GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010
|
|
- Steffen Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den februar 21 REGERINGEN
2
3 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den februar 21 REGERINGEN
4
5 Fakta om støtte til grønne virksomheder Der ydes direkte og indirekte grøn støtte til virksomheder, bl.a. i form af støtte til vedvarende energi samt tilskud til miljø-, energiog naturformål. Støtte til vedvarende energi (VE) Direkte støtte til VE-baseret elproduktion Støtten til miljøvenlig elproduktion finansieres langt overvejende af forbrugerne via PSO-tariffen (Public Service Obligation), som er et tillæg til elprisen. Den samlede støtte har i perioden varieret mellem ca. 2 og 4 mia. kr. årligt, jf. figur 1. Figur 1. Fordeling af PSO-udgifter, Mia.kr. 6 PSO Markedspris (højre akse) Figur 2. Pristillæg til teknologier, Vind Biomasse Biogas mv. Kilde: Energinet.dk og Nord Pool. Støtten udgør enten et fast beløb pr. kwh eller forskellen mellem fastsatte afregningspriser og markedspriserne. Variationen fra år til år skyldes dels, at den miljøvenlige elproduktion varierer, dels at støtten til de eksisterende anlæg i et vist omfang ydes i forhold til markedsprisen på elektricitet, således at støtten falder, når elprisen stiger og omvendt. De gennemsnitlige pristillæg til eksisterende anlæg med forskellige VE-teknologier fremgår af figur 2. Det ses, at pristillægget til vind og biomasse er på samme niveau, mens pristillægget til el produceret ved anvendelse af biogas er noget højere. Til VE-anlæg hvor ejeren selv bruger en del af strømmen ydes der ikke støtte til den del af produktionen, som ejeren selv anvender direkte fra anlæg (for solcelleanlæg dog hele produktionen). I stedet opnås en indirekte støtte, idet anlægsejeren sparer 1
6 afgifter, PSO, nettarif og energikøb. Den samlede besparelse udgjorde i 27 og 28 i alt ca øre/kwh. 1 Udvikling i støtte til vindmøller Støtten til el fra vindmøller er ændret mange gange. Figur 3 viser udviklingen i det estimerede tillæg til markedsprisen under de forskellige støtteniveauer siden 21. I den afbillede periode blev støtten først reduceret for at gøre støttesystemet mere omkostningseffektivt. Siden 25 er støtten hævet to gange for at fremme opstillingen af flere vindmøller. I figur 4 ses udviklingen i den installerede vindmøllekapacitet i Danmark. Den installerede effekt forventes at stige i de kommende år pga. udbygning med havvindmøller, skrotningsordning for gamle vindmøller samt omlægning af støtten til vindmøller i 28. Figur 3. Støtte til vindmøller i Danmark på opførelsestidspunktet Anm.: Støtten er opgjort som tilskud i øre/kwh som tillæg til en markedspris på 3 øre/kwh Figur 4. Vindkapacitet i Danmark og forventet udbygning til Landvind Havvind Anm.: Støtten er opgjort i øre/kwh som tillæg til en markedspris på 3 øre/kwh. Indirekte støtte til VE-baseret varmeforsyning Ved anvendelse af biobrændsler, solenergi mv. til opvarmning ydes en indirekte støtte, da der ikke er afgifter på VE. Under antagelse af, at den VE-baserede opvarmning ellers ville være foregået ved brug af fyringsolie er den indirekte støtte i perioden 2-28 steget fra ca. 2 til ca. 4 mia. kr. grundet en øget VEanvendelse, jf. figur 5. 1 Energitilsynets elprisstatistik for husholdninger, 29. 2
7 Figur 5. Indirekte støtte til VE-baseret opvarmning Mia. kr. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Anm.: Estimeret provenutab ved opvarmning med vedvarende energi, under forudsætning af, at opvarmningen alternativt var foregået ved brug af fyringsolie. Støtte til vedvarende energi i andre lande Figur 6, 7 og 8 viser en sammenligning af den danske støtte til solceller, vindmøller, biomasse og biogas med støtten i lande, som vi ofte sammenligner os med. Den danske støtte til solceller er højere end i Norge, Finland og Storbritanien, men lavere end i Tyskland og Sverige, jf. fig. 6. Støtten til vindmøller er på niveau med eller højere end de øvrige nordiske lande, mens Tyskland og Storbritanien har yderst favorable støtteordninger, jf. figur 7. Som vist i figur 8 er den danske støtte til biogas næsten på niveau med støtten i Tyskland og Storbritanien. Støtten udmøntes ikke på samme måde i landene og kan derfor være vanskelig at sammenligne direkte. I Sverige anvendes en stor del af biogasproduktionen til brændstof til motorkøretøjer. I Tyskland anvendes kun meget lidt af biogasproduktionen til fjernvarme. Når man fx medregner, at danske biogasfyrede kraftværker kan sælge overskudsvarmen som fjernvarme, bliver den danske afregning i nogle sammenhænge lige så høj som den tyske. Figur 6. Støtte til solceller på hustage og øvrige solceller, Norge Finland Sverige Danmark Tyskland Storbritanien Anm.: Støtten er opgjort som tillæg til markedsprisen i øre/kwh. 3
8 Figur 7. Støtte over de første 2 driftsår til nye vindmøller, Landvind Havvind Figur 8. Støtte til biogas og biomasse, Biogas Biomasse NOR FIN SWE DNK DEU UK NOR FIN SWE DNK DEU UK Anm.: Støtten er opgjort som tillæg til markedsprisen i øre/kwh. Anm.: Støtten er opgjort som tillæg til markedsprisen i øre/kwh. Støtten er opgjort som tilskud på opførelsestidspunktet. Installeret VE kapacitet i andre lande Den installerede kapacitet af vindkraft og biomasse i de udvalgte lande er opgjort i figur 9 som MW elkapacitet pr. mio. indbyggere i landet. Figuren viser, at Danmark har langt mere vindkraft end nogen af de andre lande. På biomassen er det kun skovlandene Sverige og Finland, der har større installeret effekt end Danmark. Den danske udbygning med biogas er stor i forhold til de øvrige nordiske lande, jf. figur 1. Der er med aftalen om Grøn Vækst en række initiativer på vej, som vil fremme udbygningen med biogas yderligere. Af de udvalgte lande er der kun sket en storstilet udbygning med solceller i Tyskland, jf. figur 1. Figur 9. El-kapacitet af vindkraft og biomasse i udvalgte lande, 27 MW pr. mio. indbyggere 6 6 Vindkraft Biomasse 5 5 Figur 1. El-kapacitet af solceller og biogas i udvalgte lande, 27 MW pr. mio. indbyggere 5 5 Solceller Biogas NOR FIN SWE DNK DEU UK NOR FIN SWE DNK DEU UK Anm.: Kapaciteten er opgjort i MW pr. mio. indbyggere i det pågældende land. Kilde: IEA 29. Anm.: Kapaciteten er opgjort i MW pr. mio. indbyggere i det pågældende land. Kilde: IEA 29. 4
9 Støtte til grønne virksomheder Der ydes direkte og indirekte støtte til grønne virksomheder på en række områder. Støtten omfatter bl.a. et Energiteknologisk og et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP og GUDP), miljø- og energitilskud samt en fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Figur 11. Virksomhedsrettede tilskud på energi- og miljøområdet på finansloven for 21 Særlig indsats vedrørende energirenovering af statslige ejendomme 2 mio. kr. Tilskud til udskiftning af oliefyr 4 mio. kr. Der er på finansloven for 21 afsat i alt 2,8 mia. kr. til grønne erhvervsrettede tilskud, jf. figur 11. En del af tilskudsordningerne (bl.a. til grønne investeringer, etablering af biogasanlæg, økologi og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) finansieres af landdistriktsprogrammet. Landdistriktsprogrammet 753 mio. kr. Energitilskud 394 mio. kr. Miljøtilskud 112 mio. kr. Green Labs DK 6 mio. kr. Grøn Fond 236 mio. kr. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram 412 mio. kr. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram 229 mio. kr. Kilde: Finansloven for 21. 5
10 Større initiativer støtte til grønne virksomheder Energiaftalen o Aftalen fastlægger en række 22-målsætninger for udviklingen i energiforbruget og udbygningen med vedvarende energi. o Aftalen forbedrer rammevilkårene for vedvarende energi og øger fx tilskuddet til biomasse, vind, sol og biogas. Aftalen løber til 211. Aftale om grøn vækst o Aftalen vil forbedre miljø og natur, klimaet samt vækstvilkårene for landbruget gennem mere natur, mindre kvælstof, færre pesticider og en styrket rolle for landbruget som energileverandør. Med aftalen etableres også et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) Handlingsplaner for miljøteknologi o Der er udarbejdet handlingsplaner for fremme af miljøeffektiv teknologi med fokus på områderne vand, luft og affald Erhvervsklimastrategien o Strategien lancerer flere initiativer, der retter sig mod hele den grønne værdikæde. Pakken af initiativer indeholder bl.a. Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse og Green Labs DK, som skal støtte etableringen af flere grønne teknologilaboratorier, samt midler til klimagarantier i Eksport Kredit Fonden. Forskning, udvikling og demonstration på energiområdet o Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) oprettes i 28 og har hidtil givet støtte til i alt ca. 1 projekter. o Målet om 1 mia. kr. til forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier er nået med finansloven for 21. 6
11 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Februar 21:8 Henvendelse om publikationen kan ske til: Statsministeriet Christiansborg Prins Jørgens Gård København K ISBN elektronisk publikation: Design: BGRAPHIC Publikationen kan hentes på Statsministeriets hjemmeside
12
GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereStøtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016
Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,
Læs mereEnergiaftale udspil fra regeringen. DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi
Energiaftale udspil fra regeringen DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi Hovedpunkter i regeringens udspil Afgiftspakke Nedsættelse af elafgift med 25 øre/kwh 2025 Nedsættelse af
Læs mereVindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016
Vindkraften i dansk energipolitik Kasper Wrang, kontorchef 5. november 216 Side 1 Hovedspørgsmål Hvilket aktuelt beslutningsgrundlag har regering og Folketing for den fremtidige vindkraftudbygning på land
Læs mereAftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1
Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereEffektiv brug af energi
Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereHvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?
Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereNuværende danske støtteordninger til vedvarende energi
December 2017 Nuværende danske støtteordninger til vedvarende energi Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Fremtidens vedvarende energi Indhold 1 Overblik over støtteordninger... 2 2 Støtteordning for
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereBilag 1 downloaded ,
Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
Læs mereOversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)
NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mere- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014
F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om vedvarende energi
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om vedvarende energi Spørgsmål 1: Der anmodes om kommentarer og holdning til Enhedslistens tidligere fremlagte forslag
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereSolcellers potentiale i den grønne omstilling
Solcellekonference d. 19. maj 2017 i Silkeborg Solcellers potentiale i den grønne omstilling Forslag til forbedrede rammebetingelser Tilvæksten af vedvarende energi større end kul i 2015 Kilde: IEA Mere
Læs mereAnmeldt solcelleeffekt i alt
F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereSolceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereOplæg til præcisering, Strategisk Energiplan. Udgangspunktet Situationen og fakta Scenarier Opsamling & næste skridt
Oplæg til præcisering, Strategisk Energiplan Udgangspunktet Situationen og fakta Scenarier Opsamling & næste skridt Hvordan skaber vi en CO2-neutral energiproduktion på Bornholm? Scenarie 1 Brug af kommercielt
Læs mereKun boliger vil få støtte til solceller
Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereMadaffald og biogas. - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen. Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28.
Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28. maj 2018 Madaffald og biogas - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen
Læs mereLov om ændring af lov om elforsyning
LOV nr 505 af 17/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 020210/20007-0020 Senere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereFORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT
FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig
Læs mereAnalyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet
Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereBedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
Læs mereScenarier for udvikling i produktion og forbrug
Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mere1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.
NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh
Læs merePrissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereEnergiforsyning i landdistrikter
Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen
WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereVedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi
Notat J.nr. 2008-629-0004 29. september 2008 Vedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi 1. Baggrund I forbindelse med energiforhandlingerne har skatteministeren lovet at undersøge mulighederne
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde
Læs mereNotat 7. marts 2018 J-nr.: /
Notat 7. marts 2018 J-nr.: 199421 / 2477151 Energieffektivitet nedprioriteres i forsknings- og udviklingsmidlerne I Danmark støttes forskning, udvikling, og demonstration af ny energiteknologi af offentlige
Læs mereDanske elpriser på vej til himmels
1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereFULD SOL OVER DANMARK
FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer
Læs mereBiogas til balancering af energisystemet
Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet
Læs mereForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE
ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereFJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - Bilag 83 Offentligt FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET 100% CO 2 -NEUTRAL FJERNVARME I 2030 Kim Mortensen & Michael
Læs mereSolceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening
Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mere