2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI"

Transkript

1 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne fandt at fjerne mælkeveje, galakser (boks 1) bevæger sig væk fra os. Dette skyldes ikke at vi befinder os et særligt sted i Universet. En observatør i en hvilken som helst Af Jesper Sollerman, Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Jens Hjorth & Kristian Pedersen anden galakse vil også se alle andre galakser fjerne sig. Eftersom alle galakser bevæger sig væk fra hinanden, må de en gang have været meget tættere på hinanden. Dette resultat førte til ideen om et Big Bang hvor Universet, og alt hvad det indeholder, blev skabt på et splitsekund. Der er i dag mange tegn på at Universet blev til for omkring 14 mia. år siden, og at det lige efter Big Bang var meget mindre, tættere og varmere. Big Bang UNIVERSETS UDVIDELSE Big Crunch Universet nu Evig udvidelse 1. Universets udvikling og fremtid. Siden Big Bang for ca. 14 mia. år siden har Universet udvidet sig, men hvad sker der i fremtiden? Hvis udvidelsen fortsætter for evigt, bliver Universet mere tomt, koldt og øde. Hvis udvidelsen stopper, og Universet falder sammen igen, vil det ende med et omvendt Big Bang; et Big Crunch, hvor alt i Universet samles i en gigantisk implosion. Tid Da Hubble offentliggjorde sine resultater i 1929, var erkendelsen af Universets udvidelse langtfra indlysende. Opfattelsen var dengang, baseret på datidens observationer og viden, at Universet var i hvile og ikke ændrede størrelse. Men det viste sig at Universets udvidelse passede godt ind i de teoretiske modeller af Universet som kunne skabes ud fra Albert Einsteins almene relativitetsteori fra Da Einstein anvendte sin teori for tid og rum på hele Universet, fandt han til sin forbløffelse kun modeller hvor Universet udvider sig eller trækker sig sammen. For at få modeller med et Univers i hvile, måtte han introducere en konstant i ligningerne den kosmologiske konstant. Einstein har senere kaldt dette for sit livs fejltagelse. Havde han accepteret de første og simpleste modeller, kunne han have forudsagt at Universet ikke 2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

2 er hvile. Men dette er selvfølgelig efterrationalisering: Uden noget bevis på at Universet ændrer størrelse, ville sådan en teori på det tidspunkt næppe have vundet mange tilhængere. Einsteins kosmologiske konstant har dog vist sig at være sejlivet, og den er i de seneste år blevet aktuel igen. Nu bare i en ny forklædning under navnet mørk energi det vender vi tilbage til. Galakse: Samling af stjerner, gas, støv og mørkt stof. Vores egen Mælkevej er en typisk galakse med omkring 100 mia. stjerner og en udstrækning på ca lysår (den afstand lyset rejser på et år = ca. 10 mio. mio. km). UNIVERSETS SKÆBNE Hvad er Universets skæbne? Vil udvidelsen vare ved (fig. 1)? Inden for rammerne af Einsteins teori er disse spørgsmål ganske ligetil at undersøge. Hvis der er nok stof i Universet, vil tyngdekraften bremse udvidelsen og på et tidspunkt få Universet til at begynde at trække sig sammen. Som følge heraf, i en meget fjern fremtid, vil hele Universet falde sammen i en slags omvendt Big Bang et Big Crunch. På den anden side, hvis der ikke findes nok stof i Universet, så vil udvidelsen fortsætte for evigt. Universet vil derfor blive mere og mere tomt, koldt og mørkt. Det er ikke så let direkte at veje hele Universet, dvs. at måle hvor meget stof der findes. I stedet kan man forsøge at se hvordan Universets udvidelseshastighed ændres med tiden. Astronomer har jo hele tiden adgang til en slags tidsmaskine da vi altid ser det fjerne univers som det var for længe siden. Når vi observerer en galakse 10 mia. lysår væk, ser vi den som den var for 10 mia. år siden. Med den viden bliver opskriften på at forstå Universets skæbne enkel. Det første der gøres, er at observere med hvilken hastighed Universet udvider sig lige nu, dvs. tæt på os selv. Dernæst kikkes på det fjerne univers. Hvid dværg: Er den kompakte rest efter en gammel, udbrændt stjerne. Solen ender sine dage med at kaste sine yderste lag stof bort, og tilbage bliver en hvid dværg. Et snapseglas stof fra en hvid dværg vejer omkring 1 ton. Supernova: Er den gigantiske eksplosion af en stjerne der ender sit liv. En supernova udsender lige så meget lys som milliarder af sole tilsammen. En hvid dværg der fra en nabostjerne tiltrækker stof så dens masse overstiger 1,4 gange Solens masse, bliver ustabil og eksploderer som det der kaldes en type Ia supernova. Disse supernovaer udmærker sig ved at de alle udsender næsten samme mængde lys når de lyser klarest. Derfor er de velegnede som standard-lyskilder. BOKS 1: NOGLE INTERESSANTE OBJEKTER I UNIVERSET SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI 2005/7/8 3

3 Afstand = 1 Lysstyrke = 1 Afstand = 2 Lysstyrke = 1/4 Afstand = 3 Lysstyrke = 1/9 2. Sammenhængen mellem afstand og målt lysstyrke for en standard-lyskilde. Jo længere væk lyskilden er, des mindre af det udsendte lys modtager vi på Jorden. Er Jorden dobbelt så langt væk fra lyskilden, bliver lyset spredt ud på et areal der er 2 2 = 4 gange større, dvs. den målte lysstyrke bliver 4 gange mindre. Er Jorden 3 gange så langt væk fra lyskilden, bliver lysstyrken 3 3 = 9 gange svagere osv. Størrelsen af ét kvadrat illustrerer hvor meget lys vi modtager på Jorden. På den måde studerer man med hvilken hastighed udvidelsen foregik for længe siden. Hvis Universet indeholder en masse stof som bremser udvidelsen, burde udvidelsen jo have gået betydeligt hurtigere før i tiden. Tilbage står altså bare at måle udvidelsen på flere tidspunkter i Universets historie skulle man tro! Men på trods af at dette har været klart siden Hubbles dage, har det i praksis vist sig svært at måle hvordan udvidelseshastigheden ændrer sig med tiden. Problemet ligger i at måle afstande i Universet. Der findes ingen simpel måde at gøre det på. STANDARD-LYSKILDER SOM AFSTANDSMÅL I 1960 erne blev der, ved at observere lysstærke galakser, gjort ihærdige forsøg på at måle Universets udvidelseshastighed. For at kunne se helt ud til store afstande var det nødvendigt med meget kraftige lyskilder. Astronomerne blev i 1960 erne nødt til at antage at galakser af samme type altid lyser lige meget, for på denne måde kunne de vha. de observerede lysstyrker af disse galakser bestemme deres afstande til Jorden. Antages det at alle de galakser vi kikker på, udsender præcis lige meget lys, er den mængde lys vi modtager fra én galakse i én afstand fire gange større end den mængde lys vi modtager fra en anden galakse i den dobbelte afstand (fig. 2). Med den centrale antagelse om at galakserne udsender samme mængde lys, kunne den målte lysstyrke af galakserne bruges til at bestemme deres afstand. På denne måde var det muligt at sammenligne hvor hurtigt galakserne bevægede sig på store afstande (svarende til for længe siden) med hvor hurtigt galakser bevæger sig tættere på Mælkevejen (svarende til i dag). Resultaterne fra dengang var ikke entydige og i dag ved vi at de var helt forkerte. Det har nemlig vist sig at galakser overhovedet ikke kan bruges som afstandsmålere, fordi galakser og dermed det lys de udsender udvikler sig med tiden. Gennem Universets 14 mia. år lange historie ændrer de deres lysudsendelse en hel del. De galakser vi ser tæt på os, udsender ikke samme mængde lys som de fjernere galakser. Da galakser således ikke er standardlyskilder kan vi ikke bruge deres lys til at måle nøjagtige afstande i Universet med. Astronomerne bruger i dag i stedet supernovaer til at måle afstande med, fordi supernovaer har vist sig at være gode standard-lyskilder. SUPERNOVAER SOM STANDARD-LYSKILDER En supernova af typen Ia (boks 1) er en gigantisk eksplosion af en speciel slags stjerne, en såkaldt hvid dværg. Denne er på størrelse med Jorden, men kan veje mere end Solen. Tætheden af stof i et sådant bizart objekt er derfor helt ufattelig: Et snapseglas af stoffet vejer omkring 1 ton. 4 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

4 3. En nær supernova på himlen. En supernova i Solens omegn vil i nogle dage overstråle alle andre stjerner på himlen. Dette er kunstneren Tunç Tezel opfattelse af hvordan det ser ud. (Tunç Tezel) En hvid dværg kan ikke have en hvilken som helst masse; den vejer op til 1,4 gange mere end Solen. Lægger man yderligere masse til, bliver stjernen ustabil og detonerer til sidst som en gigantisk brintbombe hvorved hele stjernen sprænges itu. En sådan supernova-eksplosion kan ses vidt omkring, og selv efter flere dage kan den eksploderende stjerne lyse lige så stærkt som alle de andre milliarder af stjerner i en galakse tilsammen (fig. 3). Det der gør denne type supernova særlig anvendelig som standard-lyskilde, er at de altid er lige tunge (1,4 solmasser) når de eksploderer. Lyset fra supernovaeksplosionen kan dermed bruges som en standard-lyskilde. DANSKERE PÅ SUPERNOVA-JAGT Supernovaer er imidlertid ganske sjældne. I en typisk galakse som vor egen Mælkevej, eksploderer der blot en enkelt supernova ca. hvert 500 år. Tycho Brahe opdagede i 1572 en supernova i stjernebilledet Cassiopeia, og hans artikel om denne nye stjerne på himlen, Stella Nova, gjorde ham verdensberømt (fig. 4). Den seneste supernova-eksplosion som er blevet observeret i Mælkevejen, var Keplers supernova i Efter nogle ugers opblussen bliver supernovaen usynlig (fig. 5A & 5B). Det gælder altså om at observere standard-lyskilden i en fart! Inden for dette område var danske astronomer pionerer. Ved brug af det danske 1,5-meter teleskop på La Silla i Chile søgte de efter fjerne supernovaer i galaksehobe. Det krævede to års møjsommelig eftersøgning før det i 1989 lykkedes for Hans Ulrik Nørgaard Nielsen, Henning Jørgensen og Leif Hansen at finde en supernova af den rette type i en fjern galakse. Det var et stort fremskridt at de kunne påvise at man overhovedet kunne finde meget fjerne supernovaer. Men det var også en skuffelse. Hvis to års observationer gav en enkelt supernova, ville det tage en menneskealder at finde tilstrækkeligt mange supernovaer til at kunne måle Universets udvidelseshastighed. Projektet blev derfor stoppet. SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI 2005/7/8 5

5 astronomiske kameraer, blevet tilstrækkeligt gode til at forsøge igen. Samme type CCD-detektorer som kostede millioner af kroner i 1980 erne findes nu i ethvert digitalkamera. Med CCD-kameraer, som kunne fotografere et stort område af himlen på ét billede, øgedes chancen for at opdage en supernova betragteligt. Bevæbnet med disse nye kameraer gik to store internationale forskerhold i gang med at lede efter supernovaer. Store resurser er nødvendige for at opnå et godt resultat. De største kikkerter i verden blev taget i brug for at finde og studere fjerne supernovaer (fig. 6). Ved jævnligt at gennemsøge en større bid af himlen kan man finde nye lysende objekter i det fjerne univers. Nærmere studier af disse objekter viser om det virkelig drejer sig om den rette type supernova. Måling af en supernovas lysstyrke og dermed dens afstand samt den hastighed med hvilken den bevæger sig væk fra os kan derefter anvendes til at måle Universets udvidelse. MØRK ENERGI FÅR UNIVERSETS UDVIDELSE TIL AT ACCELERERE 4. Tycho Brahes skitse af Stella Nova. Den 11. november 1572 opdagede Tycho Brahe en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia (markeret med I på skitsen). I dag ved vi at Stella Nova var en døende stjerne, en supernova der eksploderede og lyste kraftigt op i en måneds tid. NYE FORSØG PÅ AT FINDE FJERNE SUPERNOVAER Men den teknologiske udvikling går heldigvis også hurtigt inden for astronomien. Nogle år senere var specielt de elektroniske detektorer som anvendes i Al form for stof udøver en tyngdetiltrækning på resten af Universet, og det vil derfor virke opbremsende på Universets udvidelse. Hvis Universet udvider sig langsommere og langsommere, må det forventes at de fjerne supernovaer (hvis lys blev udsendt for længe siden) bevæger sig hurtigere væk fra os end de nære supernovaer (hvis lys blev udsendt for nylig). Men Universet opfører sig ikke som man skulle forvente efter lærebøgerne. Resultatet fra de to uafhængige forskerhold, der studerede supernovaer, viste det stik modsatte af en opbremsning af Universets udvidelse; nemlig at udvidelsen går hurtigere og hurtigere. Dette betyder at universets udvidelse accelererer! Disse målinger, som blev offentliggjort i 1998, tog den astronomiske 6 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

6 A B 5. A: røntgenbillede af de gloende rester fra Stella Nova som den ser ud i dag. Farverne viser stof ved forskellige temperaturer: rød: 3-10 mio. C, grøn: mio. C, blå: mio. C. Billedet der er taget af Chandra X-ray Observatory, er ca. en sjettedel grad stort og er for neden skåret af pga. kameraets begrænsede synsfelt. B: billede optaget af Hubble Space Telescope i synligt lys af den centrale del af røntgenbilledet af Stella Nova. Der er kun fragmenter tilbage af den oprindelige stjerne, og de er endnu så varme at de ikke udsender synligt lys, men stort set kun energirig røntgenstråling. (A: NASA/CXC/SAO, B: NASA/ESA & P. Ruiz-Lapuente, Barcelona Universitet) verden med storm. Ingen havde forventet noget sådant. Universets accelererende udvidelse peger på at der findes en slags anti-tyngdekraft som i mangel af et bedre navn kaldes for mørk energi. Einsteins kosmologiske konstant er én model for den mørke energi, men det kan også være at svaret skal findes et helt andet sted. At forstå hvad den mørke energi virkelig er, ligger nu allerøverst på ønskesedlen hos alverdens astronomer og fysikere. Lige siden 1998 har astronomer forsøgt at forstå dette mærkelige resultat. Supernova-astronomerne har ledt efter eventuelle fejlfortolkninger i observationerne. Måske er supernovaerne alligevel ikke standard-lyskilder? Måske A B C D E F 6. Supernovaer i fjerne galakser. Tre før (A, B og C) og tre efter (D, E og F) billeder taget af Hubble Space Telescope af meget fjerne galakser hvor supernovaer er opdaget (pile). Selv Hubble Space Telescopes eminente syn afslører kun den grove struktur af disse fjerne galakser med supernovaer derfor er billederne meget pixelerede. De befinder sig i en afstand på ca. 7 mia. lysår. (A. G. Riess (STSci) m. fl., NASA) SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI 2005/7/8 7

7 bevirker kosmisk støv at supernovaerne ser svagere, og dermed fjernere, ud end de i virkeligheden er? Måske vil fremtidige observationer vise at det relativt lille antal supernovaer man hidtil har set, ikke er repræsentativt? Men efter flere års systematiske og gentagne undersøgelser af supernovaresultaterne synes disse dog at være holdbare. Faktisk har observationer af flere supernovaer kun gjort resultaterne endnu mere pålidelige. Hvordan ser Universets fremtid da ud? Det kan vi ikke sige med sikkerhed. Det beror i høj grad på den A B Lysstyrke LILLE UNIVERS, HVAD NU? 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 mørke energis egenskaber, og derom ved vi endnu meget lidt. I det simpleste scenario ændrer den mørke energi sig ikke med tiden. Det indebærer at den bliver vigtigere og vigtigere for Universets udvikling da udvidelsen gør at stoffet tyndes ud. I et sådant scenario bliver Universets udvidelse ved med at accelerere. Galakser farer længere og længere fra hinanden, og Universet bliver i fremtiden et koldt, tomt og mørkt sted (fig. 1). Men måske forandres den mørke energis egenskaber med tiden, og Universets udvikling ændres. Mange astronomer finder det lige mærkeligt nok hvis den mørke energi er konstant. Det vil betyde at fremtidens Univers vil være helt domineret af 0, Antal dage efter eksplosion 7. A: billedeserie af supernovaen 1997cj (den blå-hvide plet) og den centrale del af den fjerne galakse som supernovaen er en del af (den diffuse grå plet). B: lysstyrken for en typisk supernova som den ændrer sig i tiden lige før og efter eksplosionen. (J. Sollerman m.fl.) mørk energi. Det vil også betyde at den mørke energi var helt ubetydelig i Universets barndom. I det tidlige Univers var det normale stof meget tættere, og dette gjorde at tyngdekraften fra dette stof dominerede over den mørke energis anti-tyngdekraft. ESSENCE-PROJEKTET At forstå den mørke energis egenskaber og frem for alt om de virkelig er uændrede med tiden, er hovedformålet med det igangværende ESSENCEprojekt (Equation of State: Sup- ErNova trace Cosmic Expansion). Målet er over fem år at finde og undersøge mere end 200 fjerne supernovaer. Med så mange observationer vil det blive muligt at indsnævre de mulige teorier om beskaffenheden af den mørke energi. Til observationerne anvendes 4-meter kikkerten på Cerro Tololo i den chilenske Atacama ørken. Hveranden klare, mørke nat i løbet af efteråret fotograferes flere store områder på himlen, og billederne sammenlignes straks med tidligere nætters billeder for at finde de nye supernovaer (fig. 7). Kraftige computere og avancerede computerprogrammer anvendes til hurtigt og effektivt at sammenligne billederne, men til syvende og sidst afgør det menneskelige øje hvilke objekter der ser ud som de bedste supernova-kandidater. Disse studeres dernæst i detalje med de allerstørste teleskoper i verden. Hovedforfatteren til denne artikel har arbejdet med ESSENCE-projektet siden dets start. I de kommende år vil den mørke energi således blive kortlagt, blandt andet vha. resultaterne fra ESSENCE-projektet samt med 8 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

8 Positiv krumning Negativ krumning Ingen krumning = Flad Universer med forskellig krumning. Den kosmiske mikrobølge baggrundsstråling er en kold rest fra Universets hede ungdomsår. Opdagelsen i 1965 af denne svage reststråling blev belønnet med Nobelprisen. I dag giver baggrundsstrålingen en fantastisk mulighed for at studere Universets barndom. Observationer viser at baggrundsstrålingen kommer fra alle retninger på himlen, og at den er lige varm (eller snarere kold, 270 C) i alle retninger. Men der er dog små bitte variationer i temperaturen. Disse mikroskopiske temperaturvariationer skyldes klumper i fordelingen af stof omkring år efter Big Bang. Detaljerede studier af temperaturvariationerne har bidraget med viden om Universets overordnede egenskaber og udvikling. Det allervigtigste resultat er at krumningen af Universet ser ud til at være meget lille. Universets tredimensionelle geometri er med andre ord flad. Meget energi giver et univers med krumning som en kugle (positiv krumning). Lidt energi giver et univers med krumning som en cykelsaddel (negativ krumning) (se figur). Et univers med en tilpas mængde energi giver ingen krumning et fladt univers. Temperaturvariationerne i den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling viser at Universet er fladt, men det stemmer ikke rigtigt med den målte mængde af stof i Universet. Ifølge Einstein repræsenterer stof jo en vis energi, E = m c 2, hvor m er massen af stoffet. Alt kendt stof som vi har set eller på anden vis målt tilstedeværelsen af, bidrager kun med ca. en tredjedel af den energi der skal til for at få et fladt univers. Der mangler altså 70% energi for at få regnskabet til at gå op, og det er her, den mørke energi kommer ind i billedet. Kun ved at tilføje 70% mørk energi kan vi opnå et konsistent billede af Kosmos. Denne energi fungerer som en slags anti-tyngdekraft, som får Universets udvidelse til at accelerere. Mørk energi påvirker Universets krumning på samme måde som energien i almindeligt stof. Tilsammen giver det præcis den mængde energi i Universet, der skal til for at få en flad geometri. BOKS 2: UNIVERSET ER FLADT undersøgelser af den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling (boks 2). I dag ved vi meget mere om Universet end for bare 10 år siden. Vi har et billede der stemmer overens med flere uafhængige observationer af Universet. På den anden side er der mange ubesvarede spørgsmål. Dagens Univers består af 70% mørk energi og vi har ingen anelse om hvad det egentlig er. Det er afgjort meget spændende tider for os astronomer. SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI 2005/7/8 9

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk 1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space og Leif Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Nobelprisen i fysik 2011

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet

Læs mere

galakser, vi kender. Vi forventer, at lysets hastighed er den samme i Andromedagalaksen som her.

galakser, vi kender. Vi forventer, at lysets hastighed er den samme i Andromedagalaksen som her. Mørkt stof Da jeg var fysik-astronomi studerende var mørkt stof det forholdsvis ny opdaget mysterium. Jeg må indrømme at jeg var mega-skeptisk. Jeg tænkte; når først vi får bedre observationer vil det

Læs mere

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U. Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

GAMMAGLIMT EKSPLOSIONER

GAMMAGLIMT EKSPLOSIONER GAMMAGLIMT EKSPLOSIONER FRA UNIVERSETS UNGDOM Af Jens Hjorth, Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Stjernehimmelen forekommer uforanderlig. Aften efter

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Universet bliver mørkere og mørkere

Universet bliver mørkere og mørkere Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt

Læs mere

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer

Læs mere

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser. K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)

Læs mere

Kosmologi Big Bang-modellen

Kosmologi Big Bang-modellen Kosmologi 6/BN - fra www.borgeleo.dk 1/17 Kosmologi Big Bang-modellen De tre søjler De tre grundpiller, som teorien om Big Bang bygger på, er 1) Rødforskydningen af bølgelængder i lyset fra fjerne galakser

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop

Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop Kære HFere, Kære STXere, Kære Studenter I dag er det en festdag. I er blevet studenter I er i centrum, og I skal fejres. Nogle af jer er sikkert stolte,

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

vores plads i kosmos

vores plads i kosmos Lys bevæger sig altid langs den korteste vej mellem to punkter i rumtiden. Dette kaldes også en geodætisk vej. I euklidisk geometri er den en ret linje (se s. 163), men på overfladen af en kugle former

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Denne øvelse blev oprindeligt produceret af J.-C. Mauduit & P. Delva, inspireret af en tilsvarende øvelse af N. Ysard, N. Bavouzet & M. Vincendon i Frankrig.

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Astronomernes kæmpeteleskoper

Astronomernes kæmpeteleskoper Astronomernes kæmpeteleskoper Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Spiralgalakser - spiralstruktur

Spiralgalakser - spiralstruktur Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Luminositetsfunktionen

Luminositetsfunktionen Galakser 2014 F7 1 Luminositetsfunktionen Antalstæthed af galakser med luminositet L: Φ L Kræver kendskab til Galaksers luminositet Mange galakser Bias (lettest at se de klare) Schechter-funktionen er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009 agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng

Læs mere

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som. intet kan slippe bort fra.

100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som. intet kan slippe bort fra. Cromalin-godk. Red sek.: Layouter: HB.: Prod.: 100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som intet kan slippe bort fra. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar 2011 være fremme først på aftenen. Midt i februar går Jupiter ned i Vest kl.20. I Galileoscopet vil man ved

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Kosmologi supplerende note

Kosmologi supplerende note Kosmologi supplerende note. November 015. Michael A. D. Møller. side 1/10 Kosmologi supplerende note Denne note omhandler skalafaktoren for Universets ekspansion, og i modellen er inkluderet de seneste

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

På Fjordklyngerådets vegne Inge Carlskov

På Fjordklyngerådets vegne Inge Carlskov Kære alle! På torsdag den 23. november er der åbent hus i landsbykontoret på Værestedet i Låstrup kl. 16.00-19.00. Kom og få en snak om områdefornyelsen, mens I nyder et glas gløgg og æbleskiver. Særlig

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Universets udvidelse. Supernovaer type 1a.

Universets udvidelse. Supernovaer type 1a. Universets udvidelse. Supernovaer type 1a. Supernovaer: En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer. En pludseligt opflammende stjerne. Tycho Brahe (1546-1601), astronom. I november 1572

Læs mere