Europæisk Kulturhovedstad 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæisk Kulturhovedstad 2017"

Transkript

1 Europæisk Kulturhovedstad 2017 Forslag til budget og finansiering for Aarhus 2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling & Kultur og Borgerservice Marts 2011

2 Side 2 Indhold 1. Resume Indledning Rapportens opbygning Sammenfatning: Tidligere kulturhovedstæders økonomi Budgetstørrelser Kulturhovedstædernes udgiftstyper Kulturhovedstædernes finansiering Muligheder for at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi EU-krav vedrørende økonomi De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne Projektets strategiske og programmæssige bredde Strategiske mål Programmæssig bredde Projektets geografiske rækkevidde Projektets organisering Fondens ansvarsområde og opgaver En decentral programmodel Personale- og ressourceforbrug i fondens sekretariat Projektets økonomiske rammer Fondens budget vs. øvrige midler til kulturhovedstadsprojektet Finansieringsprincipper Aarhus Bidragsydere til Aarhus Finansieringsprincipper Princip nr. 1 - Det lokale bidrag er grundstenen i finansieringen Princip nr. 2 Den relative fordeling af bidragene fra de lokale myndigheder Princip nr. 3 Model for beregning af de enkelte kommuners bidrag Princip nr. 4 Bidrag fra Staten Princip nr. 5 - Bidrag fra EU, fonde og sponsorer Princip nr. 6, 7 og 8 Bidrag og udgiftstyper Tre finansierings- og budgetforslag Aarhus Finansieringsfordeling og budgetramme tre alternative modeller Model 1: Budgetramme 500 mio. kr Model 2: Budgetramme 400 mio. kr Model 3: Budgetramme 300 mio. kr Sammenligning af de tre budgetmodeller Konsekvenser for den overordnede udgiftsfordeling Konsekvenser for programmet - overordnet Konsekvenser for projektets udviklingsperspektiv... 45

3 Side Konsekvenser for projektets aktivitetetsniveau og synlighed Konsekvenser for publikum og projektets folkelige bredde Konsekvenser for projektets vækstperspektiv Alternativ strategi Litteraturliste BILAG 1: Spørgsmål vedrørende økonomi i ansøgningsskemaet til Europæisk Kulturhovedstad BILAG 2: Samarbejde i forberedelsesårene BILAG 3: Model til beregning af de øvrige kommuners bidrag BILAG 4: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr. ) BILAG 5: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr. ) BILAG 6: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr. ) BILAG 7: Kulturhovedstad vækstperspektiver... 71

4 Side 4 1. Resume Indledning (afsnit 2) Baggrund Danmark er i 2017 vært for Europæisk Kulturhovedstad, og Aarhus er kandidat til titlen. Ansøgningsfristen er fastsat til d. 30. september EU's krav til økonomi Det er et krav fra EU, at ansøgningen indeholder detaljerede oplysninger om projektets økonomi. Der skal redegøres detaljeret for såvel finansieringsplanen (indtægtssiden) og projektets budget (udgiftssiden) herunder for, hvordan indtægter og udgifter fordeler sig over projektperioden. Rapportens formål og indhold Formålet med denne rapport er - forud for fremsendelsen af ansøgningen - at skabe det nødvendige grundlag for de politiske drøftelser og beslutninger i Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen vedrørende Aarhus 2017-projektets økonomi. Rapporten indeholder et forslag til otte finansieringsprincipper. Finansieringsprincipperne beskriver forventninger til, hvem bidragsyderne til kulturhovedstadsprojektet er, størrelsesforholdet mellem de forskellige tilskudsgiveres bidrag, og hvornår de enkelte tilskud forventes at falde. Med afsæt i finansieringsprincipperne præsenteres tre forskellige finansieringsog budgetmodeller. Rapporten indeholder desuden en sammenfatning vedrørende tidligere kulturhovedstæders budgetter og finansiering. De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne (afsnit 3) Rapportens afsnit 3 beskriver de overordnede rammer for Kulturhovedstadsprojektet Aarhus Finansierings- og budgetmodellerne tager afsæt i disse rammer: Projektets indholdsmæssige og strategiske bredde Aarhus Byråd har fastlagt seks strategiske mål for Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 og forventes i april/ maj 2011 at vedtage et overordnet tema og en overordnet programstruktur for Aarhus De strategiske mål og programstrukturen understreger, at projektet strategisk og indholdsmæssigt rækker langt ud over den traditionelle kunst- og kultursektor. Projektet vil også arbejde med erhvervsudvikling, byudvikling og fokusere på emner som demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. De strategiske mål understreger, at projektet skal være en driver i Aarhus og Region Midtjyllands udvikling og vækst; at Aarhus 2017 derfor ikke er en investering i kunst og kulturudvikling alene, men en investering i by- og regionsudvikling i et bredere perspektiv. Projektets geografiske rækkevidde Aarhus Byråd har besluttet, at Aarhus 2017 skal søges gennemført i et tæt regionalt samarbejde, som involverer dels Region Midtjylland, dels kommunerne i regionen. Der er i perioden opbygget et samarbejde med såvel Regionen som de øvrige kommuner om forberedelserne af Aarhus Det forudsættes derfor, at kulturhovedstadsprojektet vil omfatte aktiviteter i hele regionen, og at både Region Midtjylland og kommunerne står bag ansøgningen og bidrager økonomisk til projektet. Projektets organisering Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for at gennemføre Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 placeres i en fond, såfremt Aarhus får titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Projektets økonomiske rammer Projektperioden for Aarhus 2017 omfatter årene dvs. seks budgetår: Fire år op til kulturhovedstadsåret, selve året samt det efterfølgende år. De finansierings- og budgetforslag, der præsenteres i rapporten, vedrører den økonomi, som den kommende fond disponerer over i denne seksårige budgetperiode.

5 Side 5 Finansieringsprincipper Aarhus 2017 (afsnit 4) Bidragsydere til Aarhus 2017 Finansieringen af et kulturhovedstadsprojekt deles typisk mellem de nationale myndigheder, værtsbyen, andre lokale myndigheder, regionale myndigheder, EU samt private bidragsydere, herunder fonde og sponsorer. På nuværende tidspunkt (marts 2011) er der endnu ikke taget stilling til Aarhus Kommunes samlede økonomiske bidrag til projektet eller givet bindende tilsagn fra Regionen eller de øvrige kommuner i regionen. Kulturministeriet har meddelt, at der ikke kan forventes en afklaring af Statens bidrag før tidligst på udpegningstidspunktet ultimo Bidrag fra fonde og sponsorer ventes ligeledes først afklaret, når udpegningen er en realitet. Finansieringsprincipper En finansieringsplan for Aarhus 2017 må derfor udarbejdes med afsæt i en række forventninger. På den baggrund er der opstillet otte finansieringsprincipper. Principperne beskriver hvem bidragsyderne til kulturhovedstadsprojektet er, hvordan størrelsesforholdet mellem de forskellige tilskudsgiveres bidrag er, og hvornår de enkelte tilskud forventes at falde. De væsentligste finansieringsprincipper er: 1) Det lokale bidrag (fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen) er grundstenen i finansieringen og er det første, der fastlægges. 2) Det lokale bidrag deles som udgangspunkt ligeligt mellem Aarhus Kommune på den ene side - og Region Midtjylland og de øvrige kommuner på den anden side. 3) De øvrige kommuners bidrag til kulturhovedstadsprojektet fastlægges med afsæt i en model, der bl.a. tager afsæt i kommunens indbyggertal og hvilken klynge, kommunen tilhører. 4) Staten dobler det samlede lokale bidrag til fonden op 5) Det samlede bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer udgør op imod en tredjedel af det samlede økonomiske bidrag til fonden. Aarhus Kommunes tilskud til den kommende 2017-fond er udslagsgivende for, hvor store tilskud der kan forventes fra de øvrige bidragsydere. Finansieringsprincipperne er bl.a. udarbejdet med afsæt i internationale erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder og med afsæt i dialog med Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Tre finansieringsmodeller og budgetforslag Aarhus 2017 (afsnit 5) Tre finansieringsmodeller og budgetrammer for Aarhus 2017 På baggrund af finansieringsprincipperne er der opstillet tre konkrete finansieringsforslag tre modeller. Modellerne tager udgangspunkt i tre mulige bidrag fra Aarhus Kommune - henholdsvis 100, 80 og 60 mio. kr. De tre modeller viser, at bidraget fra Aarhus Kommune femdobles, så at den samlede budgetramme bliver henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr.: Tre finansieringsmodeller. Aarhus Mio. kr. (2011-priser) Fondens samlede finansiering og budgetramme Model 1 Model 2 Model 3 1. Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige kommuner i regionen Staten EU Fonde og sponsorer I alt

6 Side 6 Vurdering af de tre budget- rammer Kultur og Borgerservice vurderer, at en budgetramme på 300 mio. kr. er et absolut minimum for Aarhus 2017 projektet. Projektet har regional rækkevidde, en projektperiode på 6 år ( ) og en programmæssig bredde, der omfatter det traditionelle kunst- og kulturområde såvel som programområder som bæredygtighed, demokrati og deltagelse, mangfoldighed, kreativitet i bredere forstand mv. EU lægger betydelig vægt på, at projektet skaber varige effekter, at det virker som katalysator på mellemlangt og langt sigt, og at projektet samtænkes med byens og regionens øvrige strategiske satsninger. Aarhus Byråd har vedtaget, at kulturhovedstadsprojektet skal understøtte en strategisk udvikling af regionen, bidrage til at skabe økonomisk vækst, og at projektet skal have en bred folkelig appel og deltagelse. Disse ting fordrer, at projektet har et vist volumen. På den baggrund vurderer Kultur og Borgerservice, at en budgetramme på 500 mio. kr. er hensigtsmæssig. Budgetforslag I afsnit præsenteres et budgetforslag for hver af de tre budgetrammer. I budgetterne fordeles udgifterne over de seks budgetår og på de tre hovedposter: Pro- til finansieringsfordeling over de seks budgetår. Detailbudgetter findes i bilag gramudgifter; PR- og marketingsudgifter samt udgifter til løn og administration. På denne baggrund er finansieringsbehovet i de enkelte år beregnet, og der er opstillet et forslag 4-6. Model 1 Budgetramme 500 mio. kr. Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr. ), 2011-priser Mio. Programudgifter i alt PR, marketing og kommunikation ialt Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr I ALT Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige kommuner i regionen Staten EU Fonde (off. og private) samt sponsorer Finansiering i alt Model 2 Budgetramme 400 mio. kr. Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr. ), 2011-priser Mio. Programudgifter i alt PR, marketing og kommunikation ialt Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr I ALT Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige kommuner i regionen Staten EU Fonde (off. og private) samt sponsorer I alt

7 Side 7 Model 3 Budgetramme 300 mio. kr. Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr. ), 2011-priser Mio. Programudgifter i alt PR, marketing og kommunikation ialt Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr I ALT Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige kommuner i regionen Staten EU Fonde (off. og private) samt sponsorer I alt Sammenligning af de tre bud- getmodeller De tre modeller viser, hvordan kulturhovedstadsprojektet kan gennemføres inden for budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. Alle tre modeller tager afsæt i, at der gennemføres aktiviteter i hele regionen, og at projektperioden omfatter alle seks år, jf. de forudsætninger, der blev beskrevet i afsnit 3. De tre modeller er imidlertid ikke neutrale i forhold til deres effekter. - Jo mindre budgettet og dermed programrammen er, des vanskeligere er det at re- alisere projektets mål om at projektet skal fungere som katalysator for udvikling og vækst i Aarhus og Regionen. Dette skyldes bl.a., at der, når budgetrammen re- duceres, må reduceres væsentligt i programaktiviteterne herunder særligt i de udviklingsrettede aktiviteter i årene Jo mindre programrammen er, des færre aktiviteter vil der foregå rundt i regionen. Det betyder, at projektet bliver mindre synligt. Dermed svækkes borgernes engagement og deltagelse, sponsormulighederne og mulighederne for at tiltrække turister - Ønsket om at tiltrække alle samfundslag og publikumsgrupper og dermed styrke projektets folkelighed er vanskeligere at realisere, des mindre programrammen er. Dels er det ikke muligt at gennemføre så mange gratis arrangementer, dels er det vanskeligere at præsentere et mangfoldigt program, der appellerer til forskellige grupper. Bilag Bilag 1 Indeholder en oversigt over de spørgsmål til økonomien, der skal besvares i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Bilag 2 Beskriver samarbejdet i forberedelsesårene mellem Aarhus Kommune og de øvrige forventede bidragsydere: Region Midtjylland, kommunerne i Regionen, Staten, EU, Fonden og sponsorer. Bilag 3 Indeholder en model til beregning af de enkelte kommuners bidrag til 2017-fonden Bilag 4-6 Indeholder detailbudgetter for hver af de tre budgetrammer. Bilag 7 Indeholder beskrivelse af de potentielle vækstperspektiver ved Aarhus 2017

8 Side 8 2. Indledning Danmark er i 2017 vært for Europæisk Kulturhovedstad. Én dansk by skal udpe- ges til titlen, og Aarhus er kandidat. Ansøgningsfristen er fastsat til d. 30. sep- tember Aarhus Kommune offentliggjorde i september 2010 rapporten Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder. Denne rapport indeholdt en generel introduktion til Europæ- Rap- isk Kulturhovedstad og redegjorde for de krav, der stilles fra EU til kandidatbyernes ansøgninger i forhold til økonomi, budget og finansiering 1. Rapporten indeholdt derudover en redegørelse for tidligere kulturhovedstadsprojekters budgetter og finansieringsplaner. Endelig beskrev rapporten nogle af de økonomiske effekter, der er forbundet med at være Europæisk Kulturhovedstad. porten kan downloades på Aarhus Kommunes hjemmeside w ww.aarhuskommune.dk samt på Nærværende rapport fokuserer på økonomien i forbindelse med kulturhoved- de krav, der stilles fra EU til økonomien i et kulturhovedstadspro- stadsprojektet Aarhus Formålet med rapporten er, at 1. belyse jekt 2. opstille finansierings- og budgetforslag for kulturhovedstadsprojektet Aarhus skabe grundlag for de politiske beslutninger om Aarhus 2017-projektets økonomi forud for fremsendelsen af ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad i Rapporten tager afsæt i: Den handlingsplan for forberedelsesårene , som Aarhus Byråd vedtog i januar 2009 De internationale erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder De formelle krav fra EU til Europæiske Kulturhovedstæder De indledende drøftelser med Region Midtjylland og kommunerne i Regionen vedrørende den fremtidige økonomi 1 Siden rapportens offentliggørelse er kravene fra EU ændret. Der stilles nu flere og mere detaljerede krav til beskrivelserne af budgetter og finansieringsplaner. Der redegøres for de nye krav i afsnit 2.3 samt bilag 1 i denne rapport.

9 Side Rapportens opbygning Hovedformålet med rapporten er et opstille forslag til budget og finansiering for kulturhovedstadsprojektet. Rapporten indledes (i afsnit 2) med en kortfattet beskrivelse af tidligere kulturhovedstæders økonomi. Afsnittet er et resume af hovedkonklusionerne fra rapporten Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder. Dernæst beskrives de krav, der stilles fra EU i forhold til beskrivelse af projektøkonomien i ansøgningen. Afsnit 3 beskriver de overordnede rammer, som finansierings- og budgetmodellerne i rapporten tager afsæt i. Dvs. projektets indholdsmæssige, geografiske og organisatoriske rammer. Desuden afgrænses projektøkonomien. I afsnit 4 opstilles otte finansieringsprincipper. Principperne er et forslag til, hvordan finansieringen af Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan sammensættes. På baggrund af finansieringsprincipperne opstilles i afsnit 5 tre finansierings- og budgetmodeller med budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. De tre modeller sammenlignes, og der diskuteres hvilke betydning de tre modeller har for bl.a. program, projektets langsigtede udviklingsperspektiv, projektets synlighed, publikumstilstrømning og projektets vækstperspektiv. Rapporten indeholder derudover syv bilag, der fungerer som uddybende baggrundsmateriale i forhold til rapportens enkelte dele. 2.2 Sammenfatning: Tidligere kulturhovedstæders økonomi Aarhus Kommune offentliggjorde i september 2010 rapporten Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder. Rapporten beskrev: 1. Formålet og baggrunden for Europæiske Kulturhovedstæder 2. Udvælgelsesprocessen for Europæiske Kulturhovedstæder 3. De formelle krav, som EU stiller til ansøgningen 4. Tidligere Kulturhovedstæders økonomi - herunder budgetstørrelser, udgiftsfordeling og finansiering. Desuden vurderedes sammenligneligheden på tværs af byer og muligheden for at anvende disse oplysninger i forbindelse med fastlæggelse af finansiering og budget for Aarhus Effekter ved et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad.

10 Side 10 I dette afsnit sammenfattes konklusionerne vedrørende de tidligere kulturhovedstæders økonomi (dvs. punkt 4). En væsentlig hovedkonklusion i rapporten er, at det er vanskeligt at foretage valide sammenligninger af de tidligere kulturhovedstæders økonomi. Dette skyldes en række metodiske problemer (se afsnit herunder). Sammenligninger og konklusioner skal derfor drages med stor forsigtighed Budgetstørrelser Ved sammenligninger af kulturhovedstædernes budgetter fokuseres alene på det budget, som er administreret af kulturhovedstadsorganisationen. Budgettet dækker selve kulturhovedstadsåret og typisk en periode på tre til fem år forinden. Kulturhovedstædernes budgetter har varieret meget i perioden Figur 1.1 viser variationen i de tidligere kulturhovedstæders budgetstørrelser. Figur 2.1: Kulturhovedstædernes budgetter (Euro), (årets priser) Athens 1985 Florence 1986 Amsterdam 1987 Berlin 1988 Paris 1989 Glasgow 1990 Dublin 1991 Madrid 1992 Antwerp 1993 Lisbon 1994 Luxembourg 1995 Copenhagen 1996 Thessaloniki 1997 Stockholm 1998 Weimar 1999 Avignon 2000 Bergen 2000 Bologna 2000 Brussels 2000 Cracow 2000 Helsinki 2000 Prague 2000 Reykjavik 2000 Santiago de C 2000 Porto 2001 Rotterdam 2001 Bruges 2002 Salamanca 2002 Graz 2003 Genoa 2004 Lille 2004 Cork 2005 Patras 2006 Luxembourg 2007 Sibiu 2007 Liverpool 2008 Stavanger 2008 Linz 2009 Vilnius 2009 Essen 2010 Pécs 2010 Istanbul 2010 Turku 2011 Tallin 2011 Palmer 2004/2007 Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Note: Udgifterne er ikke prisfremskrevet, ligesom der ikke er korrigeret for forskelle i pris og lønniveauer landene imellem. Til dato har Liverpool (2008) haft det største budget på ca. 1,1 mia. kr. (2008 priser). Ser man på de seneste 5 år, ligger byer som Vilnius (Litauen, 2009), Sibiu (Rumænien, 2007) og Cork (Irland, 2005) i den laveste ende, med budgetter på henholdsvis 185 mio. kr., 118 mio. kr. og 100 mio. kr. (årets priser).

