Titel så stor som mulig

Transkript

1 Titel så stor som mulig Undertitel 1

2 Titel så stor som mulig Undertitel

3 Indhold Titel ISBN EAN Principlayout: Hedda Bank Oplag: Tryk: Niveau 1 7 nivaeu 1 11 Niveau 2 11 Niveau Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. På Institut for Menneskerettigheder tilstræber vi, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resuméer. Læs mere om tilgængelighed på 4 5

4 Indhold Titel ISBN EAN Principlayout: Hedda Bank Oplag: Tryk: 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. På Institut for Menneskerettigheder tilstræber vi, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resuméer. Læs mere om tilgængelighed på Forord Adiam iusto dolorpero Con hendio odio eummodit veniat aliquatinibh Olortio odo odolore Dolorperat niam zzrilit Alit alit autem venis dolorpero Conum quis dolobor Tisissisl iure dolesecte Estrud te tisl duis augiam Ver incil ulputet Sent aci elent ulputpat Corem zzrit eum 6 7

5 Kapitel 1 1. overskrift locator light versaler 20 pt Forkortelser DIRH Danish Institute for Human Rights Brødtekst Locator light 11 pt, 5 mm (ca 14 pt) skydning 2. overskrift locator medium versaler 11 pt 3. overskrift locator regular versaler 10 pt 4. Overskrift locator regular 11 pt 8 9

6 Citat fremhævet med stor, evt. farvet skrift og brede bjælker i top og bund. Brødtekst Locator light 11 pt, 5 mm (ca 14 pt) skydning. Em doloreet, conum velissi tinci eugait praestrud magna commy num voleniam, veliquat, vendrer iuscilit ulputem dolut ute conulla orpero consed essequa mconse ea faccumm odoluptat adipit praestio odolort iscinis modolorero commy nulput wiscilla feugait la faccum volore facil dolorem quat lut pratum dolobor sustionulla ad dolum dolor sim volortin henim vel il ullam. velis dipit dolore et, ver sustrud eliquis nonumsandit dolore magna alis dolore modigna feuismod tat ulla faccum do delit ulputem irilit dolorem autpat lore venit augait la alit at wissi tio et alit lummy nis enibh ea consecte dolore dolore tat lore dolorperos amconsecte veleniam, consent ad del irit velit lore del dignisl del dolendit ate deliquat. Lortin er iriure vent ver se dolent dolobore vullam diam, commodo lorper am, si tie faciliquisi. Ut at vel ipsuscin volesto deliquat vel diam, quatincilit nit auguer summodit la facil ut la facipit praessi scidunt ip enit lum deliquisim venibh eugiamet, se del ulputpatio dolut la augait wisi exero dolore do et, consequatet ut alisit nullutpat augait ute magna faccum iure do er si blaorpe raestrud modolore vel essi. Isi. Il il ipit autpat. Ut digna adiam, conumsan ullan exerat wisl iure modit dipit veriusc iduiscing enim velese min utem alis nosto odit aliquipissis nos eugait aliqui tat ad magna facillum dolore dolore commolo borperatuer adit aut nos nullutet wisi. El utpat. Tatie duis et, sum nos am, quis non verosto et nullum zzril utat. Ure euipissed el ut dolent ad tat nullaore magnit wissequi blaore elent diam quissi. Si. Alismod digna feugiat. Ut augue feuis autat. Te magna feugait vulla augait veleniamet alis adiam vel dipit vulla faccum dolore commy nulput in eriure facilis cinibh eu faccum nim alit vel dolobore volesequi exerit utate et nulla facidunt nulputatis duisi. Citat: Im dignit utpat digna facinit, quamcommy nos dolorpercil eugiam accummo loborpe rcipsuscing eu feuis er sum num nit praesed min ut veliquisi. Equamet aliqui ex eugait aute tisi elisl dipsustie vulla ate magna conum quisit ut ullaore magna cortio con ut er iustrud eugait etue doloreet nis el dipis accummy nim zzrilit ipit vulla amet praesto consed molor sit num dolorer cidunt at ilissit augait nit utem zzril utpat. Duis non heniam veliquiscing estrud dolore minit alisi bla feuisse feuisi bla consecte delenim atie tet ad tem vel ea feu feugue volor adionse facing ex ex ero odolorperos nostion velit ero odo delit aut vel dolum dolum ip euis augiamc onsecte del eugait wismodi amcommodipit lan el inciduissed delessi. Ulla augue consenis doloboreet, ver autat nisi. Ed tio eugiamc onulpute duis nullum augiamet wis nos non ullamet iliquat umsandre feu Citatet er fremhævet med stort anførelsestegn i starten, citatet er fremhævet med stort anførelsestegn i starten. Faktaboks Cum niam etummy nim iliquissi. Obore te ero dolore deliquis autatin enibh eu facipis cidunt nullam, quatumsan vulla feugait prat. Ut dolum aut lore feum ip eum nulputpat, velis ero con hendre euiscilis dolore min vent wis accumsandit nit ea alissit ipsusti onumsan volutat do dolobor periliscin vullaore veniatie tet at aliquissi

7 Tekst i to spalter, primært indenfor dette markerede område 12 13

8 Eksemplper på billedformater og placering 14 15

9 133 anbefalinger til Danmark Regeringen (VKO) afviste 49 og accepterede 84 af de i alt 133 anbefalinger til Danmark. Bl.a. blev det anbefalet, at: 1. danmark reviderer lovgivningen på diskriminationsområdet og sikrer beskyttelse mod diskrimination for alle grupper i én lov. 2. danmark udarbejder en national handlingsplan for menneskerettigheder. 3. danmark gennemfører en handlingsplan for at styrke rettighederne for personer med handicap. 4. danmark tiltræder FN s valgfrie tillægsprotokoller til handicapkonventionen og konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Protokollerne giver individuel klageadgang til FN over påståede krænkelser af konventionen. 133 anbefalinger til Danmark Hvordan står det til på menneskerettighedsområdet i Danmark? Det vurderede FN s Menneskerettighedsråd i foråret Det blev til 133 anbefalinger om, hvordan vi kan styrke menneskerettighederne herhjemme. Alle FN s medlemsstater skal have deres menneskerettighedssituation gennemgået af FN s Menneskerettighedsråd i Geneve. Formålet er at undersøge, hvordan landene overholder menneskerettighederne, og pege på områder, hvor det enkelte land kan blive bedre til at sikre sine borgeres rettigheder. Den 2. maj 2011 var det Danmarks tur til den Universelle Periodiske Bedømmelse også kaldet UPR (Universal Periodic Review). Selv om der var kritik af Danmark på en række væsentlige områder, blev der også udtrykt respekt for Danmark som et af de lande, der står vagt om menneskerettighederne. Det var glædeligt at høre, at så mange lande rent faktisk havde sat sig godt ind i de danske forhold på menneskerettighedsområdet, fastslår IMR s direktør, Jonas Christoffersen. En af IMR s opgaver under UPR-processen var at gennemføre offentlige høringer i Danmark forud for selve bedømmelsen i Geneve. Dermed fik organisationer og enkeltpersoner mulighed for at give deres bud på, hvilke områder der bør styrkes i Danmark. Vi havde indsendt vores egen vurdering af menneskerettighedssituationen i Danmark, ligesom vi bidrog til at skabe overblik over en lang række dokumenter ved at lave nogle kortere oversigter. Vi kunne i øvrigt konstatere, at adskillige af de anbefalinger, der blev fremlagt, afspejlede, at IMR s vurderinger og anbefalinger var blevet læst, noterer Jonas Christoffersen. MLV 16 17

10 Det Arabiske Forår en ny begyndelse Af Charlotte Flindt Pedersen, international direktør Det var ønsket om frihed, ligeværd, og menneskelig værdighed, der motiverede de arabiske oprør. Derved fik IMR s arbejde med civilsamfundet, borgere og statslige strukturer i Mellemøsten og Nordafrika fornyet aktualitet og nye dimensioner i Aktivister fra alle lag i Tunesien, Egypten, Bahrain og sidenhen Yemen gjorde i 2011 op med årtiers autoritære regimer, som havde fastfrosset udviklingen og undermineret borgernes værdighed, frihed og mulighed for at realisere deres menneskelige potentiale. Det kan godt være, at prisen forekommer høj, men ved at vi insisterer på vores ret til selvbestemmelse, har jeg for første gang oplevet en følelse af menneskelig værdighed og selvrespekt. udtalte IMR s yemenitiske partner, Ezzaddin Al sbahy, formand for Human Rights Information and Training Center (HRITC) på et møde i København i juni 2011 efter måneders demonstrationer og overgreb på civile. Demokrati er en lang proces De tidligere sovjetstater, som for 20 år siden oplevede det totalitære regimes sammenbrud, er tydelige beviser på, at demokrati skabes ganske langsomt. Det er ikke noget, der bare opstår, men må kræves af befolkningen igen og igen inspireret og støttet af bevægelser og oplevelser i andre lande. Demokrati handler grundlæggende om at skabe et system og en kultur, hvor magt afgives og delegeres frivilligt. Et system, hvor statens magt kan kontrolleres af medier og borgere, domstole og andre uafhængige instanser, og hvor det er naturligt at forhandle og indgå kompromisser samt involvere borgerne i en dialog om det nuværende og fremtidige samfund. I lande med store økonomiske udfordringer, stor forskel i indtægter og formuer, med stærke traditionelle magtstrukturer, forskelle mellem land og by, køn, stamme og religion m.v. vil det tage tid. IMR engagerede sig i 2011 og vil fortsat bidrage til det lange, seje træk mod stabilitet og demokrati. IMR kan noget særligt Vi går mod en stadig mere integreret og gensidigt afhængig verden. IMR har styrket samarbejdet med andre nationale menneskerettighedsinstitutioner, som udgør FN s omdrejningspunkt i indsatsen for at fremme menneskerettighederne nationalt. Der er i dag nationale menneskerettighedsinstitutioner i omkring 100 lande. De udgør et enormt potentiale for at understøtte den nationale dialog om samfundenes grundlæggende værdier. IMR er en af de ældste nationale menneskerettighedsinstitutioner (NHRI) i verden, og vi føler en særlig forpligtelse til at være med til styrke dette potentiale. Både i direkte samarbejde med andre NHRI er, heriblandt i den arabiske del af verden, og gennem den internationale koordineringskomité, der samarbejder med FN s Højkommissariat for menneskerettigheder. I dialogen med vores partnere bliver vi gang på gang mindet om det unikke potentiale, vi som dansk institution har ude i den store verden. Vi har muligheden for at gøre en reel forskel for de befolkninger, der efter årtiers undertrykkelse ønsker en ny begyndelse. Det Arabiske Forår gav i 2011 et folkeligt mandat til at styrke indsatsen for menneskerettigheder og demokrati i den arabiske verden et mandat, IMR også fremadrettet vil gøre sit bedste for at løfte. 18 Denne manifestation af frihed som et grundlæggende menneskeligt behov har for evigt forandret den globale dynamik og genbekræftet menneskerettighedernes relevans for alle. Det er tydeligt, at alt ikke er løst med de arabiske revolutioner. Foran venter det lange, seje træk mod menneskelig værdighed for alle og mod egentlige demokratiske styrer. Der er i dag nationale menneskerettigheds institutioner i mere end 100 lande, der udgør et enormt potentiale for at understøtte den nationale dialog om samfundenes grundlæggende værdier. 19

11 Menneskerettigheder på fremmarch i Vestafrika På trods af store sociale forandringer og uroligheder i Vestafrika oplever menneskerettighederne en vigtig fremgang i dele af regionen. IMR har arbejdet med at forbedre forholdene i regionen siden 2007, og første fase af dette arbejde sluttede i Dommere, politi og sikkerhedsstyrker i Niger bliver uddannet i menneskerettigheder. Burkina Faso har et styrket menneskerettighedsministerium. Og i Mali er den første officielle rapport om rettighedstilstanden i landet netop blevet udgivet. Menneskerettighederne er på fremmarch i dele af en af Afrikas mest ustabile regioner. Vores fokus har i første periode været på Mali, Niger og Burkina Faso med enkelte aktiviteter i Benin og Senegal. Målet har været at give bedre kort på hånden til de institutioner og mennesker i regionen, der allerede arbejder med at styrke menneskerettighederne, forklarer Monique Alexis, der er regional. Sammen med IMR s seniorrådgiver, Lisbet Ilkjær, har Monique Alexis arbejdet med at yde, hvad hun kalder hjælp til selvhjælp i regionen. Det handler jo ikke om at vi skal komme og fortælle alle og enhver om deres rettigheder. Vi skal i stedet hjælpe de mennesker, organisationer og myndigheder, der i forvejen har drivkraften og kapaciteten, til at blive endnu bedre til at fremme menneskerettighederne i deres eget område, forklarer hun. IMR har derfor bidraget til at opbygge lokale organisationer og netværk, der selv arbejder videre med at fremme menneskerettighederne. Instituttet har også uddannet frivillige, så de bliver bedre til at fortælle andre om deres rettigheder. Og det er vigtige resultater, mener Lisbet Ilkjær. Det betyder, at frivillige og civilsamfundet får styrket deres evne til at hjælpe andre og sætte menneskerettigheder på dagsordenen. Men også myndighederne i flere af landene forholder sig i stigende grad til borgernes rettigheder. Dette er afgørende for at sikre en langtidsvirkende effekt, der gør en forskel IMR var med, da Bornholm i 2011 var vært for Danmarks første politikfestival, Folkemødet. Til Folkemødet 2011 satte IMR fokus på menneskerettighederne i Danmark: Hvad er de største udfordringer herhjemme, og hvad vil vores politikere gøre ved dem? IMR spurgte deltagerne på Folkemødet om, hvilke af 20 forskellige problemstillinger de anså som de væsentligste udfordringer i Danmark. Pensionister, politibetjente, skoleklasser, politikere og mange flere tog stilling til spørgsmålet. Resultatet af denne folkeafstemning hvor bl.a. børns rettigheder og menneskehandel blev udpeget som nogle af de største problemområder i Danmark blev efterfølgende brugt som oplæg til en politisk debat om Danmarks menneskerettighedssituation. Debatten fandt sted i Allinge, og blandt andre Peter Skaarup (DF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Jeppe Kofod (S) krydsede klinger om, hvor Danmarks menneskeretlige fokus bør ligge. Det var nogle særdeles vellykkede dage på Bornholm. Ikke kun fordi vi fik stillet relevante og kritiske spørgsmål til både borgere og politikere. Men også fordi vi fik mødt folk og diskuteret, hvad der egentlig er de væsentlige problemer i Danmark. På den måde fik vi også væsentligt input til vores arbejde, siger IMR s direktør, Jonas Christoffersen, der deltog på mødet. AHK Læs mere og se en kort film om vores deltagelse på Folkemødet 2011 på www. menneskeret.dk. Det stemte folk på som de største problemer På Folkemødet blev der afgivet ca stemmer. Hver stemmeafgiver havde tre stemmer. Flest stemte på: Børns rettigheder Menneskehandel Vold mod kvinder og børn Asylansøgere og deres børn 20 21

12 IMR s nye formand Institut for Menneskerettigheder fik i 2011 ny bestyrelsesformand. Det er ledende overlæge Ole Hartling. Han har været medlem af Rådet for Menneskerettigheder, hvor han repræsenterede Røde Kors, og han har været medlem af Lægeforeningens etiske udvalg. Ole Hartling har desuden været dansk delegat ved FN s Menneskerettighedskommission i Geneve. Han er medlem af Amnestys danske lægegruppe. Fra var han formand for Det Etiske Råd. Pres for et bedre retssystem i Rwanda Højesterets 350-års jubilæum Højesterets 350-års jubilæum blev fejret i Københavns Universitets festsal 14. februar En lang række gæster fra kongehuset, domstolene, regeringen og Folketinget samt retsvæsenets aktører var til stede ved præsentationen af et jubilæumsskrift om Højesteret. IMR s direktør, Jonas Christoffersen, Frihedspris går til hviderussisk demokratiforkæmper var indbudt til at tale om Højesterets rolle i en globaliseret retsorden. Jonas Christoffersen fremhævede Højesterets aktive rolle i overvågningen af menneskerettigheder og pegede på behovet for at sikre et folkeligt og politisk ejerskab til menneskerettighederne. Regeringen i Rwanda gennemfører nu en national handlingsplan for at sikre retshjælp til alle i det konflikthærgede land. Det sker efter anbefaling fra et retshjælpsnetværk, der er blevet til med støtte fra IMR. Gennem de seneste syv år har IMR støttet dannelsen af et såkaldt retshjælpnetværk i Rwanda: Legal Aid Forum. Formålet med netværket er at give juridisk bistand til de tusinder af mennesker, der har behov for retshjælp, især i kølvandet på folkedrabene i 1994, hvor mere end mennesker mistede livet. Også nye sociale udfordringer fx strid om landrettigheder, arveret og familieret betyder, at der er et stort behov for retshjælp i Rwanda. Det er lykkedes netværket at engagere Justitsministeriet i Rwanda og andre rwandiske myndigheder i udviklingen af en national handlingsplan for retshjælp i Rwanda, siger Karol Limondin, der har arbejdet med Legal Aid Forum-projektet. Og i løbet af de sidste syv år har forummets medlemsorganisationer gennemført i alt 19 retshjælpsprojekter og to såkaldte Legal Aid Weeks. Dette har været til gavn for sårbare mennesker, siger han og fortsætter: Disse er alle meget vigtige skridt i forhold til at sikre, at adgangen til domstolene i Rwanda bevæger sig i den rigtige retning. Ikke bare her og nu, men også i de kommende år. Et retssystem, som folk kan have tillid til, kan bidrage væsentligt til en mere fredelig udvikling på længere sigt. KLV Det har IMR gjort Aliaksandr Bialiatski fik i november 2011 den hviderussiske menneskeretsbevægelse Analyseret og kortlagt behovet for retshjælp Politikens Frihedspris. Prismodtageren kunne Viasna (forår) modtog prisen for kampen i Rwanda. ikke selv tage imod prisen, da han sidder for frihedsrettighederne i et land, hvor Støttet etablering af retshjælpsnetværket. fængslet i Minsk. Politikens Frihedspris tildeles rettighedskrænkelser og politisk pression Trænet og uddannet retshjælpsydere. hvert år personer eller organisationer, der er blevet hverdag. IMR s direktør, Jonas Hjulpet med drift, ledelsesopgaver og under risikofyldte betingelser kæmper for Christoffersen, holdt pristalen. bistået med ekspertviden. frihedsrettigheder ude i verden. Bialiatski og KKS Ifølge en evaluering foretaget af Indiba-Africa Group har Legal Aid forummet været en klog og proaktiv investering, der har haft stor betydning for det fattige og sårbare samfund i 22 Rwanda. Se mere på 23

13 Arrangementer om køn i 2011 Kvinder i mandefag og mænd i kvindefag Køn i børnehøjde Ngo-møde med Michelle Bachelet, Direktør for UN Women Symposium om voldsramte familiesammenførte kvinder Seminarer om transkønnethed og transpersoners rettigheder IMR har fra 15. marts 2011 haft til opgave at være Danmarks nationale ligebehandlingsorgan på kønsområdet. IMR skal fremme, evaluere, overvåge og støtte, at kvinder og mænd ikke bliver behandlet forskelligt på grund af deres køn. LIGE MULIGHEDER UANSET KØN Det er et omfattende område, for der er en kønsdimension i næsten alt, konstaterer Susanne Nour, chef for ligebehandlingsafdelingen. Som ligebehandlingsorgan er det vores opgave at undersøge strukturelle forhold i samfundet, som påvirker ligestilling, og yde individuel rådgivning til kvinder og mænd, som udsættes for forskelsbehandling. Herudover overvåger og evaluerer vi lovgivning, politiske handlingsplaner og retspraksis på området. Umiddelbart springer det i øjnene, at der er skævheder i erhvervs- og uddannelsesvalg, på løn- og pensionsområdet og i forhold til repræsentation i samfundets magtcentre. få sager, men fortsat ulighed Vi er gået i gang med at undersøge, hvordan reglerne om ligeløn fungerer. Vi vil belyse mulighederne for at forbedre sagsbehandling og sagsforløb. Der bliver rejst forbavsende få sager om ligeløn. Det betyder, at der stort set ikke sker nogen udvikling i retspraksis. Men hvorfor bliver sagerne ikke rejst, når det er åbenlyst, at kvinder generelt tjener mindre end mænd inden for beslægtede områder? spørger Susanne Nour. IMR interviewer i foråret 2012 både personer, som har rejst eller gennemført en retssag om ligeløn, og personer, der indgår i sagen undervejs, fx faglige organisationer og juridiske repræsentanter. IMR er vært for en konference om effektiv håndhævelse af ligelønsreglerne under det danske EU-formandskab den 11. maj Kønsmainstreaming Ligestillingsloven kræver, at alle offentlige myndigheder tænker køn og ligestilling ind i alle offentlige tiltag, dvs. både i forhold til borgerne og i forhold til myndighedens forvaltningsområde og personale. Det er kønsmainstreaming. Senere i år tager vi fat på flere projekter, hvor vi ønsker at udvikle konkrete og anvendelige værktøjer i et tæt samarbejde med dem, der har ansvaret for området i den pågældende offentlige myndighed, fortæller Susanne Nour. Vi vil bl.a. se på erhvervs- og uddannelsesvejledning og borgerbetjening i kommunerne. Mainstreamning i praksis IMR har samarbejdet med Københavns kommune for at fremme ligebehandling og bekæmpe diskrimination. I 2011 startede Equality Lab for at mainstreame ligebehandlingsprincippet i kommunes procedurer og praksisser. Ni institutioner på tværs af kommunens syv forvaltninger har deltaget i projektet. Fx en daginstitution, borgerservice, et jobcenter, en handicapinstitution og en svømmehal. De ni institutioner havde til opgave at søsætte konkrete initiativer, som sikrer lige adgang for alle borgere i deres serviceydelser og borgerbetjening. Projektet kørte i perioden september 2010 december

14 Tema: Høringssvar Må indsatte ikke gå til gudstjenester? 26 HØRINGSSVAR IMR hjælper regeringen og Folketinget med menneskeretlige vurderinger af nye lovforslag. Og svarene er ikke altid sort-hvide. Fx i spørgsmålet om, hvorvidt grupper af indsatte kan nægtes adgang til gudstjenester. 71 høringssvar. Så mange gange har IMR i 2011 bidraget til Folketingets arbejde, når ny lovgivning med menneskeretlig relevans har været i politikernes støbeske. Vores bidrag kan fx være at råbe vagt i gevær, hvis et konkret forslag strider mod de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Men andre gange er det mindre sort-hvidt. Der kan også være tale om anbefalinger til, hvordan en bestemt politik kan gennemføres i tråd med konventionens ånd og de anbefalinger, der også kommer fra fx FN og Europarådet, forklarer jurist hos IMR, Sara Guldagger. Fangekoret fra Statsfængslet i Vridsløselille er et kirkekor, der synger ved de ugentlige gudstjenester i fængslet I 2011 afgav IMR høringssvar på lovforslag om fx kontrol med misbrug af sociale ydelser, magtanvendelse over for børn og unge, ægtefællesammenføring, tolkebistand på hospitaler og strafferetlige sanktioner. På dagsordenen var også en revision af de regler, der gælder for indsattes rettigheder og pligter i danske fængsler, nemlig den såkaldte straffuldbyrdelseslov. Sikkerhedsrisiko Før et lovforslag bliver behandlet i Folketinget, modtager vi det for at vurdere, om det rejser nogle menneskeretlige spørgsmål. I tilfældet med revisionen af straffuldbyrdelsesloven havde vi fx flere bemærkninger, bl.a. fordi myndighederne ifølge forslaget i visse tilfælde skulle have mulighed for at nægte grupper af indsatte adgang til gudstjenester og andre religiøse aktiviteter i fængslet, fortæller Sara Guldagger. Hun understreger, at forslaget var møntet på helt særlige situationer, hvor der fx kunne være sikkerhedsrisici forbundet med, at større grupper af indsatte deltog i gudstjenester. Det er naturligvis legitimt, at lovgiverne vil hjælpe fængslerne med at undgå problemer og forøge sikkerheden for både ansatte og indsatte. Vi vurderede da heller ikke, at forslaget var en krænkelse af menneskerettighederne. Men der var efter vores opfattelse grund til at overveje en anden måde at løse problemerne på, hvor man i højere grad tog hensyn til de indsattes ret til at udøve deres religion. Så vi anbefalede Folketinget at overveje en løsning, hvor man frem for at begrænse antallet af deltagere til en gudstjeneste faktisk iværksætter flere og eventuelt kortere gudstjenester med mindre grupper af indsatte. Altså, at man forbedrer de indsattes mulighed for at udøve deres religion, men samtidig undgår problematiske situationer med alt for mange indsatte samlet på et sted, fortæller Sara Guldagger. Forslaget om revision af straffuld byrdelsesloven blev vedtaget 20. januar IMR s anbefaling blev, trods opbakning fra blandt andre Venstre og Enhedslisten, ikke indført i den endelige lov. Det sagde de i Folketinget Venstre er umiddelbart enig med Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kriminalforsorgsforeningen og Institut for Menneskerettigheder i, at problemet som udgangspunkt bør løses ved at holde flere gudstjenester, men vi vil under udvalgsbehandlingen forsøge at komme i dybden med baggrunden for, at så mange indsatte i de danske fængsler gerne vil i kirke. Jan E. Jørgensen, retsordfører (V) under 1.-behandlingen af lovforslaget. Vi finder det, som det også er nævnt tidligere her fra talerstolen, også betænkeligt, at man vil forsøge at løse problemet med for mange deltagere til gudstjenester ved at begrænse. Hvorfor er høringssvar vigtige? Høringssvar er vigtige i et demokratisk samfund, fordi de nuancerer diskussionen. Når IMR fx afgiver et svar til Folketinget, bringer det fokus på de menneskeretlige hensyn allerede i lovgivningsprocessen, i stedet for når det er for sent og loven allerede er udmøntet og måske i værste fald bringer en borger i klemme, forklarer leder af IMR s monitoreringsenhed, jurist Christoffer Badse. Med andre ord: En god lovgivningsproces, hvor der har været en grundig menneskeretlig analyse, kan være med til at forebygge konkrete menneskeretlige krænkelser, 27

15 Tema: Høringssvar KRITIK AF DEN KRIMINELLE LAVALDER HØRINGSSVAR: I 2011 satte regeringen den kriminelle lavalder op til 15 år efter massiv kritik af nedsættelsen til 14 år i IMR var blandt kritikerne. Manglende videnskabeligt belæg, international kritik, ingen kriminalpræventiv effekt, i strid med FN s anbefalinger og børnekonventionen. Argumenterne mod nedsættelsen af den kriminelle lavalder i 2010 fra 15 til 14 år kom fra mange kanter. Og IMR, der var blandt kritikerne, skrev bl.a. følgende i sit høringssvar til Folketinget: Forslaget er i direkte modstrid med [FN s børnekomités] anbefalinger og må forventes at blive mødt med international kritik, ligesom sagkundskab og statistik tilsiger en højere grad af brug af ikke-strafferetlige reaktioner over for unge kriminelle. Ligeledes harmonerer forslaget ikke med udviklingen i andre nordiske lande. Røde Kors og Red Barnet Ungdom stod bag en aktion mod lavere kriminel lavalder på Christianshavns Torv. IMR s høringssvar blev inddraget adskillige gange under Folketingsdebatten i 2010, da et flertal alligevel vedtog at sænke lavalderen til 14 år. Christoffer Badse, der leder IMR s monitoreringsenhed, skrev høringssvaret, og han mener, at instituttet generelt lå på linje med den kritik, der kom fra andre organisationer: Generelt var vi enige i meget af den kritik, der blev rejst mod lovforslaget, og som fx kom fra Red Barnet og Børnerådet, Kriminalforsorgen og ikke mindst fra regeringens egen Ungdomskommission. Menneskeretligt set harmonerede lovforslaget ganske enkelt ikke med FN s børnekonvention, og det var i direkte modstrid med de anbefalinger, FN i øvrigt er kommet med på området. Så vi var stærkt betænkelige, forklarer han og fortsætter: Problemet var især, at der tilsyneladende ikke findes videnskabeligt belæg for, at det har en præventiv effekt at nedsætte lavalderen, tværtimod. Derfor er vi selvfølgelig også tilfredse med, at Folketinget i efteråret 2011 igen hævede lavalderen til 15 år, siger han. MLV 28 29

16 KLAR TIL KAMP FOR RETTIGHEDER I BANGLADESH OG TURKMENISTAN turkmenistan FN s Udviklingsprogram (UNDP) og den nyetablerede nationale menneskerettighedskommission i Bangladesh besøgte IMR i juni 2011, fordi den bengalske menneskerettighedskommission (NHRC) ønsker støtte til kapacitetsopbygning. Derfor arrangerede IMR et kursusprogram for medlemmer af den bengalske kommission. Programmet omfattede Bangladesh bl.a. introduktion til den organisatoriske struktur og funktion af arbejdet i en national menneskerettighedsinstitution, hvordan der foretages overvågning, rådgivning og indsamles dokumentation. Der var også fokus på samarbejde med offentlige institutioner og civilsamfundet. Det vellykkede kursus har medført, at det bengalske NHRC og instituttet er parate til at etablere et partnerskab. Vores bengalske partner vil gerne drage fordel af den erfaring, støtte og rådgivning, som IMR kan give med hensyn til etablering af en velfungerende national menneskerettighedsinstitution, fortæller leder af IMR s uddannelsesenhed, Theresia Kirkemann Boesen. I første omgang skal vi støtte processen med udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplaner. Uddannelse i menneskerettigheder bliver noget af det første, vi skal tage fat på i Den nye bengalske institution skal til at opbygge regionale. Lukket land åbner sig Indtil for nylig har Turkmenistan været et strengt autoritært regime og et af de mest lukkede lande i verden. Men nu er der åbenhed over for at inddrage internationale organisationer i arbejdet for at fremme menneskerettigheder. IMR har derfor også indledt et samarbejde med den turkmenske menneskeretsinstitution. Vi har besøgt vores kommende samarbejdspartnere i Turkmenistan, forklarer Theresia Kirkemann Boesen. Det nuværende turkmenske samfund er stadig langt mere kontrolleret, end vi kender til i Danmark, men der er vilje til mere åbenhed. Vi har i samarbejde med bl.a. UNDP lavet en behovsanalyse med det formål at starte en læreproces blandt personalet ved det turkmenske institut for demokrati og menneske rettigheder, slutter IMR s uddannelsesleder, og udtrykker stor glæde. Den aftalte behovsvurdering peger på et katalog af mulige samarbejdsflader hvor menneskerettighedsundervisning, klagebehandling og informationsstrategi er blandt de tiltag, som IMR anbefaler. Det kommende samarbejde vil bygge på de gode erfaringer om lignende indsatsområder, som IMR har fra fx Tadsjikistan. Allerede i 1996 etablerede Turkmenistan et statsligt institut for demokrati og menneskerettigheder (NIDHR). Dengang skulle det bl.a. udarbejde forslag til demokratisering af staten og de offentlige institutioner. Man skelede til udenlandske juridiske systemer, og i dag har UNDP indgået en programsamarbejdsaftale, som også støttes af EU. Styrkelse af kapaciteten i Turkmenistan til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, hedder det. Dette samarbejdsprogram førte en gruppe deltagere fra NIDHR på studietur til Danmark i 2011, hvor et kursus på IMR indgik. Deltagerne fik en solid introduktion til, hvordan man bruger relevante menneskerettighedskonventioner, og hvordan man udvikler strategier for bl.a. forskning og praktiske opgaver med implementering af rettigheder

17 Forskning uden grænser Menneskeretlige problemer rækker ofte ud over Danmarks grænser. Derfor leverer IMR viden og analyser til EU. I år bidrager IMR bl.a. med analyser af vilkårene for ofre for forbrydelser, databeskyttelse og information om forholdene for romaer. Afrapporteringen er vigtig, fordi den gør det muligt at foretage sammenlignelige analyser på tværs af landene. Det giver informationer om de udfordringer, tiltag og gode og dårlige erfaringer, de enkelte lande har gjort sig. Fx hvis man vil vide noget om romaernes situation i Europa, forklarer Christoffer Badse. højne viden i EU Konkret foregår IMR s indrapportering til EU via et europæisk, tværfagligt forskningsnetværk med navnet FRAnet. Netværket er etableret af EU-Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA), der ligger i Wien. FRAnet skaber et stærkt grundlag af viden, der styrker rådgivningen i hele EU. Det betyder fx, at man kan iværksætte mere effektive initiativer til bekæmpelse af diskrimination og fremme af menneskerettighederne på EU-plan. Derfor er rapporteringen om konkrete problemstillinger så gavnlig, pointerer Christoffer Badse og understreger, at IMR ser sit arbejde med at levere data til FRAnet som en vigtig strategisk prioritet. FRAnet-rapporterne passer særdeles godt ind i vores faglige profil. Vi har en fagligt mangfoldig medarbejderskare med kompetencer inden for fx antropologi, sociologi og jura, så vi i fællesskab kan højne vidensniveauet om menneskerettigheder og diskriminationsbekæmpelse i Europa. Det vil vi naturligvis gerne bidrage til, slutter han. MLV Der er en stigende tendens til, at menneskeretlige problemer rækker ud over landets grænser. Derfor er det vigtigt, at Danmark også bidrager til et samlet europæisk overblik over de menneskeretlige forhold i EU s medlemslande. Det siger jurist Christoffer Badse, der leder IMR s arbejde med at overvåge og afrapportere om menneskerettighederne til internationale organisationer som EU, Europarådet og FN. Ifølge Christoffer Badse er netop EU blevet en vigtig aktør og garant for menneskerettighederne. Centralt står EU s Charter for Grundlæggende Rettigheder, der i 2010 blev juridisk bindende i Danmark, og det samme gælder EU s direktiver om ligebehandling. De udstikker retningslinjer for, hvordan medlemslandene skal fremme ligebehandling og bekæmpe diskrimination inden for områder som etnicitet, køn og handicap. FAKTA om FRAnet FRAnet består af nationale eksperter fra EU s medlemsstater samt Kroatien. I 2012 bidrager IMR med større og mindre rapporter, herunder en analyse af vilkårene for ofre for forbrydelser, databeskyttelse og information om forholdene for romaer