Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. August 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. August 2014"

Transkript

1 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde August 2014

2 BERETNING OM DANMARKS UDNYTTELSE AF TILSKUD FRA EU S FONDE Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion Formål og hovedkonklusion Baggrund Revisionskriterier, afgrænsning og metode For perioden blev ca. 1,2 mia. kr. af rammen for EU-tilskud ikke udnyttet for perioden er der tegn på forbedringer Ingen reduktioner af rammerne i perioden Instrumenter til at håndtere risici for reduktioner af rammen men der er fortsat en risiko for, at Danmark ikke udnytter hele rammen Foreløbig udnyttelse af rammen Specifikke risikoområder og en endnu klarere styring kan mindske risiciene i perioden Mål og milepæle Overbooking?... 19

3 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 8. Erhvervs- og Vækstministeriet og 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Erhvervs- og Vækstministeriet: Bendt Bendtsen: november september 2008 Lene Espersen: september februar 2010 Brian Mikkelsen: februar oktober 2011 Ole Sohn: oktober oktober 2012 Annette Vilhelmsen: oktober august 2013 Henrik Sass Larsen: august Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Henrik Dam Kristensen: december februar 2000 Ritt Bjerregaard: februar november 2001 Mariann Fischer Boel: november august 2004 Hans Christian Schmidt: august september 2007 Eva Kjer Hansen: september februar 2010 Henrik Høegh: februar oktober 2011 Mette Gjerskov: oktober august 2013 Karen Hækkerup: august december 2013 Dan Jørgensen: december Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. Formål og hovedkonklusion 1. Denne beretning handler om Danmarks evne til at udnytte de muligheder for tilskud, som EU-budgettet giver. Den største del af EU s budget anvendes i medlemslandene, bl.a. til at støtte initiativer rettet mod vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. Dette sker hovedsageligt gennem de nationale myndigheders forvaltning af EU s fonde. Projekter, som medfinansieres af EU, kræver national medfinansiering. Rammen for, hvor meget de enkelte lande kan opnå i tilskud fra fondene, aftales mellem stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd som en del af de politiske forhandlinger om EU s 7-årige finansielle rammer. Hvis de danske myndigheder ikke udnytter de muligheder for tilskud, som de finansielle rammer giver, betyder det, at Danmark går glip af midler og dermed muligheder for bl.a. vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. 2. Rigsrevisionen har derfor valgt at udarbejde en beretning om Danmarks udnyttelse af de muligheder, der er for at få tilskud fra EU s fonde. Undersøgelsen har været tværgående og omfatter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (herefter Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond (herefter Socialfonden), Den Europæiske Landbrugsfond til Udvikling af Landdistrikterne (herefter Landdistriktsfonden) og Den Europæiske Fiskerifond (herefter Fiskerifonden). Ressortansvaret i Danmark for Regionalfonden og Socialfonden (siden maj 2003) ligger hos erhvervs- og vækstministeren, mens ressortansvaret for Landdistriktsfonden og Fiskerifonden ligger hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (herefter fødevareministeren). 3. Beretningen er udarbejdet som en smal beretning, da undersøgelsen udspringer af den årlige revision af EU-midler i Danmark. 4. Formålet med undersøgelsen har været at besvare følgende spørgsmål: Har de danske myndigheder udnyttet de finansielle rammer for tilskud fra EU s fonde fuldt ud? En smal beretning bygger på de samme revisionsprincipper og kvalitetskrav som Rigsrevisionens øvrige beretninger, men undersøgelsen er foretaget på et mere afgrænset område. 5. I kap. 2 gennemgår vi, om de danske myndigheder har udnyttet de finansielle rammer for perioden , som de har haft mulighed for, herunder mulige forklaringer på, at midler ikke er blevet udnyttet. Dernæst belyser vi i kap. 3 og 4 status for udnyttelsen af rammen og specifikke risici for, at denne ramme ikke bliver udnyttet. Undersøgelsen leder i kap. 5 frem til anbefalinger om, hvilke initiativer der vil kunne mindske risiciene for, at Danmark ikke udnytter sine tilskudsmuligheder fra EU s fonde i perioden

5 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION HOVEDKONKLUSION De danske myndigheder har ikke udnyttet de finansielle rammer for tilskud fra EU s fonde fuldt ud. For perioden blev ca. 1,2 mia. kr. af Danmarks finansielle ramme på ca. 9 mia. kr. for EU-tilskud til de 4 fonde ikke udnyttet. For Regionalfonden og Socialfonden drejede det sig om 499 mio. kr., og for Landdistriktsfonden og Fiskerifonden drejede det sig om 673 mio. kr. Det skyldes bl.a., at myndighedernes implementering af programmerne af forskellige årsager blev forsinket, og at der ikke blev tilført national medfinansiering, som gjorde det muligt at udnytte rammen fuldt ud. For perioden er der tegn på forbedringer, men der er fortsat en risiko for, at Danmark ikke udnytter hele rammen. Danmarks foreløbige udnyttelse af rammen for 2 af fondene ligger under EU-gennemsnittet. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at de forventer at udnytte hele EU-tilskudsrammen for Landdistriktsfonden. For Regionalfonden, Socialfonden og Fiskerifonden har styrelserne oplyst, at de ikke opnår en fuld udnyttelse af rammen. Den endelige udnyttelsesgrad bliver dog først klarlagt, efter at programmet bliver lukket i Anbefalinger En klarere styring kan mindske risiciene for, at Danmark ikke udnytter sine tilskudsmuligheder i perioden Rigsrevisionen anbefaler derfor: at ministerierne fra programmets start fastsætter klare mål og milepæle for den finansielle gennemførelse af programmerne i perioden , herunder i hvilken grad Danmark skal udnytte de finansielle rammer for EU-tilskud at ministerierne overvejer fordele og ulemper ved at give tilsagn for flere EU-midler, end rammen forudsætter (overbooke), for at imødegå risiciene for reduktioner af rammen Baggrund 6. I forbindelse med at EU s 7-årige finansielle ramme bliver vedtaget, beregnes de nationale rammer for bl.a. Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden. De nationale rammer sætter en grænse for, hvor meget EU maksimalt vil refundere af medlemslandenes udgifter til udvikling af landdistrikter og fiskeri samt regional og social udvikling. Der er en national ramme for hver fond med forskellige regelsæt. Det er herefter medlemslandenes eget ansvar at udnytte disse rammer.

6 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 Boks 1 beskriver, hvilke myndigheder der er ansvarlige for fondene i Danmark. BOKS 1. ANSVARLIGE MYNDIGHEDER FOR FONDENE I DANMARK Regionalfonden og Socialfonden Erhvervs- og vækstministeren er den ansvarlige myndighed for administrationen af de programmer, som finansieres af Regionalfonden og Socialfonden. Erhvervs- og vækstministeren har delegeret sine beføjelser til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsens opgave omfatter den løbende administration og implementering af programmerne. De regionale vækstfora afgiver indstillinger til Erhvervsstyrelsen om, hvilke projekter der skal støttes med regional- og socialfondsmidler. Erhvervsstyrelsen træffer herefter afgørelse om afslag eller tilsagn og foretager udbetalinger. Rammen for EU-tilskud til Regionalfonden er i perioden ca. 1,9 mia. kr. For Socialfonden er den også ca. 1,9 mia. kr. Fondene indgår på finanslovens Regionaludvikling m.v. Landdistriktsfonden og Fiskerifonden Fødevareministeren er ansvarlig for gennemførelsen af programmerne for Landdistriktsfonden og Fiskerifonden i Danmark. Fødevareministeren har delegeret de administrative opgaver for de 2 fonde til NaturErhvervstyrelsen. En del af administrationen er i forbindelse med regeringsskiftet i oktober 2011 blevet henlagt til Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter. Visse aktiviteter gennemføres lokalt af nogle særligt nedsatte lokale aktionsgrupper. Det er dog fortsat NaturErhvervstyrelsen, der afgiver tilsagn og foretager kontrol og udbetalinger. Derudover er Miljøministeriet ansvarlig for forvaltningen af tilsagn om og udbetaling af støtte, bl.a. i henhold til skovbrugsordninger. Rammen for EU-tilskud til Landdistriktsfonden er i perioden ca. 4,3 mia. kr. og for Fiskerifonden ca. 1,0 mia. kr. EU-tilskuddet for Landdistriktsfonden er optaget på finanslovens , Anlægsprogram, NaturErhvervstyrelsen, 23 vedrørende skov. Tilskud fra Fiskerifonden er optaget på finanslovens Fondene udmøntes i et 7-årigt operationelt program (herefter program), som aftales mellem Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) og Danmark. Programmet indeholder en implementerings- og finansieringsplan for, hvordan Danmark vil udnytte sin nationale ramme.

7 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 7. For at sikre et løbende forbrug er rammerne fordelt ud på hvert af de 7 år. Medlemslandet skal løbende dokumentere afholdte og betalte udgifter, der kan udløse refusion af EUtilskud fra Kommissionen. Hvis denne dokumentation ikke bliver præsenteret for Kommissionen inden for fastsatte tidsfrister, bliver den nationale ramme reduceret. Dette kaldes for n+2- reglen, jf. figur 1. Figur 1. Illustration af n+2-reglen n+2 år 2 år Budgetår n Deadline for anmodning om refusion for budgetår n Programperioden slutter Refusionsmulighederne for projekterne bortfalder Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne. Figur 1 viser, at n+2-reglen fx betyder, at der skal være anmodet om EU-tilskud inden udgangen af 2010 for udgifter, der svarer til årsrammen i Flerårige programmer indebærer, at det tager tid, inden det endelige resultat af programgennemførelsen er kendt. De finansielle rammer løber over 7-årige perioder, fx , og Uforbrugte dele af rammen bortfalder typisk 2 år efter periodens udløb, fx den 31. december Efter denne dato er der endvidere en længere periode til endelig programlukning og regnskabsaflæggelse. Hvor meget af den finansielle ramme, medlemslandene lykkes med at udnytte, er således først klarlagt, længe efter at programmet er lukket. Perioden blev for Danmarks vedkommende først lukket fuldt ud i Det er vigtigt at udnytte de finansielle rammer, fordi formålet med programmerne er at støtte og fremme initiativer rettet mod vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. Hvis midlerne skal have den ønskede virkning, er det nødvendigt, at de bringes i anvendelse i samfundet, hvor effekten skal skabes. Det betyder samtidig, at hvis rammen ikke udnyttes fuldt ud, så går Danmark glip af tilskud og dermed vækstmuligheder. Rigsrevisionen gør opmærksom på, at for at anvende EU-midler forudsætter det national medfinansiering, og at den nationale medfinansiering indgår i den almindelige prioritering, som bl.a. er afspejlet i finansloven. Rigsrevisionen har fået oplyst, at der ikke er truffet en beslutning om, hvorvidt Danmark ønsker at udnytte de finansielle rammer for tilskud fra EU s fonde fuldt ud Revisionskriterier, afgrænsning og metode Revisionskriterier 10. Formålet med undersøgelsen er i overensstemmelse med revisionsstandarden ISSAI 300 at bidrage med ny information, analyser eller indsigter og, hvor det er passende, at komme med anbefalinger til forbedringer. Rigsrevisionen ønsker med denne undersøgelse at fremme gennemsigtighed ved at give Statsrevisorerne et indblik i, om Danmark udnytter de muligheder, der er for at få tilskud fra EU til bestemte initiativer rettet mod at skabe vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. Undersøgelsen bidrager således til at give nyttige oplysninger og tjener samtidig som grundlag for læring og forbedringer. 11. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministerierne har udnyttet rammen for perioden , om de har analyseret, hvilke risici der er for ikke at udnytte rammen for perioden , om de har etableret en risikostyring, og om det er sandsynligt, at rammen for perioden bliver udnyttet.

8 INTRODUKTION OG KONKLUSION 5 Afgrænsning 12. Undersøgelsen er afgrænset til Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden. En fællesnævner for disse fonde er, at de indeholder en stor andel af projekter, og at projekterne kræver national medfinansiering. Undersøgelsen omfatter ikke de andre EU-tilskud, som bliver betalt til Danmark, fx forskningsmidler eller den direkte landbrugsstøtte via Den Europæiske Garantifond for Landbruget. 13. Undersøgelsen vedrører primært programperioderne og Perioden blev lukket i Perioden er ikke lukket endnu, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at klarlægge, hvor stor en del af denne ramme der ender med at blive udnyttet. Der kan afholdes og betales udgifter til programperioden indtil udgangen af Rigsrevisionen har ikke i denne undersøgelse vurderet, om tilskuddene anvendes til formålet, eller om de har den ønskede effekt. Undersøgelsen er afgrænset til at handle om, hvorvidt Danmark udnytter det potentiale for EU-finansiering, som fondene giver mulighed for. Metode 15. Undersøgelsen bygger på interviews med og skriftligt materiale modtaget fra Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Derudover har Rigsrevisionen gennemgået lovgivning og publicerede rapporter fra Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret (herefter Revisionsretten). Rigsrevisionen har endvidere gennemført interviews med de regionale vækstforas sekretariater i Nordjylland og Syddanmark. De 2 regionale vækstfora er valgt, fordi det ene vækstforum har haft den højeste udnyttelse af sin regionale ramme, hvor det andet vækstforum har haft en af de laveste. 16. Udnyttelsesgraden for de enkelte fonde er opgjort i forhold til de maksimale rammer på baggrund af tal fra Kommissionens rapporter og oplysninger fra styrelserne. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 2. BOKS 2. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ).

9 6 FOR PERIODEN BLEV CA. 1,2 MIA. KR. AF RAMMEN FOR EU-TILSKUD IKKE UDNYTTET 2. For perioden blev ca. 1,2 mia. kr. af rammen for EU-tilskud ikke udnyttet 17. Undersøgelsen har vist, at ca. 1,2 mia. kr. af Danmarks finansielle ramme på ca. 9 mia. kr. for EU-tilskud til de 4 fonde ikke blev udnyttet for perioden Tabel 1 viser de danske myndigheders udnyttelse af rammerne for perioden Tabel 1. Danmarks udnyttelse af rammerne for Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og Fiskeriudviklingsfonden for perioden Ramme (maks.) Ikke udnyttet Ikke udnyttet i % Regionalfonden og Socialfonden 4.680,1 mio. kr. 499,1 mio. kr. 10,7 % Landdistriktsfonden og Fiskeriudviklingsfonden 4.440,9 mio. kr. 672,7 mio. kr. 15,2 % Note: Tallene i tabellen er omregnet fra euro til kroner (kurs 7,45). Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af rapporter fra Kommissionen (oktober 2013) og forklaringer fra NaturErhvervstyrelsen. Det fremgår af tabel 1, at Erhvervsstyrelsen samlet set ikke udnyttede 10,7 % af rammerne for Regionalfonden og Socialfonden. Det svarer til, at 499 mio. kr. ikke blev udnyttet. Rigsrevisionen bemærker, at Erhvervsstyrelsen først overtog administrationen af Socialfonden i midten af programperioden. Det tilsvarende tal på NaturErhvervstyrelsens område var 673 mio. kr. (15,2 %). 18. Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har givet følgende forklaringer på, at rammen for perioden ikke blev udnyttet fuldt ud: For Regionalfonden og Socialfonden havde myndighederne af forskellige årsager svært ved at komme i gang med programmerne. Herudover var reglerne om n+2 nye, hvilket skabte store administrative udfordringer. Kommunalreformen fra 2007 betød, at amterne, som var ansvarlige for en del af forvaltningen, begyndte at tilpasse sig den nye struktur allerede i Desuden blev områderne for statsstøtte ændret ved udgangen af Dette skabte udfordringer for udnyttelsen af regionalfondsrammen i 2007 og Endvidere skiftede administrationen af Socialfonden fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen i midten af perioden. For Fiskerifonden var det operationelle program mindre end den maksimale ramme, som Danmark kunne udnytte. Der blev således ikke tilført national medfinansiering gennem finansloven, som gjorde det muligt at udnytte rammen fuldt ud.

10 FOR PERIODEN BLEV CA. 1,2 MIA. KR. AF RAMMEN FOR EU-TILSKUD IKKE UDNYTTET 7 For Landdistriktsfonden fremgår det af slutevalueringen af det danske landdistriktsprogram, at en af de vigtigste forklaringer var, at der var skiftende politisk vilje til at give Landdistriktsprogrammet en høj prioritet i forhold til andre politiske prioriteter. Fx medførte folketingsvalget i november 2001 en justering af de offentlige midler afsat til Landdistriktsprogrammet på finansloven for Mest markant var en nulstilling af en bevilling til en investeringsordning, der betød, at der ikke blev givet tilsagn i 2002 og 2003 under denne ordning. En anden væsentlig faktor var, at efterspørgslen generelt var mindre for visse ordninger end forventet. 19. For Regionalfonden, Socialfonden og Fiskeriudviklingsfonden har Kommissionen rapporteret et samlet bortfald af rammen i Danmark på 11,5 %. For de 15 lande, herunder Danmark, der var medlem af EU i begyndelsen af perioden (EU-15), var bortfaldet et gennemsnit på 1,6 %. Dette er illustreret i figur 2. Figur 2. Danmarks udnyttelse af rammerne for Regionalfonden, Socialfonden og Fiskeriudviklingsfonden for perioden sammenlignet med EU % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bortfald Udnyttet Danmark EU-15 Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af rapporter fra Kommissionen (oktober 2013). Fødevareministeriet og Finansministeriet er ikke i besiddelse af tilsvarende information fra Kommissionen om Danmarks og de øvrige EU-landes udnyttelse af den maksimale ramme for Landdistriktsfonden. Resultater 20. Det samlede bortfald for de 4 fonde var ca. 1,2 mia. kr. for perioden Ud over bortfaldet af EU-midler for de 4 undersøgte fonde kan der have været bortfald på andre områder. Finansministeriet har ikke kunnet oplyse en samlet opgørelse.

11 8 FOR PERIODEN ER DER TEGN PÅ FORBEDRINGER 3. for perioden er der tegn på forbedringer 21. For perioden er der tegn på forbedringer, idet der ikke er foretaget reduktioner af rammen i perioden Ingen reduktioner af rammerne i perioden 22. Rigsrevisionen har gennem interviews med nøglepersoner i de 2 styrelser drøftet den risikovurdering og risikostyring, som Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen gør brug af i forhold til at udnytte rammen for EU-tilskud. 23. Både for Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen er en væsentlig risiko for reduktioner af rammen, at projekter bliver forsinket eller ikke bliver gennemført som planlagt og derfor fører til annulleringer af tilsagn, jf. boks 3. Dette skaber et tidsmæssigt pres på styrelserne for at kunne nå at give nye tilsagn, og at projekterne kan nå at afholde og betale støtteberettigede udgifter, som Danmark kan få refunderet fra fondene, inden for tidsfristerne. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at denne risiko er størst sidst i perioden, hvor det kan være mere vanskeligt at gennemføre nye ansøgningsrunder. BOKS 3. ANNULLEREDE TILSAGN NaturErhvervstyrelsen regner med en gennemsnitlig annulleringsprocent på 20 for tilsagn om projekttilskud under Landdistriktsprogrammet. Erhvervsstyrelsen har annulleret dele af tilsagnet for ca. halvdelen af projekterne under Regionalfonden og Socialfonden. Totalt var annulleringerne (29. april 2014) for Regionalfonen 5 % (90 mio. kr.) og for Socialfonden 8 % (160 mio. kr.) af rammerne for perioden Resultater 24. Undersøgelsen har vist, at en del af de midler, der ikke blev udnyttet for perioden , bestod af løbende bortfald hen over perioden. Dette skyldtes, at Danmark ikke løbende kunne udnytte rammen inden for de gældende tidsfrister, jf. n+2-reglen. Fx foretog Kommissionen 3 reduktioner på i alt ca. 154 mio. kr. af den danske ramme for Fiskeriudviklingsfonden i perioden I perioden har der ikke været løbende bortfald af ikke-udnyttede midler, hverken for Erhvervsstyrelsen eller NaturErhvervstyrelsen. Rigsrevisionen konstaterer, at dette er en forbedring i forhold til den tidligere periode, hvor ca. halvdelen af reduktionerne af rammerne for Regionalfonden, Socialfonden og Fiskerifonden skyldtes løbende bortfald hen over perioden. Begge styrelser har oplyst, at det går bedre med at udnytte rammen i indeværende periode ( ), fordi deres styring er forbedret, og fordi de er lykkedes med at anvende instrumenter til at håndtere risici for reduktioner af rammen som følge af n+2-reglen.

12 FOR PERIODEN ER DER TEGN PÅ FORBEDRINGER Instrumenter til at håndtere risici for reduktioner af rammen 25. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de bl.a. imødegår det tidsmæssige pres for løbende reduktioner af rammen gennem deres løbende opfølgning på programgennemførelsen. I slutningen af perioden identificerer styrelsen endvidere, hvilke eksisterende projekter der er velfungerende, og udvider efter indstilling fra vækstfora derefter primært disse med nye additionelle aktiviteter frem for at sætte nye projekter i gang. Rationalet er, at nye projekter tager lang tid at starte op, og hvis projektets organisering allerede er på plads, kan dets udgifter hurtigere blive afholdt og betalt, og dermed reduceres risikoen for, at rammen ikke når at blive udnyttet. Ved at udvide allerede velfungerende projekter er rationalet endvidere, at det er lettere at skabe effekt gennem disse end gennem nye projekter. 26. Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne er til forskel fra regional- og socialfondsprogrammerne udmøntet gennem en række tilskudsordninger med tilhørende tilskudsbekendtgørelser. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at styrelsen på grund af dette setup ikke kan udvide eksisterende projekter med nye aktiviteter, fordi der ifølge tilskudsbekendtgørelserne skal afholdes en ansøgningsrunde, før de kan give tilsagn. Styrelsen har oplyst, at deres metode til at håndtere risici for reduktioner er at omprioritere midler fra én ordning til en anden, som styrelsen forventer vil blive udnyttet i højere grad. Desuden forventer styrelsen at benytte sig af ekstraordinære ansøgningsrunder for ordninger, hvor projekter kan blive gennemført hurtigere. Resultater 27. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at både Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen aktivt løbende følger op og rapporterer på den finansielle gennemførelse af programmet for at undgå reduktioner af rammen. Rigsrevisionen vurderer, at Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har identificeret deres risikobilleder i forhold til at udnytte rammen. Styrelserne har en række instrumenter og styringsværktøjer, som de anvender aktivt til at imødegå de identificerede risici, bl.a. ved at følge op løbende, udvide eksisterende projekter og omprioritere midler mellem ordninger. Rigsrevisionen har ikke grund til at konkludere, at risikovurderingen er utilstrækkelig, eller at styrelsernes forvaltning i forhold til disse risici er uhensigtsmæssig. Rigsrevisionen finder det positivt, at Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen handler i forhold til de risici, de har identificeret. Den endelige effekt af risikostyringen vil imidlertid først kunne vurderes efter programmernes afslutning.

13 10 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN 4. men der er fortsat en risiko for, at Danmark ikke udnytter hele rammen Det er Rigsrevisionens opfattelse, at jo flere støtteberettigede udgifter, der skal afholdes og betales i slutningen af programperioden, desto større er risikoen for, at rammen ikke vil blive udnyttet, inden programmet lukkes ned Foreløbig udnyttelse af rammen 28. Rigsrevisionen har sammenlignet Danmarks foreløbige udnyttelse af rammerne under de 4 fonde med de øvrige EU-lande for at se, om Danmark ligger over eller under EU-gennemsnittet. 29. Kommissionen publicerer rapporter, som beskriver, hvordan udnyttelse af programmernes rammer skrider frem. På baggrund af disse har Rigsrevisionen udarbejdet figur 3, der viser hvert EU-medlemslands foreløbige udnyttelse af rammen for hver fond.

14 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN 11 Figur 3. EU-medlemslandenes udnyttelse af rammerne under de 4 fonde for perioden A. Regionalfonden B. Socialfonden C. Landdistriktsfonden D. Fiskerifonden Portugal Letland Irland Østrig Litauen Østrig Luxembourg Irland Sverige Estland Finland Cypern Estland Portugal Belgien Tjekkiet Grækenland Finland Letland Letland Belgien Cypern Østrig Ungarn Cypern Slovenien Estland Danmark 61 % Danmark 80 % Litauen Slovakiet Belgien Finland Polen Tjekkiet Finland Polen Tyskland Sverige Spanien Irland Belgien Slovenien Litauen Slovenien EU 70 % Tyskland Estland Tyskland Grækenland Frankrig Sverige Nederlandene Irland Litauen Grækenland Luxembourg EU 68 % Nederlandene Det Forenede Kongerige Det Forenede Kongerige Portugal EU Portugal 45 % Frankrig Sverige EU 75 % 75% Frankrig Spanien Ungarn Nederlandene Tyskland Det Forenede Kongerige Luxembourg Polen Nederlandene Ungarn Danmark 66 % Ungarn Slovenien Letland Spanien Cypern Slovakiet Østrig Italien Danmark 69 % Italien Tjekkiet Bulgarien Malta Det Forenede Kongerige Slovakiet Frankrig Spanien Polen Malta Tjekkiet Italien Malta Bulgarien Malta Rumænien Bulgarien Italien Slovakiet Bulgarien Rumænien 0% 50% 100% 0% 50% 100% 0% 50% 100% 0% 50% 100% Note: Data til figurerne er opgjort på forskellige datoer og kan ikke sammenlignes på tværs. Figur 3A og 3B er opgjort den 15. april 2014, figur 3C den 22. januar 2014 og figur 3D den 18. december Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af rapporter fra Kommissionen.

15 12 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN EU-medlemslandene nedsætter et overvågningsudvalg for hvert program. Overvågningsudvalgets opgave er at påse, at programmerne gennemføres effektivt og med høj kvalitet. I Danmark er der et overvågningsudvalg for Regionalfonden og Socialfonden, et for Landdistriktsfonden og et for Fiskerifonden. I de danske overvågningsudvalg deltager bl.a. repræsentanter fra interesseorganisationer og ministerier. Figur 3A viser, at udnyttelsen af rammen for Regionalfonden i Danmark ligger over EU-gennemsnittet. Risikoen for bortfald er således mindre for Danmark end for de lande, der har udnyttet en mindre del af deres ramme. På den anden side viser figur 3B, at Danmarks udnyttelse af rammen for Socialfonden ligger under EU-gennemsnittet, hvilket medfører en større risiko for reduktioner, da Danmark skal udnytte mere af sin ramme i 2014 og 2015 end hovedparten af de øvrige EU-medlemslande for at anvende hele rammen. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at overvågningsudvalget i perioden har taget en række tiltag for at anvende så stor en del af de midler, der bliver annulleret, som muligt. Det gøres gennem at følge projekterne tæt og løbende drøfte med de regionale vækstfora, hvordan midlerne skal anvendes. Erhvervsstyrelsen har desuden oplyst, at der er givet tilsagn for hele rammen , men at det samlet set ikke er realistisk, at rammerne for EU-tilskud til de 2 fonde bliver fuldt udnyttet. Styrelsen har oplyst, at det skyldes, at ikke-udnyttede midler i projekter, der slutter medio 2015, næppe vil kunne genanvendes i andre projekter inden fristen ved udgangen af Figur 3C viser, at de danske myndigheders udnyttelse af landdistriktsmidler ligger under den gennemsnitlige udnyttelse af rammerne i de øvrige EU-medlemslande. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at de skal udbetale 904 mio. kr. i 2014 og 811 mio. kr. i 2015 under Landdistriktsfonden. Styrelsen har endvidere oplyst, at der ikke på noget tidspunkt har været en politisk fastsat målsætning om fuld udnyttelse af midlerne fra Landdistriktsfonden, men at det med aftalen om Grøn Vækst fra 2009 blev muligt at opnå fuld udnyttelse af rammen. Natur- Erhvervstyrelsen forventer at udnytte hele EU-rammen. Rigsrevisionen bemærker, at styrelsen skal hjemtage omtrent dobbelt så meget i perioden (1,715 mia. kr.), som man har gjort i de øvrige år ( ) for at udnytte hele rammen. Styrelsen har oplyst, at det bl.a. skyldes, at EU-rammen på landdistriktsprogrammet blev forøget halvvejs inde i programperioden med knap 30 %. Figur 3D viser, at for Fiskerifonden har Danmark udnyttet mere af rammen end hovedparten af de øvrige EU-medlemslande. For at udnytte rammen fuldt ud skal NaturErhvervstyrelsen dog stadig udnytte ca. 40 % af den samlede ramme i 2014 og Styrelsen arbejder mod at udnytte hele rammen, men har vurderet, at det ikke er realistisk, selv om der er iværksat supplerende ansøgningsrunder i Resultater 30. Undersøgelsen har vist, at Danmarks udnyttelse af rammen for 2 af fondene ligger under EU-gennemsnittet. Samlet viser figurerne øjebliksbilleder af, hvor meget EU-medlemslandene har udnyttet af rammerne. Dette kan bidrage til at give en indikation af risikobilledet. Ministerierne har ikke besluttet en ideel hastighed for udnyttelsen af rammerne over den 7-årige programperiode, men jo flere udgifter Danmark skal afholde og betale i slutningen af programperioden, desto større er risikoen for, at man ikke når at udnytte rammerne, inden programmet lukkes ned Specifikke risikoområder 31. Perioden er endnu ikke lukket. Danmark kan afholde og betale udgifter frem til slutningen af 2015, og derefter vil der være en periode med aflæggelse af regnskaber og lukning af programmerne. Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at der findes nogle specifikke risikoområder for resten af perioden, som kan påvirke den endelige udnyttelsesgrad. Disse er nærmere beskrevet nedenfor.

16 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN 13 Finansielle instrumenter kan skabe falsk tryghed 32. De danske regional- og socialfondsprogrammer anvender et såkaldt finansielt instrument i form af kapitalfonde. Disse er oprettet af de regionale vækstfora. Der er i Danmark 9 sådanne kapitalfonde med en samlet kapital til udlån pr. ultimo 1. kvartal 2014 på 463 mio. kr., hvoraf 219 mio. kr. er finansieret af EU. Kapitalfondene stiller kapital til rådighed for små og mellemstore virksomheder, i det omfang disse ikke kan opnå finansieringen på det almindelige kapitalmarked. NaturErhvervstyrelsen bruger ikke finansielle instrumenter under landdistriktsprogrammet og fiskerudviklingsprogrammet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at pr. ultimo 1. kvartal 2014 er 75 % af den EU-finansierede kapital i fondene (svarende til 165 mio. kr.) bevilget til lån og/eller investeringer i små og mellemstore virksomhed. Af disse bevillinger er 97 mio. kr. faktisk udbetalt til de virksomheder, som fondene har valgt at stille kapital til rådighed for. Det faktisk udbetalte beløb til de endelige låntagere udgjorde 165 mio. kr., hvoraf 73 mio. kr. var EU-midler. Dette svarer til en udbetalingsprocent på 44 af den samlede EU-finansierede kapitalandel. 33. En af fordelene ved de finansielle instrumenter er, at de er revolverende, dvs. at de midler, som har været lånt ud eller investeret, og som kommer tilbage til kapitalfonden i form af afkast eller afdrag på lån, kan geninvesteres i bl.a. vækst og beskæftigelse også efter at programperioden er lukket. Når Erhvervsstyrelsen bevilger midler til et finansielt instrument, bidrager det endvidere til at opfylde n+2, når EU-midlerne bliver udbetalt fra styrelsen til fonden. Typisk vil styrelsen udbetale EU-midler til fonden løbende, i takt med at fonden indgår aftaler om lån eller investering, men der kan være tilfælde, hvor det finansielle instrument får en større udbetaling allerede ved projektstart, dvs. inden midlerne er betalt til de virksomheder, som opnår finansiering fra fondene. Når programperioden lukker, kan alene de midler, som er blevet udbetalt fra fonden til virksomhederne, dog tælle med i beregningen af støtteberettigede udgifter. Midler, som ikke har været i cirkulation, skal ved projektets afslutning således betales tilbage fra fonden. Hvis dette sker umiddelbart inden, at programmerne skal lukkes, vil midlerne ikke kunne genanvendes i andre projekter, og det medfører derved en reduktion af rammen. Dette udgør en potentiel risiko for, at rammen ikke bliver udnyttet. Hvor stort et beløb, det drejer sig om i det konkrete tilfælde, vil dog først være klart, når programmet lukkes. 34. Undersøgelsen har vist, at der er stor forskel på, hvor langt de enkelte lånefonde er med at udlåne deres bevilgede EU-midler. I en analyse af finansielle instrumenter påpeger Erhvervsstyrelsen, at en alternativ anvendelse af de midler i de finansielle instrumenter, som eventuelt ikke kan nå at blive udbetalt inden for projektperioden, skal sættes i værk hurtigst muligt for at kunne generere støtteberettigede omkostninger inden lukningen af programperioden Rigsrevisionen har konstateret, at for Midtjysk Iværksætterfond, den syddanske velfærdsteknologifond og Syddansk Lånefond til Yderområderne er der særlige udfordringer. Fx har Midtjysk Iværksætterfond et samlet budget på 100 mio. kr., hvoraf 50 mio. kr. kommer fra Socialfonden. Totalt havde fonden (pr. 31. marts 2014) udbetalt 10,8 mio. kr., hvoraf 5,4 mio. kr. kommer fra Socialfonden. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det umiddelbart vil være vanskeligt at opnå det forudsatte forbrug i Midtjysk Iværksætterfond. Vækstforum Midt har i den forbindelse anmodet om, at Erhvervsstyrelsen udsætter slutdatoen for projektet til 1. juli 2015.

17 14 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN Svagheder i tilskudsadministrationen kan føre til mindre udnyttelse af rammen 35. Kommissionen har som målsætning at beskytte EU s finansielle interesser. Dette gør Kommissionen bl.a. gennem at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb i medlemslandene. Generaldirektøren for landbrug i Kommissionen har i sin erklæring om den årlige aktivitetsrapport 2013 bl.a. taget forbehold for betalinger under Landdistriktsfonden i 17 medlemslande, herunder Danmark. 36. Revisionsretten konkluderer i særberetning nr. 18/2013, at den administrative kontrol i Danmark til sikring af korrekt betaling under landdistriktsprogrammet var ikke effektiv. Baggrunden for denne konklusion er, at Revisionsretten bl.a. fandt: ineffektiv kontrol vedrørende støttebetingelser og forpligtelser mangler i den administrative organisering og interne kontrol af kontrollen forkerte beregninger og betalinger systematiske svagheder i foranstaltninger, som har ført til godkendelse af ikke-støtteberettigede udgifter. Kommissionen har i sit svar til Revisionsrettens rapport oplyst, at Kommissionen vil følge op på Revisionsrettens resultater i forhold til de nationale myndigheder. Rigsrevisionen bemærker, at denne opfølgning indebærer en risiko for reduktioner, når Kommissionen før lukningen af programmet vil forsøge at rydde op i de medlemslande, hvor der er problemer som fx dem, Revisionsretten har fundet. 37. Generaldirektoratet for Landbrug vurderer i den årlige aktivitetsrapport, at fejlniveauet for betalinger under det danske landdistriktsprogram i 2013 er 6,6 %. I rapporten fremgår det, at NaturErhvervstyrelsen har rapporteret et fejlniveau på 3,28 %. Generaldirektoratet for Landbrug har herefter opjusteret niveauet til 6,6 % på grund af Revisionsrettens resultater, og fordi den handlingsplan, der blev udarbejdet i 2011, ikke dækker alle de identificerede mangler og burde styrkes. Kun for 5 medlemslande (Bulgarien, Grækenland, Rumænien, Portugal og Frankrig) blev fejlniveauet vurderet højere end i Danmark. 38. Det er Rigsrevisionens vurdering, at generaldirektørens forbehold og Revisionsrettens rapport indikerer en risiko for underkendelser, som kan medføre en reduktion af Danmarks ramme. Rigsrevisionen bemærker, at risikoen ikke er lig med de ovenfor nævnte 6,6 %, da den faktiske risiko for underkendelser først kan blive klarlagt, hvis Kommissionen følger op med revisionsbesøg og vurderer, at der er svagheder eller mangler i Danmarks kontrolsystem. NaturErhvervstyrelsen har i februar 2014 udarbejdet en liste med 6 aktuelle og potentielle sager om underkendelser fra Kommissionen vedrørende projektstøtte under Landdistriktsfonden. Styrelsen har i et foreløbigt estimat opgjort de mulige økonomiske konsekvenser af sagerne til at være mellem 45 mio. kr. og 137 mio. kr. 39. NaturErhvervstyrelsen er ansvarlig for administrationen af landdistriktsprogrammet i Danmark. Styrelsen har oplyst, at Revisionsrettens besøg fandt sted i 2011, og at styrelsen sidenhen har iværksat en række initiativer for at forbedre den administrative kontrol, fx ved at indføre fuld bilagskontrol af projekter. 40. Der er ingen potentielle underkendelsessager vedrørende Fiskerifonden, ligesom Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de ikke har kendskab til potentielle underkendelser for Regionalfonden og Socialfonden.

18 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN 15 Afbrydelser og omprioriteringer i perioden skaber forsinkelser 41. NaturErhvervstyrelsen har fra starten af programperioden udmøntet landdistriktsprogrammet gennem et større antal tilskudsordninger, ca. 34 medio I forbindelse med et servicetjek af landdistriktsprogrammet vurderede styrelsen, at en del af disse ordninger ikke var effektive. Bl.a. servicetjekket lå til grund for en beslutning om at lukke godt 40 % af ordningerne (15 stk.) i forbindelse med det nye landdistriktsprogram Der blev også gennemført et servicetjek af fiskeriudviklingsprogrammet, men det kommende program er endnu ikke besluttet. 42. Rigsrevisionen finder det positivt, at Fødevareministeriet har gennemført et servicetjek, og at ineffektive ordninger under landdistriktsprogrammet blev lukket. Rigsrevisionen understreger i den forbindelse vigtigheden af ex ante behovsanalyser for de tilskudsordninger, som indføres. 43. Det er en del af den politiske virkelighed, at politikere har mulighed for at omprioritere og ændre politikken i den retning, de ønsker. Undersøgelsen har dog vist, at lukning af ordninger og omprioriteringer i gennemførelsen af de flerårige programmer i nogle tilfælde kan føre til forsinkelser. Det øger risikoen for reduktion af rammen, fordi der ikke i denne periode gennemføres aktiviteter og dermed skabes refusionsberettigede omkostninger. Eksempel 1 beskriver 2 situationer, hvor afbrydelser har skabt forsinkelser i gennemførelsen af programmet. EKSEMPEL 1. AFBRYDELSER SKABER FORSINKELSER I GENNEMFØRELSEN AF PROGRAM- MET OG ØGER RISIKOEN FOR REDUKTION AF RAMMEN Efter folketingsvalget i 2011 var der i starten af 2012 politiske forhandlinger mellem fødevareministeren og partiernes ordførere om fordelingen af midler under Fiskerifonden. Det blev i den forbindelse drøftet, at der i 2011 havde været et mindreforbrug, bl.a. som følge af, at nogle ordninger blev forsinket på grund af folketingsvalget og forhandlinger om finansloven. Forsinkelsen blev også drøftet i overvågningsudvalget for Fiskerifonden, som spurgte til den lange sagsbehandlingstid fra ansøgning til tilsagn. Styrelsen forklarede, at den lange sagsbehandlingstid skyldtes, at tilskudsordningerne blev lukket i forbindelse med folketingsvalget og først åbnet igen, da den nye regering blev konstitueret. Da ordningerne så blev åbnet igen, fik de alle den samme ansøgningsfrist. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at landdistriktsprogrammet også blev stoppet og omprioriteret af politiske hensyn. Fx ledte folketingsvalget i 2001 til en nulstilling af den nationale bevilling til investeringsordningen vedrørende forarbejdning og afsætning af jordbrugsprodukter, der betød, at styrelsen ikke gav tilsagn under denne ordning i 2002 og Risikoen for reduktioner af rammen blev pointeret af Kommissionen i et brev til Natur- Erhvervstyrelsen i oktober I brevet advarer Kommissionen styrelsen om, at der er en risiko for reduktion af rammen for Fiskerifonden. Resultater 45. De forskellige udfordringer, som er beskrevet ovenfor, peger hver især på, at en klarere styring vil kunne mindske risiciene for reduktioner af rammen i perioden En klarere styring kan bl.a. mindske de risici, som kommer fra de specifikke risikoområder, fx ved at beslutningstagerne har viden om, at afbrydelser i programgennemførelsen kan have konsekvenser for, om Danmark udnytter mulighederne for tilskud fra EU s fonde fuldt ud.

19 16 OG EN ENDNU KLARERE STYRING KAN MINDSKE RISICIENE I PERIODEN og en endnu klarere styring kan mindske risiciene i perioden Mål og milepæle 46. Undersøgelsen har vist, at ministerierne ikke fra programmets start sætter mål og milepæle for den løbende udnyttelse af rammerne. 47. Rigsrevisionen vurderer, at styringen af den finansielle gennemførelse af flerårige programmer bliver understøttet, hvis ministerierne sætter mål og milepæle for tilsagn og udbetalinger. Mål og milepæle understøtter styringen i perioden, eftersom disse synliggør, om programmerne skrider frem, som de burde. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at myndighedernes mål og milepæle bør tage højde for de risici, der er for reduktion af rammen som følge af n+2-reglen. Rigsrevisionen konstaterer i den forbindelse, at udnyttelsen af de nationale rammer med hensyn til n+2-reglen bliver understøttet af en stor tilsagnsvolumen og af udbetaling af midlerne tidligt i programperioden. Mål og milepæle bør ikke fjerne fokus fra regeloverholdelse og effekt. Både Erhvervs- og Vækstministeriet og Fødevareministeriet har oplyst, at de er enige i ovenstående.

20 OG EN ENDNU KLARERE STYRING KAN MINDSKE RISICIENE I PERIODEN Behovet for mål og milepæle illustreres nedenfor. Figur 4 og 5 viser den finansielle gennemførelse af regional- og socialfondsprogrammerne. Rigsrevisionen kan oplyse, at tendenserne for landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet også viser et større forbrug i sidste del af programperioden. Figur 4. Tilsagn for perioden % 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Regionalfonden Socialfonden kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Erhvervsstyrelsen. Figur 4 viser, at tilsagnsvolumen for regionalfondsprogrammet er højere end for socialfondsprogrammet i starten af perioden. Dette er en fordel i relation til fuld udnyttelse af Danmarks ramme: Jo større tilsagnsvolumen i starten af programperioden, desto bedre mulighed for at generere udgifter i løbet af programperioden, som styrelserne kan få refunderet fra EU og dermed opnå et større potentiale for en fuld udnyttelse af tilskudsmulighederne.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012 Juni 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde.

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde. Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde December 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Den Europæiske

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2012. December 2013

Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2012. December 2013 Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2012 December 2013 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2012 10. december 2013

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Netværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013

Netværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013 November 2013 Netværkscenteret +45 41 71 78 30 Netværks INFO 31 / 2013 Netværks INFO Netværks INFO igen! Vi må jo nok krybe til korset og indrømme, at nyhedsstrømmen via Netværks INFO har været lidt ustabil

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes. Luxembourg og Bruxelles. September 2013

Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes. Luxembourg og Bruxelles. September 2013 Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes besigtigelsesrejse til Luxembourg og Bruxelles September 2013 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1)

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) I medfør af 2, stk. 1-3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2,

Læs mere

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr. Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Brev dato: 12-06-2013 J.nr.: 32308-F-13-00029 Center for Projekttilskud Sagsbehandler.: Jette Matzen Nielsen E-mail: projekttilskud@naturerhverv.dk Tilsagn om tilskud

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen

Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen NaturErhvervstyrelsen, Tønder Fiskeriudviklingsprogram

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Afsnit I. Indledende bestemmelser

Afsnit I. Indledende bestemmelser Bekendtgørelse om støtte under Grøn Omstillingsfond I medfør af 3, stk. 1 og 2 samt 3 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012. November 2013

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012. November 2013 Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 November 2013 BERETNING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK I 2012 Indholdsfortegnelse I. Erklæring om EU-midler i Danmark i

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 55 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

projektet. Ja, udgifterne skal være afholdt og betalt i projektperioden.

projektet. Ja, udgifterne skal være afholdt og betalt i projektperioden. Spørgsmål og svar om miljø- og naturprojekter Spørgsmål Svar Udgifter i projektperioden Hvad er en Projektperioden er den periode, hvor projektet skal gennemføres. Projekter, der projektperiode? opnår

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009 Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes fordeling på udvalgte områder Oktober 2009 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2014. Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr.

(Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2014. Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2014 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 13/01082 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde Møde i bestyrelsen for LAG Ringsted, onsdag den 19. juni 2013 Mødet fandt sted kl. 19.00-22.00 i Mødelokale 1 - på Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9. Dagsorden 1. Nye punkter til dagsorden 2. Godkendelse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion I medfør af 3, jf. 2, nr. 2, litra a, 5, 7, stk. 4, 11, stk. 4,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 3. juni 2014. Nr. 586. Bekendtgørelse om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Egenfinansiering private midler Egenfinansiering offentlige nationale midler Egenfinansiering frivilligt arbejde Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Tilskud fra aktionsgrupper

Læs mere