Energi & Forsyning. September 2014

Transkript

1 Energi & Forsyning September 2014

2 Indholdsfortegnelse Introduktion Introduktion Udkast til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Høringsudkast til ny vejlov I denne udgave af Energi & Forsyning redegør vi for de grundlæggende elementer i høringsudkast til lovforslaget om Danmarks Grønne Investeringsfond, som vil få til formål at medfinansiere investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet. Fonden vil under nærmere betingelser også kunne medfinansiere projekter iværksat af forsyningsselskaber. I nyhedsbrevet gives der også en kort redegørelse for status på den bebudede effektivisering af affaldsforbrændingssektoren. Endelig har vi medtaget en artikel, som overordnet belyser nogle temaer i den nye offentlighedslov af relevans for offentligt ejede forsyningsselskaber. Status på evaluering af vandsektorloven Skattemæssige indgangsværdier for aktiver i forsyningssektoren underlagt hvile-i-sig-selv -princippet 7 8 Transportministeriet har i juli måned sendt udkast til ny vejlov i høring. Vi har derfor valgt at medtage en artikel, som bl.a. berører en række af de konsekvenser vedtagelsen af den nye vejlov vil få for ledningsejere. Med venlig hilsen Jacob Christiansen Partner Status på effektiviseringen af affaldsforbrændingssektoren Offentlighedsloven og offentligt ejede forsyningsselskaber I nyhedsbrevet gives en kort beskrivelse af status vedrørende en eventuel revidering af vandsektorloven med baggrund i den evaluering af vandsektorloven, som også LETT har deltaget i. Dir. tlf.: Mobil: jch@lett.dk På baggrund af nyeste praksis fra SKAT har vi medtaget en artikel som kort redegør for SKATs fremgangsmåde ved værdiansættelsen af virksomheder underlagt hvile-i-sig-selv -princippet. 3

3 Udkast til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Høringsudkast til ny vejlov Erhvervs- og Vækstministeriet har den 1. september 2014 sendt udkast til lovforslag om Danmarks Grønne Investeringsfond i høring. Lovforslaget er en konsekvens af indgåelsen af Aftale om Et grønnere Danmark fra juni 2014 mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i oktober 2014 med ikrafttrædelse den 1. december Investeringer til fremme af grøn omstilling Fonden vil få til formål at medfinansiere investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet, og fonden oprettes som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed under erhvervs- og vækstministeren. Begrebet grøn omstilling defineres ikke i lovforslaget, men kan eksempelvis vedrøre: Energibesparelser. Energibesparelserne kan f.eks. være i produktionsapparat i form af lavere forbrug af el, gas, brændsel, vand eller lignende eller i bygningsmasse, f.eks. belysning, opvarmning, nedkøling og ventilation. Vedvarende energianlæg. Investeringer i vedvarende energianlæg kan f.eks. være i vindmøller, solceller, termiske anlæg eller bølgeanlæg med henblik på en reduceret belastning af natur og miljø pr. produceret enhed. Større ressourceeffektivitet. Investeringer i større ressourceeffektivitet kan f.eks. være i effektiv brug af materialer og råstoffer i produktionen, substitution af kemikalier der hindrer genanvendelse, samt øget genanvendelse og bedre affaldshåndtering. Derudover foreslås det, at fonden kan indgå i samarbejde med net- og distributionsselskaber, el- og gashandelsvirksomheder eller andre kommercielle aktører på energiområdet om formidling og identifikation af relevante projekter. Vilkår for udlån Ifølge lovforslaget kan fonden mod betaling, som modsvarer risikoen i det konkrete investeringsprojekt, yde både sidestillede og efterstillede lån med eller uden sikkerhed. Finansieringen ydes på vilkår afhængig af projektets karakter og risiko. Fonden vil som udgangspunkt kunne yde lån på op til 60 pct. af omkostningerne forbundet med investeringsprojekter målt på den samlede portefølje. Det foreslås, at fonden kan yde enkeltstående lån på op til 100 mio. kr. med en løbetid på op til 30 år. Fonden vil få en samlet udlånskapacitet på op til 5 mia. kr. Det er en grundlæggende forudsætning bag lovforslaget, at finansieringen ikke må gå til dækning af omkostningerne ved et projekt, der allerede er igangsat eller som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat. Ligeledes må finansieringen ikke kompensere for en normal forretningsmæssig risiko, ligesom der ikke gives finansiering til afholdelse af tilbagevendende udgifter, som er et naturligt led i virksomhedens normale drift og udvikling. Finansieringen skal altså ydes til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden finansieringen, eller som vil blive fremrykket væsentligt som følge af finansieringen. Målgruppe Det foreslås, at fonden kan yde lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt til offentlige selskaber og institutioner mv., hvis formue er adskilt fra statens, regionernes henholdsvis kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked. Martin Son Madsen fuldmægtig Dir. tlf.: Mobil: msm@lett.dk Baggrund Transportministeriet har i juli måned sendt et udkast til ny lov om offentlige veje mv. i høring. Udkastet er udarbejdet som et led i modernisering af lovgivningen inden for vejområdet. En vedtagelse af høringsudkastet i dets nuværende form vil på en række områder forværre retsstillingen for ledningsejere. Lovforslaget vedrører offentlige veje, som er veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter lov om offentlige veje (vejloven). Baggrunden for fremsættelsen af høringsudkastet er, at den gældende vejlov på visse områder ikke længere anses for tidssvarende. Herudover er det også hensigten at reducere antallet af love på vejområdet fra de nuværende fire love til to hovedlove vejloven og privatvejsloven. Dette tænkes gennemført ved at indarbejde relevante bestemmelser fra vejbidragsloven og renholdelsesloven i vejloven og samtidig ophæve disse to love. Der har tidligere i 2012 været fremsat flere høringsforslag til ny vejlov. De nu fremsatte høringsforslag er ændret på en række områder i forhold til disse tidligere høringsudkast, blandt andet i relation til gæsteprincippet. I det følgende vil alene visse dele af høringsudkastet blive gennemgået særligt bestemmelserne med relevans for ledningsarbejder og gæsteprincippet. Indsættelse af formålsbestemmelse i vejloven Den nuværende lov om offentlige veje indeholder ikke formålsbestemmelser eller lignende, og loven beskriver heller ikke, hvilke offentlige hensyn kommunerne skal varetage ved lovens administration. Som noget nyt introduceres en formålsbestemmelse ( 1), og der indsættes også en bestemmelse om, hvilke hensyn vejmyndighederne skal varetage ved lovens administration ( 4). 4 foreslås at få følgende ordlyd: Ved lovens administration skal vejmyndighederne først og fremmest varetage trafikale og vejtekniske hensyn (min fremhævning). Vejmyndighederne skal også være opmærksomme på miljø, flora, fauna, landskabs- og bymæssige værdier, klimamæssige og samfundsøkonomiske forhold samt hensynet til vejens naboer. Vejmyndigheden skal således først og fremmest varetage trafikale og vejtekniske hensyn. Gæsteprincippet Gæsteprincippet er et grundlæggende princip, hvorefter en ledningsejer, der vederlagsfrit har fået lov til at have ledninger mv. liggende på et areal, skal afholde udgifterne til flytning af ledningen, hvis grundejeren kræver det. Princippet bygger på en betragtning om, at når en ledning med grundejerens tilladelse er anbragt i et areal uden, at der er sket betaling herfor, skal ledningen betragtes som gæst i arealet. Når grundejeren kræver det, må gæsten flytte sig, uden at dette er forbundet med omkostninger for grundejeren. Gæsteprincippet har hidtil for så vidt angår offentlige veje været lovfæstet i 106, som i det fremsatte høringsudkast foreslås erstattet af 86. I forhold til den nuværende 106, er der sket en præcisering for så vidt angår gæsteprincippets anvendelse. I den foreslåede 86, stk. 1 præciseres det, at gæsteprincippet finder anvendelse ved arbejder, som vejmyndigheden udfører inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage. Bestemmelsens foreslåede ordlyd er således: Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje og stier, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage (min fremhævning), betales af ledningsejeren. 4

4 Høringsudkast til ny vejlov Status på evaluering af vandsektorloven Idet det nu i lovudkastet foreslås præciseret, hvilke formål vejmyndigheden kan varetage, er det således vigtigt at være opmærksom på denne afgrænsning ved en fortolkning af, om gæsteprincippet finder anvendelse i en konkret sag. Som nævnt indledningsvist blev der i 2012 også fremsat høringsudkast til en ny vejlov. Disse indeholdt blandt andet en bestemmelse om, at ledningsejerens betalingsforpligtelse tillige omfattede fordyrelse af vejmyndighedens arbejde, som alene eller i det væsentligste skyldes, at arbejdet ændres for at undgå flytning af ledninger, forudsat at fordyrelsen af arbejdet er mindre økonomisk belastende end flytningen af ledninger. Bestemmelsen var bredt formuleret, og ville kunne have givet anledning til en række afgrænsningsproblemer, og den foreslåede bestemmelse er udgået af det netop fremsatte høringsudkast. Lovforslagets 86, stk. 3 bestemmer, at hvis der i forbindelse med et statsvejsanlæg skal foretages arbejder på en kommunalt eller fælleskommunalt ejet ledning placeret i en kommunevej, afholder staten udgifterne til dette ledningsarbejde. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at der er tale om en videreførelse af den nuværende vejlovs 20. Det fremgår også af bemærkningerne, at bestemmelsen ikke omfatter ledninger ejet af privatretlige selskaber. Lovforslaget indeholder imidlertid ikke nogen definition af privatretlige selskaber, hvilket vil være passende at få defineret i et eventuelt endeligt lovforslag. Planlægning og orientering om vejarbejder Høringsudkastets 87, som er en ny bestemmelse i vejloven, medfører, at det udtrykkeligt lovfæstes, at vejmyndigheden skal vise hensyn til ledningsejerne i forbindelse med arbejder, og vejmyndigheden skal så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både vejmyndigheden og ledningsejeren. mellem vejmyndigheden og ledningsejeren, kan vejmyndigheden - efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte arbejde påbegyndes - gennemføre arbejdet og kræve nærmere bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren. Ifølge forarbejderne er hensigten med bestemmelsen at sikre, at vejmyndighedens arbejder kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer. Det fremgår dog af bemærkningerne til bestemmelsen, at den skal administreres med respekt for pligten for vejmyndigheden til at vise hensyn til ledningsejerne og forhandle med henblik på at finde frem til brugbare løsninger, der i videst muligt omfang respekterer de forskellige forsyningsbehov. Herudover foreslås der også indsat en bestemmelse om, at Vejdirektoratet i særlige tilfælde kan udføre de påbudte ledningsarbejder for ledningsejerens regning og opkræve et administrationstillæg herfor. Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår det dog, at bestemmelsen alene tænkes anvendt undtagelsesvist, og hvor ledningsejeren ikke udfører de krævede ledningsarbejder og dermed forsinker vejmyndighedens arbejde. Bemærkninger til bestemmelsen beskriver dog ikke nærmere, hvad der skal forstås ved særlige tilfælde. Mulighed for fastsættelse af gebyrer Det fremgår af det fremsatte forslag, at transportministeren gives en bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af kommunernes omkostninger ved behandling af ansøgninger i henhold til loven. Dette kan for eksempel være gebyrer til graveansøgning. Hans Jørgensen Dir. tlf.: Mobil: hma@lett.dk Med baggrund i forligskredsens oprindelige aftale om etablering af vandsektorloven har Deloitte (med bistand fra LETT, Krüger og DHI) foretaget en evaluering af loven i Rapporten om evaluering af vandsektorloven blev offentliggjort den 21. marts Rapporten angiver bl.a., at loven i et vist omfang bør revideres. Aftale om vækstpakke 2014, der er indgået mellem regeringen og visse partier i juni 2014, indeholder bl.a. et afsnit om effektivisering af vand- og spildevandssektoren. Ifølge vækstpakken skal der gennemføres effektiviseringer for i alt 0,9 mia. kr. i spildevandsselskaberne (inkl. 0,7 mia. kr. der blev besluttet i Vækstplan DK) og 0,4 mia. kr. i vandforsyningsselskaberne i Det er i aftalen endvidere angivet, at parterne bag Aftale om en mere effektiv vandsektor fra 2007 (regeringen, V, DF, SF, EL, K) i 2014 inviteres til drøftelse af forslag til en ændret regulering af vand- og spildevandssektoren, der skal realisere effektiviseringer for samlet set 1,3 mia. kr. i Med baggrund i ovenstående forventes en drøftelse og forhandling i forligskredsen omkring en reform af vandsektorloven at finde sted i løbet af efteråret Hvorvidt disse drøftelser vil føre til et egentligt forslag til ændring af vandsektorloven (og følgelovgivning) er uvist, bl.a. da loven allerede indeholder bestemmelser, der henlægger vidtgående beføjelser til ministeren til udstedelse af bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser. En drøftelse og forhandling om revidering af loven i forligskredsen vil finde sted i lyset af evalueringsrapporten. Miljøministeriet har oplyst at have til hensigt i samråd med forligskredsen at drøfte, hvorledes evalueringsrapporten skal anvendes. Miljøministeriet angav således pr. 21. marts 2014 bl.a. følgende i forbindelse med offentliggørelse af evalueringsrapporten: Selvom evalueringen viser, at vandsektorloven kunne være indrettet langt mere hensigtsmæssigt, konkluderer den, at loven har været et skridt i den rigtige retning. Vandsektorloven har medført, at vandselskaberne er blevet udskilt i selvstændige selskaber, og der er skabt en fornuftig adskillelse af kommunernes rolle som myndighed og forsyningernes driftsrolle. Det har været en fordel, at drift og myndighed er blevet adskilt, konkluderer evalueringen. Forligskredsen bag vandsektorloven består af alle partier i Folketinget med undtagelse af Liberal Alliance. Miljøministeren vil senere på foråret drøfte med forligskredsen, hvordan evalueringen skal bruges. LETT følger udviklingen i forhold til en eventuel reform af vandsektorloven via kontakt til Miljøministeriet og vil oplyse nærmere herom, når der måtte foreligge nyt. Kasper Martin Dir. tlf.: Mobil: kma@lett.dk Den foreslåede 87 indeholder også en bestemmelse om, at såfremt der ikke kan opnås enighed 6 7

5 Skattemæssige indgangsværdier for aktiver i forsyningssektoren underlagt hvile-i-sig-selv -princippet Skattemæssige indgangsværdier for aktiver i forsyningssektoren underlagt hvile-i-sig-selv -princippet Landsskatteretten afgjorde i juni en række principsager om de skattemæssige indgangsværdier for vand- og spildevandsselskaber. Sagerne faldt ikke ud til fordel for vandselskaberne. I sagerne tiltrådte Landsskatteretten den af SKAT anvendte opgørelsesmetode af selskabernes skattemæssige indgangsværdier, hvilket medførte væsentligt lavere værdier, end den værdi, selskaberne selv havde sat på deres aktiver. Som det fremgår af de følgende afsnit, peger Landskatterettens afgørelser og SKAT s praksis vedrørende andre dele af forsyningssektoren underlagt hvile-i-sig-selv -princippet i den retning, at forsyningsvirksomhederne i visse situationer risikerer skattemæssigt at skulle værdiansætte deres aktiver lavere, end hvis virksomhederne ikke var underlagt hvile-i-sig-selv -princippet. DANVA har anmodet politikerne om at gå ind i sagen. Hvis politikerne ikke aktivt gør noget for at ændre forholdene og de kommende prøvesager ikke falder ud til fordel for vandselskaberne, ser det ud til, at regningen ender hos forbrugerne. LETT er bekendt med, at visse vandselskaber på de kommende regninger eksplicit vil tydeliggøre eventuelle takststigninger som følge af øget selskabsskat. Landskatterettens afgørelser for vand- og spildevandsselskaber De afgjorte sager vedrører selskaber, der blev udskilt før vandreformen og dermed indtrådte direkte i skattepligt. Stridens kerne omhandler, hvordan de pågældende vand- og spildevandsselskabers aktiver skal værdiansættes skattemæssigt ved udskillelsen fra kommune til selskab. Som følge af at anlægsaktiverne i de pågældende sager frivilligt var overdraget fra kommunerne til vand- og spildevandsselskaberne forud for udskillelseskravets indtræden den 1. januar 2010, fandt Landsskatteretten, at værdiansættelsen skulle ske efter reglerne i ligningslovens 2, hvor der ved transaktioner mellem interesseforbundne parter skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var foretaget mellem uafhængige parter (armslængdevilkår). Hertil udtalte Landskatteretten, at en værdiansættelse efter en DCF-model må anses for velegnet, idet der tages udgangspunkt i, hvor effektivt virksomheden genererer en pengestrøm i den løbende drift under den gældende sektorlovgivning, herunder hvile-i-sig-selv -princippet og det efterfølgende prisloft. Landsskatteretten udtalte endvidere, at den nedskrevne genanskaffelsesværdi som udgangspunkt ikke uden videre kan anses for at være et retvisende udtryk for aktiverens værdi på armslængdevilkår. I den forbindelse henviste Landskatteretten til, at det ikke er et realistisk alternativ til køb af et vand- eller spildevandsselskab, at anlægge en tilsvarende virksomhed fra grunden for en uafhængig køber, samt at en opgørelse af værdien af de enkelte aktiver til den nedskrevne genanskaffelsesværdi ikke kan anses for at tage tilstrækkeligt højde for den begrænsning af virksomhedens samlede værdi, der følger af den gældende sektorlovgivning på området ( hvile-i-sigselv -princippet mv. ). Landskatteretten bemærkede i øvrigt, på trods af eksistensen af nogle konkrete afgørelser fra bl.a. 2007, at der hverken enkeltvist eller samlet kunne udledes en praksis om, at handelsværdien skal opgøres til den nedskrevne genanskaffelsesværdi, som SKAT var forpligtet til at følge. Aktiver i forsyningssektoren underlagt hvile-isig-selv -princippet Ud fra nyere praksis synes SKAT også inden for andre forsyningsområder underlagt hvile-i-sig-selv - princippet end vand- og spildevandsområdet, at arbejde ud fra, at forsyningsvirksomhedernes aktiver som udgangspunkt skal værdiansættes lavere, end hvis virksomhederne ikke var underlagt hvile-i-sigselv -princippet. SKAT har senest i et bindende svar fra juli 2014 i forbindelse med en fusion af to varmeværker tilkendegivet, at et aktivs handelsværdi er afhængig af hvilken indtægt aktivet fremadrettet forventes at kunne oppebære og at prisreguleringen har betydning herfor. I SKATs bindende svar følger bl.a.: SKAT skal udtale, at et aktivs handelsværdi er afhængig af hvilken indtægt aktivet fremadrettet forventes at kunne oppebære. Værdi af et aktiv, der afspejler sig i handelsværdien mellem uafhængige parter, er således baseret på den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige pengestrømme, som aktivet forventes at kunne generere... [...] Den lovgivningsmæssige regulering i forsyningssektoren, hvile-i-sig-selv -princippet, medfører imidlertid en meget specifik prisregulering, der direkte sigter på at regulere forskningsvirksomhedernes indtjening, således at den netop hviler i sig selv og altså ikke giver overskud. Dermed påvirkes virksomhedens indtjeningspotentiale på en måde, som også en eventuel køber er underlagt. Dette kan ikke undgå at påvirke handelsprisen (vores understregning) for virksomhedens strukturaktiver, der, når de er installeret, kun kan benyttes i den konkrete virksomhed (eksempelvis forsyningsnet). Prisen i handel og vandel (handelsværdien) for strukturaktiver i en virksomhed, der er omfattet af hvile-i-sig-selv -princippet, må derfor naturligt være meget lav. Dette vil også gælde ved opgørelsen af handelsværdien af den fortsættende enheds skattemæssige åbningsbalance.. SKAT synes således at have anlagt en praksis, hvorefter hvile-i-sig-selv -princippet i høj grad påvirker værdiansættelsen, og hvor værdiansættelsen sker med udgangspunkt i de fremtidige pengestrømme. Hans Jørgensen Dir. tlf.: Mobil: hma@lett.dk Martin Son Madsen fuldmægtig Dir. tlf.: Mobil: msm@lett.dk De pågældende selskaber havde hovedsagligt opgjort de skattemæssige indgangsværdier for deres respektive anlægsaktiver til den nedskrevne genanskaffelsesværdi, mens SKAT var af den opfattelse, at værdien skulle opgøres til handelsværdien og med anvendelse af DCF-modellen, som følge af at der var tale om en transaktion omfattet af ligningslovens 2. Bl.a. på denne baggrund underkendte Landsskatteretten de af vand- og spildevandsselskabernes fastsatte indgangsværdier for selskabernes aktiver, mens Landsskatteretten samtidig godkendte den af SKAT anvendte opgørelsesmetode på armslængdevilkår efter DCF-modellen. 8

6 Status på effektiviseringen af affaldsforbrændingssektoren Offentlighedsloven og offentligt ejede forsyningsselskaber Af regeringens lovprogram for 2013/2014 fremgik, at regeringen i perioden (nærmere bestemt forår 2014) forventede at fremlægge et forslag til en ændring af organiseringen af affaldsforbrændingssektoren. Med forslaget ville regeringen skabe rammerne for en mere effektiv affaldsforbrændingssektor, og det skulle sikres, at affaldssektoren understøtter genanvendelse, og at affaldet forbrændes på de anlæg, hvor effektiviteten er størst. Forslaget ville følge op på regeringens konkurrencepolitiske udspil Styrket konkurrence til gavn for Danmark fra oktober 2012 samt omfattende tværministerielle arbejder i 2010 og Regeringen fremlagde imidlertid ikke et lovforslag i perioden, men KL og regeringen indgik en aftale om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til at effektivisere affaldsforbrændingssektoren med 200 mio. kr. frem mod 2020 til gavn for virksomheder og forbrugere. Aftalen fremgår af Finansministeriets udgivelse fra juni 2014 Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for Effektiviseringskravet stammer fra Aftale om vækstpakke af juni 2014, der er indgået mellem regeringen og visse partier. Aftalen mellem KL og regeringen viser, at regeringen har lagt en vis vægt på KL s betragtninger. KL er i tiden op til lovforslagets forventede fremsættelse fremkommet med bemærkninger til en liberalisering af affaldsforbrændingssektoren. Det fremgår bl.a. af KL s bemærkninger til regeringens lovprogram for 2013/2014, at KL har arbejdet for en model med en lang overgangsordning for moderniseringen af affaldsforbrændingssektoren. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at KL har fremlagt et forslag om en koordineret og dermed styret tilpasning, som alternativ til statens forslag om liberalisering med tilhørende tvangsudbud. KL har arbejdet på en løsning, der minimerer de kommunale tab ved overgangen til en ny regulering. Med nedsættelsen af en arbejdsgruppe er der bl.a. skabt fornyet mulighed for at tilpasse og afstemme et forslag til effektivisering af affaldsforbrændingssektoren nærmere med kommunerne. En modernisering af forbrændingssektoren afventer således arbejdsgruppens forslag. Derudover har erfaringerne med vandsektorloven og evalueringsrapporten om den samme lov formentlig også haft betydning for udsættelsen af et forslag om effektivisering af affaldsforbrændingssektoren. LETT følger udviklingen og vil oplyse nærmere om arbejdsgruppens udmeldinger og eventuelt forslag, når disse foreligger. Kasper Martin Dir. tlf.: Mobil: kma@lett.dk Indledning Den nye lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) trådte i kraft den 1. januar 2014 og har betydning for offentligt ejede forsyningsselskaber og koncerner. Denne artikel gennemgår overordnet nogle forhold, som offentligt ejede forsyningsselskaber - oprettet på privatretligt grundlag - skal være opmærksomme på samt nogle udvalgte emner ud fra de foreløbige erfaringer med den nye offentlighedslov. Den nye offentlighedslov finder som den tidligere anvendelse på visse forsyningsvirksomheder oprettet på privatretligt grundlag, når der er tale om enten a) elforsyningsvirksomheder, b) enheder der driver naturgasforsyningsvirksomhed eller c) kollektive varmeforsyningsanlæg, i det omfang disse virksomheder har en vis kapacitet. Hvis et forsyningsselskab ikke omfattes af bestemmelsen beskrevet ovenfor, vil et forsyningsselskab som udgangspunkt være omfattet af den nuværende offentlighedslov, når der er tale om forsyningsvirksomheder i selskabsform (herunder bl.a. kapitalselskaber samt selskaber omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder), hvori mere end 75 % af ejerandelene (direkte eller indirekte) tilhører danske offentlige myndigheder. Visse selskaber er dog undtaget, f.eks. børsnoterede selskaber. Det skal til ovenstående om selskaber med overvejende offentligt ejerskab bemærkes, at ministeren for det relevante sektorområde kan fastsætte yderligere regler om at undtage visse selskaber, der ellers ville være omfattet af loven. Undtagelsesbestemmelsen sigter ifølge lovens forarbejder særligt på offentligt ejede selskaber, der udøver konkurrenceudsat virksomhed og ikke forvaltningsvirksomhed. Flere bekendtgørelser er i medfør af denne bestemmelse udstedt i 2014, hvorved visse offentlige selskaber er undtaget fra loven. Inden for vandsektoren har vandsektorloven siden sin oprindelse direkte henvist til, at offentlighedsloven finder anvendelse på de vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder mv., der er omfattet af vandsektorlovens definitioner. I forlængelse af ovenstående opregning vil eksempelvis et serviceselskab oprettet på privatretligt grundlag der indgår i en kommunal ejet forsyningskoncern være omfattet af den nuværende lov via bestemmelsen om overvejende offentligt ejerskab. Det samme gælder eksempelvis kommunalt ejede affaldsselskaber oprettet på privatretligt grundlag, der ikke omfattedes af den tidligere offentlighedslov. Hvilke regler finder anvendelse Et offentligt ejet forsyningsselskab omfattes ikke af samtlige regler i offentlighedsloven. Omfattes et forsyningsselskab af bestemmelserne i loven om el-, naturgasforsyningsvirksomhed og kollektive varmeforsyningsanlæg (lovens 3, stk. 2) eller om selskaber med et overvejende offentligt ejerskab (lovens 4, stk. 1), finder reglerne om aktindsigt samt notatpligt primært anvendelse. Visse øvrige regler i loven finder derimod ikke anvendelse på sådanne selskaber. Det drejer sig fx om lovens regler om ret til dataudtræk, ret til indsigt i databeskrivelse, journaliseringspligt og pligt til aktiv information. Aktindsigt I det omfang et forsyningsselskab omfattes af offent-

7 Offentlighedsloven og offentligt ejede forsyningsselskaber Offentlighedsloven og offentligt ejede forsyningsselskaber lighedsloven er udgangspunktet, at offentligheden skal have adgang til aktindsigt i nærmere bestemt omfang. Loven angiver i et vist omfang, hvorledes aktindsigt skal gennemføres. Det fremgår bl.a. heraf, at dokumenterne som udgangspunkt skal udleveres i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Det kan ifølge lovens forarbejder være i papirkopi, elektronisk eller ved at vedkommende gennemser dokumenterne hos selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt, eller der foreligger andre tungtvejende modhensyn, eller hvis materialet i forvejen er offentligt tilgængeligt (f.eks. via en hjemmeside). Der er i bekendtgørelse nr af 19. december 2013 fastsat nærmere regler om betaling for udlevering af dokumenter mv. Der findes i loven en række undtagelsesbestemmelser til aktindsigt, der i vidt omfang svarer til den tidligere lov. Det angår især undtagelse af visse sager (f.eks. om strafferetsplejen, ansættelse og forfremmelse), visse dokumenter (f.eks. interne dokumenter og andre fortrolige dokumenter) og visse oplysninger (f.eks. private forhold og drifts- eller forretningsforhold). I dette afsnit beskrives nogle udvalgte emner, som særligt kan have relevans i forhold til offentligt ejede forsyningsselskaber. Ansættelsesforhold Det er set, at vilkårene for den daglige ledelse i forsyningsselskaber fra tid til anden har offentlighedens og især mediernes interesse. Udgangspunktet er, at der ikke er adgang til aktindsigt i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Der findes imidlertid nogle modifikationer til dette udgangspunkt i offentlighedsloven, hvor der alt efter omstændighederne er adgang til aktindsigt i nærmere bestemt omfang. Det gælder visse mere generelle oplysninger fra sådanne personalesager, herunder fx lønmæssige forhold, samt visse dele af den øverste ledelses kontrakt, hvis den indeholder oplysninger om de overordnede prioriteringer for selskabet fx overordnede målsætninger. Disse modifikationer bevirker, at sådanne oplysninger skal udleveres, medmindre lovens øvrige almindelige regler måtte medføre, at der ikke er adgang til aktindsigt, f.eks. efter reglerne om oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Udbud mv. i offentlige forsyningsselskaber Det forekommer, at et gennemført udbud mv. ledsages af en aktindsigtsanmodning efter offentlighedsloven rettet mod tilbudsmateriale eller lignende. Udgangspunktet i sådanne tilfælde er, at der er adgang til aktindsigt, medmindre lovens regler undtager dette. Det er i denne henseende relevant at overveje, hvorvidt f.eks. reglerne i loven om undtagelse af oplysninger omkring tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende måtte kunne medføre, at sådanne oplysninger kan og/eller skal undtages. Bestemmelsen angiver som betingelse for undtagelse, at der skal være tale om oplysninger af væsentlig økonomisk betydning for den pågældende person eller virksomhed, som oplysningerne angår. Ifølge forarbejderne til loven er bestemmelsen kun anvendelig, hvis indrømmelsen af aktindsigt efter en konkret vurdering må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der typisk af konkurrencemæssige årsager påføres den pågældende person eller virksomhed skade, navnlig økonomisk tab af nogen betydning. Der skal således foretages dels en vurdering af, hvorvidt der er tale om et forretningsforhold mv., samt dels hvorvidt der foreligger en nærliggende risiko af ovennævnte karakter. Det fremgår imidlertid ligeledes af forarbejderne samt vejledningen til offentlighedsloven, at der i forhold til oplysninger omfattet af bestemmelsen vil gælde en klar formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. Forsyningsselskaberne bør dog indhente en udtalelse fra den, oplysningerne angår, for at få belyst risikoen for, at en udlevering af oplysninger om forretningsforhold mv. vil medføre den nævnte risiko for økonomisk skade. Det forudsættes, at forsyningsselskaberne i givet fald fastsætter en kort høringsfrist, der tager behørigt hensyn til, at aktindsigtsanmodningen så vidt muligt skal færdigbehandles inden for rimelig tid. En sådan udtalelse anses dog ikke for bindende for forsyningsselskabet, idet forsyningsselskabet efter loven skal foretage en selvstændig konkret vurdering af spørgsmålet, men det bør indgå som et element i vurderingen. Uforholdsmæssigt ressourceforbrug I det omfang behandlingen af en anmodning om aktindsigt medfører et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, kan det pågældende forsyningsselskab afslå anmodningen. Ifølge lovens forarbejder skal et uforholdsmæssigt ressourceforbrug forstås således, at den samlede behandling af anmodningen (behandling af anmodningen og sags-fremsøgning) vil tage mere end 25 timer - svarende til mere end 3 fulde arbejdsdage. Hvis den aktindsigtsøgende imidlertid godtgør en særlig interesse i materialet, vil forsyningsselskabet efter forarbejderne til loven være forpligtet til i almindelighed uanset sagens eller dokumenternes omfang at behandle anmodningen. Massemedier eller forskere antages som udgangspunkt at have en særlig interesse i aktindsigt. Forsyningsselskabet vil tillige kunne anmode den aktindsigtssøgende om at konkretisere, hvilket nærmere materiale anmodningen retter sig mod. Meroffentlighedsprincippet I forbindelse med en aktindsigtsanmodning er det pågældende forsyningsselskab pålagt en pligt til at overveje, hvorvidt der i en konkret aktindsigtssag kan gives aktindsigt i videre omfang, når sagen eller dokumentet kan undtages efter undtagelsesreglerne, så længe dette ikke strider mod anden lovgivning. Det er dog værd at bemærke, at andre lovregler mv. også kan afskære forsyningsselskabet fra at kunne udlevere materiale. Det kan f.eks. være regler om tavshedspligt eller regler i lov om behandling af personoplysninger. Delvis aktindsigt Den nuværende lov angiver som den tidligere lov, at der som udgangspunkt skal meddeles aktindsigt til de øvrige oplysninger i et dokument, der ikke kan undtages fra aktindsigt. Der findes visse modifikationer hertil, hvorefter et dokuments øvrige oplysninger ikke skal udleveres. Det gælder f.eks., såfremt det resterende indhold af dokumentet alene giver en klar vildledende information. Behandlingsregler Det er også væsentligt at være opmærksom på, at der findes ændrede krav i den nye offentlighedslov til behandlingstiden af en begæring om aktindsigt. Et forsyningsselskab, der har modtaget en anmodning om aktindsigt skal snarest afgøre, hvorvidt en anmodning kan imødekommes. En anmodning skal som udgangspunkt færdigbehandles inden 7 arbejdsdage, medmindre sagens omfang og kompleksitet begrunder en forlængelse heraf. 7 dages fristen er den generelle regel. Som angivet kan sagens omfang mv. føre til, at behandlingen kan tage kortere eller længere tid. Ifølge lovens forarbejder fra 1-2 dage op til 40 dage ved helt særlige tilfælde angående meget store og komplicerede sager. I tilfælde af forlængelse af den generelle behandlingstid skal vedkommende, der har anmodet om aktindsigt, underrettes om baggrunden for en forlængelse samt om, hvornår anmodningen forventes færdigbehandlet. Der skal ved et helt eller delvis afslag på aktindsigt gives en behørig begrundelse til den aktindsigtssøgende, medmindre begrundelsen i sig selv vil afsløre forhold, som er undtaget fra aktindsigt efter lovens bestemmelser. Offentlighedsloven indeholder en generel regel om, at afgørelser om aktindsigt særskilt kan påklages til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører. For så vidt angår bl.a. forsyningsselskaber kan der i medfør af 12 13

8 Offentlighedsloven og offentligt ejede forsyningsselskaber offentlighedslovens 37, stk. 6 fastsættes generelle regler om, at afgørelser om aktindsigt, der træffes af disse selskaber, kan påklages. Overgangsbestemmelser mv. Den nuværende offentlighedslov trådte som angivet ovenfor i kraft den 1. januar Det er væsentligt at bemærke, at loven angiver, at adgangen til aktindsigt i visse tilfælde alene gælder for dokumenter, der er indgået til eller oprettet af selskaberne efter lovens ikrafttræden. Det er således væsentligt at være opmærksom på, hvilken regel forsyningsselskabet er omfattet af. Aktindsigt efter reglerne i lovens 4, stk. 1 (om selskaber med overvejende offentligt ejerskab) gælder for dokumenter, der er indgået til eller oprettet af selskaberne efter lovens ikrafttræden. Aktindsigt efter lovens 3, stk. 2 (om visse energiforsyningsvirksomheder mv. med en vis kapacitet) gælder for dokumenter, der er indgået til eller oprettet af sådanne selskaber efter den 1. januar Afslutning Denne artikel behandler et uddrag af offentlighedsloven i hovedtræk i forhold til offentlige forsynings- 14 selskaber oprettet på privatretligt grundlag. Der er således i sagens natur ikke tale om en udtømmende opregning af lovens bestemmelser, eller hvilke overvejelser lovens regler mv. aktualiserer. Det kan i denne henseende oplyses, at LETT løbende afholder oplæg om offentligretlige emner, herunder bl.a. offentlighedsloven. Kasper Martin Dir. tlf.: Mobil: kma@lett.dk

9 LETT partnerselskab København Aarhus lett.dk CVR