Sygdom (besvær & smerter) Sygefravær & jobskifte. Arbejdsmiljø. Copingformer (fear avoidence belief, selfefficacy,

Transkript

1 Kan individuelle ressourcer og gruppeholdninger forklare fravær og jobskifte? - En undersøgelse af betydningen af self-efficacy, fear avoidence belief og collective efficacy for håndtering af smerter, fravær og jobskifte Nærværende projekt tager afsæt i og vil blive udført indenfor rammerne af Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprogram Fastholdelse og rekruttering indenfor social- og sundhedssektoren (FOR-SOSU). Forskningsprogrammets overordnede formål er at forbedre arbejds miljøet for social- og sundhedshjælpere og assistenter (SOSUer). 1. Overordnet problemstilling Undersøgelser viser, at ansatte i social- og sundhedssektoren har en øget risiko for at udvikle helbredsproblemer og smerter og en øget forekomst af fravær og jobskifte. Der kan søges en række forklaringer på det øgede fravær og jobskifte blandt SOSUer: a. Faktorer i arbejdsmiljøet b. Faktorer i privatlivet (familie, livsstil) c. Selektion ind i SOSU-erhvervene (dårligere helbred inden start på uddannelsen) d. Forskelle i coping og self-efficacy individuelt og kollektivt I det samlede SOSU-projekt vil alle disse fire forklaringer, der ikke udelukker hinanden, blive nøje belyst. Dette projekt vil fokusere på den fjerde forklaring: Coping og self-efficacy. Hermed adskiller projektet sig fra de øvrige ved at se på den enkelte SOSUer som et subjekt, der forholder sig til belastninger i arbejdet og til egne symptomer og smerter af somatisk og psykisk karakter. Denne fokusering på den enkelte SOSUer som subjekt, gør det nødvendigt at studere de måder, på hvilke SOSUerne oplever, fortolker og vælger at handle. I denne forbindelse spiller også de kollektive fortolkninger og ressourcer blandt SOSUerne en vigtig rolle. Projektet her vil derfor kvantitativt og kvalitativt undersøge sammenhængen mellem individuelle og kollektive copingstrategier og besvær og smerter samt sygefravær og jobskifte, og undersøge i hvilken grad disse sammenhænge, kan forklare variationerne i sygefravær og jobskifte blandt SOSUer. I nedenstående model er fremhævet de mest centrale sammenhænge, som dette projekt vil fokusere på. Arbejdsmiljø Sygdom (besvær & smerter) Sygefravær & jobskifte Copingformer (fear avoidence belief, selfefficacy, collective efficacy) 2. Baggrund og status over foreliggende viden I social- og sundhedssektoren har en høj forekomst af mangel på arbejdskraft, jobskifte og tidligt jobophør (herunder førtidspensionering) medført øget bevågenhed på betydningen af såvel arbejds miljørelaterede som individuelle faktorer. Behovet for personale i sosu-branchen forventes at stige markant de kommende år som en konsekvens af, at antallet af plejekrævende ældre vokser. En dansk undersøgelse omkring frafald blandt SOSUer viser, at 42% af personalet i hjemmeplejen under 30 år alvorligt overvejer jobskifte. Blandt de adspurgte, der alvorligt overvejer at skifte job, ønsker næsten halvdelen (47%) at skifte til noget helt andet uden for sundhedsområdet (Christiansen et al. 2002). Undersøgelsen redegør dog ikke for, hvorvidt helbredsrelaterede årsager har betydning for ønsket om jobskifte. 1

2 Besvær, smerter og jobophør Sygdom og bevægeapparatbesvær må dog antages at spille en central rolle i fastholdelsen af ansatte i SOSU-branchen. Således rapporteres en høj forekomst af besvær i bevægeapparatet og herunder en højere forekomst af lænderygbesvær sammenlignet med øvrige kvindelige lønmodtagere (Borg & Burr 1997). Ligeledes viser internationale studier, at årsprævalensen af lænderygbesvær er 15-20% højere blandt plejepersonale sammenlignet med lønmodtagere generelt (Johansson 1995) (Moens GF et al.). Ved at sammenligne SOSUer i hjemmeplejen med øvrige danske erhvervsgrupper ses der en højere forekomst af varigt tidligt arbejdsophør (Mossing 2002), og mange får førtidspension på grund af helbredsrelaterede klager, specielt fra bevægeapparatet (Hviid et al. 2004). Det er tydeligt, at personer med bevægeapparatbesvær har vanskeligheder med at udføre arbejdet, men ifølge en litteraturgennemgang (Hviid et al 2004) er det dog uklart, i hvilket omfang fysiske belastninger i plejearbejdet kan ses som en direkte årsag til dannelsen af bevægeapparatproblemer. Ingen danske undersøgelser har undersøgt forekomsten af smerter blandt SOSUer, men et dansk studie (Eriksen et al. 2003), der har belyst den epidemiologiske forekomst af kroniske smerter, finder, at signifikante risikofaktorer for at udvikle kronisk smerte er; køn (kvinde), kort uddannelse, dårligt selvvurderet helbred og mindst én langvarig sygdom. Derudover har personer med et hårdt fysisk krævende arbejde dobbelt så stor risiko for at lide af kroniske smerter end personer med stillesiddende arbejde. Studiet viser endvidere, at risikoen for at ophøre med at arbejde på grund af helbredet er syv gange højere blandt personer med kroniske smerter sammenlignet med personer uden smerter (Eriksen et al 2003; Eriksen et al. 2004). Samlet set ses en række risikofaktorer for udvikling af kroniske smerter, der relaterer sig til SOSUer og deres arbejde. 3. Projektets teoretiske udgangspunkt Sygdomsbegrebet: Centralt i projektet vil være et situationelt sygdomsbegreb (Gannik 1999). Her forstås sygdom ikke som en fast kerne, men som et svingende og reversibelt forløb, der er situationelt og relationelt betinget. Dermed adskiller sygdomsbegrebet sig fra det traditionelle biomedicinske begreb, der arbejder objektivt og diagnosefokuseret og adskiller krop og psyke. Det situationelle sygdomsbegreb vil i dette projekt bidrage til en større forståelse af sygdomsadfærd og sygdomshandlinger. Dermed ligger begrebet i forlængelse af de øvrige centrale begreber; selfefficacy, collective efficacy og fear avoidence belief, idet centralt for disse begreber, er, at de ser tilstande som dynamiske og foranderlige afhængig af de kontekster og relationer, man indgår i. Individuelle ressourcer og gruppeholdninger Fear avoidence belief, self-efficacy og collective efficacy: Et centralt begreb i forbindelse med smertehåndtering og fravær fra jobbet er fear avoidence belief. Fear avoidence belief defineres som en frygt-adfærd, hvor man i frygt for smerter undgår adfærd, man forventer vil medføre fysiske smerter. Det kan være, at man undgår arbejde og fysisk aktivitet, hvilket dog ofte i stedet kun vil forværre f.eks. rygs merter og dermed øge smerteintensiteten i stedet for at formindske den (Waddell & Main 2000). Fear avoidence beliefs udgør altså en bestemt form for coping med smerter. Waddell mener således, at coping og holdning er fundamentale faktorer i forbindelse med håndteringen af besvær, smerter og fravær fra arbejdet. Albert Bandura har udviklet begrebet self-efficacy, som defineres som den enkeltes overbevisning om at være i stand til at udføre eller mestre en given opgave. Self-efficacy er ikke et fast personlighedstræk, men dannes ud fra personens erfaringer med egne handlinger, det vil sige individets kognitive fortolkning af egne handlinger. Self-efficacy kan ændres, dels gennem nye erfaringer, dels ved observation af andre, som man kan sammenligne sig selv med, og dels gennem støtte og opmuntring fra andre (Bandura 1998). Self-efficacy sættes i en række undersøgelser i sammenhæng med intensiteten af smerter og funktionsnedsættelse (Arnstein 2000; 2

3 Saunders 2004). Lin fandt, at en høj grad af self-efficacy korrelerede negativt med smerteintensitet og smerteforstyrrelser i dagligdagen blandt personer med lænderygbesvær (Lin 1998). Arnstein undersøgte self-efficacy s betydning for smertehåndtering, coping, smertefrekvens, smerteforstyrrelse i dagligdagen og smerteintensitet blandt personer med kroniske smerter. Resultaterne viste, at self-efficacy havde en modificerende effekt på sammenhængen mellem smerteintensitet og funktionsnedsættelse (Arnstein 2000). Andre undersøgelser har fundet sammenhænge mellem self-efficacy og jobkontrol, jobtilfredshed, fysisk helbred og til en vis grad også kroniske smerter dvs. at f.eks. blev ansatte med lav self-efficacy mere påvirket af de fysiske krav i jobbet end ansatte med høj self-efficacy (Jimmieson 2000, Douglas et al. 1997). En undersøgelse af Sandstrom og Esbjornsson (1986) viste, at en af de vigtigste prædiktorer for at vende tilbage til arbejdet var, om man troede, at man kunne klare at vende tilbage til arbejde (Waddell & Main 2000). Litteraturen peger således på, at de personlige forventninger til egen smertehåndtering og til, hvordan smerter undgås, har stor betydning for, hvilke adfærdsmæssige og arbejdsmæssige konsekvenser smerterne får for den enkelte. Begreberne fear avoidence belief og self-efficacy overlapper til dels hinanden. Det er nærliggende at tænke sig, at lav self-efficacy overfor håndtering af smerter vil hænge sammen med stærke fear avoidance beliefs, og omvendt at høj self-efficacy vil hænge sammen med lave fear avoidance beliefs. Begreberne er dog ikke hidtil blevet undersøgt i sammenhæng. Dette projekt vil i de statistiske analyser koble de to begreber og undersøge deres aktuelle sammenhæng i relation til smertehåndtering blandt nyuddannede SOSUer. Set i lyset af det situationelle sygdomsbegreb, som danner rammen om projektet, er det ikke alene relevant at undersøge den enkeltes forventninger til egen smerteåndtering, det er også væsentligt at se på omgivelsernes indstillinger og forventninger. I dette tilfælde de ansattes forventninger til deres arbejdsgruppes ressourcer i forhold til fravær og sygdom. Ved at inddrage collective efficacy (Bandura 1986), som er en videreudvikling af Bandura s self-efficacy, vil der være mulighed for at analysere på det sociale arbejdsmiljøs betydning for sygdom, besvær, smerter og fravær. Collective efficacy undersøger en gruppes vurderinger af deres evne til løse deres problemer og ændre forhold gennem fælles indsats (Bandura 1986; Schwarzer et al. 2004) f.eks. personalemangel ved sygefravær. Jex et al. (Jex & Bliese 1999) fandt, at både self-efficacy og collective efficacy havde en modificerende effekt på sammenhænge mellem belastninger og stress. Endvidere viste undersøgelsen, at collective efficacy modificerede sammenhængen mellem høj arbejdsbelastning og job tilfredshed. Selvom collective efficacy i dag anses for at være vigtig i psykosocial arbejds miljøforskning, mangler der forskningsbaseret viden indenfor området (Parker 1994). 4. Formål Formålet med nærværende undersøgelse er at undersøge betydningen af fear avoidence belief, self-efficacy og collective efficacy for udviklingen af smerter og for de arbejdsmæssige konsekvenser af smerter blandt nyuddannede SOSUer Ovenstående undersøges empirisk og teoretisk gennem to delprojekter: 1. en prospektiv kohorteundersøgelse 2. et kvalitativt multiple case study 5. Delprojekt I prospektiv kohorteundersøgelse Problemstilling Delprojekt I har til formål at undersøge de individuelle variationer i forekomsten af besvær og smerter samt fravær og jobskifte med særlig henblik på betydningen af højt og lavt niveau af fear avoidence belief, self-efficacy og collective efficacy. Dette gøres ved at analysere følgende: 3

4 Den primære, medierende og modificerende effekt af self-efficacy og fear avoidence belief på følgende faktorer og den indbyrdes sammenhæng mellem disse over tid: a. arbejdsmiljø b. smerter og besvær c. fravær og jobskifte Hypoteser Udfra den foreliggende litteratur om besvær og individuelle og kollektive ressourcer, forventes det, at: - fear avoidence belief, self-efficacy og collective efficacy vil kunne bidrage til at forklare hvorfor belastninger i arbejds miljøet for nogen SOSUer giver anledning til smerter og besvær, mens det ikke er tilfældet for andre - fear avoidence, self-efficacy og collective efficacy vil kunne bidrage til at forklare hvorfor nogle SOSUer med smerter og besvær har en højere forekomst af sygefravær og jobskifte end andre - et lavt niveau af fear avoidence belief og højt niveau af self-efficacy forebygger sygefravær og jobskifte over tid - der ses en sammenhæng mellem et højt niveau af self-efficacy og oplevelsen af et godt arbejds miljø - der ses en sammenhæng mellem de tre copingformer Materiale og metode For at belyse undersøgelsens hypoteser tages udgangspunkt i en kohorte af bestående af alle nyuddannede SOSUer i 2004 (n = 5.700). Undersøgelsen er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og vil være designet som en follow-up undersøgelse med en baselinemåling og 2 opfølgninger. Baselinemålingen foretages lige inden eleverne afslutter deres uddannelse i 2004, og follow-up skemaerne sendes ud til eleverne henholdsvis 1 og 2 år efter uddannelsens afslutning. Baselineundersøgelsen inkluderer alle nyuddannede og 1. og 2. followup inkluderer både dem, der er i SOSU-arbejde og dem, der ikke får job, videreuddanner sig eller forlader branchen /jobbbet. Skalaer og variabelgrupper baseline og follow-up Self-efficacy: Niveauet af self-efficacy måles ved hjælp af en psykometrisk skala som indeholder 10 items. Skalaen er udviklet og valideret af Jerusalem og Schwarzer i 1981 og oversat til dansk af Gemzøe Mikkelsen i 1999 (Schwarzer 2004). Fear avoidence belief: Håndtering af smerter måles gennem The Fear Avoidance Beliefs Questionnaire udviklet af Waddell i 1993 (Waddell & Main 2000). Smerter: Måles som selvoplevet besvær og smerte i ryg, skuldre og nakke. Måles gennem spørgsmål om forekomst og niveau af smerte /besvær indenfor henholdsvis 7 dage, 3 og 12 måneder. Baggrundsvariable: Følgende variable vil indgå som mulige counfoundere: køn, alder, uddannelse, tidligere erhvervserfaring, livsstil (kost, motion, rygning og alkohol) Følgende variabelgrupper forventes kun at indgå i follow-up målingerne: Arbejdsmiljø: måler fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem henholdsvis fysiske belastninger (samlet vurdering af den fysiske belastning) og psykiske belastninger (social støtte, følelsesmæssige belastninger, krav om at skjule følelser, indflydelse i arbejdet, mening i arbejdet, forudsigelighed, rollekonkonflikter) Collective efficacy: i relation til undersøgelsen udvikles og afprøves en række spørgsmål med henblik på at måle collective efficacy (se delprojekt II). Dataanalyse: Ved baselineundersøgelsen (t1) måles besvær og smerter og self-efficacy og fear avoidence belief. Ved første follow-up (t2) og anden follow-up (t3) måles disse igen samt arbejdsmiljø, sygefravær og jobskifte. Analysen består af følgende trin: 4

5 1. Effekten af self-efficacy og fear-avoidance beliefs på sammenhængen mellem arbejdsmiljø og besvær og smerter a. Undersøgelse af udviklingen af besvær og smerter fra t1 til t2 b. Undersøgelse af sammenhængen mellem arbejdsmiljøfaktorer t2 og forandringer i besvær og smerter fra t1 til t2 c. Undersøgelse af den medieren de og modererende effekt af self-efficacy og fearavoidance beliefs på sammenhængen mellem arbejdsmiljø og besvær og smerter 2. Effekten af self-efficacy og fear-avoidance beliefs på sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sygefravær og jobskifte a. Undersøgelse af sammenhængen mellem oplevelse af smerter og besvær t1 og t2 og sygefravær og jobskifte t3 b. Undersøgelse af sammenhængen mellem forandringen i besvær om smerter t1-t2 og sygefravær og jobskifte t3 c. Undersøgelse af den medieren de og modererende effekt af self-efficacy og fearavoidance beliefs på sammenhæng a og b. Dataanalysen vil primært være baseret på logistisk regression, og hvis det skønnes hensigtsmæssigt også inddrage strukturelle ligninger. Anvendelse af strukturelle ligninger vil gøre det muligt at teste for flere af de relevante faktorer samtidig og at tydeliggøre direkte og indirekte sammenhænge (Cheng 2001). 6. Delprojekt II kvalitativ multiple case study Formål Delprojekt II har til formål kvalitativt at undersøge hvordan collective efficacy i relation til sygdom og smertehåndtering kommer til udtryk og beskrives blandt SOSUer og derigennem udvikle begrebet med henblik på at bidrage til konstruktionen af en dansk skala for collective efficacy. Hypotese Det forventes, at: - der på SOSU-arbejdspladserne findes sociale skabte holdninger collective efficacy til sygefravær, besvær og smerter og at disse holdninger enten vil udgøre en barriere eller en ressource for sygefravær og jobskifte blandt medarbejderne i en gruppe Dataindsamling: Der vil blive foretaget fokusgruppe interviews med ansatte på tre forskellige arbejdspladser. Fokusgruppe interviewet vælges som interviewredskab, fordi det er gruppeholdninger, der er centrale for at belyse den kvalitative problemstilling. Således forventes fokusgruppeinterview at fremme dynamikken og spontaniteten omkring det diskuterede emne (Kvale 1997). Arbejdspladserne vil blive udvalgt efter følgende kriterier: der skal være tale om samme type af arbejdspladser matchet på arbejdsindhold (fx plejehjem), men arbejdspladserne skal udvise forskelle i det gennemsnitlige sygefravær (henholdsvis højt, moderat og lavt fravær). Hver gruppe vil omfatte 5-7 interviewpersoner. Interviewene vil blive udført af projektansøger og en student. Efterfølgende transskriberes interviewet og et kvalitativt analyseprogram (Atlas.ti) vil blive anvendt som værktøj i analysen. Interviewguide: Der udarbejdes en semi-struktureret interviewguide, der vil fokusere på italesættelsen af: Sygdomforståelsen og hvilken betydning det har for egen sygdomsadfærd Opfattelser og holdninger til besvær og smerter og sygefravær i den gruppe de arbejder i. Opfattelser af gruppens ressourcer, kompetencer og ansvar i forhold til: dækning af sygefravær, afvikling af (vanskelige) arbejdsopgaver, kvalitet i arbejdet, kvalitet i arbejdet under sygefravær. Analyse: Analysen vil blive delt op i tre niveauer: det afsøgende niveau, det beskrivende niveau og det analytiske niveau (Jørgensen 1989). Analysen vil anvende en kombineret fænomenologisk og diskursteoretisk tilgang, og afdække hvilke diskurser, der er de herskende blandt SOSUerne i 5

6 relation til arbejde, aktivitet og smerte samt sygdom og sundhed og betydningen af egen indsats. Denne kombination er relevant at bruge, idet den fænomenologiske tilgang lægger vægt på at forstå de sociale fænomener udfra interviewpersonernes livsverden. I diskursanalysen er præmissen, at det er gennem de sociale processer vi forstår og skaber verden på, og at man skal undersøge sproget for at forstå betydningerne (Jørgensen & Philips 1999). Dermed vil de to tilgange gennem fokusgruppe interview kunne belyse begrebet collectiv efficacy, hvordan det kommer til udtryk og hvilke konsekvenser det har. Etiske overvejelser Projektet foretager ikke undersøgelser, der kræver etisk tilladelse. Men i forbindelse med det kvalitative interview bør det overvejes om emner som sygeadfærd, sygefravær og ansvar i gruppen kan medvirke til at udløse potentielle konflikter (f.eks. holdninger til hvornår det er i orden at melde sig syg). Dette bør man som interviewer være opmærksom på, når man planlægger sine interviews. Projektets betydning for arbejdsmiljøet Projektets resultater forventes at kunne bidrage med viden om hvordan individuelle og kollektive forestillinger vedrørende smertehåndtering påvirker oplevelsen og konsekvenserne af arbejdsrelaterede smerter. Projektets kombinerede opmærksomhed på arbejds miljø og individuelle psykiske ressourcer er ikke noget, der tidligere er undersøgt i arbejds miljøforskningen. Resultaterne forventes at kunne bidrage til udviklingen af tiltag til reduktion af sygefravær og jobskifte. F.eks. vil en større viden om betydningen af collective efficacy være betydningsfuld i forhold til udviklingen af interventioner, der kan styrke den collective efficacy vedrørende smerter og sygdom på en arbejdsplads. Projektets resultater vil endvidere ku nne bruges som baggr un d til at forbedre SOSUuddannelserne, f.eks. gennem arbejde med den individuelle self-efficacy og fear avoidance beliefs, således at eleverne bliver bedre rustet til at klare det fysiske og psykiske krævende job. Projektets fokus på de individuelle ressourcer skal naturligvis ikke opfattes som et alternativ til at foretage forbedringer i arbejds miljøet, men som et supplement til sådanne tiltag. 6

7 References Arnstein, P. 2000, "The mediation of disability by self efficacy in different samples of chronic pain patients", Disabil.Rehabil, vol. 22, no. 17, pp Bandura, A. 1986, "Self-efficacy," in Social Foundation of Thought and Action, N.J Prentice Hall Inc, Englewood Cliffs, pp Bandura, A. 1998, Self-efficacy. The exercise of control W.H Freeman & Co, New York. Borg, V. & Burr, H. 1997, Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred, Arbejdsmiljøinstituttet, København. Cheng, E. W. L. SEM being more effective than multiple regression in parsimonious model testing for management development research. Journal of Management Development 20[7], Christiansen, J. M., Ipsen, S., Klausen, H., Lund, C., & Eskesen, A. 2002, Hejmmeplejen i en omstillingstid, BST Københavns Kommune & CASA, København, Delrapport 1. Eriksen, J., Ekholm, O., Sjogren, P., & Rasmussen, N. K. 2004, Development of and recovery from long-term pain. A 6-year follow-up study of a cross-section of the adult Danish population, Pain, vol. 108, no. 1-2, pp Eriksen, J., Jensen, M. K., Sjogren, P., Ekholm, O., & Rasmussen, N. K. 2003, Epidemiology of chronic non-malignant pain in Denmark, Pain, vol. 106, no. 3, pp Gannik, D. 1999, Situationel sygdom. Fragmenter til en social sygdomsteori baseret på en undersøgelse af ryglidelser Samfundslitteratur, Frederiksberg. Hviid Andersen, J. & Frost, P. 2004, Litteraturgennemgang. Helbredsforhold. SOSU. Ikke publiceret - forventes publiceret primo 2005 Jex, S. M. & Bliese, P. D. 1999, Efficacy beliefs as a moderator of the impact of work-related stressors: a multilevel study, J Appl Psychol, vol. 84, no. 3, pp Johansson, J. A. 1995, Psychosocial work factors, physical work load and associated musculoskeletal symptoms among home care workers, Scand J Psychol, vol. 36, no. 2, pp Jørgensen, M. & Philips, L. 1999, Diskursanalyse som teori og metode Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Jørgensen, P. Om kvalitative analyser - og deres gyldighed. Nordisk Psykologi 41[1], København. Kvale, S. 1997, Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview Hans Reitzels Forlag, København. 7

8 Lin, C. C. 1998, Comparison of the effects of perceived self-efficacy on coping with chronic cancer pain and coping with chronic low back pain, Clin J Pain, vol. 14, no. 4, pp Moens GF, F. A. U., Dohogne, T. F., Jacques, P. F., & Van Helshoecht, P. Back pain and its correlates among workers in family care, no Mossing, R. e. al. 2002, Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, Arbejdsmiljøinstituttet, København. Parker, L. 1994, Working together: Perceived self- and collective-efficacy at the workplace, Journal of Applied Social Psychology, vol. 24, no. 1, pp Saunders, D. 2004, Coping with chronic pain: what can we learn from pain self-efficacy beliefs?, J Rheumatol 2004 Jun;31(6): , vol. 31, no. 6, pp Schwarzer, R. Generalized Perceived Self-efficacy. World Wide Web database services Schwarzer, R., Schmitz, G., & Daytner, G. Collective Teacher Self-Efficacy. World Wide Web database services Effica/collective_teacher_self-effica.htm. Waddell, G. & Main, C. 2000, Beliefs about back pain in The Back Pain Revolution, G. Waddell, ed., Churchill Livingstone, London, pp