Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole

Transkript

1 Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Principper og udmøntning Elevernes placering i klasser at danne klasser med ligelig fordeling af eleverne i forhold til køn, etnicitet, faglige, personlige og sociale kompetencer at danne klasser på grundlag af det pædagogiske personales vurdering af, hvad der bedst fremmer elevernes læring og trivsel at orientere og høre skolebestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet, pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser at der er elever nok i hver klasse til at sikre vekslende arbejdsmetoder samt faglig og social dynamik Skolen arbejder med minihold og sen klassedannelse i 0. klasse Holddannelse at undervisningen organiseres således, at der periodevis kan samarbejdes og undervises på tværs af klasserne, både på årgangsniveau og på tværs af årgange for at den enkelte elev kan udvikle sig både individuelt og i fællesskaber at undervisning på tværs af fag, klasser og årgange varetages af lærere fra det pågældende team at der mindst en gang om året (fx i forbindelse med tema- og projektforløb) sker holddannelse på tværs af alle klassetrin at grundlaget for holdplaceringen er tydelig for den enkelte elev I forbindelse med den årlige emneuge vælger eleverne sig så vidt muligt selv ind på de forskellige værksteder På valgfagshold i udskolingen arbejder eleverne på tværs af årgange

2 På de praktisk-musiske valghold på mellemtrin foregår undervisningen på tværs af årgange I alle team foregår der holddeling, der har til hensigt at differentiere undervisningen Teamdannelse Skolen arbejder med en teamopdelt skole. Teamopdelingens formål har som udgangspunkt at dække samtlige fag med linjefagsuddannede lærere og samtidig tage højde for, at der i indskolingen er så få lærere som muligt tilknyttet klasserne af hensyn til elevernes tryghed (linjefagsdækning overfor få-lærerprincippet) Fra mellemtrin og opefter vil eleverne få flere lærere tilknyttet den enkelte klasse grundet linjefagsprincippet. at lærerne primært er tilknyttet eget team af hensyn til den fleksible skemalægning og den sammenhængende skoledag for eleverne Skoledagens længde Skolen følger Undervisningsministeriets mimumstimetal Skolen tilrettelægger så vidt muligt elevernes skoledage, så undervisningen i indskolingen ligger i tidsrummet , på mellemtrinnet i tidsrummet og i udskolingen i tidsrummet Skemalægning at skemalægningen sker, så den sikrer eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag at skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise at skoledagen planlægges, så der er mulighed for aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter at der løbende kan foregå justeringer af grundskemaet på baggrund af faglige vurderinger af elevernes progression og generelle trivsel at skemaet og evt. skemaændringer er kendt på forhånd af elever, forældre, skolens medarbejdere, ledelse og relevante samarbejdspartnere I skemalægningen tages højde for bl.a. parallellægning af dansk og matematik, primært mellem de forskellige årgange, således at undervisningen på tværs af årgangene kan foregå uden store skemaomlægninger Både elever og forældre informeres om skema og evt. skemaændringer via skolens intranet, at der i udvalgte perioder kan arbejdes med faglige fordybelsesdage og -perioder

3 Vikardækning at hvert lærerteam i vidt omfang vikarierer for hinanden, således at brugen af eksterne vikarer minimeres. At der skabes kontinuitet i elevernes læring og det sikres, at eleverne kender den vikarierende lærer Eksterne vikarer bruges kun ved akut opstået sygdom (1. sygedag) og efter 5. sygedag. Ledelsen udarbejder nødplan for vikardækning ved sygdom, der forventes at være længerevarende. I sådanne tilfælde tilstræbes, at den pågældende vikar har de fornødne kompetencer til at varetage den faglige undervisning samt klasseledelsen i den faste lærers fravær. Undervisningsdifferentiering, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger i forhold til fagligt, personlige og socialt at kunne udfordre alle elever, Undervisningen er tilrettelagt ud fra læringsmålene i de enkelte fag og fagområder Der er fokus på elevernes sproglige og begrebsmæssige kompetencer i alle fag Undervisningens indhold tager højde for, at alle elever udfordres fagligt Udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer er en naturlig del af undervisningen og den understøttende undervisning. Tema- og projektforløb at tema- og projektforløb fastlægges i skolens årsplan inden skoleårets begyndelse at tema- og projektforløb muliggør samarbejde på tværs af årgange og klassetrin at inddrage forældre og andre med særlig viden om emnet i både planlægning og gennemførelse af temaog projektforløb (se også Principper om den åbne skole) at informere hjemmene i god tid om tema- og projektforløbenes formål, indhold og organisering og om eventuelle ændringer i elevernes mødetid at der i organiseringen af tema- og projektforløb tages specielt hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur

4 Der afholdes fx fagdage og halve fagdage, temauger m.v. Personalet kommunikerer dette til forældrene via årshjul/ugeplanerne. Lærerne/skolen orienterer i ugeplanerne om særlige forløb, der afviger fra grundskemaet Lærere og ledelse orienterer forældrene ved særlige aktiviteter på skolen Lektiehjælp og faglig fordybelse at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse i både den faglige og den understøttende undervisning at lektiehjælp og faglig fordybelse støtter eleverne bedst muligt i at realisere deres individuelle læringsmål at lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole Dele af den understøttende undervisning på alle årgange allokeres til faglig fordybelse og lektiehjælp Der allokeres særlige ressourcer til at løfte alle elevers faglige udviklingi form af periodevist tildelte lektioner for de særlige fagligt stærke elever og for de fagligt udfordrede elever i form af tolærerressourcetildeling og særlige holddelingsressourcer. Understøttende undervisning at den understøttende undervisning tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og behov og bidrager til et rigt læringsudbytte at den understøttende undervisning sætter fokus på virkelighedsnære problemstillinger, der er relevante for eleven at eleverne gennem den understøttende undervisning kan afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, eleverne tilegner sig i den fagopdelte undervisning at eleverne gennem den understøttende undervisning får suppleret de fag, der på visse klassetrin har få timer og som samtidig har et stort fokus på praktiske elementer og færdigheder som fx biologi og geografi at den understøttende undervisning inddrager personer med andre relevante kompetencer end det fastansatte personale i den understøttende undervisning

5 at den understøttende undervisning indeholder: Praktiske og emneorienterede forløb Træning af faglige færdigheder Særlige talentforløb for fagligt stærke elever Særlige faglige udviklingsforløb for fagligt svage elever Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering De obligatoriske emner Løbende elevsamtaler om læringsmål med individuel feedback og opfølgning Motion og bevægelse at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever får en varieret skoledag at eleven i den enkelte skoledag får mulighed for motion og bevægelse, der er tænkt pædagogisk sammen med den faglige undervisning at alle elever flere gange om ugen får lektiehjælp og faglig fordybelse med varierede og differentierede læringsformer at elever og forældre bliver grundigt informeret om formålet og indholdet i konkrete aktiviteter at inddrage forældrenes viden og erfaring i den understøttende undervisning. at den understøttende undervisningen indgår som en del af de faglige lektioner ved fagdage og halve fagdage den understøttende undervisning bruges i forbindelse med faglige og trivselsmæssige ekskursioner og tiltag fx lejrskoleophold og forløb på musikskolen Valgfag i udskolingen at udbuddet af valgfag er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt, fysisk og kreativt at samarbejde med fx foreningsliv, erhvervsliv og ungdomsskoler om udbuddet af valgfag (se også principper om den åbne skole) at tage eleverne med på råd, når skolens udbud af valgfag bestemmes

6 fx design- og innovationsholdet, der i samarbejde med bl.a. CIEC (Copenhagen Innovation Entrepreneurship Center) og lokalt projekt: TAG DEL, har udarbejdet modeller af pavillon på nye legeplads, som efterfølgende er blevet opført Praktisk-musiske fag på mellemtrinnet De praktisk-musiske fag på mellemtrinnet varetages dels på tværfaglige valghold, dels i fagopdelt undervisning, dels i intensive forløb i samarbejde med Åben Skole Indholdet i valgholdstilbuddene indeholder ligeledes bevægelsesmæssige aktiviteter Der tages ved valgfagsudbuddene udgangspunkt i elevernes ønsker og interesser Eleverne vælger sig på de enkelte valghold ud fra interesser. Lærerne tilstræber ved elevfordelingen på valgholdene, at de enkelte kreative-musiske fags trinmål nås. Det tilstræbes at de 3 perioder med valghold tilsammen med den fagopdelte undervisning, som eleverne har i løbet af skoleåret, sikrer at eleverne når trinmålene for henholdsvis musik, billedkunst og håndværk og design Valgholdstimerne forsøges placeret efter middag af hensyn til elevernes koncentration De enkelte kreative-musiske fag kan suppleres med forløb i samarbejde med den åbne skole fx samarbejde med Musikskolen, eksternt tilknyttede undervisningskompetencer m.v. Supplerende undervisning og specialundervisning Skolen samarbejder med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af supplerende undervisning og specialundervisning at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til, at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse at personalet, der varetager supplerende undervisning, lever op til de nødvendige kvalifikationskrav i forbindelse med opgaveløsningen. at den samlede undervisningstid for elever, der får supplerende undervisning eller specialundervisning, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid

7 Lærere med særlige kompetencer (fx læsevejledere, dansk som andetsprogsvejledere) varetager specialundervisningen og vejledningen af deres kolleger. Det tilstræbes at hvert team har tilknyttet lærere med særlige specialundervisningskompetencer Timer til specialundervisning varetages også af specialundervisningslærere udenfor teamene Terminsprøver og projektopgaver i udskolingen at alle udskolingsklasser har termins- og projektopgaver, for at opøve elevernes kompetencer mht. problemformulering, projektplanlægning samt prøveafholdelse at termins- og projektopgaver afvikles på samme tid i skoleåret for alle udskolingsklasser Der tages hensyn til prøveopgavens udformning og elevbedømmelserne ved terminsprøver og projektopgaver ud fra elevernes klassetrin Der afholdes projektopgavefremlæggelser i alle klasser i udskolingen Vedtaget på skolebestyrelsesmøde d. 2. maj 2017