11 Side 11 Forskellene i budgetterne kan ikke forklares med objektive faktorer som byernes størrelse, indbyggertal, den lokale myndigheds samlede budget eller landets BNP. Variationen er i høj grad et udslag af de konkrete politiske beslutninger i den enkelte værtsby. Herunder bl.a. beslutninger om projekternes ambitionsniveau og målsætninger; kulturprogrammets indhold, sammensætning, type og tidsmæssige og geografiske rækkevidde, kulturhovedstadsorganisationens ansvarsområde og organisering. En del af forklaringen på de store forskelle i budgetrammerne kan desuden tilskrives forskellige metodiske problemer (se afsnit 2.2.4) Kulturhovedstædernes udgiftstyper I perioden har værtsbyerne i gennemsnit fordelt deres budget således: Udgifterne til selve kultur- og aktivitetsprogrammet har udgjort ca. 63% af de samlede udgifter; PR- og marketingsudgifterne udgjorde ca. 14%, og endelig har udgifterne til løn og administration udgjort ca. 15% af de samlede udgifter. Andre udgifter har udgjort 8%. Gennemsnittet dækker over en stor variation. Figur 1.2 illustrerer den gennemsnitlige udgiftsfordeling. Figur 2.2: Udgiftsfordeling. Gennemsnit for Europæiske kulturhovedstæder i perioden Andet 8,0% Løn og administration 15,1% PR og Marketing 14,3% Program 62,6% Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder

12 Side 12 I rapporten er der udvalgt fire værtsbyer, som er særligt interessante at sammenligne med Aarhus (København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz 2009) 2. Tabel 1.1 viser de fire udvalgte værtsbyers udgiftsfordeling. Tabel 2.1: Udgiftsfordeling. Fire udvalgte Kulturhovedstæder. Pct. København Stockholm Stavanger Linz (fonden) Programudgifter 76,8 70,73 56,36 61,71 PR og marketing 12,3 22,89 17,92 19,40 Løn, adm. og overheads 10,9 6,38 21,56 16,80 Andet 4,16 2,09 I alt Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Programudgifterne varierer fra 56% til 77% i de fire byer. Udgifterne til PR og marketing varierer fra 12% til 23%, mens løn og administrationsudgifter i disse byer har udgjort mellem 6% og 22% Kulturhovedstædernes finansiering Finansieringsmæssigt kan der også iagttages stor variation byerne imellem. Figur 1.3 illustrerer den gennemsnitlige finansieringsfordeling for kulturhovedstæderne i perioden De offentlige bidragsydere (værtsbyen, regionen, landet og EU) har i gennemsnit finansieret 78% af udgifterne. Private bidragsydere (sponsorer og fonde) har finansieret gennemsnitligt 13%, og 9% af midlerne er kommet fra andre kilder. 2 De fire byer blev udvalg af følgende årsager: København var kulturby i 1996 og er den hidtil eneste danske by der har haft titlen. Derudover belyses to andre nordiske cases: Stockholm 1998 og Stavanger De nordiske lande har væsentlige fællestræk for så vidt angår organiseringen på kulturområdet, offentlig kulturstøtte mv., hvorfor det er særligt relevant at belyse disse cases. Linz og Stavanger er desuden interessante ud fra et aktualitetsprincip, idet begge byer netop har haft titlen. Desuden er både Linz og Stavanger provinsbyer, ligesom Aarhus, og begge byer har gennemført kulturhovedstadsprojektet i tæt samarbejde med den omkringliggende region. Rent demografisk er casene også interessante i en Aarhus-kontekst. Om end byernes størrelse og indbyggertallet i opland/region ikke er fuldt sammenlignelige med Aarhus, ligner de dog Aarhus betydeligt mere end mange af de andre tidligere Kulturhovedstæder.

13 Side 13 Figur 2.3: Finansieringsfordeling. Gennemsnit for Europæiske kulturhovedstæder i perioden Privat 13% Andet 9% Offentlig 78% Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Ser man på de fire udvalgte byer - København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz har de samlede offentlige bidrag udgjort mellem 51% og 90%, de private bidragsydere har finansieret mellem 6% og 21%. Andre finansieringskilder udgør mellem 3% og 39%. Se tabel 1.2. Tabel 2.2: Finansieringsfordeling. Fire udvalgte Kulturhovedstæder. Pct. København 1996 (det samlede budget) Stockholm 1998 Stavanger 2008 Linz Offentlige bidrag i alt 51,3 90,31 71,57 89,54 By (værtskommune) 49,37 21,32 29,12 28,8 Regionale myndigheder 9,94 16,24 29,12 Staten 21,7 29,48 30,46 29,12 EU 0,9 1,52 3,55 2,18 2. Private bidrag i alt 9,5 6,87 21,48 5,88 3. Andet i alt 39,2 2,83 6,95 4,57 I alt Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Note: For København er det ikke kulturbyfondens finansiering, men finansieringen af de samlede udgifter til hele kulturhovedstadsprojektet, der er vist. Valide data foreligger ikke på tilstrækkelig deltaljeret niveau for fonden. Det offentlige bidrag kommer fra såvel lokale, regionale som statslige myndigheder. Staten har - i de fire udvalgte byer - finansieret knap en tredjedel af det samlede budget (varierende fra 22% til 30%). De lokale og regionale myndigheder (typisk værtsbyen, omkringliggende kommuner samt regionen) har tilsammen finansieret mellem 29% og 58% af det samlede budget.

14 Side Muligheder for at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi Sammenligninger af de tidligere kulturhovedstæders økonomi er behæftet med en vis usikkerhed, og konklusioner skal drages med forsigtighed. Årsagerne til, at det er vanskeligt at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi, er følgende: For det første har de ydre vilkår for kulturhovedstæderne varieret. Byer, der har haft titlen som Europæisk Kulturhovedstad, har haft meget forskellige rammer: Kravene til indhold og udformning af projekterne er ændret flere gange i løbet af de 25 år, og projekternes planlægningshorisont er blevet stadig længere. I dag går kulturhovedstæderne typisk i gang 6-9 år før kulturhovedstadsåret, mens Athen i 1985 kun havde en 7 måneders forberedelsesperiode. Byernes størrelse og karakteristika har også en stor betydning for projekternes finansieringsgrundlag og budgetstørrelse, og her er der også stor variation byerne i mellem. For det andet har byerne organiseret kulturhovedstadsprojekterne meget forskelligt. Nogle byer har anvendt en centraliseret model, hvor alle udgifter til kulturhovedstadsprojektet er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens andre byer har haft en mere decentral tilgang, hvor offentlige bidragsydere, private sponsorer mv. i langt højere grad har bidraget direkte til specifikke projekter eller organisationer/institutioner. Den forskellige organisering betyder, at budgetternes størrelse skævvrides, når der sammenlignes byerne imellem. For det tredje er kulturhovedstadsprojekterne meget forskellige. Formålet med Europæisk Kulturhovedstad er formuleret meget bredt og åbner op for en lang række fortolkningsmuligheder. Den enkelte by har forholdsvis stor frihed, når det gælder tilrettelæggelsen af det konkrete projekt. Derfor er der stor variation i projekternes formål, visioner og mål, de valgte organisationsformer og økonomimodeller, programmets indhold samt projekternes geografiske og tidsmæssige udstrækning. Disse forhold påvirker i høj grad budgetternes størrelse og projekternes finansieringsmuligheder. Endelig for det fjerde er der en række øvrige metodiske problemer, der knytter sig til det foreliggende datamateriale. Datakvaliteten og dataomfanget varierer betydeligt fra by til by. Desuden er der et fravær af standardiserede metoder til at opstille budgetter og opgøre omkostninger; det er med andre ord forskelligt, hvilke udgifter, de enkelte byer har medregnet i deres projektbudget. Endelig er der forskelle i pris- og lønniveauer og købekraft landene imellem såvel som hen over de 25 år, der fokuseres på. Det har ikke været muligt at korrigere for disse problemer i datagrundlaget.

15 Side EU-krav vedrørende økonomi I rapporten Europæisk Kulturhovedstad Økonomi og økonomiske effekter erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder blev der redegjort for de krav, der stilles til beskrivelserne af økonomi, budget og finansiering i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Siden rapportens offentliggørelse i september 2010 er der ændret i disse krav. Da Kulturministeriet indkaldte ansøgninger den 1. december 2010 blev et nyt ansøgningsskema offentliggjort 3. Antallet af spørgsmål, der vedrører økonomi, er forøget i forhold til tidligere, og der stilles større krav til detaljeringsgraden af disse oplysninger. Der skal nu redegøres detaljeret for både udgifts- og indtægtssiden, og det er nyt, at det skal beskrives, hvordan udgifter og indtægter forventes at fordele sig over projektperioden (dvs. årene før og under selve kulturhovedstadsåret). Samtidig kræves en højere detaljeringsgrad i forhold til finansieringskilderne. Alle spørgsmål vedrørende økonomi, som skal besvares i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen den 30. september 2011, fremgår af bilag 1. 3 Ansøgningsskemaet kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside %20at%20blive%20Europ%C3%A6isk%20Kulturhovedstad% pdf

16 Side De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne Før der kan opstilles konkrete budget- og finansieringsforslag for Aarhus 2017, beskrives de overordnede rammer for projektet. Det gælder bl.a. projektets indholdsmæssige og strategiske bredde, projektets geografiske rækkevidde, projektets organisering og forhold vedrørende budgetperioden mv. Disse forhold er af stor betydning for projektets finansieringsmuligheder og budget. De fleste af disse rammer er allerede vedtaget via beslutninger i Aarhus Byråd. De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne er: 1. Projektets indholdsmæssige og strategiske bredde Det er vedtaget seks overordnede strategiske mål for kulturhovedstadsprojektet. Hermed er det besluttet, at Aarhus 2017 indholdsmæssigt skal fange langt mere end kunst- og kultursektoren i snæver forstand. Kulturhovedstadsprojektet skal være en driver i forhold til byens og regionens kulturelle udvikling og vækst. Målene understreger, at byudvikling, erhvervsudvikling og turismeudvikling også er en del af projektet; og at projektet skal bygge på en synergi mellem kunst og kultur på den ene side og resten af samfundet på den anden side. Programmet forventes at indeholde projekter indenfor ti brede programtemaer, som bl.a. omfatter en række forskellige sektorområder f.eks. idræt, kunst, byudvikling, kreative erhverv mv., og emner såsom demokrati, deltagelse, bæredygtighed og mangfoldighed. 2. Projektets geografiske rækkevidde Aarhus Byråd har besluttet, at Kulturhovedstadsprojektet skal søges gennemført med stærk regional forankring. Der er opbygget et tæt samarbejde med Region Midtjylland og kommunerne i Regionen i årene Det forudsættes, at Region Midtjylland og kommunerne i regionen bakker op om ansøgningen og deltager i projektet i årene Regionen og kommunerne vil få indflydelse på udvikling og gennemførelse af programaktiviteterne, og det er en grundlæggende forudsætning, at der er programaktiviteter over hele regionen. Det forudsættes endvidere, at Regionen og kommunerne bidrager økonomisk til projektet 3. Projektets organisering Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for kulturhovedstadsprojektet placeres i en fond, såfremt Aarhus udpeges som Europæisk Kulturhovedstad i Fonden skal være funktionsdygtig senest fra d. 1. januar

