Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Transkript

1 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Sønderborg Kommune Virksomheden har ansøgt om at udvide tørrekapaciteten af teglsten med 4 ekstra tørrekamre. Virksomheden har, før udvidelsen, 44 tørrekamre med en tørrekapacitet på sten. Virksomheden ansøger om at udvide med 2 kamre med en kapacitet på sten hver og 2 kamre med en kapacitet på sten hver, svarende til sten. Energien til tørring tilføre i form af opvarmet tør luft, som primært er baseret på varmluft fra en ovn. Varmluften suppleres med energi fra en naturgasfyret Maxon-brænder, der er monteret i en blandekasse efter et afsug på ovnen. Tilgangstemperaturen på varm luft til tørreriet ligger på op til 160 C. Fugten fra stenene udsuges fra det enkelte kammer gennem 8 stk. afkast pr. kammer. Disse vil primært indeholde fugtig luft. Varmluften, som overføres fra ovnen, suppleres dog med varme i form af indfyret naturgas, hvilket giver anledning til et mindre bidrag af NO x. I forbindelse med projektet, øges tunnelovnenes skubbehastighed med 5 %, hvilket betyder, at den samlede produktionskapacitet øges med 5 %. Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Vesterled Teglværk A/S, Vandmøllevej 4A, Nybøl, 6400 Sønderborg. Andreas Christensen, , AC@vesterled-tegl.com Ver. 1.4/ / AANN

2 Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Sønderborg Kommune

3 Oversigtskort i målestok (1:2500) Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til lovbekendtgørelse nr.

4 448 af 10. maj 2017 Er anlægget opført på bilag 2 til lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 Virksomheden er opført under listepunkt 5.f): Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn Udvidelsen er opført under listepunkt 13a): Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1). Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i m 2 Udvidelsen med 4 tørrekamre dækker over et areal på 333 m Er der andre ejere end bygherre 3. Det bebyggede areal i m 2 og bygningsmasse i m 3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m Virksomhedens samlede areal er på ca m 2, mens det bebyggede areal på ejendommen ligger på ca m 2. Den nye tilbygning dækker et areal på 333 m 2, hvorfor den samlede bygningsmasse øges med ca. 1 %. De 4 tørrekamre bygges i forlængelse af de eksisterende og bygges fra gulvkote 3,77 meter DNN til kipkote 10,04 meter DNN. Bygningshøjden er derfor 6,27 meter ved kip.

5 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: I forbindelse med det ansøgte øges produktionskapaciteten samlet set med 5 %. Det forventes derfor, at forbruget af råstoffer stiger tilsvarende. Det forøgede forbrug af råstoffer forventes derfor at ligge på følgende mængder: Ler: ca t Vand (samlet): maks. 450 m 3 Naturgas: ca Nm 3 Elektricitet: ca kwh Fyringsolie: ca. 500 l Kul: ca. 15 t Sand: ca. 200 t Hydratkalk: ca. 0,13 t Bariumkarbonat: ca. 3 t Mangan: ca. 15 t Salt: ca. 0,15 t Albaphos: ca. 0,15 t Natronlud: ca. 40 kg Olie: ca. 65 kg Fedt: ca. 13 kg Plastfolie: ca. 4 t Nylonbånd: ca. 0,2 t 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg Der produceres ingen mellemprodukter på virksomheden eller i forbindelse med det ansøgte. Virksomheden har en produktion af færdigvarer på op til tons sten pr. år. Anlægget kan ikke karakteriseres som værende et strækningsanlæg. 7. Anlæggets længde for

6 strækningsanlæg: 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af: Standardvilkår: BREF-dokumenter: BAT-konklusioner: Der er ikke standardvilkår til aktiviteten. Aktiviteten er omfattet af BREF-dokumentet: Ceramic Manufacturing (CER). Der er ikke BAT-konklusioner til aktiviteten. 9. Anlæggets behov for råstoffer type og mængde: Der er ikke behov for råstoffer i anlægsfasen. I driftsfasen anvendes råstoffer i den type og mængde, som er beskrevet under punkt 5. I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: Der er ikke behov for vand i anlægsfasen. I driftsfasen anvendes der vand i den mængde, som er beskrevet under punkt 5. I driftsfasen: 11. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet : Projektet forudsætter ikke etablering af yderligere vandforsyningskapacitet. 12. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Der genereres ikke mere affald i forbindelse med udvidelsen. Farligt affald:

7 Andet affald: Spildevand: 13. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer: I anlægsfasen: I driftsfasen: Støj i forbindelsen med anlægsfasen vil stamme fra entreprenørudstyr. Anlægsarbejdet vil være begrænset til at foregå i dagtimerne. Der accepteres højere støjgrænser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde, da det er af midlertidig karakter. Anlægsarbejdet vurderes at kunne overholde Sønderborg Kommunes forskrift for bygge- og anlægsprojekter. 15. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Støj i driften stammer fra de ekstra afkast der etableres fra tørrekamrene. Det vurderes dog, at virksomhedens drift stadig kan overholde miljøgodkendelsens vilkår til støj. I forbindelse med de 4 nye tørrekamre, etableres der 32 nye afkast (8 på hver). Fra disse udledes der primært fugtig luft. Varmluften, som overføres fra ovnene, suppleres dog med varme i form af indfyret naturgas, hvilket giver anledning til et mindre bidrag af NO x. Beregninger, foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget til miljøgodkendelse viser dog, at grænseværdierne for NO x, stadig kan overholdes med udvidelsen.

8 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: I anlægsfasen: I driftsfasen: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: I anlægsfasen: I driftsfasen: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: I anlægsfasen: I driftsfasen: 19. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen: Anlæggets placering: 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende I forbindelse med projektet øges tunnelovnenes skubbehastighed med 5 %. Koncentrationen af HF i afkastluften, forventes dog ikke at øges i forbindelse med dette, idet den udsugede luftmængde tilsvarende øges 5 %. Der er minimale støvgener i anlægsfasen. Der vil ikke forekomme støvende aktiviteter i forbindelse med driften af tørrekamrene. Anlægget vil ikke give anledning til lugtgener, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Der etableres ikke udendørs belysning i forbindelse med det ansøgte, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. De 4 tørrekamre bygges i forlængelse af de eksisterende inden for den miljøgodkendte ejendom.

9 arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Anlægget er beliggende i lokalplanområde , Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk. Anlægget kræver ingen ændring af den eksisterende lokalplan. Projektet er beliggende i kommuneplanområde J, Vesterled Teglværk, der er udlagt som landzone. Der kræves ingen ændring af kommuneplanen. Projektet kræver dog en landzonetilladelse. De nye tørrekamre bygges på den eksisterende ejendom og begrænser ikke anvendelsen af naboejendomme. Området er udlagt til råstofgraveområde. Etableringen af tørrekamrene er dog ingen hindring for anvendelsen af områdets råstoffer. 26. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer: 27. Er anlægget tænkt placeret indenfor Bygningen kræver en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Ansøgningen er færdigbehandlet af Kystdirektoratet, som har givet dispensation. Tørrekamrene placeres ca. 90 meter fra kysten og ligger dermed inden for kystnærhedszonen.

10 kystnærhedszonen: Da kamrene etableres i forlængelse af de eksisterende bygninger og placeres bag ved eksisterende bygninger, kan bygningerne ikke ses fra kysten. 28. Forudsætter anlægget rydning af skov: 29. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realisering af en rejst fredningssag: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt (fx 3): Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV: Forventes området at rumme danske rødlistearter: Ca. 220 meter fra området, hvor de nye tørrekamre placeres, er der en 3-beskyttet sø. Søen er kunstigt oprettet og benyttes som bundfældningsbassin fra produktionen inden udledning til Nybøl Nor. Nærmeste marine Natura 2000-område er N 197 Flensborg Fjord, Bredgrund og Farvandet omkring Als som ligger ca. 90 m sydvest for projektet. Nærmeste terrestriske Natura 2000-område er område nr. 94 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov, som ligger ca. 4,3 km vest for virksomheden. I forbindelse med projektet udledes der kvælstofholdige forbindelser når teglstenene tørres (NO x). Udledningen stammer fra naturgasfyret, som supplerer varmeproduktionen fra tunnelovnene. Forøgelsen forventes at ligge på under 5 % af

11 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand: den allerede eksisterende udledning. Kvælstofforbindelser kan potentielt, gennem deposition, påvirke næringsstofbalancen i terrestriske naturtyper. I forbindelse med miljøgodkendelsen fra 2014, foretog man beregninger af virksomhedens bidrag til kvælstofdepositionen til det nærmeste Natura 2000-område. Resultaterne heraf viste, at bidraget, selv ved fuld udnyttelse af produktionskapaciteten, vil være ubetydelig. I området hvor tørrekamrene etableres, kan der være følgende bilag IV arter: brunflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, sydflagermus og langøret flagermus. Da der, i forbindelse med projektet, ikke foretages nedrivninger af eksisterende bygninger eller andre potentielle rastepladser for flagermusene vurderes det, at projektet ikke vil påvirke potentielle bilag IV arter i området. Der er ikke kendskab til rødlistearter i området. Tag- og overfladevand fra de nye tørrekamre ledes sammen med det eksisterende til Nybøl Nor. I forbindelse med behandlingen af tillægget til miljøgodkendelsen, udarbejdes desuden en udledningstilladelse til tag- og overfladevandet.

12 32. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser eller/og indvindingsopland: Projektet er ikke placeret i et område med drikkevandsinteresser eller indvindingsopland. 33. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening: Den del af ejendommen hvor tørrekamrene etableres, er kortlagt på vidensniveau 1. Der vil forekomme gravearbejde i forbindelse med projektet. Projektet ligger dog ikke i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvorfor der ikke skal gives en 8 tilladelse efter jordforureningsloven. Projektet kræver dog en jordhåndteringsplan. 34. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 35. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Anlægget etableres i landzone i et erhvervsområde. Området kan derfor ikke betegnes som værende tæt befolket. Området er i kommuneplanen udpeget som: Værdifuldt kulturmiljø og specifik geologisk bevaringsværdighed. En etablering af nye tørrekamre i forlængelse af de eksisterende, vil give en større samlet tagoverflade, som gør teglværket mere synligt i landskabet omkring Nybøl Nor. Det vurderes dog, at tørrekamrene ikke vil forringe landskabsværdierne væsentligt, da teglværksindustrien netop har været et af Nybøl Nors landskabelige og kulturelle karaktertræk.

13 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 36. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 37. Er der andre anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 38. Er der andre kumulative forhold? 39. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 40. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Området, hvor teglværket ligger, vurderes ikke at være sårbar over for den forventede miljøpåvirkning. De væsentligste miljøpåvirkninger fra de 4 ekstra tørrekamre vil være: støj i forbindelse med ventilatorer samt emissioner af NO x fra naturgasfyret. Både støj og emissioner til luft, kan overholde de vejledende grænseværdier. I området, hvor projektet etableres, er der et tilsvarende teglværk, Bachmanns Teglværk. Teglværket ligger ca. 300 meter sydøst for virksomheden. Virksomheden har lignende miljøpåvirkninger som beskrevet i punkt 36. De kumulative effekter forventes dog at være af uvæsentlig karakter, idet begge teglværker har vilkårsfastsættelser i deres respektive miljøgodkendelser, om at overholde vejledende støjgrænser og emissionsgrænser. Den samlede miljøpåvirkning vurderes at være minimalt begrænset til nærområdet omkring virksomheden, dog uden at have væsentlige negative konsekvenser. Der forventes ikke at være nogen personer, der bliver berørt.

14 41. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunens område: 42. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 43. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: De identificerede påvirkninger forventes ikke at være væsentlige, hverken enkeltvis eller samlet. 44. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 45. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 46. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Den samlede miljøpåvirkning betegnes ikke som værende kompleks. Det konkrete projekt medfører velkendte påvirkninger, som er almindelige ved denne type anlæg og som kan beskrives. Projektets påvirkning er varig og irreversibel, medmindre tørrekamrene fjernes eller tages ud af drift. Aktiviteten foretages allerede på ejendommen.

15 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Sønderborg Kommune vurderer på grundlag af nærværende screening, at projektet ikke er omfattet af VVM-pligt. Vurderingen baserer sig på følgende: Tørrerierne etableres på en eksisterende virksomhed, som allerede i dag udfører aktiviteten og er miljøgodkendt hertil. Tørrekamrene placeres både inden for strandbeskyttelseslinjen og inden for kystnærhedszonen. I forbindelse med sagen, har Kystdirektoratet vurderet, at det ansøgte projekt kan realiseres idet der er tale om et arealmæssigt begrænset udvidelse, som er nødvendig for at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen. Derudover vurderer Kystdirektoratet, at der er tale om en virksomhed, der historisk set er tilknyttet kysten og at der ikke er landskabelige forhold, som taler imod det ansøgte. På den baggrund har Kystdirektoratet meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen den 3. juli Tørrerierne placeres på et areal med en kortlagt jordforurening på vidensniveau 1. Da virksomheden ikke ligger i et område med OSD, skal der ikke gives tilladelse til projektet efter jordforureningsloven. Virksomheden udarbejder dog en jordhåndteringsplan.