Status på pejlemærker og mål for Socialpsykiatrien og Bofællesskaberne 2016/17

Transkript

1 Status på pejlemærker og mål for Socialpsykiatrien og Bofællesskaberne 2016/17 Arbejdet med den dialogbaserede styringsmodel og de pejlemærker og mål, som dialogen mellem politisk og administrativt ledelsesniveau har ført frem til, har fungeret godt i Center for Handicap og Psykiatri. Pejlemærkerne har indgået som en del af det løbende arbejde med udvikling af området og er foregået samtidig med den daglige opgaveløsning. De besluttede pejlemærker har været ens for socialpsykiatrien og bofællesskaberne. I løbet af den aktuelle periode har Center for Handicap og Psykiatri også haft fokus på blandt andet organisationsjustering af området og faktorer som kan medvirke til at tage hånd om et stigende behov for ydelser indenfor området. Nedenfor har henholdsvis socialpsykiatrien og bofællesskabsområdet beskrevet status for arbejdet under hvert pejlemærke. Der er arbejdet med alle pejlemærker, på nogle områder har det resulteret i en ny praksis eller nye metoder, som nu er implementeret, på andre områder er kvaliteten blevet løftet ved f.eks. at holde fokus på måden at dokumentere på. Pejlemærkerne er besluttet på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 2.november Efterfølgende har Social- og Sundhedsudvalget på møde den 30.november 2015 taget de underliggende mål for hvert pejlemærke til efterretning. Socialpsykiatrien og Bofællesskaberne har gjort status på arbejdet pr. november Status er tilføjet i det skema, som var udgangspunkt for arbejdet og som har været politisk fremlagt i forbindelse med udarbejdelse af pejlemærker og mål. Status ses i højre kolonne af skemaet nedenfor.

2 Pejlemærke 1: Lige muligheder (Socialpsykiatrien) Socialpsykiatrien og Bofællesskaberne skal sikre, at borgerne har lige muligheder som samfundsborgere og både udfordre borgernes kunnen samt værne om deres identitet og værdighed. Socialpsykiatrien Hurtigere kunne identificere borgerens potentiale og udviklingsmulighed. Give borgerne lige muligheder for at danne netværk på trods af deres sindslidelse. Opkvalificere medarbejdernes fokus på borgerens kompetencer og udviklingspotentiale. Afsøge metoder og tilgange, der systematisk generer viden om borgerens kompetencer og udviklingsmuligheder. Understøtte og udvikle en projektkultur, der udfordrer og udvikler brugerne, bl.a. ved at brugerne kommer i Socialpsykiatriens tilbud: Samleren og Ung i Samleren. Ved at alle medarbejdere har gennemført kurser med sigte på at opkvalificere medarbejdernes fokus på borgerens kompetencer. Ved at der er gennemført to årlige temadage/pædagogiske projekter med fokus på borgernes kompetence. Ved at der føres statistik over hvor mange borgere, der er visiteret til Samleren. Ved at der føres statistik over hvor mange unge, der har kontakt til Ung i Samleren. Ved at der føres statistik over hvor mange brugere, der løbende anvender hhv. Samleren og Ung i Samleren. - Socialpsykiatrien har søgt at udvikle og opkvalificere medarbejderne med henblik på at øge medarbejdernes fokus på borgernes kompetencer og udviklingspotentiale, således at borgernes udviklingsmuligheder identificeres hurtigere. Det har været gjort ved to kompetenceudviklende tiltag: 1) Der har været afholdt et seminar i pædagogisk udredningsmetode, som er et værktøj til at afdække borgerens udviklingspotentiale. Metodens sigte er at finde kernen af borgerens udfordringer og evt. funktionshæmning, samtidig med at den retter fokus på borgerens ressourcer og udviklingspotentiale. 2) For bedre at kunne sætte borgeren i centrum for indsatserne fra Socialpsykiatrien, er der blevet etableret en projektgruppe, til undersøgelse af brugbarheden af Feedback Informed Treatment (FIT) i en socialpsykiatrisk kontekst. Projektet viste sig så lovende, at det blev besluttet, at rulle FIT ud i resten af organisationen primo Kompetenceløftet af medarbejderne er sket ved uddannelse af nøglepersoner og efterfølgende intern kursus-aktivitet. Der er således blevet afholdt et kursusforløb af seks gange. Der er indført procedure og systematisk registrering af visiterede borgere til Samværs- og aktivitetstilbuddet Samleren, således at det er muligt for medarbejderne at monitorere fremmøde, tilgang og afgang til tilbuddet, og derigennem give medarbejderne mulighed for at reagere på et ændret fremmødemønster for den enkelte borger. For det uvisiterede tilbud Ung i Samleren er der indført systematisk registrering af hhv. antal af fremmødte samt antallet af unge der er kontakt til via fx sms og FaceBook. 2

3 Pejlemærke 1: Lige muligheder (Bofællesskaberne) Socialpsykiatrien og Bofællesskaberne skal sikre, at borgerne har lige muligheder som samfundsborgere og både udfordre borgernes kunnen samt værne om deres identitet og værdighed. Holmelundsvej Hvidovregade Lille Friheden Støttecentret Klub Hvid Tilbuddene skal arbejde for at borgerne udvikler deres ressourcer i et for dem, værdigt og trygt miljø. Det betyder: At der arbejdes målrettet med borgerens udviklingspotentiale. At der opnås større bevidsthed om borgerens udfordringer og disses betydning for borgerens liv. At borgerens egen oplevelse af mening med livet inddrages. At der er særligt fokus på borgernes muligheder for beskæftigelse og aktivt fritidsliv. Sikre at personalet har den faglige viden, der skal til for både at værne om borgernes identitet og værdighed og udfordre deres kompetencer og færdigheder. Vi vil derved understrege, at vi arbejder i én fælles faglig retning. Det gør vi ved: At supervisionen til medarbejderne tager udgangspunkt i neurofaglig viden. At gennemføre kompetenceudvikling af medarbejderne med fokus på værdierne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. At der er ledelses-deltagelse på alle teammøder. Ved at lade socialtilsynets vurdering indgå som styringsvejledning for læring. Ved at evaluere supervisionsmetoden i foråret Ved at ledelsen registrerer medarbejderudviklingen ved at iagttage kvaliteten af deres videndeling på teammøderne. Ved at inddrage temaet i MUS/GRUS ved at fokusere på medarbejders oplevelse af det dobbelte kram (kompetencer, relationer, accept og mestring). Socialtilsynet har lagt vægt på at bofællesskaberne med fordel kunne have fokus på formålet med dokumentationen og fokus på dokumentation i forhold til beskæftigelse. Bofællesskaberne har derfor arbejdet med i højere grad at holde fokus på effekten af indsatsen, når der dokumenteres og evalueres på en indsats. Der er arbejdet med opmærksomhed på dokumentation og effekten af indsatserne, som led i de enkelte teams supervision. Der er gennemført supervisionsforløb via BOMI med udgangspunkt i en neurofaglig viden og med inddragelse af begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Forløbet indledtes med fælles undervisning i neurofaglig sparring, hvorefter supervisionen har forgået i de enkelte enheder. Supervisionsmetoden er blevet evalueret og er fundet brugbar. Der er ligeledes arbejdet med dette via ledelsesdeltagelse på teammøderne for, at sikre at læring fra supervisionsforløbet rodfæstede sig i den pædagogiske tænkning. 3

4 Pejlemærke 2: Metoder der har fokus på effekt (Socialpsykiatrien) Socialpsykiatrien og Bofællesskaberne skal arbejde med metoder, der har fokus på effekt mhp at arbejde målrettet med, at borgeren kommer sig. Metoderne skal samtidig arbejde generelt med at udvikle borgeren, så de forbliver hovedaktør i eget liv. Socialpsykiatrien At teste recoveryorienterede og evidente metoder / arbejdsgange, der bringer borgeren i centrum for egen udvikling, og som bidrager til at målretter Socialpsykiatriens indsatser. Undersøge og udvælge relevante metode(r). Nedsætte en projektgruppe, der tester den eller de udvalgte metode(r). Uddanne en projektgruppe i den / de udvalgte metode(r). Gennemføre et pilotprojekt, der tester for anvendeligheden af den eller de udvalgte metoder i en socialpsykiatrisk kontekst. Ved at der foreligger en endelig afklaring af relevante metoder, der skal implementeres. Ved at der er nedsat en projektstyregruppe. Ved at der er nedsat en projektgruppe til de valgte metoder. Ved at de valgte metoder er afprøvet i praksis, og er blevet dokumenteret. Ved at der er genereret data og erfaring til at kunne vurdere metodens / metodernes anvendelighed i en socialpsykiatrisk sammenhæng. Socialpsykiatrien har gennemført en undersøgelsesfase, for at finde relevante og evidente metoder til at understøtte og udvikle det socialpsykiatriske arbejde. Fokus var at finde et værktøj der satte borgeren i centrum for eget liv og derigennem de indsatser der ville gavne borgerens recovery-proces. På baggrund af de undersøgte metoder blev Feedback Informed Treatment (FIT) valgt, da det blev tydeligt, at denne tilgang netop gør borgerens oplevede effekt til pejlemærke for tilrettelæggelsen af indsatserne. Det bliver således et tydelige recoveryunderstøttende værktøj, der med stor effekt kan kombineres med andre pædagogiske værktøjer. Første trin i implementeringsstrategien var at etablere en ledelsesgruppe, en styregruppe samt en arbejdsgruppe for de medarbejdere der konkret skulle anvende værktøjet. Der blev gennemført kompetenceudvikling på alle niveauer af projektorganisationen, samt løbende ekstern supervision og undervisning. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet, blev det vurderet, at der var væsentlige positive effekter ved at indføre FIT. Der blev efterfølgende planlagt et udrulningsforløb for resten af organisationen. I dag anvender alle medarbejder Feedback Informed Treatment i arbejdet med målgruppen. 4

5 Pejlemærke 2: Metoder der har fokus på effekt (Bofællesskaberne) Socialpsykiatrien og Bofællesskaberne skal arbejde med metoder, der har fokus på effekt mhp at arbejde målrettet med, at borgeren kommer sig. Metoderne skal samtidig arbejde generelt med at udvikle borgeren, så de forbliver hovedaktør i eget liv. Holmelundsvej Hvidovregade Lille Friheden Støttecentret Klub Hvid Medarbejderne skal oparbejde bedre kompetencer til at dokumentere kvalitativt og rettidigt på: effekten af det målrettede arbejde deres faglige refleksioner at værdierne håndgribelighed, begribelighed og meningsfuldhed i højere grad kan genfindes i dokumentationen. borgernes beskæftigelses- og fritidsliv. Intensivere at aflære tidligere praksis for dagbogsdokumentation. Ledelsesmæssigt fokusere på kvaliteten af medarbejdernes dokumentation. Skabe muligheder for, at souschefen kan kompetenceudvikle på området igennem fast tid i kalenderen. Sikre, at borgernes beskæftigelse og fritidsliv er dokumenteret i alle sager. Ved at lade socialtilsynets vurdering indgå som effekt af udviklingen. Ved at lade dokumentation indgå som et fast punkt på teammødernes dagsorden og iagttage udviklingen. Ved at lave 2-4 dokumentations cases pr. team pr. måned dels som kvalitetsmåling, og dels som oplæg til drøftelse på teammøder. I forbindelse med arbejdet med dokumentation har souschef gennemført nedenstående forløb med alle teams: 1. Gennemgang af kategorier i dagbogsdelen og synliggørelse af sammenhængen til VUM (Voksenudredningsmetoden) og områdets kvalitetsstandard. Faglig drøftelse af brugen af kategorierne med udgangspunkt i konkret materiale. 2. Undervisning foran pc. Oprettelse af plan, mål og delmål. Diverse relevante funktioner i Bostedssystemet. 3. Den enkelte medarbejder har fået mulighed for at booke souschef til sparring om det konkrete arbejde i Bostedssystemet i forhold til den enkelte borger - herunder refleksion over det pædagogiske arbejde/mål. Derudover er der med jævne mellemrum blevet kigget på sager i Bostedssystemet og relevante problematikker er blevet taget op på teammøderne. 5

6 Pejlemærke 3: Netværk (Socialpsykiatrien) Socialpsykiatrien og Bofællesskaberne skal understøtte borgerne i at udvikle, opbygge og/eller fastholde et netværk. De pårørende/netværket skal styrkes og inddrages som en ressource i forhold til borgerne, for at understøtte relationen mellem begge parter. Inddragelse af pårørende sker altid med respekt for borgeren og de pårørendes ressourcer. Socialpsykiatrien At pårørende er inddraget i den socialpsykiatriske indsat i så høj grad som hensigtsmæssigt ift. den enkelte borger. Udvikle procedurer, der systematisk afdækker borgerens netværk. Søge at give pårørende øget adgang til information om socialpsykiatriske indsatser, muligheder og begrænsninger. Ved at der etableres en pårørende portal som en del af Socialpsykiatriens hjemmeside. Ved at der bliver gennemført pårørendearrangementer for målgruppen. Ved at der er indført procedurer, der systematisk afdækker borgerens netværk. Det har været undersøgt hvilke muligheder der er for støtte og hjælp for pårørende. Der har vist sig, at der er flere eksterne tilbud, der er målrettet pårørende. Socialpsykiatrien har på hjemmesiden oprettet et særlig afsnit, hvor pårørende kan finde information målrettet det at være pårørende. Socialpsykiatrien har arrangeret og faciliteret 1-2 årlige pårørendearrangementer i perioden. Oplysninger om kommende arrangementer er løbende fremgået af hjemmesiden. Samtidig hermed har Socialpsykiatrien søgt at facilitere en brugerdrevet pårørendegruppe. Der er indført procedure der afdækker borgerens netværk. Proceduren er indført ifm. anvendelse af to værktøjer hhv. Feedback Informed Treatment og Kriseplaner. I begge værktøjer er en afdækning af borgerens netværk central. 6

7 Pejlemærke 3: Netværk (Bofællesskaberne) Socialpsykiatrien og Bofællesskaberne skal understøtte borgerne i at udvikle, opbygge og/eller fastholde et netværk. De pårørende/netværket skal styrkes og inddrages som en ressource i forhold til borgerne, for at understøtte relationen mellem begge parter. Inddragelse af pårørende sker altid med respekt for borgeren og de pårørendes ressourcer. Holmelundsvej Hvidovregade Lille Friheden Støttecentret Klub Hvid At bruger/pårørende møderne udvikles, så møderne i højere grad tilgodeser borgerne. At tilbuddene fokuserer på pårørendepolitikkens værdi om åbenhed. Fortsætte den gode udvikling i brugerpårørenderådet således, at dagsordenen tager udgangspunkt i brugervenlige perspektiver. Ved at medarbejderne bliver bedre i stand til at tydeliggøre hvilken indsats der kan forventes, og hvorfor den anvendes i forhold til den enkelte borger. Det sker med udgangspunkt i pejlemærke et og to, Ved at iagttage i hvor høj grad der, på beboermøderne, er en positiv stemning om brugerpårørenderådet, herunder at det indgår som fast punkt på beboermøderne. Ved at afholde årlige fælles pårørende-kaffemøder for pårørende til brugere af vores respektive tilbud, hvor tilbagemeldingerne dokumenteres. I forhold til samarbejde med pårørende er det forsøgt at etablere et godt samarbejde gennem bruger- og pårørenderådet, samt ved invitation til deltagelse i større arrangementer på bofællesskaberne. Alt i alt må målet siges at være delvist opfyldt. Det tværgående bruger- og pårørenderåd er nedlagt og erstattes af lokale bruger-pårørende råd. Det er en del af den organisationsændring der trådte i kraft per 1. september De lokale beboermøder fungerer fint og der udtrykkes tilfredshed blandt borgerne. Fokusere på at tydeliggøre indsatsen i samarbejdet med (borgeren) og de enkelte pårørende. Ved at henvendelser fra pårørende i højere grad kan behandles lokalt med succes. 7