ISBN Udgivet i Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 Postboks København V

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISBN 87-90947-21-5 Udgivet i 2003. Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 Postboks 259 1502 København V"

Transkript

1 Grøn Guide i København Årsrapport 2002

2 De Grønne Guider i københavn blev i 2002 støttet af Københavns Kommune med mio. kr. Efter en beslutning i Miljø- og Forsyningsudvalget finansieres en årsrapport om guidernes arbejde af disse midler. Miljøkontrollen indgik en aftale med journalisterne Jacob Dammas og Kirstine Fryd om at skrive årsrapporten på basis af interviews med alle 12 guider. Det sammenfattende forord er ligeledes skrevet af Jacob Dammas og Kirstine Fryd. Teksterne i årsrapporten er alle godkendt af De Grønne Guider. Miljøkontrollen har således stået for det rent praktiske i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, men har i øvrigt ikke haft indflydelse på dens indhold eller konklusioner. ISBN Udgivet i Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 Postboks København V Tlf.: Fax:

3 Indhold Forord 4 Christianshavn 6 Kvarterløft Nordvest 8 Fællesadministrationen 3B Indre by 10 Rock Ama r/krunch Amager 12 Valby 14 Kvarterløft Holmbladsgade 16 Økologiske Igangsættere Nørrebro 18 Islands Brygge 20 Bæredygtigt Byggeri Nordvest 22 Vesterbro 24 Nørrebro 26 Kgs Enghave 28 3

4 Miljøarbejdets mange ansigter Af Jacob Dammas og Kirstine Fryd Dette års rapport viser det lokale miljøarbejdes mange ansigter. Artiklerne med Københavns Kommunes 12 Grønne Guider spænder fra at have det berettende, jordnære element i fokus til det mere visionære overblik. Et af kendetegnene ved de Grønne Guider er nemlig at de har et meget forskelligt syn på hvordan man arbejder med miljø. Nogle lægger vægt på handlekraft og resultater, hvor andre er mere procesorienterede. Nogle guider er meget bydelsfokuserede, andre emne-fokuserede, eller nicheorienterede om man vil. Guiderne har i hvert fald deres helt egen måde at kommunikere miljøbudskaber ud til borgerne på. Den mangfoldighed som guiderne repræsenterer er på mange måder en fordel for bydelene og for borgerne. De enkelte bydele har deres særegne udfordringer der skal tages hånd om med udgangspunkt i netop dét hjørne af København. På samme måde har borgerne vidt forskellige interesser der skal varetages, ligesom der er mange individuelle måder at forstå begreber som økologi og bæredygtighed på. Fælles for de Grønne Guider har dog været en række opgaver som de hver især har været med til at løse i Fælles for dem har også været at skulle forholde sig til lokal Agenda 21-centrene der etableres i foråret 2003 som den sidste fase i en mangeårig indsats for at forankre miljøarbejde lokalt i kommunen. 4

5 Foto Kirstine Fryd og Jacob Dammas Foto Kirstine Fryd og Jacob Dammas Fra alle guiderne lyder positive røster om Agenda-centrene som de forudsiger bliver spændende at følge. Centrene vil give mulighed for at samle de lokale kræfter i en selvejende institution med egen borgervalgt bestyrelse hvilket vil styrke nærdemokratiet i bydelene. En anden fordel er at centrene vil være med til at engagere borgerne til aktivt at deltage i miljøprojekter der handler om både det sociale miljø, kultur, økonomi og integration. Men selvom centrene er et meget positivt tiltag, udtrykker flere Grønne Guider bekymring for hvor miljøindsatsen lander i de bydele der ikke har fået et center. Hvad vil der ske med alt det der er startet op i den bydel? Hvor vil den højnelse af miljøbevidsthed mange borgere har opnået forsvinde hen? De følgende 12 artikler fortæller om nogle af de spændende og udbytterige projekter som de Grønne Guider trods alt har oplevet og deltaget i.temaerne i dette års rapport kredser om borgerinddragelse og borgerdeltagelse, de nye Agenda 21-centre og de Grønne Guiders fremtid i miljøarbejdet. 5

6 Bad skaber anderledes miljøforum Anne Poulsen Christianshavn I Anja Puggaards midlertidige fravær trådte Anne Poulsen til som Grøn Guide på Christianshavn i august Hun nævner økologiske markedsdage, Miljø- og Trafikugen og Miljøfestivalen som nogle af årets større begivenheder. Derudover fortsætter Anne Poulsen arbejdet med et stort projekt for affaldssortering. Men det som optager mest af hendes tid er Foreninigen Chrstianhavns Agenda 21, Bade- og Sundhedshus i folkemunde slet og ret kaldet Sofies bad. Badet har til huse i Sofiegades gamle badeanstalt fra Den smukke bygning er blevet fredet efter stort ønske fra lokalområdet. Med støtte fra Københavns Kommunes Byøkologiske Fond er det lykkedes foreningen at genåbne badehuset med bade- og terapiaktiviteter, workshopper, agenda 21- og udstillings-aktiviteter. Kort sagt et alternativt bade- og sundhedshus der arbejder forebyggende og sundhedsfremmende med det grønne og det sunde. Huset i Sofiegade 15 er under restaurering og indrettes efter økologiske principper og metoder for at demonstrere resursebesparende byggeri. Det gælder alt fra særlige vinduesrammer og energiruder, over en masseovn som badets naturlige opvarmningskilde, til regnvandsopsamling og genbrug af badevandet. På længere sigt er det målet at få solceller på taget og eget rensningsanlæg. Byggeriet sigter mod at få etableret en Hamam, et tyrkisk bad, med sauna, koldt- og varmtvandsbassiner, hvilepladser, og under den (kommende) høje karakteristiske kuppel i hjertet af huset er det meningen at man kan få massage med skummende sæbe på marmorbriksen. Sofies bad er baseret på frivillig arbejdskraft, udtaler Anne Poulsen. Der er mange der kommer og hjælper: agenda-rødder, christianitter og lokale borgere der ønsker at engagere sig. Mange mennesker har ifølge Anne Poulsen en indgroet modstand mod miljøarbejde. Derfor er det en udfordring at finde nye måder til at få fat i folk på. Synlighed er en vigtig del. Christianhavns Grønne Guide har haft til huse i Sofiegade i et år nu, og Anne Poulsen er ikke i tvivl om at den eksponering af Grøn Guide er vigtig for at komme i 6

7 Foto Jacob Dammas Det koster kun 35 kr. at komme i Sofies bad, men det tjener huslejen ind, siger Anne Poulsen Når man taler om økologi, tænker de fleste på madvarer eller en miljøvenlig produktion af et eller andet. Men der ligger også en social dimension i bæredygtig udvikling. kontakt med borgerne og inddrage dem i lokalmiljøet. Folk bor mere alene i dag end før i tiden. Men det er vigtigt at komme hinanden ved. Det kan vi tilbyde ved at man kan kan mødes i bad. Det giver en god stemning, det giver energi og overskud til at deltage i lokalmiljøet. I modsætning til Vandkulturhuset i DGI-byen hvor publikum forbliver anonyme for hinanden er Sofies bad et enkelt, overskueligt mødested for fælles inspiration, velvære og selvomsorg. Vi kalder det social-økologi. Når man taler om økologi, tænker de fleste på madvarer eller en miljøvenlig produktion af et eller andet. Men der ligger også en social dimension i bæredygtig udvikling. Sofies bad skaber et socialt fællesskab og en anderledes form for miljøforum. Det forum havde Anne Poulsen meget gerne set forankret i et Agenda 21-center. Hun finder alligevel placeringen af et miljø-center i Holmbladsgade hensigtsmæssig eftersom området tegner sig for mange udfordringer. Alt andet lige er det ifølge Anne Poulsen en stor udfordring for fremtidens miljøarbejde at få fat i de unge mennesker. Og det er måske tilbud om anderledes samvær som Sofies bad der kan tiltrække den yngre del af borgerne. Anne Poulsen vil ihvertfald fortsætte arbejdet i badet, også efter Grøn Guide-kontraktens udløb. dammas 7

8 Mulighed for indflydelse for aktive borgere Astrid Munksgaard Kvarterløft Nordvest Ligegyldigt hvor meget borgerinddragelse du forsøger at lave via information og møder, så kræver det en indsats fra deltageren at kunne påvirke beslutningerne. Kvarterløfttanken er oprindeligt fra de gamle minedistrikter i Skotland. Her betød lukningen af adskillige miner enorm arbejdsløshed i områder der i forvejen stort set kun rummede lavindkomstgrupper. Følgen blev enorme sociale problemer og kæmpe områder med tomme industrikomplekser. Men nogle visionære folk tog fat og spurgte de lokale beboere hvad de mente der skulle til for at skabe en positiv udvikling i området. Og erfaringerne fra denne metode er meget positive. Lokalbefolkningen kommer med nogle spændende, visionære og realistiske bud. De har en vældig god fornemmelse af hvad området formår, både rent menneskeligt og rent fysisk, fortæller Astrid Munksgaard. Netop kvarterløft-idéen har været anvendt i Kvarterløft Nord-Vest. Vi tager det meget bogstaveligt at borgerne skal være med i beslutningerne, siger Astrid Munksgaard. Som Grøn Guide er det min opgave at være med til at iværksætte projekter der er rettet til borgerne og baseret på de idéer borgerne har til projekter. Et af de mere praktiske arrangementer i årets løb var Miljøfestivalen. I den forbindelse lavede Astrid Munksgaard på opfordring fra en borger en store oprydningsdag. De var godt 25 mennesker der ryddede op på en række gadestrækninger i Nordvestkvarteret. Der er rigtigt grimt i gaderne herude. Skraldespandene er altid overfyldte, og gaderne flyder med plastikposer, pap og andet affald. Derfor var det meget tilfredsstillende for deltagerne, for de kunne se at der skete noget rent fysisk med det samme, siger Astrid Munksgaard. I år har en gruppe aktive borgere i et fordelingsudvalg været med til at beslutte rammerne for Kvarterløftets økonomiske midler til byfornyelse. De har sendt foldere ud til samtlige ejendomme, der beskriver rammerne for at opnå tilskud, herunder krav til bæredygtighed og økologi. Folderen er sendt sammen med en Kvarterplan der beskriver hvordan kvarteret i øvrigt skal udvikle sig. Trafik og grøn plan er endnu et område hvor en række borgere udarbejder planerne for 8

9 Foto Kirstine Fryd Astrid Munksgaard den videre udvikling. Som et eksempel på nogle af de fundamentale problemstillinger indenfor trafikken fortæller Astrid Munksgaard: Kvarteret er gennemskåret af en række store veje der deler kvarteret op og bevirker at det er meget svært som beboer at opnå en social sammenhørighed med hele kvarteret, som reelt er hugget op i små øer af de store trafikårer. Det er et af de problemer folk har peget på og fundet en række løsningsmodeller for, fortæller Astrid Munksgaard. Noget andet der er kommet under lup er Ørnevej, en lokal vej der ivrigt benyttes. På vejen ligger en bygning der rummer det lokale bibliotek og et lokalcenter. Her vil man gerne anlægge et torv der kan fungere som et lokalt samlingspunkt for arrangementer. I Trafik og grøn plan beskrives hvordan man ønsker torvet etableret. På trods af at Astrid Munksgaards arbejde berører borgerne er det i virkeligheden kun et lille udsnit af dem der haft tid til at vise interesse. Ligegyldigt hvor meget borgerinddragelse du forsøger at lave via information og møder, så kræver det en indsats fra deltageren at kunne påvirke beslutningerne, siger hun. Så er man aktiv, har man i Kvarterløft Nord-Vest meget stor mulighed for indflydelse på lokalområdets udvikling. En gruppe Astrid Munksgaard ikke har set meget til er indvandrere. Og det kan der være forskellige årsager til, mener hun. Der er ikke midler til at oversætte alle pjecer og foldere vi sender ud til de mange sprog, der findes indenfor et så lille område som Kvarterløftet udgør, og indvandrerne er ikke bekendt med vores forenings- og mødekultur. Det er en problemstilling jeg gerne vil være med til at ændre på. fryd 9

10 Kemikalier er en stor udfordring Men det er Tordenskjolds soldater der engagerer sig. Kunsten er at få masserne med, dem der synes miljøarbejde er rigtig svært. Bettina Fellov Fællesadministrationen 3B Som ansat i Fællesadministrationen 3B er Grøn Guide Bettina Fellov tilknyttet 63 boligafdelinger med i alt hustande. Et af hendes nuværende projekter går ud på at registrere kemikalier i 42 ejendomme som led i en miljøstyringsstrategi der skal hjælpe boligafdelingerne med at undgå uønskede stoffer i forhold til miljø og arbejdsmiljø. Kemikalier er et tungt område som er både resurse- og tidskrævende. Med afsæt i registreringen og analyserne af kemikalierne skal Bettina Fellov fremlægge anbefalinger og udarbejde en handlingsplan til gårdmænd og varmemestre om miljøvenligt indkøb og forbrug af kemikalier-holdige stoffer. Det gælder for boligafdelingerne om at gribe ind inden indkøbet hos leverandørerne af kemikalier-indeholdende stoffer. Men hovedansvaret ligger hverken hos varmemesteren eller gårdmanden, mener Bettina Fellov, og slet ikke hos beboerne. Det ligger så langt tilbage i kæden som muligt, ideelt set i produktudviklingen af stofferne. Det signal der sendes ved at købe miljøvenlige produkter ind i en ejendomsafdeling har en afsmittende effekt på beboerne. De bliver også informeret via beboermøder, opslag og nyhedsbreve. Derudover inddrages og deltager nogle beboere i grønne udvalg i ejendommene. Men det er Tordenskjolds soldater der engagerer sig. Kunsten er at få masserne med, dem der synes miljøarbejde er rigtig svært, siger Bettina Fellov. Målet er at give beboerne handlekompetencer til fx at undgå farlige stoffer. Beboerne skal ideelt set være uafhængige af Grønne Guider og andre eksperter. I første omgang fokuseres dog på at indarbejde miljøbevidsthed og miljø-værktøjer hos de ansatte. Den største udfordring for Bettina Fellov er at indføre miljøstyring i 3B s 63 boligafdelinger med fokus på kemikalieforbruget. Sammen med specialestuderende fra SUHRS husholdningsskole skal hun kortlægge en liste over uønskede stoffer som supplement til listen fra Arbejdsstyrelsen. Målet er at få udarbejdet en liste over stoffer med miljø- eller arbejdsmiljø-konsekvenser som vi ikke ønsker. I dag findes ca stoffer, og kun 8000 af stofferne er beskrevet, advarer Bettina Fellov. 10

11 Foto Jacob Dammas Bettina Fellov Hun har haft stort udbytte af samarbejdet med de studerende for i det daglige arbejde mangler hun af og til fagligt modspil. Derfor ser hun Agenda 21-centrene som et spændende tiltag. Hun forudser at centrene bliver gode, men påpeger at agenda-folk vil være anderledes arbejdskraft end Grønne Guider. Først og fremmest fordi medarbejdere i centrene er ansat af kommunen og således en af del af systemet. Bettina Fellov tror på kombinationen af Grøn Guide-ordningen og Agenda-centre, men kan alligevel ikke se sig selv i et center som agenda-medarbejder. Den frie rolle som Grøn Guide tiltaler hende meget. I det hele taget er Bettina Fellov glad for den store grad af forskellighed der findes i miljøarbejdet i København. Nogle Grønne Guider er meget bydelsfokuserede, andre emne-fokuserede, og det giver en positiv ukontrollabel dynamik som sætter mange idéer i kog. Bettina Fellov nyder godt af og er gladelig bidrager til den udveksling af viden og erfaring der sker de Grønne Guider imellem. dammas 11

12 Det smager af økologi Når børn får økologisk mad, er man med til at ændre deres viden om fødevarer. Det kan i længden ikke undgå at inspirere handlemåden i privaten enten hos forældre eller i børnenes eget liv. Gry Pedersen Rock Ama r/krunch Det er økologisk mad og haver Gry Pedersen har kastet sin kærlighed på. Hun har sin base som Grøn Guide i spisehuset Krunch på Amager. Hvis ikke der bliver diskuteret økologiske fødevarer eller frembragt økologiske retter i spisehuset til de daglige gæster eller selskaber, så foregår der mange andre aktiviteter på Amager med temaet økologiske fødevarer og havebrug, som Gry Pedersen har sat i værk. Det kan lade sig gøre at leve økologisk, og det er vigtigt at oplyse borgerne om, siger hun. År 2002 har været en travl tid for Gry Pedersen der fortæller at arrangementerne har bestået af både mere traditionelle foredrag og praktiske aktiviteter hvor borgerne møder hinanden. I foråret og efteråret blev der afholdt havearrangementer. I foråret drejede arrangementet sig om blomster hvor Gry Pedersen og den økologiske havekonsulent Henrik Ahlmann gav gode råd til borgerne. Det gode ved arrangementet var at det ikke foregik ved at vi sad ned på en stol og lyttede, men at vi gik rundt i en privat have på Amager. Folk havde taget kaffe og kage med, og vi kom rigtigt til at snakke med hinanden. Det var med til at danne et netværk og gav folk lyst til at deltage aktivt i noget selv, siger Gry Pedersen. I efteråret lavede Gry Pedersen endnu et havearrangement der denne gang handlede om frugter. Det foregik i en mindre have hvor borgerne fik idéer til hvad man kan gøre i haven så den bliver klar til vinteren, og hvordan man bedst muligt opbevarer frugt. Efteråret bød også på en æble/kartoffeldag. Den blev afholdt på Krunch. Hortonom Peter Kølster fra Fuglbjerggaard var mødt op for at holde foredrag om økologi og æblesorter. Dagen bød også på et aktivt indslag. Borgerne fik lov til at presse deres egne æbler på en æblemostmaskine. Idéen med foredrag og arrangementer er at det skal inspirere borgerne til at handle, de skal både blive klogere, men også ændre deres hverdag, og jeg er helt overbevist om at de får noget med fra arrangementerne, siger Gry Pedersen. Gry Pedersen fortæller om hvordan Københavns Kommune for nogle år siden 12

13 Foto Kirstine Fryd lavede en principbeslutning om at daginstitutioner skal indføre økologisk mad. Kommunen har ikke omsat ideen til praksis. Gry Pedersen tog derimod ideen til efterretning og arrangerede inspirationskursus i økologisk mad for madmødre. Det har været en så stor succes at vi har mødtes en gang om måneden i nu to år og haft forskellige temaaftener og almindelig erfaringsudveksling om økologi. Samtidig har det været med til at skabe et netværk på Amager mellem de omtrent 30 madmødre, fortæller Gry Pedersen og fortsætter: Nu er der sket det fantastiske at Københavns Kommune endelig rigtig er kommet i gang med at omlægge daginstitutionerne og tilbyde madmødrekurser og konsulenthjælp. Her i mit distrikt er vi så meget forud med arbejdet at kommunen har valgt at gøre området her til et pilotprojekt. Pilotprojektet går i gang først i januar, og Gry Pedersen mener at et projekt som dette i allerhøjeste grad berører borgerne. Når børn får økologisk mad, er man med til at ændre deres viden om fødevarer. Det kan i længden ikke undgå at inspirere handlemåden i privaten enten hos forældre eller i børnenes eget liv, siger hun. I det nye år vil et Agenda-center være en del af Gry Pedersens dagligdag, og det er hun positivt indstillet ovserfor. Agenda-centrene er med til at samle kræfterne i de forskellige bydele. Det er et sted græsrodsaktiviteter og arbejdsgrupper kan arbejde på deres forskellige projekter. De vil blive en vigtig faglig medog modspiller, siger Gry Pedersen. fryd 13

14 Miljøarbejdet følges helt til dørs Helene Orland Valby Det skal handle om hvad der rører sig i deres hverdag, og det skal på forhånd være klart formidlet hvad foredraget handler om så folk ikke går skuffede hjem. Grøn Guide Helene Orland, som er tilknyttet tre boligafdelinger i Valby, følger i bogstaveligste forstand miljøet helt til dørs ved de såkaldte Grønne hjemmebesøg. Der er tale om et helhedstjek af beboernes lejligheder som ifølge et afkrydsningsskema gennemgås for fysiske skavanker som dryppende vandhaner, vinduers tætningslister, defekte skabslåger, tegn på fugt, kogepladers funktion etc. Skemaerne skal derefter analyseres og forhåbentlig munde ud i nyttig information for ejendomfunktionærerne og varmemestrene som på den baggrund lettere og billigere kan foretage større, samlede udbedringer. Efterspillet for besøgene er et vigtigt element så beboerne ikke føler de bliver holdt for nar, påpeger Helene Orland. Registreringen følges helt til dørs, og det skal man overfor folk der har åbnet døren for os. Det er vores adgang til det private, en synlighedschance. I boligafdelingen Akacieparken er hjemmebesøgene en særlig udfordring med sine 500 lejligheder beboet af mennesker fra mere end 30 forskellige nationer. Boligafdelingen har selv taget initiativ til De grønne besøg, og det er også sådan Helene Orland mener at succesfulde projekter kommer i hus: de bliver til i fællesskab. Hendes vision er ligeledes at skabe kontakt til skoler, børnehaver, bibliotekter osv. for at forbedre indeklimaet i alle bydelens institutioner. Miljøarbejde skal i det hele taget langt henad vejen være på borgernes præmisser. Det skal ned på jorden. Helene Orland, som også er foredragsholder, hentyder til at emner som atmosfærens ozon-hul kan være for abstrakte. Hendes foredrag fokuserer på en inddragende samtale med de tilhørerende. Det skal handle om hvad der rører sig i deres hverdag, og det skal på forhånd være klart formidlet hvad foredraget handler om så folk ikke går skuffede hjem. Helene Orlands fysiske placering i indgangen til Valby Medborgerhus er fordelagtig. I gadeniveau så at sige. Sådan kan hun komme i kontakt med Valbyborgere som ikke nødvendigvis søger miljøinformation. Hendes kontor skorter nu ikke på den slags info. Hun udarbejdede i august 2002 i forbindelse med Valby 14

15 Foto Jacob Dammas Kulturdage folderen Den nemme, sunde og økologiske madpakke som indeholdt madtips til forældre i børnefamilierne. Det viste sig at mange børn som selv smørrer madpakken, eller hjælper til, havde stor glæde af folderen. Ligeledes vakte den stor interesse blandt de ældre borgere i bydelen. Valby har i Helene Orlands øjne altid været en bydel for sig selv med mange engagerede borgere. Bydelen har nu i et år haft et Lokaludvalg bestående af lokalpolitikere som selv er Valbyborgere. Det er ifølge Helene Orland en stor fordel at have en forbindelse til politikerne i København. Ikke desto mindre var hun skuffet over at bydelen alligevel ikke fik et agendacenter når det var så tæt på at lykkes. Det var drøn-ærgerligt at Valby ikke fik et agenda-center. Der er masser af gode potentialer her. Jeg havde set frem til at få kolleger på mit felt som jeg kunne sparre fagligt med. Det er ofte for langsomt at arbejde alene. Helene Orland ser dog positivt på situationen. Det gælder om at få trukket en linie til de centre der er opstået. Hun henviser til Nørrebro agendacenter som det mest relevante center at rette blikket mod. Det er vigtigt at have fingeren på pulsen for at opretholde og udvikle det miljøarbejde vi har nu. Indtil videre udløber Helenes Orlands kontrakt med Grøn fond først i oktober dammas Helene Orland 15

16 Miljøgevinster kommer af sig selv Hellmuth Christian Stuven Kvarterløft Holmbladsgade Miljøarbejde hvor fokus udelukkende er på miljø har tendens til at være moraliserende og det stejler folk over. Hvis borgerne i stedet for kan se en direkte gevinst for dem selv, så agerer de gerne grønt. Da Hellmuth Christian Stuven kom til Kvarterløft Holmbladsgade i december 2001 efter en fortid som Grøn Guide i Albertslund, tog han mindst én tankegang med sig: miljøvenlige løsninger skal være sidegevinster og ikke målet i sig selv for miljøarbejdet i lokalområderne. At være miljøvenlig skal ikke være så besværligt. Miljøvenlige løsninger skal være så geniale at man ikke behøver at være miljøvenlig. Når Hellmuth Christian Stuven tog initiativ til cykelundervisning for indvandrerkvinder, var det i højere grad et integrationsprojekt end for miljøets skyld. Det gælder i virkeligheden om at sikre folk gode sociale, sundheds- og arbejdsmæssige og kulturelle muligheder og så kommer miljøgevinsterne af sig selv! Miljøarbejde hvor fokus udelukkende er på miljø har tendens til at være moraliserende og det stejler folk over. Hvis borgerne i stedet for kan se en direkte gevinst for dem selv, så agerer de gerne grønt, siger Hellmuth Christian Stuven. Han ser lyst på fremtiden og er ikke bitter fordi den grønne pulje er tom og at kvarterløft lukker. Han har hele tiden set de Grønne Guider som en midlertidig ordning. Selvom han i princippet kunne ansøge om forlængelse af sin kontrakt som Grøn Guide til slutning af 2003, er hans ønske at søge nye græsgange hvor han kan videreføre egne projekter. Den arbejdsplads som Kvarterløft og det kommende miljøcenter udgør er for lille for Hellmuth Christian Stuven som savner muligheden for at føre faglige diskussioner med andre ligesindede. Det daglige praktiske arbejde i et Agenda 21-center vil fylde for meget i forhold til den mere idé-generende og visionære del af miljøarbejdet, forudser han. Hellmuth Christian Stuven er glad for cykler og kan ikke forstå hvorfor det skal være så svært for pendlere der ønsker at bruge cyklen som en del i transporten at færdes i Københavnsområdet. I Holland og Tyskland er de langt foran i forhold til at gøre cykelpendler-tilværelsen nem og billig og dermed et attraktivt alternativ til bilen. Men vi 16

17 Cykel-pendlere i metroen Foto Jacob Dammas behøver ikke at skue ud over Danmarks grænser for at få øje på initiativer der gør det mere fordelagtigt at være cykelpendler. Hellmuth Christian Stuven henviser til Aalborg-projektet hvor cykelpendling er en velfungerende løsning. Navnlig nu hvor København har fået metroen, er der alle mulige grunde til at iværksætte cykelpendling i hovedstadsområdet. Det er for det første den region hvor der pendles mest. Desuden kan infrastrukturen ikke udbygges mere, kun forbedres. Cykelpendling skal fungere som et tilbud til folk med cykelafstand til jobbet. De kan således cykle på lejede cykler til den nærmeste S-togs- eller metrostation, springe på og sidde og nyde køretiden for derefter at stige af toget og cykle det sidste stykke til arbejdet. Cyklerne som lejes er både tyveri- og reparationssikret. Særlige p-pladser for cyklerne garderer dem mod at blive stjålet. Og opstår der problemer med cyklen, låner man en anden mens et servicecenter tager sig af reparationen. Cykel-pendling er et eksempel på en let og elegant måde at agere venligt mod miljøet. Og dét er en forudsætning for folks deltagelse. Hellmuth Christian Stuven henviser til undersøgelser der viser at brugere af den kollektive trafik prioriterer kvalitet såsom ingen eller kort ventetid højere end billetpris. Jeg lider med de mennesker der må stå og vente på bussen.at stå dér må virkelig få dem til at føle sig som en taber! dammas 17

18 Lugten af land ind i byen Jean-Pascal Denos Økologiske Igangsættere Det er byen der trækker i dag, folk flytter sjældent på landet, derfor er det vores opgave at tale med borgerne om økologi og være med til at øge omsætningen af økologiske fødevarer. Frosten har lagt sig som et fint, tyndt lag over hele Vor Frue Plads i København. Få mennesker går rundt i gaderne. Det er en tidlig lørdag morgen, et par telte og en skurvogn står tillukket i den ene ende af pladsen. Snart begynder et par damer at gå rundt inde i teltene. Jean- Pascal Denos står i skurvognen og koger vand til kaffe. Han har sammen med seks andre Økologiske Igangsættere arrangeret et økologisk julemarked der varer tre dage. Vi skaber en markedsplads i byen med udgangspunkt i økologiske varer. Men egentligt handler dagene mere om at skabe en debat med borgerne og gøre dem interesserede i og opmærksomme overfor økologiske fødevarer, siger Jean-Pascal Denos. Kirkeklokken begynder at ringe så det runger på hele pladsen og nogle varevogne kører hen over de glatte brorsten og stopper brat. Det er folk fra den økologiske gård Brinkholm, en økologisk landmand fra Hedeagergård, en grossist, de Økologiske Igangsættere og ikke mindst får og kaniner fra Esrum Møllegård. Det er byen der trækker i dag, folk flytter sjældent på landet, derfor er det vores opgave at tale med borgerne om økologi og være med til at øge omsætningen af økologiske fødevarer, siger Jean-Pascal Denos. Jean-Pascal Denos har en del erfaring som Grøn Guide og fortæller at det er en lang proces at fange folks opmærksomhed i byen, fordi de sjældent er i kontakt med landbrug og ikke rigtigt er klar over hvad det indebærer. Det er det gentagelser der virker, mener han. Derfor har der i løbet af de sidste seks år været økologiske torvedage på Blågaards Plads i Købehavn i weekenden. Men det handler også om en anden ting for de Økologiske Igangsættere det er selv at være tilstede i bybilledet. Vi Økologiske Igangsættere taler et sprog som borgerne kan forstå.vi er her, lige her og nu og kan give dem direkte information, siger han. En del af Vor Frue Plads har efterhånden forvandlet sig til en farverig plet i byen. Der er alt fra ost, pølser, frugter, nødder, grøntsager, chokolade, vodka, cognac til krydderurter der ligger på bordene. 18

19 Foto Kirstine Fryd Jean-Pascal Denos Omkring skurvognen står borde med små røde duge hvor folk har sat sig tilrette med kaffe og pandekager. Inde i skurvognen står Jean-Pascal Denos og brygger drikke og vender pandekager til dagens gæster. Folk spørger tit om forskellige ting når de kommer på markederne. Så er vi her til at forklare hvorfor vi synes man skal købe varerne, hvad ø- mærket betyder, og hvad man får for pengene, siger han. Et andet projekt Jean-Pascal Denos arbejder med vedrører den islamiske del af befolkningen på Nørrebro, men det er endnu kun på idéplanet. Han vil gerne gøre økologien til en del af de etniske minoriteters dagligdag. Derfor har han kontakt med en person der har opkøbt en slagterivirksomhed i Odense. De har indtil videre diskuteret mulighederne for at få et slagteri hvor det er økologiske dyr der bliver halalslagtet. Målet er udover slagteriet i Odense også en økologisk halalslagter på Nørrebro. Ellers befinder Jean-Pascal Denos sig i det daglige på sit kontor på Blågaards Plads i København. Her er han til rådighed for borgerne. Jeg kan ikke ligefrem sige at telefonerne gløder. Når folk kontakter mig spørger de mig typisk om hvor de kan købe økologiske varer, om bæredygtigt byggeri eller spørgsmål om arrangementer, siger han. Hvad angår år 2003, skal Jean- Pascal bistå de processer der skal til at forgå i agenda-centret på Nørrebro. Det bliver spændende at skulle vejlede agenda-centrene. Jeg tror der kommer til at ske mange nye ting, og det er kun positivt, siger han. fryd 19

20 Gør din borger nysgerrig Når jeg sætter en bod op med det udbud af varer, så kommer der en masse nysgerrige mennesker, der ellers ikke køber økologisk, og spørger om alt mellem himmel og jord. Jetje Fink Islands Brygge Det arbejde Jetje Fink beskæftiger sig med berører på alle mulige måder borgerne på Islands Brygge. Bryggens Genbrugsprojekt var tidligere et selvstændigt projekt under Den Grønne Pulje indtil januar 2001 da Jetje Fink blev ansat som Grøn Guide. Hun har været tovholder for projektet lige siden. Hovedformålet er at få samtlige boligforeninger på Islands Brygge med i en affaldssorteringsordning. I 2001 kæmpede mange af de tidligere lejerboliger for at blive selvstændige andelsboligforeninger. Det var et svært år fordi folk lagde næsten alle deres kræfter i dén proces, forklarer Jetje Fink. I 2002 var de fleste etablerede, og så handlede det netop om at få dem i tale. Men i og med at det er små andelsboligforeninger, så har de også en stram økonomi og er derfor ofte lidt skeptiske overfor projektet, siger Jetje Fink: Grunden til det er at det kræver en engangsinvestering så de enkelte andelsboligforeninger kan få etableret sorteringen i gårdene, skiltning og mærkning. Det kræver at man skal overbevise dem om at det ikke er et problem da de i sidste ende sparer penge. I 2002 er tre nye foreninger kommet med i ordningen. AB- Njal, AB-Guldfos og AB- Halfdan. Grøn Plads er et projekt der har været ti år under vejs, først i Lokalråds regi og siden 2001 i en nystartet forening, Grøn Plads, hvor Jetje Fink har haft det som et af hendes hovedprojekter at være koordinator og sekretær. Det drejer om en legeplads der ligger ved Leifsgade og Gunløgsgade. Det er planen at udvide arealet og gøre det til en grøn oase i bybilledet. Projektet har voldt mange problemer og volder fortsat mange problemer. Den bemandede legeplads er i Arbejdsmarkedetsafsnittets område, og de har været vanskelige at få udmeldinger fra. Jeg mener at de har hæftet sig ved at der forsvinder nogle få kvadratmeter fra deres legeplads i stedet for at fokusere på den gevinst der er ved at få en grøn plads, siger Jetje Fink. Da det er borgerne der skal have gavn af området, ville Jetje Fink gerne finde ud af hvordan beboerne på Islands Brygge egentlig syntes om idéen. I september gennemførte hun derfor en spørge- 20

Layout: Høiland Design Tryk: Himmerlands Tryk Trykt på Svanemærket papir. Grøn Guide i København - Årsrapport 2001

Layout: Høiland Design Tryk: Himmerlands Tryk Trykt på Svanemærket papir. Grøn Guide i København - Årsrapport 2001 Layout: Høiland Design Tryk: Himmerlands Tryk Trykt på Svanemærket papir Grøn Guide i København - Årsrapport 2001 Foto: Per Morten Abrahamsen, Forsiden + side 2, 3, 4, 5. Indhold De grønne guider i København

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Boligselskabet Brøndbyparken afd. 3. Søndag d. 12.11.06. Referat af: Referat nr. 11. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d. 07.11.06 kl. 18.30 21.15.

Boligselskabet Brøndbyparken afd. 3. Søndag d. 12.11.06. Referat af: Referat nr. 11. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d. 07.11.06 kl. 18.30 21.15. DIRIGENT: SUSSIE AD. 1 Fremmødte / Fraværende. Varmemester Claus Kæstel, Freddy, Pia H., Mads, Karin, Pia K., David, Sussie, Knud, Aase. AD. 2 Godkendelse af referat nr. 10. Rettelse til AD. 4 pkt. e.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Oktobernyt Side 1 Samværsregler Udvikling af en ny skole - en spændende rejse..

Oktobernyt Side 1 Samværsregler Udvikling af en ny skole - en spændende rejse.. Side 1 VORES nye UNGE-skole udvikler sig dag for dag tiden flyver, og efterårsferien er lige om hjørnet. Inden vi når så langt, skal vi i næste uge på hele skolen arbejde med et fælles tema: den internationale

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole s beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole I formand Søren Petersens fravær fremlagde sekretær Birte Rasmussen årsberetningen: Der er kun gået omkring 8 måneder siden sidste

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato)

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato) BILAG 3: Skema over erfaringer brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder Enhed Er de evalueret? Hvor meget er de brugt (antal) og til hvad? Analysen anvendes ved revisionen Agendaplanen

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Referat FB-møde mandag den 15. september klokken 17.00 20.00.

Referat FB-møde mandag den 15. september klokken 17.00 20.00. Referat FB-møde mandag den 15. september klokken 17.00 20.00. Mødet afholdes i Æblehaven nr. 78, som er den gamle vuggestueafdeling i Mælkebøtten. Dagsorden: 1. Valg af referent Janni 2. Godkendelse af

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Socialt Konkrette tiltag: Ikke direkte rollespilsorienteret: Web og Struktur

Socialt Konkrette tiltag: Ikke direkte rollespilsorienteret: Web og Struktur Vision Overordnet strukturel vision: En veletableret forening med et aktivt medlemsmiljø, som tilbyder en bred række tilbud, og en øget kvalitet af aktiviteter for vores medlemmer. Socialt Medlemmerne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu?

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? Workshop, p-møde (Grøn er dem, der er markeret som mest vigtige) Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? - Beboere kan ikke parkere i eget område - Eksisterende parkeringsmuligheder

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet lagde jeg vægt på, at budgettet er et middel til at nå målet om en kommune som

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Samarbejdsudvalgets arbejdsform

Samarbejdsudvalgets arbejdsform Denne pjece har til formål at bidrage til forbedrede rutiner i det daglige samarbejde til fordel for både virksomhedens resultater og de ansattes trivsel Samarbejdsudvalgets arbejdsform Samarbejdsudvalgets

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling E/F / A/B Ålholmhus Ejd.nr.: 585 Dato: 11. December 2013 Referat af ordinær generalforsamling År 2013 dato 09. December 2013, kl. 19.30, A/B Ålholmhus, afholdtes ordinær generalforsamling i Beboerlokalet,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Giv dit feriehus en kærlig hånd...

Giv dit feriehus en kærlig hånd... Giv dit feriehus en kærlig hånd... Få inspiration til hvordan du forbedrer dit feriehus og maksimerer udlejningen Det anonyme og sterile børne værelse er blevet et sjovt sted at være, også på en regnvejrsdag.

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL KULTURELLE FORMÅL uddybende og konkretiseret projektbeskrivelse 1. BAGGRUND Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PROJEKT PLADS TIL LEG Målet med Plads til Leg er at istandsætte alle de offentlige legepladser i Københavns

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere