Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. August 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. August 2014"

Transkript

1 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde August 2014

2 BERETNING OM DANMARKS UDNYTTELSE AF TILSKUD FRA EU S FONDE Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion Formål og hovedkonklusion Baggrund Revisionskriterier, afgrænsning og metode For perioden blev ca. 1,2 mia. kr. af rammen for EU-tilskud ikke udnyttet for perioden er der tegn på forbedringer Ingen reduktioner af rammerne i perioden Instrumenter til at håndtere risici for reduktioner af rammen men der er fortsat en risiko for, at Danmark ikke udnytter hele rammen Foreløbig udnyttelse af rammen Specifikke risikoområder og en endnu klarere styring kan mindske risiciene i perioden Mål og milepæle Overbooking?... 19

3 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 8. Erhvervs- og Vækstministeriet og 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Erhvervs- og Vækstministeriet: Bendt Bendtsen: november september 2008 Lene Espersen: september februar 2010 Brian Mikkelsen: februar oktober 2011 Ole Sohn: oktober oktober 2012 Annette Vilhelmsen: oktober august 2013 Henrik Sass Larsen: august Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Henrik Dam Kristensen: december februar 2000 Ritt Bjerregaard: februar november 2001 Mariann Fischer Boel: november august 2004 Hans Christian Schmidt: august september 2007 Eva Kjer Hansen: september februar 2010 Henrik Høegh: februar oktober 2011 Mette Gjerskov: oktober august 2013 Karen Hækkerup: august december 2013 Dan Jørgensen: december Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. Formål og hovedkonklusion 1. Denne beretning handler om Danmarks evne til at udnytte de muligheder for tilskud, som EU-budgettet giver. Den største del af EU s budget anvendes i medlemslandene, bl.a. til at støtte initiativer rettet mod vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. Dette sker hovedsageligt gennem de nationale myndigheders forvaltning af EU s fonde. Projekter, som medfinansieres af EU, kræver national medfinansiering. Rammen for, hvor meget de enkelte lande kan opnå i tilskud fra fondene, aftales mellem stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd som en del af de politiske forhandlinger om EU s 7-årige finansielle rammer. Hvis de danske myndigheder ikke udnytter de muligheder for tilskud, som de finansielle rammer giver, betyder det, at Danmark går glip af midler og dermed muligheder for bl.a. vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. 2. Rigsrevisionen har derfor valgt at udarbejde en beretning om Danmarks udnyttelse af de muligheder, der er for at få tilskud fra EU s fonde. Undersøgelsen har været tværgående og omfatter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (herefter Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond (herefter Socialfonden), Den Europæiske Landbrugsfond til Udvikling af Landdistrikterne (herefter Landdistriktsfonden) og Den Europæiske Fiskerifond (herefter Fiskerifonden). Ressortansvaret i Danmark for Regionalfonden og Socialfonden (siden maj 2003) ligger hos erhvervs- og vækstministeren, mens ressortansvaret for Landdistriktsfonden og Fiskerifonden ligger hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (herefter fødevareministeren). 3. Beretningen er udarbejdet som en smal beretning, da undersøgelsen udspringer af den årlige revision af EU-midler i Danmark. 4. Formålet med undersøgelsen har været at besvare følgende spørgsmål: Har de danske myndigheder udnyttet de finansielle rammer for tilskud fra EU s fonde fuldt ud? En smal beretning bygger på de samme revisionsprincipper og kvalitetskrav som Rigsrevisionens øvrige beretninger, men undersøgelsen er foretaget på et mere afgrænset område. 5. I kap. 2 gennemgår vi, om de danske myndigheder har udnyttet de finansielle rammer for perioden , som de har haft mulighed for, herunder mulige forklaringer på, at midler ikke er blevet udnyttet. Dernæst belyser vi i kap. 3 og 4 status for udnyttelsen af rammen og specifikke risici for, at denne ramme ikke bliver udnyttet. Undersøgelsen leder i kap. 5 frem til anbefalinger om, hvilke initiativer der vil kunne mindske risiciene for, at Danmark ikke udnytter sine tilskudsmuligheder fra EU s fonde i perioden

5 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION HOVEDKONKLUSION De danske myndigheder har ikke udnyttet de finansielle rammer for tilskud fra EU s fonde fuldt ud. For perioden blev ca. 1,2 mia. kr. af Danmarks finansielle ramme på ca. 9 mia. kr. for EU-tilskud til de 4 fonde ikke udnyttet. For Regionalfonden og Socialfonden drejede det sig om 499 mio. kr., og for Landdistriktsfonden og Fiskerifonden drejede det sig om 673 mio. kr. Det skyldes bl.a., at myndighedernes implementering af programmerne af forskellige årsager blev forsinket, og at der ikke blev tilført national medfinansiering, som gjorde det muligt at udnytte rammen fuldt ud. For perioden er der tegn på forbedringer, men der er fortsat en risiko for, at Danmark ikke udnytter hele rammen. Danmarks foreløbige udnyttelse af rammen for 2 af fondene ligger under EU-gennemsnittet. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at de forventer at udnytte hele EU-tilskudsrammen for Landdistriktsfonden. For Regionalfonden, Socialfonden og Fiskerifonden har styrelserne oplyst, at de ikke opnår en fuld udnyttelse af rammen. Den endelige udnyttelsesgrad bliver dog først klarlagt, efter at programmet bliver lukket i Anbefalinger En klarere styring kan mindske risiciene for, at Danmark ikke udnytter sine tilskudsmuligheder i perioden Rigsrevisionen anbefaler derfor: at ministerierne fra programmets start fastsætter klare mål og milepæle for den finansielle gennemførelse af programmerne i perioden , herunder i hvilken grad Danmark skal udnytte de finansielle rammer for EU-tilskud at ministerierne overvejer fordele og ulemper ved at give tilsagn for flere EU-midler, end rammen forudsætter (overbooke), for at imødegå risiciene for reduktioner af rammen Baggrund 6. I forbindelse med at EU s 7-årige finansielle ramme bliver vedtaget, beregnes de nationale rammer for bl.a. Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden. De nationale rammer sætter en grænse for, hvor meget EU maksimalt vil refundere af medlemslandenes udgifter til udvikling af landdistrikter og fiskeri samt regional og social udvikling. Der er en national ramme for hver fond med forskellige regelsæt. Det er herefter medlemslandenes eget ansvar at udnytte disse rammer.

6 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 Boks 1 beskriver, hvilke myndigheder der er ansvarlige for fondene i Danmark. BOKS 1. ANSVARLIGE MYNDIGHEDER FOR FONDENE I DANMARK Regionalfonden og Socialfonden Erhvervs- og vækstministeren er den ansvarlige myndighed for administrationen af de programmer, som finansieres af Regionalfonden og Socialfonden. Erhvervs- og vækstministeren har delegeret sine beføjelser til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsens opgave omfatter den løbende administration og implementering af programmerne. De regionale vækstfora afgiver indstillinger til Erhvervsstyrelsen om, hvilke projekter der skal støttes med regional- og socialfondsmidler. Erhvervsstyrelsen træffer herefter afgørelse om afslag eller tilsagn og foretager udbetalinger. Rammen for EU-tilskud til Regionalfonden er i perioden ca. 1,9 mia. kr. For Socialfonden er den også ca. 1,9 mia. kr. Fondene indgår på finanslovens Regionaludvikling m.v. Landdistriktsfonden og Fiskerifonden Fødevareministeren er ansvarlig for gennemførelsen af programmerne for Landdistriktsfonden og Fiskerifonden i Danmark. Fødevareministeren har delegeret de administrative opgaver for de 2 fonde til NaturErhvervstyrelsen. En del af administrationen er i forbindelse med regeringsskiftet i oktober 2011 blevet henlagt til Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter. Visse aktiviteter gennemføres lokalt af nogle særligt nedsatte lokale aktionsgrupper. Det er dog fortsat NaturErhvervstyrelsen, der afgiver tilsagn og foretager kontrol og udbetalinger. Derudover er Miljøministeriet ansvarlig for forvaltningen af tilsagn om og udbetaling af støtte, bl.a. i henhold til skovbrugsordninger. Rammen for EU-tilskud til Landdistriktsfonden er i perioden ca. 4,3 mia. kr. og for Fiskerifonden ca. 1,0 mia. kr. EU-tilskuddet for Landdistriktsfonden er optaget på finanslovens , Anlægsprogram, NaturErhvervstyrelsen, 23 vedrørende skov. Tilskud fra Fiskerifonden er optaget på finanslovens Fondene udmøntes i et 7-årigt operationelt program (herefter program), som aftales mellem Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) og Danmark. Programmet indeholder en implementerings- og finansieringsplan for, hvordan Danmark vil udnytte sin nationale ramme.

7 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 7. For at sikre et løbende forbrug er rammerne fordelt ud på hvert af de 7 år. Medlemslandet skal løbende dokumentere afholdte og betalte udgifter, der kan udløse refusion af EUtilskud fra Kommissionen. Hvis denne dokumentation ikke bliver præsenteret for Kommissionen inden for fastsatte tidsfrister, bliver den nationale ramme reduceret. Dette kaldes for n+2- reglen, jf. figur 1. Figur 1. Illustration af n+2-reglen n+2 år 2 år Budgetår n Deadline for anmodning om refusion for budgetår n Programperioden slutter Refusionsmulighederne for projekterne bortfalder Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne. Figur 1 viser, at n+2-reglen fx betyder, at der skal være anmodet om EU-tilskud inden udgangen af 2010 for udgifter, der svarer til årsrammen i Flerårige programmer indebærer, at det tager tid, inden det endelige resultat af programgennemførelsen er kendt. De finansielle rammer løber over 7-årige perioder, fx , og Uforbrugte dele af rammen bortfalder typisk 2 år efter periodens udløb, fx den 31. december Efter denne dato er der endvidere en længere periode til endelig programlukning og regnskabsaflæggelse. Hvor meget af den finansielle ramme, medlemslandene lykkes med at udnytte, er således først klarlagt, længe efter at programmet er lukket. Perioden blev for Danmarks vedkommende først lukket fuldt ud i Det er vigtigt at udnytte de finansielle rammer, fordi formålet med programmerne er at støtte og fremme initiativer rettet mod vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. Hvis midlerne skal have den ønskede virkning, er det nødvendigt, at de bringes i anvendelse i samfundet, hvor effekten skal skabes. Det betyder samtidig, at hvis rammen ikke udnyttes fuldt ud, så går Danmark glip af tilskud og dermed vækstmuligheder. Rigsrevisionen gør opmærksom på, at for at anvende EU-midler forudsætter det national medfinansiering, og at den nationale medfinansiering indgår i den almindelige prioritering, som bl.a. er afspejlet i finansloven. Rigsrevisionen har fået oplyst, at der ikke er truffet en beslutning om, hvorvidt Danmark ønsker at udnytte de finansielle rammer for tilskud fra EU s fonde fuldt ud Revisionskriterier, afgrænsning og metode Revisionskriterier 10. Formålet med undersøgelsen er i overensstemmelse med revisionsstandarden ISSAI 300 at bidrage med ny information, analyser eller indsigter og, hvor det er passende, at komme med anbefalinger til forbedringer. Rigsrevisionen ønsker med denne undersøgelse at fremme gennemsigtighed ved at give Statsrevisorerne et indblik i, om Danmark udnytter de muligheder, der er for at få tilskud fra EU til bestemte initiativer rettet mod at skabe vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. Undersøgelsen bidrager således til at give nyttige oplysninger og tjener samtidig som grundlag for læring og forbedringer. 11. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministerierne har udnyttet rammen for perioden , om de har analyseret, hvilke risici der er for ikke at udnytte rammen for perioden , om de har etableret en risikostyring, og om det er sandsynligt, at rammen for perioden bliver udnyttet.

