KLIMAPLAN - FEBRUAR Klimaplan Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område"

Transkript

1 KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013 Klimaplan Reduktion af drivhusgasser Kalundborg Kommune som geografisk område

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klimaplanen et resumé... 4 Målsætninger og mål... 6 Rammerne for klimaarbejdet... 9 Klima- og energiplanens opbygning Klimaplanens indhold Sammenhæng til andre planer Opfølgning Drivhusgasregnskabet Metode Drivhusgasregnskabets afgrænsning Elektricitet Varme Transport Landbrug Industri Drivhusgasregnskabet og Symbiosevirksomhederne Det regionale drivhusgasregnskab Udviklingen i drivhusgasudledningen Handleplan Handling på kort og på lang sigt Finansieringsmuligheder Indsatsområder Samlet oversigt over reduktionsbehov Virkemidler Energiforsyning Energibesparelser og omstilling til VE (private husstande og mindre virksomheder) Landbrug Transport Industri Kommunikation og undervisning

3 Indledning Det danske og internationale samfund står overfor to meget store udfordringer. For det første skal den menneskeskabte globale opvarmning begrænses. Det kræver en reduktion i udledningen af drivhusgasser. For det andet vil den globale vækst de kommende årtier kræve markant større mængder energi. Det vil betyde knaphed på fossile brændsler, der i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov. Regeringens klimakommission kom i 2010 med sine anbefalinger til, hvordan omstillingen til fremtidens grønne energisystem kan ske, hvis vi skal imødegå klimaforandringerne og samtidig sikre energiforsyningen på længere sigt. Det er en omfattende opgave med få lette løsninger. Kommunalbestyrelsen ønsker at tage denne udfordring op og igangsætter initiativer, der over de kommende år kan bære i den rigtige retning. Formålet med Klimaplan er at beskrive klimaudfordringerne og give overblik over handlemulighederne i et lokalt perspektiv. Klimaplan redegør for udledningen af drivhusgasser for Kalundborg Kommune som geografisk område, og beskriver indsatsområder og virkemidler, der skal medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser. Klimaplanen beskriver en langsigtet og løbende klimaindsats. 3

4 Klimaplanen et resumé Ifølge drivhusgasregnskab med basisår 2008 udleder Kalundborg Kommune som geografisk område årligt tons CO 2 -eq. Der er tale om en meget stor udledning, hvis vi sammenligner med vore nabokommuner i regionen. Udledningen er på niveau med det man ser for de største byer i Danmark. Forklaringen findes i den høje koncentration af meget energitunge industrivirksomheder lokaliseret i Kalundborg by. Det er kommunalbestyrelsens mål at reducere udledningen af CO 2 med minimum 20 % frem mod år 2020 Klimaplanen har flere forskellige funktioner. Den skal KORTLÆGGE og SYNLIGGØRE problemernes omfang. Den er et værktøj, der gør det muligt at PRIORITERE indsatsen, så vi kan HANDLE og FORANDRE tingenes tilstand. Opgørelsen af drivhusgasser er fordelt på forskellige sektorer. På baggrund af drivhusgasregnskabets resultat og med afsæt i Kalundborg Kommunes hidtidige erfaringer fra arbejdet med klima- og energiprojekter, er der udpeget 6 indsatsområder: A. Energiforsyning B. Energibesparelser og forbrugernes omstilling til VE (private husstande og mindre virksomheder) C. Industri D. Landbrug E. Transport F. Kommunikation og undervisning For hvert indsatsområde er der beskrevet forslag til virkemidler i form af aktiviteter og projekter som Kommunalbestyrelsen kan vælge at igangsætte på eget initiativ eller i samarbejde med andre offentlige eller private aktører. 4

5 tons CO 2 -eq Udfordringen i en nøddeskal Opgørelsen over drivhusgasser udledt i Kalundborg Kommune som geografisk område viser, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med minimum tons CO 2 -eq frem mod år 2020 for at opfylde målet i Borgmesteraftalen. I 2009 udledte hver dansker ifølge Klima- og energiministeriets statistikker i gennemsnit ca. 9 tons CO 2. Reduktionsbehovet i Kalundborg Kommune svarer derfor til ca danskeres årlige udledning, eller kan sammenlignes med den totale udledning fra en kommune som f.eks. Greve. 5

6 Nationale og internationale klimamålsætninger Dansk klimapolitik er baseret på, at Danmark skal bidrage til at begrænse den globale opvarmning, leve op til sine internationale forpligtelser, og at den danske klimaindsats skal være omkostningseffektiv. Med Kyoto-aftalen har Danmark forpligtiget sig til en drivhusgasreduktion på 21 % i forhold til 1990-niveauet. På COP18 i 2012 blev det besluttet at forlænge Kyoto-aftalen frem til 2020.* I 2008 vedtog EU en klima- og energipakke for perioden efter 2012 dvs. når Kyotoprotokollen udløber. Dermed forpligter Danmark sig til inden 2020 at reducere CO 2 - udledningen med minimum 20 % øge andelen af vedvarende energi med mindst 30 % minimum 10 % af energiforbruget i transportsektoren kommer fra VE at øge energieffektiviteten med 20 % Udledningerne fra Energisektoren og de energitunge virksomheder er reguleret centralt af EU s kvotehandelssystem (ETC). * Det er kun EU-landene, Australien, Schweiz og Norge der tilslutter sig den anden periode. Målsætninger og mål Danmarks klima- og energipolitiske målsætninger tager udgangspunkt i internationale aftaler. Regeringen arbejder for at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i år I 2030 er målet at udfase oliefyr og danske kraftværker skal ophøre med at bruge kul. I 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi (VE). Første skridt på vejen hedder Energiaftalen fra marts 2012 udstikker rammerne for indsatsen med 12 % reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 % vedvarende energi i 2020 og lige knap 50 % vind i det danske elforbrug i Energiaftalen sikrer en bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet, og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Klimaaftaler Kalundborg Kommune har i 2009 tilsluttet sig den europæiske borgmesteraftale Covenant of Mayors for lokal bæredygtig energi. I 2011 blev Kalundborg Kommune DN-klimakommune. Målsætninger i Kalundborg Kommune Klima og energi er et tværgående tema prioriteret i Kalundborg Kommunes planstrategi, der danner grundlag for Kalundborg Kommuneplan Det er kommunalbestyrelsens mål at: Arbejde med klima og energi på tværs af sektorer i et langsigtet helhedsperspektiv Nedbringe udledningen af CO 2 for Kalundborg Kommune som geografisk område med minimum 20 % frem mod 2020 Formidle viden og sammenhænge om energiforbrug og belastning af klima og miljø Nedbringe udledningen af CO 2 for Kalundborg Kommune som virksomhed med 2 % årligt frem mod år 2020 Understøtte indsatsen for at nedbringe energiforbruget, øge energieffektiviteten og omstille til vedvarende energikilder gennem strategisk energiplanlægning for kommunen som geografisk område Med afsæt i de europæiske og nationale målsætninger på klimaområdet, og med udgangspunkt i drivhusregnskabet for Kalundborg Kommune og den forventede udvikling, er det: Kommunalbestyrelsens mål at reducere udledningen af CO 2 med minimum 20 % i år

7 DN Klimaaftale I august 2011 indgik Kalundborg Kommune en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Aftalen indebærer, at vi opgør vores udledning af CO 2 og udarbejder en handlingsplan for, hvordan kommunen som virksomhed kan nedbringe udledningen med 2 % pr. år frem mod år Det er op til den enkelte kommune at udvælge de områder, den vil arbejde med. Borgmesteraftalen Kalundborg Kommune er sammen med en række andre kommuner i Region Sjælland med i den europæiske borgmesteraftale (Covenant of Mayors) for lokal bæredygtig energi. Ved at tilslutte sig aftalen forpligter kommunen sig til at sætte mål for reduktion af CO 2 -udslippet, der er højere end det fælles EU mål på 20 % i år Målet gælder for kommunen som geografisk område. 7

8 Kalundborg - Den Grønne Industrikommune Kalundborg kommune har et samlet indbyggertal på ca , og der er godt arbejdspladser. Kalundborg er velforsynet med arbejdspladser, og ca. to tredjedele af de beskæftigede borgere har et job inden for kommunegrænsen. Knapt med bopæl i kommunen pendler ud over kommunegrænsen for at komme på arbejde. Godt med bopæl i andre kommuner pendler hver dag ind i kommunen. Kalundborg huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København. I selve industriområdet ved Kalundborg by findes nogle af landets største energi- og procesvirksomheder, og en stor del af disse danner den internationalt kendte Industrielle Symbiose. Industrikoncentrationen huser store farma/medico og cleantech virksomheder. Kalundborg Havn er Danmarks tredjestørste målt i godsomsætning. Havnedrift og transport sætter sit tydelige præg på Kalundborg by og oplandet. Færgen mellem Kalundborg og Århus transporterer ca. 15 % af godstrafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Ved siden af de store virksomheder i Kalundborg by findes i kommunen en bred vifte af mindre virksomheder inden for service og håndværk samt betydelig transportvirksomhed. Nogle af disse virksomheder er tilknyttet udviklingen i de store virksomheder, mens andre virksomheder retter sig bredt mod andre kundegrupper i lokalområdet. I Kalundborg kommune er der ca. 900 landbrugsbedrifter, hvoraf ca. 350 bedrifter har erhvervsmæssigt dyrehold. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Kalundborg Kommune er på ca. 47 hektar, hvilket er ca. 12 % mindre end landsgennemsnittet. En fotomåling fra 2012 viser, at der er ca ha skov i Kalundborg Kommune, hvilket svarer til ca. 9 % af kommunens samlede areal. Skovene i kommunen er fortrinsvis koncentreret i den nordøstlige del omkring Bjergsted bakker, øst for Tissø samt på Asnæs og Røsnæs. 8

9 Rammerne for klimaarbejdet Hvordan løftes opgaven? Kalundborg Kommune har gode muligheder for at gå foran og vise vejen. Alle dele af samfundet må imidlertid bidrage, hvis udledningen af drivhusgasser skal falde markant indenfor de næste år. Klimaplanen lægger derfor stor vægt på en bredt forankret indsats med mange involverede. Kalundborg Kommune arbejder med klima og energi både som en del af drifts- og anlægsopgaverne og myndighedsbehandlingen, men også som tværgående projekter i samarbejde med eksterne interessenter. Koordinering og samarbejde på tværs er en forudsætning for at en klimaindsats lykkes. Kalundborg Kommune har med sit EU-kontor i Bruxelles et optimalt udgangspunkt for at kunne følge EU s arbejde på klima- og energiområdet på tætteste hold. Det gælder både med hensyn til det lovforberedende arbejde, men også i forhold til at skabe strategiske netværk og kontakter, der danner grundlag for samarbejder og projekter på klima- og energiområdet. Kommunalbestyrelsen beslutter i de årlige budgetforhandlinger, i hvilket omfang der skal tilføres midler til gennemførelse af klimaplanen. Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af Klimaplan lagt ansvaret for opfølgning på klimaplanen hos en styregruppe bestående af direktøren og cheferne for kommunens tekniske afdelinger, Kalundborg Kommunes EU-kontor og Symbiosecenteret. Involvering af interessenter Det er kendetegnende for klima og energiområdet, at der er rigtig mange og meget forskellige interessenter. Kalundborg Kommune har organiseret arbejdet med klima- og energiplanen som et tværfagligt projekt med deltagere fra forskellige faglige enheder og stabe. En vigtig del af projektgruppens opgave har været at inddrage politikere, borgere, kommunens ansatte, erhvervslivet, Grønt Råd, Agenda 21 Rådet, foreninger mv. i processen. Mange af de emner der indgår i Klima- og energiplanen, kender ikke til kommunegrænser. Projektgruppens medlemmer deltager derfor i forskellige kommunale, faglige netværk for at få inspiration og dele erfaringer med nabokommuner og de øvrige kommuner i landet, der også arbejder med klima og energi. I foråret 2010 inviterede Agenda 21 Rådet i samarbejde med Kalundborg Kommune til to borgermøder om Klima- og energiplanen. Formålet var at indhente borgernes ideer og forslag til aktiviteter og virkemidler, som kan indgå i planen. Resultatet af møderne blev en sammenfatning med en række anbefalinger og et idé-katalog, som Agenda 21 Rådet overbragte Borgmesteren den 11. august 2010, med ønsket om at materialet kunne være inspiration for det videre arbejde. 9

10 Klima- og energiplanens opbygning Kalundborg Kommune arbejder med klima og energi indenfor fire hovedområder: CO 2 -reduktion Strategisk energiplanlægning Klimatilpasning Innovation og arbejdspladser De overordnede mål og indsatsområder for de fire hovedområder bliver samlet i Kalundborg Kommunes klima- og energiplan Klimaplan reduktion af drivhusgasser Denne klimaplan handler om indsatsen for at nedbringe udledningen af drivhusgasser (CO 2 -reduktion) gennem energibesparelser og energieffektivisering for kommunen som geografisk område. I 2013 er der desuden udarbejdet en særskilt CO 2 -opgørelse for Kalundborg Kommune som virksomhed og en handlingsplan der beskriver, hvordan Kalundborg Kommune som virksomhed kan nedbringe CO 2 -udledningen. Strategisk energiplan Klimaplanen berører også emner, der handler om at omlægge energisystemet, så det i fremtiden baserer sig på vedvarende energikilder frem for fossile. Den nærmere plan for denne omlægning vil fremgå af Kalundborg Kommunes strategiske energiplan, der er under udarbejdelse. Klimatilpasning Klimatilpasning, der handler om at forebygge skader som følge af klimaændringerne fx øget nedbør og havstandsstigninger, bliver behandlet som en selvstændig plan. Det bliver i form af et kommuneplantillæg, som bliver sendt i offentlig høring med udgangen af Innovation og arbejdspladser Mulighederne for at skabe nye lokale arbejdspladser og jobs indenfor klima- og energiområdet er også et underliggende tema i klimaplanen. Det er beskrevet i Erhvervs- og udviklingspolitik , der sætter mål for en grøn og økonomisk bæredygtig erhvervsudvikling. 10

11 Virkemiddelkatalog Virkemidlerne beskrevet i denne klimaplan, vil også indgå i et katalog, der sammenfatter alle forslag til klimatiltag, der hører under den samlede Klimaog Energiplan Det samlede virkemiddelkatalog er et redskab til at skabe overblik, og kan bl.a. bruges i forbindelse med kommunalbestyrelsens prioriteringer under de årlige budgetforhandlinger, når der skal afsættes penge til klimaindsatsen. Klima- og energiplan de overordnede mål og indsatsområder Klimaplan Strategisk Energiplan Klimatilpasningsplan Generelt for hele planen Mål og retningslinjer CO 2 - reduktion Energiplan Tilpasning Baggrund Formål Aftaler og forpligtigelser Sammenhæng med øvrige planer Redegørelse Redegørelse Drivhusgasregnskab Indsatsområder Indsatsområder Indsatsområder Virkemiddelkatalog Virkemidler Virkemidler Virkemidler Planstrategi Kommuneplan Innovation og arbejdspladser Erhvervs- og udviklingspolitik Prioritering af klima- og energiplanens virkemidler på kommunalbestyrelsens årlige budgetseminar Figur 1 Klima og energiplanens enkelte dele og sammenhæng med kommuneplanen 11

12 Klimaplanens indhold Klimaplanen består af en kortlægning en overordnet målsætning om CO 2 -reduktion en handleplan med en række indsatsområder Klimaplanen beskriver de virkemidler, der kan føre til at målet nås. Kortlægningen består af et drivhusgasregnskab, der opgør den samlede udledning af drivhusgasser omregnet til CO 2 -enheder for Kalundborg Kommune som geografisk område. Drivhusgasregnskabet findes på side 15. Den samlede rapport med metodebeskrivelse findes i Baggrundsrapport drivhusgasregnskab for Kalundborg Kommune, november Handleplanens virkemidler indenfor de enkelte indsatsområder er beskrevet på side 33. Sammenhæng til andre planer Klimaplanen tager afsæt i de overordnede klimamålsætninger i Planstrategi I forbindelse med kommuneplanrevisionen bliver der arbejdet med retningslinjer og plangrundlag, som kan være med til at understøtte en klimavenlig udvikling. Der kan bl.a. dreje om placering af biogasanlæg, revision af retningslinjer for skovrejsning, videre planlægning for stier, byfortætning og fastsættelse af generelle rammebestemmelser for fremme af energibesparende løsninger for byggeri. Region Sjælland, KKR Sjælland og de 17 kommuner i regionen har sammen udarbejdet en klimastrategi for Regions Sjælland som geografisk område. Den regionale klimastrategi omfatter klimatilpasning i forhold til effekter af klimaændringer, reduktion af drivhusgasudledningen og udnyttelse af det erhvervs- og innovationsmæssige potentiale. Strategien består af en visionsdel og en handlingsdel. Den regionale klimastrategi er ikke direkte bindende for kommunerne, men er et dokument der opfordrer til samarbejde og fælles målsætning på klimaområdet. Af strategien fremgår, at Regionen og kommunerne vil arbejde for at opfylde EU s mål om minimum 20 % CO 2 -reduktion og 20 % vedvarende energi i år Opfølgning Ansvaret for opfølgningen på Klimaplanens initiativer ligger hos en styregruppe bestående af direktøren og cheferne for kommunens tekniske afdelinger, Kalundborg Kommunes EU-kontor og Symbiosecenteret. Styregruppen vurderer løbende behovet for justeringer af listen over virkemidler (se side 33) i takt med udviklingen på klima- og energiområdet, herunder om der er behov for at fremlægge disse justeringer af klimaplanen for Kommunalbestyrelsen. For at kunne følge udviklingen i CO 2 -udledningen vil kommunen forny sit drivhusgasregnskab hvert 4. år. Første drivhusgasregnskab er udarbejdet på basis af data fra I 2013 opgøres udledningen af drivhusgasser for kommunen som geografisk område igen med basisår De enkelte projekter evalueres ved projektafslutning. Udover den almindelige afrapportering af det enkelte projekt, bliver der udarbejdet en evaluering af den samlede indsats for at nedbringe CO 2 -udledningen. Det sker i forbindelse med den afrapportering, der skal foreligge hvert andet år som en del af Borgmesteraftalen. 12

13 En gang om året skal Kalundborg Kommune indsende et CO 2 -regnskab for kommunen som virksomhed sammen med en handleplan til Danmarks Naturfredningsforening, som del af DNklimaaftalen. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med afrapporteringen af klimaindsatsen i henhold til de indgående klimaaftaler (Borgmesteraftale/DN-klimaaftale) løbende blive orienteret om fremdriften i klimaarbejdet. 13

14 Drivhusgasregnskabet Et drivhusgasregnskab er overordnet set en miljøvurdering, hvor der alene fokuseres på én miljøeffekt, udledningen af drivhusgasser. Hensigten er at klarlægge de væsentligste kilder til drivhusgasudslip, så man kan målrette sin indsats i forhold til kilder, hvor der er et potentiale for at reducere udledningen. Kalundborg Kommunes drivhusgasregnskab er udarbejdet af Roskilde Universitet ved lektor Tyge Kjær og hans videnskabelige assistent Tue Damsø i samarbejde med Kalundborg Kommunes klima- og energiplanprojektgruppe. Den samlede udledning fra Kalundborg Kommune som geografisk område er ton CO 2 -eq. Udledningen af drivhusgasser er opgjort på sektorer med basisår 2008 og kan ses i tabellen nedenfor. Det samlede drivhusgasregnskabet er vist på side 15. Drivhusgasregnskab fordelt på sektorer Sektor Ton CO 2 -eq Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse I alt Industriens samlede udledning af drivhusgasser (fra industriens procesenergi-, el- og varmeforbrug) dominerer billedet totalt og udgør over halvdelen af den totale udledning. Udledningen kan henføres til ganske få kilder bestående af meget store og energitunge procesvirksomheder. Næst efter industrisektoren er det interessant at kigge nærmere på elektricitet, varme, transport og landbrug. Metode Opgørelsen af drivhusgasudledningen er baseret på de metoder og principper, der er udviklet af IPCC (FN s klimapanel). Derudover er regnskabet opbygget i overensstemmelse med de krav der er i EU s Covenant of Mayors (Borgmesteraftalen). Metoden baseres på GHG udledning = Aktivitet * Emissionsfaktor Aktivitetsdata er et udtryk for den menneskelige aktivitet, der finder sted og emissionsfaktoren for hvor stor en udledning af drivhusgasser der forekommer, pr. enhed aktivitet. Til Kalundborg kommunes drivhusgasregnskab er der fortrinsvis indsamlet data fra lokale aktiviteter, der forårsager udledning af drivhusgasser (bottom-up opgørelse). De steder, hvor det ikke har været muligt at indhente lokale data, er der taget udgangspunkt i nationale opgørelser af drivhusgasudslippet, fordelt på kommunerne ud fra en simpel fordelingsnøgle, typisk indbyggertal (top-down opgørelse). Nærmere metodebeskrivelse og beregningerne findes i Baggrundsrapport,

15 Tabel 1 Drivhusgasregnskab for Kalundborg kommune som geografisk område Emissionskategori Driver Energiforbrug EMF GHG udledning MWh g CO 2-eq/kWh ton CO 2-eq Elektricitet Husholdninger Landbrug Industri Handel & Service Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Total Varme Kvm MWh -Opdelt på opvarmningsformer Fjernvarme Centralvarme (Naturgas) Centralvarme (oliefyr) Centralvarme (fast brændsel) Elvarme Varmepumpe Andet Total Transport pkm MWh Persontransport opdelt på transportmiddel Knallert MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Persontransport total Andet transportarbejde Færgefart Luftfart Fiskeri Skovbrug Havebrug Andet transportarbejde total Transport i alt Industri Procesenergiforbrug , Opløsningsmidler 925 Industri i alt Landbrug MWh Metan & Lattergas: - Arealbaseret (Ha) Dyreholdsbaseret (DE) Energiforbrug: (DE & ha) Total Affaldsdeponi Total LULUCF km 2 Total Samlet udledning

16 Hvad regnes med indenfor de enkelte sektorer i drivhusgasregnskabet? Elektricitet Drivhusgas som følge af elektricitetsforbrug i Husholdninger Landbrug Industri Handel og service Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner (el til opvarmning indgår ikke her, men er regnet med under varme ). Varme Drivhusgas fra opvarmning med fjernvarme (kul, biomasse), naturgas, olie, fast brændsel, el-varme, varmepumper, mv. Transport Drivhusgas fra persontransport (knallert/mc, personbiler, varebiler, lastbiler, bus og tog) samt andet transportarbejde indenfor særlige områder (færgefart, luftfart, fiskeri, skov- og havebrug). Industri Drivhusgas fra procesenergi, non-road transport samt udledninger fra processer. Eksempelvis: Procesdamp Dieselolie Naturgas Raffinaderigas (flaring 1 ) Opløsningsmidler Brug af el og varme er ikke medtaget her, men findes under statistikken for elektricitet og varme. Landbrug Drivhusgas fra dyrkning (N 2 O/lattergas), fra husdyr (CH 4 /methan) og fra energiforbrug, bortset fra el og varme. Affaldsdeponi og Drivhusgas fra udrådning af henlagt, organisk materiale i affaldsdeponi og fra spildevand behandling og udløb af spildevand (ikke udledning fra affaldsforbrænding eller håndtering i øvrigt). Arealanvendelse Frigørelse og optag af kulstof i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen. Betegnet LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). 1 Flaring er betegnelsen for afbrænding af uønsket gas eller brændbare væsker på boreplatforme og raffinaderier. Der er to flares på Statoil Raffinaderiet som en del af sikkerhedssystemet. Hvis der forekommer driftsforstyrrelser i anlæggene, kan man trykaflaste ved at sende gas til flares. 16

17 Drivhusgasregnskabets afgrænsning Drivhusgasregnskabet omfatter Kalundborg Kommune som geografisk område. I regnskabet er der således anvendt en geografisk forbrugsafgrænsning for energisektorerne. Det betyder, at der i opgørelsen af drivhusgasudledningen er taget udgangspunkt i det slutforbrug af energi som institutioner, borgere og virksomheder i kommunen har, som efterfølgende følges tilbage igennem energikæden. Figur 2 Energikæden Det afgørende her er, hvordan man afgrænser de forskellige systemer og sektorer. Jo højere op i graderne man bevæger sig, jo mere præcist et udtryk for den faktiske udledning får man og jo mere komplicerede opgørelser følger. I Kalundborg Kommunes drivhusgasregnskab er der valgt en afgrænsning ved 2. grad, da det er i overensstemmelse med IPCC s principper og giver et godt beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen. Drivhusgasregnskab, der baserer sig på 3. grad og opefter indebærer mere komplicerede beregninger og livscyklusvurderinger. Denne klimaplan baserer sig på følgende afgrænsning: For energisektoren medregnes drivhusgasudslip fra energiproduktion af den anvendte energibærer til FORBRUG I Kalundborg Kommune som geografisk område For udledninger, der ikke er knyttet til energiforbrug anvendes en ren geografisk aktivitetstilgang og der medtages udslip fra landbrug, udrådning af organisk materiale, ændret arealanvendelse og industriproduktion I kommunen. 17

18 Fordeling af drivhusgasser i Kalundborg Kommune for året 2008 Mængder i tons CO 2 -eq 1% 1% 11% 21% 44% 13% Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse 9% Hvad er CO 2 -eq? Der findes andre drivhusgasser i atmosfæren end CO 2. Vanddamp, metan, nitrogenoxider og ozon er også drivhusgasser. Deres virkning på drivhuseffekten kan omregnes til den tilsvarende mængde CO 2, kaldet et CO 2 -ækvivalent (CO 2 -eq). 18

19 Elektricitet Den totale CO 2 -udledning som følge af elforbrug ligger meget højt i sammenligning med de øvrige kommuner i regionen (se side 27). Forklaringen er at industriens bidrag er meget stort. Industriens elforbrug var i 2008 på MWh ( ton CO 2 -eq). Husholdningernes elforbrug lå på MWh ( tons CO 2 -eq). Her skal det bemærkes, at den strøm som husholdningerne bruger til opvarmning ikke er medregnet her, men er opgjort under opvarmning. Elforbruget hos offentlige institutioner (herunder kommunale) udgør ca. 9 %, mens handel og service bidrager med 12 %. Elektricitet 12% 9% 5% 3% Husholdninger Landbrug Industri Handel & service 71% Offentlige institutioner 19

20 Varme Energi til opvarmning giver anledning til udledning af ton CO 2 -eq. Sammenlignet med de andre kommuner i regionen ligger Kalundborg i den øvre ende af skalaen. Det skyldes først og fremmest at hovedparten af fjernvarmeforsyningen i kommunen er baseret på fjernvarme fra Asnæsværket, der fyrer med kul. Opvarmningsform 1% 20% Fjernvarme 48% Centralvarme (naturgas) Centralvarme (oliefyr) Elvarme 28% Varmepumper 3% 20

21 Transport Transportområdet er en af de vigtigste kilder til drivhusgasudledning i Danmark, og samtidig en af de absolut sværeste af kortlægge. Forbruget af transportbrændstof er meget decentralt og foregår på mange mindre enheder, hvilket gør det vanskeligt at følge brændslet og kortlægge udledningen af drivhusgasser. I drivhusgasregnskabet for Kalundborg Kommune er der taget udgangspunkt i DTU s Transportvaneundersøgelse, som har undersøgt hvor langt en person i gennemsnit rejser med de forskellige transportmidler, afhængig af hvor stor en by personen bor i. Beregningerne viser at det er personbiler, vare- og lastbiler, der tilsammen står for 85 % af CO 2 -udledningen på transportområdet i Kalundborg Kommunes drivhusgasregnskab, med personbilen som langt den største kilde. Transport 1% 1% 2% 13% 5% 8% 70% Knallert MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Andet 21

22 Landbrug Drivhusgasregnskabet viser, at langt den største udledning fra landbruget skyldes udslip af methan og lattergas. Af landbrugets drivhusgasudledning kan ca. 13 % tilskrives den energi, der bliver brugt i driften (diesel og fyringsolie). Det skal her bemærkes, at landbrugets elforbrug er indregnet under elektricitet i drivhusgasregnskabet. Landbrug 11% 13% Udslip af methan og lattergas ved arealanvendelse Udslip af methan og lattergas ved dyrehold Energiforbrug i landbrugsdriften 76% 22

23 Industri Industrisektoren tegner sig for op mod 10 % af Danmarks samlede CO 2 -udledning. Den er kendetegnet ved at bestå af få, meget præcist kortlagte punktkilder, der ikke er særlig jævnt fordelt på landets kommuner. Kalundborg er en af de kommuner, der har en meget stor andel af landets industriproduktion. Drivhusgasudledningen fra industrien består fortrinsvis af følgende kilder: Energianvendelse til industrielle processer og non-road transport Udledninger fra industrielle processer og produkter, der ikke er knyttet til energianvendelse Industrien i Kalundborg Kommune giver anledning til udledning af tons CO 2 -eq som følge af procesenergiforbrug. Dertil kommer 926 tons CO 2 -eq fra opløsningsmidler. Det skal bemærkes at elforbrug og energiforbrug til opvarmning, samt vejtransport ikke indgår i de tons CO 2 -eq, da udledningerne fra disse aktiviteter er indregnet i drivhusgasregnskabets andre kategorier Elektricitet, Varme og Transport. Flaring af raffinaderigas udgør den største kilde til CO 2 -udledning fra industrien i Kalundborg. Dernæst følger procesdamp og naturgas. Procesenergi 0% 79% 17% 0% 4% Procesdamp Dieselolie Naturgas Raffinaderigas Fyringsolie 23

24 I Kalundborg Symbiosis køber og sælger offentlige og private virksomheder affald fra industriproduktion i en lukket cyklus. De restfraktioner der handles kan være støv, gas, slam eller andet som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden. Den industrielle symbiose i Kalundborg har foruden den økonomiske gevinst to hovedeffekter, nemlig en ressourceeffekt og en miljøeffekt. Ressourceeffekten består i, at restprodukter fra én virksomhed bruges som input i en anden virksomhed med den konsekvens, at der spares ressourcer. Miljøeffekten består i reduktion af miljøbelastningen af det affald, som ikke bliver til affald, men nyttiggjort og dermed ikke bliver en belastning for miljøet. I en opgørelse foretaget af Roskilde Universitet vurderes det, at CO 2 -udledningen (baseret på tal for 2010) fra Symbiosevirksomhederne i Kalundborg ville være på yderligere tons pr. år, såfremt der ikke var etableret en industriel symbiose. 24

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 20.06.13 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Brian Hemmingsen (A) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Den grønne industrikommune. Martin Damm borgmester. Kalundborg og strategisk energiplanlægning

Den grønne industrikommune. Martin Damm borgmester. Kalundborg og strategisk energiplanlægning Den grønne industrikommune Martin Damm borgmester Kalundborg og strategisk energiplanlægning Disposition 1. Hvorfor strategisk energiplanlægning i Kalundborg Kommune? 2. Fra nørd-disciplin til politisk

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere