God Løsladelse. Et ungeperspektiv. Good Release. A Youth Perspective

Transkript

1 God Løsladelse Et ungeperspektiv Good Release A Youth Perspective Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Klara Juel Lind og Christine Egedal Pedersen semester gruppe 42 Vejleder: Ole Friis Andersen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt

2 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles)... 1 Motivation og forforståelse (fælles)... 1 Problemformulering (fælles)... 2 Undersøgelsesdesign (fælles)... 3 Videnskabsteori (fælles)... 3 Hermeneutik... 3 Fænomenologi... 4 Argumenteret metodevalg (fælles)... 5 Valg af teoretiske perspektiver/præsentation af teori... 5 Dataindsamlingsmetode... 6 Operationalisering... 7 Population... 8 Præsentation af informanter... 9 Analysestrategi (fælles) Redegørelse af Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) (Christine) Redegørelse af God Løsladelse (Klara) God Løsladelse anvendt i praksis (fælles) Årsager til kriminalitet set i et sociologisk perspektiv (Christine) Forklaring af begreberne Bourdieus begreber anvendt på Henrik Årsager samt fastholdelse af kriminel adfærd i et læringsteoretisk perspektiv (Klara).. 25 Læringsteori Læringsteori - årsager og recidiv i forhold til Henrik Delkonklusion (fælles) Potentialet i handleplanen og MI-metoden (Klara)... 31

3 Et læringsteoretisk og Bourdieusk perspektiv på handleplan og MI De individuelle hensyn og helhedssyn: (Christine) Delkonklusion (fælles) Konklusion (fælles) Om forforståelse Metoderefleksion (fælles) Etiske overvejelser Perspektivering (fælles) Kildefortegnelse Elektronisk kildemateriale Trykt kildemateriale Retskilder Bilag 1 interview Interview med forsorgsfuldmægtig ved Kriminalforsorgen i Frihed i Odense d Bilag 2 interview Interview med Henrik d Bilag 3 interview Interview med koordinerende socialrådgiver i Odense Kommune

4 1 Indledning (fælles) Som socialrådgiverstuderende med erfaringer fra praksis inden for to vidt forskellige områder, fandt vi det spændende at udforske et emne, som vi på forhånd ikke vidste meget om. Vi blev forholdsvist hurtigt enige om, at emnet kriminalitet både var et emne, som vi ikke var blevet undervist så meget i, men også et emne som vi ud fra et samfundsmæssigt, men også individorienteret synspunkt, fandt relevant at undersøge. Vi blev også hurtigt enige om, at vores interessefelt lå inden for de unge lovovertrædere fordi det er dem, som skal føre den næste generation videre. Derfor opstod spørgsmålene: hvad forårsager kriminalitet blandt unge? Hvad gør man for at undgå kriminalitet blandt unge? Men ikke mindst, hvad kunne man gøre anderledes for at undgå kriminalitet blandt unge? Interessen udsprang af en dokumentarserie på TV2, som skildrede livet bag tremmer fra de indsattes perspektiv. Hurtigt blev man som seer opmærksom på, at flere af disse indsatte havde flere domme bag sig, og der var også en del unge iblandt. Da en ung mand på 20 år udtaler: at han ikke kan bebrejde andre end sig selv for at sidde inde, gav det for os anledning til at reflektere over rigtigheden af dette udsagn i forhold til, om man kunne pege på andre faktorer, som kunne have indflydelse på udviklingen af kriminel adfærd. Vi har derfor valgt at anlægge et sociologisk perspektiv til at forklare mulige årsager til kriminalitet, samt et læringsteoretisk perspektiv til at give et bud på, hvorfor man recidiverer til kriminalitet. Vi blev af vores vejleder gjort opmærksom på et projekt kaldet God Løsladelse, som er et samarbejde mellem Kriminalforsorgen, herunder Kriminalforsorgen i Frihed og kommunerne med det hovedformål at få samarbejdet til at fungere, så ingen bliver løsladt til gaden, og vi tænkte, at der her måtte være grundlag for at finde ud af, hvad man i praksis gør for at undgå recidiv. For at underbygge dette med empiri har vi valgt at interviewe en faglig leder fra Kriminalforsorgen i Frihed Odense, en koordinator fra Odense Kommune, og sidst men ikke mindst var vi heldige, via Kriminalforsorgen i Frihed, at få kontakt til en ung prøveløsladt mand på 20 år. Interviewene er foretaget efter kvalitativ metode, fordi vi har ønsket at opnå indsigt og forståelse i hvert af deres respektive kompetenceområder, og fordi vi ønsker at analysere på disse interviews med andet relevant materiale, er der i opgaven anlagt en hermeneutisk synsvinkel. Motivation og forforståelse (fælles) Grundlæggende har vi ikke set gruppen af unge som værende "tabt på gulvet", men som en gruppe unge, der ikke har haft de rette muligheder/vilkår for sund social læring. Dette hænger

5 2 sammen med vores forforståelse om, at kriminalitet oftest avler kriminalitet, underforstået, - af kriminelle forældre kommer kriminelle børn. Vi har haft en delt forforståelse omkring årsagen til kriminalitet. Vi tror både, at man mange gange bliver presset ud i kriminalitet, enten på grund af samfundsstrukturen, det miljø man færdes i og/eller grundet ens personlighed. Men også, at man som menneske også har et valg mht. de handlinger, man foretager. Vores forforståelse er delt, fordi det her handler om graden af kriminaliteten i forhold til, hvad vi anser som årsagen. Det er yderligere en forforståelse omkring selvopfyldende profetier: at hvis man fortsat bliver omtalt som kriminel eller eks-kriminel, så vil ens selvbillede blive svært at ændre til at være "helt almindelig borger". Vi tror, at det påvirker den narrative fortælling at være stemplet som kriminel. Sidst tænkte vi, at der bag kriminelle handlinger ligger andre og/eller flere sociale problemer. Både hos den kriminelle unge og dennes forældre/familie. Problemformulering (fælles) En undersøgelse af indsatsen "God løsladelse" Vi er bekendte med metoden God Løsladelse, som anvendes i Kriminalforsorgen i Odense. Vi ønsker at undersøge den unge lovovertræder (Henrik), som har deltaget i metoden God løsladelses videre forløb. Vi vil som del af vores besvarelse undersøge følgende; 1. Hvad forårsager kriminalitet, og hvilke årsager er der til recidiv til kriminalitet? 2. Potentialet i de anvendte metoder til forebyggelse af recidiv. 3. Om der i indsatsen tages individuelle hensyn, der skaber grundlag for en mere skræddersyet indsats, frem for at en mere formaliseret metode følges ukritisk? 4. Modvirker redskaberne i God Løsladelse recidiv?

6 3 Undersøgelsesdesign (fælles) Til undersøgelse af vores problemformulering anvendes følgende undersøgelsesdesigns: Til besvarelse af det første spørgsmål i problemformuleringen er der anvendt et analytisk undersøgelsesdesign. Det vil bestå af en redegørelse af årsagsforklaringer sammenholdt i en analyse med datamaterialet. Datamaterialet er i denne sammenhæng interview foretaget med den unge kriminelle. Til besvarelse af det andet og tredje spørgsmål er ligeledes anvendt et analytisk undersøgelsesdesign, hvor datamaterialet fra alle tre interviews også vil blive sammenholdt med de udvalgte teorier for opgaven. Hovedspørgsmålet samt spørgsmål 4 er eksplorative undersøgelsesdesigns, fordi det er en form for hypotese, som vi har opstillet som hovedidé i vores opgave. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om indsatsen modvirker recidiv. Videnskabsteori (fælles) Hermeneutik Hvis man ukritisk tager videnskabens autoritet for givet, risikerer man indirekte at acceptere syn på naturen, mennesket eller samfundet, der kan have problematiske konsekvenser eller være i konflikt med ens øvrige ideer om godt og skidt (Pecseli, 2006, s. 16) Således står det klart, at det er vigtigt at redegøre for det videnskabsteoretiske udgangspunkt, man vælger at anvende. Vi har i vores opgave valgt at anvende hermeneutik som videnskabsteoretisk retning. Det har vi valgt, fordi det særegne ved humanvidenskaberne er fortolkning og forståelse. Anvendt som fortolkningslære rummer hermeneutikken brede muligheder, eller rettere; alt hvad der kan fortolkes. Det kan være folks opførsel, men det kan også være f.eks. historiens gang. Fortolkning sker altså dagligt i vores forståelse af hinanden, men er også vigtigt for videnskabelige discipliner såsom psykologi, sociologi osv., som beskæftiger sig med menneskers handlinger i givne sammenhænge. Herudover fortolker mennesker også kulturprodukter, det værende sig alt hvad der er fremstillet af mennesker med et bestemt formål eller for at udtrykke et eller andet. (Pecseli, 2006, s. 31) Hermeneutikken kobler fortolkning og forståelse på den måde, at hermeneutikken hævder, at alle fænomener, som er menneskeskabte, er meningsfulde, og derfor kræver de fortolkning for at opnå forståelse af denne mening. Til forskel fra naturvidenskabelig tænkning, som hævder, at man kan anvende den samme videnskabelige

7 4 metode på alle genstandsfelter, så hævder hermeneutikken, at hvert enkelt genstandsfelt kræver forskellig metode. Deraf kan man tale om hermeneutisk metode. (Pecseli, 2006, s. 32) Derfor kan man tale om, at hermeneutik egner sig som videnskabsteoretisk ramme for analyse af kvalitativt datamateriale, fordi det kvalitative interview, som vil blive beskrevet senere, har til formål at opnå indsigt og forståelse. Inden for den eksistentielle hermeneutik med Heidegger og Gadamer som foregangsmænd, hævdes det, at fortolkning ikke kun sker, når man bevidst forsøger at finde ud af meningen med et fænomen. Heidegger og Gadamer hævder derimod, at fortolkning altid foregår: vi forholder os til vores liv, og de situationer det måtte bringe, og de mennesker det involverer, og tillægger det en mening. Men mennesker kan kun tillægge deres handlinger en mening, hvis de fortolker på den, og det gør hermeneutikken eksistentiel, fordi fortolkning dermed er et livsvilkår. Gadamer hævder altså, til forskel fra naturvidenskaben, at man aldrig kan sætte sin forforståelse på standby mennesker er fanget i den hermeneutiske cirkel, fordi alt hvad vi fortolker bevidst eller ubevidst er præget af vores egen baggrundsforståelse, der er resultat af tidligere fortolkninger (Pecseli, 2006, s. 40). Heidegger taler også om, at en fortolkning uden en forforståelse er umulig, fordi ens tidligere fortolkning som sagt danner baggrund for den igangværende fortolkning og er medvirkende til, hvordan man griber fortolkningen an, og hvad man lægger vægt på. (Pecseli, 2006, s. 41). Man kan derfor sige, at det i denne opgave er væsentligt at være opmærksom på vores forforståelser, som har indflydelse på, hvordan vi fortolker. Fænomenologi Vi har valgt at bruge fænomenologien som videnskabsteoretisk baggrund til vores interview med den unge kriminelle, netop fordi fænomenologien ifølge Thagaard (2008, s. 38) " tager udgangspunkt i den subjektive oplevelse og søger at opnå forståelse af den dybere mening i den enkeltes erfaringsverden". Som Thagaard beskriver det (2008, s. 38), bygger fænomenologien på en grundantagelse om, at virkeligheden er, som individet opfatter den, samtidig med at den ydre verden træder i baggrunden. Man søger i fænomenologien at forstå fænomenerne på baggrund af individets perspektiv og da beskrive omverdenen, som den opfattes af individet. Modsat ovenstående afsnit om hermeneutik, hvor man skal være opmærksom på egen forforståelse, har man altså som fænomenologisk forsker en grundantagelse om, at virkeligheden er, som det enkelte individ opfatter det. Måden, hvorpå vi har anvendt fænomenologien, er ved, at

8 5 vi i vores interview har skabt rum for, at vores interviewpersons subjektive oplevelser træder frem, for at vi på den måde ville kunne opnå en større forståelse for hans erfaringsverden. Argumenteret metodevalg (fælles) Valg af teoretiske perspektiver/præsentation af teori Til at forklare eventuelle årsager til kriminalitet, og til at belyse især vores informants situation har vi valgt at anvende Bourdieus sociologiske tænkeredskaber. Bourdieu er anvendelig i denne sammenhæng, fordi han i sine værker ønsker at bygge bro mellem subjektivisme og objektivisme, og da denne opgave har til formål at undersøge individets position i forhold til at blive løsladt i samfundet, har vi fundet det relevant at anvende begreber, som søger at sammenkoble individet i samfundet. Bourdieu var ophavsmanden eller videreudvikler bag begreber som habitus, kapital, symbolsk vold og felter, som er begreber, der er med til at forklare, hvordan social ulighed reproduceres via ulige magtforhold. Det skal dog nævnes for læseren, at Bourdieus begreber ikke i grunden egner sig til at blive gengivet i generaliseret form, fordi de begreber, han har udviklet, ikke så meget skal forstås som en stor forkromet teori; i stedet skal de forstås som et sæt tænkeredskaber, der tager form i forbindelse med empirisk forskning, som Wilkens (2006, s. 7-8) citerer Bourdieus (refereret fra Bourdieu og Waquant 1992: 160) egne ord. Der er derfor vigtigt at understrege, at der ikke findes en definitiv definition af Bourdieus begreber, hvilket også giver mulighed for en bred fortolkningsramme. I denne forbindelse har vi fundet det nyttigt at anvende læringsteorien til at underbygge Bourdieus begreber. Dette kan begrundes med, at man gennem læringsteorien anser individet som stående i et gensidigt påvirkningsforhold til sine omgivelser. Man påvirker andre, samtidigt med at de andre påvirker en selv. Ydermere ser læringsteorien på problematisk adfærd som værende en følge af læring, og handlingen rettes mod en ændring af læringsbetingelser samt mod læring af ny adfærd. (Hutchinson og Oltedal 2006, s. 139). Altså vil læringsteorien i henhold til vores projekt kunne underbygge Bourdieus begreber med hensyn til, hvordan man gennem læringsteori kunne tilegne sig f.eks. en anden kapitalform. Derudover er læringsteorien relevant i forhold til recidiv, da den beskriver, under hvilke forhold et individ tilegner sig adfærd, hvilket kan belyse, under hvilke forhold recidiv til kriminalitet eventuelt modnes.

9 6 Dataindsamlingsmetode For at kunne forklare vores valg af dataindsamlingsmetode, har vi fundet det relevant først at beskrive fordelene henholdsvis ulemperne ved den valgte metode det kvalitative interview. Som Thagaard (2004, s. 13) skriver, så giver kvalitative metoder indsigt i og forståelse af andre menneskers liv. Ud af flere mulige kvalitative metoder, som f.eks. observation eller fortolkning af på forhånd eksisterende dokumenter, har vi valgt det kvalitative interview som metode, fordi vi mener, at det bedst kan besvare vores spørgsmål i problemformuleringen. Det kan yderligere begrundes med, at kvalitative metoder er eksplorative det vil sige, at de giver mulighed for at undersøge et felt, som forskeren ikke nødvendigvis behøver at vide noget om på forhånd, men forskeren kan heller ikke udsige sig resultaterne eller undersøgelsesforløbet forud for undersøgelsen. (Harboe, 2008, s. 32). Dette faktum gavner i den grad vores undersøgelse, fordi vi ikke kender til udfaldet af datamaterialet på forhånd, samt at vores hovedspørgsmål i problemformuleringen er eksplorativt. En væsentlig del af det kvalitative interview er fortolkning (Thagaard, 2004, s. 13), og derfor er det oplagt at vælge den kvalitative metode til vores undersøgelse, fordi vi også har valgt den hermeneutiske tilgang som videnskabsteoretisk perspektiv, samt den hermeneutiske cirkel som analysestrategi. Dette er blive beskrevet på s. 10. Vi har valgt det kvalitative interview som dataindsamlingsmetode, fordi det giver os mulighed for at gå i dybden og skabe en større forståelse af vores informanters fortælling. Det har vi valgt på baggrund af, at vi ønsker en fænomenologisk tilgang til vores unge kriminelle informant. Det er informantens historier, vi er interesserede i, og som vi ønsker at skabe en større forståelse for, snarere end det er hvorvidt han har begået kriminalitet 10 eller 50 gange, hvorfor vi vælger at arbejde kvalitativt frem for kvantitativt, som er de kvalitative metoders modstykke. (Harboe, 2008, s. 31) Det kvalitative interview kan give os mulighed for at sætte det enkelte individ i fokus, og dermed er det ikke væsentligt, om der bliver foretaget flere interviews for at gøre datamaterialet validerbart- i modsætning til den kvantitative tilgang, der som bekendt kræver sin ret til adskillige besvarelser ud fra et ensartet grundlag. Det kvalitative interview er præget af en dialog mellem forsker og informant, hvor det kvantitative er præget af en på forhånd angivet spiseseddel. Det kvalitative interview giver derfor mulighed for uddybende forklaringer til at sikre den korrekte forståelse. Omvendt giver det kvalitative interview også mulighed for, at meget af det datamateriale, man indsamler, kan være

10 7 irrelevant, fordi man som forsker ikke kan eller skal styre, hvad der kommer ud af informanternes munde. (Harboe, 2008, s ) Fordi de kvalitative metoder stadig er under udvikling som anerkendte samfundsvidenskabelige metoder, er det vigtigt, at man som forsker formår at redegøre eksplicit for de processer, der fører frem til det endelige datamateriale. Som det står beskrevet i Systematik og Indlevelse, så afhænger forskningsresultaternes troværdighed og overførbarhed af, at grundlaget for den opnåede viden gøres eksplicit. Dette betyder, at der må gøres rede for fremgangsmåden ved dataindsamlingen, analyseoplægget og tolkningen af resultaterne. (Thagaard, 2004, s. 13) Det vil derfor i det følgende blive beskrevet, hvorledes fremgangsmåden ved dataindsamlingen har fundet sted. Operationalisering For på bedst mulig vis at overskueliggøre og systematisere vores interviewguide, har vi valgt at lave en operationalisering af vores problemformulering. Som beskrevet af Thomas Harboe: (2010 s. 79) "Operationalisering oversætter problemformuleringen til en række centrale variabler, som herefter bliver de gennemgående måleinstrumenter i projektet". Altså kan operationaliseringen hjælpe til, at vores spørgsmål og temaer i interviewguiden bliver så præcise som muligt og samtidig, som Thomas Harboe (2010 s.81) skriver det, bygge "(...) en bro mellem det teoretiske plan og det empiriske plan i projektet". Efter en operationalisering af problemformuleringen er vi derfor sikret, at vores interviewguide indeholder spørgsmål og temaer, som måler det, vi ønsker. Tove Thagaard (2008 s. 87) beskriver, hvordan der er flere måder at udforme et kvalitativt interview på: et begrænset struktureret interview, dog med temaer fastlagt på forhånd, det meget strukturerede interview, men med frihed til selv at udforme svar og sidst det delvist strukturerede interview, også kaldet det kvalitative forskningsinterview. Den operationalisering, vi har lavet, munder ud i én interviewguide med temaer og spørgsmål fastlagt på forhånd, altså et forholdsvist struktureret interview. Den her omtalte interviewguide, vi har lavet, bliver brugt til interview med den faglige leder fra Kriminalforsorgen i Frihed. Dette interview er struktureret, fordi vi ønsker at indsamle helt faktuel data, som senere kan blive analyseret på sammen med metoden God løsladelse.

11 8 Den anden interviewguide, vi har lavet, er den vi skal bruge til interview med den unge kriminelle. Dette interview vil blive et kvalitativt forskningsinterview, hvor kun temaer er fastlagt på forhånd. Som beskrevet tidligere, ønsker vi en fænomenologisk tilgang til den unges historie, og det kan det kvalitative forskningsinterview give os. Interviewguide til interview med den unge kriminelle er lavet på baggrund af temaer, som vi finder nyttige i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Vi har fundet inspiration til temaerne i interviewguiden hos Bryderup (2010, s. 49), som i sin bog om ungdomskriminalitet finder det nyttigt at anvende den biografiske narrative metode, netop fordi den har fænomenologiens åbne tilgang til dataindsamling. Dette har vi gjort, fordi vi ønsker, at vores interview med den unge kriminelle mindst muligt bliver påvirket af vores egne forforståelse og giver plads til, at vores informant taler mest muligt. Vi har valgt, at interviewguiden til interviewet med koordinerende socialrådgiver ved kommunen er lavet ud fra samme temaer som interviewet med socialrådgiver fra Kriminalforsorgen. Dette skaber altså igen et forholdsvist struktureret interview, da vi også her ønsker at indsamle faktuel data. At vi har valgt samme temaer til vores interviews omhandlende God Løsladelse skaber en god platform for vores senere analyse. Population Vi har valgt at kontakte Kriminalforsorgen i frihed (KIF) i Odense for hjælp vedrørende empiri. Vi fik hos Kriminalforsorgen i frihed kontakt til en af de to faglige ledere. Vi fik mulighed for at lave et interview med hende angående God Løsladelse, og datamaterialet deraf vil indgå som det empiriske grundlag. Grundet, vi også ønskede interviews med unge kriminelle, blev vi af den faglige vejleder bedt om at lave en skrivelse omkring projektet, og hvad vi søgte svar på. Dette blev herefter sendt ud til samtlige socialrådgivere i KIF Odense-afdelingen. Disse har været behjælpelige med at finde en prøveløsladt ung mand på 20 år. Socialrådgiverne fik ikke nogle kriterier, som interviewpersonen skulle opfylde, altså f.eks. om interviewpersonen skulle have haft gode eller dårlige erfaringer med God Løsladelse, men fik udelukkende at vide, at vi ønskede at tale med en, gerne flere unge, som var villige til at tale med os. Det ideelle for formålet med denne opgave havde været, at vi fik mulighed for at tale med minimum to unge, for at vi bedre kunne nuancere analysen og danne os et overblik over, hvordan God Løsladelse fungerer i praksis. Det har midlertidigt ikke været muligt for os at finde to unge informanter med tilknytning til KIF i rette tid, til at datamaterialet ville kunne indgå i opgaven.

12 9 Præsentation af informanter Af hensyn til informanternes ønske har vi valgt, at alle interviewpersonerne er anonymiserede. Den forsorgsfuldmægtige ansat ved KIF i Odense vil i opgaven fremgå som interviewperson 1. Interviewperson 1 har i sit daglige virke, sammen med én anden forsorgsfuldmægtig, ansvaret for de socialrådgivere, som er ansat ved KIF i Odense. Interviewperson 1 beskriver selv sin baggrund og funktion som: Jeg er uddannet socialrådgiver, og jeg er ansat som forsorgsfuldmægtig, dvs. faglig leder for socialrådgiverne herinde. ( ) Jeg rådgiver, vejleder, jeg tager mig af problematiske sager, jeg tager mig af personaleanliggender ( ) vi er deres nærmeste leder. (Interview 1, bilag 1, s. 52) Interviewperson 1 bidrager til belysningen af problemstillingen i denne opgave med sin faglige viden om såvel KIF som organisation samt viden om, hvordan God Løsladelse praktiseres. Den unge prøveløsladte vil i opgaven fremstå under navnet Henrik. Henrik er 20 år gammel og har to domme for grov vold. Han er på interviewtidspunktet prøveløsladt, og han er i arbejde på TAMU, som er en er landsdækkende uddannelse, der giver erhvervsrettede kompetencer. Den henvender sig til de personer fra 18- til 30 år, der har brug for en uddannelse for at kunne opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er personer som på grund af særlige forhold stiller krav om en tættere personlig og social opfølgning for at kunne opnå kompetencer, som er brugbare i en jobmæssig sammenhæng. ( Derudover går Henrik i misbrugsbehandling som vilkår for sin prøveløsladelse. Det skyldes, at Henrik har en fortid med både hash og hårde stoffer, men i dag er han ude af misbrug. Henriks forældre blev skilt, da han var 3 år gammel, og han har haft sin primære bopæl hos moderen, dog med sporadisk kontakt til faderen. Henrik har ni halvsøskende i alt, henholdsvis hos sin mor og far. Henrik får sin første dom som 16årig, og efter afsoningen bliver Henrik anbragt i plejefamilie til hans 18. år, hvor han er myndig, og der bliver ikke fra myndighedernes side af foranstaltet yderligere for Henrik. Henrik bliver overfaldet under en bytur, da han er 19 år. Henriks venner kommer ham til undsætning, og sammen får de overfaldsmanden ned at ligge, hvorefter de tramper på ham. Henrik bliver derefter varetægtsfængslet, og han modtager senere sin nuværende dom på 3 mdr. for grov vold, som han er i gang med at afzone i et

13 10 åbent fængsel, Henrik er dog som sagt prøveløsladt. Henrik har planer for fremtiden han ønsker at uddanne sig som kok og vil gerne have sin egen restaurant. Derudover vil han gerne have hus, børn og en kæreste, inden han fylder 30. Til spørgsmålet om Henrik er idømt flere domme inden for det næste 10 år, svarer han, at det ved han ikke. Men han vil gøre sit til, at det ikke sker. Det tredje interview er foretaget med en koordinerende socialrådgiver i Odense kommune. Hun vil i opgaven fremgå som interviewperson 3. Den koordinerende socialrådgiver har til opgave at koordinere det samarbejde, der skal ske mellem Kriminalforsorgen og kommunens forvaltninger. I opgaven, vil hun kunne bidrage til belysningen af den koordinerende indsats samt sin faglige viden omkring God løsladelse. Analysestrategi (fælles) Som analysestrategi har vi valgt at anvende den hermeneutiske cirkel, som kan siges at være en generel model for, hvad man gør, når man fortolker. Inden man går i gang med at udarbejde sit datamateriale, har man oftest en idé om, hvem man skal interviewe, ligesom man har nogle forventninger til, hvad man vil få ud af interviewet, og derudover har man et formål med interviewet. Derfor kan man sige, at man altid har en bestemt indfaldsvinkel eller forforståelse af det, man skal i gang med. Så snart interviewet starter, vil man derfor straks begynde at sammenholde det, man i forvejen ved f.eks. om kriminalitet, og man vil bevidst eller ubevidst lægge størst mærke til udsagn, som udfordrer det, man på forhånd synes, man ved, eller udsagn som direkte underbygger ens egen viden. På baggrund af dette ændrer man løbende sin opfattelse af interviewpersonen eller emnet kriminalitet f.eks., og man opnår en anden forståelse for, hvad interviewpersonens budskab er. Derfor kan fortolkningen siges at begynde i det øjeblik, man starter med at interviewe, men fortolkningsprocessen er dynamisk, idet den hele tiden bevæger sig mellem del og helhed. Man starter altså med at forstå helhed som interviewerens ovennævnte indfaldsvinkel og del som de områder af interviewet, som intervieweren er i færd med at sammenligne med sin indfaldsvinkel. Man kan også kalde denne indfaldsvinkel for helhedsopfattelse. Man udfordrer hele tiden denne helhedsopfattelse, og det er, når udsagn fra informanten ikke passer sammen med ens helhedsopfattelse, at man bliver nødt til at ændre på denne, for derved at opnå større forståelse. Således bliver der dannet en hermeneutisk cirkel, fordi man hele tiden veksler mellem del og helhed, som bidrager til en forhåbentlig bedre og mere spændende fortolkning. Man kan derefter udbygge sin fortolkning ved hjælp af andet materiale som

14 11 f.eks. teori om det, informanten udtaler sig om. På den måde kan man understøtte sin fortolkning og argumentere for, om den holder vand eller ej. Men man kan også anskue det nye materiale som nye dele, der gør, at man går tilbage til sin fortolkning og igen må rykke ved den, fordi man nu har opnået en større helhed. Og det er i grunden her, at symbolet cirklen kommer til sin ret ved at illustrere, at denne proces er uendelig man kan aldrig fortolke færdig. (Pecseli, 2006, s ). Inden for hermeneutikken findes der to grundlæggende retninger at fortolke på: den intentionalistiske, som er dem, der fortolker for at finde svar eller i hvert fald et bud på, hvorfor mennesker f.eks. handler, som de gør og den anti-intentionalistiske, som er dem, der fortolker for at finde frem til den (eller de) mest interessante, givtige eller brugbare måde(r) at læse en tekst eller forstå en handling på. (Pecseli, 2006, s. 35). Det skal derfor gøres klart for læseren, at der i denne opgave både er anlagt et intensionalistisk perspektiv, fordi vi søger at forklare årsager til kriminalitet, men også et anti-intentionalistisk perspektiv, fordi vi forud for opgaven ikke har ledt efter en bestemt fortolkning, men har, som tidligere nævnt, anvendt et eksplorativt undersøgelsesdesign til vores hovedspørgsmål i problemformuleringen, hvilket vil sige, at vi undersøger og analyserer ud fra forskellige aspekter og perspektiver, som vi finder brugbare til at forstå informantens handlinger på. Redegørelse af Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) (Christine) Vi har for at give læseren et billede af, hvor denne opgave har sit virke, valgt at redegøre for Kriminalforsorgen og dens værdisæt. Kriminalforsorgen er opdelt inden for fire områder og hører ansvarsmæssigt under justitsministeren og det tilhørende ministerium - Justitsministeriet. De fire områder er fængsler, arresthuse, Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) og uddannelsescentre, som forvaltes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, som indordner sig under Justitsministeriet. (Kriminalforsorgen kort og godt, s. 4). Da denne opgave beskæftiger sig med KIF, vil den her blive beskrevet: KIF har 14 Kriminalforsorgsafdelinger over hele landet samt otte pensioner, som er døgninstitutioner, hvor beboerne enten bor i den sidste del af afsoningen, inden de skal ud i samfundet igen, eller er klienter, som er i tilsyn. Kriminalforsorgsafdelingerne i Frihed er almindelige kontorer, der kun er åbne i dagtimerne. KIF varetager opgaver, som omhandler den gruppe indsatte, som vurderes egnet til at afsone deres straf i frihed som f.eks. samfundstjeneste, elektronisk fodlænke osv. Hvis afsonerne ikke overholder retningslinjerne for at afsone i frihed, så er alternativet at blive sat tilbage i regulært fængsel. (Kriminalforsorgen kort og godt, s. 6)

15 12 Kriminalforsorgen har to hovedopgaver: 1. Kontrol og sikkerhed støtte og motivation 2. Kriminalforsorgen skal gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen og skal motivere den dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet. (Kriminalforsorgen kort og godt, s. 2) Som Interviewperson 1 siger så: skal vi jo føre kontrol med de betingelser, de er prøveløsladt på eller de betingelser, de har fået en betinget dom på, at de bliver overholdt. Men samtidig skal vi jo også være en støttende funktion for dem ift. at få dem ud af kriminalitet (interview 1, bilag 1, s. 53), Kriminalforsorgens logo/motto er da også ifølge Interviewperson 1 kunsten at balancere mellem det bløde og det hårde. Til venstre ses en sammenkobling af Kriminalforsorgens principprogram. Figuren tjener det formål, at den giver et overblik over hvilke værdier, man beskæftiger sig med som ansat i Kriminalforsorgen. Ydermere angiver figuren, at formålet med Kriminalforsorgens arbejde er at begrænse kriminalitet. Med det formål for øje skal de ansatte med værdier som menneskeværd, ukrænkelighed, retshåndhævelse og retsfølelse udføre Kriminalforsorgens hovedopgave: nemlig at føre kontrol og sikkerhed, samtidig med at der gives støtte og motivation. Denne hovedopgave skal udmøntes ud fra nogle fastlagte principper såsom normalisering, åbenhed, ansvarlighed, sikkerhed, mindst mulig indgriben og optimal ressourceanvendelse. Socialrådgivere, som er ansat ved KIF, er ikke myndighedsudøvere - de kan ikke sætte foranstaltninger i værk som løsning på klientens problematikker. Møder en klient ikke op til samtale, så indberetter KIF, og det er ifølge interviewperson 1 (interview 1, bilag 1, s. 78):

16 13 så direktoratet for kriminalforsorgen, der afgør det. Men vi indberetter dem, hvis vi vurderer: det her, det kører ikke, de overholder ikke noget, de er måske endda kriminalitetstruede eller sådan noget, så indberetter vi dem til Direktoratet for Kriminalforsorgen. ( ) Hvis det er en betinget dømt, som har fået en dom oppe i retten om at være i tilsyn i Kriminalforsorgen, så indberetter vi til dommeren, til domstolen, at han overholder ikke det her, I må tage stilling til, om han i stedet for skal ind og afsone. ( ) Eller hvis han har samfundstjeneste, og hvis han ikke passer det, indberetter vi til dommeren. Socialrådgiverne i KIF-afdelingen i Odense er alle blevet uddannet inden for en metode kaldet Motivational Interviewing (herefter MI). Det er en metode, som anvendes til at motivere klienterne til selv at ville forandring i deres liv, og ifølge interviewperson 1 er MI er en metode til at få dem til, selv at kunne se, hvorfor det er, de står i stampe, hvorfor de ikke kommer derhen, hvor de egentlig gerne vil være. (Interview 1, bilag 1, s.55) At være socialrådgiver ved KIF handler altså om at have samtaler med klienterne om, hvordan det går, selvfølgelig med det formål at forsøge at undgå recidiv. Det handler om at motivere klienterne til at ville forandring, men det handler også om at være en hjælpende koordinator i forhold til klientens problemer. Det kan f.eks. udmønte sig i, at man hjælper klienten med at finde ud af, hvor i kommunen, han skal henvende sig eller måske endda kontakte kommunen for klienten. Som socialrådgiver ved KIF kan man også foreslå kommunen foranstaltninger, men det er i sidste ende kommunens lod at tage stilling til og foranstalte. Redegørelse af God Løsladelse (Klara) God løsladelse startede oprindeligt ud som et projekt i Dette skete på baggrund af undersøgelser, som viste, at samarbejdet og koordineringen mellem de sociale myndigheder og kriminalforsorgen var mangelfuld. Projektet kørte fra , og det var Servicestyrelsen, som stod for projektledelsen. Et lukket fængsel og to åbne fængsler har deltaget i projektet sammen med fem samarbejdskommuner og fem KIF-afdelinger. Som Ramsbøl og Rasmussen (2009 s. 20) skriver det: "Projektets overordnede mål har været at støtte implementeringen af den lovmæssige forpligtelse for fængsler og kommuner til at samarbejde om og koordinere handleplaner med henblik på at skabe sammenhæng i indsatsen ved overgangen fra fængsel til frihed".

17 14 Herudover har det været en vigtig del af projektet, at det kunne danne nogle anbefalinger til både kommunen og Kriminalforsorgen, en såkaldt samarbejdsaftale. Om dette siger vores 3. interviewperson: "(..) det hele er jo nedfældet i den der samarbejdsaftale med kommunen og kriminalforsorgen, så samarbejdsaftalen er jo en slags opslagsværk over kommunen: hvor går man hen nu? Og den er jo lavet til Kriminalforsorgen, så de kan slå op og sige: okay Odense kommune er her, hvad gør man så, når man skal have fat i misbrugscenter". (Interview 3, bilag 3, s. 109) Samarbejdsaftalen går begge veje, og til det siger interviewperson 3, at: Det er også god ting for kommunen, for når man laver den her aftale, så er det kommunen, der skal tage stilling til de her ting, hvem skal sættes på, hvilke afdeling, hvor og hvorledes, det er jo en kortlægning af kompetencerne i kommunen, hvor sidder de forskellige, og hvordan gør vi det her, kan vi knytte bestemte personer til opgaven, eller er det en afdeling, vi skal tilknytte, er der en , er der en kontakt, er der en. Det er en god øvelse for både kommunen og Kriminalforsorgen". (Interview 3, bilag 3, s. 109) Netop samarbejdsaftalen kan sættes i forbindelse med det gode faglige samarbejde, projektet havde som formål i forbindelse med overgangen fra fængsel til frihed. Det faglige samarbejde skulle skabe en sammenhæng i processen, for at den indsattes tilbagevenden til samfundet var aftalt og planlagt forud for løsladelsen. Interviewperson 1 (Interview 1, bilag 1, s ) fortæller om samarbejdet efter, at God Løsladelse er blevet implementeret: "hvor det nu er blevet meget nemmere at sige, jamen, der er én (koordinerende sagsbehandler, vores redigering), hvis ikke vi kender navnet på sagsbehandleren, der sådan er tilknyttet ift. (...) altså, der er sat navn på i alle kommuner, som skal sørge for, at det bliver formidlet ud til de relevante sagsbehandlere." Ramsbøl og Rasmussen (2009, s. 5) påpeger, hvordan selve metoden - Køreplanen for God Løsladelse, har til formål at forebygge recidiv og sikre borgernes rettigheder. Målet for God Løsladelse er at sikre helhed, sammenhæng og klarhed i løsladelsesindsatserne, som også beskrevet ovenfor. Målgruppen er alle indsatte over 18 år, som afsoner en straf på minimum fire måneder, derudover indsatte med kortere straffe, som forventes prøveløsladt med tilsyn fra Kriminalforsorgen, eller som ikke skønnes at være sikret passende ophold eller underhold efter løsladelsen. Herudover anses der ifølge Ramsbøl og Rasmussens (2009, s. 23) ingen enkelt

18 15 måde at beskrive målgruppen på, de indsatte indeholder mange forskellige ressourcer og behov, og der er ikke nogen bestemt sammenhæng mellem kriminalitet og sociale forhold. Dog er de sammenhænge, der er, ofte forbundet med færre ressourcer og underskud både økonomisk og socialt. Baggrundsmæssigt spiller andre faktorer ind, som ofte er sat i forbindelse med udsathed, såsom svigt, spinkelt netværk og skrøbeligt tilknytning til centrale systemer, ydermere ser man misbrug, sindslidelser og hjemløshed som risikofaktorer i forhold til at begå kriminalitet. Dette er også interviewperson 3s mening. Adspurgt omkring, hvilke årsager der er til kriminalitet, svarer hun; " det er miljø, opvækst, manglende uddannelse, manglende integration, alle de her faktorer spiller ind, og så er der misbrug". (Interview 3, bilag 3, s. 107). Det skal hertil tilføjes, at et fængselsophold yderligere kan marginalisere et menneske, og at fængselsopholdet kan øge risiko for udsathed. Ifølge Ramsbøl og Ramussen (2009, s. 6-10) ser køreplanen for God Løsladelse således ud: 1. Fængslet giver besked til kommunen, når en borger indsættes i arrest/fængsel 2. Der udpeges en handleplansansvarlig medarbejder i fængslet 3. Umiddelbart efter indsættelsen afholdes en samtale med den indsatte, hvor han bliver vejledt om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under straf 4. Den handleplansansvarlige indhenter sagsakter fra andre relevante myndigheder 5. Senest fire uger efter indsættelsesdatoen udarbejder den handleplansansvarlige på grundlag af udredningen en handleplan for strafudståelsen og tiden efter løsladelse i samarbejde med den indsatte. 6. For indsatte med længere afsoningstid end et år til evt. prøveløsladelse tager den handleplansansvarlige kontakt til kommunen for at koordinere samarbejdet senest et år før datoen for evt. prøveløsladelse. Hvis der dog er mindre end et år til evt. prøveløsladelse, skal den handleplansansvarlige i fængslet senest fire uger efter indsættelse tage kontakt til kommunen for at koordinere samarbejdet med handleplanen. Det er fængslet, der beskriver formålet med henvendelsen, deres forventninger, og hvad fængslet vurderer som værende den rette indsats 7. Mindst hver tredje måned skal den handleplanansvarlige følge op og sammenholde handleplanen med den indsattes forhold under afsoningen og tilpasse ændringer 8. Indkaldelse til løsladelsesmøde senest tre måneder før løsladelsestidspunktet - inkludere handleplansansvarlig, samarbejdspartnere i KIF og kommunen.

19 16 9. Senest otte uger før forventet prøveløsladelse inddrager fængslet KIF i planlægningen af prøveløsladelsen, og der indgås aftaler om det videre samarbejde og handleplansoverdragelse. Herudover skal der senest fire uger før løsladelsen af en indsat med endt straf sikres, at der er aftalt møder med relevante forvaltninger i kommunen 10. Senest en uge efter prøveløsladelse mødes den prøveløsladte med den handleplansansvarlige hos KIF eller modtager besøg af KIF for at blive vejledt om rettigheder og pligter i forbindelse med tilsynet. 11. Senest fire uger efter prøveløsladelsen tager KIF kontakt til kommunens forvaltninger om koordinering af handleplan for den løsladte borger - her indgås aftaler om videre forløb 12. KIF følger op på planen med den løsladte borger mindst hver tredje måned i tilsynsperioden Forudsætningerne for at køreplanen og samarbejdet kan lykkes er ifølge Ramsbøl og Rasmussen (2009, s ), at Kriminalforsorgen, kommunen og andre involverede myndigheder har et godt kendskab til hinanden, at man har et fagligt fokus på den gode løsladelse og på positive resultater for borgeren, samtidigt med at løsladelse for alle bliver prioriteret, hvad enten det er kerneopgave eller periferopgave. Ydermere skal der være en tydelig ansvars-, kompetence- og opgavefordeling internt, når det gælder den gode løsladelse og det samarbejde, der er, mellem Kriminalforsorgen og den koordinerende kommune. Derudover skal indgangen til de enkelte systemer være tydelig både for borgeren og for andre systemer. Sidst er det vigtigt, at der både i Kriminalforsorgen, KIF og kommunens forvaltning, samt på tværs af disse, er enighed om ansvar og forpligtelser i det koordinerende samarbejde, og at der bliver reageret på det. Opsummerende kan man sige, at God Løsladelse er en samarbejdsaftale mellem kommunen og Kriminalforsorgen, som skal sørge for et fagligt og helstøbt samarbejde for på den måde at forebygge recidiv og sikre borgernes rettigheder i forhold til løsladelsesindsatser. God Løsladelse anvendt i praksis (fælles) Som sagt er grundkernen i God Løsladelse det samarbejde, der foreligger mellem kommunerne og Kriminalforsorgen, herunder fængslerne og KIF. Det første punkt i køreplanen er, at fængslet skal give besked til kommunen om indsættelse, om dette fortæller interviewperson 3 (interview 3, bilag 3, s. 104 og 105), at

20 17 "der ved indsættelse, Kriminalforsorgen har sådan set pligt til at orientere os om indsættelsen og så der kan de allerede sende anmodningen og så er det bedste 3-4 måneder. (..) det vil sige, at jeg får henvendelser fra fængslerne på de borgere, hvor man mener der skal koordineres med Odense kommune. (..) og det er de borgere, der er indsat i Kriminalforsorgens institutioner, som har sagt ja til det, fordi det er baseret på et samtykke". Datamaterialet indhentet til denne opgave beskriver dog ikke den del af køreplanen, som angår, når den dømte bliver indsat, og tiden som indsat i et af Kriminalforsorgens fængsler eller arresthuse. I henhold til køreplanen skal der afholdes et løsladelsesmøde forud for prøveløsladelsen, og ifølge datamaterialet er det også, hvad der i sker i praksis. Når den indsatte bliver prøveløsladt, hvilket må anses som punkt 11 i køreplanen, beskriver interviewperson 1 processen således: "Når vi får en i tilsyn, og vi siger, nu sender vi handleplanen og koordineringsskrivelsen til kommunen, så skal (interviewperson 3) der, når det er Odense, så skal hun sørge for, at det bliver sendt videre. Så kan man sige, jamen, så kan vi jo egentlig læne os tilbage, og der venter vi så på at høre noget fra kommunen. Hvis de mener, der skal samarbejdes om noget her." (Interview 1, bilag 1, s. 61) Derfor kan der ud fra det foreskrevne argumenteres for, at man kun koordinerer et samarbejde med kommunen, hvis den prøveløsladte, i denne opgaves tilfælde, har brug for foranstaltninger fra kommunen. Sidstnævnte i køreplanen er den del, KIF tager sig af, nemlig at holde de opfølgende møder med den prøveløsladte. Disse skal holdes mindst hver tredje måned. Interviewperson 1 beskriver de opfølgende møder således: " jamen, vi er forpligtet til at holde samtaler med dem de første to mdr. hver 14.s dag og derefter minimum en gang om måneden og så derefter selvfølgelig lidt tiere, hvis der er behov for det, og de har lyst til det, men det er det, vi har krav på at sige, du skal komme her så og så tit. Og så er der jo nogen som, når de er færdige med det tilsyn, har været glade for det og stadig føler, at de har behov for lidt støtte, der beder om at få et frivilligt tilsyn efterfølgende, og det giver vi dem så, hvis vi kan se, at der er et behov for det også." (Interview 1, bilag 1, s. 58) Ud fra vores datamateriale holder køreplanen altså også i praksis, vel og mærket den del, vi har indhentet data omkring. Til dette afsnit er værd at nævne, hvordan vores informanter ser på God Løsladelse før og efter implementering. Om dette fortæller interviewperson 1:

21 18 "Som jeg sagde lidt om før, så kunne det jo være rigtig svært før og finde ud af, hvem det var man skulle have fat i. Når man fik én i tilsyn, så kunne de ikke altid huske, hvad deres sagsbehandler hedder, og de skulle måske først til samtale om lang tid deroppe, eller, og de havde mange forskellige sagsbehandlere efter hvad problematik, det var, i hvert fald i de store kommuner ikke" (Interview 1, bilag 1, s. 60) Med en koordinerende sagsbehandler er det altså blevet lettere at koordinere samarbejdet fra KIFs side. Interviewperson 3 beskriver forholdet omkring den helstøbte proces som God Løsladelse skal bringe med sig, samt hvad forskellen er fra før og nu, således: " det er jo det, der er ønsket, ikke også, og alle ved, hvad de er forpligtiget til, og hvornår og hvordan, det er bare stadigvæk mange steder kun på teoretisk plan, det er ikke helt implementeret (..)der er ikke den store forskel (..)" (Interview 3, bilag 3, s. 110) Opsummerende kan man sige, at der i køreplanen ligger nogle gode muligheder for at skabe et sammenhængende og koordinerende samarbejde, og at det faktisk også er, hvad der bliver forsøgt i praksis. Når God Løsladelse ikke er implementeret helt endnu, kan det have noget at gøre med, at det stadig er forholdsvist nyt. Årsager til kriminalitet set i et sociologisk perspektiv (Christine) Forklaring af begreberne Bourdieu anså sig selv som brobygger mellem subjektivisme og objektivisme, eller med andre ord: mellem individ og samfund. Således hævder han i forhold til subjektivismen, at der eksisterer mere end bare individer der interagerer med hinanden, når der tales om den sociale virkelighed. Bourdieu mener, at der findes en objektiv social virkelighed, som er større end summen af individernes bevidsthed, og som må have betydning for, hvordan individerne handler. Bourdieu siger med andre ord, at der ud over den frie vilje til at handle, også ligger et strukturelt aspekt i, hvad der er muligt for den enkelte. Omvendt mener Bourdieu i forhold til objektivismen, at individerne handler i og reflekterer over den sociale verden, altså som medskabere af den og ikke som bare agerende under strukturelle lovmæssigheder. (Wilkens, 2006, s. 40) Deraf udspringer habitusbegrebet, som Wilkens formulerer det, i individets tilegnelse af den viden, der gør det i stand til at handle meningsfuldt i verden ( ) og individets omsætning af denne viden til praktisk handling. (Wilkens, 2006, s. 43) Det er altså en dynamisk relation mellem individ og samfund. Habitusbegrebet siger noget om, hvad et individ gør i en given

22 19 situation ud fra dets egen forståelse. Habitus drejer sig også om, hvordan individet internaliserer strukturerne og dermed giver en forklaring på deres forståelse og handling. Denne sammenhæng mellem individ og samfund skal ikke forstås som en fastlagt procedure, da dette ville være nærmest umuligt givet, at det sociale liv ikke kan forudses eller planlægges. Habitus er en slags grundlæggende indstillinger for, hvordan individet opfatter, forstår og derfor handler i givne situationer, og habitus opstår gennem socialisering, altså gennem tilegnelse af strukturerne samt interageren med andre individer. Det er på selvsamme måde at vi lærer, hvad der er rigtigt og forkert, uden at vi direkte er i skole. Habitus er på samme tid individuel, kollektiv og samfundsmæssig. Individuel, fordi alle individers habitus er unik, i og med at habitus dannes af især tidlige (barndomsmæssige) erfaringer, gør det det umuligt for andre mennesker at have den samme habitus (vi gør os ikke de samme erfaringer). Habitus er kollektiv, fordi den tilegnes i et socialt miljø som f.eks. familien, skolen osv. Habitus er samfundsmæssig, fordi den får os til at tage for givet, hvem vi er og acceptere de uligheder, som findes i samfundet. Ønsker man at forandre habitus, er det ifølge Bourdieu gennem de ydre omgivelser, det skal ske som f.eks. at tilpasse sig at leve i et andet land. (Wilkens, 2006, s ). Disse habitusser udspiller sig i forskellige sociale arenaer eller det, som Bourdieu kalder felter. Det kan være felter i bred forstand, som fx det politiske felt, eller det kan være snævert som fx arbejdsfeltet. Kendetegnende ved felterne er, at de er relativt autonome, det vil sige afgrænsede, og at der inden for hvert felt foregår sociale kampe om indflydelse og kapital (senere beskrevet), som når fx de to formænd for de førende politiske partier i Danmark kæmper om regeringsmagten inden for det politiske felt. Som Wilkens skriver, så er kriteriet for at definere felter, at man kan påvise, at der er noget på spil, som agenter finder det værd at kæmpe om eller for. Felter kan altså beskrives som arenaer, hvor der foregår sociale kampe. (Wilkens, 2006, s. 46). Der foregår altså forskellige spil om forskellige kapitalformer, som det gælder om at have og udvikle. Bourdieu taler om fire forskellige kapitalformer, nemlig 1) økonomisk kapital, 2) kulturel kapital, 3) social kapital og 4) symbolsk kapital, som handler om evnen til at gøre brug af sin kapitalform eller til at bytte sin kapitalform til en anden, som når fx man tjener penge (økonomisk kapital) ved at udnytte den viden, man har tilegnet sig ved en uddannelse (kulturel kapital). Alle mennesker indgår ustandseligt i mange forskellige arenaer, og selvom man har lav status inden for den ene arena, kan man godt have høj status inden for den anden arena. Wilkens (2006, s. 50) skriver:

23 20 Til en start er agenter altid bundet af deres habitus, hvilket har betydning for, hvilke omvekslingsmuligheder de ser. Derudover skal agenterne mene, at kampen i feltet er værd at kæmpe for. Der foregår således ikke kampe mellem to interessemodsætninger, men i stedet foregår de der, hvor der er noget på spil som f.eks. status som værende den klogeste, den hurtigste osv. Ydermere taler Bourdieu om doxa, som defineres som spillereglerne inden for et bestemt felt. Doxa er de uudtalte normer, der eksisterer, og som oftest ikke står til diskussion. Det er, f.eks. når man som elev i skolen godt ved, at man skal række hånden op, før man har retten til at tale. Det er doxa, som agenterne handler i forhold til, som gør det meningsfuldt for agenterne at deltage i disse kampe. Doxa er kun afgrænset inden for et givet felt. Således kan man godt stå uden for et felt og have en mening om, hvordan tingene burde foregå i feltet det er imidlertid, og som før nævnt, ikke muligt for spillerne i feltet at lave om på præmisserne i feltet. At doxa findes i felter betyder ikke, at der ikke kan opstå uenighed i felterne, da felter jo som sagt er arenaer, hvor der forgår kampe om positioner. Men for at være en del af et felt skal man have accepteret spillereglerne. Der findes rigtige og forkerte måder at kæmpe i feltet, og doxa kan derfor også have eksklusion som funktion i det øjeblik, at man som agent ikke handler korrekt inden for spillereglerne. (Wilkens, 2009, s ) En af Bourdieus pointer er, at habitus og kapital kan forbindes med bestemte sociale positioner, underforstået at vi som agenter er en del af et samfund, som allerede er opdelt i lag eller klasser. Disse lag er opdelt, efter hvor meget kapital man har og i hvilken kombination, de findes. Derfor mener Bourdieu, at man som udgangspunkt ikke skal forstå agenter ud fra deres personlige unikke færdigheder, men ud fra deres sociale position og medlemskab af sociale grupper. (Wilkens, 2009, s. 61). På den måde forklarer Bourdieu forskelle i f.eks. tøjsmag som værende afhængigt af det sociale tilhørsforhold, man er under. Bourdieu er samtidig optaget af strukturer, og hvordan forskelle i magtpositioner reproducerer social ulighed. Det beskriver Bourdieu ved hjælp af fænomenet symbolsk vold, som betegner et ulige magtforhold med en dominant og en agent. Den symbolske vold opstår, når den dominante har internaliseret de samfundsmæssige strukturerer og udfører dem uden at reflektere over det. På samme måde skal agenten ureflekteret have accepteret tingenes tilstand som de er, altså med den magtrelation, som er indbygget i situationen. På denne måde bliver social ulighed opretholdt, endda med den undertryktes accept. (Wilkens, 2009, s. 90)