Europæisk Kulturhovedstad 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæisk Kulturhovedstad 2017"

Transkript

1 Europæisk Kulturhovedstad 2017 Forslag til budget og finansiering for Aarhus 2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling & Kultur og Borgerservice Marts 2011

2 Side 2 Indhold 1. Resume Indledning Rapportens opbygning Sammenfatning: Tidligere kulturhovedstæders økonomi Budgetstørrelser Kulturhovedstædernes udgiftstyper Kulturhovedstædernes finansiering Muligheder for at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi EU-krav vedrørende økonomi De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne Projektets strategiske og programmæssige bredde Strategiske mål Programmæssig bredde Projektets geografiske rækkevidde Projektets organisering Fondens ansvarsområde og opgaver En decentral programmodel Personale- og ressourceforbrug i fondens sekretariat Projektets økonomiske rammer Fondens budget vs. øvrige midler til kulturhovedstadsprojektet Finansieringsprincipper Aarhus Bidragsydere til Aarhus Finansieringsprincipper Princip nr. 1 - Det lokale bidrag er grundstenen i finansieringen Princip nr. 2 Den relative fordeling af bidragene fra de lokale myndigheder Princip nr. 3 Model for beregning af de enkelte kommuners bidrag Princip nr. 4 Bidrag fra Staten Princip nr. 5 - Bidrag fra EU, fonde og sponsorer Princip nr. 6, 7 og 8 Bidrag og udgiftstyper Tre finansierings- og budgetforslag Aarhus Finansieringsfordeling og budgetramme tre alternative modeller Model 1: Budgetramme 500 mio. kr Model 2: Budgetramme 400 mio. kr Model 3: Budgetramme 300 mio. kr Sammenligning af de tre budgetmodeller Konsekvenser for den overordnede udgiftsfordeling Konsekvenser for programmet - overordnet Konsekvenser for projektets udviklingsperspektiv... 45

3 Side Konsekvenser for projektets aktivitetetsniveau og synlighed Konsekvenser for publikum og projektets folkelige bredde Konsekvenser for projektets vækstperspektiv Alternativ strategi Litteraturliste BILAG 1: Spørgsmål vedrørende økonomi i ansøgningsskemaet til Europæisk Kulturhovedstad BILAG 2: Samarbejde i forberedelsesårene BILAG 3: Model til beregning af de øvrige kommuners bidrag BILAG 4: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr. ) BILAG 5: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr. ) BILAG 6: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr. ) BILAG 7: Kulturhovedstad vækstperspektiver... 71

4 Side 4 1. Resume Indledning (afsnit 2) Baggrund Danmark er i 2017 vært for Europæisk Kulturhovedstad, og Aarhus er kandidat til titlen. Ansøgningsfristen er fastsat til d. 30. september EU's krav til økonomi Det er et krav fra EU, at ansøgningen indeholder detaljerede oplysninger om projektets økonomi. Der skal redegøres detaljeret for såvel finansieringsplanen (indtægtssiden) og projektets budget (udgiftssiden) herunder for, hvordan indtægter og udgifter fordeler sig over projektperioden. Rapportens formål og indhold Formålet med denne rapport er - forud for fremsendelsen af ansøgningen - at skabe det nødvendige grundlag for de politiske drøftelser og beslutninger i Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen vedrørende Aarhus 2017-projektets økonomi. Rapporten indeholder et forslag til otte finansieringsprincipper. Finansieringsprincipperne beskriver forventninger til, hvem bidragsyderne til kulturhovedstadsprojektet er, størrelsesforholdet mellem de forskellige tilskudsgiveres bidrag, og hvornår de enkelte tilskud forventes at falde. Med afsæt i finansieringsprincipperne præsenteres tre forskellige finansieringsog budgetmodeller. Rapporten indeholder desuden en sammenfatning vedrørende tidligere kulturhovedstæders budgetter og finansiering. De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne (afsnit 3) Rapportens afsnit 3 beskriver de overordnede rammer for Kulturhovedstadsprojektet Aarhus Finansierings- og budgetmodellerne tager afsæt i disse rammer: Projektets indholdsmæssige og strategiske bredde Aarhus Byråd har fastlagt seks strategiske mål for Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 og forventes i april/ maj 2011 at vedtage et overordnet tema og en overordnet programstruktur for Aarhus De strategiske mål og programstrukturen understreger, at projektet strategisk og indholdsmæssigt rækker langt ud over den traditionelle kunst- og kultursektor. Projektet vil også arbejde med erhvervsudvikling, byudvikling og fokusere på emner som demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. De strategiske mål understreger, at projektet skal være en driver i Aarhus og Region Midtjyllands udvikling og vækst; at Aarhus 2017 derfor ikke er en investering i kunst og kulturudvikling alene, men en investering i by- og regionsudvikling i et bredere perspektiv. Projektets geografiske rækkevidde Aarhus Byråd har besluttet, at Aarhus 2017 skal søges gennemført i et tæt regionalt samarbejde, som involverer dels Region Midtjylland, dels kommunerne i regionen. Der er i perioden opbygget et samarbejde med såvel Regionen som de øvrige kommuner om forberedelserne af Aarhus Det forudsættes derfor, at kulturhovedstadsprojektet vil omfatte aktiviteter i hele regionen, og at både Region Midtjylland og kommunerne står bag ansøgningen og bidrager økonomisk til projektet. Projektets organisering Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for at gennemføre Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 placeres i en fond, såfremt Aarhus får titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Projektets økonomiske rammer Projektperioden for Aarhus 2017 omfatter årene dvs. seks budgetår: Fire år op til kulturhovedstadsåret, selve året samt det efterfølgende år. De finansierings- og budgetforslag, der præsenteres i rapporten, vedrører den økonomi, som den kommende fond disponerer over i denne seksårige budgetperiode.

5 Side 5 Finansieringsprincipper Aarhus 2017 (afsnit 4) Bidragsydere til Aarhus 2017 Finansieringen af et kulturhovedstadsprojekt deles typisk mellem de nationale myndigheder, værtsbyen, andre lokale myndigheder, regionale myndigheder, EU samt private bidragsydere, herunder fonde og sponsorer. På nuværende tidspunkt (marts 2011) er der endnu ikke taget stilling til Aarhus Kommunes samlede økonomiske bidrag til projektet eller givet bindende tilsagn fra Regionen eller de øvrige kommuner i regionen. Kulturministeriet har meddelt, at der ikke kan forventes en afklaring af Statens bidrag før tidligst på udpegningstidspunktet ultimo Bidrag fra fonde og sponsorer ventes ligeledes først afklaret, når udpegningen er en realitet. Finansieringsprincipper En finansieringsplan for Aarhus 2017 må derfor udarbejdes med afsæt i en række forventninger. På den baggrund er der opstillet otte finansieringsprincipper. Principperne beskriver hvem bidragsyderne til kulturhovedstadsprojektet er, hvordan størrelsesforholdet mellem de forskellige tilskudsgiveres bidrag er, og hvornår de enkelte tilskud forventes at falde. De væsentligste finansieringsprincipper er: 1) Det lokale bidrag (fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen) er grundstenen i finansieringen og er det første, der fastlægges. 2) Det lokale bidrag deles som udgangspunkt ligeligt mellem Aarhus Kommune på den ene side - og Region Midtjylland og de øvrige kommuner på den anden side. 3) De øvrige kommuners bidrag til kulturhovedstadsprojektet fastlægges med afsæt i en model, der bl.a. tager afsæt i kommunens indbyggertal og hvilken klynge, kommunen tilhører. 4) Staten dobler det samlede lokale bidrag til fonden op 5) Det samlede bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer udgør op imod en tredjedel af det samlede økonomiske bidrag til fonden. Aarhus Kommunes tilskud til den kommende 2017-fond er udslagsgivende for, hvor store tilskud der kan forventes fra de øvrige bidragsydere. Finansieringsprincipperne er bl.a. udarbejdet med afsæt i internationale erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder og med afsæt i dialog med Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Tre finansieringsmodeller og budgetforslag Aarhus 2017 (afsnit 5) Tre finansieringsmodeller og budgetrammer for Aarhus 2017 På baggrund af finansieringsprincipperne er der opstillet tre konkrete finansieringsforslag tre modeller. Modellerne tager udgangspunkt i tre mulige bidrag fra Aarhus Kommune - henholdsvis 100, 80 og 60 mio. kr. De tre modeller viser, at bidraget fra Aarhus Kommune femdobles, så at den samlede budgetramme bliver henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr.: Tre finansieringsmodeller. Aarhus Mio. kr. (2011-priser) Fondens samlede finansiering og budgetramme Model 1 Model 2 Model 3 1. Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige kommuner i regionen Staten EU Fonde og sponsorer I alt

6 Side 6 Vurdering af de tre budget- rammer Kultur og Borgerservice vurderer, at en budgetramme på 300 mio. kr. er et absolut minimum for Aarhus 2017 projektet. Projektet har regional rækkevidde, en projektperiode på 6 år ( ) og en programmæssig bredde, der omfatter det traditionelle kunst- og kulturområde såvel som programområder som bæredygtighed, demokrati og deltagelse, mangfoldighed, kreativitet i bredere forstand mv. EU lægger betydelig vægt på, at projektet skaber varige effekter, at det virker som katalysator på mellemlangt og langt sigt, og at projektet samtænkes med byens og regionens øvrige strategiske satsninger. Aarhus Byråd har vedtaget, at kulturhovedstadsprojektet skal understøtte en strategisk udvikling af regionen, bidrage til at skabe økonomisk vækst, og at projektet skal have en bred folkelig appel og deltagelse. Disse ting fordrer, at projektet har et vist volumen. På den baggrund vurderer Kultur og Borgerservice, at en budgetramme på 500 mio. kr. er hensigtsmæssig. Budgetforslag I afsnit præsenteres et budgetforslag for hver af de tre budgetrammer. I budgetterne fordeles udgifterne over de seks budgetår og på de tre hovedposter: Pro- til finansieringsfordeling over de seks budgetår. Detailbudgetter findes i bilag gramudgifter; PR- og marketingsudgifter samt udgifter til løn og administration. På denne baggrund er finansieringsbehovet i de enkelte år beregnet, og der er opstillet et forslag 4-6. Model 1 Budgetramme 500 mio. kr. Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr. ), 2011-priser Mio. Programudgifter i alt PR, marketing og kommunikation ialt Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr I ALT Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige kommuner i regionen Staten EU Fonde (off. og private) samt sponsorer Finansiering i alt Model 2 Budgetramme 400 mio. kr. Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr. ), 2011-priser Mio. Programudgifter i alt PR, marketing og kommunikation ialt Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr I ALT Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige kommuner i regionen Staten EU Fonde (off. og private) samt sponsorer I alt

7 Side 7 Model 3 Budgetramme 300 mio. kr. Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr. ), 2011-priser Mio. Programudgifter i alt PR, marketing og kommunikation ialt Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr I ALT Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige kommuner i regionen Staten EU Fonde (off. og private) samt sponsorer I alt Sammenligning af de tre bud- getmodeller De tre modeller viser, hvordan kulturhovedstadsprojektet kan gennemføres inden for budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. Alle tre modeller tager afsæt i, at der gennemføres aktiviteter i hele regionen, og at projektperioden omfatter alle seks år, jf. de forudsætninger, der blev beskrevet i afsnit 3. De tre modeller er imidlertid ikke neutrale i forhold til deres effekter. - Jo mindre budgettet og dermed programrammen er, des vanskeligere er det at re- alisere projektets mål om at projektet skal fungere som katalysator for udvikling og vækst i Aarhus og Regionen. Dette skyldes bl.a., at der, når budgetrammen re- duceres, må reduceres væsentligt i programaktiviteterne herunder særligt i de udviklingsrettede aktiviteter i årene Jo mindre programrammen er, des færre aktiviteter vil der foregå rundt i regionen. Det betyder, at projektet bliver mindre synligt. Dermed svækkes borgernes engagement og deltagelse, sponsormulighederne og mulighederne for at tiltrække turister - Ønsket om at tiltrække alle samfundslag og publikumsgrupper og dermed styrke projektets folkelighed er vanskeligere at realisere, des mindre programrammen er. Dels er det ikke muligt at gennemføre så mange gratis arrangementer, dels er det vanskeligere at præsentere et mangfoldigt program, der appellerer til forskellige grupper. Bilag Bilag 1 Indeholder en oversigt over de spørgsmål til økonomien, der skal besvares i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Bilag 2 Beskriver samarbejdet i forberedelsesårene mellem Aarhus Kommune og de øvrige forventede bidragsydere: Region Midtjylland, kommunerne i Regionen, Staten, EU, Fonden og sponsorer. Bilag 3 Indeholder en model til beregning af de enkelte kommuners bidrag til 2017-fonden Bilag 4-6 Indeholder detailbudgetter for hver af de tre budgetrammer. Bilag 7 Indeholder beskrivelse af de potentielle vækstperspektiver ved Aarhus 2017

8 Side 8 2. Indledning Danmark er i 2017 vært for Europæisk Kulturhovedstad. Én dansk by skal udpe- ges til titlen, og Aarhus er kandidat. Ansøgningsfristen er fastsat til d. 30. sep- tember Aarhus Kommune offentliggjorde i september 2010 rapporten Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder. Denne rapport indeholdt en generel introduktion til Europæ- Rap- isk Kulturhovedstad og redegjorde for de krav, der stilles fra EU til kandidatbyernes ansøgninger i forhold til økonomi, budget og finansiering 1. Rapporten indeholdt derudover en redegørelse for tidligere kulturhovedstadsprojekters budgetter og finansieringsplaner. Endelig beskrev rapporten nogle af de økonomiske effekter, der er forbundet med at være Europæisk Kulturhovedstad. porten kan downloades på Aarhus Kommunes hjemmeside w ww.aarhuskommune.dk samt på Nærværende rapport fokuserer på økonomien i forbindelse med kulturhoved- de krav, der stilles fra EU til økonomien i et kulturhovedstadspro- stadsprojektet Aarhus Formålet med rapporten er, at 1. belyse jekt 2. opstille finansierings- og budgetforslag for kulturhovedstadsprojektet Aarhus skabe grundlag for de politiske beslutninger om Aarhus 2017-projektets økonomi forud for fremsendelsen af ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad i Rapporten tager afsæt i: Den handlingsplan for forberedelsesårene , som Aarhus Byråd vedtog i januar 2009 De internationale erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder De formelle krav fra EU til Europæiske Kulturhovedstæder De indledende drøftelser med Region Midtjylland og kommunerne i Regionen vedrørende den fremtidige økonomi 1 Siden rapportens offentliggørelse er kravene fra EU ændret. Der stilles nu flere og mere detaljerede krav til beskrivelserne af budgetter og finansieringsplaner. Der redegøres for de nye krav i afsnit 2.3 samt bilag 1 i denne rapport.

9 Side Rapportens opbygning Hovedformålet med rapporten er et opstille forslag til budget og finansiering for kulturhovedstadsprojektet. Rapporten indledes (i afsnit 2) med en kortfattet beskrivelse af tidligere kulturhovedstæders økonomi. Afsnittet er et resume af hovedkonklusionerne fra rapporten Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder. Dernæst beskrives de krav, der stilles fra EU i forhold til beskrivelse af projektøkonomien i ansøgningen. Afsnit 3 beskriver de overordnede rammer, som finansierings- og budgetmodellerne i rapporten tager afsæt i. Dvs. projektets indholdsmæssige, geografiske og organisatoriske rammer. Desuden afgrænses projektøkonomien. I afsnit 4 opstilles otte finansieringsprincipper. Principperne er et forslag til, hvordan finansieringen af Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan sammensættes. På baggrund af finansieringsprincipperne opstilles i afsnit 5 tre finansierings- og budgetmodeller med budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. De tre modeller sammenlignes, og der diskuteres hvilke betydning de tre modeller har for bl.a. program, projektets langsigtede udviklingsperspektiv, projektets synlighed, publikumstilstrømning og projektets vækstperspektiv. Rapporten indeholder derudover syv bilag, der fungerer som uddybende baggrundsmateriale i forhold til rapportens enkelte dele. 2.2 Sammenfatning: Tidligere kulturhovedstæders økonomi Aarhus Kommune offentliggjorde i september 2010 rapporten Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder. Rapporten beskrev: 1. Formålet og baggrunden for Europæiske Kulturhovedstæder 2. Udvælgelsesprocessen for Europæiske Kulturhovedstæder 3. De formelle krav, som EU stiller til ansøgningen 4. Tidligere Kulturhovedstæders økonomi - herunder budgetstørrelser, udgiftsfordeling og finansiering. Desuden vurderedes sammenligneligheden på tværs af byer og muligheden for at anvende disse oplysninger i forbindelse med fastlæggelse af finansiering og budget for Aarhus Effekter ved et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad.