8 INTRODUKTION OG KONKLUSION 5 Afgrænsning 12. Undersøgelsen er afgrænset til Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden. En fællesnævner for disse fonde er, at de indeholder en stor andel af projekter, og at projekterne kræver national medfinansiering. Undersøgelsen omfatter ikke de andre EU-tilskud, som bliver betalt til Danmark, fx forskningsmidler eller den direkte landbrugsstøtte via Den Europæiske Garantifond for Landbruget. 13. Undersøgelsen vedrører primært programperioderne og Perioden blev lukket i Perioden er ikke lukket endnu, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at klarlægge, hvor stor en del af denne ramme der ender med at blive udnyttet. Der kan afholdes og betales udgifter til programperioden indtil udgangen af Rigsrevisionen har ikke i denne undersøgelse vurderet, om tilskuddene anvendes til formålet, eller om de har den ønskede effekt. Undersøgelsen er afgrænset til at handle om, hvorvidt Danmark udnytter det potentiale for EU-finansiering, som fondene giver mulighed for. Metode 15. Undersøgelsen bygger på interviews med og skriftligt materiale modtaget fra Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Derudover har Rigsrevisionen gennemgået lovgivning og publicerede rapporter fra Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret (herefter Revisionsretten). Rigsrevisionen har endvidere gennemført interviews med de regionale vækstforas sekretariater i Nordjylland og Syddanmark. De 2 regionale vækstfora er valgt, fordi det ene vækstforum har haft den højeste udnyttelse af sin regionale ramme, hvor det andet vækstforum har haft en af de laveste. 16. Udnyttelsesgraden for de enkelte fonde er opgjort i forhold til de maksimale rammer på baggrund af tal fra Kommissionens rapporter og oplysninger fra styrelserne. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 2. BOKS 2. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ).

9 6 FOR PERIODEN BLEV CA. 1,2 MIA. KR. AF RAMMEN FOR EU-TILSKUD IKKE UDNYTTET 2. For perioden blev ca. 1,2 mia. kr. af rammen for EU-tilskud ikke udnyttet 17. Undersøgelsen har vist, at ca. 1,2 mia. kr. af Danmarks finansielle ramme på ca. 9 mia. kr. for EU-tilskud til de 4 fonde ikke blev udnyttet for perioden Tabel 1 viser de danske myndigheders udnyttelse af rammerne for perioden Tabel 1. Danmarks udnyttelse af rammerne for Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og Fiskeriudviklingsfonden for perioden Ramme (maks.) Ikke udnyttet Ikke udnyttet i % Regionalfonden og Socialfonden 4.680,1 mio. kr. 499,1 mio. kr. 10,7 % Landdistriktsfonden og Fiskeriudviklingsfonden 4.440,9 mio. kr. 672,7 mio. kr. 15,2 % Note: Tallene i tabellen er omregnet fra euro til kroner (kurs 7,45). Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af rapporter fra Kommissionen (oktober 2013) og forklaringer fra NaturErhvervstyrelsen. Det fremgår af tabel 1, at Erhvervsstyrelsen samlet set ikke udnyttede 10,7 % af rammerne for Regionalfonden og Socialfonden. Det svarer til, at 499 mio. kr. ikke blev udnyttet. Rigsrevisionen bemærker, at Erhvervsstyrelsen først overtog administrationen af Socialfonden i midten af programperioden. Det tilsvarende tal på NaturErhvervstyrelsens område var 673 mio. kr. (15,2 %). 18. Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har givet følgende forklaringer på, at rammen for perioden ikke blev udnyttet fuldt ud: For Regionalfonden og Socialfonden havde myndighederne af forskellige årsager svært ved at komme i gang med programmerne. Herudover var reglerne om n+2 nye, hvilket skabte store administrative udfordringer. Kommunalreformen fra 2007 betød, at amterne, som var ansvarlige for en del af forvaltningen, begyndte at tilpasse sig den nye struktur allerede i Desuden blev områderne for statsstøtte ændret ved udgangen af Dette skabte udfordringer for udnyttelsen af regionalfondsrammen i 2007 og Endvidere skiftede administrationen af Socialfonden fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen i midten af perioden. For Fiskerifonden var det operationelle program mindre end den maksimale ramme, som Danmark kunne udnytte. Der blev således ikke tilført national medfinansiering gennem finansloven, som gjorde det muligt at udnytte rammen fuldt ud.

10 FOR PERIODEN BLEV CA. 1,2 MIA. KR. AF RAMMEN FOR EU-TILSKUD IKKE UDNYTTET 7 For Landdistriktsfonden fremgår det af slutevalueringen af det danske landdistriktsprogram, at en af de vigtigste forklaringer var, at der var skiftende politisk vilje til at give Landdistriktsprogrammet en høj prioritet i forhold til andre politiske prioriteter. Fx medførte folketingsvalget i november 2001 en justering af de offentlige midler afsat til Landdistriktsprogrammet på finansloven for Mest markant var en nulstilling af en bevilling til en investeringsordning, der betød, at der ikke blev givet tilsagn i 2002 og 2003 under denne ordning. En anden væsentlig faktor var, at efterspørgslen generelt var mindre for visse ordninger end forventet. 19. For Regionalfonden, Socialfonden og Fiskeriudviklingsfonden har Kommissionen rapporteret et samlet bortfald af rammen i Danmark på 11,5 %. For de 15 lande, herunder Danmark, der var medlem af EU i begyndelsen af perioden (EU-15), var bortfaldet et gennemsnit på 1,6 %. Dette er illustreret i figur 2. Figur 2. Danmarks udnyttelse af rammerne for Regionalfonden, Socialfonden og Fiskeriudviklingsfonden for perioden sammenlignet med EU % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bortfald Udnyttet Danmark EU-15 Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af rapporter fra Kommissionen (oktober 2013). Fødevareministeriet og Finansministeriet er ikke i besiddelse af tilsvarende information fra Kommissionen om Danmarks og de øvrige EU-landes udnyttelse af den maksimale ramme for Landdistriktsfonden. Resultater 20. Det samlede bortfald for de 4 fonde var ca. 1,2 mia. kr. for perioden Ud over bortfaldet af EU-midler for de 4 undersøgte fonde kan der have været bortfald på andre områder. Finansministeriet har ikke kunnet oplyse en samlet opgørelse.

11 8 FOR PERIODEN ER DER TEGN PÅ FORBEDRINGER 3. for perioden er der tegn på forbedringer 21. For perioden er der tegn på forbedringer, idet der ikke er foretaget reduktioner af rammen i perioden Ingen reduktioner af rammerne i perioden 22. Rigsrevisionen har gennem interviews med nøglepersoner i de 2 styrelser drøftet den risikovurdering og risikostyring, som Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen gør brug af i forhold til at udnytte rammen for EU-tilskud. 23. Både for Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen er en væsentlig risiko for reduktioner af rammen, at projekter bliver forsinket eller ikke bliver gennemført som planlagt og derfor fører til annulleringer af tilsagn, jf. boks 3. Dette skaber et tidsmæssigt pres på styrelserne for at kunne nå at give nye tilsagn, og at projekterne kan nå at afholde og betale støtteberettigede udgifter, som Danmark kan få refunderet fra fondene, inden for tidsfristerne. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at denne risiko er størst sidst i perioden, hvor det kan være mere vanskeligt at gennemføre nye ansøgningsrunder. BOKS 3. ANNULLEREDE TILSAGN NaturErhvervstyrelsen regner med en gennemsnitlig annulleringsprocent på 20 for tilsagn om projekttilskud under Landdistriktsprogrammet. Erhvervsstyrelsen har annulleret dele af tilsagnet for ca. halvdelen af projekterne under Regionalfonden og Socialfonden. Totalt var annulleringerne (29. april 2014) for Regionalfonen 5 % (90 mio. kr.) og for Socialfonden 8 % (160 mio. kr.) af rammerne for perioden Resultater 24. Undersøgelsen har vist, at en del af de midler, der ikke blev udnyttet for perioden , bestod af løbende bortfald hen over perioden. Dette skyldtes, at Danmark ikke løbende kunne udnytte rammen inden for de gældende tidsfrister, jf. n+2-reglen. Fx foretog Kommissionen 3 reduktioner på i alt ca. 154 mio. kr. af den danske ramme for Fiskeriudviklingsfonden i perioden I perioden har der ikke været løbende bortfald af ikke-udnyttede midler, hverken for Erhvervsstyrelsen eller NaturErhvervstyrelsen. Rigsrevisionen konstaterer, at dette er en forbedring i forhold til den tidligere periode, hvor ca. halvdelen af reduktionerne af rammerne for Regionalfonden, Socialfonden og Fiskerifonden skyldtes løbende bortfald hen over perioden. Begge styrelser har oplyst, at det går bedre med at udnytte rammen i indeværende periode ( ), fordi deres styring er forbedret, og fordi de er lykkedes med at anvende instrumenter til at håndtere risici for reduktioner af rammen som følge af n+2-reglen.

12 FOR PERIODEN ER DER TEGN PÅ FORBEDRINGER Instrumenter til at håndtere risici for reduktioner af rammen 25. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de bl.a. imødegår det tidsmæssige pres for løbende reduktioner af rammen gennem deres løbende opfølgning på programgennemførelsen. I slutningen af perioden identificerer styrelsen endvidere, hvilke eksisterende projekter der er velfungerende, og udvider efter indstilling fra vækstfora derefter primært disse med nye additionelle aktiviteter frem for at sætte nye projekter i gang. Rationalet er, at nye projekter tager lang tid at starte op, og hvis projektets organisering allerede er på plads, kan dets udgifter hurtigere blive afholdt og betalt, og dermed reduceres risikoen for, at rammen ikke når at blive udnyttet. Ved at udvide allerede velfungerende projekter er rationalet endvidere, at det er lettere at skabe effekt gennem disse end gennem nye projekter. 26. Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne er til forskel fra regional- og socialfondsprogrammerne udmøntet gennem en række tilskudsordninger med tilhørende tilskudsbekendtgørelser. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at styrelsen på grund af dette setup ikke kan udvide eksisterende projekter med nye aktiviteter, fordi der ifølge tilskudsbekendtgørelserne skal afholdes en ansøgningsrunde, før de kan give tilsagn. Styrelsen har oplyst, at deres metode til at håndtere risici for reduktioner er at omprioritere midler fra én ordning til en anden, som styrelsen forventer vil blive udnyttet i højere grad. Desuden forventer styrelsen at benytte sig af ekstraordinære ansøgningsrunder for ordninger, hvor projekter kan blive gennemført hurtigere. Resultater 27. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at både Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen aktivt løbende følger op og rapporterer på den finansielle gennemførelse af programmet for at undgå reduktioner af rammen. Rigsrevisionen vurderer, at Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har identificeret deres risikobilleder i forhold til at udnytte rammen. Styrelserne har en række instrumenter og styringsværktøjer, som de anvender aktivt til at imødegå de identificerede risici, bl.a. ved at følge op løbende, udvide eksisterende projekter og omprioritere midler mellem ordninger. Rigsrevisionen har ikke grund til at konkludere, at risikovurderingen er utilstrækkelig, eller at styrelsernes forvaltning i forhold til disse risici er uhensigtsmæssig. Rigsrevisionen finder det positivt, at Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen handler i forhold til de risici, de har identificeret. Den endelige effekt af risikostyringen vil imidlertid først kunne vurderes efter programmernes afslutning.

13 10 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN 4. men der er fortsat en risiko for, at Danmark ikke udnytter hele rammen Det er Rigsrevisionens opfattelse, at jo flere støtteberettigede udgifter, der skal afholdes og betales i slutningen af programperioden, desto større er risikoen for, at rammen ikke vil blive udnyttet, inden programmet lukkes ned Foreløbig udnyttelse af rammen 28. Rigsrevisionen har sammenlignet Danmarks foreløbige udnyttelse af rammerne under de 4 fonde med de øvrige EU-lande for at se, om Danmark ligger over eller under EU-gennemsnittet. 29. Kommissionen publicerer rapporter, som beskriver, hvordan udnyttelse af programmernes rammer skrider frem. På baggrund af disse har Rigsrevisionen udarbejdet figur 3, der viser hvert EU-medlemslands foreløbige udnyttelse af rammen for hver fond.

14 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN 11 Figur 3. EU-medlemslandenes udnyttelse af rammerne under de 4 fonde for perioden A. Regionalfonden B. Socialfonden C. Landdistriktsfonden D. Fiskerifonden Portugal Letland Irland Østrig Litauen Østrig Luxembourg Irland Sverige Estland Finland Cypern Estland Portugal Belgien Tjekkiet Grækenland Finland Letland Letland Belgien Cypern Østrig Ungarn Cypern Slovenien Estland Danmark 61 % Danmark 80 % Litauen Slovakiet Belgien Finland Polen Tjekkiet Finland Polen Tyskland Sverige Spanien Irland Belgien Slovenien Litauen Slovenien EU 70 % Tyskland Estland Tyskland Grækenland Frankrig Sverige Nederlandene Irland Litauen Grækenland Luxembourg EU 68 % Nederlandene Det Forenede Kongerige Det Forenede Kongerige Portugal EU Portugal 45 % Frankrig Sverige EU 75 % 75% Frankrig Spanien Ungarn Nederlandene Tyskland Det Forenede Kongerige Luxembourg Polen Nederlandene Ungarn Danmark 66 % Ungarn Slovenien Letland Spanien Cypern Slovakiet Østrig Italien Danmark 69 % Italien Tjekkiet Bulgarien Malta Det Forenede Kongerige Slovakiet Frankrig Spanien Polen Malta Tjekkiet Italien Malta Bulgarien Malta Rumænien Bulgarien Italien Slovakiet Bulgarien Rumænien 0% 50% 100% 0% 50% 100% 0% 50% 100% 0% 50% 100% Note: Data til figurerne er opgjort på forskellige datoer og kan ikke sammenlignes på tværs. Figur 3A og 3B er opgjort den 15. april 2014, figur 3C den 22. januar 2014 og figur 3D den 18. december Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af rapporter fra Kommissionen.

15 12 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN EU-medlemslandene nedsætter et overvågningsudvalg for hvert program. Overvågningsudvalgets opgave er at påse, at programmerne gennemføres effektivt og med høj kvalitet. I Danmark er der et overvågningsudvalg for Regionalfonden og Socialfonden, et for Landdistriktsfonden og et for Fiskerifonden. I de danske overvågningsudvalg deltager bl.a. repræsentanter fra interesseorganisationer og ministerier. Figur 3A viser, at udnyttelsen af rammen for Regionalfonden i Danmark ligger over EU-gennemsnittet. Risikoen for bortfald er således mindre for Danmark end for de lande, der har udnyttet en mindre del af deres ramme. På den anden side viser figur 3B, at Danmarks udnyttelse af rammen for Socialfonden ligger under EU-gennemsnittet, hvilket medfører en større risiko for reduktioner, da Danmark skal udnytte mere af sin ramme i 2014 og 2015 end hovedparten af de øvrige EU-medlemslande for at anvende hele rammen. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at overvågningsudvalget i perioden har taget en række tiltag for at anvende så stor en del af de midler, der bliver annulleret, som muligt. Det gøres gennem at følge projekterne tæt og løbende drøfte med de regionale vækstfora, hvordan midlerne skal anvendes. Erhvervsstyrelsen har desuden oplyst, at der er givet tilsagn for hele rammen , men at det samlet set ikke er realistisk, at rammerne for EU-tilskud til de 2 fonde bliver fuldt udnyttet. Styrelsen har oplyst, at det skyldes, at ikke-udnyttede midler i projekter, der slutter medio 2015, næppe vil kunne genanvendes i andre projekter inden fristen ved udgangen af Figur 3C viser, at de danske myndigheders udnyttelse af landdistriktsmidler ligger under den gennemsnitlige udnyttelse af rammerne i de øvrige EU-medlemslande. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at de skal udbetale 904 mio. kr. i 2014 og 811 mio. kr. i 2015 under Landdistriktsfonden. Styrelsen har endvidere oplyst, at der ikke på noget tidspunkt har været en politisk fastsat målsætning om fuld udnyttelse af midlerne fra Landdistriktsfonden, men at det med aftalen om Grøn Vækst fra 2009 blev muligt at opnå fuld udnyttelse af rammen. Natur- Erhvervstyrelsen forventer at udnytte hele EU-rammen. Rigsrevisionen bemærker, at styrelsen skal hjemtage omtrent dobbelt så meget i perioden (1,715 mia. kr.), som man har gjort i de øvrige år ( ) for at udnytte hele rammen. Styrelsen har oplyst, at det bl.a. skyldes, at EU-rammen på landdistriktsprogrammet blev forøget halvvejs inde i programperioden med knap 30 %. Figur 3D viser, at for Fiskerifonden har Danmark udnyttet mere af rammen end hovedparten af de øvrige EU-medlemslande. For at udnytte rammen fuldt ud skal NaturErhvervstyrelsen dog stadig udnytte ca. 40 % af den samlede ramme i 2014 og Styrelsen arbejder mod at udnytte hele rammen, men har vurderet, at det ikke er realistisk, selv om der er iværksat supplerende ansøgningsrunder i Resultater 30. Undersøgelsen har vist, at Danmarks udnyttelse af rammen for 2 af fondene ligger under EU-gennemsnittet. Samlet viser figurerne øjebliksbilleder af, hvor meget EU-medlemslandene har udnyttet af rammerne. Dette kan bidrage til at give en indikation af risikobilledet. Ministerierne har ikke besluttet en ideel hastighed for udnyttelsen af rammerne over den 7-årige programperiode, men jo flere udgifter Danmark skal afholde og betale i slutningen af programperioden, desto større er risikoen for, at man ikke når at udnytte rammerne, inden programmet lukkes ned Specifikke risikoområder 31. Perioden er endnu ikke lukket. Danmark kan afholde og betale udgifter frem til slutningen af 2015, og derefter vil der være en periode med aflæggelse af regnskaber og lukning af programmerne. Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at der findes nogle specifikke risikoområder for resten af perioden, som kan påvirke den endelige udnyttelsesgrad. Disse er nærmere beskrevet nedenfor.

16 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN 13 Finansielle instrumenter kan skabe falsk tryghed 32. De danske regional- og socialfondsprogrammer anvender et såkaldt finansielt instrument i form af kapitalfonde. Disse er oprettet af de regionale vækstfora. Der er i Danmark 9 sådanne kapitalfonde med en samlet kapital til udlån pr. ultimo 1. kvartal 2014 på 463 mio. kr., hvoraf 219 mio. kr. er finansieret af EU. Kapitalfondene stiller kapital til rådighed for små og mellemstore virksomheder, i det omfang disse ikke kan opnå finansieringen på det almindelige kapitalmarked. NaturErhvervstyrelsen bruger ikke finansielle instrumenter under landdistriktsprogrammet og fiskerudviklingsprogrammet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at pr. ultimo 1. kvartal 2014 er 75 % af den EU-finansierede kapital i fondene (svarende til 165 mio. kr.) bevilget til lån og/eller investeringer i små og mellemstore virksomhed. Af disse bevillinger er 97 mio. kr. faktisk udbetalt til de virksomheder, som fondene har valgt at stille kapital til rådighed for. Det faktisk udbetalte beløb til de endelige låntagere udgjorde 165 mio. kr., hvoraf 73 mio. kr. var EU-midler. Dette svarer til en udbetalingsprocent på 44 af den samlede EU-finansierede kapitalandel. 33. En af fordelene ved de finansielle instrumenter er, at de er revolverende, dvs. at de midler, som har været lånt ud eller investeret, og som kommer tilbage til kapitalfonden i form af afkast eller afdrag på lån, kan geninvesteres i bl.a. vækst og beskæftigelse også efter at programperioden er lukket. Når Erhvervsstyrelsen bevilger midler til et finansielt instrument, bidrager det endvidere til at opfylde n+2, når EU-midlerne bliver udbetalt fra styrelsen til fonden. Typisk vil styrelsen udbetale EU-midler til fonden løbende, i takt med at fonden indgår aftaler om lån eller investering, men der kan være tilfælde, hvor det finansielle instrument får en større udbetaling allerede ved projektstart, dvs. inden midlerne er betalt til de virksomheder, som opnår finansiering fra fondene. Når programperioden lukker, kan alene de midler, som er blevet udbetalt fra fonden til virksomhederne, dog tælle med i beregningen af støtteberettigede udgifter. Midler, som ikke har været i cirkulation, skal ved projektets afslutning således betales tilbage fra fonden. Hvis dette sker umiddelbart inden, at programmerne skal lukkes, vil midlerne ikke kunne genanvendes i andre projekter, og det medfører derved en reduktion af rammen. Dette udgør en potentiel risiko for, at rammen ikke bliver udnyttet. Hvor stort et beløb, det drejer sig om i det konkrete tilfælde, vil dog først være klart, når programmet lukkes. 34. Undersøgelsen har vist, at der er stor forskel på, hvor langt de enkelte lånefonde er med at udlåne deres bevilgede EU-midler. I en analyse af finansielle instrumenter påpeger Erhvervsstyrelsen, at en alternativ anvendelse af de midler i de finansielle instrumenter, som eventuelt ikke kan nå at blive udbetalt inden for projektperioden, skal sættes i værk hurtigst muligt for at kunne generere støtteberettigede omkostninger inden lukningen af programperioden Rigsrevisionen har konstateret, at for Midtjysk Iværksætterfond, den syddanske velfærdsteknologifond og Syddansk Lånefond til Yderområderne er der særlige udfordringer. Fx har Midtjysk Iværksætterfond et samlet budget på 100 mio. kr., hvoraf 50 mio. kr. kommer fra Socialfonden. Totalt havde fonden (pr. 31. marts 2014) udbetalt 10,8 mio. kr., hvoraf 5,4 mio. kr. kommer fra Socialfonden. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det umiddelbart vil være vanskeligt at opnå det forudsatte forbrug i Midtjysk Iværksætterfond. Vækstforum Midt har i den forbindelse anmodet om, at Erhvervsstyrelsen udsætter slutdatoen for projektet til 1. juli 2015.

17 14 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN Svagheder i tilskudsadministrationen kan føre til mindre udnyttelse af rammen 35. Kommissionen har som målsætning at beskytte EU s finansielle interesser. Dette gør Kommissionen bl.a. gennem at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb i medlemslandene. Generaldirektøren for landbrug i Kommissionen har i sin erklæring om den årlige aktivitetsrapport 2013 bl.a. taget forbehold for betalinger under Landdistriktsfonden i 17 medlemslande, herunder Danmark. 36. Revisionsretten konkluderer i særberetning nr. 18/2013, at den administrative kontrol i Danmark til sikring af korrekt betaling under landdistriktsprogrammet var ikke effektiv. Baggrunden for denne konklusion er, at Revisionsretten bl.a. fandt: ineffektiv kontrol vedrørende støttebetingelser og forpligtelser mangler i den administrative organisering og interne kontrol af kontrollen forkerte beregninger og betalinger systematiske svagheder i foranstaltninger, som har ført til godkendelse af ikke-støtteberettigede udgifter. Kommissionen har i sit svar til Revisionsrettens rapport oplyst, at Kommissionen vil følge op på Revisionsrettens resultater i forhold til de nationale myndigheder. Rigsrevisionen bemærker, at denne opfølgning indebærer en risiko for reduktioner, når Kommissionen før lukningen af programmet vil forsøge at rydde op i de medlemslande, hvor der er problemer som fx dem, Revisionsretten har fundet. 37. Generaldirektoratet for Landbrug vurderer i den årlige aktivitetsrapport, at fejlniveauet for betalinger under det danske landdistriktsprogram i 2013 er 6,6 %. I rapporten fremgår det, at NaturErhvervstyrelsen har rapporteret et fejlniveau på 3,28 %. Generaldirektoratet for Landbrug har herefter opjusteret niveauet til 6,6 % på grund af Revisionsrettens resultater, og fordi den handlingsplan, der blev udarbejdet i 2011, ikke dækker alle de identificerede mangler og burde styrkes. Kun for 5 medlemslande (Bulgarien, Grækenland, Rumænien, Portugal og Frankrig) blev fejlniveauet vurderet højere end i Danmark. 38. Det er Rigsrevisionens vurdering, at generaldirektørens forbehold og Revisionsrettens rapport indikerer en risiko for underkendelser, som kan medføre en reduktion af Danmarks ramme. Rigsrevisionen bemærker, at risikoen ikke er lig med de ovenfor nævnte 6,6 %, da den faktiske risiko for underkendelser først kan blive klarlagt, hvis Kommissionen følger op med revisionsbesøg og vurderer, at der er svagheder eller mangler i Danmarks kontrolsystem. NaturErhvervstyrelsen har i februar 2014 udarbejdet en liste med 6 aktuelle og potentielle sager om underkendelser fra Kommissionen vedrørende projektstøtte under Landdistriktsfonden. Styrelsen har i et foreløbigt estimat opgjort de mulige økonomiske konsekvenser af sagerne til at være mellem 45 mio. kr. og 137 mio. kr. 39. NaturErhvervstyrelsen er ansvarlig for administrationen af landdistriktsprogrammet i Danmark. Styrelsen har oplyst, at Revisionsrettens besøg fandt sted i 2011, og at styrelsen sidenhen har iværksat en række initiativer for at forbedre den administrative kontrol, fx ved at indføre fuld bilagskontrol af projekter. 40. Der er ingen potentielle underkendelsessager vedrørende Fiskerifonden, ligesom Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de ikke har kendskab til potentielle underkendelser for Regionalfonden og Socialfonden.

18 MEN DER ER FORTSAT EN RISIKO FOR, AT DANMARK IKKE UDNYTTER HELE RAMMEN 15 Afbrydelser og omprioriteringer i perioden skaber forsinkelser 41. NaturErhvervstyrelsen har fra starten af programperioden udmøntet landdistriktsprogrammet gennem et større antal tilskudsordninger, ca. 34 medio I forbindelse med et servicetjek af landdistriktsprogrammet vurderede styrelsen, at en del af disse ordninger ikke var effektive. Bl.a. servicetjekket lå til grund for en beslutning om at lukke godt 40 % af ordningerne (15 stk.) i forbindelse med det nye landdistriktsprogram Der blev også gennemført et servicetjek af fiskeriudviklingsprogrammet, men det kommende program er endnu ikke besluttet. 42. Rigsrevisionen finder det positivt, at Fødevareministeriet har gennemført et servicetjek, og at ineffektive ordninger under landdistriktsprogrammet blev lukket. Rigsrevisionen understreger i den forbindelse vigtigheden af ex ante behovsanalyser for de tilskudsordninger, som indføres. 43. Det er en del af den politiske virkelighed, at politikere har mulighed for at omprioritere og ændre politikken i den retning, de ønsker. Undersøgelsen har dog vist, at lukning af ordninger og omprioriteringer i gennemførelsen af de flerårige programmer i nogle tilfælde kan føre til forsinkelser. Det øger risikoen for reduktion af rammen, fordi der ikke i denne periode gennemføres aktiviteter og dermed skabes refusionsberettigede omkostninger. Eksempel 1 beskriver 2 situationer, hvor afbrydelser har skabt forsinkelser i gennemførelsen af programmet. EKSEMPEL 1. AFBRYDELSER SKABER FORSINKELSER I GENNEMFØRELSEN AF PROGRAM- MET OG ØGER RISIKOEN FOR REDUKTION AF RAMMEN Efter folketingsvalget i 2011 var der i starten af 2012 politiske forhandlinger mellem fødevareministeren og partiernes ordførere om fordelingen af midler under Fiskerifonden. Det blev i den forbindelse drøftet, at der i 2011 havde været et mindreforbrug, bl.a. som følge af, at nogle ordninger blev forsinket på grund af folketingsvalget og forhandlinger om finansloven. Forsinkelsen blev også drøftet i overvågningsudvalget for Fiskerifonden, som spurgte til den lange sagsbehandlingstid fra ansøgning til tilsagn. Styrelsen forklarede, at den lange sagsbehandlingstid skyldtes, at tilskudsordningerne blev lukket i forbindelse med folketingsvalget og først åbnet igen, da den nye regering blev konstitueret. Da ordningerne så blev åbnet igen, fik de alle den samme ansøgningsfrist. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at landdistriktsprogrammet også blev stoppet og omprioriteret af politiske hensyn. Fx ledte folketingsvalget i 2001 til en nulstilling af den nationale bevilling til investeringsordningen vedrørende forarbejdning og afsætning af jordbrugsprodukter, der betød, at styrelsen ikke gav tilsagn under denne ordning i 2002 og Risikoen for reduktioner af rammen blev pointeret af Kommissionen i et brev til Natur- Erhvervstyrelsen i oktober I brevet advarer Kommissionen styrelsen om, at der er en risiko for reduktion af rammen for Fiskerifonden. Resultater 45. De forskellige udfordringer, som er beskrevet ovenfor, peger hver især på, at en klarere styring vil kunne mindske risiciene for reduktioner af rammen i perioden En klarere styring kan bl.a. mindske de risici, som kommer fra de specifikke risikoområder, fx ved at beslutningstagerne har viden om, at afbrydelser i programgennemførelsen kan have konsekvenser for, om Danmark udnytter mulighederne for tilskud fra EU s fonde fuldt ud.

19 16 OG EN ENDNU KLARERE STYRING KAN MINDSKE RISICIENE I PERIODEN og en endnu klarere styring kan mindske risiciene i perioden Mål og milepæle 46. Undersøgelsen har vist, at ministerierne ikke fra programmets start sætter mål og milepæle for den løbende udnyttelse af rammerne. 47. Rigsrevisionen vurderer, at styringen af den finansielle gennemførelse af flerårige programmer bliver understøttet, hvis ministerierne sætter mål og milepæle for tilsagn og udbetalinger. Mål og milepæle understøtter styringen i perioden, eftersom disse synliggør, om programmerne skrider frem, som de burde. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at myndighedernes mål og milepæle bør tage højde for de risici, der er for reduktion af rammen som følge af n+2-reglen. Rigsrevisionen konstaterer i den forbindelse, at udnyttelsen af de nationale rammer med hensyn til n+2-reglen bliver understøttet af en stor tilsagnsvolumen og af udbetaling af midlerne tidligt i programperioden. Mål og milepæle bør ikke fjerne fokus fra regeloverholdelse og effekt. Både Erhvervs- og Vækstministeriet og Fødevareministeriet har oplyst, at de er enige i ovenstående.

20 OG EN ENDNU KLARERE STYRING KAN MINDSKE RISICIENE I PERIODEN Behovet for mål og milepæle illustreres nedenfor. Figur 4 og 5 viser den finansielle gennemførelse af regional- og socialfondsprogrammerne. Rigsrevisionen kan oplyse, at tendenserne for landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet også viser et større forbrug i sidste del af programperioden. Figur 4. Tilsagn for perioden % 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Regionalfonden Socialfonden kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Erhvervsstyrelsen. Figur 4 viser, at tilsagnsvolumen for regionalfondsprogrammet er højere end for socialfondsprogrammet i starten af perioden. Dette er en fordel i relation til fuld udnyttelse af Danmarks ramme: Jo større tilsagnsvolumen i starten af programperioden, desto bedre mulighed for at generere udgifter i løbet af programperioden, som styrelserne kan få refunderet fra EU og dermed opnå et større potentiale for en fuld udnyttelse af tilskudsmulighederne.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 23/2013 om Danmarks

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011 Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2013. Juni 2015

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2013. Juni 2015 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2013 Juni 2015 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Europa-Parlamentets afgørelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. September 2014

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. September 2014 Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 September 2014 BERETNING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK I 2013 Indholdsfortegnelse 1. Erklæring... 1 1.1. Rigsrevisionens

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2008. December 2009

Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2008. December 2009 Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2008 December 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2008 8.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Forretningsorden for Landdistriktsudvalget

Forretningsorden for Landdistriktsudvalget Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 26. maj 2014 Forretningsorden for Landdistriktsudvalget 1 Formål Landdistriktsudvalget er nedsat af NaturErhvervstyrelsen med henblik

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Kapitel 1 Indledende bestemmelser Bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond 1 I medfør af 6, stk. 1, 6 a, stk. 1, 2 og

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

Tilsagn om tilskud for 2014 til oprettelse af den lokale aktionsgruppe og udvikling af den lokale udviklingsstrategi

Tilsagn om tilskud for 2014 til oprettelse af den lokale aktionsgruppe og udvikling af den lokale udviklingsstrategi LAG Bornholm Jørgen Hammer, LAG Formand jh@nyker.dk C.C. hjj@lag-bornholm.dk erhverv@naturerhverv.dk Dato: 4. december 2014 Kontor: Landdistriktskontor Netværkscenteret Sagsnr.: 2014-2918 Sagsbeh.: SYKJ

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af regnskaberne for gennemførelsen af EU s almindelige budget for regnskabsåret 2006 Juni 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

11. Team Vækst Danmark

11. Team Vækst Danmark Brevid 2883336 11. Team Vækst Danmark Åbent Vækstforum Sjælland 2772740 Brevid: Resume Annoncering vedr. Team Vækst Danmark blev igangsat 1. juli 2015. Der foreligger nu en ansøgning fra Region Midtjylland

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde.

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde. Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde December 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Den Europæiske

Læs mere

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FVM 117. København, den 21. februar 2013 Sagsnr.: Dok.nr.: 49992

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FVM 117. København, den 21. februar 2013 Sagsnr.: Dok.nr.: 49992 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 21. februar 2013 Dok.nr.: 49992 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 20.02.2013 stillet følgende spørgsmål

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden1) Lov om Hav- og Fiskerifonden1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Lag Aabenraa Bjerggade 4 K 6200 Aabenraa

Lag Aabenraa Bjerggade 4 K 6200 Aabenraa Lag Aabenraa Bjerggade 4 K 6200 Aabenraa Center for Projekttilskud J. nr. 32407-12-3943 Sagsbehandler.: Sanne Neerup E-mail: projekttilskud@naturerhverv.dk CVR-/CPR-nr.: 32028365 Dato: 18. december 2012

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del Bilag 47 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del Bilag 47 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 47 Offentligt Koordinatormøde den 6. maj 2013 kl. 11.00 16.00 på hotel H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense. Referat Velkomst Formanden

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012 Juni 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 11. juni 2013 Sagsnr.: 22021 Dok.nr.: 539489 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 30.05.2013 stillet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for December 2012

Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for December 2012 Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2011 December 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2011 30.

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning 1

Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning 1 Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning 1 I medfør af 2, stk. 1 og 2, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2, 9, stk. 4, og 11, stk. 1,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed Februar 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finanstilsynets virksomhed (beretning nr. 17/04)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2012. December 2013

Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2012. December 2013 Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2012 December 2013 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2012 10. december 2013

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 738 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN SYVENDE ÅRSRAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Kommissionen kræver, at medlemsstaterne skal tilbagebetale 126,7 mio. EUR, som er uretmæssigt afholdt i forbindelse med den fælles landbrugspolitik

Kommissionen kræver, at medlemsstaterne skal tilbagebetale 126,7 mio. EUR, som er uretmæssigt afholdt i forbindelse med den fælles landbrugspolitik IP/09/443 Bruxelles, den 19. marts 2009 Kommissionen kræver, at medlemsstaterne skal tilbagebetale 126,7 mio. EUR, som er uretmæssigt afholdt i forbindelse med den fælles landbrugspolitik Europa-Kommissionen

Læs mere

Kontraktbilag 1 - Opgavebeskrivelse

Kontraktbilag 1 - Opgavebeskrivelse - Opgavebeskrivelse Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for opgaven...3 2. Programmets gennemførelsesaktører...4 3. Ansvar for strukturfondene i Danmark...5 4. Projekternes livscyklus...6 5. Administrative

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskerihavne og landingssteder 1)

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskerihavne og landingssteder 1) Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskerihavne og landingssteder 1) I medfør af 2, stk. 1-3, og 9, stk. 4, i lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fiskerifonden fastsættes efter bemyndigelse:

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.

Bekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. LBK nr 1812 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0122-000021 Senere ændringer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2009. Juni 2011

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2009. Juni 2011 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for December 2015

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for December 2015 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014 December 2015 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Møde i overvågningsudvalget for de danske strukturfondsprogrammer 2007-2013

Møde i overvågningsudvalget for de danske strukturfondsprogrammer 2007-2013 Møde i overvågningsudvalget for de danske strukturfondsprogrammer 2007-2013 19. marts 2015 /MAYKJE Torsdag den 29. januar 2015 kl. 15:00-16:20 Følgende medlemmer deltog: Preben Gregersen, Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Netværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013

Netværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013 November 2013 Netværkscenteret +45 41 71 78 30 Netværks INFO 31 / 2013 Netværks INFO Netværks INFO igen! Vi må jo nok krybe til korset og indrømme, at nyhedsstrømmen via Netværks INFO har været lidt ustabil

Læs mere

Administrationsgrundlag for pulje til fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse

Administrationsgrundlag for pulje til fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse Notat 16. marts 2009 Revideret december, 2010 Administrationsgrundlag for pulje til fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse 1. Bevillingen og bevillingsforudsætninger Som led i trepartsaftalerne

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere