På vej til vedvarende energi. - med vindmøller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej til vedvarende energi. - med vindmøller"

Transkript

1 På vej til vedvarende energi - med vindmøller

2

3 Indhold side Forord - giv din mening til kende 4 Resumé 5 1. Klimaudfordringen hvilke mål skal vi nå? 6 2. Husstandsmøller eller store vindmøller? 8 3. Hvor kan der stå store vindmøller? Støj og skygge fra store vindmøller Store vindmøller i landskabet Er du interesseret? Vindmøller fra idé til virkelighed Gennemgang af 24 mulige vindmølleområder Flere fakta om vindmøller Hvad mener du? 28 3

4 Forord - giv din mening til kende Hele verden står med en kæmpe udfordring. På kort tid skal vi omstille vores energisystem og finde erstatning for olie, kul og naturgas, der er ved at slippe op. Der er ikke tid til at læne sig tilbage og vente på, at naboen, staten eller EU ordner problemet for os. Klimaforandringerne er allerede en realitet. Derfor er vi nødt til at handle nu og løfte i flok. Vindmøller på havet må kunne løse problemet, siger mange - og gid det var så let. Men det er det desværre ikke, fordi det er voldsomt dyrt at installere, drive og servicere vindmøller på havet. Det betyder, at strømmen fremover ville blive uforholdsmæssig dyr for danskerne, hvis den hovedsagelig skulle baseres på havvindmøller. Derfor er vi nødt at se på alle de muligheder, vi har for at blive selvforsynende med vedvarende energi i Lejre Kommune. I dag står der 17 store vindmøller i kommunen - og eftersom vindenergien er den største kilde til vedvarende energi hos os i Norden, kommer vi ikke uden om, at vi skal have store vindmøller på land. Udviklingen er gået hurtigt. De nye møller er blevet mere effektive, men de er også blevet større. Og hvem ved, måske er der - når vores børn og børnebørn er blevet voksne - fundet andre, endnu mere effektive løsninger. Men indtil da er vi nødt til at forholde os til de muligheder, vi har her og nu. Store, effektive vindmøller kan virke dominerende på lang afstand på grund af størrelsen og vingernes bevægelse. Nogle synes, at de er grimme og forstyrrende at se på, mens andre synes, at de nye store vindmøller er flotte og elegante. Andre igen synes, at det helt kommer an på, hvor de placeres, og hvordan de påvirker det landskab, de placeres i. Hvor synes du, vi bedst kan placere vindmøller? Hvor store kan de være? Og hvor mange har vi plads til, når vi samtidig ønsker at passe på vores bedste udsigter? Deltag i debatten og send dine idéer og forslag til Lejre Kommune inden den 1. august - eller kom til borgermøde i den 12. juni kl. 19 i Multihallen på Bramsnæsvigskolen. Kommunalbestyrelsen vil gerne tage medansvar - vil du også være med? Mette Touborg Borgmester 4

5 Resumé Klimaudfordringen hvilke mål skal vi nå? Lejre Kommune har i sin klimaplan en målsætning om, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre mindst 30 % af den energi, der anvendes i Lejre Kommune som geografisk område. Dertil kommer regeringens mål om, at hele landets forsyning af energi til el, varme, industri og transport skal dækkes af vedva-rende energi i Hvis de mål skal nås, er det nødvendigt at tage alle de bedste teknologier i brug herunder landbasserede vindmøller. Læs mere side 6. Husstandsvindmøller eller store vindmøller? Der skal 400 af de mest effektive husstandsvindmøller (under 25 meters totalhøjde) til at producere samme mængde el som en enkelt stor vindmølle, som er 100 meter høj. Læs mere side 8. Hvor kan der stå store vindmøller? Store vindmøller skal holde en afstand til boliger på fire gange møllehøjden. Vindmøller må heller ikke stå i eksempelvis internationale beskyttelsesområder og fredede områder. Derfor er der i Lejre Kommune kun fundet 24 mindre områder, hvor der teoretisk set kan stå mellem 1 og 6 moderne vindmøller på meters højde. I disse områder kan der dog være mange andre interesser, der først skal afvejes. Læs mere side 10. Støj og skygger fra store vindmøller Store møller udsender støj fra gearkasse og vingespidser. De kan også kaste skygger over beboelse, når solen står lavt. Det skal der tages højde for i de VVM-redegørelser, kommuneplantillæg, lokalplaner og byggetilladelser, der skal udarbejdes, før der kan stilles vindmøller op. Projektejer skal dokumentere, at et samlet vindmølleprojekt kan overholde støjkravene ved naboer, og kommunen kan bestemme at møllerne skal stoppes i perioder for ikke at kaste generende skygger i for lang tid. Læs mere side 11. Er du interesseret? Vindmølleinvestorer skal lade naboer indenfor en afstand af 4,5 km fra store vindmøller købe 20 % af andelene i møllerne, men der er også eksempler på, at kommuner, lokale virksomheder og borgere sammen eller hver for sig har rejst og ejet vindmøller. Store landbaserede vindmøller er en god investering, som ud over at give vedvarende energi også giver et godt økonomisk afkast. Lodsejeren, der ejer jorden, hvor møllerne kan rejses, kan tjene på at udleje eller sælge jorden, og kommuner og virksomheder kan bruge CO 2 -reduktionen fra el-produktionen i deres CO 2 -regnskab. Læs mere side 17. Jo større en vindmølle er, jo bedre er vinden - og økonomien. Kun fem større husstandsvindmøller er godkendt til opstilling i Danmark. Læs mere side 19. Vindmøller fra idé til virkelighed Mange forhold skal være undersøgt og dokumenteret, før man kan opstille en vindmølle. Læs mere side 20. Gennemgang af 24 mulige vindmølleområder Se kort over de mulige vindmølleområder og se i skemaer, hvilke interesser, der skal afvejes og hvilken mulig el-produktion og økonomi hvert område rummer. Læs mere side 22. Flere fakta om vindmøller På kommunens hjemmeside og i litteratur, lovgivning og via links kan man finde mere viden om vindmøller. Læs mere side 26. Hvad mener du? Kommunen vil gerne inddrage borgere og virksomheder i en debat om, hvor og hvordan der kan rejses vindmøller i kommunen. Læs mere side 28. Store vindmøller i landskabet Store vindmøller påvirker oplevelsen af landskabet. Derfor er det eksempelvis vigtigt, at landskabs værdier afvejes mod værdien af den vedvarende energi, inden man endeligt udpeger et område som møllerejsningsområde i en kommuneplan. Læs mere side 14. 5

6 1. Klimaudfordringen - hvilke mål skal vi nå? Alt tyder på at Danmarks olie- og gasproduktion fra Nordsøen vil falde markant de kommende år, og det betyder, at Danmark skal finde en ny måde at blive selvforsynende på, hvis vi ikke skal blive meget afhængige af andre landes energi og energipriser. Samtidig har vi en udfordring i at bremse den globale opvarmning ved at begrænse forbruget af kul, olie og gas. Kommunalbestyrelsen i Lejre vil gerne have, at vi i Lejre Kommune tager medansvar og yder vores bidrag til at omstille Danmark til vedvarende energi og modvirke alvorlige klimaforandringer. Derfor har vi i vores klimastrategi sat det mål, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af den energi, som anvendes i Lejre Kommunes geografiske område, når vi når frem til I 2008 udgjorde vedvarende energi kun 16,6 %. Dertil kommer Folketingets energiaftale 2012, som skal sikre 35 % vedvarende energi i 2020 og lige knap 50 % vindenergi i det danske elforbrug i Aftalen er en vigtig milepæl i Regeringens mål om at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i Det betyder, at vi har travlt, og at vi skal i dialog med alle - region, nabokommuner, borgere som landmænd, virksomheder og eksperter, der vil samarbejde om at løse den store udfordring, vi står overfor. En udfordring, som vi skylder de kommende generationer at tage alvorligt. Den danske klimakommission, som udgav sine anbefalinger i efteråret 2010, konkluderer at Danmark godt kan være fri for kul, olie og gas i Men det kræver en omlægning af hele det danske energisystem, så el kommer til at udgøre op mod 70 % af den samlede energiforsyning, og vindenergi kommer til at dække mellem 60 og 80 % heraf. Vindenergien bør spille en afgørende rolle i den fremtidige energiforsyning, da den findes i rigelige mængder og ikke - som biomasse - er en begrænset ressource. Klimakommissionen har endvidere fastslået, at en del af de vindmøller, der skal opføres de Det vil kræve syv velplacerede store vindmøller at producere den mængde el, som de private husstande i Lejre Kommune bruger i dag. Foto: Coulorbox kommende år, er nødt til at stå på land, bl.a. fordi det er uforholdsmæssigt dyrt at installere og vedligeholde møller i havet. Prisen pr. kwh er således op til 4 gange så høj som prisen pr. kwh fra vindmøller på land. I Kommunalbestyrelsen er vi bevidste om, at det i en kommune som Lejre er en udfordring at finde egnede områder til vindmøller - ikke mindst fordi vi har så mange æstetiske værdier i vores dejlige landskaber og kulturmiljøer, som vi er vandt til prioritere meget højt. Derfor ønsker vi en grundig debat, så vi kan træffe beslutninger og udvælge vindmølleområder på et velbelyst grundlag. Hvis man anslår el- og varmeforbruget 2020 til henholdsvis og MWh i Lejre Kommunes geografiske områder, vil det kræve ca. 20 velplacerede moderne vindmøller på meters højde for at dække 30 % af det samlede energiforbrug med vindenergi i Hvis vi oven i købet ville bruge vindenergi til at indfri regeringens målsætning om 100 % vedvarende energi til el og opvarmning i 2035, ville det kræve 64 velplacerede vindmøller. Det er der kun knapt plads til, selv hvis vi udnyttede alle de 24 potentielle vindmølleområder fuldt ud. Der er derfor næppe tvivl om, at omlægning af al energi - til både el-apparater, opvarmning, produktion og transport - inden vil kræve, at alle de bedste teknologier til at nå målet kommer i spil. 6

7 Energiaftalen, marts i korte træk Parterne er enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Med denne aftale fastlægges konkrete energipolitiske initiativer for perioden Aftalen vil understøtte fælles EU-målsætninger: Med energiaftalen er der sikret bred politisk opbakning til en grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse i kraftvarmeproduktionen og transportsektoren. Med aftalen sikres 12 % reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 % vedvarende energi i 2020 og lige knap 50 % vindenergi i det danske elforbrug i Aftalen er dermed en vigtig milepæl på vej til at omlægge hele Danmarks forsyning af energi til el, varme, industri og transport til vedvarende energi i Initiativerne i aftalen skaber grøn vækst og beskæftigelse frem til 2020 og tager væsentligt hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Aftalen rummer en række energipolitiske initiativer for perioden , og parterne gør løbende status. Inden udgangen af 2018 drøftes supplerenede initiativer for perioden efter Udbygning af vindkraft Den nye energipolitiske aftale indeholder en række initiativer til at udbygge vindkraften i Danmark frem mod MW møller etableres på land Der udbygges med ekstra 500 MW på land frem til Det betyder, at der opføres 1800 MW på land, herunder 1300 MW, der skal erstatte gamle møller, der nedtages. Udvidelsen skal medføre en forøgelse af vindkraftproduktionen på land med ca. 20 %. De nye tiltag for at sikre yderligere udbygning på land omfatter bl.a. en understøttelse af den fortsatte planlægning i kommunerne og udvikling af redskaber til planlægning for vindmøller på land MW møller på havet Der skal i stigende grad placeres møller på havet, hvor vindressourcerne er bedst. Der udbydes i alt 1000 MW storskala-havmøller frem mod 2020 med 600 MW ved Kriegers Flak og 400 MW ved Horns Rev. Udbygningen på Horns Rev igangsættes først. Der opføres i alt 500 MW havmølleanlæg tættere på kysten end storskala-parkerne. Området inden for 20 km fra kysten screenes for at finde egnede pladser til disse møller. 7

8 2. Husstandsvindmøller eller store vindmøller? Jo større vindmøller er, jo større er elproduktionen og rentabiliteten. Vindenergien er væsentligt mindre ved lavere højder på grund af landskabets ruhed - bakker, bevoksning og bygninger - og der skal mere end 400 af de mest effektive husstandsmøller til at producere den samme mængde energi som en enkelt stor vindmølle, der er 100 meter høj. Til gengæld kan større møller også medføre gener over større afstande. Husstandsmøller En husstandsmølle har en totalhøjde under 25 m og skal opstilles i umiddelbar tilknytning til bebyggelse*. Husstandsmøller kan se meget forskellige ud, og de kan producere en effekt fra 1 til 25 kw (0,001MW til 0,025 MW) afhængigt af fabrikat. De mindste møller, med et rotorareal 1 m², kaldes mikromøller, og møller med et rotorareal mellem 1 og 5 m² kaldes minimøller. Mikro- og minivindmøller er batterilader-møller, men da de kun kan producere omkring 700 kwh pr. år, er de mest interessante i ikke-nettilsluttede områder - eksempelvis. i ulande. De største husstandsmøller har et rotorareal op mod 100 m². 25 m høje 6 kw-møller har på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi kunnet producere MWh pr. år ved en gennemsnitlig vindhastighed er 5 m/sek. Der findes i øjeblikket fem større husstandsvindmøller, som er godkendt til brug i Danmark. Store vindmøller Store vindmøller defineres som vindmøller med en samlet højde fra terræn til vingespids på mere end 25 meter. I praksis har de moderne vindmøller, der rejses i dag, typisk en højde over 100 m. Med det vindpotentiale, der er i Lejre Kommune, regner statens vindmøllesekretariat med, at moderne store vindmøller - afhængigt af størrelse og effekt - producerer energimængderne angivet i skemaet nederst på siden. Blandt de 17 møller, der i dag står i otte områder i Lejre Kommune, er totalhøjden på de fem højeste - ved Kirke Hyllinge og Torkilstrup - 70m, og de kan producere en maksimal effekt på 0,9 MW. Møllerne må forventes at være skrottede inden Til sammenligning kan man se eksempler på to moderne møller på 126m med en maksimal effekt på 2,3 MW nord for Stigs Bjergby i Holbæk Kommune. Den ene mølle ses på forsidebilledet til dette debatoplæg. Opstilling af husstandsmøller * Umiddelbar tilknytning er en landskabsæstetisk vurdering. Det afgørende kriterium er, at husstandsmøllen ikke må opfattes som fritstående i landskabet, men at den sammen med den eksisterende bebyggelse opfattes som en enhed i landskabet. Møllens totalhøjde (m til øverste vingespids) Effekt MW Minimumsproduktion MWh/år Maksimumsproduktion MWh/år Minimum antal husstande møllen kan forsyne med el Op til 100 m Op til 1, m 1,8-2, Over 125 m og under 150 m 2,3-3,

9 Fakta om vindmøller Over 400 små møller... Vindmøllers størrelse MW: Megawatt er den maksimale eleffekt, som vindmøllen kan producere. Totalhøjden: Højden fra terræn til toppen af øverste vingespids. Rotorareal: Det areal, som rotorens tre vinger dækker ved en omdrejning. Vindmøllers el-produktion Effekten af elproduktionen måles i MW, mens produktionsomfanget måles i MWh (Megawatttimer). En vindmølle på 2 MW kan således levere en maksimal effekt på 2 MW, typisk ved vindhastigheder på meter/sekund. Ved maksimal produktion i en time producerer vindmøllen 2 MWh, eller en produktion, der svarer til halvdelen af en dansk gennemsnitsfamilies årlige elforbrug. Vindforhold En mølle på den jyske vestkyst producerer typisk dobbelt så meget som en vindmølle af samme størrelse, der er placeret på et mindre vindrigt sted inde i landet. Jo højere vindmøllerne er hævet over landskabet, jo mindre bliver forskellen dog på vindstyrken og dermed produktionen. eller én stor? En ny stor landvindmølle på en vindmæssig god placering kan typisk producere med maksimal effekt i ca timer om året. I et gennemsnitligt vindår kan en sådan vindmølle producere omkring MWh, svarende til det årlige el-forbrug i enfamiliehuse med et elforbrug på kwh. En havvindmølle kan typisk producere med sin maksimale effekt i timer om året. 9

10 3. Hvor kan der stå store vindmøller? Der er krav om, at afstanden fra en stor vindmølle til fritliggende boliger - bortset fra en vindmølleejers egen bolig - skal være mindst fire gange møllens totalhøjde fra terræn til øverste vingespids. Desuden skal afstanden være mindst seks gange møllens højde til områder, der er planlagt eller bruges til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. De 17 vindmøller, der i dag står i Lejre kommune fordelt på otte områder, kan ikke uden videre udskiftes med større og mere effektive møller. Dels er der større afstandskrav mellem større vindmøller og mellem møller og bebyggelse, dels er det på grund af nutidens afstandskrav kun to af de eksisterende otte områder, der fremadrettet også kan indgå i et vindmølleområde. Statens vindmøllesekretariat er på den baggrund nået frem til, at der i Lejre Kommune er 23 områder, hvor der teoretisk set kan opstilles mellem 1 og 6 vindmøller på meters højde, samt et område, hvor der kan opstilles møller, der er under 100m høje. Ikke alle områder vil reelt kunne bære store vindmøller og slet ikke vindmøller på 150m - det skal først vurderes nærmere. De 24 potentielle områder er de områder, der er tilbage, efter at Vindmøllesekretariatet og kommunen i samarbejde har udelukket arealer hvor kommunen ikke må opstille store vindmøller - eksempelvis: Boligområder, fredede områder, Natura 2000-områder, strandbeskyttelseslinien m.v. hvor der er for kort afstand til fritliggende boliger, boligområder, sommerhusområder m.v. hvor der kun er plads til møller, som er under 100m høje (bortset fra område 18) De 24 potentielle vindmølleområders placering, produktionspotentialer og kendte beskyttelseshensyn er beskrevet nærmere i afsnit 8. De 24 potentielle vindmølleområder i Lejre Kommune indeholder forskellige beskyttelseshensyn. Derfor skal kommunen og evt. staten - i den miljøvurdering, der er en obligatorisk del af kommuneplanprocessen afveje om beskyttelseshensyn og vindmøller kan eksistere side om side. For hvert område skal det også sikres, at møller eksempelvis ikke vil være en uacceptabel trussel for sårbare arter af flagermus og fugle, som flyver over området. Kortudsnit - potentielle vindmølleområder (se hele kortet s. 23): I en VVM-redegørelse (Vurderings af Virkninger på Miljøet) skal det for hvert vindmølleprojekt beskrives, hvordan projektet direkte og indirekte kan påvirke mennesker, dyre- og planteliv, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. 10

11 4. Støj og skygger fra store vindmøller Møller udsender mekanisk støj fra gearkassen og vindstøj fra vingerne, og som hovedregel støjer møllerne mere, jo større de er. Men støjen kan afhænge lige så meget af mølletypen som møllestørrelsen. De roterende vinger kaster også skygger, som kan ramme omkringboende, når solen står lavt, og skyggerne bliver lange. For at støj og skygger fra store vindmøller ikke skal blive for stor en belastning for naboer til vindmøller, tages der forskellige forholdsregler: Som nævnt i afsnit 3 er der afstandskrav, som skal overholdes. Som omtalt i afsnit 7 skal der, før der kan gives tilladelse eller afslag på et vindmølleprojekt, gennemføres en vurdering af virkninger på miljøet (VVM), hvori der skal indgå støjberegninger udført i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen. Kommunen kan fastsætte krav om, hvor mange timer om året møllevingerne maksimalt må kaste roterende skygger over naboejendomme gennem retningslinier i det kommuneplantillæg, der skal udarbejdes inden opstilling af vindmøllerne. Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Det kan sikres af et softwareprogram i møllerne, hvis det ikke overholdes automatisk på grund af placeringen.. Projektejer skal fremlægge dokumentation for, at støjkravene i Vindmøllebekendtgørelsen kan overholdes - det gælder både husstandsmøller og store vindmøller*. Hvis naboer - på trods af disse forholdsregler mener, at deres ejendomsværdi vil blive forringet med mere end 1 %, kan de søge erstatning via senest fire uger efter, at en projektejer har holdt offentligt møde om sit vindmølleprojekt. Det er meget forskelligt, hvor store erstatninger, der er givet landet over, og i hvilke afstande fra møllerne erstatning er givet. Den gennemsnitlige erstatning har til dato været kr. Biogasanlæg findes i mange forskellige størrelser og varianter. Uddrag Man af vindmøllebekendtgørelsen biogasanlæg. af 1. nuar Gårdanlæg 2012 er mindre anlæg skelner mellem gårdbiogasanlæg og fælles placeret i tilknytning til en gård, men som godt kan aftage gylle eller anden biomasse fra andre gårde. Et 3. Den, der ejer en vindmølle, er ansvarlig fællesbiogasanlæg er at anlæg til produktion af biogas ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed for, at den etableres, drives og vedligeholdes således, at bestemmelserne i denne og som aftager biomasse fra flere landbrug. bekendtgørelse er overholdt. Overordnet set består både gårdbiogasanlæg og 4. Den samlede støjbelastning fra vindmøller må ikke overstige følgende grænse- fælles biogasanlæg af: værdier: Modtageanlæg Rådnetank/reaktor 1) I det mest støjbelastede punkt ved Efterlagertank udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra Gasrensningssystem beboelse i det åbne land: Gaslagertank a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. Afsætning: b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Gasmotor til produktion af el og varme Evt. opgraderingsanlæg så biogassen kan 2) I det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom sendes ud i naturgasnettet arealanvendelse: Modtageanlæg a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Stk. 2. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Stk. 3. Grænseværdierne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmølleejerens beboelse. * Der er uenighed om den nye bekendtgørelse giver naboer tilstrækkelig beskyttelse mod lavfrekvent støj, og om dokumentationen er tilstrækkelig. 11

12 Støjen måles ved vindhastigheder på 6 og 8 meter pr. sekund, fordi det er de hastigheder, hvor vindmøllerne forventes at støje mest - uden at blive overdøvet af baggrundsstøj fra vinden. Når vindhastigheden er under 4 m pr. sekund eller over 25 m pr. sekund, står vindmøller stille pga. for lav eller for høj vindhastighed og producerer dermed ingen strøm**. Støjkravene til vindmøller er absolutte max-grænser, mens støjen fra virksomheder beregnes som døgngennemsnit og dermed godt kan overstige støjgrænsen i nogle perioder, når blot støjen i gennemsnit ligger under støjgrænsen***. Lavfrekvent støj og infralyd Støj fra vindmøller indeholder både støj ved lave og høje frekvenser. Det meste af støjen kommer fra vingernes rotation og er højfrekvent, men der er også støj ved lave frekvenser. Lavfrekvent støj er defineret som støj, der har mellem 10 og 160 svingninger pr. sekund (frekvensintervallet Hz ). Lavfrekvent støj indeholder dybe lyde som i torden, bulder fra en fyrkeddel eller brummen fra en transformator. Lavfrekvent støj er mere generende end anden støj, og man ser derfor særskilt på denne støj. Den 1. nuar 2012 trådte en ny vindmøllebekendtgørelse i kraft, og den indeholder som noget nyt grænser for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 db som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft. Infralyd er lyd med under 20 svingninger pr. sekund (frekvenser under 20Hz), og udgør den dybeste del af lavfrekvensområdet. Man har tidligere troet, at infralyd ikke kunne opfattes af det menneskelige øre, men infralyd kan faktisk høres, hvis den er kraftig nok. Høretærsklen for at høre infralyd er godt belyst, og den ligger ved 96 GdB. Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi, der er ca. 10 db lavere end tærsklen. Ifølge undersøgelser er lydtrykket selv tæt på møllerne langt under den normale høretærskel. Infralyd betragtes derfor ikke som et problem i forbindelse med vindmøller. Biogasanlæg findes i mange forskellige størrelser og varianter. Man skelner mellem gårdbiogasanlæg Er den nye vindmøllebekendtgørelse god nok? og fælles biogasanlæg. Gårdanlæg er mindre anlæg placeret i tilknytning til en gård, men som godt kan aftage gylle eller anden biomasse fra andre gårde. Et * * Der er fremført kritik af, at vindmøllestøj kun måles ved 6 og 8 m/sek., da der dermed ikke er sikker- fællesbiogasanlæg er at anlæg til produktion af biogas ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed hed for at møllen ikke støjer mere end de fastlagte og som aftager biomasse fra flere landbrug. grænseværdier ved andre vindhastigheder. Overordnet Miljøstyrelsen set består har svaret: både gårdbiogasanlæg og fælles Med biogasanlæg de vindmøller, af: der kendes i dag, er det Miljøstyrelsens vurdering, at støjen ved vindhastigheder under Modtageanlæg 6m /sek. generelt er svagere end ved 6m /sek. og støjen Rådnetank/reaktor i intervallet mellem 6 og 8 m/sek. ikke er højere Efterlagertank end ved 8 m/sek. For de største vindmøller, der aktuelt Gasrensningssystem opstilles, opnås den nominelle effekt ved vindhastigheder, Gaslagertank der ikke er meget højere end 8 m/sek., så for de store vindmøller er det generelle Afsætning: billede, at støjen ved højere vindhastigheder end 8m/sek. kun øges lidt. Det vil medføre et særdeles omfattende Gasmotor målearbejde til produktion ved kontrol af af el støjbelastningen Evt. fra opgraderingsanlæg en vindmølle, hvis støjen så skulle biogassen måles kan og varme ved alle sendes vindhastigheder. ud i naturgasnettet Set i forhold til, at det ikke vil medføre, at miljøforholdene derved forbedres Modtageanlæg afgørende fastholdes det, at støjgrænserne gælder ved 6 og 8 m/sek. * * * Der er fremført kritik af, at der tillades en måleusikkerhed på 2 db ved tilsyn med om støjgrænserne overholdes. Miljøstyrelsen har svaret: Hvis støjen fra vindmøller er højere end bekendtgørelsens støjgrænser, er der tale om et ulovligt forhold, som kommunen skal gribe ind over for, med mindre forholdet er af underordnet betydning. Det almindelige princip ved regulering af støj er, at en målt eller beregnet overskridelse, der er mindre end ubestemtheden på måleværdien, er af underordnet betydning. Det gælder for støj fra vindmøller, at ubestemtheden er fastlagt til 2 db. Reglerne i vindmøllebekendtgørelsen om håndhævelse af bekendtgørelsens støjgrænser medfører således, at der ved en konstateret overskridelse på 2 db eller mere foreligger grundlag for, at kommunen skal gribe ind over for støjen. Se link til høringssvar i kap. 9 12

13 Støj kan defineres som lyd, der ikke giver mening... 13

14 5. Store vindmøller i landskabet Jo større vindmøller er, jo mere synlige er de i landskabet, og jo flere miljøpåvirkninger kan der være at tage højde for. Til gengæld kører vingerne langsommere rundt, jo større møllene er. Når vindmøllerne er udtjent efter år, kan de tages ned, så de ikke efterlader nogen varig miljøbelastning. Før i tiden havde man den holdning, at vindmøller helst skulle stå på linje i grupper over tre. Dels giver opstilling på linje et roligere udseende, dels giver det arealmæssigt en mindre påvirkning, når møller bliver samlet på færre lokaliteter. Omvendt giver rotationen af vingerne på en enkeltstående vindmølle et mere roligt indtryk end en lang række roterende vinger - særligt, hvis møllerne ses på langs af opstillingslinjen. Der er ingen tvivl om, at mange vil foretrække helt uforstyrrede landskaber, hvor der ikke er spor af "moderne tider", og hvor man kan tænke sig tilbage til tiden før industrialiseringen. Det må også være et mål, at vi i kommunen har opmærksomhed på i hvilke vigtige områder, det skal kunne lade sig gøre. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at vindmøller ikke kun er problematiske elementer i landskabet, men at det er muligt at indpasse vindmøllerne visse steder i landskabet. Som udgangspunkt anbefales det, at vindmøller fortrinsvist placeres i enkle landskaber med åbne Fotoet viser vindmøller opstillet tæt på en markant dalside. Vindmøllerne tager fokus fra terrænskiftet og forrykker skalaen, da terrænforskellen virker mindre markant sammenholdt med de store vindmøller. Foto: Danmarks Naturfredningsforening vidder frem for mere sammensatte landskaber af mindre skala som eksempelvis småbakkede landskaber. Møllernes størrelse harmonerer erfaringsmæssigt bedre med landskabets store linjer. Når man undersøger vindmøllernes påvirkning af landskabet, taler man om afstandszonerne: nærzonen, mellemzonen og fjernzonen. Nærzonen er defineret som det område nærmest vindmøllerne, hvor møllerne er det visuelt dominerende element i landskabsbilledet, og deres proportioner tydeligt overgår øvrige landskabselementer. Mellemzonen er defineret som den afstandszone, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i 14

15 landskabet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men hvor de er underlagt mere dominerende landskabselementer og ikke påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Hvor meget møllerne kan ses indenfor de enkelte zoner afhænger af, hvor fladt og hvor åbent landskabet er, og hvordan vejrforhold og dagslys er. Selv om man bor tæt på en vindmølle, er det eksempelvis. ikke sikkert, at man kan se den fra haven, hvis man har træer om grunden, eller møllen er skjult bag bebyggelser eller højdedrag. Man kan se eksempler på to store vindmøller med en højde på 126 m med en maksimal effekt på 2,3 MW nord for Stigs Bjergby i Holbæk Kommune - den ene mølle ses på forsidebilledet til dette debatoplæg. Man kan også se en vindmøllepark med femten 127 m høje møller nord for Hagested i Holbæk Kommune. Her er møllerne opstillet i flere parallelle rækker, og der står ældre mindre møller tæt på. Man kan se, at harmonien påvirkes meget af, hvilken synsvinkel området betragtes fra. For at store vindmøller skal tage sig mest harmonisk ud, når man kan se dem i fuld højde, anbefaler Miljøministeriet, at rotorens diameter gøres 35 % større end tårnets højde, så de også dermed producerer væsentligt mere strøm. Dette kan kommunen stille krav om, ligesom kommunen kan stille Fotoet viser vindmøller i et åbent opdyrket landskab, hvor vindmøllerne skalamæssigt passer godt ind. Foto: Danmarks Naturfredningsforening Illustration SWECO ARCHITECTS A/S 15

16 krav om, at møllerne ikke må bære reklamer, skal have en bestemt farve m.v. På vindmøller, der er mellem 100 og 150 m høje, skal der på toppen af tårnet som udgangspunkt være monteret et svagt rødt lys, der lyser opad, som afmærkning for fly. Flyvertaktisk Kommando og Statens Luftfartsvæsen kan dog stille krav til kraftigere lys, hvis de finder det nødvendigt. For hvert vindmølleprojekt i et givet område vil man i forbindelse med vurderingen af virkninger på miljøet (VVM-redegørelsen) typisk få udarbejdet visualiseringer, som er tegninger eller fotos af området, hvor man har indsat møller i den tænkte størrelse og placering, så man har et indtryk af, hvordan det kommer til at tage sig ud. Der bliver typisk lavet visualiseringer, der viser møllerne i både nærzone, mellemzone og fjernzone. Zonegrænserne afhænger af størrelsen på vindmøllerne. Højere møller er synlige længere væk, og konsekvenszonerne for eksempelvis meter høje møller vil derfor være mindre end for 150 meter høje vindmøller. For en 150 m høj vindmølle anbefaler Naturstyrelsen eksempelvis. følgende konsekvenszoner: Nærzone: 0-4½ km Mellemzone: 4½-10 km Fjernzone: km Grænsen for, hvornår en 150 meter høj mølle begynder at blive svær at skelne og optræder som en udefinerbar del af baggrunden, vurderes til at være omkring 16 km. Det begrundes primært med øjets evne til at skelne og identificere genstande indenfor små synsvinkler og vindmøllernes slanke proportioner i forhold til deres højde. Visualiseringer har givet anledning til en del debat, fordi synligheden af møller varierer alt efter vejrforhold - herunder lys og skygger. Det er afgørende, at fotos, der bruges til visualiseringer er optaget korrekt, og derfor er det typisk et professionelt arbejde at lave visualiseringer. Eksempel på nærzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 3 km Eksempel på mellemzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 7 km Eksempel på fjernzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 13 km 16 Illustration SWECO ARCHITECTS A/S

17 6. Er du interesseret? Der er en god forrentning af store vindmøller. Lodsejere kan derfor tjene penge på at sælge eller udleje jord til lokale vindmøllelav eller andre investorer. Et lokalt vindmøllelav kan bestå af lokale borgere og virksomheder. Kommuner kan også investere i vindmøller via deres forsyningsselskaber. Kommuner og virksomheder kan bruge CO 2 -reduktionen fra el-produktionen fra egne vindmøller i deres CO 2 - regnskab. For at fremme opstilling af store vindmøller på land, har staten indført fire ordninger: En køberetsordning, som giver lokale borgere forkøbsret til mindst 20 % af nye projekter med store vindmøller. Det er ejerne af projekterne, der skal indkalde til offentligt møde om projekterne og tilbyde de lokale borgere, der bor op til 4,5 km fra de kommende møller, mulighed for at købe andele. Hvis 20 % af andelene ikke allerede er afsat til borgere indenfor 4,5 km, vil tilbud om at købe andele gå videre til borgere, der bor længere væk, men kun i den kommune, hvor møllerne rejses. En Grøn Fond-ordning, som yder kr. pr. installeret MW i tilskud til eksempelvis kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger samt anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i områder, hvor der opstilles nye vindmøller. En værditabsordning, så naboer via kan søge om erstatning for værditab, hvis de vurderer, at deres ejendomsværdi vil falde mere end 1 %. Ansøgning skal sendes inden fire uger efter at opstiller har holdt offentlig møde om projektet. En garantifond på 10 mio. kr., som skal sikre finansiering af lokale møllelav/initiativgruppers forundersøgelser m.v. Du kan læse mere om de fire ordninger hos www. energinet.dk - en offentlig virksomhed, der ejer det overordnede gas- og el-transmissionsnet. Statens vindmøllesekretariat har beregnet det potentielle antal møller, deres produktion pr. år og det mulige tilskud fra den grønne fond for 24 potentielle vindmølleområder. Beregningen fremgår af afsnit 8, side 25. På Samsø, som er blevet selvforsynende med vedvarende energi, er der et stort lokalt ejerskab til vindmøller. Samsø Energiakademi var med til at stifte Samsø Havvind A/S som i 2003 opførte 10 havvindmøller på tilsammen 23 MW efffekt. Samsø Kommune stiftede Samsø Vedvarende Energi Aps som med en lånefinancsiering i kommunekredit købte halvdelen af møllerne for 120 millioner kroner. Kommunens møller forventes at være betalt i Foto: Samsø Energiakademi 17

18 Finansiering af forundersøgelser For at et lokalt vindmøllelav eller en initiativgruppe, der vil investere i vindmøller, kan komme i betragtning til garantifonden, skal følgende være opfyldt: 1. Den planlagte vindmølle skal være over 25 m høj. 2. Vindmøllelavet/initiativgruppen skal bestå af mindst ti deltagere. 3. Flertallet af deltagerne i vindmøllelavet/initiativgruppen skal have fast bopæl inden for 4,5 km fra det sted, hvor vindmøllen skal stå. 4. Alle deltagere i vindmøllelavet/initiativgruppen skal være indforstået med, at den, der indsender og underskriver anmodningen om udstedelse af garanti, har den nødvendige bemyndigelse til det, og at Energinet.dk kan tjekke de afgivne oplysninger i folkeregistret. 5. Af vedtægterne/stiftelsesdokumentet for vindmøllelavet/initiativgruppen skal fremgå, at flertallet af det anførte antal personer har bestemmende indflydelse i vindmøllelavet/initiativgruppen. Energinet.dk kan stille garanti på maksimalt kr. til lokale vindmøllelav/initiativgrupper. Garantien udstedes som anfordringsgaranti og omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår. Som udgangspunkt gælder garantien for tre år. Investering i vindmøller At investere i vindmøller kan være en rigtigt god forretning. En række private investorer som f.eks. Wind1 A/S og Vattenfall Vindkraft A/S investerer i og udvikler vindmølleprojekter. Hvis lodsejere og lokale borgere kan gå sammen om at danne lokalt forankrede vindmøllelav, som vil opstille møller i nogle af de udpegede områder, vil indtægterne komme de berørte borgere endnu mere til gode, end de nævnte statslige ordninger gør. Man kan få vejledning om dannelse af vindmøllelav af Vindmølleforeningen: Fotoet viser elever oppe i maskinrummet på en af deres egne vindmøller. Foto: Samsø Energiakademi 18

19 Priser og produktion Husstandsmøller Mikro- og minivindmøller - med et rotorareal 5 m² - fås på markedet fra kr. excl. nettilslutning. I en dansk analyse af mikro- og minivindmøller lå den reelle produktion % lavere end forventet - årsagen var ofte dårligere vindforhold end forventet. For husstandsmøller med en effekt 6 kw, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, må man lade måleren køre baglæns, når der er overskud, og for møller med effekt over 6 kw modtager man en afregning på 60 øre/kwh - mens det koster godt 2 kr. i dagens priser at købe 1 kwh. Dansk Vindmølleforening angiver, at en forudsætning for rentabilitet i en husstandsmølle er en god vindmæssig placering og et stort elforbrug, så man er i stand til at aftage så meget af egen produktion som muligt. Foreningen anbefaler generelt, at man får udført en uvildig konsulentberegning af møllernes forventede ydelse og økonomi, før man køber en husstandsmølle. Det vil også være relevant at kende møllernes forventede levetid og prisen på reservedele. 6 kw vindmøller med en max-højde på 25 meter koster installeret kr. Ved en produktion på kwh skulle tilbagebetalingstiden være ca år, og hvis man vælger at afskrive investeringen med 25 % pr. år, skulle tilbagebetalingstiden kunne komme ned på 8-9 år. Der er i øjeblikket godkendt fem større husstandsvindmøller til brug i Danmark. Godkendelsen forholder sig udelukkende til møllernes sikkerhed - ikke til deres produktion. Ofte vil det nemmeste og hurtigste være at sikre sig vindmøllestrøm ved at købe det gennem et elselskab - se elpristavlen.dk. Store vindmøller Vindmølleteknologien er i dag veludviklet, og store vindmøller er rentable, også på Sjælland, hvor det blæser væsentligt mindre end ved den jyske vestkyst eller på åbent hav. Gårdanlæg til biogasproduktion og små husstandsmøller har - til sammenligning - endnu ikke haft særlig god rentabilitet. Det koster typisk mellem 16 og 30 mio. kr. at rejse en stor landbaseret vindmølle, som normalt vil have en god rentabilitet, eftersom den som tommelfingerregel er tjent hjem efter 8-12 år og har en teknisk levetid på 26 år. Ifølge eksperter på området skal man ikke forvente investor-interesse for store vindmøller, der er mindre end 100 m fra jord til øverste vingespids, da rentabiliteten stiger med møllens størrelse. 19

20 7. Vindmøller - fra idé til virkelighed Hvis man ønsker at opstille en vindmølle, skal man anmelde det til kommunen, og sørge for at anmeldelsen er vedlagt den dokumentation, der fremgår af vindmøllebekendtgørelsen. Man skal eksempelvis medsende kort, der viser placeringen, samt dokumentation for, at man med den ønskede placering kan overholde afstands- og støjkravene i vindmøllebekendtgørelsen. For at få lov til at opstille eller montere en husstandsmølle skal man som regel have landzonetilladelse og byggetilladelse, og kommunen skal altid give tilladelse eller afslag ud fra en konkret vurdering, hvor alle de forskellige hensyn i området afvejes mod hinanden. Naturligt nok kræver det meget mere at få lov til at rejse store vindmøller. Erfaringsmæssigt kan det tage fire år, fra kommunen udsender et debatoplæg som dette, til der er opstillet møller i et udpeget område. Kommuneplanprocessen - fra indledende analyser til endeligt kommuneplantillæg med miljøvurdering er vedtaget - tager ofte to år. Hertil skal lægges yderligere to år til opstilling - fra investorer byder ind, til der er udarbejdet obligatorisk vurdering af virkninger på miljøet (VVM), kommuneplantillæg, lokalplan og givet alle de nødvendige tilladelser. Det debatoplæg, som du læser nu, er i høring frem til den 1. august, hvorefter de indkomne ideer, forslag og kommentarer præsenteres for Kommunalbestyrelsen. På den baggrund beslutter Kommunalbestyrelsen, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg - og i givet fald - hvilke af de 24 potentielle vindmølleområder, der skal udlægges som arealer til store vindmøller og på hvilket grundlag. Hvis Kommunalbestyrelsen vedtager et udkast til kommuneplantillæg, vil det - sammen med en miljøvurdering - blive sendt i høring i 8 uger, inden det kan revideres eller vedtages, som det er. Udpegning af vindmølleområder Klima- og energimål Idéfase og scoping* Planforslag Offentlighedsfase Energiaftalen, marts 2012 Lejre Kommunes Klimaplan Vindmøllecirkulæret Kommunen udsender dette debatoplæg for at indkalde idéer til den videre planlægning Høring af relevante myndigheder Offentlig høring Behandling af indkomne bemærkninger Kommunen udarbejder temaplan for vindmøller (Kommuneplantillæg med miljørapport og miljøvurdering) Kommunen offentliggører planforslag Offentlig høring Udarbejdelse af sammenfattende redegørelse for planforslag Revidering samt evt. partshøring eller ny offentlighedsfase Endelig vedtagelse af plan Klagefrist 20 * Scoping er udvælgelse af de emner, som skal undersøges i den videre planlægning

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d. 14.8.2012 kl. 19-21 Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele

Læs mere

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025.

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Forslaget er i høring frem til 30. april 2013 hvor efter alle indkomne høringssvar samles i en

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II Nejst Etape II - Brønderslev Kommune UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II 3 stk. Vestas V112 3,075 3,3 MW med en totalhøjde på 140 meter Beskrivelse af projektet 3 stk. Vestas V112 140 meter. Samme

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning

Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning Vindtræf 2012 Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning Kåre Albrechtsen Funktionsleder for Vindmøllerejseholdet, Naturstyrelsen Agenda Vindmøllerejseholdet Vindmølleplanlægning i kommunerne Borgerdialog

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND

KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND Foto: sekretariatet Foto: Samsø Energiakademi Kort om r på land er udgivet af Energistyrelsen, januar 2010. Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf: 33 92 67 00, E-post: ens@ens.dk

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 1. Temaplan for vindmøller i Nyborg Kommune

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 1. Temaplan for vindmøller i Nyborg Kommune KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 1 Temaplan for vindmøller i Nyborg Kommune Indledning Det er et mål, at Danmark på sigt skal gøre sin energiforsyning fri af fossile brændsler, og det forventes at vindmøller

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021. Vindmølleplan

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021. Vindmølleplan Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021 Vindmølleplan 1 Indhold: 1. Forord 2. Formål og baggrund 3. Områder til store vindmøller 4. Rammer for lokalplanlægning 5. Generelle retningslinjer. 6.

Læs mere

Projektudvikling Projektsalg Projektstyring

Projektudvikling Projektsalg Projektstyring Projektudvikling Projektsalg Projektstyring Wind 1 er i sin nuværende form stiftet i 2004, som et 100 procent dansk ejet selskab. Forretningsideen er at udvikle, opføre og sælge nøglefærdige vindmølleanlæg.

Læs mere

Vindmølleplanlægning i Vesthimmerlands Kommune

Vindmølleplanlægning i Vesthimmerlands Kommune Vindmølleplanlægning i Vesthimmerlands Kommune Gennemgang af 8 nye udpegede områder Juni 2009 Indhold. Indledning 3 Gældende reguleringer og begrænsninger for opstilling af nye store vindmøller 3 Vindmøllecirkulæret

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune. December 2010

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune. December 2010 Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune December 2010 Forsøgsvindmøller ved Try - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering December 2010 Udgiver: Brønderslev

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Tillæg nr. 5 Vindmølleplan. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 5 Vindmølleplan. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 5 Vindmølleplan Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Indholdsfortegnelse 11.7 Vindmølleplan.............................................3 Indledning...............................................4

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune

Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune Marts 2014 Visualisering af fem nye vindmøller med en totalhøjde på 150 m ved Grønkærvej set fra bavnehøjen ved Møborg

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER BAGGRUND Energipolitisk forlig som fastlægger, at 50% af al el skal komme fra vindmøller i 2020. Dette indebærer at der skal etableres 1800

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 25 til Struer Kommuneplan 2001-2012 og nr. 10 til Thyholm Kommuneplan 1997-2008. Temaplan for vindmøller i Struer Kommune

Kommuneplantillæg nr. 25 til Struer Kommuneplan 2001-2012 og nr. 10 til Thyholm Kommuneplan 1997-2008. Temaplan for vindmøller i Struer Kommune Kommuneplantillæg nr. 25 til Struer Kommuneplan 2001-2012 og nr. 10 til Thyholm Kommuneplan 1997-2008 Temaplan for vindmøller i Struer Kommune Januar 2009 Indhold Indledning og baggrund 3 Offentlige høringer

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Trædemarkvej 9, 7200 Grindsted som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81553

Læs mere

Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012

Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012 Støj fra vindmøller Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012 Titel: Støj fra vindmøller Støj fra vindmøller Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk År: 2012 ISBN nr. 978-87-92903-08-2

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Vindmøller i Nørrekær Enge

Vindmøller i Nørrekær Enge Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport med VVM og Miljøvurdering August 2007 Vindmøller i Nørrekær Enge - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering, Aalborg og Vesthimmerlands Kommuner - August 2007 Ansvarshavende

Læs mere

Bent Grindsted Fra: Bodil Nissen Sendt: 30. april 2013 14:25 Til: Dorthe Bach Egemose Agger Emne: VS: Testmøller er sat op i Lejre område 13, Gearkasse larmer lidt - og vi er nok over de tilladte ca 45-50

Læs mere

Hvidbog. Høringssvar efter miljørapport og forslag til vindmølleplan. Bilag til Vejen Byråds behandling af vindmølleplanen.

Hvidbog. Høringssvar efter miljørapport og forslag til vindmølleplan. Bilag til Vejen Byråds behandling af vindmølleplanen. Hvidbog Høringssvar efter miljørapport og forslag til vindmølleplan Høringsperiode: 6. maj til 1. juli 2014 Bilag til Vejen Byråds behandling af vindmølleplanen. Hvidbog fra høring af forslag til vindmølleplan

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg

ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg VVM-screening af Jordmonteret solcelleanlæg med areal på 3000 m 2 samt husstandsmølle på 10 KW, der måler 21 m i navhøjde og har totalhøjde på 25 m. Kommune har

Læs mere

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig Steen Lundgaard Madsen Houdamvej 20 Vandborg 7620 Lemvig 28. maj 2015 Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig samt Afgørelse på VVM-screening af husstandsmølle

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle Robust Støjsvag Gennemtestet CBC Energy hjælper dig til at blive en CO 2 -venlig husstand Vil du have egen vindmølle? -og spare miljøet for ca. 9 ton CO 2 om året Bor

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Anmeldelse om Vindmølleprojekt

Anmeldelse om Vindmølleprojekt Marts 2015 Side 1 Anmeldelse om Vindmølleprojekt Projekt Stakroge Vindmølleområde T22 ved Stakroge i Herning Kommune Tre af de nye møller med de eksisterende vindmøller i baggrunden set fra Pension Lyng

Læs mere

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Søllested April 2011 Vindmøller ved Søllested - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering April 2011 Udgiver: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo

Læs mere

Referat fra opstartsmøde om planlægning af Kappel demonstrationsmølleområde

Referat fra opstartsmøde om planlægning af Kappel demonstrationsmølleområde Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-403-01908 Ref. geagg Den 19. november 2008 Referat fra opstartsmøde om planlægning af Kappel demonstrationsmølleområde Mødet afholdtes mandag d. 3. nov. 2008

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Vesterskovvej 13, Bårse, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE

AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE FORDELENE VED AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE Vindkraft kommer til at udgøre en vigtig bestanddel

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren.

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren. (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energistyrelsen af 18. januar 2002 Afregning af elektricitet fra vindmølle Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard Professor, dr.jur.

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmøller ved Tjørntved, sydvest for Stenlille - August 2011. Sorø Kommune

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmøller ved Tjørntved, sydvest for Stenlille - August 2011. Sorø Kommune Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmøller ved Tjørntved, sydvest for Stenlille - August 2011 Sorø Kommune 1 Vindmøller ved Tjørntved, sydvest for Stenlille - Miljørapport med VVM-redegørelse

Læs mere

Baggrund... 4 Anvendelse af kortlægningen... 4 Kortlægning og ikke planlægning... 4

Baggrund... 4 Anvendelse af kortlægningen... 4 Kortlægning og ikke planlægning... 4 Kortlægning af vindenergipotialet på Fyn Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund.... 4 Anvendelse af kortlægningen.... 4 Kortlægning og ikke planlægning.... 4 2. Status for vindenergi Status for vindenergien

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere