KLIMAPLAN - FEBRUAR Klimaplan Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område"

Transkript

1 KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013 Klimaplan Reduktion af drivhusgasser Kalundborg Kommune som geografisk område

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klimaplanen et resumé... 4 Målsætninger og mål... 6 Rammerne for klimaarbejdet... 9 Klima- og energiplanens opbygning Klimaplanens indhold Sammenhæng til andre planer Opfølgning Drivhusgasregnskabet Metode Drivhusgasregnskabets afgrænsning Elektricitet Varme Transport Landbrug Industri Drivhusgasregnskabet og Symbiosevirksomhederne Det regionale drivhusgasregnskab Udviklingen i drivhusgasudledningen Handleplan Handling på kort og på lang sigt Finansieringsmuligheder Indsatsområder Samlet oversigt over reduktionsbehov Virkemidler Energiforsyning Energibesparelser og omstilling til VE (private husstande og mindre virksomheder) Landbrug Transport Industri Kommunikation og undervisning

3 Indledning Det danske og internationale samfund står overfor to meget store udfordringer. For det første skal den menneskeskabte globale opvarmning begrænses. Det kræver en reduktion i udledningen af drivhusgasser. For det andet vil den globale vækst de kommende årtier kræve markant større mængder energi. Det vil betyde knaphed på fossile brændsler, der i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov. Regeringens klimakommission kom i 2010 med sine anbefalinger til, hvordan omstillingen til fremtidens grønne energisystem kan ske, hvis vi skal imødegå klimaforandringerne og samtidig sikre energiforsyningen på længere sigt. Det er en omfattende opgave med få lette løsninger. Kommunalbestyrelsen ønsker at tage denne udfordring op og igangsætter initiativer, der over de kommende år kan bære i den rigtige retning. Formålet med Klimaplan er at beskrive klimaudfordringerne og give overblik over handlemulighederne i et lokalt perspektiv. Klimaplan redegør for udledningen af drivhusgasser for Kalundborg Kommune som geografisk område, og beskriver indsatsområder og virkemidler, der skal medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser. Klimaplanen beskriver en langsigtet og løbende klimaindsats. 3

4 Klimaplanen et resumé Ifølge drivhusgasregnskab med basisår 2008 udleder Kalundborg Kommune som geografisk område årligt tons CO 2 -eq. Der er tale om en meget stor udledning, hvis vi sammenligner med vore nabokommuner i regionen. Udledningen er på niveau med det man ser for de største byer i Danmark. Forklaringen findes i den høje koncentration af meget energitunge industrivirksomheder lokaliseret i Kalundborg by. Det er kommunalbestyrelsens mål at reducere udledningen af CO 2 med minimum 20 % frem mod år 2020 Klimaplanen har flere forskellige funktioner. Den skal KORTLÆGGE og SYNLIGGØRE problemernes omfang. Den er et værktøj, der gør det muligt at PRIORITERE indsatsen, så vi kan HANDLE og FORANDRE tingenes tilstand. Opgørelsen af drivhusgasser er fordelt på forskellige sektorer. På baggrund af drivhusgasregnskabets resultat og med afsæt i Kalundborg Kommunes hidtidige erfaringer fra arbejdet med klima- og energiprojekter, er der udpeget 6 indsatsområder: A. Energiforsyning B. Energibesparelser og forbrugernes omstilling til VE (private husstande og mindre virksomheder) C. Industri D. Landbrug E. Transport F. Kommunikation og undervisning For hvert indsatsområde er der beskrevet forslag til virkemidler i form af aktiviteter og projekter som Kommunalbestyrelsen kan vælge at igangsætte på eget initiativ eller i samarbejde med andre offentlige eller private aktører. 4

5 tons CO 2 -eq Udfordringen i en nøddeskal Opgørelsen over drivhusgasser udledt i Kalundborg Kommune som geografisk område viser, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med minimum tons CO 2 -eq frem mod år 2020 for at opfylde målet i Borgmesteraftalen. I 2009 udledte hver dansker ifølge Klima- og energiministeriets statistikker i gennemsnit ca. 9 tons CO 2. Reduktionsbehovet i Kalundborg Kommune svarer derfor til ca danskeres årlige udledning, eller kan sammenlignes med den totale udledning fra en kommune som f.eks. Greve. 5

6 Nationale og internationale klimamålsætninger Dansk klimapolitik er baseret på, at Danmark skal bidrage til at begrænse den globale opvarmning, leve op til sine internationale forpligtelser, og at den danske klimaindsats skal være omkostningseffektiv. Med Kyoto-aftalen har Danmark forpligtiget sig til en drivhusgasreduktion på 21 % i forhold til 1990-niveauet. På COP18 i 2012 blev det besluttet at forlænge Kyoto-aftalen frem til 2020.* I 2008 vedtog EU en klima- og energipakke for perioden efter 2012 dvs. når Kyotoprotokollen udløber. Dermed forpligter Danmark sig til inden 2020 at reducere CO 2 - udledningen med minimum 20 % øge andelen af vedvarende energi med mindst 30 % minimum 10 % af energiforbruget i transportsektoren kommer fra VE at øge energieffektiviteten med 20 % Udledningerne fra Energisektoren og de energitunge virksomheder er reguleret centralt af EU s kvotehandelssystem (ETC). * Det er kun EU-landene, Australien, Schweiz og Norge der tilslutter sig den anden periode. Målsætninger og mål Danmarks klima- og energipolitiske målsætninger tager udgangspunkt i internationale aftaler. Regeringen arbejder for at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i år I 2030 er målet at udfase oliefyr og danske kraftværker skal ophøre med at bruge kul. I 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi (VE). Første skridt på vejen hedder Energiaftalen fra marts 2012 udstikker rammerne for indsatsen med 12 % reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 % vedvarende energi i 2020 og lige knap 50 % vind i det danske elforbrug i Energiaftalen sikrer en bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet, og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Klimaaftaler Kalundborg Kommune har i 2009 tilsluttet sig den europæiske borgmesteraftale Covenant of Mayors for lokal bæredygtig energi. I 2011 blev Kalundborg Kommune DN-klimakommune. Målsætninger i Kalundborg Kommune Klima og energi er et tværgående tema prioriteret i Kalundborg Kommunes planstrategi, der danner grundlag for Kalundborg Kommuneplan Det er kommunalbestyrelsens mål at: Arbejde med klima og energi på tværs af sektorer i et langsigtet helhedsperspektiv Nedbringe udledningen af CO 2 for Kalundborg Kommune som geografisk område med minimum 20 % frem mod 2020 Formidle viden og sammenhænge om energiforbrug og belastning af klima og miljø Nedbringe udledningen af CO 2 for Kalundborg Kommune som virksomhed med 2 % årligt frem mod år 2020 Understøtte indsatsen for at nedbringe energiforbruget, øge energieffektiviteten og omstille til vedvarende energikilder gennem strategisk energiplanlægning for kommunen som geografisk område Med afsæt i de europæiske og nationale målsætninger på klimaområdet, og med udgangspunkt i drivhusregnskabet for Kalundborg Kommune og den forventede udvikling, er det: Kommunalbestyrelsens mål at reducere udledningen af CO 2 med minimum 20 % i år

7 DN Klimaaftale I august 2011 indgik Kalundborg Kommune en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Aftalen indebærer, at vi opgør vores udledning af CO 2 og udarbejder en handlingsplan for, hvordan kommunen som virksomhed kan nedbringe udledningen med 2 % pr. år frem mod år Det er op til den enkelte kommune at udvælge de områder, den vil arbejde med. Borgmesteraftalen Kalundborg Kommune er sammen med en række andre kommuner i Region Sjælland med i den europæiske borgmesteraftale (Covenant of Mayors) for lokal bæredygtig energi. Ved at tilslutte sig aftalen forpligter kommunen sig til at sætte mål for reduktion af CO 2 -udslippet, der er højere end det fælles EU mål på 20 % i år Målet gælder for kommunen som geografisk område. 7

8 Kalundborg - Den Grønne Industrikommune Kalundborg kommune har et samlet indbyggertal på ca , og der er godt arbejdspladser. Kalundborg er velforsynet med arbejdspladser, og ca. to tredjedele af de beskæftigede borgere har et job inden for kommunegrænsen. Knapt med bopæl i kommunen pendler ud over kommunegrænsen for at komme på arbejde. Godt med bopæl i andre kommuner pendler hver dag ind i kommunen. Kalundborg huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København. I selve industriområdet ved Kalundborg by findes nogle af landets største energi- og procesvirksomheder, og en stor del af disse danner den internationalt kendte Industrielle Symbiose. Industrikoncentrationen huser store farma/medico og cleantech virksomheder. Kalundborg Havn er Danmarks tredjestørste målt i godsomsætning. Havnedrift og transport sætter sit tydelige præg på Kalundborg by og oplandet. Færgen mellem Kalundborg og Århus transporterer ca. 15 % af godstrafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Ved siden af de store virksomheder i Kalundborg by findes i kommunen en bred vifte af mindre virksomheder inden for service og håndværk samt betydelig transportvirksomhed. Nogle af disse virksomheder er tilknyttet udviklingen i de store virksomheder, mens andre virksomheder retter sig bredt mod andre kundegrupper i lokalområdet. I Kalundborg kommune er der ca. 900 landbrugsbedrifter, hvoraf ca. 350 bedrifter har erhvervsmæssigt dyrehold. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Kalundborg Kommune er på ca. 47 hektar, hvilket er ca. 12 % mindre end landsgennemsnittet. En fotomåling fra 2012 viser, at der er ca ha skov i Kalundborg Kommune, hvilket svarer til ca. 9 % af kommunens samlede areal. Skovene i kommunen er fortrinsvis koncentreret i den nordøstlige del omkring Bjergsted bakker, øst for Tissø samt på Asnæs og Røsnæs. 8

9 Rammerne for klimaarbejdet Hvordan løftes opgaven? Kalundborg Kommune har gode muligheder for at gå foran og vise vejen. Alle dele af samfundet må imidlertid bidrage, hvis udledningen af drivhusgasser skal falde markant indenfor de næste år. Klimaplanen lægger derfor stor vægt på en bredt forankret indsats med mange involverede. Kalundborg Kommune arbejder med klima og energi både som en del af drifts- og anlægsopgaverne og myndighedsbehandlingen, men også som tværgående projekter i samarbejde med eksterne interessenter. Koordinering og samarbejde på tværs er en forudsætning for at en klimaindsats lykkes. Kalundborg Kommune har med sit EU-kontor i Bruxelles et optimalt udgangspunkt for at kunne følge EU s arbejde på klima- og energiområdet på tætteste hold. Det gælder både med hensyn til det lovforberedende arbejde, men også i forhold til at skabe strategiske netværk og kontakter, der danner grundlag for samarbejder og projekter på klima- og energiområdet. Kommunalbestyrelsen beslutter i de årlige budgetforhandlinger, i hvilket omfang der skal tilføres midler til gennemførelse af klimaplanen. Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af Klimaplan lagt ansvaret for opfølgning på klimaplanen hos en styregruppe bestående af direktøren og cheferne for kommunens tekniske afdelinger, Kalundborg Kommunes EU-kontor og Symbiosecenteret. Involvering af interessenter Det er kendetegnende for klima og energiområdet, at der er rigtig mange og meget forskellige interessenter. Kalundborg Kommune har organiseret arbejdet med klima- og energiplanen som et tværfagligt projekt med deltagere fra forskellige faglige enheder og stabe. En vigtig del af projektgruppens opgave har været at inddrage politikere, borgere, kommunens ansatte, erhvervslivet, Grønt Råd, Agenda 21 Rådet, foreninger mv. i processen. Mange af de emner der indgår i Klima- og energiplanen, kender ikke til kommunegrænser. Projektgruppens medlemmer deltager derfor i forskellige kommunale, faglige netværk for at få inspiration og dele erfaringer med nabokommuner og de øvrige kommuner i landet, der også arbejder med klima og energi. I foråret 2010 inviterede Agenda 21 Rådet i samarbejde med Kalundborg Kommune til to borgermøder om Klima- og energiplanen. Formålet var at indhente borgernes ideer og forslag til aktiviteter og virkemidler, som kan indgå i planen. Resultatet af møderne blev en sammenfatning med en række anbefalinger og et idé-katalog, som Agenda 21 Rådet overbragte Borgmesteren den 11. august 2010, med ønsket om at materialet kunne være inspiration for det videre arbejde. 9

10 Klima- og energiplanens opbygning Kalundborg Kommune arbejder med klima og energi indenfor fire hovedområder: CO 2 -reduktion Strategisk energiplanlægning Klimatilpasning Innovation og arbejdspladser De overordnede mål og indsatsområder for de fire hovedområder bliver samlet i Kalundborg Kommunes klima- og energiplan Klimaplan reduktion af drivhusgasser Denne klimaplan handler om indsatsen for at nedbringe udledningen af drivhusgasser (CO 2 -reduktion) gennem energibesparelser og energieffektivisering for kommunen som geografisk område. I 2013 er der desuden udarbejdet en særskilt CO 2 -opgørelse for Kalundborg Kommune som virksomhed og en handlingsplan der beskriver, hvordan Kalundborg Kommune som virksomhed kan nedbringe CO 2 -udledningen. Strategisk energiplan Klimaplanen berører også emner, der handler om at omlægge energisystemet, så det i fremtiden baserer sig på vedvarende energikilder frem for fossile. Den nærmere plan for denne omlægning vil fremgå af Kalundborg Kommunes strategiske energiplan, der er under udarbejdelse. Klimatilpasning Klimatilpasning, der handler om at forebygge skader som følge af klimaændringerne fx øget nedbør og havstandsstigninger, bliver behandlet som en selvstændig plan. Det bliver i form af et kommuneplantillæg, som bliver sendt i offentlig høring med udgangen af Innovation og arbejdspladser Mulighederne for at skabe nye lokale arbejdspladser og jobs indenfor klima- og energiområdet er også et underliggende tema i klimaplanen. Det er beskrevet i Erhvervs- og udviklingspolitik , der sætter mål for en grøn og økonomisk bæredygtig erhvervsudvikling. 10

11 Virkemiddelkatalog Virkemidlerne beskrevet i denne klimaplan, vil også indgå i et katalog, der sammenfatter alle forslag til klimatiltag, der hører under den samlede Klimaog Energiplan Det samlede virkemiddelkatalog er et redskab til at skabe overblik, og kan bl.a. bruges i forbindelse med kommunalbestyrelsens prioriteringer under de årlige budgetforhandlinger, når der skal afsættes penge til klimaindsatsen. Klima- og energiplan de overordnede mål og indsatsområder Klimaplan Strategisk Energiplan Klimatilpasningsplan Generelt for hele planen Mål og retningslinjer CO 2 - reduktion Energiplan Tilpasning Baggrund Formål Aftaler og forpligtigelser Sammenhæng med øvrige planer Redegørelse Redegørelse Drivhusgasregnskab Indsatsområder Indsatsområder Indsatsområder Virkemiddelkatalog Virkemidler Virkemidler Virkemidler Planstrategi Kommuneplan Innovation og arbejdspladser Erhvervs- og udviklingspolitik Prioritering af klima- og energiplanens virkemidler på kommunalbestyrelsens årlige budgetseminar Figur 1 Klima og energiplanens enkelte dele og sammenhæng med kommuneplanen 11

12 Klimaplanens indhold Klimaplanen består af en kortlægning en overordnet målsætning om CO 2 -reduktion en handleplan med en række indsatsområder Klimaplanen beskriver de virkemidler, der kan føre til at målet nås. Kortlægningen består af et drivhusgasregnskab, der opgør den samlede udledning af drivhusgasser omregnet til CO 2 -enheder for Kalundborg Kommune som geografisk område. Drivhusgasregnskabet findes på side 15. Den samlede rapport med metodebeskrivelse findes i Baggrundsrapport drivhusgasregnskab for Kalundborg Kommune, november Handleplanens virkemidler indenfor de enkelte indsatsområder er beskrevet på side 33. Sammenhæng til andre planer Klimaplanen tager afsæt i de overordnede klimamålsætninger i Planstrategi I forbindelse med kommuneplanrevisionen bliver der arbejdet med retningslinjer og plangrundlag, som kan være med til at understøtte en klimavenlig udvikling. Der kan bl.a. dreje om placering af biogasanlæg, revision af retningslinjer for skovrejsning, videre planlægning for stier, byfortætning og fastsættelse af generelle rammebestemmelser for fremme af energibesparende løsninger for byggeri. Region Sjælland, KKR Sjælland og de 17 kommuner i regionen har sammen udarbejdet en klimastrategi for Regions Sjælland som geografisk område. Den regionale klimastrategi omfatter klimatilpasning i forhold til effekter af klimaændringer, reduktion af drivhusgasudledningen og udnyttelse af det erhvervs- og innovationsmæssige potentiale. Strategien består af en visionsdel og en handlingsdel. Den regionale klimastrategi er ikke direkte bindende for kommunerne, men er et dokument der opfordrer til samarbejde og fælles målsætning på klimaområdet. Af strategien fremgår, at Regionen og kommunerne vil arbejde for at opfylde EU s mål om minimum 20 % CO 2 -reduktion og 20 % vedvarende energi i år Opfølgning Ansvaret for opfølgningen på Klimaplanens initiativer ligger hos en styregruppe bestående af direktøren og cheferne for kommunens tekniske afdelinger, Kalundborg Kommunes EU-kontor og Symbiosecenteret. Styregruppen vurderer løbende behovet for justeringer af listen over virkemidler (se side 33) i takt med udviklingen på klima- og energiområdet, herunder om der er behov for at fremlægge disse justeringer af klimaplanen for Kommunalbestyrelsen. For at kunne følge udviklingen i CO 2 -udledningen vil kommunen forny sit drivhusgasregnskab hvert 4. år. Første drivhusgasregnskab er udarbejdet på basis af data fra I 2013 opgøres udledningen af drivhusgasser for kommunen som geografisk område igen med basisår De enkelte projekter evalueres ved projektafslutning. Udover den almindelige afrapportering af det enkelte projekt, bliver der udarbejdet en evaluering af den samlede indsats for at nedbringe CO 2 -udledningen. Det sker i forbindelse med den afrapportering, der skal foreligge hvert andet år som en del af Borgmesteraftalen. 12

13 En gang om året skal Kalundborg Kommune indsende et CO 2 -regnskab for kommunen som virksomhed sammen med en handleplan til Danmarks Naturfredningsforening, som del af DNklimaaftalen. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med afrapporteringen af klimaindsatsen i henhold til de indgående klimaaftaler (Borgmesteraftale/DN-klimaaftale) løbende blive orienteret om fremdriften i klimaarbejdet. 13

14 Drivhusgasregnskabet Et drivhusgasregnskab er overordnet set en miljøvurdering, hvor der alene fokuseres på én miljøeffekt, udledningen af drivhusgasser. Hensigten er at klarlægge de væsentligste kilder til drivhusgasudslip, så man kan målrette sin indsats i forhold til kilder, hvor der er et potentiale for at reducere udledningen. Kalundborg Kommunes drivhusgasregnskab er udarbejdet af Roskilde Universitet ved lektor Tyge Kjær og hans videnskabelige assistent Tue Damsø i samarbejde med Kalundborg Kommunes klima- og energiplanprojektgruppe. Den samlede udledning fra Kalundborg Kommune som geografisk område er ton CO 2 -eq. Udledningen af drivhusgasser er opgjort på sektorer med basisår 2008 og kan ses i tabellen nedenfor. Det samlede drivhusgasregnskabet er vist på side 15. Drivhusgasregnskab fordelt på sektorer Sektor Ton CO 2 -eq Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse I alt Industriens samlede udledning af drivhusgasser (fra industriens procesenergi-, el- og varmeforbrug) dominerer billedet totalt og udgør over halvdelen af den totale udledning. Udledningen kan henføres til ganske få kilder bestående af meget store og energitunge procesvirksomheder. Næst efter industrisektoren er det interessant at kigge nærmere på elektricitet, varme, transport og landbrug. Metode Opgørelsen af drivhusgasudledningen er baseret på de metoder og principper, der er udviklet af IPCC (FN s klimapanel). Derudover er regnskabet opbygget i overensstemmelse med de krav der er i EU s Covenant of Mayors (Borgmesteraftalen). Metoden baseres på GHG udledning = Aktivitet * Emissionsfaktor Aktivitetsdata er et udtryk for den menneskelige aktivitet, der finder sted og emissionsfaktoren for hvor stor en udledning af drivhusgasser der forekommer, pr. enhed aktivitet. Til Kalundborg kommunes drivhusgasregnskab er der fortrinsvis indsamlet data fra lokale aktiviteter, der forårsager udledning af drivhusgasser (bottom-up opgørelse). De steder, hvor det ikke har været muligt at indhente lokale data, er der taget udgangspunkt i nationale opgørelser af drivhusgasudslippet, fordelt på kommunerne ud fra en simpel fordelingsnøgle, typisk indbyggertal (top-down opgørelse). Nærmere metodebeskrivelse og beregningerne findes i Baggrundsrapport,

15 Tabel 1 Drivhusgasregnskab for Kalundborg kommune som geografisk område Emissionskategori Driver Energiforbrug EMF GHG udledning MWh g CO 2-eq/kWh ton CO 2-eq Elektricitet Husholdninger Landbrug Industri Handel & Service Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Total Varme Kvm MWh -Opdelt på opvarmningsformer Fjernvarme Centralvarme (Naturgas) Centralvarme (oliefyr) Centralvarme (fast brændsel) Elvarme Varmepumpe Andet Total Transport pkm MWh Persontransport opdelt på transportmiddel Knallert MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Persontransport total Andet transportarbejde Færgefart Luftfart Fiskeri Skovbrug Havebrug Andet transportarbejde total Transport i alt Industri Procesenergiforbrug , Opløsningsmidler 925 Industri i alt Landbrug MWh Metan & Lattergas: - Arealbaseret (Ha) Dyreholdsbaseret (DE) Energiforbrug: (DE & ha) Total Affaldsdeponi Total LULUCF km 2 Total Samlet udledning

16 Hvad regnes med indenfor de enkelte sektorer i drivhusgasregnskabet? Elektricitet Drivhusgas som følge af elektricitetsforbrug i Husholdninger Landbrug Industri Handel og service Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner (el til opvarmning indgår ikke her, men er regnet med under varme ). Varme Drivhusgas fra opvarmning med fjernvarme (kul, biomasse), naturgas, olie, fast brændsel, el-varme, varmepumper, mv. Transport Drivhusgas fra persontransport (knallert/mc, personbiler, varebiler, lastbiler, bus og tog) samt andet transportarbejde indenfor særlige områder (færgefart, luftfart, fiskeri, skov- og havebrug). Industri Drivhusgas fra procesenergi, non-road transport samt udledninger fra processer. Eksempelvis: Procesdamp Dieselolie Naturgas Raffinaderigas (flaring 1 ) Opløsningsmidler Brug af el og varme er ikke medtaget her, men findes under statistikken for elektricitet og varme. Landbrug Drivhusgas fra dyrkning (N 2 O/lattergas), fra husdyr (CH 4 /methan) og fra energiforbrug, bortset fra el og varme. Affaldsdeponi og Drivhusgas fra udrådning af henlagt, organisk materiale i affaldsdeponi og fra spildevand behandling og udløb af spildevand (ikke udledning fra affaldsforbrænding eller håndtering i øvrigt). Arealanvendelse Frigørelse og optag af kulstof i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen. Betegnet LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). 1 Flaring er betegnelsen for afbrænding af uønsket gas eller brændbare væsker på boreplatforme og raffinaderier. Der er to flares på Statoil Raffinaderiet som en del af sikkerhedssystemet. Hvis der forekommer driftsforstyrrelser i anlæggene, kan man trykaflaste ved at sende gas til flares. 16

17 Drivhusgasregnskabets afgrænsning Drivhusgasregnskabet omfatter Kalundborg Kommune som geografisk område. I regnskabet er der således anvendt en geografisk forbrugsafgrænsning for energisektorerne. Det betyder, at der i opgørelsen af drivhusgasudledningen er taget udgangspunkt i det slutforbrug af energi som institutioner, borgere og virksomheder i kommunen har, som efterfølgende følges tilbage igennem energikæden. Figur 2 Energikæden Det afgørende her er, hvordan man afgrænser de forskellige systemer og sektorer. Jo højere op i graderne man bevæger sig, jo mere præcist et udtryk for den faktiske udledning får man og jo mere komplicerede opgørelser følger. I Kalundborg Kommunes drivhusgasregnskab er der valgt en afgrænsning ved 2. grad, da det er i overensstemmelse med IPCC s principper og giver et godt beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen. Drivhusgasregnskab, der baserer sig på 3. grad og opefter indebærer mere komplicerede beregninger og livscyklusvurderinger. Denne klimaplan baserer sig på følgende afgrænsning: For energisektoren medregnes drivhusgasudslip fra energiproduktion af den anvendte energibærer til FORBRUG I Kalundborg Kommune som geografisk område For udledninger, der ikke er knyttet til energiforbrug anvendes en ren geografisk aktivitetstilgang og der medtages udslip fra landbrug, udrådning af organisk materiale, ændret arealanvendelse og industriproduktion I kommunen. 17

18 Fordeling af drivhusgasser i Kalundborg Kommune for året 2008 Mængder i tons CO 2 -eq 1% 1% 11% 21% 44% 13% Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse 9% Hvad er CO 2 -eq? Der findes andre drivhusgasser i atmosfæren end CO 2. Vanddamp, metan, nitrogenoxider og ozon er også drivhusgasser. Deres virkning på drivhuseffekten kan omregnes til den tilsvarende mængde CO 2, kaldet et CO 2 -ækvivalent (CO 2 -eq). 18

19 Elektricitet Den totale CO 2 -udledning som følge af elforbrug ligger meget højt i sammenligning med de øvrige kommuner i regionen (se side 27). Forklaringen er at industriens bidrag er meget stort. Industriens elforbrug var i 2008 på MWh ( ton CO 2 -eq). Husholdningernes elforbrug lå på MWh ( tons CO 2 -eq). Her skal det bemærkes, at den strøm som husholdningerne bruger til opvarmning ikke er medregnet her, men er opgjort under opvarmning. Elforbruget hos offentlige institutioner (herunder kommunale) udgør ca. 9 %, mens handel og service bidrager med 12 %. Elektricitet 12% 9% 5% 3% Husholdninger Landbrug Industri Handel & service 71% Offentlige institutioner 19

20 Varme Energi til opvarmning giver anledning til udledning af ton CO 2 -eq. Sammenlignet med de andre kommuner i regionen ligger Kalundborg i den øvre ende af skalaen. Det skyldes først og fremmest at hovedparten af fjernvarmeforsyningen i kommunen er baseret på fjernvarme fra Asnæsværket, der fyrer med kul. Opvarmningsform 1% 20% Fjernvarme 48% Centralvarme (naturgas) Centralvarme (oliefyr) Elvarme 28% Varmepumper 3% 20

21 Transport Transportområdet er en af de vigtigste kilder til drivhusgasudledning i Danmark, og samtidig en af de absolut sværeste af kortlægge. Forbruget af transportbrændstof er meget decentralt og foregår på mange mindre enheder, hvilket gør det vanskeligt at følge brændslet og kortlægge udledningen af drivhusgasser. I drivhusgasregnskabet for Kalundborg Kommune er der taget udgangspunkt i DTU s Transportvaneundersøgelse, som har undersøgt hvor langt en person i gennemsnit rejser med de forskellige transportmidler, afhængig af hvor stor en by personen bor i. Beregningerne viser at det er personbiler, vare- og lastbiler, der tilsammen står for 85 % af CO 2 -udledningen på transportområdet i Kalundborg Kommunes drivhusgasregnskab, med personbilen som langt den største kilde. Transport 1% 1% 2% 13% 5% 8% 70% Knallert MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Andet 21

22 Landbrug Drivhusgasregnskabet viser, at langt den største udledning fra landbruget skyldes udslip af methan og lattergas. Af landbrugets drivhusgasudledning kan ca. 13 % tilskrives den energi, der bliver brugt i driften (diesel og fyringsolie). Det skal her bemærkes, at landbrugets elforbrug er indregnet under elektricitet i drivhusgasregnskabet. Landbrug 11% 13% Udslip af methan og lattergas ved arealanvendelse Udslip af methan og lattergas ved dyrehold Energiforbrug i landbrugsdriften 76% 22

23 Industri Industrisektoren tegner sig for op mod 10 % af Danmarks samlede CO 2 -udledning. Den er kendetegnet ved at bestå af få, meget præcist kortlagte punktkilder, der ikke er særlig jævnt fordelt på landets kommuner. Kalundborg er en af de kommuner, der har en meget stor andel af landets industriproduktion. Drivhusgasudledningen fra industrien består fortrinsvis af følgende kilder: Energianvendelse til industrielle processer og non-road transport Udledninger fra industrielle processer og produkter, der ikke er knyttet til energianvendelse Industrien i Kalundborg Kommune giver anledning til udledning af tons CO 2 -eq som følge af procesenergiforbrug. Dertil kommer 926 tons CO 2 -eq fra opløsningsmidler. Det skal bemærkes at elforbrug og energiforbrug til opvarmning, samt vejtransport ikke indgår i de tons CO 2 -eq, da udledningerne fra disse aktiviteter er indregnet i drivhusgasregnskabets andre kategorier Elektricitet, Varme og Transport. Flaring af raffinaderigas udgør den største kilde til CO 2 -udledning fra industrien i Kalundborg. Dernæst følger procesdamp og naturgas. Procesenergi 0% 79% 17% 0% 4% Procesdamp Dieselolie Naturgas Raffinaderigas Fyringsolie 23

24 I Kalundborg Symbiosis køber og sælger offentlige og private virksomheder affald fra industriproduktion i en lukket cyklus. De restfraktioner der handles kan være støv, gas, slam eller andet som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden. Den industrielle symbiose i Kalundborg har foruden den økonomiske gevinst to hovedeffekter, nemlig en ressourceeffekt og en miljøeffekt. Ressourceeffekten består i, at restprodukter fra én virksomhed bruges som input i en anden virksomhed med den konsekvens, at der spares ressourcer. Miljøeffekten består i reduktion af miljøbelastningen af det affald, som ikke bliver til affald, men nyttiggjort og dermed ikke bliver en belastning for miljøet. I en opgørelse foretaget af Roskilde Universitet vurderes det, at CO 2 -udledningen (baseret på tal for 2010) fra Symbiosevirksomhederne i Kalundborg ville være på yderligere tons pr. år, såfremt der ikke var etableret en industriel symbiose. 24

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Klimahandlingsplan 2011-2020

Klimahandlingsplan 2011-2020 Sorø Kommune Klimahandlingsplan 2011-2020 Juni 2011 Henvendelse om publikationen kan ske til: Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf. 5787 6000 Publikationen kan hentes under "planer" på Sorø

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere