VANDPLUS / Inspiration FEM CASES TIL INSPIRATION

Transkript

1 FEM CASES TIL INSPIRATION 1

2 CASE 1 RABALDERPARKEN Skateanlæg og regnvandsbassin i ét Rabalderparken i Roskilde er et af de første anlæg i Danmark, som forener regnvandsopsamling med rekreative faciliteter og viser, hvordan en teknisk løsning kan danne udgangspunkt for selvorganiserede aktiviteter og fungere som social løftestang for lokalsamfundet. Ved første øjekast ligner Rabalderparken et nyanlagt aktivitetsområde for Roskilde bys børn og unge, som på hjul indtager parkens skatebowl og -ramper. Langs tribunerne samles venner, forældre og bedsteforældre og ser til, og omkring den store bowl ses hængekøjer, nyttehaver, grillpladser og andre aktivitetsfaciliteter. Men leg, bevægelse og socialt samvær er ikke Rabalderparkens primære funktion. Rabalderparken ligger i udkanten af den nye kreative bydel Musicon i Roskilde, hvorfra regnvand i tilfælde af skybrud ledes ad kanaler til parkens skatebowl, sø og nærtliggende eng. Ved store regnskyl fyldes de tre regnvandsbassiner et for et ved 10-års-regn står de alle fyldte. Rabalderparken er et initiativ, der forsøger at udnytte den overskudskapacitet, som regnvandsløsninger ofte rummer. Bassinerne vil i langt størstedelen af tiden ligge ubrugte hen. Det kombinerede anlæg er i sidste ende blot 10 mio. kroner dyrere, end hvad et regnvandsanlæg ville have kostet, et langt lavere beløb end hvad anlæggelsen af en lignende park til rekreativ brug alene ville have kostet. Med planlægningen af kombinerede anlæg følger tværfaglige samarbejder, og Rabalderparken er resultat af en række aktørers bidrag, hvor det lokale forsyningsselskab, udenlandske betoneksperter, skatere fra Hal 12, fonde og kommunalt ansatte har bidraget med hver deres faglighed i projektudvikling og udførelse. LÆS MERE

3 Foto: Rune Johansen VANDPLUS / Inspiration VISION At idræt og bevægelse skal medvirke til at kombinere klimatilpasningsløsninger med rekreative faciliteter. HOVEDGREB At kombinere skatefaciliteter med et regnvandsanlæg. STED / MUSICON, ROSKILDE KOMMUNE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / LOKALE OG ANLÆGS- FONDEN, FORENINGEN ROSKILDE FESTIVAL, NORDEA FONDEN SAMT UNICON BETON. TEGNESTUE / SØREN NORDAL ENEVOLDSEN, NORDARCH SAMLET BUDGET / 35 MIO KRONER. OMKOSTNINGER FOR MERVÆRDI / 10 MIO. KRONER 3

4 VANDPLUS / Inspiration CASE 1 Rabalderparken (fortsat) Rabalderparken er en del af udviklingsområdet Musicon, Roskilde. (Foto: Rune Johansen). Det kombinerede anlæg har samlet set kun været 10 mio. kroner dyrere end et traditionelt og udelukkende teknisk regnvandsanlæg (Illustration: Roskilde Kommune). 4

5 CASE 2 SELSMOSEN Fra grøn til blå park I Selsmosen i Høje-Taastrup er stisystemer blevet til broer, og græsplæner blevet til øer. En udvidelse af Selsmosen, som skulle hindre oversvømmelser i den centrale del af byen, blev en mulighed for kommunen til at skabe et blåt parkrum, der i dag både fungerer som et aktivt mødested og en forbedret forbindelse til byens stationsområde. Selsmosen er et eksempel på, at klimatilpasningstiltag i eksisterende byområder må tilpasse sig og forholde sig til stedets byliv og flow af mennesker. Udvidelsen af Selsmosen har betydet, at store dele af det tidligere parkområdes græsareal og stisystemer er blevet inddraget til regnvandsbassin uden at kompromittere de lokale beboeres rekreative muligheder. Resultatet er et blåt parkrum, hvor vandet er en ressource, der skaber mulighed for leg, læring og bevægelse. Selsmosen rummer således i dag tømmerflåder, en vandlabyrint, klatrestativer og vandkikkerter, hvormed man kan undersøge små vandhaver under overfladen. Vandstanden i Selsmosen holdes konstant via et indbygget pumpesystem - også uden for regntider - men når store regnskyl falder, stiger vandstanden. Den svingende vandstand betyder, at en række af elementerne forsvinder under massivt regnvejr. Dette gælder fx Selsmosens karakteristiske cement-øer, som udgør alternative forbindelseelementer på tværs af vandoverfladen. Udover at skabe et aktivt mødested for lokalbefolkningen har selsmose-projektet givet mulighed for at etablere en forbedret forbindelse fra stationsområdet til Taastrup Teater. Stien er belyst med lamper i træerne og fører de gående over den nyanlagte Selsmose-bro til teatret. Med dens centrale placering i Høje-Taastrup har Selsmosen dermed fået en rolle som et nyt, aktivt mødested for borgerne og en forbedret forbindelse til en af byens primære kulturinstitutioner. LÆS MERE Fra%20land%20p%C3%A5%20vand%20til%20vandland.aspx 5

6 Foto: Rune Johansen VISION At give Selsmosen et positivt skub gennem klimatilpasning. Visionen er at undgå oversvømmelser og samtidig skabe bedre forbindelser og rekreative muligheder for områdets beboere og gæster. HOVEDGREB At omdanne Selsmosen fra grøn til blå aktivitetspark og skabe nye forbindelser mellem Taastrup Teater og Taastrup Station ved at udvide det eksisterende regnvandsbassin og placere aktiviteter til leg og læring samt alternative forbindelser på tværs af vandspejlet. STED /TAASTRUP BYMIDTE, HØJE-TAASTRUP KOMMUNE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / OMRÅDEFORNYELSEN, PLAN- OG MILJØUDVALGET, FRITID- OG KULTURSUDVALGET, LOKALE OG ANLÆGSFONDEN, FRILUFTSRÅDET, HTK FORSYNING, BOLIGSELSKABET AKB TEGNESTUE / FORCE4 ANLÆGSSUM / 18 MIO. KRONER OMKOSTNINGER FOR MERVÆRDI / CA. 7 MIO. KRONER 6

7 CASE 2 Selsmosen (fortsat) Vandstanden i Selsmosen holdes konstant via et indbygget pumpesystem - også uden for regntider - men når store regnskyl falder, stiger vandstanden og cement-øerne forsvinder under vandoverfladen. (Foto: Rune Johansen). Ud over at skabe et aktivt mødested for lokalbefolkningen har selsmose-projektet givet mulighed for at skabe sammenhæng i området og binde de forskellige kulturinstitutioner sammen. (Foto: Rune Johansen). 7

8 CASE 3 DET FØRSTE KLIMA KVARTER Klimatilpasning i gadeplan Skt. Kjelds Kvarter ligger på Ydre Østerbro og er et almindeligt hverdagskvarter med indbyggere. Området er udpeget som udstillingssted for klimatilpasning for Københavns Kommune og udgør under overskriften Det Første Klimakvarter stedet for en række smukke, nytænkende og performative byrumsprojekter, som alle kombinerer klimatilpasning med byudvikling. Fælles for projekterne er, at de demonstrerer klimatilpasning i tæt, eksisterende by og bruger regnvandshåndtering som et middel til at disponere uderummene bedre og optimere byen både fysisk og socialt. Dette gælder eksempelvis kvarterets rundkørsel, Skt. Kjelds Plads, hvor de trafikale forhold ændres, så rundkørslens midte foldes ud som et urbant naturområde med soppebassin. Desuden omlægges en række af kvarterets veje til skråparkering i skyggesiden, så solsiden frigøres til regnbede og kanaler uden at det koster parkeringspladser. Endelig opgraderes store dele af kvarterets overskydende asfaltområder og ubrugte arealer til nye grønne byrum. Et eksempel på dette er Tåsinge Plads, som tidligere var en utryg og trist hundeluftepark, men som fremover vil udvikles med fokus på selvforsyning, nærmiljø og grønne mødesteder. Bl.a. åbnes de omkringliggende caféer og butikker op mod det grønne, og selve pladsen anlægges med boldbaner og byhaver. Haverne skal passes af områdets beboere og vandes med vand fra et højt vandtårn, som kombinerer klatremuligheder med regnvandsopsamling. På sigt er det planen at omdanne regnvandet til drikkevand og anlægge et mikrobryggeri på Tåsinge Plads, som kan brygge lokal øl af vandtårnets regnvand. Det Første Klimakvarter illustrerer, hvordan klimatilpasning kan kombineres med smarte trafikløsninger, bedre udnyttelse af overskydende asfalt og rekreativ byudvikling. Det forventes, at 20 procent af Skt. Kjelds Kvarters samlede areal vil kunne omdannes til nye attraktive og klimasikrede byrum, og at m2 overskydende asfaltareal vil få nye, bæredygtige, sociale og sundhedsmæssige kvaliteter. LÆS MERE 8

9 VISION At skabe fysisk og social sammenhæng ved at koble klimatilpasning med byudvikling. HOVEDGREB At demonstrere klimatilpasning i gadeplan, som bidrager til at optimere den eksisterende by på det bæredygtige, sociale og sundhedsmæssige niveau. STED / SKT. KJELDS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / KØBENHAVNS KOMMUNE VED CENTER FOR PARK OG NATUR, OMRÅDEFORNYELSEN SKT. KJELDS KVARTER, KØBENHAVNS GÅRDHAVER, HOFOR OG MILJØPUNKT ØSTERBRO TEGNESTUE / TREDJE NATUR VED FLEMMING RAFN THOMSEN OG OLE SCHRØDER SAMLET BUDGET / ER ENDNU IKKE AFKLARET 9 Illustration: Tredje Natur

10 VANDPLUS / Inspiration CASE 3 Det Første Klimakvarter (fortsat) Tåsinge Plads forventes at blive kvarterets nye grønne mødested med caféer og urbane nyttehaver, som passes af beboerne i de omkringliggende karreer. Bagerst ses vandtårnet. (Arkitekt: Tredje Natur). Skt. Kjelds Plads er i dag en rundkørsel, omgivet af trafik, unødvendigt meget asfalt og uden tilgængelighed for beboerne i kvarteret. Ved at omlægge trafikken åbnes rundkørslens midte op som urbant naturområde. (Arkitekt: Tredje Natur). 10

11 CASE 4 SANKT ANNÆ PLADS Klimatilpasning i historisk følsomme områder Sankt Annæ Plads ligger mellem Nyhavn, Amalienborg og Marmorkirken i det indre København som en klassisk grøn akse, der forbinder Frederiksstaden med Københavns Havn. Den aktuelle renovering af pladsen var ikke i udgangspunktet koblet til klimatilpasning, men efter de seneste års voldsomme skybrud er håndtering af regnvand blevet en integreret og naturlig del af projektet. Succeskriteriet for at kombinere klimasikring med byfornyelse og trafiksanering har netop været at få de tekniske elementer til at indgå naturligt og velbegrundet i pladsens design, hvor visionen er at skabe byliv og sammenhæng i et arkitektonisk følsomt byområde. Den færdigrenoverede plads vil derfor være indrettet, så den både leder vandet væk fra de gamle huse og samtidig opleves som en klassisk plads med respekt for de historiske rammer. Projektets tværfaglige team af landskabsarkitekter, vandteknikere og trafikeksperter har gennem hele planlægningsforløbet haft fokus på pladsens udformning og fremtidige funktion som roligt opholdsrum med høj arkitektonisk værdi. Resultatet er en skålformet plads, som indbyder til ophold på kanterne og samtidig diskret fungerer som overløbsbassin ved ekstreme regnskyl. Den vandbegrundede forsænkning bidrager dermed til at styrke bylivet ved at skabe en række uformelle siddepladser. Vandet ledes desuden væk fra husfacaderne via to forløb, hvor det ene følger fortovskanten, mens det andet leder vand fra kørebanen via underjordiske rør for at undgå åbne render og direkte kontakt med forurenet vand. Sankt Annæs Plads er eksempel på synergi mellem byfornyelse og klimatilpasning, hvor de tekniske løsninger falder ubemærket ind i pladsens indretning, og hvor man har tænkt byliv før klimatilpasning og tørvejr før regn. Sidstnævnte rummer en vigtig, generel pointe, da elementer til håndtering af regnvand er tørre størstedelen af året. LÆS MERE

12 VISION At styrke pladsen som en hverdagsplads med gode rammer for byliv, trafik og ophold. Sankt Annæ Plads er del af Kvæsthusprojektet, som består i en renovering af Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgade. HOVEDGREB At skabe arkitektonisk helhed ved at udvide og videreføre det klassiske grønne byrum med de to trærækker, så byrummet afsluttes mod Kvæsthusmolen, og forbindelsen til havnen styrkes. STED / SANKT ANNÆ PLADS, KØBENHAVNS KOMMUNE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / REALDANIA VIA KVÆSTHUSSEL- SKABET I TÆT SAMARBEJDE MED KØBENHAVNS KOMMU- NE OG HOFOR (HOVEDSTADENS FORSYNINGSSELSKAB, TIDLIGERE KØBENHAVNS ENERGI) TEGNESTUE / LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER I SAMARBEJDE MED SCHØNHERR. RAMBØLL ER UNDER- RÅDGIVER PÅ VAND- OG TRAFIKDELEN SAMLET BUDGET / CA. 96 MIO. KRONER. HERAF 37 MIO. KRONER TIL KLIMASIKRINGSDELEN 12 Illustration: Schønherr

13 CASE 4 Sankt Annæ Plads (fortsat) Plantegning for Sankt Annæ Plads. Den grønne akse, som samtidig fungerer som recipient ved ekstremregn, er inddelt i skiftende opholdszoner og forsænkninger, som spænder fra det rolige og trygge ophold med leg og lokale aktiviteter til områder tilegnet større og mere udadvendte arrangementer. (Illustration: Schønherr). Diagram over håndtering af regnvand. Pladsens tværprofil vendes, så Sankt Annæ Plads får form som en skål med laveste punkt i midten af det grønne anlæg. Skålen er estimeret op til en såkaldt 10-årsepisode. (Illustration: Schønherr). 13

14 CASE 5 KLIMATILPASNING KOKKEDAL Danmarks hidtil største klimaprojekt Kokkedal i Nordsjælland er på vej til at realisere Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt. Ud over at demonstrere hvordan, klimatilpasning kan indtænkes i forstadens centerområder, stisystemer, fritidsarealer og almene boligområder, er projektet unikt ved at være organisatorisk nytænkende. Visionen er at realisere en ambitiøs helhedsplan, som forener investeringer i klimatilpasning med mødesteder, bevægelse og biodiversitet ved både at synliggøre forstadens vand og tage højde for perioder uden regn. Baggrunden for Klimatilpasning Kokkedal er sammenfaldet mellem nødvendigheden af at klimasikre Kokkedal mod oversvømmelser og en række eksisterende byrumsprojekter, som allerede var på tegnebrættet i Kokkedal. Blandt disse var renovering af det centrale torv, anlæggelsen af en multibane samt renoveringer af to store, almene bebyggelser. I tæt samarbejde med bl.a. Realdania og Lokale og Anlægsfonden lykkedes det kommunen at finde økonomi til igangsættelse af et klimatilpasningsprojekt, hvor finansiering til de øvrige byrumsprojekter også indgik. Resultatet er et bredt samarbejde på tværs af fonde, kommune, forsyning og boligselskaber, hvor finansiering af anlæg og drift allerede er sikret forud for projektstart og et klimatilpasningsprojekt, som kobler klimatilpasning med løsninger, som skaber bedre rammer for det rekreative og sociale liv i forstaden. Projektet rummer en række identitetsgivende og rekreative hovedelementer, som kombinerer anlæg til håndtering af regnvand med anlæg til bevægelse og uformelle fritidsaktiviteter, herunder mødesteder for børn, unge og familier, men også mere utraditionelle målgrupper, der fx får mulighed for at anvende opsamlet regnvand til bilvask i den såkaldte Drengerøvszone. I bymidten anlægges Øen, en uformel aktivitetszone, og Vandets Tårn, et identitetsgivende landmark, som begge udgør en udendørs forlængelse af den lokale idrætshal og skaber nye rum for uformelle aktiviteter ved at koble Lokal Afledning af Regnvand (LAR) med leg, skating og udsigtsmuligheder. Desuden anlægges regnvandselementer, som tilføjer byrummet æstetiske kvaliteter i form af vandkunst, filmlærreder, belysningsstrategier og smukke belægninger, som viser vandets vej gennem bymidten. LÆS MERE

15 VISION At udnytte regnvand til at skabe sammenhæng og attraktive aktivitets- og mødesteder i Kokkedal. HOVEDGREB At skabe sammenhæng mellem vandets og borgernes veje og anvende vandet som et landskabeligt og arkitektonisk element, som kan skabe netværk og helhed. STED / KOKKEDAL, FREDENSBORG KOMMUNE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / FREDENSBORG KOMMU- NE, REALDANIA, BOLIGSELSKABET AB HØRSHOLM KOKKEDAL V/ BOLIGKONTORET DANMARK, BOLIG- FORENINGEN 3B, FREDENSBORG FORSYNING A/S OG LOKALE OG ANLÆGSFONDEN TEGNESTUE / SCHØNHERR V. TORBEN SCHØNHERR. I SAMARBEJDE MED BIG OG RAMBØLL Arkitekt: Schønherr i samarbejde med BIG og Rambøll SAMLET BUDGET / 118 MIO. KRONER 15

16 VANDPLUS / Inspiration CASE 5 Klimatilpasning Kokkedal (fortsat) Plan over bymidten. Ved almindelige nedbørsforhold afledes regnvand til de rekreative områder syd for bymidten og opsamles til anvendelse til bilvask. I tilfælde af skybrud afvander bymidten til en ny anlagt sø i de rekreative områder. (Arkitekt: Schønherr i samarbejde med BIG og Rambøll). Holmegårds Plads i det centrale Kokkedal opgraderes med ny mondriansk belægning, som leder vandet væk og samtidig illustrerer vandets vej gennem forstaden. (Arkitekt: Schønherr i samarbejde med BIG og Rambøll). 16

17 REFERENCER OG LINKS 17

18 Referenceliste og links til videre læsning CYKELSTIER I MIDDELFART, DANMARK DE FEM HAVER, DANMARK DET FØRSTE KLIMAKVARTER, DANMARK KIRIAKE MINIATURE WATER PARK, JAPAN KLIMATILPASNING KOKKEDAL, DANMARK MONTGOMMERY STREET, PORTLAND, USA RABALDERPARKEN I ROSKILDE, DANMARK SANKT ANNÆ PLADS, DANMARK

19 SELSMOSEN ihøje TÅSTRUP, DANMARK Fra%20land%20på%20vand%20til%20vandland.aspx TANNER SPRING PARK, PORTLAND THE CHEONGGYECHEON RESTORATION PROJECT, SEOUL, KOREA case-study/382/ URBAN WATERSCAPE, TYSKLAND WATER SQUARE BENTHEMPLEIN, HOLLAND WESTERPARK, HOLLAND water_resources_and_management/2bg_workingpaper1_holland_excursion. ashx 19