Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]

Transkript

1 Tale af Henning Jensen Ref. Oci Side 1/7 Anledning Regionsudvalgets seminar om bæredygtig energi Dato 22. oktober 2010 Sted Regione Autonoma Della Sardegna, Cagliari Kl. 9:10 Titel Kommunerne er klar til at bidrage til EU s mål for energipolitikken det danske eksampel. Taletid Syv minutter Budskaber 1. Kommunerne gør allerede i dag en stor indsats 2. Kommunerne vil i fremtiden gerne påtage sig et større ansvar for omstillingen til grøn energi 3. Unionen skal skabe rammerne og staten skal tage ansvar og komme med nationale retningslinjer Disposition Indledning Kommunerne vil udarbejde strategiske energiplaner Energiplaner en samfundsøkonomisk gevinst Ad hoc energiplanlægning ikke vejen frem Kommunerne efterspørger ressourcer, redskaber og retningslinjer

2 Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen] Kommunerne vil udarbejde strategiske energiplaner Mit udgangspunkt for indlægget vil være lokalt. Jeg ønsker at give jer et billede af processen, vi har gennemgået i Danmark. Vores ønske er at leve op til vores fælles ambitioner for energi- og klimapolitikken, men også at sætte en positiv miljødagsorden ved at gå efter målet om, at Danmark skal være fosssilfrit pr Sidste år, da tiden nærmede sig det store klimatopmøde i København, mærkede vi i kommunerne et stigende pres på, at vi skulle gøre noget lokalt. Og det kunne i alles øjne kun gå for langsomt. Men det er ikke alt kommunerne kan og skal. Hvis fx Danmark skal blive fossiltfrit skal virksomheder, borgere, EU, stat og kommuner arbejde sammen. Derfor tog vi i LGDK allerede i 2009 initiativ til et kommunalt 2

3 klima- og energiudspil. Heri giver vi kommunernes bud på, hvordan ansvaret skal fordeles. Hvilke opgaver bør varetages af Unionen og staten, og hvilke ligger bedst i kommunerne. Mange mener at pilen peger i kommunernes retning, hvis Danmark skal omstilles til grøn energi. Det er vi faktisk slet ikke uenige i. Ét af de konkrete bud i vores klima- og energiudspil er, at kommunerne skal lave strategisk energiplanlægning. Det vil sige, at vi i kommunerne skal planlægge for vedvarende energi. Det er ikke længere kun et spørgsmål om fjernvarme, gas eller oliefyr. Fremtidens energisystem er langt mere kompliceret og dynamisk, og løsningerne er meget lokale. Og hvor vi tidligere kun tænkte på forsyning, skal vi nu også tænke i forbrug. Strategiske energiplaner er en hjørnesten i et fossilfrit Danmark. Derfor er jeg også meget glad for, at den danske regering er enig med os i, at kommunerne skal gennemføre strategisk energiplanlægning. 3

4 Energiplaner en samfundsøkonomisk gevinst Vi er ikke i tvivl om, at det bliver en samfundsøkonomisk gevinst at etablere dette nye kommunale redskab. Det er der flere gode grunde til. For det første får vi udnyttet energiressourcerne bedst, hvis vi sætter os ned og lægger en plan. I dag er der ikke nogen rammer for, hvordan vi i kommunerne skal koordinere med vores nabokommuner om, hvem der har tænkt sig at bruge hvilken grøn energikilde. Vi risikerer derfor, at vi planlægger at sætte fut under den samme energikilde flere gange. Og i dag er det mange steder næsten en tilfældighed, hvis vi opdager, at nabokommunen har overskudsvarme, som kun gråspurvene får glæde af. I kommunerne vil vi hellere glæde borgere med billigere varmepriser. Det er der også flere stemmer i. For det andet er strategiske energiplaner et redskab til på en helt ny måde at arbejde med at kæde forbrug og forsyning sammen og det er en af de grundlæggende forudsætninger for, at vi overhovedet kan få et fossilfrit Danmark. 4

5 For det tredje vil energiplanlægningen skabe vækst. Den vil øge efterspørgslen efter de nye energikilder og det skaber nye arbejdspladser. Det kan ingen især i disse tider vel have noget imod. Ad hoc energiplanlægning ikke vejen frem Men hvor svært kan det være? Kan vi ikke bare tage på besøg hos nabokommunen og tale om, hvordan vi bedst mulig udnytter energikilderne? Og hvorfor går vi ikke bare i gang ude i kommunerne, hvis vi mener, at det skaber lokale arbejdspladser? Sagen er, at vi på bedste vis for længst er gået i gang med opgaven. Men er det vejen frem? Er det vejen frem, at vi gør det på bedste vis i kommunerne - Uden at kende Unionens og de respektive regeringers tidsplan for, hvornår naturgassen skal være udfaset. - Uden at vi får klare udmeldinger om, hvorvidt biogassen skal bruges til at opvarme vores boliger eller til at drive vores biler? 5

6 - Uden et klart regelgrundlag som giver os i kommunerne kompetencer til at gennemføre en ordentlig helhedsplanlægning? Nej, denne form for ad hoc energiplanlægning i kommunerne er ikke optimal. Vi risikerer, at det bliver meget dyrt i længden. Kommunerne efterspørger ressourcer, redskaber og retningslinjer Formanden for den danske klimakommission påpegede for nyligt, at de kommunale klimaplaner stritter i alle retninger. Ja selvfølgelig gør de det. I kommunerne tager vi klimaudfordringerne alvorligt og indtil vi får nogle seriøst gode retningslinjer og redskaber fra national side ja så stritter det i forskellige retninger lokalt. Og så er vi tilbage til det, som vi allerede i foråret 2009 påpegede i vores klima- og energiudspil. Vi vil gerne påtage os ansvaret for rigtig mange opgaver i kommunerne. Men der bliver nødt til at være en klar opgaveplacering. Vi bruger allerede i dag ressourcer på at løfte denne opgave men hvis vi skal gøre det optimalt, skal vi bruge flere 6

7 ressourcer, de skal bruges samtidig, og på at nå de fælles mål, som regeringen skal sætte for et fossilfrit Danmark. De kreative ideer vokser ud af samarbejder mellem EU, staten, kommuner, vidensinstitutioner og erhvervsdrivende og det skal de blive ved med. Det er sådan, strategiske energiplaner er blevet født. Og det er kun igennem gensidig respekt for hinandens opgaver og ansvarsområder vi kan finde frem til den rette styrings- og finansieringsmodel, som kan sikre en bæredygtig energipolitik til fordel for både borgerne, miljøet og erhvervslivet. Tak for jeres opmærksomhed. 7