfølgning på de konkrete uddannelsesforløb efter de første tre måneder. Derefter opfølgning minimum en gang årligt ved statusmøder med uddannelsesstederne og den unge. Uddannelsesplanerne justeres efter behov. - Såfremt der vurderes at være behov for at visitere den unge til et nyt uddannelsestilbud, eller der i øvrigt vurderes at være behov for ændringer i eller ophør af uddannelsesforløb, forlægges sagen Visitationsudvalget. - Uddannelsesstederne skal melde tilbage til Helsingør Kommune, såfremt den unge har været fraværende fra uddannelsen i mere end 10 på hindanden følgende undervisningsdage, eller hvis den unge har haft et samlet fravær på mere end 10 undervisningsdage i løbet af en måned. Skolen melder i øvrigt tilbage til kommunen, såfremt den unge ikke trives eller der er konkrete udfordringer i forhold til den unges uddannelsesforløb. Uddannelsesstederne fremsender i øvrigt fremmøde-statistik inklusive begrundelse for fravær til Helsingør Kommune, såfremt kommunen anmoder om det i konkrete sager. - Ved melding om fravær, jf. ovenfor, følger UU-vejleder op og kontakter den unge og uddannelsesstedet for en drøftelse og vurdering af årsagen til fraværet. Såfremt UUvejleder vurderer, at der behov for at visitere til et andet uddannelsestilbud eller behov for at sætte uddannelsen i bero, forlægges sagen Visitationsudvalget på førstkommende møde, og betalingen til uddannelsesstedet stoppes med det hurtigst mulige varsel, jf. nedenfor. - Uddannelsesstederne skal som hovedregel fremsende halvårlige korte statusredegørelser. - Såfremt der inden for et år modtages to eller flere tilbagemeldinger fra et uddannelsestilbud om fravær, jf. ovenfor, skal UU-vejleder altid forelægge sagen for Visitationsudvalget til drøftelse og stillingtagen af det videre forløb. - Helsingør Kommune vedlægger standardaftalepapir, når der indgås aftale med uddannelsesstedet, hvor opfølgningskrav m.v. er beskrevet. - Det tilstræbes, at alle aftaler mellem Helsingør Kommune om uddannelsestilbuddene maksimum har et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage. 5/8

163 Kvalitetsstandard for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Sagsbehandling Sagsbehandling sker altid på grundlag af en konkret og individuel vurdering. Al sagsbehandling i forbindelse med særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov sker på grundlag af retssikkerhedslovens 11 og 11a: 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Ved møder mellem borger, myndighed og udøver er det muligt for borgeren at lade sig repræsentere af anden part. 3 Rammer 3.1 BUM-modellen Tildeling og udførelse af ydelser sker efter Bestiller Udfører Modtager modellen (BUMmodellen). Myndigheden i Center for Psykiatri og Handicap er Bestiller, de forskellige sociale tilbud er Udfører, og borgeren Modtager af ydelsen. Bestillerdelen har ansvar for visitation til de enkelte ydelser, og at visitationen holdes inden for de beskrevne ydelser jf. gældende lovgivning og kvalitetsstandarden. Udførerdelen har ansvaret for at levere ydelsen til borgeren, og for at leveringen af ydelsen sker inden for det politisk fastsatte kvalitetsniveau. Udførerdelen har således et væsentligt ansvar for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af tildelte ressourcer, således at fysiske rammer og medarbejderressourcer matcher aktuelle behov. 3.2 Varigheden af STU-uddannelsen Unge, der er i målgruppen for STU, har retskrav på et 3-årigt forløb med en aktivitet, der svarer til fuldtidsundervisning. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest fem år efter, at det er påbegyndt. Visitationsudvalget kan godkende den unges anmodning om at afbryde ungdomsuddannelsen midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde. Den unge kan efterfølgende anmode om at genoptage uddannelsen - dog skal genoptagelse af ungdomsuddannelsen ske, inden den 6/8

164 Kvalitetsstandard for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) unge fylder 25 år. Visitationsudvalget behandler anmodningen om genoptagelse og der træffes en ny afgørelse. 3.3 Betaling og kørsel i forbindelse med særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Ydelsen er uden omkostninger for borgeren. Helsingør Kommune afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem og uddannelsesinstitution. I situationer hvor den unge modtager kontanthjælp eller revalidering og har ophold på botilbud, højskoler/efterskoler i forbindelse med sin STU, der er bevilget i særlige situationer, og som er beliggende udenfor Helsingør Kommune, kan der søges om dækning af udgift til befordring mellem hjem og uddannelsesinstitution. Der henvises til reglerne for Lov om Aktiv Socialpolitik Hvad indgår ikke i uddannelsestilbuddet? Sociale foranstaltninger, som botilbud og fritidsforanstaltninger i henhold til Lov om Social Service, er ikke en del af STU-uddannelsen. Eventuelle sociale foranstaltninger, der måtte være behov for under uddannelsesforløbet, skal være afklaret i Center for Psykiatri og Handicap, Myndighedsafdelingen, og bevilget, inden der visiteres til et uddannelsesforløb. Det tilstræbes i videst muligt omfang at begrænse brugen af STU-tilbud, der forudsætter, at den unge visiteres til et botilbud. Unge over 18 år, der ikke kan klare sig i eget hjem med støtte, kan visiteres til et botilbud i tilknytning til STU-uddannelsen. Det er væsentligt, at det uddannelsestilbud, der findes, umiddelbart kan rumme den unge inkl. eventuelle afledte behov til personlig pleje m.v., således at der ikke skal iværksættes tillægsydelser for at den unge kan gennemføre uddannelsesforløbet. Det visiteres som udgangspunkt ikke ekstra timer/ressourcer til den unge i forbindelse med ferieture, der arrangeres af uddannelsestilbuddet. Det forudsættes, at evt. støtte og hjælp under ferie ture er indeholdt i kommunens faste månedlige betaling til uddannelsestilbuddet. Evt. ansøgning om supplerende bevilling i forbindelse med ferieture behandles i STU- Visitationsudvalget, der træffer afgørelse. 4 Klageadgang Såfremt borgeren ikke er enig i Helsingør kommunes afgørelse om særlig tilrettelagt uddannelse i henhold til lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, kan der inden fire uger indgives en klage over afgørelsen. Klagen sendes til: Myndigheden, Center for Psykiatri og Handicap Helsingør Kommune Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør Herefter revurderer Helsingør Kommune afgørelsen og såfremt Helsingør Kommune fastholder afgørelsen, videresendes klage, afgørelse samt relevante akter til Klagenævnet for specialundervisning, Amaliegade 25, postboks 9080, 1022 København K. 7/8

165 Kvalitetsstandard for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Borgeren orienteres når sagen sendes videre til behandling i Klagenævnet for specialundervisning. 8/8