Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
|
|
- Birgit Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1
2 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte til patienten fra både læge og pårørende ved ophør efter lang tids brug. Region Sjælland ønsker med denne folder at skabe opmærksomhed om hensigtsmæssig brug af opioider, motivere til dosisreduktion og seponering samt generelt støtte almen praksis i arbejdet med denne type medicin. Hensigtsmæssig brug af opioider omfatter blandt andet: Grundig smerteanamnese Information om non-farmakologiske tiltag At ét opioid anvendes ad gangen i så lav dosis som muligt At opioider ikke bør anvendes til kroniske non-maligne smerter Aftale om behandlingsmål og slutdato inden behandlingsstart At receptfornyelse kun bør ske ved personlig konsultation Motivation af patienten til dosisreduktion og seponering Information om afhængighedspotentiale På sundhed.dk 1 findes uddybende materiale og værktøjer. De regionale lægemiddelkonsulenter yder gerne sparring og rådgivning på området. Henvendelse via: lmenheden@regionsjaelland.dk. Lægemiddelenheden, Region Sjælland November ) > Fagperson > Region Sjælland > Almen praksis > Lægemidler > Afhængighedsskabende lægemidler
3 INDIKATION FOR START AF OPIOID Patientens smertetype og -intensitet har betydning for, om der er indikation for behandling med opioid. Behandling med opioid bør hovedsaligt betragtes som kortvarig symptombehandling. Opioider bør så vidt muligt ikke anvendes, medmindre der er tale om akutte (postoperative) smerter eller cancersmerter. Opioider bør kun yderst sjældent anvendes til kroniske non-maligne smerter. Hos patienter med kroniske non-maligne smerter bør non-farmakologisk og anden farmakologisk behandling være afprøvet og fundet utilstrækkelig inden opioid anvendes. Kun en lille gruppe af disse patienter (maks. 10 %) kan have gavn af opioid. Disse patienter vil opleve smertelindring inden for de første 1-2 behandlingsmåneder. Opioid er absolut sidste valg ved neuropatiske smerter 2, og evidensen er sparsom. Inden opioider ordineres: - Optages en grundig smerteanamnese - Fastsættes et behandlingsmål (smertereduktion/forbedret funktionsevne) og en slutdato - Oplyses patienten om virkning, bivirkning, udvikling af tolerance og risiko for afhængighed - Oplyses patienten om den tidsbegrænsede behandlingsvarighed - Overvejes om motorkøretøjer og maskiner kan føres forsvarligt under behandlingen 2) Neuropatiske smerter opstår som følge af en beskadigelse af nervesystemet enten perifert eller centralt. 3
4 VALG AF OPIOIDER Morfin er et hensigtsmæssigt valg til de fleste patienter, hvor der er indikation for opioid. Anvend ét opioid ad gangen i lavest mulig dosis og i kortest mulig tid. Opioidplastre bør kun anvendes, hvis oralt indtag ikke er muligt. Plastre giver øget risiko for utilsigtede hændelser, er et dyrere valg og vanskeligere at dosistitrere. Præparater med hurtigindsættende virkning bør kun anvendes til patienter med akutte smerter eller cancersmerter. Disse præparater har højt misbrugspotentiale og risiko for abstinensbetingede gennembrudssmerter. Ved indikation for opioid til patienter med kroniske non-maligne smerter anvendes opioid i depotform. Uanset dosering og type af opioid kan patienterne ikke forvente total smertelindring. Ældre og patienter med demens har øget følsomhed over for opioiders effekt og bivirkninger. Start med lav dosis og trap evt. langsomt op, hvis behandlingsmålet ikke er nået. BIVIRKNINGER Opioider er forbundet med mange bivirkninger, blandt andet obstipation, kognitiv dysfunktion, afhængighed og misbrug. Disse bivirkninger bør overvejes, før behandlingen iværksættes. Graden og forekomsten af bivirkninger er forskellig for de enkelte opioider. Alle opioider kan medføre afhængighed. 4
5 Risikoen for afhængighed og andre bivirkninger stiger, jo længere tid der behandles og jo højere doser, der anvendes. Patientindividuelle faktorer kan gøre visse patienter mere udsatte for psykisk afhængighed, f.eks. ung alder og misbrug i familien. Et signal, om at patienten er blevet afhængig, kan være, at patienten hyppigt henvender sig grundet mistede medicinpakninger eller hyppigt opsøger lægevagt/andre læger for supplerende ordinationer. Langtidsbehandling med opioider kan have paradokseffekt og medvirke til forværring af smerterne (opioidinduceret hyperalgesi). Disse smerter er meget svære at differentiere fra de egentlige smerter hos patienter i behandling med opioid. Bivirkninger bør give anledning til fornyet vurdering af patientens smertetilstand og stillingtagen til indikationen for fortsat behandling. REVURDERING AF INDIKATION Indikationen bør revurderes ved hver receptfornyelse, uafhængigt af om det er til en fast bruger eller til forlængelse af nystartet behandling. Indikationen for opioid kan revurderes ud fra følgende parametre: - Smertens karakter, lokalisation, intensitet, ændringer over tid/døgnet og evt. udløsende og lindrende faktorer - Effekt af opioid (minimum 30-50% reduktion på VAS-score og/eller patientspecifik aktivitetsforbedring) - Behandlingslængde og dosis 3 - Anvendt medicin mod smerter, herunder p.n.-medicin, håndkøbsmedicin, naturlægemidler m.fl. 3) Døgndosis på mere end 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos patienter med kroniske non-maligne smerter er sjældent indiceret. 5
6 - Bivirkninger, herunder afhængighed og misbrug - Toleranceudvikling - Psykosociale forhold Medicinstatus ved afslutning fra smertecenter eller sygehus er ikke et udtryk for en fast og endelig løsning. Behandlingen bør løbende justeres og evt. forsøges aftrappet afhængigt af patientens tilstand. Hvis en patient med kronisk smerte oplever manglende smertedækning, bør der tages højde for dagsvariation, manglende tilpasning af aktivitetsniveau og psyko-socialefaktorer inden opioiddosis øges. Smerteforværring grundet tidligere nævnte paradokseffekt bør også overvejes. Der kan med fordel indføres årskontrol hos patienter med kroniske smerter. DOSISREDUKTION OG SEPONERING Ved akutte smerter reduceres dosis i takt med, at smerterne aftager. Faste brugere motiveres løbende til dosisreduktion og seponering. Dette bør foregå i en så rolig fase af patientens liv som muligt. Den nødvendige psykosociale støtte gives undervejs. Dosisreduktion og seponering kan overvejes ved: Motiverede patienter 4 Manglende effekt på smerter og/eller funktionsniveau Manglende overholdelse af behandlingsplanen Tegn på misbrug Alvorlige bivirkninger 4) Elementer fra den motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi kan anvendes. 6
7 Fokus på succeshistorier, bivirkninger, afhængighed, sygdomsmestring og kørselsrestriktioner kan motivere patienten. For at sikre den fortsatte motivation hos patienten, er det vigtigt med løbende samtaler; også efter endt seponering. Nedtrapning En nedtrapningsplan udarbejdes sammen med patienten. Den samlede døgndosis af opioider inkl. p.n.-forbrug omlægges til ét depotopioid, hvis patienten er i behandling med flere opioider. Når patienten er i stabil behandling (efter 1-2 måneder), kan langsom nedtrapning påbegyndes. Forslag til nedtrapningsregimer: Kortvarig behandling (under 4-6 uger): Reduktion af dosis med 25 % hver dag. Langvarig behandling (over 4-6 uger): Reduktion af dosis med % med 1-2 ugers interval. Hvis patienten når til et vanskeligt punkt i nedtrapningen, kan nedtrapningsintervallerne forlænges eller planen pauseres. Dosis bør ikke øges under nedtrapningen. Abstinenssymptomer Patienten bør informeres om mulige abstinenssymptomer. Symptomerne starter typisk efter 2-3 halveringstider for det pågældende opioid, topper de efterfølgende 2-3 dage og aftager i løbet af 7-14 dage. Der kan ses abstinenssmerter 5, som kan forveksles med patientens egentlige smerter. Abstinenssmerterne ophører typisk efter 14 dage. Patientens egentlige behov for fortsat behandling med opioid kan derfor først vurderes herefter. 3) Patienten kan initialt ved nedtrapningen opleve, at smerterne forværres. Dette kan skyldes, at der i forbindelse med nedtrapning kan opstå abstinensbetingede smerter 7
8 REFERENCER Høgh M, Jensen NH og Pickering AP Smertebogen. Munksgaard. Højsted J og Rindom H Strategier til at undgå afhængighed ved smertebehandling. Ugeskrift for læger. ugeskriftet.dk/videnskab/strategier-til-undgaa-afhaengighed-vedsmertebehandling La Cour B og Handberg G Kronikerkontrol af den komplekse, nonmaligne smertepatient. Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for opioidbehandling af kroniske non-maligne smerter. HØRINGSVERSION. prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/601cd22a-728e-459ebc9e-8a22671c079a/nkr%20for%20opioidbehandling%20af%20 kroniske%20non-maligne%20smerter%20h%c3%b8ringsversion.pdf Sundhedsstyrelsen Neuropatiske smerter med fokus på håndtering af farmakologisk behandling i almen praksis. Rationel Farmakoterapi. B7D69C C BCBA71802.ashx Sundhedsstyrelsen Brug af opioider ved kroniske nociceptive, ikke-maligne smerter. Rationel Farmakoterapi. farmakoterapi-3,-2018/brug-af-opioider-ved-kroniske-nociceptive,- ikke-maligne-smerter 8
9 Sundheds- og ældreministeriet Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Retsinformation. 9
10 10 NOTER:
11 11
12 12 Kommunikation
Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereAfhængighed af opioider hos kroniske smertepatienter
Årvågenhed er et af de store krav, der stilles til os som praksispersonale, også eller især når der er voldsomt travlt, og telefonen er rødglødende. Empati er et andet. Handlekraftighed et tredje. Tilsammen
Læs mereCraving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret
Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte
Læs mereIndholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider...
2019 SMERTEGUIDE Indholdsfortegnelse Forord Smerteanamnese.... 4 Behandlingsplan.... 5 Smertetyper.... 6 Akutte og postoperative smerter.... 8 Kroniske smerter.... 9 Cancersmerter.... 12 Doseringstabel....
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Læs mereRATIONEL SMERTEBEHANDLING
Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereIRF s Forårsmøde 2017
Opsummering IRF s Forårsmøde 2017 Smertebehandling fokus på ikke-farmakologiske tiltag 10.-11. maj 2017 Hotel Christiansminde, Svendborg IRF i Sundhedsstyrelsen afholdt Forårsmøde den 10.-11. maj på Hotel
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland
SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider...
2019 SMERTEGUIDE Indholdsfortegnelse Smerteanamnese.... 4 Behandlingsplan.... 5 Smertetyper.... 6 Akutte og postoperative smerter.... 8 Kroniske smerter.... 9 Cancersmerter.... 12 Doseringstabel.... 14
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereHøringssvar til udkast om Vejledning om ordination af afhængighedsskabende
Til Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab enhedeub@sst.dk 11. januar 2018 Høringssvar til udkast om Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Dansk Psykiatrisk (DPS), (DASAMS)
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereMedicintilskudsnævnet
23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold
Læs mereEr min patient blevet afhængig af smertestillende medicin
Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereHøringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis
Lægemiddelstyrelsen Fremsendt pr. e-mail 08-08-2017 EMN-2017-02841 1074376 Thomas Birk Andersen Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen har fremsendt
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs mereKORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN
KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereSundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn
Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Formålet med embedslægernes tilsyn med plejehjem er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de svage ældre i plejehjem. For at opnå
Læs mereKronikerkontrol af den komplekse, nonmaligne
Af Birgitte la Cour og Gitte Handberg Kontakt birgitte.sogaard. la.cour@rsyd.dk Biografi Birgitte la Cour er speciallæge i almen medicin og tidligere praktiserende læge gennem 10 år. Nu ansat i Smertecenter
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mere27-04-2011. Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt
? - set fra en cheflæges synspunkt Cheflæge Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest? Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereSmerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Læs mereTVÆRFAGLIGT SMERTECENTER
TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER Overlæge Mette Marie Nordentoft Tværfagligt Smertecenter Aalborg Universitetshospital Hvad er opgaven? Sundhedsstyrelsen i Specialeplanen for anæstesi,juli 2016: Varetagelse af
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereSmerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin
BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der
Læs mereOptageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter.
København 10. august 2016 Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter. introduktion Dansk Selskab
Læs mereSide 1 af 9 VEJ nr 9264 af 10/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-06-2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i følgende forskrifter VEJ nr 38 af 18/06/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mereVejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
VEJ nr 9009 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SST, j.nr. 5-3210-13 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Læs mereIntern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V
den 6. juni 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig kvinde indlægges på mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun opereres samme aften og ordineres tablet morfin 10 mg p.n. mod postoperative
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj
Sagsnummer 5-17-101/5 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Claus Iversen Besøgsdato 18-03-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 329 Region Antal beboere 109 Knud Lavard
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mere[11]. Vigtige faktorer for, at aftrapningen lykkes, er, at patienten er motiveret, har tillid til behandleren, at aftrapningen
Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi nuar 2019 1 Aftrapning af opioider Jette Højsted 1, Gitte Krogh Madsen 2 og Marie Lund 3 I Danmark lever godt 1,2 millioner mennesker
Læs mereMedicintilskudsnævnet
30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Læs mereVejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
VEJ nr 9166 af 19/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1015-150/1 Senere ændringer
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 1-17-140/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 28-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Solgården,,Aggersundvej 31,
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereVejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 2008 Indholdsfortegnelse 1 Anvendelsesområde og definitioner 5 2 Generelt om afhængighedsskabende lægemidler
Læs mereOverordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav
Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj
Sagsnummer 1-17-134/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 17-05-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere 18 Hune Plejecenter,,Hansensvej
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for hæmofili B
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for hæmofili B - Evidensbaseret valg af faktor IX-præparater Oktober 2018 Om Medicinrådets behandlingsvejledninger Medicinrådet udarbejder fælles regionale
Læs mereMedicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning for hæmofili B - Evidensbaseret valg af faktor IX-præparater
Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning for hæmofili B - Evidensbaseret valg af faktor IX-præparater Versionsnr. 1.0 Om Medicinrådet: Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder
Læs mereVejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Målgruppe... 3 2 Generelle forhold... 3 2.1 Ordforklaringer... 3 2.1.1 Afhængighed...
Læs meresikkerpost@frederikshavn.dk
Jr. nr.: 5-2211-2023/1 P-nr.: 1013556683 SST-id: PHJSYN-00004261 Tilsynsførende: Henrik Bøggild Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord
Læs mereBUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018
BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin
Læs mereSystematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter
Hovedforfatter Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin Publiceringstips v1.0 published on 04.06.2019 Systematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter Kontaktperson
Læs mereSagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5
Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 10-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 49 Hedebo,,Degnestræde
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereOverordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav. Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger
Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har
Læs mereBirthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården
Jr. nr.: 5-2211-940/1 P-nr.: 1003263992 SST-id: PHJSYN-00003899 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen
Læs mereBirthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus
Jr.nr.: 5-2211-121/1 P-nr.: 1017009210 SST-id: PHJSYN-00003608 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen
Læs mereHanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk
Jr. nr.: 5-2211-1250/1 P-nr.: 1009677824 SST-id: PHJSYN-00003987 Tilsynsførende: Hanne Juhl Pedersen Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland
Smertemanual Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Indhold Smerter...2 Smertevurdering...2 Smertekvaliteter...3 Smerteklassificering...4 Smertebehandling generelt...4
Læs mereSagsnummer /2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5
Sagsnummer 5-17-14/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 07-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 95 Strandcentret,,Frydenhøj
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mereHensigtsmæssig polyfarmaci
Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?
Læs mereVejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler 1. Anvendelsesområde og definitioner Ifølge 17 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
Læs mereDet er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed.
Gadejuristen Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C 17. oktober 2011 j.nr. 7-207-21-3/1/HPE Svar på henvendelse om fænomenerne erstatningsdoser og udligningsordning Sundhedsstyrelsen har modtaget Deres
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.
Læs merePlejecenter Solbakken
Jr. nr.: 5-2211-1062/1 P-nr.: 1004354521 SST-id: PHJSYN-00002155 Tilsynsførende: Lotte Petersen Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 15. februar
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere
Læs mereJr. nr.: 5-2211-4449/1 P-nr.: 1003422724 SST-id: PHJSYN-00004449 Tilsynsførende: Ellen Breddam Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Syd Besøgsdato: 09. december 2013 Plejehjem:
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs merePlejecenter Knud Lavard Centret
Jr. nr.: 5-2211-1175/1 P-nr.: 1011938090 SST-id: PHJSYN-00002156 Tilsynsførende: Lizet Jorck Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 16. april 2012
Læs mereTværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland
Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske
Læs mereSmertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen
Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis
Læs mereBofællesskaberne i Brønderslev. Brønderslev kommune.
J-nr: 5-2911-320/1 P-nr.: 1003376580 SST-id: PHJSYN-00004595 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereMEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Læs mereBilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)
Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE
Læs mereet casebaseret eksempel
Kroniske smertepatienter kan være svære at tackle i almen praksis. I en serie på tre artikler gennemgår forfatteren hverdagsnære eksempler, der forhåbentlig kan hjælpe. De følgende to artikler vil handle
Læs mereHvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?
Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter
Læs mere