10 Side 10 I dette afsnit sammenfattes konklusionerne vedrørende de tidligere kulturhovedstæders økonomi (dvs. punkt 4). En væsentlig hovedkonklusion i rapporten er, at det er vanskeligt at foretage valide sammenligninger af de tidligere kulturhovedstæders økonomi. Dette skyldes en række metodiske problemer (se afsnit herunder). Sammenligninger og konklusioner skal derfor drages med stor forsigtighed Budgetstørrelser Ved sammenligninger af kulturhovedstædernes budgetter fokuseres alene på det budget, som er administreret af kulturhovedstadsorganisationen. Budgettet dækker selve kulturhovedstadsåret og typisk en periode på tre til fem år forinden. Kulturhovedstædernes budgetter har varieret meget i perioden Figur 1.1 viser variationen i de tidligere kulturhovedstæders budgetstørrelser. Figur 2.1: Kulturhovedstædernes budgetter (Euro), (årets priser) Athens 1985 Florence 1986 Amsterdam 1987 Berlin 1988 Paris 1989 Glasgow 1990 Dublin 1991 Madrid 1992 Antwerp 1993 Lisbon 1994 Luxembourg 1995 Copenhagen 1996 Thessaloniki 1997 Stockholm 1998 Weimar 1999 Avignon 2000 Bergen 2000 Bologna 2000 Brussels 2000 Cracow 2000 Helsinki 2000 Prague 2000 Reykjavik 2000 Santiago de C 2000 Porto 2001 Rotterdam 2001 Bruges 2002 Salamanca 2002 Graz 2003 Genoa 2004 Lille 2004 Cork 2005 Patras 2006 Luxembourg 2007 Sibiu 2007 Liverpool 2008 Stavanger 2008 Linz 2009 Vilnius 2009 Essen 2010 Pécs 2010 Istanbul 2010 Turku 2011 Tallin 2011 Palmer 2004/2007 Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Note: Udgifterne er ikke prisfremskrevet, ligesom der ikke er korrigeret for forskelle i pris og lønniveauer landene imellem. Til dato har Liverpool (2008) haft det største budget på ca. 1,1 mia. kr. (2008 priser). Ser man på de seneste 5 år, ligger byer som Vilnius (Litauen, 2009), Sibiu (Rumænien, 2007) og Cork (Irland, 2005) i den laveste ende, med budgetter på henholdsvis 185 mio. kr., 118 mio. kr. og 100 mio. kr. (årets priser).

11 Side 11 Forskellene i budgetterne kan ikke forklares med objektive faktorer som byernes størrelse, indbyggertal, den lokale myndigheds samlede budget eller landets BNP. Variationen er i høj grad et udslag af de konkrete politiske beslutninger i den enkelte værtsby. Herunder bl.a. beslutninger om projekternes ambitionsniveau og målsætninger; kulturprogrammets indhold, sammensætning, type og tidsmæssige og geografiske rækkevidde, kulturhovedstadsorganisationens ansvarsområde og organisering. En del af forklaringen på de store forskelle i budgetrammerne kan desuden tilskrives forskellige metodiske problemer (se afsnit 2.2.4) Kulturhovedstædernes udgiftstyper I perioden har værtsbyerne i gennemsnit fordelt deres budget således: Udgifterne til selve kultur- og aktivitetsprogrammet har udgjort ca. 63% af de samlede udgifter; PR- og marketingsudgifterne udgjorde ca. 14%, og endelig har udgifterne til løn og administration udgjort ca. 15% af de samlede udgifter. Andre udgifter har udgjort 8%. Gennemsnittet dækker over en stor variation. Figur 1.2 illustrerer den gennemsnitlige udgiftsfordeling. Figur 2.2: Udgiftsfordeling. Gennemsnit for Europæiske kulturhovedstæder i perioden Andet 8,0% Løn og administration 15,1% PR og Marketing 14,3% Program 62,6% Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder

12 Side 12 I rapporten er der udvalgt fire værtsbyer, som er særligt interessante at sammenligne med Aarhus (København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz 2009) 2. Tabel 1.1 viser de fire udvalgte værtsbyers udgiftsfordeling. Tabel 2.1: Udgiftsfordeling. Fire udvalgte Kulturhovedstæder. Pct. København Stockholm Stavanger Linz (fonden) Programudgifter 76,8 70,73 56,36 61,71 PR og marketing 12,3 22,89 17,92 19,40 Løn, adm. og overheads 10,9 6,38 21,56 16,80 Andet 4,16 2,09 I alt Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Programudgifterne varierer fra 56% til 77% i de fire byer. Udgifterne til PR og marketing varierer fra 12% til 23%, mens løn og administrationsudgifter i disse byer har udgjort mellem 6% og 22% Kulturhovedstædernes finansiering Finansieringsmæssigt kan der også iagttages stor variation byerne imellem. Figur 1.3 illustrerer den gennemsnitlige finansieringsfordeling for kulturhovedstæderne i perioden De offentlige bidragsydere (værtsbyen, regionen, landet og EU) har i gennemsnit finansieret 78% af udgifterne. Private bidragsydere (sponsorer og fonde) har finansieret gennemsnitligt 13%, og 9% af midlerne er kommet fra andre kilder. 2 De fire byer blev udvalg af følgende årsager: København var kulturby i 1996 og er den hidtil eneste danske by der har haft titlen. Derudover belyses to andre nordiske cases: Stockholm 1998 og Stavanger De nordiske lande har væsentlige fællestræk for så vidt angår organiseringen på kulturområdet, offentlig kulturstøtte mv., hvorfor det er særligt relevant at belyse disse cases. Linz og Stavanger er desuden interessante ud fra et aktualitetsprincip, idet begge byer netop har haft titlen. Desuden er både Linz og Stavanger provinsbyer, ligesom Aarhus, og begge byer har gennemført kulturhovedstadsprojektet i tæt samarbejde med den omkringliggende region. Rent demografisk er casene også interessante i en Aarhus-kontekst. Om end byernes størrelse og indbyggertallet i opland/region ikke er fuldt sammenlignelige med Aarhus, ligner de dog Aarhus betydeligt mere end mange af de andre tidligere Kulturhovedstæder.

13 Side 13 Figur 2.3: Finansieringsfordeling. Gennemsnit for Europæiske kulturhovedstæder i perioden Privat 13% Andet 9% Offentlig 78% Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Ser man på de fire udvalgte byer - København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz har de samlede offentlige bidrag udgjort mellem 51% og 90%, de private bidragsydere har finansieret mellem 6% og 21%. Andre finansieringskilder udgør mellem 3% og 39%. Se tabel 1.2. Tabel 2.2: Finansieringsfordeling. Fire udvalgte Kulturhovedstæder. Pct. København 1996 (det samlede budget) Stockholm 1998 Stavanger 2008 Linz Offentlige bidrag i alt 51,3 90,31 71,57 89,54 By (værtskommune) 49,37 21,32 29,12 28,8 Regionale myndigheder 9,94 16,24 29,12 Staten 21,7 29,48 30,46 29,12 EU 0,9 1,52 3,55 2,18 2. Private bidrag i alt 9,5 6,87 21,48 5,88 3. Andet i alt 39,2 2,83 6,95 4,57 I alt Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Note: For København er det ikke kulturbyfondens finansiering, men finansieringen af de samlede udgifter til hele kulturhovedstadsprojektet, der er vist. Valide data foreligger ikke på tilstrækkelig deltaljeret niveau for fonden. Det offentlige bidrag kommer fra såvel lokale, regionale som statslige myndigheder. Staten har - i de fire udvalgte byer - finansieret knap en tredjedel af det samlede budget (varierende fra 22% til 30%). De lokale og regionale myndigheder (typisk værtsbyen, omkringliggende kommuner samt regionen) har tilsammen finansieret mellem 29% og 58% af det samlede budget.

14 Side Muligheder for at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi Sammenligninger af de tidligere kulturhovedstæders økonomi er behæftet med en vis usikkerhed, og konklusioner skal drages med forsigtighed. Årsagerne til, at det er vanskeligt at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi, er følgende: For det første har de ydre vilkår for kulturhovedstæderne varieret. Byer, der har haft titlen som Europæisk Kulturhovedstad, har haft meget forskellige rammer: Kravene til indhold og udformning af projekterne er ændret flere gange i løbet af de 25 år, og projekternes planlægningshorisont er blevet stadig længere. I dag går kulturhovedstæderne typisk i gang 6-9 år før kulturhovedstadsåret, mens Athen i 1985 kun havde en 7 måneders forberedelsesperiode. Byernes størrelse og karakteristika har også en stor betydning for projekternes finansieringsgrundlag og budgetstørrelse, og her er der også stor variation byerne i mellem. For det andet har byerne organiseret kulturhovedstadsprojekterne meget forskelligt. Nogle byer har anvendt en centraliseret model, hvor alle udgifter til kulturhovedstadsprojektet er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens andre byer har haft en mere decentral tilgang, hvor offentlige bidragsydere, private sponsorer mv. i langt højere grad har bidraget direkte til specifikke projekter eller organisationer/institutioner. Den forskellige organisering betyder, at budgetternes størrelse skævvrides, når der sammenlignes byerne imellem. For det tredje er kulturhovedstadsprojekterne meget forskellige. Formålet med Europæisk Kulturhovedstad er formuleret meget bredt og åbner op for en lang række fortolkningsmuligheder. Den enkelte by har forholdsvis stor frihed, når det gælder tilrettelæggelsen af det konkrete projekt. Derfor er der stor variation i projekternes formål, visioner og mål, de valgte organisationsformer og økonomimodeller, programmets indhold samt projekternes geografiske og tidsmæssige udstrækning. Disse forhold påvirker i høj grad budgetternes størrelse og projekternes finansieringsmuligheder. Endelig for det fjerde er der en række øvrige metodiske problemer, der knytter sig til det foreliggende datamateriale. Datakvaliteten og dataomfanget varierer betydeligt fra by til by. Desuden er der et fravær af standardiserede metoder til at opstille budgetter og opgøre omkostninger; det er med andre ord forskelligt, hvilke udgifter, de enkelte byer har medregnet i deres projektbudget. Endelig er der forskelle i pris- og lønniveauer og købekraft landene imellem såvel som hen over de 25 år, der fokuseres på. Det har ikke været muligt at korrigere for disse problemer i datagrundlaget.

15 Side EU-krav vedrørende økonomi I rapporten Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder blev der redegjort for de krav, der stilles til beskrivelserne af økonomi, budget og finansiering i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Siden rapportens offentliggørelse i september 2010 er der ændret i disse krav. Da Kulturministeriet indkaldte ansøgninger den 1. december 2010 blev et nyt ansøgningsskema offentliggjort 3. Antallet af spørgsmål, der vedrører økonomi, er forøget i forhold til tidligere, og der stilles større krav til detaljeringsgraden af disse oplysninger. Der skal nu redegøres detaljeret for både udgifts- og indtægtssiden, og det er nyt, at det skal beskrives, hvordan udgifter og indtægter forventes at fordele sig over projektperioden (dvs. årene før og under selve kulturhovedstadsåret). Samtidig kræves en højere detaljeringsgrad i forhold til finansieringskilderne. Alle spørgsmål vedrørende økonomi, som skal besvares i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen den 30. september 2011, fremgår af bilag 1. 3 Ansøgningsskemaet kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside %20at%20blive%20Europ%C3%A6isk%20Kulturhovedstad% pdf

16 Side De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne Før der kan opstilles konkrete budget- og finansieringsforslag for Aarhus 2017, beskrives de overordnede rammer for projektet. Det gælder bl.a. projektets indholdsmæssige og strategiske bredde, projektets geografiske rækkevidde, projektets organisering og forhold vedrørende budgetperioden mv. Disse forhold er af stor betydning for projektets finansieringsmuligheder og budget. De fleste af disse rammer er allerede vedtaget via beslutninger i Aarhus Byråd. De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne er: 1. Projektets indholdsmæssige og strategiske bredde Det er vedtaget seks overordnede strategiske mål for kulturhovedstadsprojektet. Hermed er det besluttet, at Aarhus 2017 indholdsmæssigt skal fange langt mere end kunst- og kultursektoren i snæver forstand. Kulturhovedstadsprojektet skal være en driver i forhold til byens og regionens kulturelle udvikling og vækst. Målene understreger, at byudvikling, erhvervsudvikling og turismeudvikling også er en del af projektet; og at projektet skal bygge på en synergi mellem kunst og kultur på den ene side og resten af samfundet på den anden side. Programmet forventes at indeholde projekter indenfor ti brede programtemaer, som bl.a. omfatter en række forskellige sektorområder f.eks. idræt, kunst, byudvikling, kreative erhverv mv., og emner såsom demokrati, deltagelse, bæredygtighed og mangfoldighed. 2. Projektets geografiske rækkevidde Aarhus Byråd har besluttet, at Kulturhovedstadsprojektet skal søges gennemført med stærk regional forankring. Der er opbygget et tæt samarbejde med Region Midtjylland og kommunerne i Regionen i årene Det forudsættes, at Region Midtjylland og kommunerne i regionen bakker op om ansøgningen og deltager i projektet i årene Regionen og kommunerne vil få indflydelse på udvikling og gennemførelse af programaktiviteterne, og det er en grundlæggende forudsætning, at der er programaktiviteter over hele regionen. Det forudsættes endvidere, at Regionen og kommunerne bidrager økonomisk til projektet 3. Projektets organisering Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for kulturhovedstadsprojektet placeres i en fond, såfremt Aarhus udpeges som Europæisk Kulturhovedstad i Fonden skal være funktionsdygtig senest fra d. 1. januar

17 Side Fonden får ansvaret for at forberede og gennemføre kulturhovedstadsbegivenheden samt at afslutte projektet. Projektperioden er årene Fonden ledes af en bestyrelse. Det forudsættes, at fondsbestyrelsen nedsætter et sekretariat, som får ansvaret for den daglige ledelse af projektet og de praktiske opgaver. Det forudsættes, at fondens sekretariat vil bestå dels af en basisstab, der aflønnes af fonden, dels af udlånte medarbejdere, der udlånes fra og aflønnes af Region Midtjylland, Aarhus Kommune og øvrige kommuner. Endelig forudsættes en forholdsvis decentral programmodel, der indebærer, at fonden kun håndterer ganske få projekter selv og primært fungerer som tilskudsgiver. 4. Projektets økonomiske rammer De finansierings- og budgetforslag, der præsenteres, vedrører alene de midler, som 2017-fonden disponerer over. Projektperioden er afgrænset til perioden Det vil sige, at der er tale om seks budgetår. Ændres der i disse forudsætninger, vil det få væsentlig betydning for de opstillede budget- og finansieringsforslag. Der redegøres nærmere for de enkelte forudsætninger herunder. 3.1 Projektets strategiske og programmæssige bredde Projektets indholdsmæssige bredde har en væsentlig betydning for projektets finansieringsmuligheder. Projektets strategiske mål og programmæssige bredde illustrerer, at Aarhus 2017 er et projekt, som indholdsmæssigt rækker langt ud over den snævre kunst- og kultursektor Strategiske mål Aarhus Byråd har i februar 2009 fastlagt de overordnede strategiske mål for kulturhovedstadssatsningen. De strategiske mål er: 2017 skal styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet, og programmet skal bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed 2017 skal øge synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt samt udvikle europæisk kultursamarbejde og dialog 2017 skal anvende kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som brændstof for menneskelig udvikling og økonomisk vækst 2017 skal fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse samt fremme et samfundsgavnligt engagement fra erhvervslivet, kultursektoren samt forskningsog uddannelsessektoren

18 Side skal underbygge udviklingen af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed 2017 skal fungere som platform for tværfagligt samarbejde om bysamfundets udfordringer og fremme visionen om en bæredygtig fremtid lokalt såvel som globalt De strategiske mål understeger 2017-projektets indholdsmæssige bredde: Projektet er tænkt som en driver i forhold til byens og regionens udvikling og i forhold til at skabe vækst. Projektet placerer innovation, kreativitet og eksperimenter som kernen i denne udvikling. Målene understreger, at byudvikling, erhvervsudvikling og turismeudvikling også fanges af projektet; og at projektet skal bygge på en synergi mellem kunst og kultur på den ene side og resten af samfundet på den anden side. Aarhus 2017 er derfor ikke en investering alene i kunst- og kulturudvikling. Der er tale om et bredere byudviklingsprojekt, som er med til at fremme udvikling og vækst i hele regionen på kort og længere sigt Programmæssig bredde Aarhus Byråd ventes i april 2011 at vedtage et overordnet tema og en overordnet programstruktur for kulturhovedstadsprojektet. Der lægges i beslutningsoplægget op til et program med ti programtemaer. Figur 3.1 viser programstrukturen, hvor de ti programtemaer samles i tre overordnede programområder. Figur 3.1: Forventet programstruktur. Aarhus 2017 PROGRAMSTRUKTUR: 3 PROGRAMKLYNGER OG 10 TEMAER RETHINK THE FUTURE / GENTÆNK FREMTIDEN BYEN VÆRDIER KREATIVITET DEN ÅBNE BY KULTURARV NATURLANDSKABER DEN LEGENDE BY DEMOKRATI MANGFOLDIGHED BÆREDYGTIGHED DEN SKABENDE KUNST DEN DIGITALE BY DEN KREATIVE SEKTOR

19 Side 19 Under hvert programtema vil der være en række konkrete projekter. Jævnfør temaerne vil disse projekter inkludere en række forskellige sektorområder eksempelvis idræt, byudvikling, kreative erhverv mv., ligesom der sættes fokus på emner så som demokrati og deltagelse, bæredygtighed og mangfoldighed. Projektets indholdsmæssige bredde har en væsentlig betydning for projektets finansieringsmuligheder. Alt andet lige styrkes finansieringsmulighederne med et indholdsmæssigt bredt projekt. 3.2 Projektets geografiske rækkevidde Der har været et tæt samarbejde med Region Midtjylland og kommunerne i regionen i forberedelsesårene (se bilag 2 for en beskrivelse heraf). Det forudsættes derfor, at kulturhovedstadsprojektet i årene gennemføres med en stærk regional forankring. Det betyder, at Region Midtjylland og kommunerne i Regionen står bag ansøgningen og deltager i projektet i årene Regionen og kommunerne får indflydelse på udvikling og gennemførelse af projektet, og der vil være programaktiviteter over hele regionen. Projektets befolkningsgrundlag vil dermed være ca. 1,25 mio. mennesker. Desuden ligger der i forudsætningen, at Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen bidrager økonomisk til projektet. Projektøkonomien i et rent Aarhus projekt vil være meget forskelligt fra et regionalt projekt. Dels vil programbudgettet være betydeligt større i et regionalt projekt, dels vil det samlede budgetmæssige grundlag være væsentligt større. Dette skyldes flere forhold: For det første vil flere lokale myndigheder kunne bidrage. For det andet vil et større lokalt bidrag og et langt større befolkningsgrundlag forventes at medføre et større statsligt bidrag. For det tredje vil et projekt med en større geografisk udbredelse betyde, at flere erhvervsvirksomheder (sponsorer) motiveres til at bidrage. For det fjerde forventes muligheden for at opnå fondsmidler at være større ved et større projekt. De enkelte kommuner ventes i juni 2011 at træffe endelig beslutning om deres deltagelse i kulturhovedstadsprojektet i årene Regionsrådet forventes at træffe beslutning om Region Midtjyllands engagement og deltagelse i projektet senest i august Projektets organisering Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for kulturhovedstadsprojektet organisatorisk skal placeres i fond dvs. en selvstændig juridisk enhed. Fonden skal væ-

20 Side 20 re funktionsdygtig senest fra d. 1. januar Fonden får ansvaret for at forberede og gennemføre kulturhovedstadsbegivenheden samt at afslutte projektet. Projektperioden er således årene Fonden ledes af en bestyrelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om bestyrelsens sammensætning eller fondens interne organisering i øvrigt. I det følgende forudsættes det dog, at fonden nedsætter et sekretariat, der får ansvaret for den daglige ledelse af projektet og de praktiske opgaver. Aarhus Kommune ventes at stifte fonden senest medio Beslutning om fondsbestyrelsens sammensætning og godkendelse af fondens vedtægter forventes ligeledes truffet senest medio Det forudsættes, at fonden er bundet af den ansøgning, som fremsendes og godkendes af EU - herunder blandt andet det overordnede program, som præsenteres i ansøgningen, og ansøgningens budget og finansieringsforslag. Desuden forventes det, at fonden indgår en kontrakt/aftale med den myndighed, som skal varetage tilsynsopgaven Fondens ansvarsområde og opgaver Fondens opgaver vil bl.a. omfatte: at udarbejde projektets endelige program med afsæt i ansøgningen at rejse en stor del af projektets finansiering via fundraising, etablering af sponsoraftaler mv. at yde tilskud og varetage tilskudsadministration: dvs. at træffe beslutning om, hvilke eksterne projekter og aktiviteter, der skal være en del af programmet, og hvilken støtte de enkelte projekter skal tildeles samt at varetage de efterfølgende opgaver med at udbetale tilskud og godkende regnskaber mv. at rådgive de eksterne projektansvarlige at forberede, planlægge og gennemføre et mindre antal projekter, aktiviteter og arrangementer, som er en del af programmet at planlægge og gennemføre markedsføring, PR og kommunikation i forhold til hele kulturhovedstadsprojektet sekretariatsbetjening af bl.a. bestyrelse, embedsmandsudvalg, programudvalg samt repræsentantskab økonomistyring af fondens økonomi, herunder bogføring, løbende budgetlægning og budgetopfølgning, årlig regnskabsaflæggelse mv. at koordinere med og samarbejde med de forskellige offentlige myndigheder (kommuner, region, stat og EU). intern personaleadministration, lønudbetaling, personaleledelse mv. 4 Beslutningen om en fondskonstruktion blev truffet i Aarhus Byråd d. 9. februar Det blev samtidig besluttet, at fondsbestyrelsen sammensættes med såvel politiske repræsentanter som med repræsentanter fra civilsamfundet med relevante kompetencer.

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 3. maj 2010. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 3. maj 2010. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 3. maj 2010 Århus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017: Valg af visionstemaer til bearbejdning i projektets visionsfase

Læs mere

U N D E R P R OT E K TO R AT A F H E N D E S M A J E S TÆ T D R O N N I N G E N

U N D E R P R OT E K TO R AT A F H E N D E S M A J E S TÆ T D R O N N I N G E N AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD @AARHUS2017 AARHUS_2017 #AARHUS2017 #LETSRETHINK WWW.AARHUS2017.DK Moesgaard Museum. Foto: Medieafdelingen Tryk: Bording AS SEKRETARIATET FOR FONDEN AARHUS 2017 SKOVGAARDSGADE

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

http://www.aarhus.dk/~/media/dokumenter/kultur-og- Borgerservice/Kulturforvaltningen/Publikationer/2011/K2017-rapport-LW8A6EXR.

http://www.aarhus.dk/~/media/dokumenter/kultur-og- Borgerservice/Kulturforvaltningen/Publikationer/2011/K2017-rapport-LW8A6EXR. Kulturforvaltningen, Aarhus Kommune Økonomisk Måling af de Kortsigtede Turismeeffekter ved Gennemførelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Kulturregion Vadehavet har et ønske om at være i løbende dialog

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund

Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund 18.02.2015. Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund Den Jyske Opera søger ny administrationschef. Den Jyske Opera Den Jyske Opera / Danish National Opera er

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

BEVILLING FRA FONDEN AARHUS 2017

BEVILLING FRA FONDEN AARHUS 2017 Til SYDDJURS KOMMUNE Hovedgaden 77 8410 RØNDE Maria Liv Morin Aarhus d.22-12-2014 Sagsnummer:1667 Kære Maria Liv Morin BEVILLING FRA FONDEN AARHUS 2017 Aarhus 2017 har nu holdt møde med alle de strategiske

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole.

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole. Årsberetning 2012 Årsberetning for 2012 1 Kultursamarbejdets medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og 59 kulturinstitutioner,

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Hvem uddeler tilskuddet Kulturstyrelsen uddeler midlerne på baggrund af en faglig

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er KlubLiv Danmark. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Stk. 3. Foreningen er stiftet af DGI i 2014. 2 Formål,

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Byg til Vækst. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune. Medlemskreds og kontingent 2 Foreningens medlemmer er Odense, Assens,

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål.. 4 Hvad gives

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV.

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV. Lett Advokatfirma Peter Rønnow Advokat J.nr. 281503-LBB (som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 22. april 2012) VEDTÆGTER For KulturERhverv 1. Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

dbio 2005 Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond

dbio 2005 Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond Fundats: 1. Fonden, der er stiftet af Danske Bioanalytikere, har som formål at støtte udviklings- og forskningsprojekter udført af bioanalytikere inden for

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Samarbejdsaftale 2014-2017 Aftale om erhvervssamarbejde mellem Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012. Notat Emne Til Kopi til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private tilbud August 2012. 1. Indledning Aarhus Kommune har siden 1. januar 2007 haft opgaven med godkendelse af og tilsyn med private

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus 1. Navn, hjemsted og selskabsform Fonden er stiftet af Århus Kommune på baggrund af Århus Byråds beslutning på mødet den 3. oktober 2001, og dens navn er "Fonden Eliteidræt

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

Hjælp demente og deres pårørende Støt Alzheimerforeningen Bliv medlem

Hjælp demente og deres pårørende Støt Alzheimerforeningen Bliv medlem 1 Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinier Alzheimerforeningens implementering af ISOBRO's indsamlingsetiske retningslinier (godkendt af bestyrelsen 26. november 2008 og revurderet af forretningsudvalget

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 81 Århus C Tlf. 894 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. april via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.:

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere