FORSYNINGSSEKTORENS ERHVERVSPOTENTIALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSYNINGSSEKTORENS ERHVERVSPOTENTIALE"

Transkript

1 FORSYNINGSSEKTORENS ERHVERVSPOTENTIALE HOVEDRESULTATER OG FORSLAGSKATALOG FRA AXCELFUTURES ADVISORY BOARD FEBRUAR 2015

2 Axcelfuture har ønsket at stille skarpt på erhvervspotentialet i forsyningssektoren, der i dag er underlagt visse organisatoriske begrænsninger, og som samtidig er midtpunkt for regeringens bestræbelser på at gennemføre en grøn omstilling af det danske samfund. Der er en pris at betale for denne omstilling, men der er også store erhvervsmæssige muligheder, som gør, at vi i dag har en forsyningssektor, der har givet ny grobund for virksomheder som Vestas, Dong Energy, Danfoss og Grundfos mfl. Axcelfuture har på den baggrund bedt et Advisory Board om at se nærmere på forsyningssektoren. Dels ved at se på om reguleringen i sektoren er hensigtsmæssig herunder om hastigheden i den grønne omstilling er for voldsom - og derudover at vurdere det erhvervsmæssige potentiale i sektoren i forhold til forsyningssikkerhed, effektivitet, innovation og eksportpotentiale. I forbindelse med projektet har Copenhagen Economics bistået med analysearbejde, og udarbejdet en baggrundsrapport. Nærværende dokument afspejler imidlertid Advisory Boardets egne holdninger. 2

3 Axcelfutures Advisory Board har bestået af: Adm. dir. Mads Lebech, Industriens Fond (formand). Direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Direktør Preben Birr-Pedersen, Clean. Bestyrelsesformand Ditlev Engel, SE Blue Renewables mfl. Direktør Claus Juhl, Struensee. Direktør Finn Lauritzen, Øresundskomiteen. Jens Jørgen Madsen, (tidligere CEO Grundfos). VP Knud Pedersen, Dong Energy. Tidligere Erhvervsminister MF Ole Sohn, Socialdemokraterne. Direktør Jens Christian Stougaard, PensionDanmark. Advisory Boardet har afholdt fire møder i løbet af 2014 og 2015, og har løbende haft lejlighed til at forme og kommentere dette forslagskatalog i lyset af de fremlagte analyser. Resultaterne af arbejdet blev forelagt ved en konference d. 6. februar 2015 for en kreds af politikere, erhvervs- og organisationsfolk. Advisory Boardet ønsker med dette forslagskatalog at lægge op til en debat om, hvordan vi bedst muligt udnytter de fremtidige muligheder til gavn for velstand, beskæftigelse og eksport. København d AXCELFUTURE

4 FORSYNINGSSEKTOREN I TAL Selvom forsyningssektoren overvejende er hjemmemarkedsorienteret, har den væsentlig betydning for dansk erhvervsliv. Dels er den en vigtig aftager af varer og serviceydelser, og samtidig er danske virksomheder kunde hos forsyningsvirksomhederne. Hvert år køber forsyningssektoren i Danmark således varer og ydelser for 52 mia. kroner hos leverandører. Samtidig sælger sektoren ydelser for samlet 92 mia. kroner, hvoraf 43 procent går til danske virksomheder. Produktion (bruttoværditilvækst) og beskæftigelse i forsyningssektoren MIA. KR. BESKÆFTIGELSE Total: 39 mia. kr Total: ~ Energiforsyning (inkl. elproduktion) Vandforsyning (vand og spildevand) Affald og genbrug 0 Energiforsyning (inkl. elproduktion) Affald og genbrug Vandforsyning (vand og spildevand) Varmeforsyning Varmeforsyning Note: Kilde: Totalen afviger fra summen af de tre delsektorer på grund af afrunding. Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik. Statslige og børsnoterede selskaber skal leve op til retningslinjer for god corporate governance, og det har ført meget godt med sig. Jeg kan kun opfordre til, at man i kommunerne går samme vej, og etablerer et sæt retningslinjer for professionelt ejerskab af forsyningsselskaber. Så kan vi få adskilt myndighedsopgaven fra driftsopgaven, og få tilført branchen mere professionel ledelseskraft. God ledelse i forsyningssektoren og gode governance principper er afgørende for at ambitionerne kan nås. Hvis vi for alvor skal have konsolidering i forsyningssektoren, så skal vi øge kommunernes incitamenter ved at fjerne Lex Nesa, der jo modregner et eventuelt salgsprovenu i bloktilskuddet. Fjerner vi den strafafgift, vil konsolideringen komme af sig selv, og det vil i sig selv gøre sektoren meget mere effektiv. Adm. dir. Mads Lebech, Industriens Fond og formand for Axcelfutures Advisory Board 4

5 En stor del af forsyningssektorens omkostninger går til investeringer i faste aktiver i form af infrastruktur. Disse investeringer er både omfangsrige og langsigtede, hvorfor god investeringsadfærd er afgørende for omkostningerne. Sektoren foretager årligt investeringer for 19 mia. kr., og holder faste aktiver for 365 mia. kr., hvilket næsten svarer til det samlede kapitalapparat i fremstillingssektoren. Forsyningssektorens økonomiske betydning LEVERANDØRER FORSYNINGSSEKTOREN (El, gas, varme, affald og vand) KUNDER Erhverv 43% Danske 83% 52 mia. 92 mia. Udenlandske 17% Husholdning + offentlig 57% Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik. Der er en samlet eksport inden for disse fire områder på 38 mia. kr., hvor 12 mia. kr. er relateret til eksport af varer og service inden for henholdsvis regn- og spildevandshåndtering og affaldshåndtering, Dansk eksport inden for fire områder af forsyningssektoren Regn- og spildevandshåndtering Affaldshåndtering Beskyttelse af jord, grundvand og vandmiljø Bedre udnyttelse af energi Total Note: Summen af de enkelte områder afviger fra totalen pga. afrunding. Kilde: Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsen (2012). Mia. kr Hvis vi kan få de offentlige forsyningsvirksomheder og private cleantech-virksomheder til at spille bedre sammen, er der potentiale for et nyt eksporteventyr på størrelse med vindmølleeventyret. Tænk bare på, at Tyskland som vores største eksportmarked er i gang med enorme energiinvesteringer på grund af beslutningen om at afvikle atomkraft, og der har danske cleantech-virksomheder store muligheder, hvis de indgår i konsortier og kan levere hele systemløsninger afprøvet hos danske forsyningsvirksomheder. Direktør Preben Birr-Pedersen, Clean 5 AXCELFUTURE

6 Den offentlige forsyningssektor har et enormt forretningspotentiale, men vi skal have mere kommerciel forståelse ind i de her virksomheder. Det kræver bl.a. et grundlæggende opgør med hvile i sig selv princippet, som gør det muligt at overvælte alle omkostninger på forbrugere og virksomheder, og som fjerner incitamentet til at effektivisere. Desuden forhindrer kommunalfuldmagten forsyningsvirksomhederne i at tage de forretningsmæssige risici, der er forbundet med at bevæge sig ud på de internationale markeder, og det lægger en unødig bremse på udviklingen. DONG Energy, der blev til som en fusion mellem seks energiselskaber for kun otte år siden, er et godt eksempel på, hvad der sker, når man frisætter dele af forsyningsområdet. Vi har på kort tid været igennem en stor omstilling og effektivisering, der har resulteret i markante stordriftsfordele. Vi er i dag globalt førende indenfor havvindmølleteknologi, og har opført og drevet havvindmølleparker, der har trukket både arbejdspladser og eksport med sig. Som delvist privatejet virksomhed kan DONG Energy tage de forretningsmæssige risici, som er nærmest umulige at tage for kommunale forsyningsselskaber. VP Knud Pedersen, DONG Energy Et gammelt ord siger at den, der har evnen, også har pligten. Og som jeg ser det, har danske virksomheder evnen til at gøre verden til et bedre sted at leve. Men vi får først for alvor gavn af vores potentiale, hvis vi kan få de offentlige forsyningsselskaber til at spille bedre sammen med de private. Det tror jeg kræver en konsolidering og effektivisering af forsyningssektoren, men sker det, kan det blive en rigtig god forretning for Danmark både hvad angår beskæftigelse, vækst og eksport. Jens Jørgen Madsen, tidligere CEO Grundfos 6

7 Den grønne omstilling handler om at skabe mere med mindre. Denne dagsorden har været en fantastisk katalysator for, at dansk erhvervsliv er blevet førende til at ressourceoptimere i og udenfor Danmark.Vi har en triple AAA rating som land, lav ledighed og generelt gode rammebetingelser. Den vinderposition skal udbygges de kommende år. I Kina siger man, at man ikke skal kigge på bølgerne, men på strømmene, og de viser, at ressourcepresset i vækstøkonomierne vil være enormt lang tid fremover. Derfor skal vi kapitalisere på de kompetencer vi har nu, så Danmark kan blive en del af løsningerne og dermed skabe holdbar vækst for både dem og os. Det kræver dog, at vi har modet til at omlægge mange af vores ressourceindustrier, så de fremadrettet passer til den public-private partnership model, som fremtidens vækstkunder og økonomier efterspørger. Vi har mulighederne - lad os udnytte dem NU. Bestyrelsesformand Ditlev Engel, SE Blue Renewables 7 AXCELFUTURE

8 FORSYNINGSSEKTORENS LEVERANDØRER OG KUNDER Kendte danske industrivirksomheder som Grundfos, Danfoss og Novozymes, store rådgivningsvirksomheder og anlægsvirksomheder som COWI, Grontmij, NCC og MT Højgaard, og virksomheder som Kamstrup, Krüger og Logstor leverer henholdsvis måleudstyr, vandrensningssystemer og rørsystemer til forsyningssektoren. Derudover leverer en underskov af mindre og mellemstore virksomheder teknologien og ekspertisen til den danske forsyningssektor. I samarbejde med sektoren vil de samtidig være med til at udvikle fremtidens løsninger, og et godt samarbejde vil være centralt i forhold til at drive et erhvervsmæssigt potentiale, der kan skabe vækst og beskæftigelse i Danmark fremover. Leverandører til forsyningssektoren Leverandører (Brancher) Anlægsvirksomhed Engroshandel Arkitekter og rådg. ingeniører Virksomhedskonsulenter Fragtvognmænd og rørtransport It-konsulenter mv. 989 Maskiner, motorer, vindmøller 672 Udlejn. og leasing af materiel 549 Telekommunikation 461 Metalvareindustri 435 It-udstyr 336 Ledninger og kabler 315 Fremst. af andre maskiner 269 Rep. og inst. af maskiner mv. 253 Total Mio. kr Industri Virksomheder (>200 ansatte i DK) ABB Alfa Laval AVK International BASF Brunata BWSC Danfoss Danfoss Drives Eurofins Miljø Grundfos IBF Betonvarer Kamstrup Krüger Logica Danmark Logstor Nordisk Wavin Novozymes Schneider Electric Danmark Siemens SPX Flow Technology Rådgivning, bygge og anlæg Alectia MT Højgaard Arkil Munck Bravida Danmark Forsyningsledninger Cowi DHI NCC Danmark Force Technology Niras Geo Orbicon Glenco Per Aarsleff Grontmij Rambøll Danmark Hededanmark Wicotec Moe & Brødsgaard YIT Forsyningssektoren (Energi, affald, vand) Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik. Vi har behov for større og færre selskaber i den danske forsyningssektor. Man skal ikke straffes for at være stor i det indtægtsrammesystem, man har i store dele af forsyningssektoren. Opnår man højere indtjening gennem skala, bør ejerne få gavn af det. Et andet problem er den beskatning, som de kommunale ejere bliver udsat for, hvis de slår deres selskaber sammen. Det forhindrer konsolidering. Man skal også se på corporate governance. Der er mellem og bestyrelsesposter i forsyningssektoren, og det er for mange, hvis sektoren skal drives professionelt. Der er helt sikkert gode folk imellem, men de kan ikke alle være lige kompetente. Adm. dir. Finn Lauritzen, Øresundskomiteen 8

9 Private husholdninger er forsyningssektorens største kunde. De største aftagere i erhvervslivet er landbruget (el) og fødevareindustrien (el og gas) og detail- og engroshandel (el, gas og varme). Kunder til forsyningssektoren Forsyningssektoren (Energi, affald, vand) Kunder Private husholdninger Offentlig Erhverv Affald 28% 20% 52% Vand og spildevand 71% 22% 6% Energiforsyning 46% 46% 8% Kunder erhverv Affald Metalvareindustri 12% Plast- og gummiindustri 4% Engros- og detailhandel 5% Anden industri 8% Andet erhverv 23% Total (mia. kr.) 19,8% Spildevand Landbrug 1% Fødevareindustri 5% Engros- og detailhandel 2% Anden industri 4% Andet erhverv 6% Total (mia. kr.) 9,1% El Gas Varme Landbrug 5% 1% 0% Fødevareindustri 4% 8% 1% Engros- og detailhandel 6% 2% 7% Anden industri 12% 14% 2% Andet erhverv 18% 45% 13% Total (mia. kr.) 9,1% 16,3% 14,2% Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik. Det samlede effektiviserings- og konsolideringspotentiale i forsyningssektoren er på op til 8,5 mia. kr., hvoraf ca halvdelen er et statisk potentiale, mens resten skal høstes gennem øget konsolidering. Dertil kommer potentialer ved konsolidering i fjernvarmesektoren og affaldshåndtering, der ikke er opgjort her, men som må antages at have et betydeligt omfang. Effektiviserings- og konsolideringspotentialerne Mio. kr. Effektiviseringspotentiale for hele sektoren uden konsolidering Effektiviseringspotentiale for hele sektoren uden konsolidering Procent 10%-14% 7%-21% I mia. kr. 3-4,5 1,5-4 Kilde: Copenhagen Economics baseret på Deloitte (2013a) og Copenhagen Economics (2014b) 9 AXCELFUTURE

10 KONKLUSIONER FRA ADVISORY BOARD: UDNYT FORSYNINGSSEKTORENS ERHVERVS- MÆSSIGE POTENTIALE: UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG FORSLAG Forsyningssektoren el, varme, gas, affald og vand spiller en vigtig rolle for dansk økonomi. Sektoren udgør 2½ procent af BNP, hvilket svarer til størrelsen på medicinalindustrien. Den køber hvert år varer og serviceydelser for 52 milliarder kroner og sælger ydelser til erhvervsliv, husholdninger og den offentlige sektor for 92 milliarder kroner. Forsyningssektoren er desuden omdrejningspunkt for den grønne omstilling, og skal derfor bidrage til at håndtere de klima- og forsyningssikkerhedsudfordringer, som Danmark sammen med resten af verden står overfor. Forsyningssektoren spiller dermed også en afgørende erhvervspolitisk rolle. Den førerposition som den danske forsyningssektor og en række danske virksomheder har indtaget indenfor bl.a. energi og ressourceeffektivitet, har et stort og voksende eksportpotentiale i takt med, at verden bliver mere grøn. Men den danske grønne omstilling vil i det mindste en periode indebære øgede omkostninger i form af højere afgifter og priser på el, varme, vand, affaldshåndtering mv. Det kan svække konkurrenceevnen for danske virksomheder. Vores anbefalinger handler om at reformere sektoren for at fastholde konkurrenceevnen for de virksomheder, som køber ydelser fra sektoren (el, gas, varme, vand mv) og derudover styrke mulighederne for at eksportere grønne produkter ved at organisere det danske hjemmemarked bedre. Det kræver dybtgående reformer i forsyningssektoren. Danmark har udviklet en afgørende styrkeposition ved hjælp af en kollektiv indsats for at skabe en unik infrastruktur. Men forsyningssektoren står ved en skillevej og må udvikle sig, hvis den fortsat skal bidrage til samfundsudviklingen. Det har udmøntet sig i reformer, der allerede er gennemført eller på vej til at blive det. Men flere reformer skal gennemføres for at vi kan fastholde og udbygge danske styrkepositioner på de globale clean-tech markeder, hvor der i stigende grad efterspørges større aktører, der kan lave samlede løsninger og ikke bare delprodukter. Derudover skal vi sikre, at voksende udgifter til køb af sektorens ydelser ikke svækker danske virksomheders konkurrenceevne. EFTER VORES VURDERING KRÆVER DISSE MÅL REFORMER PÅ TRE OMRÅDER: 1. Øget skala, innovation og effektivisering: Lavere omkostninger og bedre produkter, herunder gennem innovation, kræver ofte tilstrækkelig skala i løsninger og kompetencer til at rationalisere og udvikle drift på tværs af kommunale og regionale grænser til en bred kundekreds. Det kræver rammevilkår, der i højere grad belønner de effektive virksomheder og de smarteste løsninger, og som fjerner barrierer for at opnå større skala og konsolidering. 2. En klarere arbejds- og rollefordeling: Offentlige myndigheder skal fokusere på at stille krav til kvalitet og lave priser på vegne af borgere og virksomheder. Driften skal løses af (private eller offentlige) selvstændige selskaber, der er adskilt fra myndighedsopgaven. Selskaberne skal drives effektivt med professionelle ledelser, og der skal være en klar ejerstrategi. Styring, ledelse og finansiering af eksportaktiviteter og større innovationsprojekter skal finde sted i konstruktioner, hvor private aktører bærer langt hovedparten af risikoen, og hvor investeringer er baseret på kommercielle overvejelser og afkastkrav. Sådanne kommercielt baserede samarbejder er også forudsætningen for, at aktører i sektoren reelt kan løfte potentialet for systemeksport og effektivt udnytte eksportfremmemidler samt danske og udenlandske fonde til grøn omstilling i udviklingslande mv. 10

11 3. Fokus på konkurrenceevnen i den grønne omstilling. Det er erklæret dansk politik at være i den internationale front i den grønne omstilling, og vi vil argumentere for, at denne position kan fastholdes, uden at det skader konkurrenceevnen i Danmark. Men det kræver, at de regulatoriske bestemte udgifter for danske virksomheder ikke stiger uholdbart i forhold til udenlandske konkurrenter, og at tilskud og standarder, der præmierer grønne løsninger og produkter skal udformes, så de kan sælges også uden for landets grænser. Ellers bliver det for dyrt for de danske erhvervskunder, og de danske grønne leverandører mister eksportmuligheder. Det vil fortsat være nødvendigt med en betydelig regulering, ikke mindst fordi store dele af sektoren har karakter af naturligt monopol kunderne har reelt ikke andre steder at gå hen, hvis priserne er for høje. Det betyder at sikkerhed for kvalitet og omkostningsbestemte priser kræver klog og målrettet regulering. Vores anbefalinger, der følger heraf kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Skarpere afgrænsning af det regulerede område Mange skæve tilskyndelser i reguleringen Ejerskab og governance Den grønne omstilling i forsyningssektor og konkurrenceevnen Med det nuværende renteniveau leder alle pensionsselskaber efter aktiver med et godt og stabilt afkast. Mange af de selskaber og investeringsaktiver, der ligger i forsyningssektoren ville passe utroligt godt ind i vores portefølje, og det er også baggrunden for, at vi har interesseret os for bl.a. OPP og vindmølleprojekter. I øjeblikket foretager vi primært denne type investeringer i udlandet, men hvis mulighederne i Danmark blev forbedret, ville vi se på det med meget stor interesse. Direktør Jens Christian Stougaard, PensionDanmark 11 AXCELFUTURE

12 SKARPERE AFGRÆNSNING AF DET REGULEREDE OMRÅDE: Jo mere det almindelige konkurrencepres driver priser ned og innovation op, jo mindre er behovet for særregulering som altid har sine udfordringer. EU og Danmark har f.eks. med stor succes liberaliseret en række netværksindustrier med elproduktion som det bedste eksempel. Distribution af el til borgere og virksomheder er et naturligt monopol, produktion af el er det ikke. FORSLAG Opsamling af affald er allerede blevet liberaliseret, og der bydes nu på opgaverne. Men en smartere affaldssortering (til forbrænding, deponering eller genanvendelse) bremses af kommunernes ret til at bruge affald til egne forbrændingsanlæg (til varmeproduktion), selvom private virksomheder potentielt kan få mere værdi ud det. Det indikeres af en højere grad af genanvendelse i lande som Tyskland og højere genanvendelse i kommuner, som ikke selv ejer forbrændingsanlæg. I forlængelse af regeringens udspil på dette område bør alternative modeller for affaldshåndtering testes, herunder på deres effekt for økonomien i eksisterende kommunale anlæg.. FORSLAG Dele af vandsektoren kan konkurrenceudsættes, eksempelvis ved brug af koncessionsmodeller, som fastholder det offentliges ejendomsret til selve vandressourcerne. Erfaringer fra Holland dokumenterer, at det kan være en god ide. 12

13 MANGE SKÆVE TILSKYNDELSER I REGULERINGEN God regulering giver tilskyndelse til lave omkostninger gennem en effektiv organisering af medarbejdere og de betydelige investeringer, som sektoren foretager. Det gælder ikke mindst udvikling af nye og billigere løsninger. Den praktiske implementering af hvile-i-sig-selv princippet. De omfattede virksomheder opkræver indtægter svarende til omkostningerne samme år og uden nogen systematisk og effektiv efterprøvning af om selskaberne er effektive. Princippet anvendes i lidt forskellige versioner for distribution af fjernvarme og affaldsforbrænding. FORSLAG Hvile i sig selv princippet bør i videst muligt omfang erstattes af andre modeller. Vand- og spildevand samt eldistribution er omfattet af en såkaldt indtægtsregulering, hvor selskaberne ved brug af benchmarking-modeller får udmålt potentialet for en mere effektiv drift, som de skal levere over nogle år. Dette princip bør også kunne finde anvendelse i de dele af fjernvarme og affaldsforbrænding, som har karakter af naturlige monopoler. Skæve tilskyndelser til investeringer og drift. Smart regulering sikrer, at investeringer hverken er for høje eller for lave i forhold til et fornuftigt samfundsmæssigt afkast, og at der investeres i de rigtige løsninger. Der er flere problemer i det nuværende set-up. For det første er det for billigt at investere i forhold til blot at optimere driften eller bruge andre løsninger som ikke falder under godkendte investeringsløsninger i reguleringen. Samtidig kan lave grænser for maksimalt afkast på indtjening være en bremse for effektivisering, fordi bedre performance bare leder til krav om lavere priser. Derfor er der ingen præmiering af den dygtige virksomhed. Derudover har man i vandsektoren det problem, at selskaberne kun benchmarkes på deres driftsomkostninger, hvilket giver et incitament til at overinvestere for at flytte omkostninger fra drifts- til anlægssiden. FORSLAG Få indført regler i hele forsyningssektoren, der sikrer effektive investeringer i de rigtige løsninger, og belønner virksomheder, som ligger i front, hvad angår effektivitet. Barrierer for konsolidering og lige konkurrence: (1) uens beskatning af virksomheder drevet i forskellige ejerformer (andel, kommunalt, kommercielt) giver både forvridning af konkurrencen, og kan være en bremse for at overgå til kommercielt ejet virksomhed med fuld skattepligt i forbindelse med en fusion mv (2) begrænsede muligheder for at gennemføre prisdifferentiering i det fusionerede selskab betyder, at brugere i det mest effektive selskab ikke har nogen umiddelbar interesse i en fusion (3) kommunernes gevinster ved salg af ejerandele f.eks. i en fusion, beskatte normalt via en modregning i bloktilskuddet. Indtægtsrammesystemet bør således tillade, at ejerne beholder de rationaliseringsgevinster, der normalt er en følge af konsolideringer. Endelig bør indtægtsrammesystemet i højere grad end i dag give incitament til, at forsyningsselskaberne gennem udbud outsourcer dele af driften. FORSLAG Reformér regulering af skatteregler, bloktilskud og prisregulering med det sigte at give alle aktører uanset ejerform en tilskyndelse til at realisere potentialer for effektivisering via fusion og samarbejdsaftaler og ved at fjerne konkurrenceforvridninger. 13 AXCELFUTURE

14 EJERSKAB OG GOVERNANCE Forsyningssektoren er i høj grad et kommunalt anliggende - omtrent 80 procent af sektoren målt ift. omkostninger er ejet af kommuner. Det giver en række udfordringer: Myndigheds- over for driftsopgaven: Det afgørende for brugerne af forsyningssektoren er, at de har forsyningssikkerhed (ingen strømsvigt), kvalitet (rent vand) og lave priser. Kommunerne har som myndighed i mange tilfælde den opgave at føre tilsyn med kommunen som ejer af en virksomhed, hvilket betyder, at man fører tilsyn med sig selv. Det er ikke nogen god praksis i almindelighed. Regulatorisk har der i senere år været et stigende krav i retning af, at kommunalt ejede forsyningsselskaber skal udskilles i selvstændige selskaber. Erfaringer tyder på, at det har været nyttigt for at få adskilt myndigheds- og driftsopgaver, og få nedsat bestyrelser med stærkere faglige kompetencer. Bestyrelserne skal løse deres opgaver baseret på en klar ejerstrategi for driften, som er adskilt fra myndighedopgaven. I forlængelse af de andre foreslåede tiltag, som konkurrencemæssigt ligestiller private og offentlige aktører, vil dette kunne øge både interessen for og accepten af flere private aktører på selve driftsopgaven f.eks. via en koncessionsmodel. FORSLAG Fjernvarmesektoren bør gennemføre en udskilning fra kommunerne i selvstændige selskaber eventuelt via en koncessionsmodel. Desuden bør der være på linje med krav til bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter - faglige krav til at deltage i bestyrelsesarbejde i sektoren generelt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i dag er mellem og bestyrelsesposter i forsyningssektoren set under ét, hvoraf en meget stor del er på valg hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalg. Det er således en betydelig opgave at sikre et stabilt, højt kompetenceniveau i disse forsyningsselskaber, og derfor er der brug for at udvikle kompetencerne i de mange bestyrelser hvilket eksempelvis kan ske i regi af KL. Det vil styrke det aktive ejerskab. Kerneopgaver over for udviklingsog kommercielle projekter. Udskillelse af forsyningsvirksomheder i egentlige selvstændige selskaber er et godt værktøj til adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver. Men der bør også være en adskillelse mellem opgaven med at drive et naturligt monopol i offentligt regi, f.eks. et vandværk eller fjernvarmevirksomhed, og at kanalisere ressourcer og kapital ind i selskaber, som skal udvikle og sælge produkter i et kommercielt baseret marked i konkurrence med andre virksomheder i Danmark og udlandet. Der er udviklet et regelsæt om offentlige virksomheders engagement i egentlige erhvervsdrivende selskaber, som kan anvendes til dette formål. De indeholder netop krav om, at de offentlige aktører ikke må have ledende indflydelse, som kræver privat medfinansiering mv. Det er sådanne udviklingsselskaber, som kan være omdrejningspunktet for internationale eksporttiltag, hvor man samordner privat og offentlig viden og kompetencer på tværs af sektorer mv. Øget skala her er helt afgørende. FORSLAG Offentligt ejede forsyningsselskaber skal grundlæggende kun drive den erhvervsaktivitet, som ligger direkte i deres formålsparagraf. På den anden side er det ønskeligt, at viden fra deres kerneaktivitet gennem egentlige selvstændige virksomheder med betydelig privat finansiering kan udnyttes. En sådan udvikling kan fremmes gennem tilpasninger i kommunalfuldmagten og/eller gennem sektorspecifik regulering, således at kommuners engagement ud over det naturlige monopol afgrænses mere klart, men der samtidig bliver et øget incitament til at understøtte danske eksporterhverv. 14

15 DEN GRØNNE OMSTILLING I FORSYNINGSSEKTOREN OG KONKURRENCEEVNEN Et højere dansk ambitionsniveau for grøn omstilling særligt for produktion af el/fjernvarme giver to udfordringer for dansk konkurrenceevne: Omkostninger for virksomhederne Omkostninger for virksomhederne: Den grønne omstilling i forsyningssektoren er i betydelig grad finansieret via afgifter på brugerne herunder den såkaldte PSO afgift. Hertil kommer afgifter på sektorens ydelser, som dels er fiskalt begrundede, dels specifikt bidrager til at reducere ressourceforbrug, udledninger af CO2 mv. Det betyder, at de regulatoriske omkostninger på disse ydelser er højere end i vores samhandelslande. Danmark har derfor også i udstrakt omfang givet særlige lempelser til virksomheder med højt energiforbrug: det gælder både PSO-afgift og på andre afgiftsområder inden og uden for forsyningssektoren. FORSLAG Fortsat fokus på at sikre at de regulatoriske omkostninger for virksomheder i international konkurrence ikke væsentligt overstiger det niveau som konkurrerende udenlandske virksomheder oplever. Eksportpotentiale for de grønne virksomheder Forudsætningen for, at danske virksomheder kan eksportere produkter tilknyttet produktion og forbrug af forsyningssektorens ydelser, er, at de er omkostningseffektive i udlandet. Globalt set det ikke mindst øget effektivitet i udnyttelse af vand og energi, der trænger sig på her og hvor danske virksomheder har opnået stærke positioner. Det betyder dog også at en forceret udrulning af grønne teknologier med høje omkostninger for at nå ambitiøse danske VE-målsætninger har et begrænset eksportpotentiale. Mere fælles og mere stabile støttesystemer for VE-produktion i EU-regi vil her kunne bruges som et instrument til at reducere omkostninger ved den grønne omstilling og dermed også forbedre afsætningsvilkår for danske VE-producenter både indenfor og uden EU. Derudover er det afgørende, at danske virksomheder og konsortier har tilstrækkeligt med finansielle kræfter til at byde på større anlægsløsninger. Her er danske virksomheder oppe i mod langt større internationale virksomheder, der selv kan løbe en projektrisiko, og det kan være udslagsgivende for ordrer. FORSLAG Styrk de grønne danske erhvervskompetencer ved at understøtte kommercialisering og produktion af de produkter, der kan sælges nu eller de nærmeste år uden for Danmark. Fasthold samtidigt stabile investeringsvilkår og støtte til udvikling for de produkter, som er klar til markedet i de kommende årtier. Tempoet i indfasning af nye teknologier i Danmark må derfor afhænge af deres evne til at levere løsninger effektivt (så reduceres også presset på finansiering). Øg fokus på at udvikle mere fælles og stabile støttesystemer i EU-regi. FORSLAG Overvej, hvilke finansieringsmuligheder danske virksomheder har, når de skal eksportere større systemløsninger (eksempelvis fjernvarmeløsninger) til navnlig BRIK-lande mv. Er der barrierer for finansiering, som bevirker, at vi mister eksportmuligheder? Den mere langsigtede strategi Der er vedtaget et bredt energiforlig, som dog kun løber frem til Danmark skal nu sammen med EU og resten af verden vedtage målsætninger frem mod 2030 og efterfølgende år Der bør være øget fokus på de omkostninger virksomhederne betaler for at finansiere den grønne omstilling, samtidig med at vi skal bevare de eksportmuligheder, som den grønne omstilling giver for virksomheder i og omkring forsyningssektoren. 15 AXCELFUTURE

16 EFFEKTER AF EN REFORMPAKKE Vores vurdering er, at denne reformpakke har et betydeligt potentiale i forhold til vækst, arbejdspladser og eksport. Konkurrenceevnen vil blive forbedret via lavere priser for virksomhederne gennem effektivisering og innovation i sektoren. Der vurderes at være et allerede identificeret potentiale for effektivisering i forsyningssektoren på 5-8 mia.kr. primært inden for vand og spildevand. Det giver besparelse for erhvervslivet, som via øget eksport på omtrent 5 mia.kr. kan give en vækst i beskæftigelsen i omegnen af personer. Der er samtidig også afledte besparelser for det offentlige, som giver muligheder for f.eks. lavere skatter. Niveauet for investeringer i forsyningssektoren alene i EU forventes at vokse fra 2½ til over 3 procent af BNP i de kommende år. Danmark eksporterer allerede i dag for omtrent 33 mia. kr. til EU-markedet. En fastholdelse af vores EUmarkedsandel svarer til et eksportløft på 6 mia.kr. Hertil kommer eksport til lande uden for EU, som fylder mere og mere i den globale økonomi og også i danske virksomheders eksport. Lavere omkostninger, øget innovation og andel i den globale grønne vækst kommer ikke af sig selv. Det kræver øget skala, tilskyndelser til effektivisering og innovation og bedre arbejdsfordeling mellem private og offentlige aktører og bevidst fokus på konkurrenceevne generelt i den grønne omstilling. Vi har leveret nogle forslag, vi mener trækker i den rigtige retning. 16

17 Hvis du bor i Beijing og kommer til København, bliver du overrasket over, at du kan bade i havnen og se himlen. København er blevet en international foregangsby, bl.a. på grund af de gode løsninger i forsyningssektoren, og derfor får København ofte delegationer på besøg fra andre storbyer, der efterspørger tilsvarende løsninger. Men Danmark har et enormt potentiale for både konsolidering og effektivisering i forsyningssektoren. Der er kun historiske årsager til, at vi har vandværker, et utal af affaldsforbrændingsanlæg, fjernvarmeselskaber og distributører af gas, etc. Jeg synes, eksemplerne fra elsektoren og TDC er tilstrækkeligt gode til at slå fast, at konsolidering og delvis privatisering er en god vej at gå, navnlig i en situation, hvor der skal gennemføres en lang række investeringer af hensyn til den grønne omstilling. Det vil give en tiltrængt professionalisering af virksomhederne og deres bestyrelser, som vil føre til højere effektivitet og bedre investeringsbeslutninger. Direktør Claus Juhl, Struensee Vi har i Danmark valgt at finansiere en stor del af den grønne omstilling med den såkaldte PSO-afgift, fordi det har været vigtigt, at den grønne omstilling ikke blev en del af det store finanspolitiske puslespil. Det er vigtigt at fastholde vores ambitiøse målsætning for den den grønne omstilling, samtidigt med at vi skal undgå unødige belastninger af konkurrenceudsatte erhverv. Derfor må det løbende vurderes, om afgiften har utilsigtede virkninger, og så må vi eventuelt se på andre finansieringsmuligheder. MF Ole Sohn, Socialdemokraterne 17 AXCELFUTURE

18 Vi er en af frontløberne på det grønne område, og samtidig har vi enorme globale klima- og ressourceudfordringer, som bliver forstærket af, at mange lande stræber efter mere velstand. De kommer til at forbruge og forurene mere, og der har Danmark en viden og teknologi, der kan afbøde følgerne heraf, som er i særklasse. Det er baggrunden for, at der må være et stort potentiale for at eksportere samlede løsninger på klima- og ressourceudfordringerne. I den forbindelse tror jeg, det vil hjælpe, hvis vi får gjort den kommunale del af branchen mere forretningsorienteret. Direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 18

19 FORELØBIGT KATALOG OVER REFORMTILTAG Forslag Indhold Mulige gevinster Vigtige hensyn DIREKTE ØGET KONKURRENCEUDSÆTTELSE 1 Markedsgørelse af en større del af affaldsmængderne Udvikling af nye forretningsmodeller og potentiel konsolidering på landsplan Miljømæssige standarder og sikkerhed for leverancer 2 Øget privat involvering i vandsektoren Økonomiske gevinster ved konkurrence udsættelse af flere opgave i sektoren REGULERING AF DET NATURLIGE MONOPOL 3 Generel brug af regulatorisk benchmarking af virksomhederne Drive selskaberne frem mod best practice i branchen Benchmarking skal fremmer produktion af ydelser med værdi for kunder i dynamisk perspektiv Fokus på administrative enkle løsninger særligt for de mindste aktører 4 Afkastkrav indlagt i benchmarking Øget fokus på muligheder for at optimere på eksisterende aktiver frem for nye investeringer Ens forretningsvilkår for forskellige ejertyper Finde balancen mellem optimering og at give plads til fornuftige investeringer 5 Afkastloft højere end minimumskrav Præmiere de bedste i branchen så de fortsat har tilskyndelse til at optimere Hensyn til priser for forbrugere EJERSKAB OG GOVERNANCE 6 Systematisk fjernelse af barrierer for konsolidering (skat, bloktilskud mv.) Aktører i branchen får tilskyndelse til at høste fordele ved samarbejde og konsolidering samt fjerne diskriminering mellem forskelige ejertyper Undgå at overgang til nye konstruktioner udløser ekstraudgifter for nogle aktører Benchmarking skal understøtte, ikke bremse, synergieffekter 7 Udskillelse af kommunal virksomhed til selskabsform Klargør adskillelse mellem myndighedsfunktion og drifts - opgave og letter formentlig også samarbejde med andre aktører 8 Minimumskrav til faglige kompetencer i bestyrelser Styrke selskabernes muligheder for effektiv drift ved at bestyrelse kan give ledelse et bedre modspil til den daglige ledelse Undgå urimeligt detaljerede krav som gør det svært at finde egnede kandidater givet det meget store antal selskaber i sektoren 9 Potentiel brug af koncessions og udbudsmodeller Kan øge konkurrence og sikre bedre adskillelse mellem myndighed og drift Kan være dyrt og kræver evne til at udvikle kontraktformer med høj langtidsholdbarhed Sikre at aktør har den nødvendige soliditet og faglighed til løse opgaver 10 Systematisk brug af selvstændige kommercielle selskaber med privat ejerskab til aktiviteter uden for det naturlige monopolområde Skal sikre, at det er private aktører og kapital som påtager sig risiko for aktiviteter som foregår i princippet fuldt markedsudsatte aktiviteter som eksport, rådgivning, udvikling af nye teknologi mv. Det kan være et vigtigt salgsparameter, at danske virksomheder har en offentlig partner, der kan sige god for virksomhedens leverancer DEN GRØNNE OMSTILLING 11 Omkostninger Fortsat fokus på at de regulatorisk bestemte omkostninger for danske virksomheder udvikler sig holdbart i forhold til deres konkurrenter 12 Finansiering af systemeksport Fokus på udrulning af de mest effektive grønne teknologier i Danmark, som også kan sælges uden for DK Overvej om der er behov for at forbedre finansierings - muligheder for danske virksomheder ikke mindst i forhold til systemeksport Vigtigt at sikre, at det forenes med stabile investeringsvilkår også for endnu- ikke modne teknologier så der bliver investeret i fremtiden. Øget EU samarbejde kan være nøglen til både lavere omkostninger og øget stabilitet 19 AXCELFUTURE

20

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 1. oktober 2015 Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Journalnummer 65-651- 6506 Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 1. maj 2015 CEL/KBJ Vedr.: Udredning vedr. aftale om ny vandsektorlov DANVA giver med dette notat sine medlemmer en foreløbig udredning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde

Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde 24. april 2015 Gå-hjem-møde Dansk Energi Sigurd Næss-Schmidt, Copenhagen Economics Min baggrund Knap 30 års baggrund med praktisk økonomi o Meget

Læs mere

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund KARA/Noveren I/S Bestyrelsen København 15. november 2013 Johan Weihe Partner T +45 72 27 34 53 jhw@bechbruun.com Sagsnr. 005168-0075 jhw/jhw/sap Notat Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 1. Baggrund

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 CORPORATE FINANCE Norddjurs Kommune Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 Vigtig information Norddjurs Kommune ("NK") har bedt KPMG's Corporate Finance ("KCF") om at bistå som finansiel rådgiver

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Systemeksport af fjernvarme

Systemeksport af fjernvarme Grøn Energi Systemeksport af fjernvarme Februar 2015 Systemeksport af fjernvarme Plan for danske virksomheders muligheder for at eksportere fjernvarmesystemer 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Risici

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Serviceeftersyn af vandsektoren. Oktober 2005. Regeringen

Serviceeftersyn af vandsektoren. Oktober 2005. Regeringen Serviceeftersyn af vandsektoren Oktober 2005 Regeringen Oktober 2005 Oktober 2005 Publikationen kan bestilles hos: Frontlinien Miljøministeriets informationscenter Telefon 70 12 02 11 E-mail: Frontlinien@Frontlinien.dk

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER FLEX CITIES, TEMADAG, 20. AUGUST 2014 ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER MORTEN HOFMEISTER SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER Status for samarbejde

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Elnetreguleringens udvikling. Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015

Elnetreguleringens udvikling. Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015 Elnetreguleringens udvikling Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015 Men der er opnået gode resultater selvom der også har været mange sten på vejen Konsolideringen har

Læs mere

Præsentation af Carsten Normann

Præsentation af Carsten Normann Præsentation af Carsten Normann 51 år gammel, bosiddende i Vejle Nuværende job: CEO & Partner i Mayday Invest A/S i Åbenrå Erhvervserfaring: Tidligere CEO for: Netto i Polen, Rema 1000 Danmark, Dagrofa,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Kravspecifikation til opgaven

Kravspecifikation til opgaven NOTAT Bilag 1 Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00022 Ref. Torkil, BoJen Den 15. februar 2013 Kravspecifikation til opgaven Evaluering af vandsektorloven Formål Det overordnede formål

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

En mere effektiv vandsektor

En mere effektiv vandsektor En mere effektiv vandsektor - Vækst, effektivisering og udvikling. v. Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Kort om DANVA Brancheforening

Læs mere