Kommuneplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2003-2015"

Transkript

1 Kommuneplan Glostrup Kommune Kommuneplan

2 Glostrup Kommunes Kommuneplan er vedtaget af Glostrup Kommunalbestyrelse den 14. april 2004 og offentliggjort den 5. maj Udarbejdet af: Glostrup Kommune, Teknisk Forvaltning Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Grundkort: Glostrup Kommune, Teknisk Forvaltning Tryk: Kailow Graphic A/S Miljø certificeret efter ISO samt arbejdsmiljø certificeret efter OHSAS Foto: Planafdelingen, Glostrup Kommune Eric Klitgaard, Glostrup Kommune Gert Broxgaard, Profil Luftfoto Udgivet af: Glostrup Kommune Rådhusparken Glostrup Tlf: Fax: Hjemmeside:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDSTRUKTUR Indledning 2 Glostrup - en dynamisk forstad 5 Glostrup - mod år De største forandringer frem til Bykvarterer 10 Centerstruktur 15 Boliger 21 Byfornyelse og bevaring 24 Erhverv 27 Veje 30 Stier 34 Kollektiv trafik 36 Tekniske anlæg og forsyning 38 Miljøforhold 42 Institutioner 44 Institutioner og boliger til ældre 46 Fritid og grønne områder 48 Praktiserende læger 51 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Generelle rammer for lokalplanlægning 54 Rammer for enkeltområder: Glostrup, boligområder 56 Glostrup, centerområder 69 Glostrup, erhvervsområder 75 Glostrup, grønne områder 83 Glostrup, områder til offentlige formål 85 Hvissinge, boligområder 90 Hvissinge, centerområder 97 Hvissinge, erhvervsområder 98 Hvissinge, grønne områder 100 Hvissinge, områder til offentlige formål 104 Ejby, boligområder 108 Ejby, erhvervsområder 112 Ejby, grønne områder 115 Ejby, områder til offentlige formål 119 BILAG Rammekort for Glostrup Kommune 1

4 INDLEDNING Glostrup Kommunalbestyrelse har den 14. april 2004 vedtaget denne kommuneplan for perioden Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. Kommuneplanen er udarbejdet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 763 om planlægning Planloven og har en tidshorisont på 12 år kaldet planperioden. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal beskrive, hvordan kommuneplanen skal revideres eller om den gældende kommuneplan skal vedtages for en ny 4 årig periode. Glostrup Kommunalbestyrelse besluttede den 20. august 2003 på baggrund af debatten om kommuneplanstrategien Glostrup Kommune mod år 2015 at opdatere og ajourføre Kommuneplan samt at udarbejde en række temaplaner. Kommuneplan består af: Temaplan for boligområdet Temaplan for erhvervsområderne Temaplan for bymidten Temaplan for byrum Kommuneplan , der indeholder en hovedstruktur, der beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og rammer for lokalplanlægning der fastlægger indholdet for lokalplaner i de enkelte dele af kommunen I planperioden er der udarbejdet følgende sektorplaner: Agenda 21 plan for Glostrup Kommune Parkeringspolitik for Glostrup Kommune Retningslinier for facader og skilte Sektorplanerne er indarbejdet i kommuneplanen. 2

5 INDLEDNING Revision af kommuneplan Kommuneplan viderefører hovedstrukturen og rammerne fra Kommuneplan 1997, hvilket vil sige, at en lang række emner er opdateret og videreført direkte fra Kommuneplan Kommuneplanen er i princippet kun ændret for de områder, hvor temaplanerne gør det nødvendigt. Udover ovennævnte er kommuneplanen ændret på følgende områder: 1. De generelle rammebestemmelser er suppleret med bestemmelser om: Placering af carporte i åben-lav boligområder Trådhegn i erhvervsområder Nyanlæg af veje, parkeringspladser mv. skal ske i overensstemmelse med byrumspolitikken Nye boliger skal være helårsboliger Grønne områder skal beplantes og vedligeholdes efter en samlet plan Der må ikke bygges på forurenede grunde, der er kortlagt på vidensniveau 2 Liberalt erhverv i åben-lav boligområder må ikke ændre ejendommens og områdets karakter Mulighed for sammenlægning af boliger Opdeling af boliger på visse betingelser 2. De 21 kommuneplantillæg, der er vedtaget siden vedtagelsen af Kommuneplan , er indarbejdet i kommuneplanens rammedel. 3. Der er udlagt nye rammer til følgende formål: Boligområde: Boligområde ved Egeparken Boligområde i forlængelse af Byparkvej Boligområde mellem Ndr. Ringvej og Ejby Mosevej Boligområde ved Gerdasvej, Edithsvej og Østbrovej Blandet bolig- og erhvervsområde ved Ringvejen og Sydvestvej Erhverv: Erhvervsområde på Ørnebjergvej Erhvervsområde mellem jernbanen og Sydvestvej Erhvervsområde ved Hovedvejen og Emilsvej Erhvervsområde langs Hovedvejen mellem Tjalfesvej og Mjølnersvej Erhvervsområde langs Hovedvejen øst for Paul Bergsøes Vej Grønne områder: Parken ved Glostrup Amtssygehus Grønt område i Hvissinge Vest Grønt område nordvest for Ejby Landsby 3

6 INDLEDNING 4. Der er foretaget ændringer i rammerne i følgende områder: Højere bebyggelsesprocent: Parcelhusområde syd for banen Parcelhusområde ved Kirkebjerg Allè og Linde Allé Parcelhusområde ved Edithsvej og Norasvej Etageboligområde ved Dalvangsvej Etageboligområde ved Hovedvejen og Ndr. Ringvej Etageboligområde mellem Herstedøstervej og Sportsvej Højvangsseminariet Amtssygehuset Vestervangskolen Højere bebyggelsesprocent med mere: Boligområder i Hvissinge Det gamle pakhus Centerområde ved Nyvej og Sydvestvej Centerområde syd for banen ved Tunnelvej Udvidelse af anvendelsesbestemmelse: Tæt-lav bebyggelse øst for Sdr. Ringvej Centerområde ved stationen Rangerarealet Blandet bolig- og erhvervsområde ved Tunnelvej Erhvervsområde ved Tavleholmsvej Erhvervsområde ved Banemarksvej Erhvervsområde mellem Hovedvejen og Sydvestvej Erhvervsområde langs Stationsparkens sydside Erhvervsområde ved Paul Bergsøes Vej Erhvervsområde i Hvissinge Erhvervsområde i Ejby Erhvervsområde i den sydøstlige del af Ejby Offentligt område ved Toftevej Offentligt område ved Ringsvejskrydset Afskærmningsbælte øst for Hvissinge mod MO3 Afskærmingsbælte vest for parcelhusområde i Ejby Grønt område langs Degnestien Ejby Landsby Ændret afgrænsning af rammeområde: Centerområde ved Hovedvejen og Højmarksvej Boligområde mellem Hvissingevej, Vældegårdsvej og Paul Bergsøes Vej Forenkling af tekst og/eller nye retningslinier: Rækkehusmråde ved Østbrovej Rådhusområdet Hvissingecentret Skovvangskolen Omsorgscentret i Hvissinge Offentligt område ved Byparkvej Kolonihaveområde nordvest for Ejby Landsby 4

7 GLOSTRUP - EN DYNAMISK FORSTAD MED PROVINSBYPRÆG Glostrup - en del af Hovedstaden Glostrup er en del af Hovedstadsregionen og dermed en del af en af Europas nye metropoler. Københavnsområdet stiger op gennem rækken af betydningsfulde byer i Europa, og det trækker hele Øresundsregionen med op. Glostrup - gunstigt placeret 13 km fra Københavns City samt et af Øresundsregionens vigtigste trafikknudepunkter både med tog og bil betyder stor tilgængelighed for både den private og offentlige trafik. Planerne om en metroforbindelse mellem Glostrup og Lyngby vil styrke Glostrups position som det vigtigste offentlige trafikknudepunkt i Roskilde-fingeren. Glostrup - den moderne provinsby i forstaden Glostrups dobbelte identitet som gammel stationsby og moderne forstad opleves i arkitekturen, vejanlæg men allermest i ikke-synlige værdier: Medansvar overfor hinanden og for lokalsamfundet, interesse for bevaring af byens identitet og kvaliteter. Åbenhed og tolerance samt en god dialog med hinanden. Glostrup - en god erhvervskommune Kommunens arbejdspladser giver en dynamik, som gør, at Glostrup ikke er en soveby. Omdannelsen af erhvervsområderne til mere videnbaserede områder kombineret med traditionelle produktions- og håndværksområder giver et alsidigt tilbud af arbejdspladser. Det stiller Glostrup over for en masse nye udfordringer Det giver Glostrup gode vækstmuligheder, som kan udnyttes Glostrup har et stort udbud af aktiviteter baseret på frivillige glostrupperes arbejde Erhvervsområderne i Glostrup kan via omdannelser og fortætninger blive endnu mere attraktive Glostrup - den grønne kommune Mange smukke parker og grønne anlæg giver, sammen med den lette adgang til Vestskoven, Køgebugt og Vestvolden, Glostrup en grøn karakter. Glostrup - den gode bokommune Glostrups lange udbygningshistorie fra landsby til stationsby og nu forstad betyder, at der findes boligområder fra mange forskellige perioder med hver sin identitet. Dette giver en forholdsvis stabil befolkningssammensætning og en stor variation i boligtilbuddet. Glostrup Bymidte - kommunens Hovedstad I det seneste årti er der sket store ændringer i Bymidten. Der er blevet bygget tættere omkring stationen og Rådhusområdet er blevet ændret. I de kommende årtier vil der fortsat ske en omdannelse af Glostrup Bymidte. Der er skabt liv og aktiviter i Bymidten. Det sikrer grønne træk mellem boligområderne og naturområderne Det gør Glostrup til en god kommune at bo i for forskellige mennesker. Glostrup Bymidte er et attraktivt midtpunkt med handel, service og kultur kombineret med boliger og grønne områder Kort sagt: Vi har de bedste spillekort på hånden og vi skal bare spille dem godt! 5

8 GLOSTRUP KOMMUNE MOD ÅR 2015 Glostrup Kommune er ved at være fuldt udbygget. Indsatsen de næste 12 år vil derfor handle om at forbedre og udbygge de eksisterende forhold. 1. Glostrup den moderne provinsby i storbyregionen Bevare det nuværende folketal og den nuværende befolkningssammensætning Sikre arealer til attraktivt nybyggeri både almene, andels- og ejerboliger også efter 2015 Tilstræbe en afbalanceret boligsammensætning i nye boligområder, både med hensyn til boligtype, størrelse og ejerforhold Udvikle og forbedre byens rum som veje, stier, torve, parkeringspladser mv. Udarbejde en arkitekturpolitik, der sikrer og fremmer kommunens identitet og kvaliteter Arbejde på, at der opsættes støjskærme ved boligområder og grønne områder, der er belastet af støj fra bil- og togtrafik 2. Livet i Glostrup Sikre et bredt udbud af boliger til ældre og handicappede, så de kan vælge en boligtype, der passer til deres behov og ønsker Styrke og udvikle kultur- og fritidsområdet Fremme bæredygtige tankegange i planer og handlinger Mindske miljøbelastningen Skabe trivsel i alle byens kvarterer Sikre plads til mangfoldighed, både socialt, kulturelt og intellektuelt Sætte Glostrup på landkortet 3. Bymidten - Glostrups midtpunkt Gøre Bymidten til et attraktivt centerområde Bygge tættere omkring Glostrup Station med boliger, erhverv, pladser og kultur Arbejde på at gøre stationsområdet mere trygt og fremkommeligt Arbejde på at gøre Hovedvejen mere menneskelig Udvikle Østbrocentret og banearealerne som et aktiv for Bymidten Arbejde på at få etableret en metro mellem Glostrup og Lyngby Arbejde på at få flere regionaltog til at standse i Glostrup 4. Erhvervsområder i stadig udvikling Udvikle erhvervsområderne, så de forbliver attraktive for virksomheder Udvikle erhvervsarealerne langs metroforbindelsen til intensiv benyttelse Udvikle arealerne omkring den fremtidige station ved Priorparken til intensiv benyttelse 6

9 DE STØRSTE FORANDRINGER FREM TIL 2015 Områdecenter Glostrup Områdecenter Glostrup vil blive styrket både som centerområde og som boligområde. Der vil ske en udbygning og en omdannelse, som følger de idéer og forslag, der ligger i temaplanen for Bymidten. Nyvej har lagt niveauet for kvaliteten i Bymidten. En kvalitet som skal skabe sammenhæng i Bymidten, og som blandt andet vil blive afspejlet i den kommende ombygning af stationsforpladsen. Udvidelsen af rådhuset planlægges at stå færdig i Nord for Sydvestvej forventes opført et ældrecenter. Når ældrecentret står færdigt, vil den sidste del af Rådhusparken blive inddraget og omdannet til park. På arealet mellem banen, Østbrovej og Banegårdsvej forventes opført et center til butiksformål, administration og boliger. Byfornyelse Den helhedsorienterede byfornyelse i Vestervangskvarteret og byfornyelsen i Bymidten vil blive gjort færdig. Derefter påbegyndes en helhedsorienteret byfornyelse af området ved Brøndbyvestervej. Boliger og befolkning Glostrup er ved at være udbygget. Der er mulighed for at opføre ca nye boliger i kommunen. Det forventes, at der i planperioden vil blive opført omkring 800 nye boliger. Det betyder, at der i 2015 vil være godt boliger, og at indbyggertallet vil stige til knap Det nye boligområde i Hvissinge Øst vil blive efterspurgt, da det er placeret attraktivt op ad Vestskoven. Her er mulighed for at bygge ca. 330 boliger. De nye boliger vil for en stor dels vedkommende være tæt-lav og tilstræbes bygget med en arkitektonisk høj kvalitet. Der lægges op til, at Ejby Erhvervsområde omkring Ejby Industrivej udbygges og omdannes til centerområde med blandet boliger og erhverv. Det langsigtede mål er at skabe en bydel omkring den nye station på metroen i Ejby. Der vil være mulighed for et ganske betragteligt nybyggeri, og det er derfor nødvendigt at gennemføre en grundig plan-lægning af Ejby. Planlægningen skal sikre, at der er tilstræk-kelig teknisk forsyning, samt at der er plads i institutioner og på skolerne. Erhverv Antallet af arbejdspladser forventes øget med ca til i alt Arbejdspladserne vil fortrinsvis ligge inden for service og administrationserhverv. Tilvæksten vil ske dels i Bymidten og dels i erhvervsområderne. 7

10 DE STØRSTE FORANDRINGER FREM TIL 2015 Erhvervsområderne skal i fremtiden kunne mere end bare at være erhvervsområder. De skal være en integeret del af Glostrup. De skal gradvist forvandles til spændende bydele med butikker, kontorer, boliger og uddannelsesinstitutioner. I Ejby vil dele af erhvervsområdet med tiden blive et ny bydelscenter ved den fremtidige metrostation. Ved Paul Bergsøes Vej og Hovedvejen kommer der en ny S- togs station. Det vil medvirke til at gøre området til et endnu mere attraktivt erhvervsområde. Bymidten og de store varehuse langs Hovedvejen vil smelte sammen med Fritidscentret. Rangerarealet søges flyttet til Høje Taastrup, så arealet kan anvendes til centerformål med blandet bolig, erhverv og offentlige formål. Det er dog Banestyrelsen, som har den endelige afgørelse vedrørende salg af arealerne. Fritid Vestskoven vil blive mere tilgængelig, når stier gennem de nye boligområder etableres. Der bliver efterspørgsel på arealer til aktiviteter som skateboard, rulleskøjter og lignende som supplement til organiserede aktiviter. I Bymidten er der mulighed for at opføre et aktivitetshus, hvor der kan holdes forskellige møder, udstillinger, koncerter, teater mv. Miljø Glostrup Kommune har oprettet Grøn Fond, som har til formål at give tilskud til idéer og projekter, som udspringer lokalt i kommunen. Projekterne skal have et almennyttigt og bæredygtigt indhold inden for områderne natur, miljø, energi, sundhed, trivsel og levevilkår. Der er nedsat et udvalg, som består af repræsentanter for foreninger, til at bestyre fonden. Hvert år udarbejdes en årsberetning for Udvalget for Grøn Fonds arbejde. Industriforurenende grunde i kommunen søges fortsat opryddet, blandt andet for at undgå fremtidig forurening af grundvandet. Kommunens tiltag over for virksomhederne vil blive mere forebyggende, og virksomhederne søges inddraget i samarbejde og dialog om at reducere ressourceforbrug og forurening af omgivelserne. 8

11 DE STØRSTE FORANDRINGER FREM TIL 2015 Affald Kommunen vil igangsætte en række initiativer på affaldsområdet for at øge genanvendelsen og kvaliteten i affaldshåndteringen. Kommunen prioriterer forbrændning med energiudnyttelse frem for deponering, idet energien ved forbrænding udnyttes maksimalt og mulighederne for deponering er mindre set i forhold til resten af landet. Trafik I planperioden vil der ske flere ting på trafikområdet. Udbygningen af Motorring 3 fra 4 til 6 spor vil blive tilendebragt. Diskussion om forlængelse af Frederikssundsmotorvejen vil fortsætte. Hovedvejen vil blive ombygget med det formål at forskønne vejen og at nedsætte barrierevirkningen. Hastigheden på Hovedvejen vil blive nedsat. Stationsforpladsen ombygges i samarbejde med HUR og DSB/Banestyrelsen. Formålet er at forskønne pladsen og lette omstigning fra/til bus og tog. Planlægningen af metroforbindelse fra Glostrup til Lyngby er i fuld gang. Det er blevet besluttet, hvilken løsningmodel forbindelsen vil få, og hvor den skal forløbe gennem Glostrup Bymidte. På baggrund af cyklistpolitikkens handlingsplan vil forholdene for cykeltrafikken blive forbedret. Der er etableret en øst-vestgående cykelsti fra Vestvolden til Vestervejskvarteret. Smukkere Glostrup Kommunen og borgerne arbejder hele tiden på at gøre Glostrup smukkere blandet andet gennem bevarende lokalplaner. Kommunalbestyrelsen har endvidere vedtaget en prioritering af indsatsområder i byens rum, dvs. veje, stier, torve, parkeringspladser mv. Et andet indsatsområde er Hovedvejen som kommunen i samarbejde med Københavns Amt vil arbejde på at gøre mere menneskelig. Kommunen vil fortsat gennemføre beplantning langs vejene. 9

12 10 BYKVARTERER

13 BYKVARTERER Kommunen og dens kvarterer Kommunens forskellige kvarterer spiller en lige så stor rolle i mange borgeres bevidsthed som kommunen i sin helhed. Det er lettere at identificere sig med sit kvarter end med hele kommunen. Kommuneplanen afspejler dette, således at bykvartererne og kommunen som helhed betragtes som lige betydningsfulde. Kommuneplanens hovedstruktur omhandler de store træk i kommunen. En kommune, seks kvarterer og Vestskoven Den bymæssige bebyggelse i Glostrup er delt i 6 kvarterer adskilt af veje og Vestskoven. Der er ikke en klar og fælles opfattelse af afgrænsningen i nogle af kvartererne syd for Vestskoven. Ved afgrænsningen er der taget udgangspunkt i en række plantekniske vurderinger som kommunens trafiknet og bystruktur. Alle kvarterer har service De fleste kvarterer er velforsynede med byfunktioner. I diagrammet ses, hvordan de enkelte typer af funktioner betjener de enkelte kvarterer. FUNKTIONER Vester- Bymidten Solvang Nordvang Hvissinge Ejby Vestvang skoven Plejehjem/dagcenter o Ældreegnede boliger Skole Daginstitution Bibliotek Idræts-fritidsanlæg Butikscenter Befolkningstal Befolkningstal Tabel over funktioner i bykvarterne Eksisterende funktion o Planlagt funktion 11

14 BYKVARTERER Ejby Boligbyen ligger omgivet af Vestskoven, Ejby Sommerby og Ejby Mose. Ejby består samlet af 641 parcelhuse og 28 rækkehuse. Ejby s befolkningstal forventes at falde fra i 2003 til i Antallet af unge og ældre forventes at stige. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse falder fra 2,7 til 2,4. I Ejby findes en skole med børnehaveklasse til 3. klasse, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og et lokalt center. Herudover findes boldbaner i Vestskoven og ved Ejby Mose. Nord for Ejby Mose ligger Vestforbrændingen. Sommerbyen ligger vest for boligbyen og består af ca kolonihaver. I Sommerbyen bor kun få hele året, og der er derfor ingen egentlige byfunktioner i kvarteret, ligesom der ikke er planlagt nogle. I yderkanten af Ejby Erhvervsområde op mod Rødovre Kommune ligger et mindre boligområde med 58 boliger. Kommuneplan 2003 giver mulighed for ca. 90 nye boliger mellem Ejby Mosevej og Ndr. Ringvej. Hvissinge Hvissinge ligger umiddelbart syd for Vestskoven. Det er næsten udelukkende et boligkvarter, der i dag har lidt over boliger og knap indbyggere. Hvissinge er domineret af almene boliger og boliger bygget efter Befolkningstallet forventes at stige til i Det er især antallet af unge og erhvervsaktive, der forventes at stige. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse forventes at stige fra 2,5 til 3,0. I Hvissinge findes Skovvangskolen, Hvissingehallen, børneinstitutioner samt et lokalt center. Hvissinge rummer et stort sammenhængende areal til fremtidigt boligbyggeri. Kommuneplan 2003 angiver en rummelighed på omkring 660 boliger som en kombination af parcelhuse og tæt-lav. I planperioden forventes en udbygning med i alt ca. 420 boliger, heraf vil ca. 40 være parcelhuse. Nordvang Nordvangskvarteret ligger syd for Hvissinge. Den østlige del omfatter store erhvervsområder - Hvissinge Erhvervsområde. Den vestlige del domineres af boliger og er stort set udbygget. Området rummer knap boliger med godt indbyggere. Befolkningstallet forventes at stige til godt i Der forventes relativt store forskydninger i aldersgruppen fra 0-39 år i planperioden. I den østlige del er der ledige arealer både til boligformål og erhvervsformål. Området forventes udbygget i planperioden. Antallet af boliger forventes øget med ca. 70 tæt-lav boliger. 12

15 BYKVARTERER Befolkningstallet vil stige til i 2015, og hustandsstørrelsen vil stige fra 2,4 til 2,7. Nordvangskvarteret er det kvarter i kommunen med den laveste flyttefrekvens, altså et kvarter man ikke flytter fra. Kommuneplan 2003 giver mulighed for ca. 100 boliger på Bergsøegrunden samt ca. 40 boliger i Engbrydeparken. I Nordvangskvarteret findes skole, butikscenter og børneinstitutioner. Solvang Solvangskvarteret ligger nord for Hovedvejen. Området domineres fuldstændigt af boliger med grønne områder ind imellem. Solvangskvarteret har mange bevaringsværdige boliger med fine arkitektoniske detaljer. Området rummer knap boliger med indbyggere. Befolkningstallet forventes af ligge nogenlunde stabilt frem til Husstandsstørrelsen ligger ligeledes stabilt på 1,8. Der er plads til ca. 160 boliger af forskellig slags i kvarteret, og det forventes, at der bygges ca. 60 boliger i planperioden. I området findes der børneinstitutioner, og kommunens hovedcenterområde ligger på grænsen til kvarteret. Vestervang Vestervangskvarteret omfatter området vest for Ndr. Ringvej og Sdr. Ringvej. Syd for Hovedvejen er kvarteret præget af erhverv. Nord for Hovedvejen findes store etagehuskvarterer og kommunens største stadionområde, derfor kaldes kvarteret også Stadionkvarteret. Amtssygehuset, som er kommunens største arbejdsplads, ligger i den nordlige del af kvarteret. Vestervangskvarteret er kommunens største - rent befolkningsmæssigt - med knap boliger og knap indbyggere. Lidt under 1/3 af kommunens befolkning mellem år bor i Vestervangskvarteret. Antallet af indbyggere vil være nogenlunde stabilt frem til 2015, dog vil antallet af unge mellem 0-16 år stige kraftigt. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse ligger på 1,7. Der er er plads til ca. 35 nye boliger på Stadionvej ved Egeparken og ca. 50 boliger som fortætning i resten af kvarteret. I kvarteret findes skole, daginstitutioner, fritidscenter og 2 butikscentre. Ved planperiodens begyndelse pågår der helhedsorienteret byfornyelse i området. 13

16 BYKVARTERER Bymidten Bymidten er kommunens hovedstad. Her ligger rådhus, Glostrup Storcenter, bibliotek, station, busterminal mv. Udover centerfunktionerne rummer kvarteret boliger med indbyggere. Kvarteret har nogle af kommunens ældste boligkvarterer med mange arkitektonisk fine huse. Syd for jernbanen ligger et nyt administrationsområde med blandt andet Amtsgården. Ifølge den reviderede bymidteplan forventes området omkring stationen omdannet i planperioden. Dette omfatter også sidste del af rådhusparken, nye torve og pladser, m 2 butikker, m 2 ehverv, undervisning eller lignende, ca. 120 boliger samt ældrecenter med 10 plejeboliger og 30 ældreboliger. Antallet af beboere vil stige til i 2015 og husstandsstørrelsen vil som nu ligge på omkring 1,9. PERSPEKTIV OG FREMTIDIG INDSATS Det er kommuneplanens mål, at alle seks kvarterer i kommunen skal være forsynet med byfunktioner, offentlig og privat service. Alle seks kvarterer rummer lokale butikscentre, sports- og fritidsanlæg samt daginstitutioner. 5 af kvartererne rummer desuden skoler. Det er de byfunktioner, som markerer sig visuelt kraftigst i bystrukturen. Ved alle skoler er der SFO. Den nordlige del af Bymidten og den sydlige del af Solvangskvarteret har den fordel, at her ligger kommunens hovedcenter med butikker og en lang række overordnede serviceydelser til betjening af hele kommunens befolkning, såsom trafikknudepunktsterminal, bibliotek, fritidscenter, kirke samt planlagte fremtidige funktioner som aktivitetshus, ungdomscenter og ældrecenter. Den sydlige del af Bymidten syd for banen mangler derimod byfunktioner og grønne områder. I planperioden vil der blive taget initiativ til indsatser i området. Der skal skabes initiativer, så beboerne i kvartererne føler en identitet og et ansvar for kvarteret. Kvartererne skal analyseres, og der skal udarbejdes idékataloger med forslag til forbedringer. 14

17 CENTERSTRUKTUR Kommunens overordnede centerstruktur består af Områdecenter Glostrup og 8 lokale centre. Bymidten og Hovedvejen udgør tilsammen Områdecenter Glostrup, som er et kommunecenter ved en trafikknudepunktsterminal. Kommunecentrets beliggenhed og funktion som en knudepunktsterminal betyder, at dets opland rækker ud over kommunegrænsen. Store dele af Albertslund, Vallensbæk og Brøndby handler i Områdecenter Glostrup. Detailhandel Af alle centerfunktioner er detailhandlen den mest publikumsorienterede og tillige stærkt arealkrævende. Kommunens detailhandel er stærkt koncentreret i Område-center Glostrup. 60% af alle butikker ligger her. Mere end 70% af udvalgsvarebutikkerne ligger i Områdecenter Glostrup. I den øvrige del af kommunen ligger fortrinsvis dagligvarebutikker samlet i de lokale centre eller som enkeltliggende butikker. Omsætningen i detailhandelen i Glostrup Kommune var i 1997 på godt mio. kr. Heraf var omkring 1/3 indenfor dagligvarer og 2/3 indenfor udvalgsvare. Omkring 50% af omsætningen ligger i Områdecenter Glostrup. Dagligvarebutikkernes omsætning er omkring 40% højere end forbruget af dagligvarer blandt kommunens borgere. Ligeledes er udvalgsvareomsætningen tre gange så stor som forbruget blandt borgerne. Det betyder, at detailhandlen i Glostrup er meget afhængig af forbrugere udefra. I Glostrup findes 5 butikker, som har et regionalt opland: Daells Bolighus i Ejby samt Tæppeland, El-Giganten, Computer-City og Bauhaus på Hovedvejen. Der findes ingen lavprisvarehuse i Glostrup, men regionens lavprisvarehuse har en relativ stor betydning for Glostrups borgere, idet 35% af husstandene handler i et lavprisvarehus mindst en gang om måneden. Den lokale dagligvareforsyning Dagligvareforsyningen ude i de enkelte boligområder søges i videst muligt omfang fastholdt af hensyn til befolkningens nærhed til disse indkøbsmuligheder. Den strukturudvikling, der er i gang inden for dagligvarebutikkerne i retning af større butiksenheder og flere butikskæder, kan gøre det vanskeligt at opretholde den ønskede butiksforsyning med mange mindre butikker. Hovedcenter - Områdecenter Glostrup Kommunens hovedcenter er Områdecenter Glostrup. Hovedcentret fungerer samtidig som et lokalcenter for Bymidten, det meste af Solvangskvarteret og dele af Nordvangskvarteret. 15

18 16 CENTERSTRUKTUR

19 CENTERSTRUKTUR Hovedcentret består af Glostrup Storcenter, forretningsstrøget langs Hovedvejen fra Ringvejen til Banegårdsvej og hele stationsområdet. For at sikre borgerne et attraktivt og alsidigt udbud både af dagligvarer og udvalgsvarer skal Områdecenter Glostrup styrkes, således at det kan modstå konkurrencen fra andre centre. Bymidten er udpeget som særligt temaområde i Kommuneplan Temaplanen hedder Bymidten i centrum. Temaplanen for Bymidten beskriver, hvordan Glostrup Bymidte kan gøres til en levende, smuk og tryg bydel. Bymidten i centrum er en ajourføring og viderebearbejdning af helhedsplanen fra Der er således allerede sket en del omdannelser i Bymidten, men meget mangler endnu. Temaplanen åbner mulighed for at fortætte Bymidten og gøre den mere bymæssig og smukkere. Omdannelsen af Bymidten skal skabe sammenhæng - fra området nord for Hovedvejen til områderne syd for jernbanen og fra Østbrovej i øst til området ved Fritidscentret i vest. Ændrede vejforløb, nye cykelstier og overgange skal gøre det nemmere og mere sikkert at færdes i Bymidten. Muligheden for at fortætte i Det gamle Glostrup skal være med til at sikre et varieret udbud af butikker og en levende by med en god blanding af erhverv, butikker og boliger samt grønne rekreative-områder, der kan bruges til fritids- og kulturelle formål. Stationsforpladsen, der er Bymidtens trafikale knudepunkt omlægges med henblik på at forbedre adgangsforholdene i området, skabe større tryghed og overskuelighed samt forskønne byrummet. Hovedvejens forretningsstrøg mellem Banegårdsvej og Ringvejen søges fastholdt. Der arbejdes på at skabe sammenhæng mellem Hovedvejens nordside og sydside blandt andet ved omdannelse af Hovedvejen og udvidelse af Glostrup Storcenter mod hjørnet Hovedvejen - Banegårdsvej. Den resterende del af Hovedvejen vil være vanskelig at fastholde som et sammenhængende butiksstrøg. På nogle strækninger er der mulighed for, at etagearealet i stueplan udover butikker kan anvendes til publikumsorienteret liberalt erhverv under forudsætning af, at der opretholdes udstillingsvinduer. På den sydlige del af Tjalfesvej til Ringvejskrydset, på nær Fritidscentret, kan der etableres butikker til facadesalgserhverv. Rangerarealet på banens sydlige del har et stor udviklingspotentiale til blandet bebyggelse med service, boliger, offentlige institutioner og erhverv, der kan støtte Områdecenter Glostrup som hovedcenter for detailhandel. 17

20 CENTERSTRUKTUR Glostrup Kommune vil i planperioden arbejde for, at Banestyrelsen og DSB flytter aktiviteterne ud af Glostrup, så området kan blive omfattet af en detaljeret planlægning. Fritidscentrets område ved Sydvestvej/Hovedvejen søges koblet bedre sammen med Bymidten. Der søges etableret et samlet, levende område til fritids- og kulturelle formål, som vil støtte udbuddet af kulturen i Bymidten. Glostrup Butikstorv På Diget i Vestervangskvarteret ligger Glostrup Butikstorv på ca m² (ekskl. kælder). Sammen med Vestervangscentret har centret et opland på ca boliger. Vestervangscentret På Sportsvej i Vestervangskvarteret ligger Vestervangscentret. Centret er på 740 m². For at fastholde den lokale butiksforsyning giver kommuneplanen mulighed for at udbygge både Glostrup Butikstorv og Vestervangscentret. Vestervangscentret kan udvides med liberale erhverv eller boliger på 1. sal. Nordvangskvarterets lokalcenter Ved Glentevej ligger et lille center på ca. 360 m². Hele centret anvendes til dagligvarehandel. Oplandet skønnes at dække det meste af Nordvangskvarteret. Inden for oplandet er der ca boliger. 18

Siden sidste kommuneplan

Siden sidste kommuneplan Siden sidste kommuneplan I den forrige kommuneplan 2003-2015 blev der opsat en række mål for den pågældende planperiode. I det følgende fremgår det det af henholdsvis en grøn, gul eller rød smiley, hvor

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/31. Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed...

Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/31. Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed... Indholdsfortegnelse Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/31 Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed...3/31 Status...2/31 Kommunens kvarterer...4/31 Een kommune,

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

EN LEVENDE BY PLANSTRATEGI 2016

EN LEVENDE BY PLANSTRATEGI 2016 EN LEVENDE BY PLANSTRATEGI 2016 Herlev Ballerup INDHOLD Ejby Mose S. 3 En levende by S. 4 Afsæt S. 5 Temaer S. 6 Job og erhverv S. 7 Detailhandel S. 8 Boliger S. 9 Bykvalitet S. 10 Infrastruktur S. 11

Læs mere

EN LEVENDE BY PLANSTRATEGI 2016

EN LEVENDE BY PLANSTRATEGI 2016 EN LEVENDE BY PLANSTRATEGI 2016 INDHOLD S. 3 En levende by S. 4 Afsæt S. 5 Temaer S. 6 Job og erhverv S. 7 Detailhandel S. 8 Boliger S. 9 Bykvalitet S. 10 Infrastruktur S. 11 Kommunal service S. 12 Planlægning

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

FORSLAG til ophævelse af

FORSLAG til ophævelse af Offentlig fremlagt xx.xx.xxxx - xx.xx.xxxx FORSLAG til ophævelse af Lokalplan 20.000-03 Boligområde og detailhandel ved Banegårdspladsen, Hirtshals Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg til Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger mål for udviklingen i Kolding Kommune, og består af 2 dele: Hovedstruktur, der beskriver de overordnede mål og indsatsområder

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Kommuneplan 2017 Retningslinjer - Ændringsskema

Kommuneplan 2017 Retningslinjer - Ændringsskema Kommuneplan 2017 Retningslinjer - Ændringsskema Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Klimatilpasning Klimatilpasning (side 5) Retningslinjekort og alle retningslinjer er opdateret. Ændringerne er i overensstemmelse

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Høringen

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 RÅDHUSPARKEN BRYGGERGÅRDSVEJ ASYLVEJ NYVEJ KILDEVÆLDETS ALLE SYDVESTVEJ STATIONSPARKEN TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 FEBRUAR 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan GL90.1 for

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 1997-2009 HELHEDSPLAN SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP

Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 1997-2009 HELHEDSPLAN SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 1997-2009 HAVDRUP HELHEDSPLAN SOLRØD KOMMUNE Indhold Indledning 3 Havdrup - overordnede mål 4 Redegørelse 5 Hidtidig planlægning 6 Eksisterende arealanvendelse 7 Byudvikling

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Brøndby Kommune Vejledende Parkeringsnormer

Brøndby Kommune Vejledende Parkeringsnormer Brøndby Kommune Vejledende Parkeringsnormer August 2017 1 Forord Brøndby Kommune er i rivende udvikling. Flere virksomhedere og borgere ønsker at slå sig ned i Brøndby kommune. Brøndby Kommune ser derfor

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 generelt specifik Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Bebyggelsesprocent 45% Bebyggelsesprocent af Max. antal etager Max. bygningshøjde rammeområde

Læs mere

Centeret har. arbejdes der. har for at. etablere, når. realistiske at. var mulighed for. Områder der

Centeret har. arbejdes der. har for at. etablere, når. realistiske at. var mulighed for. Områder der Glostrup Kommunalbestyrelse har i 2014 vedtaget By og erhvervsudviklingsstrategien Vision 20 25 30. Strategien sigter imod at Glostrup Kommune i 2020 har 25.000 indbyggere. Befolkningspr ognose for 2015

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere