FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
|
|
- Simone Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE FPRØVNING FORFATTER: LISBETH BROGAARD PETERSEN UDGIVET: 21. AUGUST 2003 Dyregruppe: Fagområde: Søer Management, Stalde og Produktionssystemer Sammendrag To forskellige flokstørrelser i stier med en æde-/hvileboks pr. so og begrænset strøelse er i én besætning blevet sammenlignet med hensyn til løsgående drægtige søers brug af arealet uden for boks. Formålet var at afklare om søerne i højere grad benyttede arealet uden for boksene, hvis flokstørrelsen var 6-7 søer frem for 25 søer. Endvidere blev effekten af døgnrytme samt forhold relateret til termoregulering vurderet i relation til søernes brug af boksene. Afprøvningen forløb over et år. Andelen af søer, der opholdt sig i arealet uden for boksene var relativt lavt, svarende til godt pct. Årsagen til denne adfærd kunne ikke afklares i afprøvningen, men var muligvis relateret til, at stierne var
2 forholdsvis smalle og aflange og med meget begrænset strøelse. I bredere stier med dybstrøelse i lejet, har der i andre undersøgelser vist sig at være en væsentlig større andel af søerne i arealet uden for æde-/hvileboksene. Flokstørrelsen havde ingen indflydelse på søernes brug af arealet uden for boksene. Det vurderes, at der i forhold til udnyttelse af arealet uden for boksene og andelen af udtagne søer, ikke er belæg for at indrette stierne med små flokke på 6-7 søer. Små flokke som de i afprøvningen valgte 6-7 søer medførte et væsentligt øget arbejdsforbrug til åbning af låger mv. i forbindelse med tildeling af strøelse og rensning af stier. Søernes valg af opholdssted i stien var betinget af stiernes placering i staldrummet og dermed forårsaget af klimatiske forhold. Endvidere udviste søerne en døgnrytme, så flere søer var i arealet uden for boksene om aftenen sammenlignet med morgen og middag. Da klimatiske forhold har indflydelse på søernes adfærd, bør der ved valg af ventilationsprincip og dimensionering af anlægget tages højde for ventilationsbehov, varmestilsætning, bygningsbredde mv. på grund af den lave belægningsgrad, samt det faktum at størrelsen af varmeproduktionen er meget varierende inden for staldrummet. Der blev observeret en tilsyneladende forskel i søernes valg af opholdssted i forhold til indsættelsestidspunkt, søernes alder samt årstid. Forskellen kunne ikke påvises statistisk med det foreliggende datamateriale. Der er derfor behov for yderligere afklaring af søernes motivation for brugen af arealet uden for bokse. Med ikrafttrædelse pr. 15. maj 2003 gælder lov nr. 295 af. april 2003, som vedrører indretning og drift af stier til løsgående drægtige søer. I nye stalde skal indretning af stierne således opfylde krav om 1,3 m 2 sammenhængende fast eller drænet gulv med strøelse. Baggrund Et stisystem baseret på en æde-/hvileboks pr. so er aktuelt, fordi søerne kan fodres individuelt samtidig med, at der er mulighed for kontrol med den enkelte sos almene sundhedstilstand og foderoptagelse. Systemet giver bedre overblik end elektronisk sofodring (ESF), hvor der normalt er meget store flokke, og hvor der kræves indsigt i en computerstyret udfodring. Et stisystem baseret på en æde-/hvileboks pr. so er imidlertid pct. dyrere at etablere pr. stiplads og optager ca. 20 pct. mere plads end et system med ESF, biofix eller fælles ædebokse. I loven om indendørs hold af drægtige søer og gylte er det anført, at drægtige søer og gylte skal have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for rodemateriale - ligesom der skal være mindst 1,3 kvm fast eller drænet gulv pr. so.
3 En tidligere erfaringsindsamling samt en pilotundersøgelse af søers adfærd i stier med æde-/hvilebokse viste, at der var stor forskel mellem besætninger mht., hvor stor en andel af søerne, der benyttede arealet uden for boksene (Erfaring nr og Erfaring nr. 0201). Der var ikke sammenhæng mellem niveauet af strøelse og søernes adfærd, og det formodes, at andre elementer, som fx stiindretning, flokstørrelse og staldklima, har indflydelse på søernes adfærd og dermed den samlede stifunktion. I stier med en æde-/hvileboks pr. so er flokstørrelsen oftest omkring 26- søer - en flokstørrelse, hvor adfærdsforskere anser at søerne har vanskeligt ved at danne fast rangorden. Det fører til mange rangkampe i løbet af drægtighedsperioden. Denne teori er dog ikke dokumenteret. En mindre flokstørrelse kunne i så fald have den fordel, at gruppen hurtigt danner en rangorden og at søerne ikke har brug for boksen som eventuelt flugtsted. Flugt kan ske til boks eller ved at flygte til den anden ende af stien. Jo større sti, des større afstande fra den ene ende af stien til den anden og dermed teoretisk øget mulighed for at flygte. Formålet med undersøgelsen var at klarlægge søers brug af æde-/hvilebokse ved to forskellige flokstørrelser i stier med en ædeboks pr. so og begrænset strøelse, med henblik på at opnå bedst mulige udnyttelse af arealet uden for boksene. Formålet var endvidere at vurdere effekten af søernes døgnrytme samt forhold relateret til termoregulering i relation til søernes brug af boks. Materiale og metode Undersøgelsen blev gennemført i én besætning og havde en varighed af et år. Stierne var indrettet med en æde-/hvileboks pr. so, med én række bokse pr. sti og begrænset strøelse. Søerne havde permanent adgang til æde-/hvileboksene. Der var to grupper: Gruppe 1. Sti med 25 søer pr. sti (6 stier) Gruppe 2. Sti med 6-7 søer pr. sti (24 stier) Indretningen af stierne i hhv. gruppe 1 og 2 er vist i figur 1. Der er vist 1 sti tilhørende gruppe 1 og 4 stier tilhørende gruppe 2. Beskrivelse af besætningen fremgår af tabel 1. Der var 134 cm spaltegulv bag boksene og 86 cm spaltegulv under boks. Lejearealet uden for boksene var med fast gulv. Afstanden fra bagkanten af boksrækken til væggene, der underopdelte lejet, var 134 cm.
4 0,65 m 0,65 m 1,34 m 1,34 m 3,34 m 2 m 3,9 m 3,34 m 2 m 3,9 m Gruppe 1 25 søer pr. sti Gruppe 2 6 eller 7 søer pr. sti Figur 1. Indretning af stier i de to grupper. Tabel 1. Beskrivelse af besætningen Antal årssøer 580 Sundhedsstatus SPFx Antal hold 22 Antal søer pr. hold 28 Opstaldning i løbeafdeling Boks Drægtighedsafdeling: Gruppering Stabil Indsættelsestidspunkt 2 dage efter løbning Foder Tørfoder 1 daglig fodring kl Vandforsyning Vacuumvander i krybbe + 1 drikkekop i gødeareal Boksfabrikat Jyden, JB 2000 Dimensioner på spaltegulv Bjælkebredde: 14,3 cm, Spalteåbning: 2,2 cm (Oranje) Strøelsestildeling En gang dagligt Strøelsesforbrug 50 kg pr. so pr. år Totalareal, kvm inkl. boks, m 2 /so 3,31 Areal uden for boks, m 2 /so 2,17 Areal med fast gulv areal udenfor boks, m 2 /so 1,3 Areal med spaltegulv areal udenfor boks, m 2 /so 0,87 Ventilationsprincip Undertryksventilation med tosidigt luftindtag Ved indsættelse blev søerne fordelt tilfældigt mellem de to grupper, dog således at der var samme fordeling mellem grupper med hensyn til søernes lægnummer. Søerne i gruppe 2 blev endvidere fordelt efter huld inden for gruppen. Alle søer blev låst inde i boksene under fodring. Søerne blev fodret efter huld, som beskrevet i Fokus på Normer for næringsstoffer. Midt i afprøvningsperioden blev strategien for indsættelse af søer i drægtighedsafdelingen ændret fra indsættelse direkte efter løbning til indsættelse 4 uger efter løbning. Søerne blev således placeret i drægtighedsstalden efter løbning, men var permanent opstaldet i boksene i implantationsperioden. Årsagen til denne ændring var, at der var for mange søer/gylte som af besætningsejer blev vurderet til at
5 have lav kuldstørrelse. Samtidig med denne ændring i indsættelsesstrategi, blev der foretaget ændringer omkring strategi for løbning af søer mv. Ændringen var ikke planlagt ved igangsættelse af afprøvningen og fik konsekvenser for gennemførelsen, idet 1. halvdel af forsøget blev gennemført fra februar til og med august, med indsættelse af søer umiddelbart efter løbning. Den anden halvdel af forsøget omfatter data fra søer indsat i stierne 4 uger efter løbning, og hvor søerne var løbet i perioden september til marts. Den ændrede indsættelsesstrategi påvirkede dog ikke undersøgelsen af de to undersøgte flokstørrelser, idet strategi for indsættelse til enhver tid var ens uanset gruppe. Derfor er resultater fra den gennemførte afprøvning af to forskellige flokstørrelser gennemført og databehandlet som planlagt. Registreringer Antal søer uden for boksene blev registreret på stiniveau: De første 3 dage efter indsættelse Tre dage midt i drægtighedsperioden Tre dage før flytning til farestald Registreringerne blev foretaget hhv. morgen (ca ), middag (ca ) og aften (ca ). Staldtemperaturen blev registreret samtidig med førnævnte registreringer. Frekvens af udtagne søer samt årsag til udtagning blev registreret. Følgende årsager kunne angives til udtagning: Aggressiv Lange klove/biklove Død Vulvabid Overfaldet Omløbning Solgt Diverse skader Skade på klov For tynd Død efter overfald Staldudnyttelse Skade på biklov For fed Yversvamp Ømbenet/halt uden synlig skade Bange for andre søer Mangl. brunst Anden benskade Kastet grise Klovbylder Statistik Primær parameter var antal søer uden for bokse. Data blev opgjort i SAS med en mixed model med klassevariablene gruppe, tidspunkt på døgnet, tidspunkt i drægtigheden og staldtemperatur.
6 Resultater og diskussion Reproduktion Søernes reproduktionsdata er angivet i tabel 2. Alle data fra besætningen var på et højere niveau end landsgennemsnittet. Tabel 2. Reproduktionsresultater for afprøvningsperioden. Resultaterne er angivet samlet for begge grupper. Reproduktionsresultater Landsgennemsnit (Notat nr. 0247) Antal producerede kuld Levendefødte pr. kuld, stk 12,8 12,2 Dødfødte pr. kuld, stk 1,1 1,3 Fravænnede pr. kuld, stk 11,7 10,6 Spildfoderdage 12 16,4 Faringsprocent 90 84,0 Fravænnede grise pr. årsso, stk 26,9 23,9 Kuld pr. årsso, stk 2, 2,25 Da besætningen blev udvidet samtidig med etablering af drægtighedsstalden og igangsættelse af afprøvningen, var der relativt mange unge dyr i den første del af afprøvningsperioden. Den ændrede strategi for indsættelse, som anført i afsnittet om materiale og metode, gav anledning til at vurdere data i relation til indsættelse mv., hvorfor der endvidere er vist resultater for en række øvrige undersøgte sammenhænge. Flokstørrelse Tabel 3 viser andelen af søer i arealet uden for boks som gennemsnit for hele afprøvningsperioden. Som det fremgår var der ikke forskel mellem flokstørrelserne. Det har således ikke haft konsekvenser at søernes mulighed for rangordendannelse samt totalarealet i stien, og dermed flugtmulighederne uden for boks, har været forskellige i de to grupper. De angivne tal dækker dog over en variation i forhold til døgnrytme og tidspunktet i drægtigheden, hvilket er nærmere beskrevet nedenfor. Tabel 3. Andelen af søer i areal uden for boks afhængig af flokstørrelse. Gns. for hele perioden. Pct. søer i areal uden for boks 6-7 søer (gruppe 1) søer (gruppe 2) 32 Tabellerne 4, 5 og 6 viser søernes valg af opholdssted for de to grupper. Som det fremgår af tabellerne, var der ikke forskel mellem de to flokstørrelser med hensyn til andelen af søer i friarealet uanset staldtemperatur, døgnrytme eller hvor langt henne i drægtigheden søerne var.
7 Tabel 4. Procent af indsatte søer, der opholdt sig uden for boks, afhængig af flokstørrelse og staldtemperatur søer pr. sti (gr. 1) søer pr. sti (gr. 2) Den tilsyneladende højere andel af søer i friarealet ved lav staldtemperatur var ikke statistisk sikker. Tabel 5. Procent af indsatte søer, der opholdt sig uden for boks, afhængig af flokstørrelse og tidspunkt på døgnet. Formiddag Eftermiddag Aften 6-7 søer pr. sti (gr. 1) søer pr. sti (gr. 2) Som vist i tabel 5, trak søerne ud i friarealet i hvileperioden om aftenen uanset flokstørrelse. Dette tyder på, at søerne i vist omfang opfatter arealet uden for boks som hvileareal frem for aktivitetsareal. Der var ikke forskel mellem grupper med hensyn til søernes valg af opholdssted afhængig af tidspunkt på døgnet. Tabel 6. Procent af indsatte søer, der opholder sig i areal uden for boks afhængig af flokstørrelse og tidspunkt i drægtighed. Umiddelbart efter Midt i drægtighed Umiddelbart før faring indsættelse 6-7 søer pr. sti (gr. 1) søer pr. sti (gr. 2) Som det fremgår af tabel 6, havde flokstørrelsen og tidspunktet i drægtigheden ingen indflydelse på søernes valg af opholdssted. Den tilsyneladende øgede andel af søer, der i begge grupper opholdt sig uden for boks midt i drægtigheden, var ikke statistisk sikker. De to forskellige flokstørrelser havde således ingen effekt på søernes valg af opholdssted. Supplerende resultater vedrørende indsættelsestidspunkt, klima m.v. I det følgende er resultater angivet for søernes valg af opholdssted afhængig af indsættelsestidspunkt og stiernes placering i staldrummet. Der var med hensyn til disse parametre ikke datagrundlag for statistisk databehandling. Resultaterne kan derfor kun betragtes som hypotesegenererende og er angivet samlet for begge grupper.
8 Figur 2 viser andelen af søer i arealet uden for boks afhængig af, om søerne blev indsat i stien umiddelbart efter løbning i forhold til 4 uger efter løbning Pct Indsat efter løbning indsat 4 uger efter løbning 17 grader 18 grader 19 grader Figur 2. Procent af indsatte søer, der opholdt sig uden for boks afhængig af tidspunkt for indsættelse. Data er opgjort i forhold til temperatur umiddelbart efter indsættelse. Som det fremgår af figur 2 var der tilsyneladende en større andel af søer i friarealet, når søerne blev indsat i stien direkte efter løbning frem for 4 uger efter løbning. Denne adfærd var mest udtalt ved den lavest registrerede temperatur. Årstiden har derfor muligvis indflydelse på adfærden. Andelen af unge søer var størst i den første halvdel af afprøvningsperioden dvs. perioden med indsættelse direkte efter løbning. Stiernes placering havde en indflydelse på søernes adfærd i vinterhalvåret, hvilket fremgår af figur 3 og 4. Stierne med de to flokstørrelser var ligeligt repræsenteret i hhv. stirækker mod ydervæg og midt i staldrummet, og havde ikke betydning for nedenstående Pct Leje v. ydervæg Leje midt i formiddag eftermiddag aften Pct Leje v. ydervæg Leje midt i stald formiddag eftermiddag aften Figur 3. Procent af indsatte søer, der opholdt sig uden for boks, afhængig af stiernes placering i staldrummet. Søer indsat efter løbning, dvs. perioden marts-september. Figur 4. Procent af indsatte søer, der opholder sig i areal uden for boks, afhængig af stiernes placering i staldrummet. Søer indsat 4 uger efter løbning, dvs. perioden september-marts.
9 Som det fremgår af figur 4 var søernes valg af opholdssted i den sidste halvdel af afprøvningssperioden, hvor søerne blev indsat 4 uger efter løbning, tilsyneladende påvirket af, hvor i staldrummet lejet var placeret. Dette synes ikke at være tilfældet i den første halvdel af perioden (figur 3). Det vurderes at de klimatiske forhold var en væsentlig årsag til, at dyrene var mindre tilbøjelige til at placere sig i lejet ved ydervæggen, idet en klimaundersøgelse i vinterhalvåret viste en grad højere staldtemperatur samt en ringere luftkvalitet lokalt i lejet ved ydervæg, sammenlignet med lejet orienteret i midten af stalden. Erfaringer fra mange klimaundersøgelser i slagtesvinestalde har vist, at en temperaturforskel på én grad er tilstrækkeligt til at ændre dyrenes ligge- og gødeadfærd. Jo bredere stalden er, des vanskeligere er det alt andet lige at ventilere en stald med vægventiler. Derfor anbefales generelt at staldbredden til drægtige søer - ikke overstiger ca. 25 m hvis der benyttes vægventiler med tosidigt luftindtag. Da data fra sommerhalvåret figur 3 ikke viser forskel mellem stier med og uden indstråling (midt i staldrum hhv. ydervæg) i dagtimerne, har direkte indstråling fra ovenlysvinduer formentlig ikke haft indflydelse. Søers varmeproduktion stiger ca. 45 pct. fra løbning og indtil faring. Derfor var det forventet, at de højdrægtige søer ville udvise en adfærd, der var betinget af søgen efter afkøling i form af sideleje eller isolation fra andre søer. Figur 5 og 6 viser forhold i relation til tidspunkt i drægtighed, afhængig af hhv. døgnrytme og tidspunkt for indsættelse i stierne Pct umiddelbart eft, løbning Midt i dr.periode Umiddelbart før faring formiddag eftermiddag aften Pct uger eft. Løbning Midt i dr.periode Umiddelbart før faring formiddag eftermiddag aften Figur 5. Procent af indsatte søer, der opholdt sig i friareal afhængig af tidspunktet i drægtigheden. Søer indsat efter løbning, dvs. perioden marts-september. Figur 6. Procent af indsatte søer, der opholdt sig i friareal afhængig af tidspunkt i drægtighed. Søer indsat 4 uger efter løbning, dvs. perioden september-marts. Andelen af søer i friarealet var væsentlig større, hvis søerne var indsat umiddelbart efter løbning, end hvis de havde tilbragt de første 4 uger i boks. Årsagen til dette kunne være såvel årstid som at andelen af unge søer, der ikke havde erfaring med boksopstaldning, var større i første halvdel af afprøvningsperioden. Årsagen til, at søerne tilsyneladende i større grad valgte at opholde sig i boksen, når de var højdrægtige, kendes ikke. Det kunne skyldes, at søerne har ønske om at isolere sig fra de andre søer, men da
10 boksene var med åbent inventar og da ophold i boksen medførte, at soen vendte ryggen mod stien og dermed potentielle fjender, forekommer det ikke at være særlig stor grad af isolation. I en besætning med dybstrøelse blev samme adfærdsmønster for højdrægtige søer observeret (Meddelelse 609). Tildeling af strøelse og rensning af fast gulv Rensning af det faste gulv i lejet blev foretaget med skraber 3 gange pr. uge. Strøelse blev tildelt dagligt i lejet. Tildeling af strøelse kunne på grund af foderkasserne ikke tildeles fra inspektionsgangen og skulle derfor transporteres i halmvogn mellem stierne. Der blev tildelt strøelsesmængder svarende til ca. 65 kg pr. stiplads pr. år. Dette forbrug var dog aftagende i løbet af afprøvningsperioden, da der opstod problemer med tilkitning af spaltegulvet. Årsagen til denne tilkitning kan formodentlig tilskrives indretningen af stien, idet afstanden fra bageste del af lejet til spaltegulvet kun var 2 m, hvorved der blev trukket halm ud på spaltegulvet. Med 0 stipladser, rensning af stier 3 gange pr. uge og 6 ugentlige tildelinger af strøelse fra halmvogn, der blev trukket manuelt fra sti til sti, var arbejdsforbruget til disse opgaver 39 minutter pr. stiplads pr. år ved den store flokstørrelse og 67,6 minutter pr. stiplads pr. år ved den lille flokstørrelse. Arbejdsforbruget var således væsentlig større ved de små stier, hvilket var forårsaget af åbning og lukning af flere låger i forbindelse med rensning og strøning af stier. Udtagning af søer Andelen af søer, der blev taget ud, samt årsager til udtagning er vist i tabel 10. Der var ikke forskel mellem grupper med hensyn til udtagning af søer. Tabel 10. Andelen af udtagne søer. Fordeling af udtagne søer på forskellige årsager. Gruppe 1 Gruppe 2 Indsatte søer Udtagne af indsatte, pct. 5,2 5,3 Omløbere, pct. 1,3 1,2 Ømbenet/benskade, pct. 1,0 1,2 Død, pct. 1,1 1,1 Anden årsag, pct. 1,8 1,8 På besætningsniveau, dvs. fra alle staldafsnit, var der 44 pct. af de udsatte søer der blev slagtet. 15 pct. af de udsatte blev aflivet og 41 pct. var selvdøde. Det er en meget stor andel af de udsatte søer, der var selvdøde, og dette var blandt andet forårsaget af at der i perioder var mange uforklarlige dødsfald i besætningen, hvor obduktioner viste bl.a. miltdrejning.
11 Konklusion Da flokstørrelsen ikke har haft indflydelse på søernes adfærd eller andelen af udtagne søer er der ikke belæg for at indrette alle stierne i stalden med små flokke på 6-7 søer. Små flokke som de i afprøvningen valgte 6-7 søer medførte et væsentligt øget arbejdsforbrug til åbning af låger mv. i forbindelse med tildeling af strøelse og rensning af stier. Det vurderes dog at man kan have fordel af at have få stier til små flokke, da disse stier kan benyttes hvis antal søer pr. hold har mindre udsving og/eller til eventuelle omløbere, da disse så kan samles og indsættes på én gang i en lille sti, frem for at skulle benytte dynamisk indsættelse. Da klimatiske forhold synes at spille en rolle for søernes adfærd bør ventilationsbehov, varmestilsætning, bygningsbredde mv. tage højde for den lave belægningsgrad og at størrelsen af varmeproduktionen er meget varierende inden for staldrummet. Med ikrafttrædelse pr. 15. maj 2003 gælder lov nr. 295 af. april 2003, som vedrører indretning og drift af stier til løsgående drægtige søer. I nye stalde skal indretning af stierne således opfylde krav om 1,3 m 2 sammenhængende fast eller drænet gulv med strøelse. Drænet gulv defineres som fast gulv med max. 10 pct. åbningsareal. Drænet gulv sidestilles med fast gulv. Det drænede gulv er et område hvor fugt kan drænes fra, for dermed at forbedre hygiejnen i lejet. Referencer - Den rullende Afprøvning. Drægtige søers brug af ædebokse i systemer med en æde-/hvileboks pr. so. Erfaring Landsudvalget for Svin - Den rullende Afprøvning. Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med en ædeboks pr. so. Erfaring Landsudvalget for Svin - Den rullende Afprøvning. Indretning af stier til drægtige søer i stier med en æde-/hvileboks pr. so og dybstrøelse i lejet. Meddelelse 609. Landsudvalget for Svin - Fokus på Normer for Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin - Lov nr. 295 af. april Lov om hold af gylte og drægtige søer og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. - Rapport over P-rapporternes resultater i oktober Notat Landsudvalget for Svin Deltagere Jens Martin Strager, Mai-Britt Friis Nielsen, Thomas Ladegård Jensen. Afprøvning: 614
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereINDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER
INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereSvineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereDIMENSIONER PÅ SPALTEGULV I STIER MED LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
DIMENSIONER PÅ SPALTEGULV I STIER MED LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 533 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING LISBETH BROGAARD PETERSEN UDGIVET: 1. NOVEMBER
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereIndretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F
Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereEN GØDEVÆG PÅ SPALTEGULVET I DRÆGTIGHEDSSTIER MED ESF KAN MINDSKE AREALET MED GØDNING
EN GØDEVÆG PÅ SPALTEGULVET I DRÆGTIGHEDSSTIER MED ESF KAN MINDSKE AREALET MED GØDNING ERFARING NR. 1801 En gødevæg er testet i et forstudie, for at vurdere, om drægtige søers gødningsafsætning i en ESF-sti
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereFaglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater
Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereVANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE
Støttet af: VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE ERFARING NR. 1902 Vandforbruget målt i to sobesætninger, som anvendte hhv. våd- og tørfoder, viste et gennemsnitligt samlet vandforbrug i drægtigheds-
Læs mereHold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug
Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Demoprojekt Holdbarhed hos unge søer Succeskriterie: - Mindst 80% af søerne skal løbes til 3. læg Hvorfor fokus på unge søers
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereSOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
Læs merevejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereWorkshop Faresti med so i boks
En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereViden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig
Læs mereHandlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse
Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereFlushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018
Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen
Læs mereSkuldersår En gave i en grim indpakning?
Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereVelfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereVelfærdsproblemer. hos de danske søer
Velfærdsproblemer hos de danske søer Rapporten er udarbejdet af Oktober 2004 Oplag: 500 Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Scanpix Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2.
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereHYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Læs mereHvad kan sobesætningerne på klippeøen?
Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mereVÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING
Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereTopresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereFOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN
FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering
Læs mereEFFEKT AF GUMMIMÅTTER I FARESTIER SOM FOREBYGGELSE MOD SKULDERSÅR
& European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF GUMMIMÅTTER I FARESTIER SOM FOREBYGGELSE MOD SKULDERSÅR MEDDELELSE NR. 912 Gummimåtte med skumkerne i faresti havde forebyggende effekt overfor
Læs mereEffektivitsrapport for avlsdyr
Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14
Læs mereReproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereEFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER
Støttet af: EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER MEDDELELSE NR. 1060 Frekvensen af søer, der blev udtaget af stien eller der blev medicinsk behandlet på grund af benproblemer reduceres
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereSvinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S
Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003
Læs mereINTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER
INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mere