ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på

Transkript

1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.

2 En Visitatsbog

3 Peder Palladius En Visitatsbog Udgivet på nudansk med indledning og noter af Martin Schwarz Lausten Forlaget ANIS København 2012

4 Peder Palladius En Visitatsbog Udgivet på nudansk med indledning og noter af Martin Schwarz Lausten Martin Schwarz Lausten og Forlaget ANIS, udgave 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center ISBN Omslag:RPC Kobberstukket Sjællandskort, udført af Johannes Franciscus Camocius. Det viser næsten hele Peder Palladius stift og er udført i 1569, få år efter Palladius død. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Carlsen-Langes Legatstiftelse og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan eller med forlagets skriftlige samtykke. Enhver anden gengivelse er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til brug i anmeldelser Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf fax

5 Indhold Forord 7 Indledning 9 En Visitatsbog 27 Visitatsbesøgets plan 28 Den første del 29 Om kirken 29 Om taget 30 Om vinduerne 30 Om gulvet og stolene 31 Om kirkegården 31 Om prædikestolen, døbefonten og alteret 33 Om prædikestolen især 36 Om døbefonten især 36 Om alteret især 38 En opfordring til folket om at de gerne går i kirke for at høre Guds ord 41 En anden opfordring til folket om at tage vare på deres tid 45 Den tredje formaning til folket om at de skal tage deres børn med i kirke på søndage og helligdage 51 Den fjerde formaning til folket om hvad de skal gøre i deres sognekirke 57 Om den første gerning som er at bede 59 Om den anden gerning som er at høre Guds ord 64 Om den tredje gerning som drejer sig om at gå til alters 65 Om vin og brød 67 Om skriftemål 68 Ingen skal på grund af had og vrede hindres i at gå til alters 70 Ingen skal på grund af et skændigt levned hindres i at gå til alters 71 Om den fjerde gerning som er at love og takke Gud 73 Om den femte gerning som er at give til de fattige i kirken 76 Den anden del 83 Om sognepræsten og sognedegnen 83 Om deres gode eller onde rygte 83 Om sognepræstens embede og befaling 86 Om sognedegnens embede og befaling 89 En kort formaning til de unge karle og drenge 91 En formaning til pigerne og tjenestepigerne 94 En formaning til sognefolket om at de gerne lader deres børn gå til sognedegnen 95 En formaning til sognefolket om at de skal lade deres børn komme i skole 98 Om sognepræstens og sognedegnens underhold 102 En formaning til folket om at de skal give den rigtige tiende 102 En formaning til folket om at give ofre på højtidsdage og om andre offergaver 104

6 Om offergaver ved barnedåb 105 Om offergaver ved bryllup 105 Om kirkegangskonens offergave 113 Om barselskvinder, en trøst og formaning 114 Om navnløse børn en anden trøst og formaning 115 Om jordemoderen en undervisning og formaning 116 Om troldkvinder en formaning og undervisning 117 Noget mere om jordemoderen 119 Om kirkegangskonen 120 Hvorledes det skal gå til med kirkegangen 121 Den tredje del 125 Om helligdage 125 En lille formaning om den rette faste 126 Om bededagene 134 Den fjerde del 137 Om de fattige 137 Om helligdomsgang 141 Om testamentariske gaver 145 Den femte og sidste del 147 Om nogle andre nødvendige artikler om bøger og band osv. 147 Om bøger 147 Om band 148 Om ægteskabssager 151 Om horfolk, bolere og skørlevnedsfolk 152 Om samvær 155 Om sognestævnerne 156 Om kalenter 157 Om provsten 158 Om superintendenten 158 Forkortelser 161 Litteratur 163 Navne- og stedregister 167 Emneregister 173

7 F ORORD FORORD Biskop Peder Palladius En Visitatsbog er enestående i dansk litteratur. Med alvor og lune fortæller Sjællands første lutherske biskop, hvorledes han i 1540 erne rejste rundt i stiftet for at fortælle beboerne på landet om den nye evangeliske kristendom og dens følger for kirke- og samfundsliv. Peder Palladius fylder i år (2003) 500 år, men denne udgivelse er ikke blot tænkt som et mindeskrift i den anledning. Håbet er, at den kan vække interesse for denne dygtige, karismatiske biskop og for hele reformationens sag, som har fået virkninger i det danske samfund op til i dag. Bogens baggrund, historie og indhold såvel som principperne bag denne udgivelse på nudansk er nærmere beskrevet i bogens indledning. Her skal rettes en hjertelig tak til bestyrelserne for de fonde, som har ydet økonomisk støtte til udgivelsen: Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Carlsen-Langes Legatstiftelse og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond. København, den 25. maj 2003 Martin Schwarz Lausten I dette 2. oplag er trykfejl og lignende rettet. Jeg siger tak til de kritiske læsere, som har gjort mig opmærksom på disse. København, den 5. januar 2004 Martin Schwarz Lausten 7

8 8 P EDER PALLADIUS: EN VISITATSBOG

9 I NDLEDNING INDLEDNING Peder Palladius En Visitatsbog er et helt enestående værk, og det gælder både for den danske og den europæiske kirke- og kulturhistorie. Ingen steder har man bevaret noget lignende fra reformationstiden. I bogen giver Peder Palladius ( ), Sjællands første lutherske biskop, et godt indblik i det kirkelige og folkelige forhold på det sjællandske bondeland i 1540 erne. Han viser, hvorledes han på sine rejser rundt til samtlige kirker i stiftet forsøgte at fortælle folket, både hvad indholdet var af den lutherske form for kristendom, som nu var blevet den eneste tilladte, og hvilken betydning denne tro skulle få i hverdagslivet. Palladius lokker med himlens glæde og truer med helvedes afgrund, når han skal prøve at forklare, at den katolske tro, som menighederne var oplært i, er en misforståelse. Det gør han med stor dygtighed, han inddrager oplevelser, som han har haft rundt omkring i sognene, fortæller vittigheder, bruger talrige ordsprog, leverer bidske og vrede udfald mod katolicismens ritualer og skikke. Han kender almuens sprog, har forståelse for bondens daglige slid; han dramatiserer fremstillingen, kan lade sin vrede og foragt hagle ned over svirebrødre, voldsmænd og gerrige personer; han kan utrætteligt opfordre til omsorg for de fattige, han kan med ømme ord trøste ængstelige kvinder, når manden kommer fuld hjem, eller når de ligger i barselssengen. I poetiske vendinger kan han skildre det frodige, smukke danske sommerlandskab med grønt, blomster og fuglesang; han kan gengive skøgernes listige ord til de unge bønderkarle og fortælle de unge piger, hvordan de kan værge sig mod voldskarle, og han kan venligt og med forståelse fortælle mødrene, at de sagtens kan tage de små børn med på armen til kirke. Skulle de små blive urolige og 9

10 P EDER PALLADIUS: EN VISITATSBOG småstøjende, kan mødrene blot stille sig ud på kirkegulvet og vugge dem, indtil de klynker sig i søvn. Alt dette fortælles dem af en biskop, som i modsætning til de tidligere katolske biskopper ikke puster sig op med et imponerende ydre, procession og stort optog, men som sætter sig blandt dem og fortæller jævnt og ligetil, med humor og alvor. Biskoppens besøg i sognekirken har været en oplevelse, som man aldrig havde set eller hørt magen til. Peder Palladius har med denne bog placeret sig på en fremtrædende plads i den danske kirke- og kulturhistorie. Hans bog er»vor Litteraturs første store Folkelivsskildring Palladius var den kaldede og gudbenaadede Grundlægger af en dansk folkelig Kirke.«1 Det var indholdet af den lutherske reformation, som Peder Palladius skulle prøve at få den sjællandske befolkning til at fatte. Under heftige indre opgør og efter årelange teologiske og filosofiske studier var munken Martin Luther ( ) nået frem til en ny forståelse af forholdet mellem Gud og mennesket. Gud er ikke den strenge,»retfærdige«gud, som belønner eller straffer mennesket, men han er kærlighedens Gud, som skænker mennesket tilgivelse»gratis«, lukker det syndige menneske ind i kærlighedens fællesskab. Mennesket, syndigt som det er, bringes i det rigtige forhold til Gud, det frelses af Guds kærlighed. Det skal ikke anstrenge sig gennem udøvelse af en række gode gerninger for at gøre indtryk på Gud, men der hvor troen er, springer de gode gerninger frem spontant, for et glad menneske er et godt menneske. Dette er frelse af tro. I stigende grad gik det op for Luther, at den katolske teologi fra middelalderen, skolastikken, havde taget fejl på alle vigtige punkter. Han begyndte at skrive imod den og stillede sig bag en række krav om reformer af teologien, undervisningen, kirkelige ceremonier og af det fromhedsliv, som kirken forlangte af både gejstlige og lægfolk. I skrift efter skrift angreb han pavens egenmægtige autoritet, han afviste den 1 Oluf Friis: Den Danske Litteraturs Historie I, København 1945 (=1975),

11 I NDLEDNING katolske opfattelse, at hele kirken hviler på bispeembedet og på pavens autoritet, han tog afstand fra romerkirkens lære om de syv sakramenter, fastholdt kun dåb og nadver, da kun disse to var indstiftet af Jesus. Han tilbageviste læren om aflad, Mariafromhed, helgendyrkelse, munke- og nonnevæsen og meget andet og hævdede, at kirkens egentlige og eneste opgave var at forkynde evangeliet om menneskets frelse af tro. Den skulle hverken have økonomisk magt eller blande sig i politik det offentlige skulle vedkende sig sit ansvar over for fattigforsorg og undervisningsvæsen. Luther blev som bekendt bandlyst, erklæret kætter og fredløs (1521), men af flere grunde, ikke mindst storpolitiske, slap han fra det med livet i behold. Ved Wittenbergs universitet, hvor han livet igennem var professor i teologi, kunne han fortsætte sin virksomhed til sin død i I 1520 erne nåede disse tanker Danmark. Studenter, munke og andre tog dem begejstret med sig hjem fra udlandsophold, driftige bogtrykkere og handelsfolk fra de tyske Østersøbyer sørgede for lutherske skrifters udbredelse her i landet. Kongen, Frederik d. 1. ( ), havde ved sin tiltrædelse højtideligt svoret, at han aldrig ville tillade en lutheraner ophold i Danmark. Rigsrådet, hvor samtlige katolske biskopper sad på de fornemste pladser, prøvede forgæves sammen med kongen at standse bevægelsen. Efter kongens død udbrød borgerkrigen,»grevens Fejde«, som dog ikke så meget var et religiøst opgør, men snarere en politisk kamp om den fremtidige magtfordeling og landets styre. Borgerne i de store byer og bønderne stod over for de adelige godsejere, både de kirkelige de katolske biskopper og de verdslige. Udenlandske magter blandede sig, og det hele endte med, at godsejeradelen og kongens ældste søn, hertug Christian ( ) fra Haderslev, gik af med sejren. Som konge (Christian d. 3.) lod han nu samtlige katolske biskopper fængsle, erklærede dem ansvarlige for borgerkrigen, afsatte dem, inddrog hele bispegodset under kronen og dekreterede, at den lutherske kristendomsopfattelse og kirke fra nu var den eneste tilladte i riget. En kommission udarbejdede et forslag til 11

12 P EDER PALLADIUS: EN VISITATSBOG den lov (Kirkeordinansen), som skulle fastlægge retningslinjer, regler og bestemmelser for den nye evangeliske kirke. I august/september 1537 markerede regeringen gennem fire store højtideligheder, at det danske kongerige havde skiftet statsstyre og konfession. For fremtiden skulle landet styres rent verdsligt, biskopper skulle ikke længere sidde i rigsrådet, kirken skulle ikke længere have direkte indflydelse på statsstyret. Den romersk-katolske kristendomsopfattelse blev udskiftet med den evangeliske, som man kaldte den lutherske. Nye evangeliske biskopper blev udnævnt. De kaldtes til at begynde med superintendenter, da dette var deres betegnelse i Tysklands lutherske kirker, som i et og alt dannede mønster for den danske kirke. Kongeparret kronedes ved en stor kirkelig højtidelighed i Vor Frue Kirke, København, de nye biskopper indviedes samme sted, kongen underskrev Kirkeordinansen, og Københavns Universitet genåbnedes, nu som et luthersk, kongestyret universitet. Der forestod nu et større omskolingsarbejde. Samtlige katolske patere var blevet siddende i deres embeder. Fra oktober 1536 skulle de være lutherske sognepræster, prædike, undervise i den lutherske katekismus, lære menighederne lutherske salmer, udføre de kirkelige handlinger, dåb, nadver, vielse osv., på luthersk vis. Menighederne i hele landet skulle ligeledes lære, hvad lutherdom egentlig var, forstå hvorfor de skulle opgive den katolske tro, som de havde lært af deres forældre, og som de havde givet videre til deres egne børn. De skulle bringes til at indse, at den Ave-Maria-bøn, som de flere gange dagligt havde bedt, og den rosenkrans som de flittigt havde benyttet, var en misforståelse. De skulle erkende, at Mariafromhed og helgendyrkelse, valfartsrejser og ærbødighed for helgeners relikvier alt sammen var misforstået religion, ja direkte gudsbespottelse. De skulle lære, at udøvelsen af gode gerninger ikke hjalp dem i deres frelsessag hos Gud, men de skulle alligevel gøre gode gerninger, nu blot af ren næstekærlighed. Gennem ændringerne i gudstjenesten erfarede de den nye tro. Nu skulle hver søndagsgudstjeneste indeholde en prædiken på dansk over fastlagte tekster, menigheden skulle selv synge salmer på dansk, i nadveren måtte, ja, 12