Den gensidige aftale

Transkript

1 Den gensidige aftale Oplæg vedr. styring af tilbud på det specialiserede specialområde hvordan gør vi? Oplægsholdere: Louise Raunkjær, Direktør for Børn og Unge, Varde kommune Ejnar Tang, Centerchef i Børn og Unge, Herning Kommune 27. oktober 2011

2 Herning Kommunes strategi Herning Kommune overtog alle specialtilbud fra amtet Ansvar, finansiering og opgaveløsning hænger sammen Herning Kommune skal tilbyde højt specialiserede ydelser til nærområdet, herunder rådgivningstilbud Herning Kommune skal være en markant aktør i Region Midtjylland.og sådan gik det

3 Herning Kommunes strategi Organisering efter BUM modellen Administrativt adskilte enheder Bestiller nøje afvejning mellem pris og kvalitet frit valg - ingen forpligtelser i forhold til egne tilbud Udfører bedste tilbud til laveste pris Frit marked fri konkurrence mellem tilbud Modtager sikring af lokale tilbud med høj kvalitet.og sådan gik det

4 Herning Kommunes strategi Ressourcetildeling Taksterne skal holdes i ro Tildeling - alene i forhold til aktivitet/belægning Alle indtægter skal opnås gennem salg af ydelser Fuld overførselsadgang for over/underskud Kontraktstyring Lønsumsstyring Stram styring af visitation.og sådan gik det

5 Hvorfor aftaler ml. det politiske niveau og tilbuddene? Formål med kontraktstyringen: at styrke den forløbende udvikling af institutionernes ydelser i overensstemmelse m. politikernes, institutionernes og brugernes intentioner. Præmisser: Kontraktstyringen i Specialtilbud er en del af Herning kommunes overordnede mål- og rammestyringsmodel. Modellen er kendetegnet ved at være en: Værdibaseret dialogmodel m. fokus på udvikling via målfastsættelse og evaluering heraf.

6 Kontrakternes indhold Kontrakten består af to dele: 1) Første del beskriver de overordnede rammer og retningslinjer for institutionens virksomhed (lovgrundlag, institutionens formål og ydelser, værdigrundlag, dialogmodel & Herning kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten) 2) Den anden del beskriver institutionens aktuelle mål og forventede evaluering af målene (Politiske 4 årsmålsætninger, politiske årsmål og mål og evaluering for den konkrete institution).

7 Kontrakternes indhold Del 1 ændres blot, når der er ændringer i de nævnte dokumenter, mens Del 2 ændres årligt på baggrund af dialogen mellem fagudvalget, forvaltningen og institutionens bestyrelse, ledelse og medarbejdere.

8 Styring og frihed hinandens forudsætninger Via de overordnende 4 års og årsmål for Specialtilbud er der givet en retning /ramme fra politisk hold. Inden for den udmeldte ramme/retning kan institutionerne udfolde sig i forhold til at udvikle og videreudvikling tilbud og ydelser under hensyntagen til de givne markedslignende vilkår givet med den fulde takstfinansiering. Det betyder, at alt hvad der kan sælges/alt hvad der efterspørges, kan inden for den udstukne ramme udvikles. I den forbindelse bliver de økonomiske vilkår centrale, hvilket førte til udviklingen af Ressourcereguleringsmodel for Specialtilbud.

9 Principper for ressourceregulering Formålet med ressourcereguleringsmodellen: at sikre forvaltningens behov for at styre området og at understøtte tilbuddenes muligheder for at agere på et dynamisk marked. Følgende hensyn forsøgtes afbalanceret: kommunens overordnede principper vedr. rammestyring og decentralisering af økonomisk kompetence understøttes gennemsigtighed med driftsvilkår, så tilbuddene kan disponere i overensstemmelse hermed

10 Principper for ressourceregulering afbalanceret hensyn fortsat. sikring af muligheder for at tilpasse kapacitet og ressourceforbrug til en given efterspørgsel ved at gi' maksimal budgetsikkerhed incitamenter til at yde en ekstra indsats via honorering heraf udvikling og god ressourceanvendelse fremmes fokus på mål og resultater (frem for metoder og processer)

11 Ressourcereguleringsmodellen Modellen er en aktivitetsbaseret ressourcereguleringsmodel, idet ressourcerne reguleres på baggrund af faktisk gennemførte aktiviteter Institutionerne tilføres/trækkes dog ikke det fulde takstbeløb, da modellen skal sikre forvaltningen en ressourcepulje, der kan anvendes til sikring af budgetgrundlaget for institutionerne ved nedgang i efterspørgslen i en periode.

12 Ressourcereguleringsmodellen Ressourcepuljen anvendes i øvrigt til: Tilpasningsaktiviteter v. nedgang i efterspørgslen strategiske tiltag/tilpasninger til efterspørgslen Nye tiltag og investering i udvikling af eksisterende tilbud/ydelser

13 Ressourcereguleringsmodellen Da lønudgiften udgør majoriteten af budgettet, reguleres ressourcerne v. under- og overbelægning med en gennemsnitlig lønudgift pr. normeret plads/en procentvis del af en gennemsnitlig lønudgift pr. normeret plads. Reguleringsgrænser i fht over- og underbelægning: Reguleringsmodellen træder i kraft ved overbelægning i fht til 100%, mens den først træder i kraft i nedadgående retning fra 98 %-belægning. Udsving i belægningen inden for intervallet % s-belægning betragtes som mindre udsving.

14 Ressourcereguleringsmodellen Regulering ved mindre udsving i belægningen: Det forventes, at der blot vil være tale om marginalomkostninger i op- og nedadgående retning typisk i form af variable personaleudgifter og variable udgifter i fht antal indskreve brugere. Regulering af afvigelse fra 98/100% sker med 80% af det samlede lønbudget pr. normeret plads.

15 Ressourcereguleringsmodellen Regulering ved større udsving i belægningen: Ved overbelægning på hhv. 105, 110, 115% osv. ved 5 % intervaller reguleres yderligere med et engangsbeløb svarende til ¼ % pr. overbelægningsprocent (1,25 %, 2,5 %, 3,75 % osv). Tilsvarende i nedadgående retning i fht de 98% belægning. Der blev udviklet et simuleringsværktøj, så lederne har mulighed for at følge den forventede budgetregulering.

16 Fra intention til praksis gode erfaringer Overordnet set har intentionen med at skabe en dialogmodel for dialogen mellem det politiske niveau, forvaltning og institutionerne holdt. En helt central faktor er ressourcereguleringsmodellen, som evalueres i det følgende:

17 Fra intention til praksis gode erfaringer 1) Stor legitimitet i ressourereguleringsmodellen pga: stor gennemsigtighed - det er eksplicit beskrevet, hvordan økonomien (om-)fordeles v. under og overbelægning enkelhed - principperne er til at forstå udviklingen af modellen skete med stor inddragelse modellen er faktisk anvendt v. ressourcereguleringen

18 Fra intention til praksis gode erfaringer 2) Simulerings- og planlægningsværktøj i fht forventet ressourceregulering: værktøjet er praktisk anvendeligt kan bruges i MED-system og bestyrelser til at anskueliggøre, hvilken økonomi ledelsen disponerer efter at have til rådighed

19 Fra intention til praksis gode erfaringer 3) Evaluerings- og opfølgningsmulighed: det er muligt for forvaltningen at 'udfordre' tilbud på, hvad de overvejer at gøre i fht evt ændring i efterspørgslen - såvel opad- som nedadgående retning ved at have en beskrevet model gives mulighed for 'evaluering' - 'hvorfor fik vi ikke tilført flere ressourcer osv'

20 Fra intention til praksis gode erfaringer 4) Incitament til en ekstra indsats & god ressourceanvendelse incitamentet til at have overbelægning og til at agere v. underbelægning har overordnet set virket - der har været taget de 'rigtige' initiativer og tilbuddene har været aktive i egen situation der har været stor disciplin og faglighed i udbud af ydelserne, så overbelægningsydelserne har haft samme kvalitet som kendetegner tilbuddet generelt set - der har ikke været megen ren økonomitænkning der har været lavet fornuftige investeringer (i fht kompetenceudvikling af medarbejdere mv.)

21 Fra intention til praksis mindre gode erfaringer Selvom modellen ligger inden for rammen af Herning kommunes overordnede retningslinjer for økonomistyring, decentralisering osv., og det er en præmis, at tilbuddene er 'underlagt' disse kan det virke 'forstyrrende' med ansættelses- og indkøbsstop (hele sanktionslovgivningen) Til trods for at det er en præmis, at der kan ske noget i løbet af året, så de beskrevne mål ikke blev nået, og der skete noget andet, som må antages at være vigtigere, så er der en tendens til, at dialogen med politikerne alligevel føres om de oprindelige mål

22 Fra intention til praksis mindre gode erfaringer Et enkelt tilbud 'misforstod' markedgørelsen af området og mente, at det alene var et spørgsmål om at få en høj omsætning - det blev naturligvis korrigeret undervejs I krisetid er der en tendens til at udviklingsdelen blegner, da der er en stor tidsmæssig forskydning ml. nedgang i belægning og igangsættelse af udviklingstiltag - der skal udvikling i gang inden belægningen er lav Modellen har ikke været koblet til kvalitetsmål - modellen har alene fungeret ud fra de beskrevne kvantitative parametre

23 Opsummering Kontraktstyringen har givet en styringsmæssige ramme, som institutionerne har kunnet udvikle sig indenfor under devisen frihed under ansvar - ansvar i forhold til de økonomiske præmisser området er underlagt. For at styrke friheden og understrege det fælles ansvar blev ressourcereguleringsmodellen udviklet og anvendt. Det er alfa og omega at have synliggjort de økonomiske præmisser, hvis kontraktstyringen skal holde vand set fra et institutionsperspektiv.

24 Opsummering Kontraktstyring er ikke et middel til at neutralisere den generelle udvikling på området, hvor der er en tendens til nedlæggelse af døgnpladser, og der er ikke tale om et Vidundermiddel men konceptet har vist sig at kunne rumme de seneste års udfordringer. Også fra et forvaltningssynspunkt synes udviklingen af ressourceregulerings modellen m. en central styring på forvaltningsniveau med indlagt fælles solidaritet på det samlede specialiserede område har været et konstruktivt middel til at cope med de markedslignende vilkår, der blev givet med kommunalreformen.