VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER

Transkript

1 Center for Socialpædagogik Vordingborg bo liv job VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2019

2 INDSATSOMRÅDERNE: FAGLIGHED DOKUMENTATION SAMSKABELSE PÅRØRENDESAMARBEJDE SYGEFRAVÆR Dette er de 5 virksomhedsspecifikke indsatsområder som Center for Socialpædagogik har ekstra fokus på i år I dette hæfte er der overordnede beskrivelser af målene og visionerne indenfor områderne og som skal forstås på den måde, at de supplerer centrets eksisterende værdigrundlag, visioner og faglige tilgang. Områderne er udviklet og besluttet af ledelsen på baggrund af sidste års evalueringer. Der bliver arbejdet med indsatsområderne på ledelsesniveau samt i det daglige arbejde ude i de enkelte enheder, hvor det er teamledernes ansvar at igangsætte indsatsen på områderne og opretholde fokus ved, at sætte det på dagsordenen i praksis.

3 FAGLIGHED Faglighed er et af de virksomhedsspecifikke indsatsområder der er en fortsættelse fra sidste års fokusområder. En indsats der sidste år, sammen med dokumentation satte fokus på den neuropædagogiske udbredelse til hele centret. Dette fortsætter i 2019, med kurser fra Susanne Freltofte både for øvede og begyndere. I dette års fokus vil der udover den neuropædagogiske faglighed i centret, også tænkes fokus på den sundhedsfaglige del af det pædagogiske arbejde. Det sundhedsfremmende i et salutogent perspektiv samt brugen af FSIII der i en tværfaglig indsats øger den enkelte borgers muligheder for øget livskvalitet. Som en del af den faglighed der tilbydes i centret, er den tværprofessionelle faglighed med eksterne samarbejdspartnere vigtig. Her tænkes der blandt andet på oligofreni-teamet, VISO, ViSP mm. Alle medspillere i forhold til en fælles faglig og helhedsorienteret indsats med de borgere der er tilknyttet centret. Succeskriterierne ved dette indsatsområde er, at den neuropædagogiske faglighed i de pædagogiske handleplaner stiger yderligere enkeltvis. Der er et mål om, at teamlederne kan vurdere og beskrive indikatorer på udvikling i personalets færdigheder på personalemøder samt ved individuelle samtaler, da den enkelte medarbejdes udviklingsmuligheder er forskellige. Derfor er det her der skal måles i indsatsen om at øge den samlede faglighed. Hertil bruges materiale fra Lovende Praksis, - til at vise udviklingen i de forskellige enheder. I forhold til det tværprofessionelle vil der blive opstillet indikatorer på, hvor ofte og i hvilken sammenhæng der har været behov for samarbejdspartnerne. Hertil tilføjes beskrivelserne af, hvilken effekt samarbejdet har medført. Dette bruges som målemetode til, at vise tegn på hvordan fagligheden i centret har støttet den enkelte borger.

4 DOKUMENTATION Der vil i 2019 være ekstra fokus på dokumentationsdelen af den pædagogiske praksis. Den tavse viden skal indskrives og medregnes som brugbar information for den enkelte borgers liv. Dette være sig gældende i pædagogiske handleplaner, i daglige notater og i den sundhedsfaglige dokumentation. Derfor igangsættes der tiltag der har til formål at styrke det gode notat i den daglige dokumentation i Vitae. Borgerens digitale journal skal gennemgås, så den giver det retmæssige indtryk af indsatsen i centret. Dette for at kunne trække retvisende data i forhold til dokumentationen. Resultatdokumentation og effektmåling er nogen af de ting der optager centret i Strategisk er det planlagt ud fra Socialstyrelsens håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering. Dette er et værktøj til at indsamle den bedste data i forhold til at dokumentere indsatserne i Center for Socialpædagogik. I den sundhedsfaglige dokumentation er der også et stort fokus i Der skal være styr på dokumentationen i forhold til de sundhedslovsydelser centret varetager. Det skal være nemt og hurtigt at danne sig et overblik over de forløb borgeren får støtte til. I forhold til den pædagogiske dokumentation bruges Lovende Praksis fortsat som målemetode til at indikere hvorvidt centret bevæger sig. I evalueringerne af sidste års målinger viser det sig, at der hvor centret kan rykke sig, er i temaerne med monitorering og aggregerede data. Målsætningerne og succeskriteriet til dette område er derfor at påvise forandringer hen imod en endnu mere lovende praksis. I forhold til den sundhedsfaglige del af dokumentationen, udarbejdes der løbende audits på hvor langt centret er i processen.

5 SAMSKABELSE Samskabelse er et af de områder der fortsætter fra sidste års Virksomhedsspecifikke indsatsområder. Evalueringerne derfra viser, at det er et vigtigt område at arbejde med. Heri udspringer ideerne om at sætte borgeren i centrum for eget liv, ved at tage udgangspunkt i den enkeltes livssituation i nuet samt brug af det netværk borgeren befinder sig i. Lokalmiljøet og de rammer der er tilgængelige, er vigtige faktorer i borgerens liv og trivsel. Ligesom ved centrets faglighed, er de eksterne samarbejdspartnere i samskabelsen en vigtig medspiller. Evalueringerne fra sidste år, viser i hvert fald, at når forskellige fagligheder mødes med borgerens livssituation i centrum, - så tilrettelægges der nogle gode og brugbare tiltag som har betydning for borgeren. Udover venner, bekendte, fritidsklubber og samarbejdspartnere, så spiller de pårørende også en væsentlig rolle i samskabelsen. Derfor er der også sat ekstra fokus dette område i Det er en succes når samskabelse forbliver en naturlig del af organisationens tilbud til borgerne. Et kriterie er at vi kan fremstille eksempler på, hvordan samskabelse er med til at skabe eller forbedre tilbuddet i praksis. Indikatorer hertil, er, at indsamle oplevelser fra personalet, pårørende og borgere. Hertil konkrete eksempler på, at ressourcerne i borgerens netværk bliver medinddraget i kombination med de faglige tiltag til fordel for alle. Til at måle på effekten af indsatsen skal der bruges dokumentation, fra sager hvor en ændring af tilbuddet har været forventet. Dette bruges til interne evalueringer samt en dokumentation af, hvor ofte samskabelsen er lykkedes.

6 PÅRØRENDESAMARBEJDE Det er en meget stor værdi for Center for Socialpædagogik, at der er et stærkt og tillidsfuldt forhold til de pårørende. Derfor er pårørendesamarbejde i år blevet en del af de virksomhedsspecifikke indsatsområder. Det er nemlig vigtigt at medarbejderne og lederne føler sig godt klædt på til at indgå i samarbejdet, - også ved tilfælde hvor der er barrierer imellem kulturer, overbevisninger og holdninger. Da sidste års områder blev evalueret, kunne det ses, at der er frustrationer fra medarbejdere og ledere i forhold til at indgå i den svære samtale. Der har tidligere været fokus på dette, men det er en god idé at tage denne problematik op igen fra tid til anden. Dette område har fokus på at etablere kontakt til de pårørende, fokus på at nedbryde barrierer samt fokus på at vedligeholde den gode kontakt. Skabelse og opretholdelse af et samarbejde med forståelse for hvordan man kan bruge de forskellige ressourcer der er. Således at borgerne oplever en samskabelse i det tilbud de modtager i centret. Det er en succes, når der over hele linjen opleves at der er en tillidsfuld relation i pårørendesamarbejdet. Derfor vil det ikke blot være ledernes og medarbejdernes oplevelser af samarbejdet der skal bruges som indikatorer. De pårørende skal også give udtryk for, at de oplever et stærkt samarbejde. Ledergruppen vil i deres gruppe, bruge hinanden til sparring i sager hvor der har været udfordringer i kontakten med pårørende. Videns dele erfaringerne fra de gode eksempler og dermed give hinanden værktøjer til bedre at håndtere udfordringer og dernæst at bedømme omfanget af succeser.

7 SYGEFRAVÆR Sygefravær står i 2019 som et selvstændigt indsatsområde. Det gør det fordi der er mange forskellige tiltag der det kommende år har til formål at sænke sygefraværet. Der er planer om, at trivselskompasset som værktøj, hvor der i hver enhed bliver italesat udfordringer og løsninger, - skal medvirke til at sygefraværet falder. Der bliver holdt sygefraværssamtaler efter modellen og ledelsesgruppen er blevet klædt på til at tackle de forskellige udfordringer der kan opstå. Ledelsen er meget optaget af, at det er bedre at forebygge end at helbrede, da det er en investering i fremtiden der betaler sig i det lange løb. Derfor fortsætter centret de gode erfaringer med Social Kapital, hvor en højere social kapital i enhederne skaber arbejdsglæde, faglig stolthed og grundlæggende følelser såsom retfærdighed, samarbejde og tillid. Alle faktorer der kan sænke sygefraværet. Sygefraværet er forholdsvis nem at måle på, da der i januar bliver lavet en før måling, til juli en midtvejsmåling og til november en endelig måling der viser hvordan sygefraværet er faldet. Hertil kommer den kvalitative vurdering af de tal der kommer ud af målingerne, der ikke er ligeså nem at foretage. Dette bliver på baggrund af de erfaringer medarbejderne og lederne har af de tiltag der har været i Det er en succes, når sygefraværet ligger på en målsætning der svarer til 3,0 procent. Der er dog flere succeskriterier i dette indsatsområde. Her tænkes der på sammenligninger fra sidste års målinger der viste at tallet var faldet til 6,9 procent. Dette skal være lavere i udgangen af 2019.