17 Side Fonden får ansvaret for at forberede og gennemføre kulturhovedstadsbegivenheden samt at afslutte projektet. Projektperioden er årene Fonden ledes af en bestyrelse. Det forudsættes, at fondsbestyrelsen nedsætter et sekretariat, som får ansvaret for den daglige ledelse af projektet og de praktiske opgaver. Det forudsættes, at fondens sekretariat vil bestå dels af en basisstab, der aflønnes af fonden, dels af udlånte medarbejdere, der udlånes fra og aflønnes af Region Midtjylland, Aarhus Kommune og øvrige kommuner. Endelig forudsættes en forholdsvis decentral programmodel, der indebærer, at fonden kun håndterer ganske få projekter selv og primært fungerer som tilskudsgiver. 4. Projektets økonomiske rammer De finansierings- og budgetforslag, der præsenteres, vedrører alene de midler, som 2017-fonden disponerer over. Projektperioden er afgrænset til perioden Det vil sige, at der er tale om seks budgetår. Ændres der i disse forudsætninger, vil det få væsentlig betydning for de opstillede budget- og finansieringsforslag. Der redegøres nærmere for de enkelte forudsætninger herunder. 3.1 Projektets strategiske og programmæssige bredde Projektets indholdsmæssige bredde har en væsentlig betydning for projektets finansieringsmuligheder. Projektets strategiske mål og programmæssige bredde illustrerer, at Aarhus 2017 er et projekt, som indholdsmæssigt rækker langt ud over den snævre kunst- og kultursektor Strategiske mål Aarhus Byråd har i februar 2009 fastlagt de overordnede strategiske mål for kulturhovedstadssatsningen. De strategiske mål er: 2017 skal styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet, og programmet skal bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed 2017 skal øge synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt samt udvikle europæisk kultursamarbejde og dialog 2017 skal anvende kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som brændstof for menneskelig udvikling og økonomisk vækst 2017 skal fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse samt fremme et samfundsgavnligt engagement fra erhvervslivet, kultursektoren samt forskningsog uddannelsessektoren

18 Side skal underbygge udviklingen af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed 2017 skal fungere som platform for tværfagligt samarbejde om bysamfundets udfordringer og fremme visionen om en bæredygtig fremtid lokalt såvel som globalt De strategiske mål understeger 2017-projektets indholdsmæssige bredde: Projektet er tænkt som en driver i forhold til byens og regionens udvikling og i forhold til at skabe vækst. Projektet placerer innovation, kreativitet og eksperimenter som kernen i denne udvikling. Målene understreger, at byudvikling, erhvervsudvikling og turismeudvikling også fanges af projektet; og at projektet skal bygge på en synergi mellem kunst og kultur på den ene side og resten af samfundet på den anden side. Aarhus 2017 er derfor ikke en investering alene i kunst- og kulturudvikling. Der er tale om et bredere byudviklingsprojekt, som er med til at fremme udvikling og vækst i hele regionen på kort og længere sigt Programmæssig bredde Aarhus Byråd ventes i april 2011 at vedtage et overordnet tema og en overordnet programstruktur for kulturhovedstadsprojektet. Der lægges i beslutningsoplægget op til et program med ti programtemaer. Figur 3.1 viser programstrukturen, hvor de ti programtemaer samles i tre overordnede programområder. Figur 3.1: Forventet programstruktur. Aarhus 2017 PROGRAMSTRUKTUR: 3 PROGRAMKLYNGER OG 10 TEMAER RETHINK THE FUTURE / GENTÆNK FREMTIDEN BYEN VÆRDIER KREATIVITET DEN ÅBNE BY KULTURARV NATURLANDSKABER DEN LEGENDE BY DEMOKRATI MANGFOLDIGHED BÆREDYGTIGHED DEN SKABENDE KUNST DEN DIGITALE BY DEN KREATIVE SEKTOR

19 Side 19 Under hvert programtema vil der være en række konkrete projekter. Jævnfør temaerne vil disse projekter inkludere en række forskellige sektorområder eksempelvis idræt, byudvikling, kreative erhverv mv., ligesom der sættes fokus på emner så som demokrati og deltagelse, bæredygtighed og mangfoldighed. Projektets indholdsmæssige bredde har en væsentlig betydning for projektets finansieringsmuligheder. Alt andet lige styrkes finansieringsmulighederne med et indholdsmæssigt bredt projekt. 3.2 Projektets geografiske rækkevidde Der har været et tæt samarbejde med Region Midtjylland og kommunerne i regionen i forberedelsesårene (se bilag 2 for en beskrivelse heraf). Det forudsættes derfor, at kulturhovedstadsprojektet i årene gennemføres med en stærk regional forankring. Det betyder, at Region Midtjylland og kommunerne i Regionen står bag ansøgningen og deltager i projektet i årene Regionen og kommunerne får indflydelse på udvikling og gennemførelse af projektet, og der vil være programaktiviteter over hele regionen. Projektets befolkningsgrundlag vil dermed være ca. 1,25 mio. mennesker. Desuden ligger der i forudsætningen, at Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen bidrager økonomisk til projektet. Projektøkonomien i et rent Aarhus projekt vil være meget forskelligt fra et regionalt projekt. Dels vil programbudgettet være betydeligt større i et regionalt projekt, dels vil det samlede budgetmæssige grundlag være væsentligt større. Dette skyldes flere forhold: For det første vil flere lokale myndigheder kunne bidrage. For det andet vil et større lokalt bidrag og et langt større befolkningsgrundlag forventes at medføre et større statsligt bidrag. For det tredje vil et projekt med en større geografisk udbredelse betyde, at flere erhvervsvirksomheder (sponsorer) motiveres til at bidrage. For det fjerde forventes muligheden for at opnå fondsmidler at være større ved et større projekt. De enkelte kommuner ventes i juni 2011 at træffe endelig beslutning om deres deltagelse i kulturhovedstadsprojektet i årene Regionsrådet forventes at træffe beslutning om Region Midtjyllands engagement og deltagelse i projektet senest i august Projektets organisering Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for kulturhovedstadsprojektet organisatorisk skal placeres i fond dvs. en selvstændig juridisk enhed. Fonden skal væ-

20 Side 20 re funktionsdygtig senest fra d. 1. januar Fonden får ansvaret for at forberede og gennemføre kulturhovedstadsbegivenheden samt at afslutte projektet. Projektperioden er således årene Fonden ledes af en bestyrelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om bestyrelsens sammensætning eller fondens interne organisering i øvrigt. I det følgende forudsættes det dog, at fonden nedsætter et sekretariat, der får ansvaret for den daglige ledelse af projektet og de praktiske opgaver. Aarhus Kommune ventes at stifte fonden senest medio Beslutning om fondsbestyrelsens sammensætning og godkendelse af fondens vedtægter forventes ligeledes truffet senest medio Det forudsættes, at fonden er bundet af den ansøgning, som fremsendes og godkendes af EU - herunder blandt andet det overordnede program, som præsenteres i ansøgningen, og ansøgningens budget og finansieringsforslag. Desuden forventes det, at fonden indgår en kontrakt/aftale med den myndighed, som skal varetage tilsynsopgaven Fondens ansvarsområde og opgaver Fondens opgaver vil bl.a. omfatte: at udarbejde projektets endelige program med afsæt i ansøgningen at rejse en stor del af projektets finansiering via fundraising, etablering af sponsoraftaler mv. at yde tilskud og varetage tilskudsadministration: dvs. at træffe beslutning om, hvilke eksterne projekter og aktiviteter, der skal være en del af programmet, og hvilken støtte de enkelte projekter skal tildeles samt at varetage de efterfølgende opgaver med at udbetale tilskud og godkende regnskaber mv. at rådgive de eksterne projektansvarlige at forberede, planlægge og gennemføre et mindre antal projekter, aktiviteter og arrangementer, som er en del af programmet at planlægge og gennemføre markedsføring, PR og kommunikation i forhold til hele kulturhovedstadsprojektet sekretariatsbetjening af bl.a. bestyrelse, embedsmandsudvalg, programudvalg samt repræsentantskab økonomistyring af fondens økonomi, herunder bogføring, løbende budgetlægning og budgetopfølgning, årlig regnskabsaflæggelse mv. at koordinere med og samarbejde med de forskellige offentlige myndigheder (kommuner, region, stat og EU). intern personaleadministration, lønudbetaling, personaleledelse mv. 4 Beslutningen om en fondskonstruktion blev truffet i Aarhus Byråd d. 9. februar Det blev samtidig besluttet, at fondsbestyrelsen sammensættes med såvel politiske repræsentanter som med repræsentanter fra civilsamfundet med relevante kompetencer.

Indstilling. Fastlæggelse af strategiske mål for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad i 2017 samt valg af fremtidig selskabsform. 1.

Indstilling. Fastlæggelse af strategiske mål for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad i 2017 samt valg af fremtidig selskabsform. 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 12. januar 2010 Fastlæggelse af strategiske mål for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad i 2017 samt valg af fremtidig selskabsform

Læs mere

Vejledning ansøgning til Fonden Aarhus 2017

Vejledning ansøgning til Fonden Aarhus 2017 Vejledning ansøgning til Fonden Aarhus 2017 Dette dokument indeholder retningslinjer og formkrav til ansøgning til Fonden Aarhus 2017 i forbindelse med Programrunde 1 til strategiske projekter. Indhold

Læs mere

Notat pixiversion af Europæisk Kulturhovedstad og Aarhus 2017

Notat pixiversion af Europæisk Kulturhovedstad og Aarhus 2017 Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat pixiversion af Europæisk Kulturhovedstad og Aarhus 2017

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 3. maj 2010. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 3. maj 2010. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 3. maj 2010 Århus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017: Valg af visionstemaer til bearbejdning i projektets visionsfase

Læs mere

Notat. Kulturhovedstad 2017: Overgangen mellem fase 1 og 2: Valg af visionstemaer for kulturhovedstadsprojektet

Notat. Kulturhovedstad 2017: Overgangen mellem fase 1 og 2: Valg af visionstemaer for kulturhovedstadsprojektet Notat Emne: Århus som kandidat til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 Til: Kulturudvalget til Kulturudvalgsmødet den 20. april 2010 Den 13. april 2010 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Det er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale

Det er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale ANSØGNING OM AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD (udfyldes af kandidatbyerne) (Dansk oversættelse af EU Kommissionens engelske version af Proposed Application. Der henvises til EU Kommissionens engelske

Læs mere

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. februar 2010 Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus 1. Resume Århus lagde i 2009

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017. 25. april 2012 Partnerskabskommunernes forpligtelser - Et notat til Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner, som har været aktive i forberedelserne

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Indledning Med Struer Kommunes kulturpolitik er der formuleret et klart politisk ønske om kulturel udvikling i bred forstand. Mål og visioner gør det imidlertid

Læs mere

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1. Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 6 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den 12. maj.

Læs mere

Indstilling. Handlingsplan Århus som Europæisk Kulturhovedstad Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice

Indstilling. Handlingsplan Århus som Europæisk Kulturhovedstad Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 10. november 2008 Handlingsplan 2008-2012 Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice

Læs mere

U N D E R P R OT E K TO R AT A F H E N D E S M A J E S TÆ T D R O N N I N G E N

U N D E R P R OT E K TO R AT A F H E N D E S M A J E S TÆ T D R O N N I N G E N AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD @AARHUS2017 AARHUS_2017 #AARHUS2017 #LETSRETHINK WWW.AARHUS2017.DK Moesgaard Museum. Foto: Medieafdelingen Tryk: Bording AS SEKRETARIATET FOR FONDEN AARHUS 2017 SKOVGAARDSGADE

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 14 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2014 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Resume Fonden Aarhus 2017 foreslår,

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Resume XX skal tage stilling til, om XX Kommune skal indgå i en 4-årig regional kulturaftale (KulturMetropolØresund) for 2012-2015,

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020. Indstilling Til Aarhus Byråd Fra Magistraten for Kultur og Borgerservice Dato 13. oktober 2016 Kulturpolitik 2017-2020 Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret

Læs mere

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus

Læs mere

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1. 1 of 5 Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 1 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den

Læs mere

Møde nr.: 06 Mødedato: 19. maj 2011 Mødevarighed: 14.30-18.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Andreas Boesen, Kristian Dyhr

Møde nr.: 06 Mødedato: 19. maj 2011 Mødevarighed: 14.30-18.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Andreas Boesen, Kristian Dyhr REFERAT Kulturudvalg Møde nr.: 06 Mødedato: Mødevarighed: 14.30-18.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Andreas Boesen, Kristian Dyhr Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 KU Lund IF, idrætsanlæg 2 KU

Læs mere

Dette notat beskriver de potentielle økonomiske turismeeffekter af projektet.

Dette notat beskriver de potentielle økonomiske turismeeffekter af projektet. Kulturforvaltningen, Aarhus Kommune Økonomisk Måling af de Kortsigtede Turismeeffekter ved Gennemførelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014

AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014 AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014 Foto fra Randers Ugens afslutningskoncert 2011 på Skovbakken Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der fra januar

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE/AFTALE OM STØTTE

SAMARBEJDSAFTALE/AFTALE OM STØTTE J.nr. 118875 hls/mg/ka SAMARBEJDSAFTALE/AFTALE OM STØTTE Mellem Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2 5750 Ringe (Herefter benævnt FMK) og Foreningen Faaborg Outdoor Event (Herefter benævnt FOE) er der

Læs mere

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner N O T A T De regionale vækstforuminvesteringer 2014 - hovedkonklusioner 1. Regionale investeringer i erhvervsudvikling for over 1,3 mia. kroner Regionerne og de regionale vækstfora har i 2014 været med

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

Erhvervs- og landdistriktsudvalget

Erhvervs- og landdistriktsudvalget 161 Erhvervs- og landdistriktsudvalget Bevillingsområde: Erhvervsservice og iværksætteri 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

ADMINISTRATIONSVEJLEDNING KULTURRING ØSTJYLLAND

ADMINISTRATIONSVEJLEDNING KULTURRING ØSTJYLLAND Dato: 12. juni 2015 ADMINISTRATIONSVEJLEDNING KULTURRING ØSTJYLLAND Indholdsfortegnelse. 1. Organisering 1.1 Regionsbestyrelse og styregruppe. 1.2.Arbejdsgrupper. 1.3 Koordinatorfunktion 1.4 Projektbeskrivelser

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Aarhus 2017 status før målstregen

Aarhus 2017 status før målstregen Til byrådsmedlemmerne i de 19 kommuner i Region Midtjylland samt Regionsrådets medlemmer Aarhus 2017 status før målstregen Den 29. maj 2012 Rådhuset 8000 Aarhus C Om godt to uger afleverer vi ansøgning

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Forløbet af og forudsætningerne for budgetlægningen for budget

Forløbet af og forudsætningerne for budgetlægningen for budget Bilag 2 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25-02-2016 I dette bilag beskrives hvordan den politiske og den administrative budgetproces tilrettelægges på en række konkrete områder. Administrativ proces for

Læs mere

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af en ny eventorganisation Regeringen har med handlingsplanen fra april 2007 for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark afsat ekstra 35 mio. kr. årligt fra 2008

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Indstilling. Forsøg på hvervning af Spejdernes Lejr Til Magistraten. Den 31. oktober 2013

1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Indstilling. Forsøg på hvervning af Spejdernes Lejr Til Magistraten. Den 31. oktober 2013 Indstilling Til Magistraten Den 31. oktober 2013 Forsøg på hvervning af Spejdernes Lejr 2017 ønsker at indlede en proces med at hverve Spejdernes Lejr 2017. Aarhus Kommune 1. Resume ønsker at indlede en

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af turismeindsatsen i Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling. Den 21.

Indstilling. Styrkelse af turismeindsatsen i Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling. Den 21. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. december 2009 Styrkelse af turismeindsatsen i Århus 1. Resume Den erhvervsdrivende fond Visit Aarhus (herefter VA) blev stiftet

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Bypuljen. Ansøgningsskema til Bypuljen. 1. Generelle oplysninger. Ansøgers navn. CPR-/SE-nummer. Adresse. Postnr. Tlf.nr.

Bypuljen. Ansøgningsskema til Bypuljen. 1. Generelle oplysninger. Ansøgers navn. CPR-/SE-nummer. Adresse. Postnr. Tlf.nr. Ansøgningsskema til Bypuljen 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn CPR-/SE-nummer Adresse Postnr. Tlf.nr. By Fax-nr. E-mail Policenr.. på ansvarsforsikring 2. Navn på den tegningsberettigede for institutionen/virksomheden

Læs mere

Rammer for handlingsplanen

Rammer for handlingsplanen Strategisk fokus for samarbejder Rammer for handlingsplanen Der er fire filtre, som alle skal være opfyldt for at et samarbejde kan udvikles. Hvis dette er opfyldt, kan et samarbejde påbegyndes, og her

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

http://www.aarhus.dk/~/media/dokumenter/kultur-og- Borgerservice/Kulturforvaltningen/Publikationer/2011/K2017-rapport-LW8A6EXR.

http://www.aarhus.dk/~/media/dokumenter/kultur-og- Borgerservice/Kulturforvaltningen/Publikationer/2011/K2017-rapport-LW8A6EXR. Kulturforvaltningen, Aarhus Kommune Økonomisk Måling af de Kortsigtede Turismeeffekter ved Gennemførelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon

Læs mere

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Kulturregion Vadehavet har et ønske om at være i løbende dialog

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Punkt 6 fra Gudenåkomitéens møde 6. marts 2015: GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Baggrund Det blev på sidste mødet i Gudenå komiteen den 5. december 2014 konstateret, at der var opbakning

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Hvordan du søger midler? Den følgende beskrivelse har til formål at forklare lidt om Turismeudviklingspuljen, hvem der kan søge, og hvordan søgningen

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 161 Erhvervsudvalget Bevillingsområde Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2210 Jour. nr.: M0/2003/01376-084 Ref. FH/SHJ

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2210 Jour. nr.: M0/2003/01376-084 Ref. FH/SHJ Borgmesterens Afdeling Magistratens 4. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2210 Jour. nr.: M0/2003/01376-084 Ref. FH/SHJ Indstilling om ny organisering

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret Borgerrepræsentationen DAGSORDEN for Ordinært møde torsdag den 13. januar 2005 BR 7/05 Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret! " ##$" %$ $" %$&&'( '#%%#'(#'#

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 29. april 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2130 Jour. nr.: 00.01A01 Ref.:

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

PARTNERSKABS- PROGRAM

PARTNERSKABS- PROGRAM / PARTNERSKABS- PROGRAM VORES KULTUR HOVEDSTADSÅR BLIVER EN GAME CHANGER I SAM SPILLET MELLEM FORRETNINGSLIVET OG KULTUREN. ADMINISTRERENDE DIREKTØR REBECCA MATTHEWS FONDEN AARHUS 2017. EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget Til Orientering Kopi til Udvidelse af Filmby 3 Aarhus KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune 1. Resume I forbindelse med vedtagelsen af budget

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Notat. Til: Kultur- of Fritidsudvalget og Byrådet Kopi til: Fra: Peter Nielsen. Forslag til justering af byrådets beslutning vedrørende Museum

Notat. Til: Kultur- of Fritidsudvalget og Byrådet Kopi til: Fra: Peter Nielsen. Forslag til justering af byrådets beslutning vedrørende Museum Notat Til: Kultur- of Fritidsudvalget og Byrådet Kopi til: Fra: Peter Nielsen Forslag til justering af byrådets beslutning vedrørende Museum Vestfyn Byrådet vedtog på mødet den 20. marts 2013, at Museum

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere