Fonden for Træer og Miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fonden for Træer og Miljø"

Transkript

1 Fonden for Træer og Miljø Fonden for Træer og Miljø Bentzonsvej 52 Postboks Frederiksberg Telefon (mandag-torsdag kl ) 2008

2 Indholdsfortegnelse Repræsentantskabsmøde den 30. maj 2008 på Nilles Kro med årsberetningen ved formanden for repræsentantskabet dr. polit. Erik Hoffmeyer, tidl. nationalbankdirektør Forventninger til planteskolemateriale af fagkonsulent Bent Leonard og planteskoleleder Torben Leisgaard præsentation af Skov og Naturstyrelsens hjemmeside af statsskovrider Bjerne Ditlevsen Det lille stråtækte te-hus i Frijsenborg Slotspark. Foto: Tove C. Asby Lørdagens Ekskursion til Frisenborg Slot af universitetslektor Jette Dahl Møller og sekretariatsleder Henni Steffensen Den Grønne Pris 2008 tildeles professor Jørn Palle Schmidt af landskabsarkitekt Tove C. Asby Tekst til omslag: Frijsenborg Slotspark med blomstrende rhododendron. Forside: Lone van Deurs Bagside: Tove C. Asby Skovrejsning eller ikke? af Rolf V. de Neergaard, Gunderslevholm Kunstindustrimuseets Grønnegård af landskabsarkitekt Lone van Deurs Fire egetræer på Stensbygaard eng, Sydsjælland af sekretariatsleder Henni Steffensen Udgivet af Fonden for Træer og Miljø Reg. nr. i Fondsregistret: Disposition / layout: Henni Steffensen Grafisk opsætning: Lene Spies, Snabel A Tryk: Centraltrykkeriet Vordingborg A/S ISSN En fortegnelse over udvalgte begivenheder Fonden har medvirket ved eller deltaget i fra Fondens stiftelse i 1974 til Fonden for Træer og Miljøs organisation Personer og organisationer, der står bag Fonden

3 Repræsentantskabsmøde 2008 Fredag, den 30. maj 2008 på Nilles Kro i Sabro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Spørgsmål til beretningen 5. Regnskabet Spørgsmål til regnskabet 7. Valg til repræsentantskabet 8. Valg til forretningsudvalget 9. Eventuelt Repræsentantskabets formand, dr.polit. Erik Hoffmeyer bød velkommen til de ca. 50 deltagere, der var samlet på Nilles Kro i Sabro ved Århus. Orlogskaptajn, cand.jur. Poul Holm blev valgt som dirigent, og det blev konstateret at repræsentantskabet var lovligt indkaldt, og at man var beslutningsdygtige. Til stede var: Fra Dansk Dendrologisk Forening: Erik Hoffmeyer, Niels Juhl Bundgaard Jensen og Jette Dahl Møller Fra Danmarks Naturfredningsforening: Poul Holm Fra Dansk Planteskoleejerforening: Torben Leisgaard Jensen Fra Danske Anlægsgartnere: Leif Rasmussen Fra Danske Landskabsarkitekter: Lone van Deurs Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Ole Rasmus Byrgesen Det Danske Haveselskab: Jørn Bendtz Hansen Fra Hedeselskabet: Christian Als Og af enkeltmedlemmer: Tove Christensen Asby og Jørgen Holm Afbud modtaget fra og fraværende: Fra Dansk Dendrologisk Forening: Anders Korsgaard Christensen, Erik Dahl Kjær og Jerry W. Leverenz Fra Dansk Skovejerforening og Skovhistorisk Selskab: Peter de Neergaard Fra Det Danske Rosenselskab: Henning Elsmark Fra Kommunale Park- og Naturforvaltere: Hans Ove Pedersen Fra Slots- og Ejendomsstyrelsen: Niels Mellergaard Fra enkeltmedlemmer: Niels Riegels, Ib Tyregod og Peter Wagner Lørdagens ekskursion gik til Frijsenborg Slotspark. Formandens beretning I beretningsåret 2007 har vi haft mulighed for at imødekomme mange af de kvalificerede ansøgninger, vi har modtaget. Udvælgelsen af projekter er ikke altid let, men forretningsudvalget bestræber sig på, at det endelige resultat vil tilgodese så mange som muligt, vil være med til at skabe smukke beplantninger, at der sikres god vedligeholdelse og at plantevalget er af en sådan beskaffenhed, at de vil være til gavn også for kommende generationer. For at kunne gennemføre de projekter, vi har udvalgt, er vi økonomisk afhængig af støtte fra andre fonde og legater samt opbakning fra Støttekredsen. Jeg vil gerne rette en stor tak, til alle, der har bidraget til Fondens arbejde. Specielt vil jeg nævne, at vi i efteråret modtog en kontant-arv på kr, der nu er anbragt i den bundne kapital. 4 5

4 Sidste år omtalte jeg forretningsudvalgets positive indstilling til at støtte ansøgninger fra forskellige grupper og foreninger, der rundt i landet arbejder på at bevare og udvikle deres landsby og skabe kvaliteter, der er anderledes end i de større byer. Her er der fred og ro, plads, frisk luft og muligheder for oplevelser både i det større fællesskab eller i grupper alt efter individuelle behov. Også i det forgangne år har vi været med til at bidrage til sådanne projekter. Fabjerg Sogneforening Fabjerg Sogneforening ved Lemvig søgte om støtte til fortsættelse af en allé, således at den dækker hele strækningen gennem byen på ca. 1 km. I ansøgningen hedder det Landsbyen Fabjerg er et af de sjældne eksempler på et lokalsamfund i Vestjylland, som har været i stand til at skabe befolkningsfremgang de senere år. Fremgangen er baseret på godt nærvær, naboskab og fællesskab, et aktivt foreningsliv samt tilstedeværelse og opbakning til landsbyens skole, daginstitution og købmand. En del af videreudviklingen af Fabjerg sker bl.a. via profilering af Fabjerg som Den grønne landsby Det skal ske ved at skabe et fysisk mere grønt Fabjerg kombineret med en markedsføring af landsbyen på en internetportal. Fabjerg har i forvejen en grøn profil. I det nære med alléen gennem landsbyen samt velholdte haver hos landsbyens beboere og i omgivelserne med det åbne land samt det store skovområde Klosterheden, som ligger nabo til Fabjerg. Fonden støttede landsbyen med de ønskede 25 balsampopler. Korinth Bypark Korinth, der i 2005 blev kåret som Årets Landsby i Danmark, har etableret en 2,5 ha stor bypark midt i Korinth by. Foreningen Korinth Bypark som er stiftet med det formål dels at etablere parken og dels at stå for den fremtidige vedligeholdelse har af Fonden fået leveret 70 træer og over 100 buske. Plantearterne er almindelig danske træer så som eg, lind, ask og fuglekirsebær, der alle er karakteristiske for egnen og det åbne landskab. Der er ingen tvivl om at det stærke lokale engagement omkring byens nye park vil medføre et aktivt udendørs liv til gavn for alle i lokalsamfundet. Engagementet medfører en ansvarsfølelse og Korinth Bypark på Fyn. Korinth blev i 2005 kåret som Årets Landsby i Danmark. nidkærhed, som betyder at der passes på parken og at vandaliseringer og hærværk minimeres. Korinth Bypark er et fint eksempel på den type projekt som forretningsudvalget gerne støtter. Foreningen til Tisvildes Forskønnelse En flot karakteristisk velkomst til Tisvilde By med en åben græsmark, et fredet stendige og en række gamle elmetræer blev ændret i midten af 1990 erne, hvor alle 8 træer måtte fældes på grund af elmesyge. Beboerne havde næsten glemt træerne eller i hvert fald affundet sig med at undvære dem indtil Foreningen til Tisvildes Forskønnelse tog initiativ til at søge Fonden om støtte til plantning af 9 lindetræer og en hestekastanje. Ansøgningen blev imødekommet og træerne blev plantet i foråret

5 Nordby Borgerforening på Samsø Nordby Borgerforening har lavet en aftale med Samsø Kommune om lån af en tom grund i Nordby i en periode på 25 år med mulighed for forlængelse derefter. Fonden blev tidligt inddraget i projektet med at etablere en landsbyhave. Landskabsarkitekt Lone van Deurs besøgte Nordby og i samarbejde med borgerforeningen besluttede man, at der i haven skulle plantes frugttræer af gode gamle sorter, æbler og pærer, hvoraf nogle kun findes i Nordby. Også morbærtræer, som der er en del på Samsø, findes nu i landsbyhaven og vil nok blive en overraskelse for mange besøgende, der aldrig tidligere har smagt de lækre bær. Desuden er der plantet bede med buketroser med blomster i flere nuancer, og der er stillet bænke op, så man kan sidde og nyde haven. Indvielse af Byhaven i Nordby på Samsø. Bovlund Frimenighed i Sønderjylland Bovlund Frimenighed søgte om støtte til planter i forbindelse med anlæg af urnekirkegård ved Bovlund Frimenighedskirke. Den grundtvigske frimenighed blev oprettet i 1879 til værn for danskheden, da sproget på den tid i skole og kirke skulle være tysk. Frimenigheden lever i bedste velgående og består af 278 medlemmer, som økonomisk støtter driften, der ikke modtager statsstøtte. Forretningsudvalget besluttede at støtte projektet med 4 rhododendron og et tibetansk kirsebærtræ (Prunus serrula). Der arbejdes flittigt i Byhaven. Sankt Knud Lavard Skole i Kongens Lyngby På den private Sankt Knud Lavard Skole i Kongens Lyngby ønskede man at forandre en grå skolegård til et frodigt grønt værested. Tove Asby besøgte skolen og udarbejdede en beplantningsplan. Der blev inddraget 50 m 2 af skolegården til projektet, og Fonden støttede med forskellige blomstrende buske og bunddækkeplanter, der nu danner ramme om en hyggelig og frodig skolegård. 8 9

6 Med i planerne er også plantning af en lindeallé, som man nu søgte Fonden om økonomisk støtte til. Alléen vil kunne ses viden om og virkelig forskønne både ejendommen og omgivelserne, og dermed blive til glæde for mange både lokalbefolkning og forbipasserende. Forretningsudvalget imødekom ansøgningen om tildeling af de 75 lindetræer (Tilia platyphyllos Ørebro ), der blev plantet i efteråret. Alléen ved Avnbølgaard set fra gården mod byen. Alleer Siden 1998 hvor Fonden påbegyndte sin støtte til alléplantning, er der skabt mange fine nye alleer landet over. I begyndelsen var Lolland Falster meget begunstiget med flere projekter alle affødt af retableringen af Maglemer alleen ved Knuthenborg, men også Fyn, Vestsjælland og det østlige Jylland har fået retableret og nyplantet alleer ved Fondens hjælp, og i 2007 fik Sønderjylland en ny allé: Avnbølgaard, Sønderjylland Den gamle herregård Avnbølgård blev formentlig oprettet i midten af 1500-tallet. Endnu i 1850erne lå hovedbygningen på et snævert voldsted med våde grave, ligesom ladegården også var omgivet af grave. Hovedbygning, som den er i dag, blev opført af den nuværende ejers oldefar i Ejeren er 4. generation på ejendommen og har planer om at videreføre stedet og forskønne ejendommen med en del nye beplantninger, så som genopretning af nogle hegn og plantning af solitærtræer, som også kommende generationer kan få glæde af. Gerlevparken Ved sidste års repræsentantskabsmøde var Gerlevparken i fokus og repræsentantskabet havde lejlighed til at se og blive vist rundt i parken. Professor Erik Dahl Kjær viste rundt og fortalte om arbejdet med at opbygge og vedligeholde parken og den påbegyndte formidling af træernes biologi, som sker ved faktaark der er opstillet på standere i Den danske Træsamling. Det har været en fornøjelse at erfare, at der ikke er sket hærværk på de nye skiltestandere. Derimod har der været en påsat brand i redskabs- og mandskabsbygningen til parken. Først nu i disse dage ser det ud som om at det lykkes forsikringsselskabet og travle bygningshåndværkere at få skaderne udbedret. Ellers er vi fortsat stærkt engagerede i Gerlevparken, hele tiden er der travlt med renoveringer beskæringer og fældninger i de gamle planteområder og nyplantning i bl.a. Poulsen Roser. Flere af dyrefoldene bliver nu ændret således at Angus-kreaturerne kan græsse og være med til at holde uønsket opvækst nede. Hegn sørger for at værdifuld plantning ikke skades. Publikum kan fortsat færdes på stier i hele Gerlevparken. Skamskårne eller fældede træer Vi er meget opmærksom på et efterhånden stigende problem med at træer under påskud af et eller andet, som slet ikke har væsentlig gyldighed, beskæres eller fældes. Vi vil meget gerne støtte tiltag, som arbejder for en større forståelse for træernes betydning i alle mulige henseender, men har for nærværende ikke ideer til, hvordan det kan gøres på en mere bred måde. Det er nærmest på hvert eneste møde, vi har en henvendelse og drøftelse af dette problem og kan fremvise det ene sørgelige eksempel efter det andet på skamskårne eller fældede træer. Det er en sag, der bør findes en løsning på

7 Efter kommunesammenlægningen har Frederikssund Kommune problemfrit fortsat det gode samarbejde, der var skabt med Jægerspris Kommune vedr. støtte til vedligeholdelsen af de to rosenhaver i Gerlevparken. Det er vi meget taknemmelige for. Tak til anlægsgartner Jens Cramer Kristensen, der står for vedligeholdelsen af hele Gerlevparken og yderligere i dette forår også følger genopbygningen af mandskabsbygningen efter branden. Tak til tidligere anlægsgartner Knud Riise Bundgaard, der stadig er en stor hjælp og støtte, når de forskellige opgaver i parken skal løses. Som i de mange tidligere år retter vi igen en tak til Willy Jørgensen og hans søn Jens Jørgensen for det gode naboskab. Det er altid et positivt svar Willy giver, når vi fra sekretariatet ringer og beder om at få et problem løst, når turistbusser ankommer langvejs fra. Tak til professor Erik Dahl Kjær for de gode og meget interessante artikler du og dine kollegaer har leveret til Fondens årsskrifter. Endelig vil jeg takke forretningsudvalget for en god indsats i det forgangne år. Tak til Henni Steffensen, som her i juni har været i sekretariatet i 10 år. Og tak til Lene Spies for hjælpen ved fremstilling af Fondens årsskrifter. Som det fremgår af programmet vil der efter dette møde være et indlæg om Planteproduktion Herkomst Proveniens og Klima. Emnerne er valgt i forbindelse med en stadig stigende import af planter, både træer og buske. Forventninger til det plantemateriale, vi bestiller og det vi planter, vil blive drøftet under ledelse af planteskoleleder Torben Leisgaard, Frijsenborg og konsulent i Dansk Planteskoleejerforening Bent Leonhard. Efterfølgende vil statsskovrider Bjerne Ditlevsen lave en gennemgang af hjemmesiden Vi håber, det må blive et udbytterigt indlæg i årsmødet. Regnskabet Det fulde regnskab er udsendt til repræsentantskabet. Poul Holm gennemgik regnskabet. I regnskabsåret 2007 har vi modtaget en kontantarv på kr der er anbragt i den bundne kapital. Regnskabet er forsynet med følgende revisorpåtegning: Det er vor opfattelse at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2007 i overensstermmelse med årsregnskabsloven. Valg til repræsentantskabet Repræsentantskabets medlemmer vælges for en 4-årig periode, og der er ingen repræsentantskabmedlemmer på valg i Valg til forretningsudvalget Forretningsudvalget består af Tove Christensen Asby (formand), Poul Holm (sekretær), Jette Dahl Møller, Lone van Deurs og Erik Dahl Kjær. Valgperioden til forretningsudvalget er 1 år og alle modtog genvalg, hvilket blev godkendt af repræsentantskabet. Herefter fik Tove C. Asby ordet: Tak for valget og da det jo er det sammen forretningsudvalget som det der har arbejdet i forgangne år, så vil jeg benytte lejligheden til at takke Jer alle for godt arbejde i året og håbe, det vil fortsætte også i år. Jeg mener vi er en god blanding af travle pensionister, travle universitetsfolk og travle private firmaer i forretningsudvalget. Vi kunne af og til ønske et mere regelmæssigt fremmøde til vore møder, men moderne teknologi med mail gør at alle som regel får deres besyv med, ved behandlingen af ansøgninger og andre beslutninger i Fondens forretningsudvalg. Henni og hendes familie, som i år desværre ikke kan være med os på selve årsmødet, skal også have en stor tak for deres store arbejde for Fonden. Der var ikke indkommet forslag til punktet eventuelt og dirigenten konstaterede, at dagsordenen var udtømt og takkede for god ro og orden. Efter repræsentantskabsmødet fortalte Bent Leonhard og Torben Leisgaard fra Dansk Planteskoleejerforening om forventninger til plantemateriale. Derefter præsenterede statsskovrider Bjerne Ditlevsen Skov og Naturstyrelsens hjemmeside

8 Den rigtige plantekvalitet Sammenhæng mellem forventninger til det plantemateriale vi bestiller og det vi planter. Af Planteskoleleder Torben Leisgaard og konsulent Bent Leonhard Kvaliteten af en planteleverance er afgørende for at en plantningsopgave bliver udført på en måde, hvor planterne etablerer sig godt og de efterfølgende udvikler sig så man opnår det ønskede resultat. Mange forhold gør sig gældende, når man vil sikre sig at kvaliteten af planterne og planteleverancen har det niveau man ønsker sig. Det stiller krav til den faglige viden om såvel planter som selve udførelsen af plantningen hos alle de implicerede parter, det være sig kunder og kundens rådgivere, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og planteskolerne. En fælles forståelse parterne imellem af forudsætningerne og mulighederne i den konkrete situation er afgørende for at man får den rigtige plantekvalitet leveret. Planteskoler, der er medlem af DPF, producerer planter med metoder og under forhold der gør det muligt for kunderne at få planteleverancer, der svarer nøje til de kvaliteter, de måtte efterspørge. Men succes med en planteleverance kræver et fornuftigt forarbejde fra kundens side. Beskrivelse af de mest udbredte produktbetegnelser og sorteringsregler samt minimumskrav til forskellige plantekategorier findes i DPF s Plantestandard se Den er et tillæg til de i øvrigt gældende regler for plantesundhed og herkomstkontrol. Sammen med Danske Anlægsgartnere har man allerede i 1980 erne i hæftet Plant og Plej opstillet retningslinier for minimumskrav til planteproduktion og distribution. Fordele ved leverancer fra danske planteskoler er flere: Produceret under danske klimabetingelser og daglængeforhold Muligheder for at indrette optagning, opbevaring og distribution med henblik på optimale leveringsbetingelser Planter af dansk afstamning med godkendelse af den danske Herkomstkontrol for skov og landskabsplanter, der har en 100% troværdighed Viden om og erfaringer med hvilket plantemateriale der er mest velegnet til plantningssituationer under danske forhold Mulighed for at få materiale med Dafo mærket, som giver garanti for oprindelse, sundhed og ægthed for en række plantearter, der ikke er under Herkomstkontrol. Garanti for det højeste plantesundhedsniveau sikres gennem et godt samarbejde med Plantedirektoratet Kompetent vejledning af danske planteskoler, der har kendskab til lokale forhold Som tidligere nævnt kan det undervurderes hvor vigtigt det er, at kunden har gjort sig helt klart hvilke forventninger han stiller til plantningen, inden han afgiver bestillingen. Planteskolerne har her en stor opgave med at synliggøre, hvad der ligger bag produktionen af de forskellige planter der udbydes. Betydningen af planteafstanden i plantebedene i planteskolen for rodhalstykkelsen og forgreningen er kendt af planteskolerne, men ofte ikke af kunderne. De klimatiske forskelle fra skolingsstedet til voksestedet kan have en betydning. Planter dyrket under køligere og vindudsatte forhold får en mindre højdetilvækst, og bliver derved mere kompakte Planter dyrket under mere kortdagsprægede forhold får ligeledes en mere kompakt tilvækst og desuden en tidligere skudafmodning. En velgennemført skudafmodning gør planterne mindre udsat for frostog udtørringsskader under omskiftelige forhold i vinterperioden. Det gør dem desuden mere modstandsdygtige overfor varierende klimabetingelser i plantningsperioden om foråret Ensartet udgangsmateriale fx samme frøkilde eller klon vil som alt plantemateriale søge en fænotypisk tilpasning til betingelserne på voksestedet. Flyttes planten til ændrede klima og daglængde forhold vil den omstille sig til de nye forhold, og denne omstilling vil hæmme udviklingen i en kortere eller længere årrække. Det kan således være fordele ved at danske frøkilder eller kloner udviklet i Danmark produceres under danske forhold. Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med Skov og Landskab og Dansk Planteskoleejerforening udviklet som skal gøre det meget lettere at vælge gode frøkilder

9 Efter repræsentantskabsmødet gav statsskovrider Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen en præsentation af styrelsens hjemmeside som er en fantastisk hjælp ved valg af planter. Også genetisk diversitet blev nævnt. Det giver en værdifuld buffervirkning, som er en stor fordel i forbindelse med klimaændringer, Plantevalg et valg for fremtiden. Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et kvalificeret arts- og frøkildevalg. Dermed er der en risiko for, at der anvendes plantemateriale, som er mindre egnet, eller endda direkte uegnet alene som følge af manglende viden. Indtil i dag har det desuden været vanskeligt at få et samlet og opdateret overblik over den viden der er om forskellige frøkilder. Formålet med Plantevalg.dk er at tilbyde et system, som via internettet gør det enkelt at finde både arter og frøkilder, som kan opfylde det formål der er med plantningen og som kan være egnede til den konkrete plantningslokalitet. Det må dog understreges at systemet naturligvis ikke kan afløse en kvalificeret rådgivning fra en konsulent. Systemet har også som formål at gøre det nemt at få et samlet og opdateret overblik over den viden der er om forskellige frøkilder. Plantevalg.dk er tilgængelig for alle, og dets anvendelse kræver ikke forhåndsviden om arter eller frøkilder. Systemet henvender sig både for den almindelige bruger (skovejer, landmand, jæger) og til planteskolen og plantningskonsulenten. Systemet er udviklet i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Skov & Landskab, Københavns Universitet. Skov & Landskab har ansvaret for udarbejdelse af anbefalingerne til valg af arter og frøkilder. Systemet omfatter samtlige kårede bevoksninger i Danmark samt alle udpegede frøkilder af landskabsarterne. Herudover er der medtaget udenlandske provenienser, som er omfattet af de danske tilskudssystemer. Artsanbefalinger De anførte artsanbefalinger må generelt anses for vejledende og de kan aldrig erstatte en konkret vurdering af plantningslokaliteten mht. jordbund, klima og råd fra en skovbrugskonsulent. Det anbefales endvidere at brugeren inden tilplantning og valg af træart søger yderligere oplysninger i Naturnær skovdrift (Larsen, 2005). Heri er der detaljerede oplysninger om de enkelte træarters egnethed under forskellige klima og jordbundsforhold, samt råd omkring skovdyrkningen. Naturnær skovdrift kan downloades fra Skov og Naturstyrelsens hjemmeside eller købes hos Dansk Skovforening. De meget generelle artsanbefalinger i plantevalg.dk er baseret på oplysninger om tilplantningslokaliteten suppleret med nogle antagelser om klimaet for den region som plantningslokaliteten ligger i. Desuden bliver artsanbefalingerne justeret alt efter de oplysninger brugeren giver omkring dræningsproblemer, frostudsathed og vindudsathed. Alle er det faktorer som sammen med jordbund og klima er stærkt bestemmende for de arter det er muligt at tilplante med. Dræningsproblemer kan være til stede i form af vandstandsende lag og/eller høj grundvandsstand i en dybde mindre end ca. 1.6 meter. Desuden skal brugeren være opmærksom på at dette problem kan opstå på landbrugsjorder som tilplantes og hvor drænene på sigt går i stykker. Frostrisiko og vindudsathed hænger til dels sammen med den region hvor der skal plantes, men lokale forhold kan yderligere forstærke disse problemer. F.eks. vil en plantning i en vestrand og i læbælter naturligvis være mere vindudsatte. Frostproblemer i form af specielt sen forårsfrost og tidlig efterårsfrost kan ofte opstå i lavninger, på arealer med kraftig græspels og såfremt der plantes på bar mark uden overstandere eller omgivende skov. Tak til statsskovrider Bjerne Ditlevsen for deltagelsen ved vort møde

10 Planteskoleleder Torben Leisgaard midt i bedene med småplanter af nåletræ. Forskellige arter af nåletræ var blevet sået for 8 dage siden. De blev dækket af net. Planterne plantes efterfølgende om midt på sommeren, fordi de da har opnået en kraftig rodvækst. Planteskolen fremstod som velpasset. Overalt herskede der orden. Frijsenborg Slotspark Den 12 ha store park blev fremvist af Bendt lensgreve Wedel. Den gamle slotsbygning stammede tilbage til ca med en grundig ombygning og udvidelse i slutningen af 1600-tallet. Ombygningen til det nyrenæssanceanlæg, vi ser i dag, blev i 1860erne forestået af den unge, men allerede dengang kendte arkitekt Ferdinand Meldahl, der også var i fuld gang med at genrejse Frederiksborg Slot efter branden i Bendt lensgreve Wedel fortæller om slottet. Lørdagens ekskursion Af universitetslektor Jette Dahl Møller og Henni Steffensen Besigtigelse af Frijsenborg & Wedellsborg planteskole I planteskolen blev vi vist rundt af planteskoleleder Torben Leisgaard. Her produceres planter til skovkulturer, juletræs- og klippegrøntkulturer, parker og alleer både til salg og til godserne. Antallet af ansatte i driften svinger mellem 5 og 200. Her dyrkes bøg, eg, normansgran, nobilis, sitkagran samt buske, og der dyrkes mange provinienser af hver art. I en stor hal er det muligt at opbevare planterne ved 2 C. Produktionen af bøgeplanter blev fremvist. Frøene, som købes på statsskovenes planteavlsstation, bevarer kun spireevnen 4 år. Frøene udsås tæt og prikles senere ud

11 Ombygningen indbefattede en fuldstændig skalmuring af de hvide facader og tårnbygninger med røde mursten og med dekorative detaljer i sandsten og det nye bygningsmateriale cement. Alle mure og tårnene, der blev udstyret med etagespir i kobber, blev forhøjet. Interiørerne blev udstyret med overdådig pragt med maleriet af tidens førende kunstnere som Otto Bache, C.F. Aagaard og flere. På grund af uoverensstemmelser så arkitekt Ferdinand Meldahl aldrig den færdige bygning. Udvendig oprensedes gravene i deres fulde udstrækning, og der blev anlagt en parterrehave. Den vidtstrakte park med bl.a. en stor nåletræsbeplantning fra omkring 1770 hører til de største og smukkeste i landet. Lige ved indgangen til slotsparken står en stor hestekastanje, som slet ikke var angrebet af kastanjeminermøl. Endvidere blev aluminiumsstatuerne grundigt studeret. Stor hestekastanje og aluminiumsstatue ved indgangen til Frijsenborg slot. Ekskursionsdeltagerne i Frijsenborg slotspark. Frokost på Pøt Mølle Frokosten blev indtaget på Pøt Mølle med udsigt over den dejlige møllesø. Vandmøllen Pøt Mølle kan føres helt tilbage til 1300 tallet, hvor den ejes af den katolske biskop i Århus. Efter reformationen overgik den til Kongen og blev senere overtaget af Frijsenborg Gods. I perioder har der været mølleri, minedrift med udvinding af okker, fiskeri og savværk. I 1954 nedbrændte møllen og efter genopbygningen åbnede den som sommerrestaurant. Med de flotte bygninger og en smuk beliggenhed er Pøt Mølle nu et velbesøgt udflugtsmål med arrangementer hele året. Jagten på Frijsenborg Efter frokosten førte skytte Niels Christian Nielsen os rundt i en del af skoven. Jagten omfatter tdr. land, heraf er skov. Tre personer er ansat til at passe jagten på tdr. land

12 Arbejdet omfatter: Biotoppleje herunder oprettelse af remiser, vandhuller og plantevalg Brakjorde, der benyttes til vildt Opdræt og udsætning af fasankyllinger per år % heraf skydes. Regulering af rovvildt (ræve, mår osv. reduceres). Beskydning. 350 tdr. land til vildsvin er indhegnet, stk. Fodring Al jagt er lejet ud, det udgør en vigtig indtægt. Tidligere var der ansat 65 mand, nu er der kun en skovrider og en assistent. Skoven var blandet eg, bøg, røn, gran, sitka og ædelgran. En askeog elleslugt blev plantet til med sitkagran, men nogle af træerne er nu fjernet og en del af arealet er nu fri natur. En dæmning er blevet bygget, så der er nu en sø med fisk og opdræt. Indtil videre er der lavet nye vandhuller. Engene er ligeledes blevet gendannet. Her blev i 1860 erne dyrket korn, så blev området tilplantet med sitka, men træerne fik ikke tilstrækkeligt vand og døde. Gendannet eng. Tak Vi vil benytte lejligheden til at takke Bendt lensgreve Wedel, planteskoleleder Torben Leisgaard og skytte Niels Christian Nielsen for en vel tilrettelagt, god og oplevelsesrig tur i parken, på planteskolen og i skoven. Med jeres venlige modtagelse af os, har I været med til at gøre det til en minderig dag for deltagerne. Tak

13 Den Grønne Pris 2008 er tildelt professor Jørn Palle Schmidt Kære Palle Schmidt Da forretningsudvalget for mange år siden indstiftede Den Grønne Pris, vedtog man, at prisen kun skulle uddeles de år, hvor der var en person eller en personkreds, der havde udvist en enestående indsats inden for Fondens virkefelter en indsats som man ønskede at påskønne og gøre opmærksom på. Du, kære Palle, har gennem et langt virke kæmpet for dine ideer inden for det grønne arbejdsfelt, du har videregivet din enorme viden til utallige landskabsarkitektstuderende og ikke mindst, har du skabt haveanlæg ja landskaber der er så ægte og sande i deres udtryk, at mange i dag ikke tænker over eller slet ikke er klar over, at områderne rent faktisk er anlagt. Du har lært mig og mange andre landskabsarkitekter, der er udgået fra Landbohøjskolen den rette forståelse af sammenhængen mellem planter og trivsel. Trivsel i dobbelt forstand frodige planter, der trives, giver trivsel for mennesker. Det kunne være dit mantra. Man kan håbe, at den ekspertise, som du besidder og som du altid har plæderet for vil blive almindelig igen. Førhen og der tænker jeg på tiden før dig, tiden for de berømte landskabsgartnere med blandt andre Edvard Glæsel, G.N. Brandt frem til C. Th. Sørensen førhen krævedes det, at planlæggeren af de grønne områder besad såvel gartnerens som planlæggerens indsigt for succesrige og varige løsninger i anlægsopgaverne. Disse to aspekter har du forstået at kombinere og fastholde og du bruger dem begge i rigt mål. Det er disse fagkundskaber gartnerens og planlæggerens (jeg bør vel sige landskabsarkitektens) det er disse fagkundskaber, som Fonden ønsker at hædre dig for. I dag er der desværre ofte en tendens til, at enten den ene eller den anden egenskab dominerer i landskabsarkitektens arbejde. Uden et ben i begge lejre er det vanskeligt at skabe frodige landskaber og haveanlæg. Du har altid haft et ben solidt plantet i hver lejr. Og du har aldrig vaklet. Du er altid ydmyg før en opgaves løsning, men når du først har sat dig ind i stedets geologi, morfologi, hydrologi, meteorologi og hvad ved jeg, så helmer du ikke før alle andre faggrupper i samarbejdet forstår vigtigheden af den rigtige behandling af jorden, så de planter, du vælger, kan trives og skabe et frodigt hele. Væksternes frodighed. Det grønne miljøs frodighed. Det er resultater af dine opgavers løsning. Du har kun sjældent boltret dig i de dyre løsninger eller brugt mange eksotiske planter. Du har foretrukket løsninger ud fra stedets muligheder og kendetegn. Begreber, der er knyttet til dig, er stor livskraft og mangfoldighed. Det er begreber, der kan hæftes på dig som person men vel navnlig er knyttet til dine arbejder som landskabsarkitekt og som jeg selv kan bevidne også kan knyttes til dig som underviser. Dine timer var aldrig kedelige, dit engagement og temperament var smittende. Det kunne ske, at vi var uenige om en opgaves løsning, men din aldrig diskrete vejledning var som oftest den vindende. I hvert fald den bedst argumenterede. Du har aldrig været belastet af at skulle støtte dig til det skrevne ord hverken andres eller dine egne men din mundtlige argumentation var altid fyldestgørende så overlod du det til andre, også til dine studerende at skrive kompendie-materiale. Jeg har haft fat i nogle af de gamle notater fra dine undervisningstimer og fornemmer igen tydeligt den gode og engagerede stemning, som din undervisning var præget af. Det vil jeg gerne personligt benytte lejligheden til her at takke dig for. Som symbol for Fonden for Træer og Miljø s påskønnelse og taknemmelighed for dit livslange arbejde, beder jeg dig modtage Fondens Grønne Pris Landskabsarkitekt og glaskunstner Annikki Tiirikkala har skabt dette livstræ til dig, som jeg håber, du sammen med dette diplom kan finde en plads til på din hædersvæg. Den egentlige Grønne Pris får du derimod ikke overrakt Den Grønne Pris er naturligvis et træ. I Gerlevparken vil der til ære for dig blive plantet en gråstenbøg, som vil komme til at bære dit navn. Jeg håber vi ved lejlighed sammen kan tage en tur i Gerlevparken og se og hilse på dit træ. Tillykke med Den Grønne Pris Tove C. Asby 24 25

14 Skovrejsning eller ikke? Af Rolf V. de Neergaard, Gunderslevholm Ved nærmere eftertanke er det måske ganske berettiget at stille spørgsmålet: Er det stadig relevant fortsat at ville udvide Danmarks skovareal til det dobbelte i løbet af en trægeneration, altså ca. 100 år? Ser vi på det historiske forløb, var de danske skoves udstrækning for 200 års siden jo svundet ind til at udgøre 2-3% af landets areal og denne procentdel var endda ufuldstændigt skovdækket set med vore dages skovøjne. Men ved den Reventlowske forordning af 27/ (se boks nederst) skete en revolution, og man kan roligt sige, at hovedparten af de danske skove er resultat af skovrejsning i ordets moderne forstand. Så den fanfare om skovrejsning, der blev rejst i 1990 erne som noget exceptionelt, er der slet ikke noget nyt i de danske skove er én lang kæde af skovrejsning de fleste steder. Det nye er, at det nu pludseligt skal være et initiativ udgået fra det offentlige, således at det ved love og anordninger skal styres hvor og hvordan. Man synes helt at overse, at udviklingen blot efter 1945 af sig selv og ganske frivilligt er foregået i det danske landskab, idet de danske skove lige så stille og umærkeligt er blevet udvidet med ca ha. I nævnte periode, altså ca ha. pr. år. Hvorfor skal der partout rejses skov hist og pist og alle vegne? For at dække befolkningens almindelige rekreative behov ejer langt de fleste kommuner skove og trædækkede arealer, der kan tilfredsstille bybefolkningens ønsker med indretninger og faciliteter. Så behovet for skovrejsning på dette felt synes ikke stort. Skoven som rekreativt område. Den Reventlowske forordning af 27/ Ifølge hjemmesiden www. Skovognatur.dk: Den afgørende, og af eftertiden mest kendte skovforordning, kom i 1805 med den såkaldte fredsskovforordning, som bød, at skovområder skulle hegnes og adskilles klart fra landbrugs- og græsningsområder. Denne forordning tvang derfor administratorerne til at definere de områder, hvor der skulle være skov, og de ydre grænser for skoven som planlægningsenhed blev dermed fastlagt

15 Samfundsøkonomisk vil en udvidelse af de danske skove næppe kunne registreres. Endelig vil en mulig fødevarekrise eller i det mindste en kraftig fordyrelse af fødevarer tale imod en udvidelse af de danske skove. Til sidst kan tilføjes, at det synes uforståeligt at ville gennemtvinge skovrejsning under de meget dårlige konjunkturer skovbruget lider under i disse år selv med tvivlsomme tilskud til hjælp. Det hele synes at være et dansk luksusproblem. Egne erfaringer Selv har jeg dog i vidt omfang deltaget i skovrejsning, som i alt er blevet til over 100 ha. fra 1950 erne, men det skete kun i forbindelse med udvidelse og arrondering af bestående skov eller hedeplantage og under bedre konjunkturer. Der blev i vidt omfang anvendt eg og rødgran og også rødeg, men de to sidste træarter er jo ikke hjemmehørende og derfor faldet nogle naturvejledere for brystet. Rødeg trives aldeles glimrende navnlig på lettere jord. Steffens gran Der knytter sig til den historie om de ca rødgranplanter vi anvendte i 1959, at disse var tiltrukket i egen planteskole, hvor frøene var klænget af kogler, der stammede fra en berømt rødgran i Gunderslevholm Skov kaldet Steffens gran. Den var blevet en kæmpe på ikke mindre end m 3, ca 35 m høj, og havde modstået samtlige storme i en bøgebevoksning fra Men i januar 1968 segnede kæmpen og måtte lade livet i en nordvestenstorm. Jeg formåede den venlige og meget historiekyndige museumsinspektør P. Chr. Nielsen at modtage den på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm. Den ligger nu i to stykker man kunne ikke huse den i eet stykke på lit de parade og tager sig ud i al sin vælde i laden med fotos og forklarende tekst. Den er optalt til at være født i 1825 og er altså ved faldet blevet 142 år og vidner om, hvad godt skovbrug kan formå i Danmark. Granen har sit navn fra den morsomme hændelse, at Steffen i 1825 skal have forrettet sin nødtørft i et råddent stød, og at et frø fandt vej ned i stødet og fandt der så meget næring, at det skulle ende med at blive en af Danmarks største og ældste rødgraner. Det lodne land Kører man i disse år rundt i det danske landskab, vil man bemærke en voldsom fremvækst af hegn, gærder og smålunde, der i de seneste år pludselig er vokset op. Hvor er de store vidder og udsigter blevet af? Er det meningen, at landet mere eller mindre skal gro til? Denne tilsyneladende tendens kunne være en følge af plantedillen i vore dage. Men det er også muligt, at private og det offentlige ikke mere orker at holde den slags gevækster i ave. Pasningen af disse bevoksninger kunne måske sættes i værk ved flisning af dem til nytte for landets brændsels- og energiforbrug, der netop er så aktuelt i vore dage. Rigtigt organiseret kunne denne opgave være til gavn for det danske samfund. En af de største sammenhængende skovstrækninger i Danmark Et uddrag fra Rolf V. de Neergaards bog Tror du, du kan klare det? fra I trekanten mellem Slagelse i vest, Sorø mod øst og ned til Fuglebjerg mod syd ligger i dag et betydeligt skovområde på i alt ha, hvoraf de ca ha nu er sammenhængende, dvs. at man kan vandre fra den ene skov til den næste uden at skulle træde ud på åbent land. Målt med andre områder i de gamle skovegne i Danmark er dette i virkeligheden en af de største sammenhængende skovstrækninger. Der findes navnlig i den vestlige og nordlige del meget smukke bakkede partier med mange moser, engstrækninger og småsøer. Bakkerne når i den vestlige del helt op til 98 m over havet i Etterbjerget, hvor motorvejen smyger sig uden om Slagelse, og hvorfra der i klart vejr er en aldeles enestående udsigt over Vestsjælland til Korsør, over Storebælt helt til Fyn 40 km borte. I det nordligste område Vedsø Vang findes også meget smukke bakkepartier med højder op tilover 70 m o.h. og i Vættebjerg syd derfor 93 m o.h. Dette store skovområde tilhørte fra tidlig middelalder de to store klostre Antvorskov fra ca og Sorø fra

16 Kunstindustrimuseets Grønnegård af landskabsarkitekt Lone van Deurs Fortid nutid fremtid På baggrund af et fredningsforslag rejst af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Have- og Landskabsudvalget 29. jan 2007 blev der lyst en fredning af Grønnegården. Det skal bemærkes, at det er G. N. Brandts Grønnegård ( ), som er fredet ved denne afgørelse. Begrundelsen for fredningsforslaget Museum og gårdhave er planlagt til at virke sammen og udgør en smuk og harmonisk helhed. Brandts udgangspunkt har været hospitalshaven, et rekreativt haverum med lys og luft for patienterne. Museet, forarealerne og gårdhaven udgør intet mindre end et gesamtkunstwerk. Haverummet karakteriseres af enkelhed og klarhed, med stringent omhu for rumlige virkninger. Brandt indskyder også et element af uklarhed og dunkelhed, der kan give fantasien frit spillerum. Historien den første tid Først var her en strandbred, vandkanten lå nogenlunde, hvor Amaliegade ligger i dag. Lidt sumpet og smattet har her været. De flade strandenge blev med tiden omdannet til byens køkkenhaver. Sikkert næringrig jord og i passende afstand til middelalderbyen. Sophie Amalienborg nedbrændte i 1689 og det lave terræn blev opfyldt i forbindelse med rydningen efter Københavns brand i Under det meste af arealet er der gammel havbund. Frederiks Hospitalet Nicolaj Eigtved udarbejdede efter anmodning fra Greve A.G. Moltke en samlet plan for Frederiksstaden og i 1751 en detaljeret plan for det kommende Frederiks Hospital. I denne plan blev gårdrummene mellem bygningerne disponeret til brug for nyttehaver med kål og kartofler samt med plads til svine og kvæghold. De i 1754 tilkaldte læger fik dog en bedre ide, haven skulle bidrage til patienternes rekreation. Frederik VIII på besøg på Frederiks Hospital i Gårdrummet blev opdelt med en mur, så der var en mandsafdeling mod Bredgade og en kvindeafdeling mod Amaliegade. Først 8 år senere blev Grønnegården tilplantet. I 1762 blev leveret 142 Stammlinden og i perioden sørgede gartner Christian Hansen for at få dem plantede efter sin over Træernes Plantning forud forfattede Teigning. Gartner Hansens tegning er ikke bevaret, hvorfor der intet kan siges om forholdet mellem den oprindelige plan for træernes plantning og de i dag eksisterende træer og deres placering. Man kan dog formode at træerne var plantet som rækker langs facaderne og i quincunx i midterområdet. Det var mange træer på en forholdsvis lille plads, men måske var det planlagt, at efterhånden som de voksede til, skulle der tyndes ud 30 31

17 i dem. Under alle omstændigheder må de have dannet megen og vel for megen skygge både for vinduerne og i selve gårdrummet. På et foto fra 1909 hvor Frederik VIII besøgte hospitalet synes lindetræerne at stå med ca 2 meters afstand i alléplantninger. Ikke mange træer synes at være fra 1760 erne. De er tilsyneladende topkappede i en højde på 2,5 meter og igen senere i en højde på 3,5 meter. Kunstindustrimuseet Moderne tider indfandt sig, og i 1910 flyttede Frederikshospitalet til det nyopførte Rigshospital. I 1920 blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence i forbindelse med en påtænkt ombygning til Kunstindustrimuseum. Arkitekterne Thorkild Henningsen og Ivar Bentsen vandt denne første konkurrence og blev indbudt til næste fase sammen med de øvrige 7 præmierede forslag. I denne konkurrence blev arkitekt Kaare Klint medtaget på Henningsens og Bentsens hold. Opgaven blev ved konkurencens afslutning overdraget til Ivar Bentsen og Kaare Klint og Luftfoto af Kunstindustrimuseet med Grønnegården. 32 De stynede lindetræer i fint samspil med den regelmæssige arkitektur. arbejdet med at omskabe det gamle nedslidte hospital til det museum, som eksisterer i dag blev påbegyndt. Havearkitekt G.N. Brandt blev i 1923 knyttet til i forbindelse med en omlægning af Grønnegården og det nu eksisterende anlæg tilskrives som hans arbejde. Terrænet, som var vokset en alen, blev sænket, afstanden mellem lindetræerne blev fordoblet og udgåede træer erstattet ved flytningen. Bunden mellem træerne blev udlagt med græs, stenbrolagte alléstier og fortove. Det må have været et mægtigt anlægsarbejde sådan at flytte store mængder af jord (ca m 3 ) og derefter lindetræerne og brolægningen. Den 4. september 1926 åbnede museet og man må antage, at også Grønnegården på det tidspunkt fremstod færdiganlagt. 33

18 Fire gamle ege på Stensbygaard eng Af sekretariatsleder Henni Steffensen bl.a. med uddrag af Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 2007 Landskabet får liv og sjæl på en ny måde, så det ikke blot er en smuk natur, men en natur, der bl.a. fortæller os historien om tidligere tiders begivenheder. På engene ved Stensbygaard på Sydsjælland ligger resterne af et voldsted, hvor der den 7. juni 1238 blev underskrevet et forlig mellem Kong Valdemar Sejr og de tyske ridderes ordensmester, hvorved Danmark fik Reval, Gervien, Virland og Harrien, alle beliggende i Estland. Stedet har antagelig, som Ingemann beskriver det, været brugt som jagt- og lystslot for kongen. Interessant for stedet er også de fire egetræer, der på en naturlig høj er plantet nøjagtigt nord-syd, øst-vest. Det kan tyde på, at der har ligget et kapel i katolsk tid. Det vides, at man ofte plantede beskyttende træer ude foran kirker og kapeller. Kapellet kan have været et Knuds Kapel til minde om Knud Lavard, der blev helgenkåret i Da mange af deltagerne i Stensbyforliget var medlemmer af Sct. Knuds Gilde, er det nærliggende at tro, at grunden til at forliget fandt sted i Stensby og ikke i Vordingborg er, at der i Vordingborg ikke var kirker eller kapeller, viet til Knud Lavard. Et fritstående egetræ på engen væltede ca Der blev talt årringe svarende til ca. 650 år, altså er træet fra ca Træerne er jo nok plantet senere end anlægget er lavet. Fire ege plantet nøjagtigt nord-syd, øst-vest på Stensbygaard eng. B. S. Ingemanns sang om Kong Valdemars Jagt På Sjølunds fagre sletter ved Østersøens bred Med lystig Jægerskare på hviden ganger fløj hvor skoven kranse fletter om engens blomsterbed den konge tit med fare hen over stub og høj hvor sølver kilden glider nu ved ruinens fod men i den raske glæde, ved jægerhornets klang her stolt i gamle tider en kongebolig stod de glemte tit at bede og høre messesang I borgens gyldne sale sig rørte muntert liv der hørtes skæmtsom tale og lystig tidsfordriv Kong Valdemar der bygged så fast sit kongehus som det hans liv betrygged, til verden sank i grus I muld for længe siden Kong Valdemar er lagt men sælsomt gennem tiden går sagnet om hans jagt tit korser arme bonde sig end på natlig sti hvor jægere og hunde ham suse vildt forbi 34 35

19 Udvalgte begivenheder Fonden for Træer og Miljø stiftet Højesteretsdommer Helga Pedersen er formand for repræsentantskabet 1975 Fonden repræsenteret i to udvalg under Ministeriet for Offentlige Arbejder, dels om vejsaltning og dels om beplantning langs offentlige veje Fondens kamp for genetablering af Ledreborg Allé påbegyndt. Morten Klint/Lone van Deurs udarbejdede projekt 1976 Grønne Planer, Dansk Byplanlaboratoriums skriftserie. Beplantningsplaner for tre byer: Bramming, Ringe og Helsinge Beskæring af lindealléerne ved Dronninglund Slot 1977 Fonden projekterer retableringen af Øster Mølle Sø i Dronninglund Kommune Fonden medarrangør af beskærings- og beplantningskurser på Vilvorde 1978 Fonden støtter praktisk og økonomisk Claus Berings film: Træer og Miljø 1979 Møllehøjgård senere Gerlevparken overtages af Fonden Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer ny formand for repræsentantskabet Hendes Majestæt Dronning Ingrid bliver Fondens protektor 1980 Midterrabat på Geels Bakke ved Holte beplantes med egetræer Beplantningsplan og planter til den retablerede Klokkerholm Møllesø 1981 Forsøg med vejsalts indvirkning på 4 vejtræarter påbegyndt i Gerlevparken ved lic.agro. Jens Dragsted Beplantning af 1200 egetræer ved Egtvedpigens fundsted 1982 Bevarende beskæring af lindealléerne ved Rosenholm Slot Beplantning i Pistolstræde i København 3 ægte børn af Kongeegen plantet ved Øster Mølle sø i Dronninglund til ære for Fondens protektor Hendes Majestæt Dronning Ingrid, for Fondens første formand for repræsentantskabet, højesteretsdommer Helga Pedersen og for en af initiativtagerne til Fonden, arboretforstander, dr.agro. Carl Syrach Larsen 1983 Plant et træ kampagnen påbegyndes og i løbet af tre år plantes 1,25 mio. træer over hele landet Fonden skænker vej- og allétræer til Broager Kommune 1984 Etableringen af Den Danske Træsamling i Gerlevparken påbegyndt 1985 Valdemar Petersens samling af historiske roser etableret i Gerlevparken Simon Spies Alléen plantet i Vestskoven ved Herstedøster Plantning af marineege i Nyboder i København 1986 Efter 11 års kamp påbegyndes retablering af Ledreborg Allé 1987 Samlingen af Poulsens roser etableret i Gerlevparken Støttet Tønder forskønnelsesudvalg med 50 egetræer til allé siders rapport ved lic.agro Jens Dragsted vedr. resultatet af saltforsøget udsendes til samtlige kommuner og amter i Danmark Sansehave ved institutionen Birkebakken i Brabrand projekt og beplantning 1989 Rådgivning i forbindelse med etablering af Bangsbo Botaniske Have Projekt til sø og beplantning ved Clausholm i Klokkerholm/Hjallerup 1990 Plant Danmark-Dagen. Over træer plantet overalt i Danmark Blindehave skænket til Pindstrup-centret på Djursland store lind til Kunstindustrimuseets Grønnegård Rådgivning i forbindelse med vedligeholdelse af Skærvad Hovedgaard 1992 Asketræer til institutioner i forb. med Hjørrings 750 års købstadsjubilæum Efter 17 år bliver den genplantede 7 km lange Ledreborg Allé indviet 1993 Beplantning til Byfolden i Køng, Glamsbjerg Kommune 1994 Plant Danmark Dagen. Ca løvtræer plantet overalt i Danmark Skænket 75 store lindetræer til retablering af allé ved Lerchenborg Gods 1995 Åstrup Kloster ved Tølløse, genskabelse af park og anlæg af rhododendronbed 1996 Rådgivning og naturgenopretning til Nørre Wosborg ved Ringkøbing 1997 Beplantning til sansehave ved Aalborgskolens institution for døvblinde 1998 Projekt og beplantning til have for senil demente i Vejlby Lokalcenter, Århus Rådgivning og egetræer til retablering af Maglemer Alléen ved Knuthenborg Påbegyndt renovering af den gamle park og skov i Gerlevparken 1999 Fonden for Træer og Miljø bliver 25 år 2000 Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra bliver Fondens protektor Rådgivning og træer til alléer ved 5 godser på Lolland Sansehave ved Skodsborg Observations- og Behandlingshjem 2001 Spejdercenter: Kredshuset Høwringen ved Højer Bytræarboretet ved Landbohøjskolens Forskningscenter i Hørsholm 2002 Alléer ved Holgershaab ved Nørre Alslev, ved Marienlyst ved Vordingborg, Nybøllegaard ved Stege og ved Sandholt på Fyn Søren Ødums plantninger i Grønland 2003 Planer og beplantning til sansehave ved Rønnehuset i Nykøbing Falster Håstrup Bylaug, 100 rødtjørne plantet som alléer ved indfaldsvejene til byen 2004 Allé ved Rynkebygaard på Fyn og allé ved Sekkelundgård ved Christiansfeldt 52 egetræer til vejtræer ved Eliselund ved Tranekær 2005 Allébeplantning gennem landsbyen Fredsted ved Haderslev Udplantning af vejtræer i Eberts Villaby på Amager Ejerlauget Manstrup Gadekær ved Fjerritslev forslag og beplantning 2006 Rådgivning og planter til aktivitets- og legeplads i Vindum ved Rødkjærsbro Lindeallé ved Vesterbygaard, Jerslev på Sjælland 2007 Alléplantning ved Aagaard Gods i Vestsjælland Plantninger ved landsbyerne Døstrup ved Hobro og Ndr. Skringstrup ved Skals 2008 Korinth Bypark på Fyn og Byhave i Nordby på Samsø Allé ved Avnbølgaard i Sønderjylland 36 37

20 Fondens Støttekreds Fonden for Træer og Miljø er af Told og Skattestyrelsen godkendt som berettiget til i henhold til Ligningslovens 8A at modtage gaver med den virkning, at giveren kan frætrække disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for de i loven fastsatte grænser d.v.s. det samlede gavebeløb til den enkelte forening skal udgøre mindst 500 kr. i løbet af indkomståret, og af giverens samlede gavebeløb kan den del fradrages, der overstiger 500 kr., dog maksimalt kr. I året 2007 modtog vi en kontant-arv på kr Hvis man ønsker at støtte Fondens arbejde, kan man ved testamente bestemme, at Fonden skal indgå som hel eller delvis arving. Støttekredsmedlem Som medlem af støttekredsen modtager man Fondens Årsskrift og bliver indbudt til at overvære det årlige repræsentantskabsmøde. Kontingentet er årligt 95 kr. for private og 285 kr. for virksomheder, institutioner m.m. Yderligere oplysninger om fondens arbejde, medlemskab af støttekredsen m.m. kan fås i Fondens Sekretariat. FONDEN FOR TRÆER OG MILJØ Fondens repræsentantskab: Formand: Tidl. nationalbankdirektør, dr.polit. Erik Hoffmeyer Fra Dansk Dendrologisk Forening: chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen, statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen, professor Erik Dahl Kjær, lektor Jerry W. Leverenz og universitetslektor, cand.scient. Jette Dahl Møller Fra Danmarks Naturfredningsforening: orlogskaptajn, cand.jur. Poul Holm Fra Dansk Planteskoleejerforening: planteskoleleder Torben Leisgaard Jensen Fra Dansk Skovforening og Skovhistorisk Selskab: advokat Peter de Neergaard Fra Danske Anlægsgartnermestre: anlægsgartnermester Leif Rasmussen Fra Danske Landskabsarkitekter, landskabsarkitekt Lone van Deurs Fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: arboretmester Ole Rasmus Byrgesen Fra Det Danske Haveselskab: ingeniør Jørn Bendtz Hansen Fra Det Danske Rosenselskab: Henning Elsmark Fra Hedeselskabet: regionschef Christian Als Fra Kommunale Park- og Naturforvaltere: landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen Fra Slots- og Ejendomsstyrelsen: chefkonsulent, landskabsarkitekt Niels Mellergaard Enkeltmedlemmer: Landskabsarkitekt Tove Christensen Asby Havearkitekt Jørgen Holm Direktør Niels Riegels Højesteretssagfører Ib Thyregod Universitetslektor, cand.scient. Peter Wagner Forretningsudvalg: Tove Christensen Asby, formand Poul Holm, sekretær Jette Dahl Møller Lone van Deurs Erik Dahl Kjær Sekretariatsleder: Henni Steffensen Fondens årsmøde 2009 Repræsentantskabsmødet 2009 er planlagt til den 15. maj kl i Kunstindustrimuseet i København. Her vil blive mulighed for at se Grønnegården, der er omtalt i Lone van Deurs artikel her i årsskriftet. Invitation og program for mødet vil blive udsendt i løbet af marts måned Revisor: Revisionsfirmaet A. Rolf Larsen, statsautoriserede revisorer a.s Den Grønne pris er tildelt følgende: Arkitekt Hakon Stephensen, 1976 Forfatter Ole Vinding, 1976 Fhv. borgmester Christian Hansen, Gerå, 1978 Civilingeniør Georg Christiansen, 1979 Professor C.Th. Sørensen, 1979 Klokkerholm Samvirke, 1982 Fhv. distriktsgartner Willy F. Hansen, 1984 Civilingeniør A. Kann Rasmussen, 1985 Anders og Dot Fønss Nielsen, Hjallerup, 1989 Skovrider Henrik Staun, 1998 Pernille Olesen, 1999 Professor Sven-Ingvar Andersson, 2000 Havearkitekt Jørgen Holm, 2001 Forfatter Helge V. Qvistorff, 2002 Statsskovrider Bo Holst-Jørgensen, 2003 Professor Jørn Palle Schmidt, 2008 Sekretariat: Bentzonsvej 52, Postboks 92, 2000 Frederiksberg Telefon og fax: (mandag-torsdag kl ) Mail: Postgiro: Fondsregister nr

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 13. maj 2011... 4. Tak til afgående formand for repræsentantskabet Erik Hoffmeyer...

Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 13. maj 2011... 4. Tak til afgående formand for repræsentantskabet Erik Hoffmeyer... Fonden for Træer og Miljø 2011 1 Indholdsfortegnelse Vilhelm Bissens statue af Ludvig Holberg med sine to muser i Sorø Akademis have. Foto: Henni Steffensen Tekst til omslag: Forside: Skelby Allé ved Gunderslevholm.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 31. maj 2013 med formandens årsberetning... 4. Gerlevparkens Venner... 12

Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 31. maj 2013 med formandens årsberetning... 4. Gerlevparkens Venner... 12 Fonden for Træer og Miljø 2013 1 Kostume fra Det Kongelige Teaters Holberg-forestilling på Tersløsegaard. Foto: Henni Steffensen Tekst til omslag: Forside: Flittig arbejdsindsats af Gerlevparkens Venner.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 25. maj 2012 med formandens årsberetning... 4

Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 25. maj 2012 med formandens årsberetning... 4 Fonden for Træer og Miljø 2012 1 En gedigen havebænk ved en blomstrende syrenhæk på Skovskolen i Nødebo Foto: Henni Steffensen Tekst til omslag: Forside: Stemning ved Gribsø i Gribskov. Foto: Henni Steffensen

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Fonden for Træer og Miljø

Fonden for Træer og Miljø 2007 Fonden for Træer og Miljø Fonden for Træer og Miljø Bentzonsvej 52 Postboks 92 2000 Frederiksberg Telefon 38 11 32 05 (mandag-torsdag kl. 10-14) www.fondenfortraeerogmiljoe.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt 07. jun 2014 Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt R E F E R A T fra ordinært repræsentantskabsmøde 06. maj 2014 Kl. 1900 Side 1 Til stede var 14 repræsentanter med stemmeret. Heraf 1 dirigent

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Referat nr. 41. Referat fra LVA Seniorklubbens generalforsamling d. 21. oktober 2008, kl på Vitus Bering, Vejlevej 150, 8700 Horsens

Referat nr. 41. Referat fra LVA Seniorklubbens generalforsamling d. 21. oktober 2008, kl på Vitus Bering, Vejlevej 150, 8700 Horsens Referat nr. 41 Referat fra LVA Seniorklubbens generalforsamling d. 21. oktober 2008, kl. 13.00 på Vitus Bering, Vejlevej 150, 8700 Horsens Formanden (Harry) bød velkommen til vores årlige generalforsamling.

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

HOLMSLAND SOGNEFORENING GENERALFORSAMLING

HOLMSLAND SOGNEFORENING GENERALFORSAMLING HOLMSLAND SOGNEFORENING GENERALFORSAMLING FOR ÅRET 2012 2013 Årsrapporten og regnskabet er godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 5. april 2013 22-01-2014 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012. Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012. Den 24. Oktober 2012 afholdtes den ordinære generalforsamling i Vængernes Beboerlaug. Oldermanden bød velkommen og gik herefter

Læs mere

Årgang 58 juli 2013 1

Årgang 58 juli 2013 1 Årgang 58 juli 2013 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail:

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Referat af afd. 8 s afdelingsmøde den 6. september 2012 kl. 19.00

Referat af afd. 8 s afdelingsmøde den 6. september 2012 kl. 19.00 Referat af afd. 8 s afdelingsmøde den 6. september 2012 kl. 19.00 Deltagere: 85 beboere (74 husstande) incl. bestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: Knud Erik Karstensen, Lilli Jensen, Bjarne Jensen, Christian

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 30. april 2014 Referat af ordinær generalforsamling 2. april 2014 Der var til generalforsamlingen fremmødt 17 medlemmer samt 6 fra bestyrelsen. Følgende dagsorden var udsendt: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR. 2016. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen undtaget Niels Chr. Nielsen der skulle på job. Der var mødt 41 medlemmer op til generalforsamlingen,

Læs mere

www.grundejerforeningen-mariesminde.dk Kolding, den 19. februar 2015

www.grundejerforeningen-mariesminde.dk Kolding, den 19. februar 2015 www.grundejerforeningen-mariesminde.dk Kolding, den 19. februar 2015 Referat af : Ordinær generalforsamling torsdag den 19. februar 2015 kl. 20.15 i Spejderhuset, Mariesmindevej 4. Dagsorden: 1 Valg af

Læs mere

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent. Referat af generalforsamling for Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afholdt torsdag d. 26. marts 2009 kl. 1700 hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen, Sankt Knudsvej 2, 3., 1903 Frederiksberg

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling Onsdag den 26. marts Formand Per Sørensen bød velkommen kl. 19. - Vi var 25 fremmødte. Ad. 1: Valg af dirigent, referent og stemmetællere Klaus Roos blev valgt til dirigent

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

3. marts 2010. Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov

3. marts 2010. Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov 1 Dato 8.marts 3. marts 2010 Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov Mødet fandt sted på Bov Kro. Fremmødte beboere: 22 beboere Endvidere deltog fra administrationen Jens Chr.

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

VEDTÆGTER. For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S

VEDTÆGTER. For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] 1 5. OKTOBER 2011 W W W. K R O M A N N R E U M E R T. C OM VEDTÆGTER 1. NAVN OG

Læs mere

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Helt tilbage på generalforsamlingen i 2013 blev det foreslået, at der blev holdt et møde, hvor anvendelse, indretning

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017

Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017 Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar 2017. Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017 1. Valg af dirigent Folmer Christiansen er valgt. 2. Formandens beretning.

Læs mere

Generalforsamlingen 28-10-2009 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup

Generalforsamlingen 28-10-2009 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup Generalforsamlingen 28-10-2009 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup Grundejerforeningen Matr. Nr.1 DO Baastrup Referat fra ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev afholdt den 28.

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR. 2017 KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen Der var mødt 37 medlemmer op til generalforsamlingen. Henry bød velkommen. Morten Fabrin

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 15. oktober 2014 Skovrejsning ved Byagervej i Beder Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby

Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby Livet må leves forfra, men skal i reglen læres bagfra var noget af det væsentlige i Søren Kirkegårds tankegang, og sådan kan man også opfatte kendskabet

Læs mere

Dannebrogsriddernes forening af 1888

Dannebrogsriddernes forening af 1888 Dannebrogsriddernes forening af 1888 CVR-nr. 61 13 86 95 Årsrapport for 2014 Foreningens adresse er. Torben P. Vonsild Vagtelvej 67, 2. tv. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 19 20 31 Foreningens girokonto: 2

Læs mere

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen i Lodshaven Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen 6 8766 Nørre Snede 11. juni 2015 Afgørelse af sag vedr. færdsel fra Skovdalen til Nedergård Skov

Læs mere

1. Valg af dirigent, forslag? 2. Bestyrelsens beretning årets gang- foreningens udvalg 3. Behandling af indkomne forslag, modtages senest d.12.5.

1. Valg af dirigent, forslag? 2. Bestyrelsens beretning årets gang- foreningens udvalg 3. Behandling af indkomne forslag, modtages senest d.12.5. Søndag den: 26.05.2013 kl.10: Referat fra ordinær generalforsamling i Sønderballe Ejerlavs Beboerforening sted: Lejrskolen Sønderballe Gåsevig der serveres morgenbrød! Dagsorden: 1. Valg af dirigent, forslag?

Læs mere

HAVEHISTORISK SELSKAB

HAVEHISTORISK SELSKAB Beretning fra Havehistorisk Selskabs udflugt til Sydsjælland lørdag 6. juni 2015. Programmet for udflugten indeholdt - ud over oplysninger om planter og haver - også plads til supplement af vores kulturhistorisk

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Motortræf og 150 års fødselsdag

Motortræf og 150 års fødselsdag Motortræf og 150 års fødselsdag Af Jørgen Kjær Medarbejderne på Dansk Motor- og Maskinsamling på Norddjursland har travlt de skal have gjort klar til forårets store motortræf lørdag den 26. april, og samtidig

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Referat af generalforsamling den 14. februar 2011 på Himmerlandsfondens Kursuscenter, Tranum Strandvej 83, 9460 Brovst

Referat af generalforsamling den 14. februar 2011 på Himmerlandsfondens Kursuscenter, Tranum Strandvej 83, 9460 Brovst Mm Referat af generalforsamling den 14. februar 2011 på Himmerlandsfondens Kursuscenter, Tranum Strandvej 83, 9460 Brovst Til stede fra bestyrelse, suppleanter og advokat: Karl Erik Møller, Kaj Larsen,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Afgørelse i sagen om en 13,5 m høj kornsilo inden for beskyttelseszonen omkring Krummerup Kirke i Fuglebjerg Kommune.

Afgørelse i sagen om en 13,5 m høj kornsilo inden for beskyttelseszonen omkring Krummerup Kirke i Fuglebjerg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. august 2003 J.nr.: 03-132/300-0009 bol Afgørelse i sagen

Læs mere

Vejlaget Bispebjærg By

Vejlaget Bispebjærg By Vejlaget Bispebjærg By Referat af ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 9. april 2014 i "salen" på TK's Ungdomsgård, Tuborgvej 185. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang GVF-Avisen www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Generalforsamling Der indkaldes til ordinær generalforsamling i GVF Grundejerforeningen Vejlby Fed tirsdag

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32 Side 1/5 Afdeling 0205, Vester Hassing Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32 Fra organisationsbestyrelsen: Hans Bøyen Christensen Fra administrationen: Peter

Læs mere

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand Referat fra ordinær generalforsamling, lørdag 11. juni 2016 1. VALG AF DIRIGENT Formanden Arne Munk bød velkommen til årets generalforsamling i Amerikanerhuset,

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING 6 GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING Lørdag den 4. april 2015 kl. 13.00 på Fårup Skovhus Formanden bød velkommen til Generalforsamlingen, og derefter var der egen præsentation af deltagerne.

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN Højbjerg, den 25. juni 2012 Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 30. maj 2012 kl. 19.00 i Ravnsbjergkirkens mødelokale. Dagsorden ifølge vedtægterne: a. Valg

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 3. juni 2002 Referat af den ordinære generalforsamling 22. maj 2002. Der var fremmødt 37 medlemmer inklusiv bestyrelsen. Formand Arnold Bruun bød velkommen. Ad. 1 Valg af dirigent Efter indstilling fra

Læs mere

Helle Øst Udviklingsråd

Helle Øst Udviklingsråd Helle Øst Udviklingsråd Referat Udviklingsrådets Årsmøde Dato: 29. marts 2012, kl. 19.00 Sted: Helle Hallen Dagsorden ifg. Vedtægter: Beslutning: 1. Valg af dirigent og referent 2. Aflæggelse af årsberetning

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat:

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat: Evaluering af generalforsamlingens reaktion den 23.05.09 på bestyrelsens ændringsforslag til ordensreglement i henhold til dagsordenens pkt. 5 - samt bestyrelsens videre tiltag i forbindelse med håndhævelsen

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt 21. maj 2015 Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt R E F E R A T fra ordinært repræsentantskabsmøde 12. maj 2015 Kl. 1900 Side 1 Til stede var 11 repræsentanter med stemmeret. Heraf 1 dirigent

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen undtaget Ib Nielsen der er sygemeldt. Der var afbud fra begge suppleanter Kristian Legaard

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

REFERAT fra generalforsamling i Region IDA Østjylland Aarhus, d. 16. marts 2015

REFERAT fra generalforsamling i Region IDA Østjylland Aarhus, d. 16. marts 2015 Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge 31-33 DK-1780 København V +45 33 18 48 48 ida@ida.dk ida.dk REFERAT fra generalforsamling i Region IDA Østjylland Aarhus, d. 16. marts 2015 Fremmødte: Stemmeberettigede:

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

R E F E R A T. af den stiftende generalforsamling i. Grundejerforeningen Kærmindevej. den 6. september 2006

R E F E R A T. af den stiftende generalforsamling i. Grundejerforeningen Kærmindevej. den 6. september 2006 R E F E R A T af den stiftende generalforsamling i Grundejerforeningen Kærmindevej den 6. september 2006 Den 6. september 2006 afholdtes stiftende generalforsamling i Grundejerforeningen Kærmindevej, hos

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere