LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP

Transkript

1 LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP

2 FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. Indhold Forord 2 Karakteristik 4 Beskyttet natur 6 Bindinger 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse 12 Indsatskort 14 Indsatsområde - Grimstrup Hovedvej 16 Indsatsområde - Parkeringsplads ved kirken og forsamlinghuset 18 Indsatsområde - Ny multihal og boldbaner 20 Støttemuligheder 22 2 LANDSBYPLAN GRIMSTRUP

3 GRIMSTRUP GRIMSTRUP LANDSBYPLAN 3

4 KARAKTERISTIK Ved første øjekast ligner Grimstrup så mange andre byen, som af hensyn til trafi kkens fremkommelighed, er blevet skåret over af en bred landevej. Det gamle centrum markerer sig kun ved tilstedeværelsen af den traditionelle landsbykirke i romansk stil og nogle ganske få bygninger af ældre dato. Ellers er byen en næsten ren parcelhusby med kun lidt blandet erhverv. Men man bliver overrasket, når man begiver sig rundt i byen. For i modsætning til mange andre byer har Grimstrup vendt trafi kken ryggen og skabt sit eget dynamiske centrum i form af grønne uderum, som ligger mellem bebyggelserne og skoven - Grimstrup Krat, som skærmer byen mod vestenvinden. Byen er meget aktiv. Det er ikke en haveby - som man kan forledes til at tro, når man bevæger sig ind mod byens grønne centrum ad den brede grønne kile - men en idrætsby med multibane, tennisanlæg, kroketbane, DGI-løb, gymnastik mv. Byens borgere bruger i høj grad deres grønne fælles arealer til både ophold, leg, idræt og undervisning. Det er her i uderummene at byens sociale liv primært udfolder sig. Byens data Grimstrup er i kommuneplanen udlagt som lokalcenter. Det betyder at den private og offentlige service skal søges fastholdt og styrket gennem boligbyggeri og erhvervsudvikling. Grimstrup er en by med omkring indbyggere. Byen ligger 3 km. fra motorvej E20, ca. 15 minutters kørsel til Esbjerg og Varde, og 10 min. til Bramming. Byens skole, Egekratsskolen har elever fordelt på kl. Skolen ligger i udkanten af byen, tæt på skoven, og benytter meget de grønne omgivelser i undervisningen. Børnehaven er p.t. blevet for lille, da den primo 2009 blev til en integreret institution, pga. et stort pasningsbehov i forhold til antallet af dagplejere i byen. De udvider, så der skulle gerne være nyindrettede lokaler klar til brug i slutningen af Ind til for nylig lå der både en andelskasse og en lille købmand i byen, og der arbejdes p.t. på igen at få etableret en købmand i byen, i de tomme lokaler dertil i centerbebyggelsen. Historien Her er fundet spor af mennesker så langt tilbage som til ældre bronzealder. Nord for kirken er ved en udgravning i 2004 fundet spor fra jernalderen i form af stolpehuller fra huse og rester fra jernudvindingsovne. Indbygget i kirkediget fi ndes der adskillige slaggerblokke, som var et restprodukt der fremkom ved jernudvinding i den type ovne, der blev anvendt i perioden eft. krist. Første gang, vi støder på navnet Grimstrup i de skriftlige kilder, er omkring 1325, hvor stedet kaldes Grimstrop. Grim er et mandsnavn, og strup kommer af torp, som betyder udfl yttergård eller udfl ytterbebyggelse. Stednavnene kan ofte tidsfæstes, og torp sat sammen med et personnavn er meget typisk for vikingetiden. Muligvis er landsbyen opkaldt efter den vikingehøvding, som i 900-tallet blev begravet her med sin hest og alt sit fl otte udstyr: Sadel og tømme var udsmykkede med rasleblik, der glimtede i solen, og våbnene var pyntede med sølv. Graven var så rig, at det har affødt teorier, om han var en del af kongens hird, hvilket betyder, at han var kongemagtens repræsentant i lokalsamfundet, og lokalsamfundets talsmand ved hoffet. En position som har sat Grimstrup på Danmarkkortet for en tid. Han blev fundet i 1983, da der blev anlagt et nyt parcelhuskvarter ved Agernvej og Digevej. Sportsplads lagt ind i terrænet mellem hegnene Ankomsten til byen set fra vest ad Grimstrup Hovedvej Byens centrum, desværre er købmanden lukket 4 LANDSBYPLAN GRIMSTRUP

5 Grimstrup krat Egedalvej Skole Trehøjevej GRIMSTRUP Center Grimstrup Hovedvej Kirke Forsamlingshus Grimstrup Hovedvej Dalmosevej Ravnsøvej Ravnsø mose Orienteringskort med anvendelser efter Kommuneplan Esbjerg , 1: GRIMSTRUP LANDSBYPLAN 5

6 BESKYTTET NATUR Enge, moser, heder, overdrev, søer, strandenge og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Enge Naturenge omlægges aldrig og har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter, og er blandt andet vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges er levested for fl est planter- og dyrearter. Det er vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Ejere af enge og andre åbne arealer har desuden pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Engene ved Grimstrup ligger som store sammenhængende, åbne, dyrkede og afgræssede arealer med kun få hegn og kratbevoksninger. Både naturenge og kulturenge er beskyttede. Om engen desuden må opdyrkes eller gødskes afhænger af anvendelsen af engen før naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Moser Moser fi ndes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkideer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for rådyr og andet vildt. Plejen kan her bestå i rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. Ejere af moser og andre åbne arealer har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Ravnsø Mose er i dag tilgroet, delvist drænet og opdyrket. Hverken Ravnsø Mose eller de øvrige mosearealer er umiddelbart særligt tilgængeligt for offentligheden. Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Søer og vandløb Syd og øst for Grimstrup fi ndes fl ere små vandløb, som næsten alle er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det betyder at oprensning af vandløbet ud over sædvanlig drift, rørlægning af strækninger eller anlæggelse af overkørsler - eller på anden måde at ændre på vandløbet, kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Å- og søbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinier har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer samt som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinien er der generelt forbud mod ændringer, dvs. der må ikke opføres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinien må der ikke opføres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Hele Grimstrup Krat er registreret som fredskov. Grimstrup Krat Det mest karakteristiske naturelement ved Grimstrup er egekrattet, som de fl este nok vil kalde skov. Krattet var indtil ca et af landets største egekrat, der blev brugt af bønderne i landsbyerne Rovst og Grimstrup, som hver havde en lang og smal parcel. Efter 1900 blev krattet ikke længere brugt til græsning, så her fi ndes stadigvæk uspolerede egekrat og særprægede egebevoksninger. Der er desværre også i nyere tid sket indgreb ved indplantning af nåletræer i det bevaringsværdige egekrat. Op igennem historien har krattet fungeret som tilfl ugts- og skjulested for høj som lav. I krattet fi ndes stadig gravhøje/bavnehøje, spor efter agerdyrkning, gamle volde og mindesten ofr nogle af de historier, der har udspillet sig her. Egekrattet er for en stor dels vedkommende ejet af menighedsrådet. Grimstrup Krat er ikke længere en skov med primært egetræer. Her er et mindre parti bøg, og fl ere steder er indplantet pyntegrønt 6 LANDSBYPLAN GRIMSTRUP Skoven giver plads til leg Grimstrup Krat danner den smukkeste ramme for den oplyste boldbane

7 Beskyttet natur1: GRIMSTRUP LANDSBYPLAN 7 Grimstrup Hovedvej Hovedvej Trehøjevej Ravnsøvej Egedalvej Dalmosevej Grimstrup Krat Grimstrup Hovedvej Ravnsø Mose

8 BINDINGER Grimstrup er fyldt med fortidsminder i form af kirken, adskillige gravhøje samt sten- og jorddiger. Sammen med hensynet til drikkevandsinteresser og afstandskrav til husdyrsproduktion giver det en lang række bindinger som her er beskrevet nærmere. Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinien For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land er de pålagt en beskyttelseslinie. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linie. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøjene, som næsten alle ligger inde i Grimstrup Krat, bør plejes for ikke at forsvinde. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj totalt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes - ikke trækkes op. Kirkebyggelinien Kirken, der ligger åbent i landskabet, er ud over Exner-fredningen også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken inden for en afstand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Grimstrup Kirkes omgivelser Rundt om kirken er der på de fl este sider bebyggelse af gårde og huse. Bebyggelsen mod vest ses ikke på grund af beplantningen og mod syd ligger husene noget lavere, hvorved det mest er tagfl aderne man bemærker. Kirken markerer sig derfor fi nt over denne del af landsbyen. For ikke at skade oplevelsen af kirken, er det her vigtigt med et passende materialevalg i bebyggelsen mod syd. De lave områder bør helt friholdes for enhver form for bebyggelse, idet disse let vil ødelægge kirkens dominerende virkning i landskabet. Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinier, erhverv Inden for støjisolinier må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. Vandværkets kildepladszone Inden for kildepladszonen er man så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen vil kunne blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Normalt gives der ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland fi ndes grundvandsmagasinet, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere det naturligt rene drikkevand. Der kan kun bebygges i dette område, hvis en konkret undersøgelse påviser at drikkevandet ikke vil være i fare for at blive forurenet. Beskyttet dige med egetræer langs Skovbrynet Sten - og jorddiger Som stråler ud fra Egekrattet løber sten- og jorddiger igennem byen. Særligt skal fremhæves jorddigerne langs den grønne kiles sydside og langs Skovbrynet. Sten- og jorddigerne udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Diget langs sydsiden af den grønne kile er ikke registreret offi cielt, men er som alle jord- og stendiger omfattet af samme beskyttelse som de registrerede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Om et dige er omfattet af beskyttelsen eller ej vil i hvert enkelt tilfælde blive afgjort efter en konkret vurdering. Exner-fredninger Omkring kirken er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Geneafstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med denne lov tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen Grimstrup kirke set fra nord 8 LANDSBYPLAN GRIMSTRUP

9 Grimstrup Hovedvej Trehøjevej Ravnsøvej Dalmosevej Egedalvej Bindinger 1: Grimstrup Krat Grimstrup Hovedvej Ravnsø Mose GRIMSTRUP LANDSBYPLAN 9

10 LANDSKABSANALYSE I læ af Grimstrup Krat ligger byen med udsigt ud over engene mod øst og Ravnsø Mose mod syd. Kirken fra ligger på en halvø ud i fl aden med kontakt til det åbne englandskab. Byen ligger på det højeste punkt af Esbjerg Bakkeø på grænsen af Ishavets højeste kystlinie. Jorden er hovedsagligt sandet, men frugtbar. Stedets beliggenhed ved regionens største egekrat og beliggende på det højeste punkt på egnen gør byen til noget ganske særligt blot ved dens placering. Den ideelle beliggenhed på kanten af engene og i læ af bakkeøen har dannet grundlag for en bydannelse, som strækker sig tusinde år tilbage. Gamle markskel i form af levende hegn samt sten- og jorddiger stråler ud fra egekrattet og deler landskabet op i rum med åbninger ud mod de lavereliggende mose- og engarealer. Generelt opleves landskabet som åbent med en let afl æselig sammenhæng på tværs af landskabsrummene, der opstår imellem de beplantede markskel. Kun Grimstrup Krat udgør en massiv væg, der imod vestjysk sædvane rejser sig højt i kraft af det stigende terræn. Kirken ligger højt i forhold til det meste af byen, og på grund af kirkens høje placering og det lave engområde øst for Grimstrup ligger kirken meget markant i landskabet. Landsbyen omkring kirken er ikke særligt synlig, men kirken markerer, at her ligger en landsby. Udsigten mod nordøst udover engene set fra kirken Et gammelt markskel med dige og hegn danner her en korridor langs Skovbrynet 10 LANDSBYPLAN GRIMSTRUP Kirken markerer at her ligger en landsby. Set fra øst ad Grimstrup Hovedvej

11 Grimstrup Hovedvej Trehøjevej Dalmosevej Egedalvej Grimstrup Hovedvej Egebakken Ravnsøvej Landskabsanalyse1: Grimstrup Krat Ravnsø Mose GRIMSTRUP LANDSBYPLAN 11

12 BYANALYSE Overordnet kan byen deles op i fl ere bydeleog en overordnet gennemgående grøn struktur: Landsbyen, parcelhusbyen og satellitbyen og de store sammenhængende grønne områder, som alle ligger nord for Hovedvejen. Her imellem strækker sig et løst bånd af fælles institutioner i form af forsamlingshuset, kirken, børnehaven og skolen. En struktur som kan styrkes yderligere ved en opgradering af Egedalvej. Hovedvejen deler byen i to. Den er ikke længere særligt trafi - keret, da den er blevet afl astet meget af motorvejen til Esbjerg - men der køres stærkt! Bydelene Landsbyen udgøres af de ældste ejendomme i byen. De er alle beliggende omkring Hovedvejen og er uden nævneværdige karaktertræk eller alder. Hertil knytter sig forsamlingshuset og kirken. Parcelhusbyen udgøres af traditionelle parcelhusbebyggelser uden nogen særlig orientering eller kontakt til det omkringliggende landskab. En bystruktur der primært lukker sig om sig selv. Satellitbyen, som består af nye parcelhuse, der lukker sig omkring en fælles grønning uden nogen anden direkte kontakt til byen end via trafi kvejene. Særligt skal fremhæves den bred grønne kile, der forbinder kirken og centerbebyggelsen med Grimstrup Krat og det hermed langsgående grønne bælte. Rummet er ret så unikt i sin enkelthed, hvor en tværgående vejføring først bliver synlig, når man er meget tæt på. Eneste element i rummet er en smal sti som snoer sig svagt i den ene side i kilens fulde længde. Mod syd fl ankeres kilen af et gammelt jorddige. Diget er med til at danne rummets afgrænsning, men er desværre ved at forsvinde, da parcelejerne langs diget fl ere steder har gennembrudt det for at skabe gangforbindelse fra deres egen have til den grønne kile. En besnærende tanke med en direkte adgang, men højst uheldig både for stedets historie og rummets karakter. Mellem byen og skoven strækker sig en bred grøn zone indeholdende boldbaner, legeplads og andre åbne grønne arealer, der sammen udgør et bredt grønt bælte, der formidler overgangen mellem by og skov på den smukkeste måde og giver plads til alverdens aktiviteter som sport, leg og socialt samvær. Det er byens væsentligste aktiv, og udgør et socialt centrum for byens borgere. Den grå struktur Går man ad byens boligveje forsvinder den særligt grønne karakter. Vejprofi lerne er brede med langsgående fortove på begge sider belagte helt ind til hæk/skel og uden noget spor af den grønne struktur som ellers kendetegner byen. Stier Selve byens stisystem hænger generelt godt sammen med det øvrige vejnet med undtagelse af Satellitbyen, som savner en mere direkte stiforbindelse til både skolen og centerbebyggelsen/kirken. Egekrattet er gennemvævet af mere eller mindre veletablerede stier. Her kommer og går stierne i takt med befolkningens brug af dem. En af de mere etablerede stier er Drivvejen, der er en del af Nordsø-ruten. Adgangen til Ravnsø Mose og til engarealerne sker via eksisterende markveje. Det er ikke muligt at komme rundt via, gå-, eller løbeture i det åbne land synes ikke særligt oplagte på trods af den smukke natur. Typisk vejtrace i parcelhusbyen Syd for Grimstrup Hovedvejen ligger erhvervsområdet. En blanding af diverse småerhverv og enkelte boliger. Syd for hovedvejen og uden for byzonen ligger en enklave af jordbrugsparceller, som virker underligt malplacerede set i forhold til byens struktur og til byens udviklingspotentialer. Parcellerne ligger uden på hinanden, så den nordligste række mellem Hovedvejen og den sydligste række uden direkte landskabskontakt. En beliggenhed der får dem til at minde mere om forstørrede parceller end små jordbrug. Den grønne struktur Se man på byens struktur afl æses de gamle markskel stadigt ved bevarede diger og hegn gennem byen. De løber som grønne korridorer på tværs af byen og er sammen med skoven og den brede grønne bælte af grønne plæner med til at binde byen sammen med egekrattet og gøre byens overordnede karakter meget grøn. Infrastruktur Hovedvejen er et meget dominerende træk ved byen, og på grund af den høje fart er der en vis bekymring over at lade oplandets børn cykle til skole. Der er forsøgt hastighedsdæmpende tiltag i form af en røde hævede belægning fl ere steder i byen. Blandt andet på Hovedvejen på strækningen fra Ravnsøvej og til Nørrevang. En strækning på ca 125 m, hvilket er for langt, da man kan nå at komme op i fart inden den slutter. Det giver utilsigtede opbremsninger og accelerationer. En anden uheldig virkning af den hævede røde fl ade på dette sted, er markeringen af Nørrevang som værende noget særligt. Det har skabt problemer med gennemkørende trafi k inde i boligområderne, med farlige situationer i krydset Vesterled/Digevej til følge. En problemstilling der kan løses ved at nedgradere Nørrevang i byens trafi kale hierarki. 12 LANDSBYPLAN GRIMSTRUP Jorddige med egetræer afgrænser sportspladsen ud mod Skovbrynet

13 Grimstrup Hovedvej Hovedvej Trehøjevej Ravnsøvej Nørrevang Egedalvej Digevej Vesterled Grimstrup Hovedvej GRIMSTRUP LANDSBYPLAN 13 Dalmosevej Byanalyse1:5.000

14 INDSATSKORT Byplanlægning Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profi l og til udviklingen af byen ud i fremtiden. En del af tiltagene kan realiseres i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Andre er ideer til fremtidige kommuneplaner. Det grønne bælte og korridorerne Det er byens væsentligste aktiv og bør fastholdes og styrkes i fremtidig planlægning af byens udbygning. De brede grønne korridorer langs de levende hegn fastholdes og gentages ved fremtidige udbygninger af byen. Herved bevares kontakten både til skoven og til det åbne land. Multihal og boldbane En ny hal bør lægges parallelt med skovbrynet som en fortsættelse af det grønne bælte, så der mellem skovbryn og hal opstår et velafgrænset rum til placering af en fodboldbane. Hallen trafi kforsynes via en grøn korridor fra Egedalsvej langs det eksisterende hegn. Boligudstykninger Fremtidig boligudstykning i Grimstrup bør følge den eksisterende bebyggelsesorientering nord/syd, øst/vest. Der er mulighed for at udstykke øst for Egedalsvej og nord for Egebakken til et boligområde af åben lav bebyggelse. Afgrænsningen af denne bebyggelse afhænger dog af geneafstanden fra den nærliggende gård. Nord for centeret kan der udlægges til tæt lav boligbebyggelse som f.eks. ældreboliger. Syd for Egebakke-udstykningen kan der udlægges et areal til tæt lav boligbebyggelse. Herved opnås en tættere struktur omkring byens nye nerve, Egedalsvej. Landskabskilen Det åbne land når helt ind til centeret og kirken. Her friholdes for bebyggelse. Herved bevares kontakten til det åbne landskab og den smukke udsigt ud over engarealerne samt indblik til kirken set nordrfra. Det resterende areal på trekanten mellem Egedalsvej/Egebakklevej/Trehøjevej kan evt. afgræsses eller udlægges i græs med enkeltstående træer og et vandspejl på det lavest liggende sted. Evt. skoleudvidelse og skoleomgivelser Omkring skolens bygningsmasse er udlagt store græsarealer, som fi nt kan rumme fl ere idrætsaktiviteter i form af diverse mindre baneanlæg. En eventuel udbygning af skolens bygninger kan ligeledes ske på det eksisterende areal omkring skolen, uden at det betyder større tab af udendørs udfoldelsesmuligheder. Boligveje Boligvejenes brede, hårde og grå tracé kan på sigt gøres bløde og grønne ved at erstatte de mange fortovsarealer med græs, enten ved kun at lægge en enkelt stribe fl iser i en grøn græsrabat eller ved helt at fjerne fl iserne, så hårde og bløde trafi kanter færdes på samme vilkår. Indsnævring af Grimstrup Hovedvej Hovedvejen deler byen i to. Der er ikke så meget trafi k på vejen, men der køres stærkt. Hovedvejens tracé bør indsnævres til det absolutte minimum, og der kan eventuelt etableres cykelsti i begge sider. Arealer ved T-krydset Grimstrup Hovedvej/ Egedalsvej De kommunale grønne arealer ved Egedalvej kan tilplantes med forårsløg og eventuelt en egelund af rødeg for at understreg vigtigheden af vejen som afgang til byen nord for Hovedvejen. Fartsænkning For at sænke farten på Trehøjevej kan der plantes vejtræer i den østliggende rabat. Egedalsvej bruges som smutvej til motorvejen af bl.a. store lastbiler og ønskes forlagt nord om Egebakke-udstykningen til Trehøjevej, så skolevejen bliver mere sikker. En meget dyr løsning, der blot øger trafi kken på Trehøjevej, som der i forvejen bliver kørt stærkt på. I stedet kan der skiltes med gennemkørsel forbudt for lastbiler over 3,5 t. mens der bør udarbejdes en løsning for passage af Egedalsvej ved skolen. Gadebelysning Langs Egedalvej fra Hovedvejen og op til en eventuel nye hal foreslås der etableret gadebelysning med et lidt højere belysningsniveau end det eksisterende. Det er dog vigtigt at både størrelse og belysningsgrad vælges ud fra byens skala. Der ønskes etableret pullertbelysning på strækningen fra skolen og op til skovidrætspladsen samt ledelys langs skovbrynet og i den grønne kile. Cykelstier Der ønskes etableret cykelsti/skolesti til byerne Endrup, Bramming og til Korskroen. Alle hører de til skoledistriktet. Stier Der kan laves aftaler med private lodsejere om adgang over private jorde og opstilling af bænke langs stierne. Særlige stier kan markeres mod specifi kke brugere. Stien der løber i den ene side af den grønne nordvest/sydøstgående kile er ved at forsvinde i græs. Stien ønskes genoprettet med grusbelægning. Skovfitness Som supplement til de allerede eksisterende tilbud i Egekrattet kan der opstilles udendørs primitive fi tnessredskaber langs en udvalgt løbesti. Egebakken Kvarteret er fysisk omkranset af levende hegn, der isolerer det i forhold til resten af byen. Kvarteret bør forbindes med resten af byen ved en gennemgående stiforbindelse hen over trekantarealet til centeret og mod nord til den fremtidige udstykning af boliger. Hegnsplantningen mod vest kan med fordel udtyndes ved fjernelse af ammetræerne. Hegnet mod syd bør med tiden genplantes, så byens struktur med de gennemløbende hegn bevares. Juleudsmykning De fremtidige træplantninger langs hovedvejen kan fi nt give plads til lyskæder med et varmt hvidt lys evt. viklet om stammerne. Alternativt kan enkelte markant placerede træer på centrale steder udpeges til en tilsvarende udsmykning. Grimstrup Krat er en vigtig del af byens grønne identitet Jordbrugsparcellerne syd for Grimstrup Hovedgade kan inddrages i byzonen med mulighed for udstykning til mindre grunde. Herved kan der opnås en fortætning af byen mod syd, som eventuelt kan suppleres med en ny åben lav boligudstykning syd for jordbrugsparcellerne. Småerhverv Sydøst for hovedvejen kan der udstykkes ca. 4 grunde til ikke støjende eller støvende erhverv. Grundene lægges, så de ikke skæmmer ankomsten til byen og heller ikke kommer for langt ned mod mosen. Portaler ved alle indfaldsveje Ved alle indfaldsveje kan der etableres porte i form af egeplantninger tæt ved vejen. Ved indkørsel fra vest ad hovedvejen ligger et helle-anlæg. Cyklisterne kan ikke passere uden at skulle køre ud på selve hovedvejen. Det ønskes ændret, hvis der ikke etableres særskilte cykelstier. Forsamlingshuset Der foreslås sået græs og plantet på fl aden, så parkeringen styres og pladsen fremstår mere sammenhængende med det omkringliggende landskab. Samlings- og infopunkt Der arbejdes lokalt på at få en købmand til byens center igen. Her ønskes opsat en elektronisk interaktiv opslagstavle, så alle får mulighed for at følge med på så det atter bliver byens informationspunkt købmandsbutik eller ej. 14 LANDSBYPLAN GRIMSTRUP Det er vigtigt at byen i fremtiden beholder sine grønne rum og hegn

15 Trehøjevej Grimstrup Hovedvej Hovedvej GRIMSTRUP LANDSBYPLAN 15 Egedalvej Dalmosevej Indsatskort1:5.000

16 INDSATSOMRÅDER - Grimstrup Hovedvej Følgende indsatsområde er blevet nærmere bearbejdet for at anskueliggøre en mulig løsning på de trafi kale problemstillinger langs Grimstrup Hovedvej. Bearbejdningen er på skitseplan og er at betragte som en idé. Hovedvejens tracé indsnævres til det absolutte minimum, hvilket frigør areal, som kan udnyttes til anlæg af cykelstier. Tracéet omlægges, og der etableres cykelsti i begge sider. I sydsiden udlægges et græsbånd mellem cykelsti og fortov med gadetræer for hver cirka 15 meter. Herved øges afstanden til trafi kken for de syd for liggende ejendomme, vejbanen bliver smallere og vejtracéet synes markant smallere og blødere. Det er tiltag som vil være med til at profi lere byen som en grøn by med plads til mennesker, og som vil dæmpe hastigheden på strækningen. Langs hovedvejen, overfor præsteboligen, fi ndes to større kommunalt ejede græsfl ader. Her plantes en egelund, som fylder hele fl aden ud. Derved skabes et markant element midt på strækningen som sammen med den modstående bøgelund i præstegårdshaven medvirker til at dæmpe farten og forskønne hovedvejen. Busholdepladsen lægges ind i en lomme, så oversigtsforholdene bedres for trafi kanter fra Ravnsøvej. Den røde hævede belægning på hovedvejen kortes af, så den er symmetrisk omkring t-krydset Hovedvejen/Ravnsøvej. Ved Nørrevang gøres fortov og cykelsti langs hovedvejen gennemløbende, for at nedtone Nørrevangs betydning i byens infrastrukturelle hierarki. Herved opgraderes Egedalvej til den primære adgangsvej til den nordlige del af byen og krydset Digevej/Vesterled afl astes. Opmærksomhedsfelt ved Grimstrup Hovedvej Planudsnit Grimstrup Hovedvej 1: LANDSBYPLAN GRIMSTRUP

17 Egetræ Kørebane Fortov Cykelsti Fortov Privat have Græsareal Cykelsti 6,5 2,2 8,2 3.5 Eksisterende vejprofil Principsnit Grimstrup Hovedvej1:200 Egetræ Privat have Fliser Græsareal Asfalt Cykelsti Planudsnit Grimstrup Hovedvej 1:200 Visualisering af vejforløb Grimstrup hovedvej i dag GRIMSTRUP LANDSBYPLAN 17

18 INDSATSOMRÅDER - Parkeringsplads ved kirken og forsamlingshuset Følgende indsatsområde er blevet nærmere bearbejdet for at anskueliggøre en mulig begrønning af den meget store golde grusfl ade, som udgør pladsen ved kirken og forsamlingshuset. Bearbejdningen er på skitseplan og er at betragte som en idé. Mellem kirken og forsamlingshuset ligger en kæmpe grusørken i form af en stor parkeringsplads, der servicerer begge bygninger. Fladen udlægges i stedet primært i græs. Evt. kan der plantes mindre træer og større landskabelige blomstrende buske i forsamlingshusets umiddelbare nærhed for at skærme det nyanlagte terrasseanlæg. Ved at lægge kirken, kirkegården og forsamlingshuset på en stor samlende græsfl ade opstår der en langt bedre sammenhæng med det omgivende landskab. Landskabet trækkes nærmest ind til bygningerne og giver en langt mere blødt og tilnærmeligt indtryk. På den store samlende græsfl ade, vil der være brede grusspor til at styre kørslen. Parkeringsbåsene ligger i græsarealerne og bliver markerede ved en fl ise i hvert hjørne af båsen lagt i græsset. Parkeringspladsen ved forsamlingshuset i dag Ved udførelsen bevares den eksisterende grusbelægning og der udlægges et tyndt lag muld ovenpå, hvorved fl aden bevarer sin styrke. 18 LANDSBYPLAN GRIMSTRUP Visualisering af parkeringspladsen ved forsamlingshuset

19 Ny træer Sti Parkering på græsset Markører i hjørner viser p-pladsen Parkering på græsarmering Kirken Parkering Egedalvej Eksisterende belysning Terasse Forsamlingshus Plæne til forsam- lingshuset Planudsnit for parkeringsplads ved forsamlingshuset 1:500 GRIMSTRUP LANDSBYPLAN 19

20 INDSATSOMRÅDER - Ny multihal og boldbaner Følgende indsatsområde er blevet nærmere bearbejdet for at anskueliggøre en mulig udbygning af byens sportsfaciliteter. Bearbejdningen er på skitseplan og er at betragte som en idé. I rummet mellem Grimstrup Krat og Egedalsvej reserveres der plads til en ny multihal på cirka 25x40 meter med plads til minimum en håndboldbane. Hallen lægges i udkanten af en fælles frugtplantage parallelt med skovbrynet, så der mellem skovbryn og hal opstår et velafgrænset rum til placering af en fodboldbane. Hallens udformning har mange muligheder. Hallen behøver ikke kun at være en sportshal men kan også indeholde forsamlingshus, mødelokaler, fi tnesscenter, teatersal etc. Det er kun fantasien og behovet der sætter grænser. Desuden er der indenfor de senere par år blevet bygget en del lethaller, disse er billigere da hallen i princippet bare skærmer for vind og vejr, og ikke indeholder diverse servicefunktioner som omklædningsrum og cafeteria. Hallen trafi kforsynes via en grøn korridor fra Egedalsvej langs det eksisterende hegn nord for grunden. Ydermere etableres der stier, som forbinder hallen med skolens faciliteter. Nord for hallen placeres parkeringspladserne på armeret græs og med et absolut minimum af belagte arealer. Parkeringen styres af rækker af frugttræer i brede græsbånd. Trærækkerne er en forlængelse af den øst for liggende fælles frugtplantage. Frugtplantagen spænder i hele det rum, der opstår mellem hallen og Egedalsvej. Her vil kontrasten mellem det helt stramme plantesystem og træernes med tiden krogede vækst give poesi til stedet og med tiden kan der skabes lommer i plantagen til eventuelle yderligere baneanlæg, uden det går ud over helheden. Her kan blive endnu et samlingssted for byens borgere, hvor de frit kan forsyne sig med diverse frugt hen over sommeren og efteråret. Der er plads nok til både at kunne plante æbler, pærer, blommer og kirsebær. Gerne fl ere forskellige sorter, men altid kun én sort i hver række, da udtrykket ellers vil blive alt for rodet på grund af de meget forskellige vækstegenskaber. Kongehallen Gentofte - lethal - Arkitekt Cebra Landsbyhuset, Gyssinge - Arkitekt Cebra 20 LANDSBYPLAN GRIMSTRUP Frugtplantage om efteråret