>>GRØN ENERGI GIVER FRISKE FORMER - BÆREDYGTIGT IDRÆTSBYGGERI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ">>GRØN ENERGI GIVER FRISKE FORMER - BÆREDYGTIGT IDRÆTSBYGGERI"

Transkript

1 Tema GENBRUG >>EN ALPETOP I ET BADEBASSIN >>GRØN ENERGI GIVER FRISKE FORMER - BÆREDYGTIGT IDRÆTSBYGGERI No 11 juni 2009

2 >>leder n ansvh. redaktør Torben Frølich n Redaktion Lars Hjorth Bærentzen, redaktør Bo vestergård madsen, analysechef n grafisk tilrettelæggelse jannie jalloh, rikke skovgaard n forside foto Lisbeth Holten n foto lisbeth Holten, Rune Johansen, Jørgen Schytte/Scanpix, Giulia Melloni, Fotografier af plasticis på side 13 copyright Nordic Ice Consulting, epower Technology, Per Schulze/ Lokale- og Anlægsfonden, Colourbox n illustrationer drz/frans Drewniak, BSAA Arkitekter, Stuff ApS, s:tecph, aart A/S, Sophus Søbye Arkitekter, NOBEL arkitekter A/S, Krydsrum Arkitekter, BBP Arkitekter. n tryk Silkeborg bogtryk n ISSN Når bæredygtighed er bevægende, sexet og festligt Hvis du vil ud at danse i London, kan det foregå i en miljøvenlig natklub med et energiskabende dansegulv. Hver gang en gæst danser et skridt frem, producerer hun energi nok til at holde to 60 W pærer tændt i ét sekund. Lysshowet på Surya Ecological Club i London skabes og påvirkes af gæsternes bevægelser på et piezoelektrisk dansegulv. Piezoelektricitet opstår, når nogle typer keramik og krystal producerer en svag spænding, når de udsættes for tryk eller pres. Natklubben hylder også det bæredygtige ved at give gratis adgang for gæster, som kommer på cykel eller med offentlig transport. Der udleveres særlige miljøvenlige bægre til brug hele aften og med navn på. Bægrene siges at være et godt udgangspunkt for en flirt. Men hvorfor er en natklub i London, som i øvrigt også har en pendant i Rotterdam, interessant for Lokale- og Anlægsfonden? Jo, det er i bogstavelig forstand et lysende eksempel på, at bæredygtighed kan bevæges væk fra det kedelige og knibske, så det handler om andet end afsavn og hønsestrik. Det piezoelektriske dansegulv skaber i stedet mulighed for nye udtryksformer, når bevægelse og lysshow er koblet sammen. Idrætten, kulturen og arkitekturen i Danmark har en enestående mulighed for at bruge den samme attitude i et land, som i forvejen har stor opmærksomhed på miljøforandringer og påvirkninger. Tænk, hvis den syntetiske is, som kan afløse den CO2-forbrugende kunstfrosne is, ikke kun bruges til at efterligne naturisen, men også udnytter det nye materiales muligheder. Kommende baner vil ubesværet kunne indrettes med hop, sving og farver! Tænk, hvis vi her i landet skabte verdens første energigenererende fitnesscenter i stedet for nu, hvor centrene masseforbruger energi til dets maskiner. Tænk, hvis de vandreservoirer, der alligevel skal anlægges for at kunne klare fremtidige store regnskyl, også bliver indrettet som rekreative områder for vandsport, naturoplevelser og leg. Den mest effektive måde at begrænse idrættens skadelige virkninger på miljøet er at placere faciliteter tæt på boligerne, så der ikke skal bruges energi på kørsel til og fra idrætsudfoldelsen. Den udvikling støtter vi helhjertet, men vi håber også, at vi med dette nummer af Tribune kan inspirere til udvikling af idéer, som både arkitektonisk og aktivitetsmæssigt skaber nye muligheder, der er nyskabende frem for begrænsende. kanonbådsvej 12 n 1437 københavn k Tlf n Fax mail n Vi byder op til dans på et forhåbentlig både energi- og idégenererende dansegulv god læselyst! TORBEN FRØLICH DIREKTØR, LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN

3 >>indhold En alpetop i et badebassin Indhold Grøn Energi giver friske former bæredygtigt idrætsbyggeri 08 Mange penge at spare i idrætshaller Nye tanker til ny energi 14 Elproducerende diamant Indbygget bæredygtighed Flotte bud på det 21. århundredes spejderlejr Det 21. århundredes spejderhus Kirke med rum til idræt og kultur Synspunkt Fremtidens idrætskulturhuse 26

4 04 projekt >> En alpetop i et badebassin Tætsiddende klatresko har afløst stramt badetøj som obligatorisk beklædning i Gellerupbadets udspringsbassin, der i dag rummer landets største klatrecenter. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Fornemmelsen af at stå på et stort klippeplateau i Alperne er ikke langt væk, når dørene åbner sig til Århus Klatreklubs center i hjertet af Gellerupparken i Brabrand. De øverste 10,5 meter af den i alt 14,5 meter høje klippevæg tårner sig massivt op. Et par skridt længere fremme finder man trappen med 23 trin ned til foden af klippen, der ligger i bunden af det tidligere udspringsbassin. Et stort fremspring i midten forhindrer, at man kan se enden af lokalet. Bouldervægge til sidelæns klatring spreder sig på ydervæggene både til højre og venstre for indgangen. Kalken hænger i luften og har lagt sig som et tyndt lag hvidt støv over alt i klatrecentret. Det fulde navn på kalkstøvet er Pure Magnesium Carbonate. Det støv alle klatrere bruger til at holde håndfladerne tørre og fri for sved. Får man fugtige hænder, risikerer man at miste grebet og falde. Ganske vist er der sikringsreb, der forhindrer en katastrofe, men der er ingen grund til at tage chancer. Kun vægge intet center For tre år siden havde Århus Klatreklub kun en seks meter høj klatrevæg placeret på en privatskole og adgang til en højere klatrevæg i DGI-Huset. Alligevel stod folk på venteliste for at blive optaget i klubben. Forholdene var simpelthen for små til at rumme flere klatrere. Derfor var interessen stor, da Århus Kommune ringede og spurgte, om klatrerne kunne forestille sig at bygge flere klatrevægge op fra bunden af det utætte og derfor nedlagte udspringsbassin i Gellerupbadet. Dermed kunne de højeste vægge nå over de ønskede 14 meter, og det ville være muligt at skabe et egentligt klatrecenter med flere vægge og dermed større variation i klatringen. Formanden for klatreklubben, Rikke Milbak, og en række andre frivillige fra klatreklubben besluttede sig for at sige ja og gik i gang med at skabe et helt nyt klatrecenter. Vi kontaktede Lokale- og Anlægsfonden, da vi skulle i gang. Først for at få gratis rådgivning om, hvordan centret kunne indrettes på den bedste måde. Men da projektet begyndte at ligne noget, der kunne blive til virkelighed, blev målet, at Fonden også skulle støtte det nye klatrecenter økonomisk, og at centret skulle være noget helt særligt, husker Rikke Milbak. Døgnåbent og medlemsvækst På bare et halvt år er klatrecentret blevet en stor succes. 25 nye medlemmer er kommet til siden åbningen og 80 står på venteliste ikke fordi, der ikke er plads til dem, men fordi de samles i store hold på de obligatoriske sikkerhedskurser, hvor de lærer at sikre sig med reb, så der ikke sker noget, hvis de falder ned. Der er efter åbningen af centret 450 medlemmer i klatreklubben, men inden årets udgang forventer Rikke Milbak, at klubben består af mere end 600 medlemmer. En af grundene til at klatring har fået så godt greb i År- >>

5 05 projekt

6 06 projekt hus er nok klubbens åbningstider. Der er døgnåbent. Alle medlemmer kan få deres egen nøgle og træne, når de vil. Og det passer godt ind i en moderne livsstil, hvor det kan være svært at nå at dyrke idræt indenfor begrænsede åbningstider mellem 17 og 21. Stilleleg for begyndere 18-årige Johannes Vissing Rasmussen var for bare et halvt år siden en af de nye i klatreklubben. Nu er han hjæpetræner for de 20 nybegyndere, der denne dag er mødt frem i Gellerup. Sidste sommer kom han hjem fra et år i New Zealand, hvor han havde lært at klatre. Da jeg kom jeg tilbage til Århus, troede jeg, at det var slut med at klatre, men så åbnede det her megasyge center i december, hvor jeg kom med på de første sikringskurser for nye medlemmer, og jeg blev spurgt, om jeg ville være træner, da jeg havde taget kurserne, fortæller Johannes Vissing Rasmussen. Vi skal lege stilleleg. Det handler om ikke at lave larm på bouldervæggen. Man må ikke kunne høre, når jeres fødder rammer væggen, instruerer Johannes Vissing Rasmussen sine elever. Han har lige klatret fem meter sidelæns på den letteste af centrets to bouldervægge uden at man kan høre den mindste lyd, når tåspidserne rammer grebene på pladerne af træfinér, som væggen er bygget af. En lavmælt torden trykker sig ud af væggen, da hans elever skal prøve at gøre øvelsen efter. Rammer plet hos Lokale- og Anlægsfonden Klatresporten har været i vækst siden 1990 erne, og Fonden har derfor gjort en indsats for at afhjælpe manglen på gode faciliteter til klatrerne. Klatrecentret i Gellerupbadet er utroligt godt tænkt, da et nedlagt stykke spildplads bliver genudnyttet og får nyt liv. Den slags idéer rammer plet i forhold til Lokale- og Anlægsfondens formål, lyder den glade vurdering af klatrecentret fra Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden. n Gellerup Klatrecenter Pris 5,2 mio. kr. Fondens støtte 1,2 mio. kr. Areal 543 m 2 Bygherre Århus Kommune Arkitekt Pluskontoret Arkitekter

7 3 Klatrecentret i Gellerup byder på både høje klatrevægge og bouldervægge til sidelæns klatring. Ved indgangen er det gamle skilt fra Gellerup Svømmebad bevaret som et minde om tiden før klatrernes indtog. 07 projekt

8 >>Lad stenene >> GRØN ENERGI GIVER - BÆREDYGTIGT IDRÆTSBYGGERI bæredygtighed med frihed 08 tema Der er i disse år stor fokus på miljøområdet ikke mindst indenfor byggeriet. Fondens vision og bidrag er at tænke bæredygtigheden ind som et nyt, kreativt afsæt til formgivning og udtryk. Af Bo Vestergård Madsen, analysechef

9 danse - FRISKE FORMER til formgivning 09 tema

10 10 tema Thomas Ziehe, en anerkendt, tysk kulturforsker, har i sit forfatterskab bl.a. skrevet om frigørelsesprocesser og kroppens rolle heri. Under et foredrag i Danmark fortalte han engang, at han udover at undervise og skrive bøger også fandt stor glæde i at danse, hvilket han havde gjort det meste af sit liv. Thomas Ziehe anvendte dansen som billede på, hvordan friheden eller frigørelsen kan praktiseres. En underviser havde bedt holdet gå ind på dansegulvet og danse fuldstændigt frit. Ifølge Thomas Ziehe blev han og de andre dansende akavede og faldt hurtigt tilbage til de bevægelsesmønstre og koreografier, som de var vant til. Underviserens idé om at frigive deltagerne og dermed lade noget nyt spire frem faldt tilsyneladende på jorden. Men det var kun et skridt på vejen, for nu bad underviseren dem igen danse fuldstændigt frit med sig selv og hinanden. Der var kun én eneste begrænsning: højre fod måtte ikke forlade gulvet. Denne ene og enkle begrænsning gav anledning til en del morskab nu grinte man ad og med hinanden frem for at være forlegne og følge konventionerne men nok så vigtigt: kreativiteten blomstrede, idet kravet om gulvkontakt kaldte på produktive løsninger og nye bevægelsesformer, så dansen kunne udfolde sig. Bæredygtighed og idrætsfaciliteter Anlæggelse af idrætsfaciliteter i Danmark byder generelt set ikke på nytænkning i forhold til kreative, bæredygtige løsninger, og der er kun sporadiske tiltag til fremadrettede strategier. Fonden har udviklet og støttet flere projekter, hvor det bæredygtige er et centralt element i byggeriet. Her kan bl.a. nævnes Halmhallen i Humlum og ikke mindst Kulmøllen i Albertslund, der er i støbeskeen. Men idrætsbyggeriet er generelt set bestemt ikke fremme i danseskoen på anlægssiden. Der er efterhånden formuleret en række miljøkrav, når det gælder anlæggelse af og drift i bygninger. Disse normer og påbud har Fonden fra starten naturligvis som et minimum været meget opmærksomme på i sagsbehandlingen af de enkelte projekter. Her taler vi om og fokuserer på de normer, der skal opfyldes. Et af de centrale parametre er energirammen, som blev indført i januar 2006 i Bygningsreglementet. Energirammen skal ses som en helhedsvurdering af bygningers samlede energiforbrug frem for det ensidige fokus på varmeforbruget og omfatter leveret energi til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og belysning. Der er her tale om en klar skærpelse af de miljømæssige krav, men der er en væsentlig udfordring bygget ind i bestemmelsen: Formålet med energirammen er nemlig at sikre et lavt energiforbrug uden at indskrænke friheden til at formgive. Energirammen er nemlig konstrueret således, at man populært sagt kan skrue op og ned for de enkelte elementer, så længe den samlede sum overholder retningslinjerne, den samlede ramme. Frem for at anskue kravene som noget, man skal underlægge sig og leve op til, kan man i stedet vende formålet rundt og fokusere på friheden til at formgive og se rammen som et afsæt til at formulere nye arkitektoniske bud, der ikke blot opfylder drifts- og byggetekniske krav, men som skaber kreative, originale formgivninger og integrerede løsninger. Fra ord til sten Hvad betyder så disse ord i praksis? Tag f.eks. solceller. De kan opstilles på taget i en fornuftig graders hældning, men de kan også tænkes ind i projektet fra starten. Èn af typerne, de polykrystallinske solceller, kan integreres i f.eks. facader, så man aktivt udnytter det stærke, blå farvespil, som de for- 6 Projektet Kulmøllen i Albertslund Kulmøllen i Albertslund Pris 27,5 mio. kr. Fondens støtte 6 mio. kr. Areal m 2 Bygherre Albertslund Kommune Arkitekt DRZ

11 11 5På facaderne på Højbo i Århus ses, hvordan solceller kan udnyttes som et arkitektonisk virkemiddel. 3 Broen af BSAA Arkitekter, et af de tre vinderprojekter i Fondens arkitektkonkurrence Nyt liv i gamle haller, viste et bud på, hvordan regnvandsopsamling kan udnyttes kreativt til et fascinerende indgangsparti med små søer og stiforløb. tema skellige krystalretninger i cellen giver i samspil med lyset. Eller tag de amorfe solceller, som er en form for tyndfilm, der kan bøjes og formes alt efter fantasi og sammenhæng måske i en kunstnerisk gestaltning eller som et vigtigt element i selve bygningens krop. Eller tag projektet Broen, et af vinderprojekterne i Fondens ombygningskonkurrence for haller, hvor regnvandsopsamlingen og dermed genbruget er kreativt udnyttet til at skabe et fascinerende indgangsparti i form af små søer og stiforløb. Eller udnyt de idéer om at lade sig inspirere af naturen selv på energiområdet. Her har bl.a. forskeren Jay Harman arbejdet med at overføre bl.a. dyr og planters løsninger til bygninger og teknologiske installationer. Han har f.eks. konstrueret en pumpe af stål på størrelse med et stort vandglas. Formen er inspireret af en plantes indre pumpende rør og bruges i dag i Californiens vandtanke, hvor den kan skabe så stor rotation udelukkende ved hjælp af strøm fra et almindeligt stik at den kan erstatte de hidtidige pumper på størrelse med en personbil. Billedligt kan tanken beskrives ved at forestille sig, at en vindmølles vinger skal se ud som en flues I forhold til idrætsområdet er det tankevækkende, at kroppens indretning og bevægelsesformer, ja kort sagt vores indre økologi ikke har inspireret og afspejlet sig mere i den ydre, i bygningernes krop. Her ligger en utrolig spændende udfordring fremover. Fonden byder op til dans De indledende danseøvelser kan overføres til den måde, hvorpå Fonden tænker bæredygtighed. Vi lægger vægt på arkitektonisk formgivning, hvor de bæredygtige tiltag er et resultat af progressive idéer. Fonden er desuden opmærksom på den spændvidde, der ligger i bæredygtighed. Miljøtiltag er nemlig ikke kun et spørgsmål om fysisk bæredygtighed, men også om økonomisk og social bæredygtighed, og de skal gerne følges ad. Frem for at producere passivhuse skal der udvikles aktivhuse, som både på driftsiden, menneskeligt og energimæssigt skaber balance helst overskud! Fonden vil derfor fremme bæredygtigt byggeri, der bidrager til et nyt formsprog og understøtter en aktiv kropskultur. Det skal bl.a. ske ved: - At undersøge tiltag og løsninger indenfor miljøområdet, nationalt og internationalt - At videregive inspiration til kommende projekter - Selv at igangsætte udviklingsprojekter indenfor området - I særlig grad at støtte projekter, der kommer med originale bud på sammenhængen mellem bæredygtighed og et særligt, arkitektonisk formsprog. En bevægende dans Gerlev Idrætshøjskole indviede i 1988 et nyskabende bevægelseshus, der var et opgør mod det traditionelle, firkantede idrætsrum. Ved grundstensnedlæggelsen fremsagde forstanderen, Ove Korsgaard, et digt, han havde skrevet til lejligheden. Det sluttede således: Gid huset må stråle og stenene danse en bevægende dans. Et smukt billede. Lad stenene danse det passer godt til Fondens vision på dette område. n Senere på året udkommer bogen Energiske faciliteter, som handler om bæredygtighed i idrætten og kulturens byggeri i Fondens skriftrække. Læs mere om Fondens skriftrække på adressen Berlingske Tidende, s. 22

12 >> Mange penge at spare i idrætshaller 12 Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent tema En reduktion på bare 10 % af energiforbruget i samtlige større danske idrætshaller vil betyde en samlet besparelse på mio. kr. om året. Der er endnu ikke foretaget en omfattende undersøgelse af, hvor stort energiforbruget er i de danske idrætshaller og hvor meget der kan spares ved en markant nedsættelse af det. Kuben Management, der arbejder med projektudvikling og byggeri, vurderer, at der er stort potentiale for at spare på energien og dermed miljøbelastningen og idrætshallernes udgifter. Der er omkring idrætshaller i Danmark, når man ikke medregner de mindre idræts- og gymnastiksale. Mange af dem er opført i perioden fra 1960 til 1980 og kan mange steder være både nedslidte og utidssvarende. Deres alder og datidens byggeskik peger på et stort energiforbrug og dermed et betydeligt potentiale for besparelser. Efter vores opfattelse kan en reduktion på 10 % af energiforbruget i samtlige anlæg give en besparelse på 30 til 50 mio. kr. om året, siger chefkonsulent Søren Garde fra Kuben Management. 100 mio. om året i Sverige En undersøgelse af elforbruget i svenske idrætshaller viser, at energiudgifterne kan sænkes med 100 mio. kr. om året. Det er dog vigtigt at bemærke, at de svenske idrætshaller er storforbrugere af strøm, da de blev bygget på et tidspunkt, hvor strøm var meget billigt i Sverige. Men ser man på Kuben Managements beskrivelse af et typisk større projekt til sænkning af energiforbruget i en dansk idrætshal, der giver en besparelse på kr. om året, og forestiller sig, at det bliver integreret i af de danske idrætshaller så er den årlige samlede besparelse på 72 mio. kr. n Eksempler på energitiltag i en idrætshal Kuben Management har vurderet investeringsomkostningerne, årlige besparelser og tilbagebetalingstider for en ældre større idrætshal med individuel opvarmning, varmeforbrug på kr. om året og et elforbrug på kr. om året. Listen skal læses med det forbehold, at der er tale om en vurdering af økonomien ved enkeltstående tiltag. Nogle af tiltagene vil kunne supplere hinanden, mens andre vil udelukke hinanden. Forudsætning, ældre anlæg med individuel opvarmning, varmeforbrug kr/år, elforbrug kr./år Anslået pris kr. Besparelse/år kr. Tilbagebetalingstid Udskiftning af delvist nedslidt varmeanlæg med indblæsning til nye radiatorer (Anlægget nedslidt og skal alligevel udskiftes) ,7 år Forbedring af pumper og automatik, CTS (centralstyring, og optimering) ,0 år Isolering af tag og gavle, hvis det kan lade sig gøre ,3 år Udskiftning af gamle lysstofrør til nye lavenergirør ,0 år Optimering, cafeteria/køkken ,7 år Nye vinduer til lavenergivinduer i indgangsparti, cafeteria og omklædningsrum ,4 år Solceller i.f.m. nyt tag (uden nyt tag er det ikke realistisk) ,7 år Solfanger til varmt vand (kun hvis nyt tag + brug i sommerhalvåret) ,2 år Jordvarme som supplement til oliefyr ,3 år Jordvarme som supplement til oliefyr, hvor der opnås aftale om billig el ,4 år Et typisk projekt: CTS-styring, rumfølere og automatik på strøm, nye lavenergipærer og -lysstofrør. Nye radiatorer, forbedring i køkken, Genvex ,3 år Det vil kunne skaffe en reduktion på op til ca. 1/3, hvis der også arbejdes med holdningsbearbejdelse og planlægning af brug.

13 >>Nye tanker til ny energi Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 13 Det er ikke kun ved hjælp af solceller og jordvarmeanlæg, at der kan tema spares på energien i idrætsanlæg. Plasticis kan erstatte kunstigt frossen is på skøjtebaner, og motionscykler og dansegulv kan udnyttes til at skabe elektricitet. Dansegulv Dans og aerobics er ligesom spinning blevet populære idrætsgrene i de danske idrætshaller. Det virker oplagt at udnytte energien fra en motionscykel, men hvem havde forestillet sig, at man kunne udnytte energien fra et gulv? Ikke desto mindre er teknikken på vej. Der findes allerede i natklubberne Club Suraya i London og The Sustainable Danceclub i Rotterdam eksempler på dansegulve, der kan udnytte gæsternes bevægelser til at skabe energi nok til at drive et lysshow. I fremtiden bliver den slags gulve måske et naturligt valg, når dansesale og aerobiclokaler skal indrettes, så de kan medvirke til at skabe elektricitet i de danske idrætshaller. Plasticis Lokale- og Anlægsfonden har støttet langt størstedelen af de udendørs skøjtebaner, der igennem årene er dukket op på torve og pladser i byer over hele landet. I fremtiden vil Fonden dog kun støtte udendørs skøjtebaner, der bliver anlagt med plasticis. Det skyldes, at nedkølingen af vandet på skøjtebanerne er ekstremt energikrævende. Samtidig er kvaliteten af plasticis nu ved at nå et niveau, hvor der ikke er langt til rigtig is. I Helsingør og Roskilde har man i den netop overståede vinter budt de skøjteglade borgere på baner af plastic. Endelig er der perspektiv i, at skøjtebaner af plastic kan bruges hele året rundt. Den klassiske vintersport er altså på vej til at blive en aktivitet, der også kan dyrkes på en solrig dag i juli. I Sverige er der allerede anlagt plasticis på indendørs træningsbaner til ishockey, og på længere sigt vil den rigtige is sandsynligvis blive fortrængt af plasticis også i indendørs skøjtehaller, der sammen med svømmehaller er de mest energislugende idrætsanlæg. Motionscykel Den dansk udviklede motionscykel etenzor fra epower Technology har et energioverskud på 50 procent. Der arbejdes på at kunne overføre den energi til elnettet, så motionscyklisterne i en spinningtime ikke kun holder sig i form, men også medvirker til at producere elektricitet til fitnesscentret eller idrætshallen. Energien kan også bruges målrettet til at drive ventilationsanlægget i spinninglokalet eller til belysning. Udviklerne bag etenzor-cyklen har brugt over 30 mio. kr. på at udvikle motionscyklen, der allerede er i brug forskellige steder i landet. Indtil videre bruges motionscyklens energiskabende evner dog alene til at producere elektricitet til at drive motionscyklens indbyggede computer.

14 14 tema >>Elproducerende diamant Den lille by Fynshav på Als er på vej med et halprojekt, der vil bringe Danmark i spidsen indenfor bæredygtigt kultur- og idrætsbyggeri. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Fynshavs bæredygtige kultur- og idrætscenterprojekt er resultatet af en lokal tro på mulighederne i at kombinere smuk arkitektur med det lavest mulige energiforbrug og størst mulige udnyttelse af alternativ energi. Helt ny teknologi bliver taget i brug for at nå det mål. Enestående lysreflektorer Centret får navnet Diamanten på grund af de enestående lysreflektorer, der bliver placeret som vartegn på centrets tag af transparent sejldug. I alt seks lysreflektorer, der ligner diamanter i udseende, vil bringe naturligt lys ind i centret. Der er tænkt nyt i forhold til særlige luftindtag til naturlig ventilation. I den almindelige og energikrævende ventilation, der er den gængse løsning i en idrætshal, flyttes den brugte luft ud af hallen ved hjælp af varm luft, der mekanisk blæses gennem hallen. Med luftindtagene i Diamanten bliver der skabt en varmegenvinding af den varme luft, der bortventileres fra hallen. Den varme luft bliver omdannet til varmt vand, der genbruges. Bliver elproducent Taget af sejldug, der kommer til at ligne syv hvide pyramider, bliver også forsynet med en type solceller, der både fungerer dekorativt og vil producere strøm til Diamanten. Diamantens bestyrelse håber, at solcellerne en dag vil kunne producere mere energi, end kultur- og idrætscentret kan bruge. Hvis det sker, vil Diamanten blive en energiproducent, der kan sælge strøm til energiselskaberne og tjene penge på den bæredygtige tankegang bag projektet. Solfangere på tagkonstruktionen vil på mere traditionel vis sikre centerets behov for varmt vand, og varmeforsyningen kommer fra den seneste generation indenfor jordvarmeanlæg. Brændselsceller og LED-dioder En lang række andre energitiltag er på tegnebrættet, såsom udnyttelse af brændselsceller, der omskaber naturgas til elektricitet samt kunstbelysning ved LED-dioder. Diamanten vil blive forberedt til diodebelysning og kan på den måde

15 15 skifte til kunstigt lys fra dioder i samme øjeblik, dioderne udvikles til en kvalitet, der svarer til glødepærers. LED-dioder vil betyde en halvering af energiforbruget på kunstig belysning. Selv om det første spadestik endnu ikke er taget, forventer vi, at Diamanten står klar allerede til næste år. Til den tid bliver Diamanten det første kultur- og idrætscenter, der lever op til niveau 1 i Bygningsreglementets lavenergiklasse for erhvervsbyggerier gældende fra 2015, fortæller projektets tovholder, Bo Jonø. Manglede fantasi Under Diamantens energifokuserede tagkonstruktion og bæredygtige ambitioner finder man Fryndesholmhallen. En typisk idrætshal fra 1970 erne bestående af en håndboldbane, omklædningsrum og cafeteria. Da hallen trængte til en ombygning, kom den lokale idrætsforening NSU i kontakt med både Center for Idræt og Arkitektur og Lokale- og Anlægsfonden. Oprindeligt var tanken i Fynshav at bygge en almindelig ekstra hal på grund af pladsproblemer. Vi fandt ud af, at vi slet ikke havde behov for en ekstra hal. Vi havde bare ikke fantasi til at tænke længere end det. Vi blev inspirerede til at gå meget længere, og da vi var nogle stykker i bestyrelsen, der til daglig arbejder med miljø og energiområdet, fik vi mulighed for at inddrage vores faglige interesse og kompetence i projektet, fortæller Bo Jonø. Noget helt rigtigt Folkene fra Fynshav gik sammen med arkitekt Chris Thurlbourne fra Stuff ApS og det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen. I fællesskab med konsulenterne fra Lokale- og Anlægsfonden er der skabt et vellykket, bæredygtigt og energirigtigt kultur- og idrætscenter, der peger mange år frem i tiden. I Fynshav har de fået fat i noget helt rigtigt. Der bliver tale om et mønstereksempel indenfor miljøvenligt byggeri, og jeg håber, at mange andre kommuner og halbestyrelser vil lade sig inspirere af Fynshavs mod til at tænke nyt og skabe en helhed af arkitektonisk kvalitet og bæredygtig tankegang, siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, om projektet. n tema Kultur- og Idrætscenter i Fynshav Pris 35,5 mio. kr. Fondens støtte 7,4 mio. kr. Areal m 2 Bygherre Den selvejende institution Kultur- og Idrætscentret i Fynshav Arkitekt Stuff ApS

16 16 tema >>Indbygget bæredygtighed Der findes ikke mange eksempler på bæredygtige idrætshaller i verden. Et af dem er Odenwaldschules idrætshal, der er bygget ind i en skråning for at give minimalt varmetab. Af Bo Vestergård Madsen, analysechef

17 17 Lidt udenfor Heppenheim ved Heidelberg i Tyskland ligger en idrætshal, der er lidt ud over det sædvanlige. Den bæredygtige idrætshal føjer sig bogstaveligt talt ind i det kuperede landskab som en del af Odenwaldschule, en berømmet kostskole. Idrætshallen er bygget ind i en bakkeskråning. Ikke kun for at smelte ind i de grønne græsbølger i landskabet, men også for at sikre et minimalt varmetab ved at have et lille udvendigt overfladeareal. Den del af hallen, der vender sig mod omverdenen, er beklædt med glas mod syd og vest. På langsiden af hallen samler en glasfoyer varme fra vinduespartierne. Varmen bruges som et led i den naturlige ventilation af idrætshallen. En ventilation, der drives af solcelleenergi, uden at der tilføres strøm udefra. tema Vundet flere priser Idrætshallen har yderligere en række bæredygtige tiltag såsom genbrug af regnvand og solopvarmet badevand. Hallen har vundet flere nationale og europæiske priser for den markante trækonstruktion. Arkitekterne fra Plus+ Bauplanung har formået at skabe en hal, der både er bæredygtig og integreret i omgivelserne. Formgivningen muliggør et unikt lysindtag, og de gennemgående, lyse træmaterialer gør bygningen venligt stemt for både mennesker og natur. Inde i hallen ser man direkte ud i trækronerne gennem den store glasfacade. Solfangerne på den ene gavl er ikke gemt væk, men er placeret som flade altankasser. Det smukt buede og begrønnede tag brydes nænsomt af en aflang glaskasse, der er en enkel og god løsning, der både rummer en hejsefoldevæg og indfanger naturligt ovenlys, uden at det blænder indvendig. Om aftenen lyser glaskassen op og ligger som en flot kile i landskabet. Et inspirerende bud Oprindeligt var idéen, at det kuperede landskab ovenfor idrætshallen skulle fortsætte ud over hallen, således at taget blev til endnu en lille bakke i det storslåede naturpanorama. Men da kosteleverne fra Odenwaldschule brugte bakkeskråningen ovenfor hallen til skiløb om vinteren, blev skolens ledelse bange for, at taget ville blive til et skihopsted. Det ville ellers have været nyskabende! Men selv uden skihopfunktionen er idrætshallen ved Odenwaldschule et inspirerende bud på en grøn, integreret facilitet, hvor bæredygtighed ikke kun er op ad bakke den er en del af bakken. n

18 s:tecph s bud på en spejderlejr med åbne glaspartier mod Roskilde Fjord. 18 frilutsliv >>Flotte bud på det 21. århundredes spejderlejr Fire arkitektvirksomheder fik i foråret chancen for at komme med deres bud på fremtidens spejderlejr til FDF Hvidovre. Resultatet blev fire spændende forslag med fokus på arkitektonisk kvalitet og fleksibel indretning. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Da spejderhytten Ingeborg ved Roskilde Fjord brændte ned i sommeren 2008, stod FDF i københavnerforstaden Hvidovre pludselig med en brandtomt på et naturskønt område i St. Havelse. Ingeborg havde siden 1989 været FDF Hvidovres tilflugtssted langt væk fra storbyen og samtidig været et populært sted at leje sig ind for institutioner og borgere i Halsnæs Kommune. Den aktivitet skulle fortsættes, og FDF Hvidovre besluttede sig for at opføre Ny Ingeborg. En moderne og tidssvarende spejderlejr, der kan stå som et fyrtårn for spejderlejre i det 21. århundrede. Fire arkitektvirksomheder blev indbudt til at komme med forslag til den nye spejderlejr. Det bud, der passede FDF Hvidovre bedst, ville blive udpeget til at blive det nye Ingeborg. Lokale- og Anlægsfonden tog del i konkurrencen som rådgivere for FDF Hvidovre. På de næste sider præsenteres de fire spændende bud, der også kan bruges til inspiration for andre spejdergrupper, der overvejer at gå nye veje, når der skal opføres nye faciliteter. FDF Hvidovre valgte at gå videre med forslaget fra aart A/S. aart A/S aart A/S ønskede med deres forslag at skabe en lejrbygning med udsigt og kontakt til fjordlandskabet fra alle rum i spejderlejren. Samtidig bliver kontakten mellem inde og ude tilgodeset mod alle fire verdenshjørner. Bygningen inviterer til brug fra alle sider, ude og inde, oppe og nede, hele døgnet, året rundt. Arkitekterne har lagt vægt på at sikre maksimal fleksibilitet og optimale lys- og udsigtsforhold. Alle opholdsog soverum har direkte udgang til overdækkede udearealer, så indendørs og udendørs aktiviteter kan flyde naturligt sammen. Der er samtidig tænkt energivenligt med opførelsen af et klatretårn lidt væk fra hovedbygningen, som kan påmonteres solceller, der kan integreres i driften af et eksisterende jordvarmeanlæg og øvrigt elforbrug i spejderlejren.

19 3 aart A/S deltog med et forslag med vægt på maksimal fleksibilitet og optimale lys- og udsigtsforhold. Klatretårnet lidt væk fra hovedbygningen kan påmonteres solceller og dermed integreres i spejderlejrens elforbrug. 19 frilutsliv

20 20 3 Sophus Søbye Arkitekters forslag med et snegleformet hus omkring et indre gårdareal. I forslaget udnyttes taget over sovefløjen til opholdsareal. frilutsliv Sophus Søbye Arkitekter Sophus Søbye Arkitekter gjorde sig bemærket med et snegleformet hus med et indre gårdareal kaldet basecamp, der vil blive spejderlejrens mødested og pulserende hjerte. Der er tænkt i stor rumlig fleksibilitet. F.eks. kan den centralt beliggende spisestues facadepartier åbnes mod gårdarealet og Roskilde Fjord og dermed skabe et stort rum, der forbinder ude og inde. Forslaget udnytter taget over sovefløjen aktivt ved at bruge det som et stort opholdsareal og tagterrasse med udsigt over grunden og aktivitetsplænen øst for bygningen. s:tecph s:tecph tegnede et forslag med mindre åbninger ind mod landsiden af grunden, mens den nye spejderlejr fremstår mere åben med større glaspartier mod fjorden. De store glaspartier trækker lys ind i bygningen og formår samtidig at smelte inde og ude sammen. Det centrale rum i forslaget er hallen med direkte adgang til spisesal, pejsestue, fordybelsesrum, aktivitets- og grupperum samt soveafdelingen. Netop soverummene er tænkt meget fleksibelt. De gør op med de traditionelle sovesale, som de kendes fra ældre spejderlejre, og skaber mulighed for at tilpasse rummene. Hvert soverum er i udgangspunktet tiltænkt fire eller seks overnattende. Men rummene er indrettet med fleksible køjesenge, der enten kan klappes op mod væggen eller rulles til side derudover kan en foldevæg skydes til side. Derved skabes rum, der har plads til 12 overnattende og får en størrelse, der gør, at de kan bruges til andre formål end overnatning. Det vil i forslaget være muligt at integrere solfangere i forbindelse med ovenlys på tagfladen samt bruge regnvandsopsamling til genanvendelse i toiletter og ved vanding af udearealerne. NOBEL arktiekter a/s NOBEL arkitekter a/s har skabt et forslag, der akitektonisk er bygget op af flere bygningsmæssige elementer samlet om en fleksibel aktivitetszone, som ophæver grænserne mellem ude og inde. Et stort tag samler de enkelte bygninger og uderum i en helhed. Et særligt træk i forslaget er, at den i høj grad er tænkt i børnehøjde, hvilket bemærkes i placeringen af vinduerne og proportioneringen af de enkelte rum. Der er tænkt energivenligt og bæredygtigt, og ud over det eksisterende jordvarmeanlæg foreslås det at etablere en minivindmølle, solvarmeanlæg på taget og regnvandsopsamling. n

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 6 Fra dyrt mørke til Energi I Den gamle, mørke Fryndesholm Hallen i byen Fynshav på Als er blevet forvandlet til kultur- og idrætscentret Diamanten, der er fyldt til bristepunktet med nye tekniske løsninger

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

LOKALES ANLÆGS FONDEN

LOKALES ANLÆGS FONDEN Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 205 Offentligt Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 12A 1437 København K Tlf: 3283 0330 Fax: 3283 0331 fonden (gifonden.dk www.loa-fonden.dk Folketingets Kulturudvalg

Læs mere

Nyt idrætsliv i tre byer

Nyt idrætsliv i tre byer 4 Nyt idrætsliv i tre byer Tema I I Sdr. Nissum, Stepping og Allested-Vejle har de lokale idrætshaller fået en makeover, der giver nyt liv og nye muligheder for idræt og aktiviteter. Forandringen af hallerne

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg 6 Nytænkning I En ny tilbygning og ny facade med store vinduespartier og stor indre gennemsigtighed har forvandlet Vissenbjerg Hallerne fra et mørkt og tillukket sted

Læs mere

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS Indholdsfortegnelse LOKALE OG ANLÆGSFONDEN KANONBÅDSVEJ 4A, 1437 KØBENHAVN K +45 32830330 FONDEN@LOA-FONDEN.DK WWW.LOA-FONDEN.DK COBE TRANGRAVSVEJ 6, 1436 KØBENHAVN K

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Gymnastikhallen der lader lyset tale

Gymnastikhallen der lader lyset tale 6 Gymnastikhallen der lader lyset tale Arkitektur I Gyngemosehallen i Gladsaxe er et sjældent eksempel på, hvordan en moderne idrætshal kan bygges til gymnastik og ikke til boldspil. Det giver muligheder

Læs mere

Sag. nr: 09.674 18.02.2013. BOTICON Totalentrepriser til byggeriet

Sag. nr: 09.674 18.02.2013. BOTICON Totalentrepriser til byggeriet Sag. nr: 09.674 18.02.2013 luftperspektiv Vildbjerg Sports- & Kulturcenter regnes blandt landets bedste, når det gælder faciliteter til træningsophold. DBU`s kvindelandshold & ungdomshold er blandt gæsterne,

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING - kreativ fleirbruk V./Laura Munch, konsulent i Lokale- og Anlægsfonden Det Maritime Ungdomshus Lokale- og Anlægsfondens vedtægter Fonden skal udvikle kultur- og fritidsområdet

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

VISIONSKATALOG. Ris Tebstrup Idrætsforening. 18. 18. Oktober 2012

VISIONSKATALOG. Ris Tebstrup Idrætsforening. 18. 18. Oktober 2012 VISIONSKATALOG Ris Tebstrup Idrætsforening 18. 1 Luftfoto af eksisterende forhold 2 IDÈ Hallen ønskes gjort væsentlig mere fleksibel og multianvendelig. Det sker ved at forlænge hal og bane ca. 15. mod

Læs mere

I Hvad stiller man op med et sted, hvor man plejede at brænde døde mennesker? I. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

I Hvad stiller man op med et sted, hvor man plejede at brænde døde mennesker? I. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Livets triumf i Dans I Det smukke gamle kapel og krematorium på Bispebjerg Kirkegård i København bliver genfødt som et unikt sted for moderne dans. Livsglæde, dans og musik vil fylde de sale, der tidligere

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

Fremtidens spejderbyggeri

Fremtidens spejderbyggeri Fremtidens spejderbyggeri Indhold Om Lokale- og Anlægsfonden Spejderliv og friluftsliv To eksempelprojekter Spejderhytte Spejder lejr Spørgsmål Lokale- og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter.

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015 DGI Faciliteter & Lokaludvikling Tirstruphallen tilbygning og ombygning Marts 2015 DGI Faciliteter og Lokaludvikling Indledning DGI Faciliteter & Lokaludvikling er en afdeling i DGI, som har en fælles

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Behov Nyt børnehus og skoleudvidelse Børnehuset Fakta Skoleudvidelsen Fakta Etablering af nyt børnehus ved Spurvelundskolen:

Læs mere

tlf:

tlf: www.stuffaps.dk chris@stuffaps.dk tlf:29 27 1234 Samarbejde STUFF ApS har meget gode erfaringer med at udvikle projekter gennem workshops. Projektet Fryndesholmhallen på Als er blevet udviklet gennem et

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011 Gymnastik og motorikhallen i Aarhus Fuld udlejet og køer til offentlig åbningstid Vandkulturhuset i DGI-byen 26 % bruger Vandkulturhuset, selvom de har kortere transporttid til en anden svømmehal Streetmekka,

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE

SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Arena SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE Hvad er baggrunden? Ideen til Holbæk Arena kommer fra en række foreninger i Holbæk. En stor del af de nuværende

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen

Læs mere

Renoveringsprojekt. for Auning Idræts- og Kulturcenter

Renoveringsprojekt. for Auning Idræts- og Kulturcenter Renoveringsprojekt for Auning Idræts- og Kulturcenter Ansøgning til fase 1 i en samlet udviklingsplan for et moderne idrætscenter til gavn for kommunens borgere og til profilering af Norddjurs Kommune

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fremtidens skole. Vinderne

Fremtidens skole. Vinderne Fremtidens skole Vinderne Dommerne har lagt vægt på, at jeres bud på fremtidens skole er originalt, og at I kan vise, at I har tænkt over, hvordan undervisningen i skolen foregår i fremtiden. Dommerne

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne. Udbygning af Falkonergårdens Gymnasium Ens Men Forskellige Vores forslag til Falkonergårdens Gymnasiums nye udvidelse består af en ombygning af østfløjen til seks nye klasselokaler med tilhørende grupperum,

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

2. GENERATION ESBJERG GYMNASIUM. PRESSEMØDE beslutningsoplæg. Gennemgang af løsningsmodellen Idrætstorvet.

2. GENERATION ESBJERG GYMNASIUM. PRESSEMØDE beslutningsoplæg. Gennemgang af løsningsmodellen Idrætstorvet. ESBJERG GYMNASIUM 2. GENERATION PRESSEMØDE 23.02.2010 beslutningsoplæg Gennemgang af løsningsmodellen Idrætstorvet. Gennemgangen indeholder: 1. Beskrivelse af funktioner og sammenhænge i Idrætstorvet.

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige

Læs mere

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic

Læs mere

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN Idé Dette projekt omhandler en udbygning/ombygning af den eksisterende Jebjerg-Lyby hal. Det har været ønsket fra arbejdsgruppens side at skabe et

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

Historien om Aarhus havn

Historien om Aarhus havn Havneparken Projektets intentioner At skabe en havneplads der er udnytter stedets potentiale, og samtid har sit eget udtryk. At skabe et attraktivt rum til byens borgere, hvor stjernen i centrum navigerer

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling FOKUSOMRÅDER Ejerskab Tryghed mørke, kriminalitet, trafik/scootere Bæredygtighed/ miljøvenlighed Integration ikke kun ift danske værdier men også på tværs

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 VINKELGAARDEN Frederikshavn Boligforening OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 IND HOLD: OVERSIGTSBILLED...1 SITUATIONSPLAN...2 LEJLIGHED A & B...3 LEJLIGHED C & D...4 TAGLEJLIGHED...5 FACADE...6 FACADE...7

Læs mere

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Side 1/6 Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Fyrtårnsprojektet er en del af de samlede energibesparelser, der ligger til grund for gennemførelse af ESCO projektet på kommunale ejendomme i Halsnæs Kommune.

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

IDRÆTTENS ORGANISERING

IDRÆTTENS ORGANISERING IDRÆTTENS ORGANISERING Integrationsministeriet Kulturministeriet (Eliteidrætsloven, TV-lovgivning) Miljøministeriet Skatteministeriet (Tips- og lottoloven) Undervisningsministeriet (Folkeoplysningsloven,

Læs mere

ALSLEV HALLEN - ET NYT KNUDEPUNKT FOR BYEN

ALSLEV HALLEN - ET NYT KNUDEPUNKT FOR BYEN ALSLEV HALLEN - ET NYT KNUDEPUNKT FOR BYEN 2 Formål Alslev Sport og Kultur (ASK) har et stort ønske om, at der bygges en ny sportshal i byen. Den eksisterende hal er nedslidt, og den kan ikke efterleve

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

Velkommen til mulighedernes hus

Velkommen til mulighedernes hus Velkommen til mulighedernes hus Musikteatret Holstebro Musikteatret Holstebro er det vestlige Danmarks kulturelle midtpunkt. Mere end 100.000 gæster besøger årligt huset til teaterforestillinger, musicals

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Ny og ombygningsplan September 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen

Læs mere

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI April 2013

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI April 2013 VINKELGAARDEN Frederikshavn Boligforening OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI April 2013 IND HOLD: OVERSIGTSBILLED...1 SITUATIONSPLAN...2 LEJLIGHED A & B...3 LEJLIGHED B.b...4 LEJLIGHED C & D...5 TAGLEJLIGHED...6

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG www.h-e.dk tlf. 86168836 INDHOLD Projektbeskrivelse Side 4 Situationsplan Side 5 Rumlige gengivelser Side 6 Stueplan Side 10 Stueplan ny hal Side 12 1. salsplan Side

Læs mere

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD DET FLYDENDE FORENINGSHUS FORENINGSHUSET AK KLUBBEN RUMLIG PLANDISPONERING SKABER ÅBENHED & PRIVATHED BÅDE MOD VAND OG FLADEN FORBINDER FUNKTIONERNE TIL ET LOKALT FÆLLESAREAL BEVÆGELSE SKER PÅ RAMPER OG

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Cykelhuset et fælles mødested for cyklister 38

Cykelhuset et fælles mødested for cyklister 38 38 Cykelhuset et fælles Lokale og Anlægsfonden har sammen med NORD Architects udarbejdet et forslag til, hvordan Cykelhuset kan se ud. Forslaget tager udgangspunkt i en bygmødested for cyklister Udviklingsprojekt

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere